Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008"

Transkript

1 Besvarelse af Sygekassernes Helsefonds prisopgave om organiseringen af et kommunalt sundhedscenter, 2008 Tina Drud Due Cand. Scient. San. Publ. Statens Institut for Folkesundhed, SDU

2 Opgaveafgrænsning Opgaveformuleringen er at beskrive hvordan et sundhedscenter optimalt kan organiseres. På nuværende tidspunkt med den eksisterende viden om sundhedscentre i Danmark anser jeg det imidlertid ikke som muligt at beskrive ét optimalt sundhedscenter. Der mangler viden om effekten af indsatserne og hvorvidt nogle typer af indsatser eller organisering af indsatser er mere effektive end andre. Der vil ligeledes ikke være én model, som er optimal for alle kommuner, da hvad der er hensigtsmæssigt vil afhænge af kommunale vilkår såsom geografisk størrelse, patientgrundlag, ressourcer og politisk prioritering af fokusområder. Når man ser på de sundhedscentre, der allerede eksisterer i Danmark, er det tydeligt, at der er flere forskellige måder hvorpå et sundhedscenter kan organiseres i forhold til opgavefokus og udformning. Med udgangspunkt i de evalueringsbaserede erfaringer jeg har gjort mig om eksisterende sundhedscentre og deres forbedringspotentiale, vil jeg beskrive en model for et sundhedscenter, som jeg finder hensigtsmæssig, samt forhold kommunerne bør være opmærksomme på i udviklingen og implementeringen heraf. Det sundhedscenter jeg vil beskrive er et sundhedscenter med fokus på patientrettet forebyggelse, da denne opgave er mere afgrænset og ensartet end den borgerrettede forebyggelse. Flere eksisterende sundhedscentre har desuden erfaringer med patientrettede indsatser, men har fortsat udfordringer og forbedringsmuligheder. Den patientrettede forebyggelse i kommunen tyder desuden på at være velplaceret i et sundhedscenter, mens den borgerrettede forebyggelse kan organiseres på flere forskellige måder, hvor andre organiseringsformer kan være mere eller lige så fordelagtige som et sundhedscenter. At flere eksisterende sundhedscentre har tilbud inden for patientrettet forebyggelse betyder, at der er erfaringer med organisering af indsatser inden for dette område. Der er imidlertid kun enkelte steder foretaget en evaluering af indsatsens effekt, og der er ikke foretaget sammenligninger mellem forskellige typer af indsatser. Nedenstående beskrivelse af den optimale organisering af et sundhedscenter har derfor fokus på de overordnede organisatoriske forhold omkring et sundhedscenter og dets implementering og er ikke en detaljeret beskrivelse af selve aktiviteterne i centret. Et sundhedscenter for borgere med kronisk sygdom eller livsstilssygdomme Målgruppe Sundhedscentrets opgave skal være at tilbyde rehabiliteringsforløb til en række patientgrupper. Det er centralt, at sundhedscentret i hvert fald i starten er fokuseret på få målgrupper, men med mulighed for at udvide antallet af målgrupper, når tilbuddene er velimplementerede. Ved at afgrænse centrets målgruppe sikres der en overskuelighed for medarbejderne og tid og ressourcer til at etablere velfungerende samarbejdsrelationer og et tilbud af høj kvalitet. Sundhedscentret skal som udgangspunkt være for borgere med KOL, type 2 diabetes og hjertekarsygdom. De tre diagnosegrupper vælges, da der efterhånden er en del erfaring med forløb for disse grupper i de eksisterende sundhedscentre, som kan benyttes i udviklingen af tilbuddene. Der er desuden på flere områder ligheder i patientgruppernes rehabiliteringsbehov, hvorfor der vil være store ligheder i de forløb, der skal udvikles. Senere kan andre diagnosegrupper inddrages. Et hensigtsmæssigt valg af antal og typer af målgrupper vil blandt andet afhænge af patientgrundlaget i kommunen og sundhedscentrets ressourcer. Det er eksempelvis oplagt at etablere forløb for overvægtige borgere. Et tilbud til overvægtige borgere vil udgøre en snitflade til den borgerrettede forebyggelse, men tilbuddet vil være velplaceret i sundhedscentret, idet disse borgere er i risiko for de sygdomme, som centret ellers har fokus på, og desuden har de behov for delaspekter af de eksisterende forløb, herunder kostvejledning og fysisk træning. Flere eksisterende sundhedscentre har erfaringer med, at forløb for overvægtige er meget efterspurgte. Andre grupper kan være borgere med kræft, depression og rygproblemer, som også er store patientgrupper, og som kun enkelte centre på nuværende tidspunkt har et tilbud til. Det kan også overvejes om kommunens genoptræningsopgave skal placeres i sundhedscentret. Indsatsen overfor kraftramte vil ligne indsatsen til borgerne med diabetes, hjertekarsygdom og KOL, mens de øvrige grupper måske kun har behov for dele af de øvrige forløb, herunder den fysiske træning. 2

3 Rehabiliteringsforløbenes indhold Rehabiliteringsforløbene i sundhedscentret kan i overensstemmelse med eksisterende tilbud organiseres med følgende indhold: 1. Indledende samtale 2. Undervisning om den specifikke sygdom 3. Kostvejledning 4. Motion 5. Rygestop 6. Psykologisk vejledning og rådgivning fra socialrådgiver 7. Afsluttende samtale Ad 1 En indledende samtale, når borgeren kommer til centret, skal blandt andet omfatte introduktion til centret, afdækning af borgerens behov, forventninger og ønsker samt fastsættelse af mål for forløbet. Der skal desuden være fysiske test, for at fastlægge borgerens helbredsmæssige udgangspunkt. Ad 2 Undervisning om den specifikke sygdom skal omhandle beskrivelse af sygdommen og dens udvikling, sygdommens betydning for hverdagen og redskaber til at håndtere en sådan hverdag samt en introduktion til den hyppigst anvendte medicin og eventuelle hjælpemidler. Ad 3 Kostvejledning skal være en vejledning i sund kost og eventuelle specielle forholdsregler i forhold til kosten ved den specifikke sygdom. Ud over vejledningen kan der med fordel være madlavningskurser og eventuelt indkøbsture, for at borgerne i sundhedscentret kan få praktisk erfaring med en sund kost. Ad 4 Der skal være vejledning i fysisk aktivitet og dens betydning for sygdommen samt eventuelle forholdsregler i forbindelse med fysisk aktivitet og de respektive sygdomme. Der skal desuden være praktiske træningsforløb, som skal sikre, at borgerne under forløbet opnår forbedringer i deres fysiske form og får forståelse for træningens betydning for deres sygdom. Træningen skal være tilpasset den enkeltes funktionsniveau. Ad 5 Der skal være et tilbud om rygestopkurser til borgere i sundhedscentret, som er rygere. Den introducerende samtale kan indeholde den motiverende samtale, hvor blandt andet motivation for rygestop kan indgå. Ad 6 Psykologisk vejledning og rådgivning fra socialrådgiver skal ikke være en fast del af rehabiliteringsforløbet, men kan være et ekstra tilbud til borgere med behov herfor. Flere borgere med en kronisk sygdom eller livsstilssygdom kan have behov for psykologisk bistand, dels fordi det at få diagnosticeret en sådan sygdom kan være chokerende, dels fordi den måde sygdommen påvirker dagligdagen kan være svær at håndtere, og dels fordi der kan ligge psykologiske forhold til grund for den levevis, der har medvirket til udviklingen af sygdommen. Hvis der ikke er ressourcer til fastansættelse af en psykolog, eller hvis behovet ikke vurderes at være tilstrækkeligt stort, kan der etableres formelle samarbejdsaftaler med psykologer, som centret kan anvende ved behov. Angående rådgivning fra socialrådgiver skal der ikke være fastansat en socialrådgiver på centret, men derimod etableres et formaliseret samarbejde med en socialrådgiver i lokalområdet, som kan udvikle et tæt kendskab til sundhedscentret. Socialrådgiveren kan bistå med overblik over det kommunale system og dets forvaltninger og dermed støtte borgere i sundhedscentret i den erhvervsaktive alder i forhold til deres tilknytning til arbejdsmarkedet. Ad 7 Der skal være en afsluttende samtale, som blandt andet skal indeholde en vurdering af, hvorvidt de fælles fastsatte mål er opnået og planer for fastholdelse af livsstilsændringer. Der skal desuden foretages fysiske test af borgerens helbred, dels for at borgeren kan se egne forbedringer, og dels for at registrere effekten af sundhedscentrets indsats. Organisering af holdene i sundhedscentret 3

4 Der er i de eksisterende centre forskellige måder at etablere undervisningsholdene. I nogle centre er der lukkede hold, hvor en gruppe borgere starter og afslutter et forløb sammen, mens der i andre centre er løbende opstart på holdene. Det er centralt, at ventetiden til et forløb i sundhedscentret er kort, for at sikre at motivationen for deltagelse ikke forsvinder. Ud fra den betragtning tyder det på at være hensigtsmæssigt, at borgerne kan starte på holdene løbende. Især ved motionsholdene er en løbende opstart mulig, mens andre undervisningshold nødvendiggør, at man er med fra undervisningens begyndelse. Der er på nuværende tidspunkt ikke tilstrækkelige erfaringer om, hvorvidt holdene i sundhedscentrene skal være diagnoseopdelt eller blandede. Træningscentrene, som varetager træning efter service- og sundhedsloven har ikke diagnoseopdelte hold, men tager udgangspunkt i borgerens funktionsniveau, og det kan muligvis også gøres i sundhedscentret. Patientgrundlaget i kommunen vil have betydning for, hvilke typer af hold det er hensigtsmæssige at vælge. Hvis der i kommunen er få borgere med de sygdomme, som indgår i centrets målgruppe, kan det være mest hensigtsmæssigt med blandede hold, for at sikre at holdene ikke bliver for små, eller at der kommer unødig lang ventetid. En model kan således være, at holdene er blandede mellem diagnoserne ved den fysiske træning, kostvejledning og rygestop, mens diagnosespecifikke aspekter er opdelt, herunder undervisning i den specifikke sygdom. Som nævnt har patientgrundlaget og ressourcerne i kommunen betydning for både antallet af målgrupper og organiseringen af holdene. Det kan i den forbindelse være en mulighed, at etablere et tværkommunalt samarbejde, således at én kommune tilbyder nogle forløb, mens nabokommunen tilbyder andre, men hvor borgerne i de to kommuner kan benytte begge sundhedscentre. Ved denne model skal de geografiske afstande imidlertid tages i betragtning. Der er på nuværende tidspunkt ikke erfaringer med en sådan model. Fastholdelse af livsstilsændringer Sundhedscentret skal dels sikre, at der sker forbedringer i borgernes sundhed, mens de er i centret, så de oplever, at sund kost, rygestop og fysisk træning har en effekt, der er værd at fastholde. Vigtigt er det imidlertid også, at sundhedscentret arbejder med at øge borgernes kompetencer i forhold til at fastholde de livsstilsændringer, som sundhedscentret har til formål at sikre. Redskaber til at sikre en fastholdelse af livsstilen er, at borgerne via sundhedscentret bliver informeret om lokale tilbud, hvor de kan fortsætte eksempelvis deres træning eller netværksgrupper, hvor borgerne kan mødes og støtte hinanden efterfølgende. Det skal i den forbindelse sikres, at der i kommunen eksisterer lokale tilbud til borgere, der har behov for tilpassede tilbud om fysisk træning. Ud over at informere om de lokale tilbud er det desuden en mulighed at introducere borgerne til tilbuddene via besøg, eksempelvis i idrætsforeninger. I forhold til at støtte borgerne til at følge centrets kostvejledning er det en ide med praktisk madlavning og indkøbsture, for at borgerne i sundhedscentret derved lettere kan omsætte deres viden til praksis i dagligdagen. Sundhedscentret skal desuden følge op på borgerne efter de har været i sundhedscentret. Flere af de eksisterende sundhedscentre har positive erfaringer med opfølgende samtaler med borgerne i perioden efter, at de har været i sundhedscentret. Kontakten kan enten være personlig, telefonisk eller via spørgeskemaer efter forskellige intervaller for at vurdere, hvorvidt borgerne fastholder deres livsstilsændringer. Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at opfølgningen ikke kun har til formål, at vurdere om indsatsen har effekt på længere sigt, men også at støtte borgeren i fastholdelsen af en ændret livsstil med råd og nye redskaber. Et andet redskab til at støtte borgerne til at fastholde deres livsstilsændring i hverdagen efter forløbet i centret er at inddrage de pårørende. Inddragelse af pårørende er relevant i forhold til kostvejledning og undervisning om den pågældende sygdom, herunder begrænsninger i hverdagen og muligheder for forbedringer. Det vil eksempelvis gøre det lettere for borgeren med en kronisk sygdom at ændre kostvaner, hvis familien har forståelse herfor og eventuelt også ændrer vaner. Når pårørende får mere viden om den respektive sygdom, kan det desuden betyde, at de kan yde en bedre støtte, samt at de får en øget tryghed og dermed ikke er nervøs for, at det syge familiemedlem eksempelvis er fysisk aktiv. Der er ikke foretaget evalueringer af, hvordan sundhedscentrene bedst sikrer at borgernes livsstilsændringer fastholdes, herunder evaluering af effekten af forskellige typer af opfølgning eller overgange til lokale tilbud. Det centrale er dog på nuværende tidspunkt, at kommunen i udviklingen af sundhedscentret er opmærksom på, at sundhedscentret ikke bliver et isoleret tilbud, men at der sikres en hensigtsmæssig overgang til tiden efter et forløb i centret, for at øge sandsynligheden for at livsstilsændringerne fastholdes. 4

5 Sundhedscentrers fysiske udformning De eksisterende sundhedscentre har valgt forskellige modeller med hensyn til fysisk organisering. Nogle sundhedscentre har egne bygninger og andre er murstensløse, hvor aktiviteterne foregår rundt omkring i kommunen i institutioner, naturen og i lånte lokaler. Ved et sundhedscenter med patientrettet forebyggelse tyder det på at være mest hensigtsmæssige, at centret har egne bygninger, da der dermed sikres adgang til lokaler, og at udstyr til eksempelvis fysisk træning ikke skal flyttes mellem forskellige steder i kommunen. Forløbene i centret vil desuden strække sig over en perioden, og det sikrer en kontinuitet i forløbet, at alle aktiviteterne er samlet ét sted. Den fysiske placering øger desuden sundhedscentrets synlighed og dermed borgernes og samarbejdsparternes viden om dets eksistens. Det er desuden vigtigt at overveje hensigtsmæssigheden af sundhedscentrets lokaler. Det er centralt, at lokalerne kan rumme de aktiviteter, der indgår i forløbet såvel undervisning, fysisk træning og eventuelt køkken til madlavningskurser. Det tyder desuden på, at være vigtigt, at indretningen er imødekommende, herunder at borgerne får et indtryk af, at det er mere hverdagsagtigt end hospitalsagtigt. Angående placeringen af sundhedscentret er det vigtigt at overveje, hvor det placeres bedst geografisk, så det er let tilgængeligt for alle borgere i kommunen. Kommunen skal ligeledes være opmærksom på signalværdien, hvis centret placeres i eksisterende bygninger, idet eksempelvis en placering på et sygehus eller plejehjem kan signalere behandling af sygdom eller et tilbud til gamle, hvilket kan betyde, at mindre syge eller yngre borgere ikke tror, at tilbuddet er rettet til dem. Sundhedscentrets personale Personalet i sundhedscentret skal være tværfagligt med medarbejdere inden for de områder, der er en del af forløbet, hvilket er sygeplejersker, fysioterapeuter, diætister samt administrativt personale. Der skal internt i sundhedscentret arbejdes tværfagligt, således at faggrupperne deler viden om borgerne og udvikler forløb, hvor deres forskellige faglige perspektiver inddrages. Den sundhedsfaglige baggrund blandt medarbejderne er desuden central i forbindelse med etableringen af velfungerende samarbejdsrelationer, idet almen praksis og sygehusene ofte har større tillid til kvaliteten af et sundhedscenter, når de ved, at personalet er sundhedsfagligt uddannet. Sundhedscentrets kontakt til målgruppen Borgernes kontakt til sundhedscentret skal være via henvisning fra almen praksis eller sygehus. Et krav om henvisning sikrer, at borgeren er udredt med hensyn til sygdommen og eventuelt komplicerende faktorer, at det er den relevante målgruppe, der kommer til sundhedscentret, og at praktiserende læge er orienteret om, at deres patienter gennemgår et forløb i sundhedscentret. Ved henvisning fra sygehus skal praktiserende læge således også orienteres. I de eksisterende sundhedscentre er der erfaring med, at der især i starten mangler henvisninger til sundhedscentret, og selvom samarbejdet herom forbedres, er der flere steder fortsat mulighed for yderligere forbedringer. For at sikre at den praktiserende læge og sygehus ikke bliver ene ansvarlige for at opsøge borgere, der kan have gavn af et forløb i sundhedscentret, kan der informeres om centret via lokale medier, således at borgerne selv kan være opsøgende. Andre kommunale aktører, som eksempelvis hjemmeplejen og sygedagpengeafdelingen kan også være opsøgende i forhold til borgere med behov for rehabilitering, idet de ofte er i kontakt med borgere, der kan have et behov, men som ikke selv er opsøgende. Når borgeren selv eller andre parter er opsøgende, er det dog fortsat vigtigt, at borgeren kommer forbi egen læge til udredning. Sundhedscentrets samarbejdsrelationer Det er centralt for sundhedscentrets funktion, at der etableres velfungerende samarbejdsrelationer, for at sundhedscentret ikke bliver en isoleret enhed i systemet, for at der kommer borgere til centret, og for at øge sandsynligheden for, at borgerne efter et forløb i sundhedscentret fastholder deres livsstilsændringer. For et sundhedscenter med fokus på patientrettet forebyggelse er almen praksis og sygehus væsentlige samarbejdsparter, idet de henviser til sundhedscentret. En potentiel modstand fra almen praksis og sygehuspersonale eller passivitet i form af manglende henvisninger tyder på at kunne modvirkes med information, inddragelse af 5

6 parterne og direkte personlig kontakt, hvor parterne får kendskab til hinanden. For at sikre et velfungerende samarbejde med disse parter er det således nødvendigt, at der sikres en information fra sundhedscentret til de henvisende parter om centrets tilbud og målgrupper, og at denne information gentages med jævne mellemrum, for at sikre at samarbejdsparterne er opmærksomme på tilbuddet. Ved at inddrage disse parter tidligt i sundhedscentrets udvikling kan det desuden søges at skabe ejerskab til sundhedscentret og medansvar blandt samarbejdsparterne, ved at deres perspektiver og behovsoplevelse inddrages. Med hensyn til samarbejdet med almen praksis er det vigtigt at kommunen er bevidst om, at de praktiserende læger ikke har en fælles repræsentant, men er et vist antal selvstændige læger. Kommunen kan således ikke forvente, at de ved at inddrage få læger i eksempelvis arbejdsgrupper giver alle lægerne i kommunen en oplevelse af at være inddraget i projektet. At perspektivet fra almen praksis inddrages er imidlertid vigtigt for lægernes oplevelse af centrets kvalitet. I samarbejdet med almen praksis skal kommunen være opmærksom på, at lægernes ydelsesbestemte honoreringssystem kan være en barriere for samarbejdet, idet lægerne ikke modtager betaling for deltagelse i eksempelvis arbejdsgrupper og informationsmøder. Organiseringen af almen praksis har også betydning i forhold til informationen til almen praksis, hvor alle læger individuelt skal informeres. I nogle kommuner er der erfaringer med brug af en praksiskonsulent, som kan sikre det almen praktiske perspektiv samt hensigtsmæssig information til sine kolleger. Har kommunen en praksiskonsulent er det derfor en oplagt samarbejdspartner for sundhedscentret. Praksiskonsulenten er dog ikke en officiel repræsentant for hele gruppen af praktiserende læger, og konsulentens opgave i forhold til sit bagland skal være tydelig formuleret. I samarbejdet med almen praksis er det vigtigt at være opmærksom på, at der ofte i starten er udfordringer i samarbejdet eksempelvis i form af manglende henvisninger eller mangler i henvisningernes indhold, men samtidig at samarbejdet oftest forbedres løbende, når kendskabet til centret øges. Samarbejdet med et sygehus kan være med både sengeafdelinger, ambulatorier og rehabiliteringsenheder. Samarbejdet med sygehusvæsenet bør dels omhandle at patienter henvises til sundhedscentret efter kontakt til sygehuset, dels arbejdsdeling mellem parterne og dels at parterne udveksler faglig viden, for at øge kvaliteten af deres respektive tilbud. Samarbejdet kan med fordel også omfatte at sygehuspersonale underviser sundhedscentrets medarbejdere og at sundhedscentret ved tvivlsspørgsmål kan kontakte relevante sygehusafdelinger. Videndelingsmøder mellem sundhedscentret og dets samarbejdsparter er desuden en måde at sikre gode samarbejdsrelationer, idet parterne lærer hinanden at kende (mødernes indhold beskrives i afsnittet om sammenhæng). Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke kun er sygehuspersonalet, der er eksperter, som kan formidler deres viden til sundhedscentret. Personalet i sundhedscentret bliver også eksperter på deres område og opnår en viden om borgere med kronisk sygdom og deres hverdagsproblematikker samt effekterne af rehabilitering, som er relevant for sygehuspersonalet. For at sikre et velfungerende samarbejde mellem sygehus og sundhedscenter er det vigtigt, at der er ledelsesmæssig opbakning i sygehusregi, således at det prioriteres at bruge ressourcer på at etablere et velfungerende samarbejde med sundhedscentret. Andre relevante samarbejdsparter er kommunens hjemmepleje og sygedagpengeafdeling og eventuelt andre kommunale enheder, som kan være opsøgende i forhold til målgruppen. Der skal dog sikres en kompetenceudvikling i de relevante enheder, således at medarbejderne er i stand til at identificere borgere med behov for et forløb i sundhedscentret. Det er desuden relevant at samarbejde med patientforeninger inden for de sygdomsgrupper, der indgår i centrets målgruppe. Samarbejdet kan med fordel omhandle netværksgrupper i foreningsregi, hvor borgerne, efter at de har været igennem et forløb i sundhedscentret, kan mødes og støtte hinanden til at fastholde opnåede livsstilsændringer. Der er flere steder erfaringer med, at patientforeningerne på opfordring af sundhedscentret opretter disse netværk, og at møderne afholdes i sundhedscentrets lokaler. Da patientforeningerne besidder en viden om hverdagsproblematikker for borgere med de respektive sygdomme, kan det desuden være fordelagtigt at inddrage denne viden i udviklingen af centrets tilbud. Sundhedscentret kan desuden samarbejde med lokale idrætstilbud, for at holde sig informeret om lokale tilbud, hvor borgerne kan fortsætte efter forløbet i sundhedscentret samt eventuelt samarbejde om introduktionsbesøg. Da kommunen som beskrevet skal sikre, at der er egnede tilbud i kommunen til borgere med særlige behov, hvor de kan fortsætte efter at have været i sundhedscentret, kan samarbejdsrelationer med eksempelvis idrætsforeninger om tilpassede idrætshold eller AOF om eksempelvis madlavningskurser være gavnlige. I samarbejdet med frivillige foreninger, herunder patientforeninger og idrætsforeninger er det vigtigt at være opmærksom på, at foreningerne 6

7 beror på frivillig arbejdskræft, og dermed kan have andre arbejdsgange og til tider mindre overskud, samt at foreningerne ikke har samme forpligtelser som kommunen for at sikre tilbud til alle borgere. Kommunens træningscentre, som varetager træning efter sundheds- og serviceloven, er ligeledes en potentiel samarbejdspartner. Det kan overvejes om genoptræningen skal placeres i sundhedscentret eller om der blot skal være et tæt samarbejde mellem sundhedscentret og træningscentrene, i form af videndeling mellem medarbejderne om den fysiske træning. Der kan ligeledes være nogle borgere henvist til det ene center, som har mere gavn af tilbuddet i det andet center, hvorfor der skal være en mulighed for overgange mellem centrene. Sikring af sammenhæng mellem sundhedscentret og eksisterende aktører Det er vigtigt, at der ved udvikling af et sundhedscenter arbejdes for, at det ikke bliver en isoleret enhed, men at det etableres sammenhæng med både det øvrige sundhedsvæsen og andre kommunale enheder. For at sikre en sammenhæng i forhold til almen praksis og sygehus er det hensigtsmæssigt, at der er et krav om henvisning fra disse parter, så det som tidligere omtalt sikres, at borgeren er udredt, og at lægerne er orienteret om at deres patienter modtager et tilbud i sundhedscentret. Det er i den forbindelse også vigtigt, at der er klare retningslinjer for, hvad henvisningen skal indeholde, og hvilke undersøgelser lægen skal have foretaget inden henvisningen. Det er hensigtsmæssigt, hvis dette besluttes i fællesskab mellem almen praksis, sygehus og sundhedscentret. Det er ligeledes vigtigt, at sundhedscentret informerer almen praksis og eventuelt sygehus, når en af deres patienter afslutter et forløb i sundhedscentret. Informationen skal omhandle, hvilke tilbud borgeren har modtaget i centret, borgerens helbredsstatus ved afslutning i centret og livsstils- og helbredsændringer sammenlignet med ved forløbets start. For at sikre sammenhæng mellem parterne, er det desuden vigtigt med velfungerende kommunikationssystemer både i forhold til information om centrets tilbud og information om fælles patienter (henvisning og afslutningsbreve). Elektronisk kommunikation vil være hensigtsmæssigt frem for breve og fax, idet det tyder på at kunne lette samarbejdet. Elektronisk journalisering i sundhedscentret frem for papirjournaler vil ligeledes lette overblikket og anvendeligheden af oplysningerne både i forhold til kommunikation til almen praksis og dokumentation af centrets indsats. For at sikre at der skabes sammenhæng mellem sundhedscentret og det øvrige sundhedsvæsen samt øvrige kommunale enheder er det centralt, at der er en klar opgave- og ansvarsfordeling. Det skal sikres, at der ikke sker dobbeltarbejde, således at borgeren eksempelvis modtager samme undersøgelser flere steder, eller at eksempelvis både sygehus og sundhedscenter tilbyder rehabilitering for de samme patientgrupper. Det skal være tydeligt, hvilke borgere, der skal modtage tilbud hvor, og derfor skal der i den udstrækning det er muligt være en klar stratificering af patienterne til de forskellige tilbud samt klare visitationskriterier. Der skal udarbejdes forløbsbeskrivelser, som dels kan understøtte, at der ikke sker dobbeltarbejde, og dels at det undgås at tilbud ikke gives, fordi det formodes, at de tilbydes andre steder. Arbejdsdelingen skal udarbejdes i fællesskab mellem relevante parter for at sikre enighed og viden herom. Det kan desuden være en mulighed at afholde videndelingsmøder mellem sundhedscentret og dets samarbejdsparter, som kan understøtte en sammenhæng. Ved møderne kan parterne diskutere fælles problemstillinger, cases med fælles patienter, overgange mellem enhederne og erfaringer med rehabilitering og de enkelte patientgrupper. Det kan ved disse møder også være relevant at inddrage hjemmeplejen, som skal være opsøgende i forhold til målgruppen. Den nuværende struktur i sundhedsvæsenet betyder, at sundhedscentret ikke kan sikre, at det er et krav, at praktiserende læger skal henvise til sundhedscentret. Hvorvidt det er nødvendigt med formelle aftaler er vanskeligt at vurdere, da erfaringerne viser, at samarbejdsrelationerne forbedres løbende og kun få centre har erfaringer med formelle aftaler. Det kan dog overvejes, om der skal etableres formelle aftaler med lægeforeningerne om henvisning eller om mere klare retningslinjer for opgavefordelingen skulle fastlægges i sundhedsaftalerne. Implementering af sundhedscentret Det kan være hensigtsmæssigt at tænke på sundhedscentret som et udviklingsprojekt, således at centrets indsats løbende kan udvikles og justeres. Ved implementeringen af sundhedscentret er det dog vigtigt fra start at have nogle klare målsætninger samt at afklare fokus og afgrænsning af indsats og målgruppe. Det er desuden vigtigt, at der tidligt 7

8 arbejdes med at sikre klarhed i opgavefordelingen mellem sundhedscentret, almen praksis og sygehus, samt at der udarbejdes stratificeringsregler, visitationskrav og henvisningsprocedurer. I udviklingen af sundhedscentret skal der tages hensyn til lokale forhold som kommunens geografiske størrelse og patientgrundlaget, men det er vigtigt at kommunen benytter erfaringer fra eksisterende sundhedscentre. Kun få centre har på nuværende tidspunkt evalueret deres indsats, men der er mange erfaringer, som det er relevant af trække på. Der kan med fordel nedsættes en styregruppe og arbejdsgrupper, hvor kommunen, sundhedscentret og dets samarbejdsparter deltager, idet der generelt er positive erfaringer hermed i de eksisterende sundhedscentre. Styregruppen kan varetage den overordnede styring i udviklingen af sundhedscentret, mens arbejdsgrupperne kan udarbejde forløbene i centret og sikre arbejdsdelingen mellem parterne. Det er vigtigt at deltagere i arbejdsgrupper, i den udstrækning det er muligt, har ansvar for at afstemme deres udtalelser med deres respektive bagland. Der skal allerede i udviklingen af sundhedscentret arbejdes med at sikre velfungerende samarbejdsrelationer. Det er derfor vigtigt tidligt at inddrage relevante samarbejdsparter, for at sikre at alle relevante perspektiver medtages, og at fremtidige samarbejdsparter føler sig hørt. Det er desuden vigtigt løbende at sikre information til samarbejdsparterne, så de holdes orienteret om centrets udvikling og tilbud. Andre typer af sundhedscentre Da andre typer af sundhedscentre har fokus på borgerrettet forebyggelse eller både borger- og patientrettet forebyggelse, beskrives afslutningsvis kort mine overvejelser i forbindelse med disse to typer af sundhedscentre. Angående den borgerrettede forebyggelse anser jeg det generelt ikke som hensigtsmæssigt, at det etableres i én fysisk bygning. En murstensløs model fremstår mere fordelagtigt, idet kommunen hermed kan etablere tilbud forskellige steder i kommunen i nærheden af borgerne samt have rammeskabende aktiviteter såsom kostpolitikker i institutionerne og kompetenceudvikling i blandt andet institutioner, jobcentre og andre kommunale enheder, således at sundhed tænkes ind i alt kommunens arbejde. Sundhedscentrene kan desuden være opsøgende og sætte fokus på sundhed via sundhedstjek og enkeltstående aktiviteter som temadage og cykelløb. Det er dog også vigtigt, at der arbejdes med at sikre tilbud og redskaber, som borgerne kan benytte, hvis de skal have støtte til en livsstilsændring. Sundhedscentret kan således låne lokaler rundt omkring i kommunen til rygestopkurser, fysisk træning og forskellige former for undervisning eksempelvis kost- og motionsvejledning. Sundhedscentret kan samarbejde med frivillige foreninger for at sikre, at der er lokale idrætstilbud også til ikke motionsvante. Ved et murstensløst sundhedscenter er det imidlertid en udfordring at skabe synlighed om tilbuddet til borgere og samarbejdsparter, samt at være afhængig af at skulle låne lokaler. Det er derfor centralt, at der arbejdes med kommunikationen, samt at der sikres formelle aftaler om lån af lokaler. Mange eksisterende sundhedscentre har valgt en model, hvor de har borgerrettet og patientrettet forebyggelse samlet i samme center. En fordel ved at samle de to typer af forebyggelse er, at skelnet imellem dem ikke altid er lige tydeligt, og at medarbejderne inden for områderne kan have gavn af hinandens erfaringer. Ligeledes kan de borgerrettede tilbud være en naturlig forlængelse af de patientrettede forløb og dermed gøre overgangen efter et patientrettet forløb lettere for borgerne. Der er imidlertid risiko for, at det bliver for uoverskueligt ledelsesmæssigt at have de to områder samlet, samt at den potentielle synergi ikke forekommer, så det derimod bliver to opgavetyper, der eksisterer sideløbende. Det er vanskeligt, at vurdere om de potentielle fordele ved de blandede centre fremkommer i praksis og en anden løsning er derfor to adskilte enheder, men med et tæt samarbejde for at sikre en hensigtsmæssig overgang for borgerne og erfaringsudveksling mellem medarbejderne. 8

Sundhedscentre i Danmark

Sundhedscentre i Danmark 9. Januar 2009 Tina Due Baggrund for rapporten Kommunalreformen Sundhedscentre betragtes som en mulig organisatorisk ramme for de nye kommunale sundhedsopgaver Rammerne om indsatsen kan tilrettelægges

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009

BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE. Rammerne. Dato 25.09.2009 BILAG 1 ANALYSE VEDR. ETABLERING AF SUNDHEDSCENTER I NORDFYNS KOMMUNE Dato 25.09.2009 Rammerne Sundhedslov: I forbindelse med kommunesammenlægningen overtog kommunerne ansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2.

Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. Forslag til 2 modeller for fremtidig drift af rehabiliteringsforløb til borgere med KOL, iskæmisk hjertesygdom og diabetes type 2. En tredjedel af den danske befolkning lider af en eller flere kroniske

Læs mere

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde Margit Thomsen

Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej Varde  Margit Thomsen Center for Sundhedsfremme Ringkøbingvej 32 6800 Varde www.sundhedsfremme.vardekommune.dk/ Margit Thomsen math@varde.dk Hvem er vi? 1 diætist,1sygeplejerske,3 fysioterapeuter, 1 misbrugskonsulent, 1 socialrådgiver,

Læs mere

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft Indledning Med baggrund i kræftplan III og Sundhedsstyrelsens forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1 Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 29-09-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. finanslovsaftalen for 2015. Initiativet

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Læring og Mestring for borgere med KOL

Læring og Mestring for borgere med KOL Læring og Mestring for borgere med KOL Inga Bøge Holstebro Sundhedscenter - Vi gør sunde valg til lette valg 31-08-2009 1 Introduktion til Lærings- og Mestringsprojektet Definition Læring Definition Mestring

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Hjerte-Kar Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Skal revideres Sygdomsspecifik sundhedsaftale for Hjerte og

Læs mere

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815

Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 Dato 31. januar 2014 Sagsnr. 4-1212-107/1 7222 7815 bem Kommissorier for Sundhedsstyrelsens følgegruppe og arbejdsgrupper vedrørende øget faglighed i genoptrænings- og rehabiliteringsindsatsen jf. opfølgningen

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune Centerchef Jette Vibe-Petersen, Sundhedscenter for Kræftramte, Københavns Kommune Årsmøde DSKS, 9. januar 2009 1 Hvad er kræftrehabilitering? Formålet

Læs mere

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.

En sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen. N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro Anne Frølich, overlæge, Bispebjerg Hospital, ekstern lektor, Københavns Universitet

Læs mere

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3)

Læs mere

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter)

Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Temamøde om nye forløbsprogrammer (kræftrehabilitering, depression, lænderygsmerter) Sundhed og omsorgsudvalgsmøde 19. august 2013 v/ stabsleder Hanne Linnemann Eksisterende forløbsprogrammer På nuværende

Læs mere

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Rehabiliteringsforløb

Rehabiliteringsforløb Rehabiliteringsforløb Sundhedsloven 119 Kvalitetsstandard Godkendt af Sundhedsudvalget den 1. december 2009 Sønderborg Kommune, Sundhed og Handicap Rehabiliteringsforløb 1. Overordnede rammer 1. Formål

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER

SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER SAMMENHÆNGENDE REHABILITERINGSFORLØB SET FRA ET FOREBYGGELSESCENTER (Gill Sans pt) Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro Friday,

Læs mere

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter

Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Sammenhængende patientforløb og behov for tværsektoriel informationsdeling i et sundhedscenter Ane Friis Bendix Sundhedschef, Frederiksberg Kommune Klip fra Sundhedsloven 2 Loven skal opfylde behovet for:

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL

Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom - KOL KOL-patienter har fået diagnosticeret en Kronisk Inflammatorisk Lungesygdom med en systemisk komponent. Sygdommen medfører vedvarende

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold

Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Servicelovens 79a. Lovgrundlag. Formål. Indhold Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Servicelovens 79a Lovgrundlag Formål 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 80 år, og

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Har du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden

Har du? Få hjælp til at tackle din sygdom. KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft. Forebyggelsesenheden Har du? KOL Type 2 diabetes Hjertesygdom Lænderygsmerter Kræft Få hjælp til at tackle din sygdom Forebyggelsesenheden Har du KOL, type 2 diabetes, hjertesygdom, nyopstået lænderygsmerter eller kræft? I

Læs mere

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Sundhedscentre i Danmark organisering og samarbejdsrelationer. Tina Drud Due Susanne Boch Waldorff Anne Kristine Aarestrup Bjarne Laursen Tine Curtis

Sundhedscentre i Danmark organisering og samarbejdsrelationer. Tina Drud Due Susanne Boch Waldorff Anne Kristine Aarestrup Bjarne Laursen Tine Curtis Sundhedscentre i Danmark organisering og samarbejdsrelationer Tina Drud Due Susanne Boch Waldorff Anne Kristine Aarestrup Bjarne Laursen Tine Curtis Sundhedscentre i Danmark - organisering og samarbejdsrelationer

Læs mere

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv.

Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Kræftrehabilitering Rehabilitering af borgere med kræft i behandlingsliv og hverdagsliv. Titel på projektet: Patienten i fokus: Sammenhængende kræftrehabilitering fra sygehus til kommunalt regi. (Kræftrehabiliteringscoach

Læs mere

Forskningsfondens temadag 28. Januar 2014

Forskningsfondens temadag 28. Januar 2014 Forskningsfondens temadag 28. Januar 2014 Samarbejde mellem kommuner og almen praksis. En undersøgelse af samarbejdet om henvisning til kommunale sundhedstilbud for patienter med kroniske sygdomme. v.

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser

Center for Sundhed & Pleje. Status på projekter og indsatser Center for Sundhed & Pleje Status på projekter og indsatser 2015 Center for Sundhed & Pleje Chef Centerstab Sundhedsfremme og forebyggelse Træning og Aktivitet Køkken Sygepleje Pleje Visitation Sundhedscenter

Læs mere

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår.

Samtidig skal sundhedscenteret hjælpe patienten til en bedre forståelse af den proces, man som kræftpatient gennemgår. Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben NOTAT 9. februar 2006 Sagsnr.: 294591 Dok.nr.: 1765613 Bilag 3 Sundhedscenter for kræftpatienter (under etablering) Flere og flere kræftpatienter overlever deres sygdom.

Læs mere

GRAFISK PENSION. Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017

GRAFISK PENSION. Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017 GRAFISK PENSION Udvidelse af sundhedsforsikringen pr. 1. januar 2017 Nye ydelser fra 2017 Sundhedstest og anbefaling (screeningsværktøj) Rådgivning ved sygefravær Guide i sundhedssystemet Indsats mod længerevarende

Læs mere

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune

Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Forslag til: J.nr. 27.00.00.G01-49-12 Vision og strategier for demensområdet i Mariagerfjord Kommune Mariagerfjord Kommune har længe haft fokus på demensområdet. Med visioner og pejlemærker for demensområdet

Læs mere

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver?

Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? Hjerterehabilitering i kommunalt regi hvilke perspektiver? 20. oktober 2009 v/ Helle Nyborg Rasmussen, sundhedschef Formål og mål for Hjerterehabilitering på tværs i Kolding (I) Formål Udvikle og implementere

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar 2006. Århus Kommune

Indstilling. Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg. Den 25. januar 2006. Århus Kommune Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Den 25. januar 2006 1. Resume Med strukturreformen får kommunerne et større ansvar for forebyggelse og sundhedsfremme

Læs mere

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning.

Genoptræning Kommunen har særlige forpligtelser over for borgere før og efter sygehusindlæggelse hvad angår hjemmesygepleje og genoptræning. FAKTA OM: 7. Sundhed Beskrivelse af brugere Ved kommunalreformen i 2007 fik kommunerne nye opgaver inden for genoptræning/rehabilitering samt indenfor sundhedsfremme og forebyggelse. Regionerne har ansvaret

Læs mere

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation

Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Diabetiske fodsår - en medicinsk teknologivurdering Organisation Organisation - MTV spørgsmål Hvordan er diagnostik og behandling af diabetiske fodsår organiseret i Danmark? Hvilke barrierer og muligheder

Læs mere

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012.

Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012. Ansøgning om tilskud fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Indsats for patienter med kronisk sygdom 2010 2012 Randers Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund Side 2 2. Indsats Diabetes 2 3 2.1

Læs mere

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail:

1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef Lisbeth Pedersen, Allerød Kommune Telefon: Mail: Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010 2012. 1 Ansøger Allerød Kommune. 2 Kontaktperson Sundhedschef

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Høring vedrørende organisatoriske justeringer i lokalområderne. Høringssvar fra: Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter

Høring vedrørende organisatoriske justeringer i lokalområderne. Høringssvar fra: Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter Høring vedrørende organisatoriske justeringer i lokalområderne. Høringssvar fra: Ergoterapeutforeningen og Danske Fysioterapeuter Skema 1: Principper for overordnet organisering Høringssvar Ergoterapeutforeningen

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Sundhedscenter Wiedergården

Sundhedscenter Wiedergården Sundhedscenter Wiedergården Sundhed og Omsorg Rådhuset, Kirkevej 7 2791 Dragør Tlf.: 32 89 01 00 Baggrund Den kommunale sundhedsopgave varetages af Sundhedscenter Wiedergården. Notatet belyser den kommunale

Læs mere

Koncept for forløbsplaner

Koncept for forløbsplaner Dato 13-03-2015 Sagsnr. 1-1010-185/1 kiha kiha@sst.dk Koncept for forløbsplaner 1. Introduktion Der indføres fra 2015 forløbsplaner for patienter med kroniske sygdomme jf. regeringens sundhedsstrategi

Læs mere

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutafrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

1 Indledning. 2 Shared care

1 Indledning. 2 Shared care 1 Indledning Anvendelsen af ny teknologi og samarbejde med praksissektoren er højt prioriterede udviklingsområder i Region Midtjyllands psykiatriplan. Regionsrådet nedsatte på den baggrund i februar 2008

Læs mere

ET ANDET LIV. Dette er en kort projektbeskrivelse; en udbygget projektbeskrivelse er under udarbejdelse af Frises sekretariat.

ET ANDET LIV. Dette er en kort projektbeskrivelse; en udbygget projektbeskrivelse er under udarbejdelse af Frises sekretariat. Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 584 Offentligt 1 FRISE. LANDSFORENING FOR FRIVILLIGCENTRE OG SELVHJÆLP Østeraagade 2,2 9000 Aalborg www.frise.dk Tlf 98 122424 27. juni 2006 ET ANDET LIV En rehabiliterings-

Læs mere

Den Tværsektorielle Grundaftale

Den Tværsektorielle Grundaftale Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for KOL Indsatsområde: Genoptræning og rehabilitering Proces: Er under revision Sygdomsspecifik Sundhedsaftale for Kronisk Obstruktiv

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse Brystkræft. Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Kortlægning af kræftrehabilitering på danske sygehuse 2016 Brystkræft Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer:

Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: Spørgeskemaet om rehabilitering på din afdeling indeholder fire temaer: 1) Implementering af anbefalinger fra nationale og regionale programmer 2) behovsvurdering 3) koordination og sammenhængende forløb

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram

Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram Implementeringsplan for tværsektorielt forløbsprogram for mennesker med KOL Indledning Region Syddanmark og de 22 kommuner har primo 2017 vedtaget et nyt forløbsprogram for mennesker med kronisk obstruktiv

Læs mere

Projekter i Sundhed 2015

Projekter i Sundhed 2015 Indsatser 2015 Type af aktivitet Effekt Kompetenceudvikling af medarbejdere Osteoporose, Ernæring, kroniske smerter, fald, KOL I forhold til den geriatriske borger har optimeret træningsindsatsen Ernæring

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter

Sundhedsfremmecentret Det kommunale Sundhedscenter Hvad stræber vi efter? Vision: Borgere i Skanderborg kommune lever et sundt og aktivt hverdagsliv trods kronisk sygdom og skavanker Mission: Vi bevæger til sundhed KRAMS 1 bedre sundhedsadfærd og sundhedsstatus

Læs mere

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Sundhedsprofilen i Region Syddanmark. Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 11-02-2011 Sundhedsprofilen i Region Syddanmark Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke! Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere

Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere Generisk model for arbejdsdeling, henvisning til og kvalitetssikring af træningstilbud til borgere 1. Baggrund Regeringen og Danske Regioner har siden 2011 i økonomiaftalerne aftalt, at der løbende skal

Læs mere

Opsamling på gruppedrøftelser

Opsamling på gruppedrøftelser Arrangement for patienter og pårørende om ny sundhedsaftale d. 8. sep. 2014 Opsamling på gruppedrøftelser Hvad er særlig vigtigt, når vi skal sikre sammenhæng ved udskrivelse fra sygehuset til hjemmet?

Læs mere

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Bekendtgørelse nr. 0 Bekendtgørelse om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler I medfør af 204, stk. 2, og 205, stk. 2, i sundhedsloven, jf. lov nr. 546 af 24. juni 2005, fastsættes: 1. Regionsrådet

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere