Tidlig Registrering Af Sprogudvikling Indholdsfortegnelse
|
|
- Marie Eriksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Tidlig Registrering Af Sprogudvikling Indholdsfortegnelse 1. Intro Præsentation Case Teoretiske perspektiver Børn med sproglige vanskeligheder Analysen af Tras-skemaet Teoretiske perspektiver relateret til casen Kommentarer og afrunding Litteraturliste... 8
2 1. Intro Tras står for Tidlig registrering af sprogudvikling. Intentionen med Tras materialet er at give pædagogerne et pædagogisk værktøj til at følge børnenes sprogudvikling. Tras giver en mulighed for at sætte fokus på det sproglige miljø i børnehaven og planlægge en særlig indsats på udvalgte områder. Derudover giver Tras mulighed for at gøre en sælig indsats for børn med en forsinket sprogudvikling. Børn med forsinket sprogudvikling er i risiko for at få vanskeligheder med blandt andet læsning og skrivning senere i udviklingen. Ydermere hænger sprogudviklingen tæt sammen med barnets udvikling af identitet og tilhørsforhold til fællesskaber. Tras-materialet er udviklet i erkendelse af, at det er vigtigt, at der så tidligt som muligt bliver sat ind overfor børn med sproglige vanskeligheder. Frederikke er 2½ år og en lidt stille pige. Hun er sød og smilende, men hun er meget sin egen. Hun taler ikke særligt meget. Hun synger meget (men ikke når der er andre), og her er melodi, tryk og stavelser fi nt, men ordene er ikke rigtige ord. Frederikkes forældre fortæller, at hun forstår alt, hvad der bliver sagt til hende. Frederikke kan uden problemer udpege dagligdags genstande og kan udføre små instruktioner. Hun deltager gerne i praktiske gøremål, men tager sjældent initiativ til kontakt med de andre børn, hun hænger bare ved deres leg. Hun meddeler sig til især de voksne, når hun har behov, men det sker ofte med fagter og lyde og ikke så ofte med konkrete ord. Hun forsøger en gang imellem at henvende sig med ord til andre, når hun opdager, at lydene ikke slår til, men hun kan ikke indgå i en sproglig dialog med børn eller voksne. Frederikke kigger interesseret med i billedbøger, og hun følger opmærksomt med ved sanglege men gør ingen ansats til selv at deltage i hverken sanglege, rim eller remser. I forhold til hendes udtale høres kun få forståelige ord, der er delvist korrekt udtalt. Frederikke bruger kun få ord fra sin hverdag, og hun er begyndt at sætte to ord sammen. Frederikke skiftede for et halvt år siden skiftet institution, da hun ikke var rigtigt glad i sin gamle institution. De sidste 3-4 uger har der været en stor udvikling på mange områder, på det sproglige taler hun mere, og der er kommet fl ere ord. Hun har en lillebror, der er 1 år. Hun er meget glad for ham nu, men det var en hård tid, da han kom til verden. Dels var Frederikke ikke mere end 1½ år, dels havde lillebror kolik og græd meget de første 6 måneder. Frederikke har haft et par mellemørebetændelser. 2. Præsentation Tras er et pædagogisk observationsmateriale til registrering af sprogudviklingen hos børn fra 2 til 5 år. Materialet består af en håndbog, et skema og en vejledning. Tras-håndbogen er opdelt i tre dele: Del I er om baggrunden for Tras, og om hvordan man bruger Tras som observationsmateriale. Del II består af 11 kapitler, hvoraf de tre første er en teorigennemgang af sprogudvikling, pragmatik og sproglige vanskeligheder, mens de otte sidste refererer direkte til Tras-skemaets lagkagestykker og gennemgår den teori, det enkelte lagkagestykke bygger på. Del III er en model for, hvordan Tras kan implementeres i en børnehave. Tras er udviklet til observation af børns sprogudvikling over tid. Observationen udføres af daginstitutionspersonalet i børnehaven eller vuggestue/dagpleje. På forsiden af skemaet anbefales det, at observationen foretages halvårligt. 3. Case Frederikke, som er beskrevet i indledningen, er 2½ år, da hun begynder i sin nye vuggestue. Vuggestuen benytter Tras som redskab i forbindelse med observation af børnenes sprog. 2
3 Frederikke 2½ år Frederikke 3 år Efter et halvt år gentager personalet Tras-observationen. 3
4 4. Teoretiske perspektiver Forfatterne bag Tras materialet arbejder ud fra et konstruktivistisk syn på sprog og har dermed den grundopfattelse, at barnet er aktiv i sprogtilegnelsen og udvikler sit sprog i samspil med sine omgivelser. Dermed får barnets omgivelser og særligt barnets primære omsorgspersoner (forældre og pædagoger og andre) en stor rolle i sprogtilegnelsen og sprogudviklingen. Tras-skemaet skal i første omgang bruges som udgangspunkt for en samtale med forældrene omkring barnets sproglige udvikling. I den samtale er det vigtigt, at skemaet ikke fremlægges som et resultat, men som et udgangspunkt der giver mulighed for at fi nde barnets stærke og svage sider og dermed i fællesskab fi nde og igangsætte konkrete indsatsområder og pædagogiske aktiviteter, der i den følgende tid skal arbejdes med både hjemme og i daginstitutionen. Senere følges der op med en opsamling og vurdering af indsatsen. I den forbindelse besluttes også, om der skal sættes andre ressource/fagpersoner ind. Hvis det besluttes at inddrage fx talepædagogen, skal skemaet i anden omgang bruges som udgangspunkt for en samtale mellem daginstitution og talepædagog. Observationerne giver en struktureret og vigtig indsigt i barnets sproglige formåen i dets dagligdag. En indsigt som er meget vanskelig at skaffe sig på anden måde, og som er meget vigtig for en præcis og hurtig indsats. 5. Børn med sproglige vanskeligheder Med Tras-skemaet kan man følge barnets sprogudvikling og sikre, at en forsinket sprogudvikling bliver opdaget og udredt tidligt. Sprogvanskelighederne kan opdeles i tre hovedgrupper: 1. Vanskeligheder med sprogforståelsen (Impressive vanskeligheder) 2. Vanskeligheder med sprogproduktionen (Ekspressive vanskeligheder) 3. Vanskeligheder med sproglydene (Fonologiske vanskeligheder) Derudover kan man tale om en fjerde gruppe: 4. Vanskeligheder med sprogbrugen (Pragmatiske vanskeligheder). Gennem brugen af Tras-skemaet kan daginstitutionspersonalet danne sig et grundigt indtryk af barnets sprog og de områder, der er tæt knyttet til sproget. Tras-skemaet er opdelt i tre forskellige farver: De blå felter (samspil, kommunikation og opmærksomhed), de røde felter (sprogforståelse og sproglig bevidsthed) og de grønne felter (udtale, ordudvikling og sætningsproduktion). 6. Analysen af Tras-skemaet 1. Grundlaget for sprogtilegnelsen, og dermed også det felt vi kigger på først, er opmærksomheden (blåt felt): Opmærksomhed er en fællesbetegnelse for en række kognitive funktioner. I Trasskemaet observeres funktionerne; fokusering, vedholdenhed og at kunne udelukke forstyrrelser. Barnet skal kunne rette sin opmærksomheden mod en opgave, og der skal barnet kunne fastholde opmærksomheden i et givent tidsrum. Derudover skal barnet kunne fi ltrere uvedkommende ting fra (udelukke forstyrrelser), når det er i gang med en aktivitet. Har barnet ikke dette fi lter vil opmærksomheden fl agre, og barnet vil være motorisk uroligt i løbet af dagen, og i yderste konsekvens vil det ikke have mulighed for at lære sig sprog (såvel som mange andre ting). Det er derfor her, vi må begynde sprogudredningen. 4
5 2. Da barnets sprog udvikles i tæt samspil med omgivelserne, kigges derefter på samspil og kommunikation (blå felter): En samtale er et samspil mellem to parter, hvor parterne retter deres opmærksomhed mod et fælles fokus. Allerede fra helt spæd bliver barnet indført i reglerne for kommunikation. På puslebordet (og andetsteds) lærer den voksne barnet om turtagningsprincippet, ved at den voksne lytte til barnets pludren og svarer barnet efterfølgende. Barnet lærer således allerede tidligt, at kommunikation indeholder elementer af blikkontakt, lytten, svar og gestik. I 2-3 års alderen er barnets samvær/samspil med andre børn grundlaget for indlæringen af nye ord. Viser barnet ikke interesse for samspil med omgivelserne, eller har barnet problemer med sprogbrugen (pragmatiske vanskeligheder), har barnet ringe muligheder for at afprøve og udvikle sit sprog. 3. Herefter kigges på sprogforståelsen og sproglig bevidsthed (røde felter): Begrebsudviklingen begynder omkring 4-5 måneders alderen, og barnets første ord kommer omkring 1 års-alderen. Fra barnet er 1 år, til barnet er ca. 2 år, er barnet i ordsamlerstadiet. Barnet udvider sit ordforråd, lærer hvad ordene betyder og lærer, hvordan de bruges. I 2-3 års alderen kan barnet forstå og udføre handlinger med to led, som fx at lægge dukken i seng. Barnet bruger ofte kun to og tre ordssætninger. I 3-4 års alderen kan barnet bruge sproget til at fantasere med. Barnet kan løsrive sproget fra situationen og bruge sproget i leg i samspil med andre børn. Barnet taler stort set rent, og sætningsopbygningen er stort set korrekt. I 4-5 års alderen kan barnet sortere genstande i kategorier, når de har genstanden i hånden (billede eller konkreter), men ofte vil de have svært ved det, hvis de blot hører en genstand benævnt. Barnet begynder at kunne lægge et udvendigt perspektiv i forhold til sproget. Dvs. barnet begynder at kunne tale om ord og forklare uden visuel støtte. Børn i denne alder skal have mulighed for at afprøve og udvikle deres sprog i forskellige situationer. Den sproglige bevidsthed dvs. at kunne refl ektere over sprogets form og indhold er vigtigt i forhold til barnets sprogudvikling. Sprogforståelsen måles gennem barnets handlinger: Kan barnet handle i overensstemmelse med instruktioner, og kan barnet handle i overensstemmelse med de samtaler, det er involveret i? 4. Til sidst ses på felterne udtale, ordudvikling og sætningsproduktion (grønne felter): Udtalen handler om sprogets lyde. At kunne skelne, genkende og producere lyde er en central del af barnets sprogudvikling. Talesproget er bygget op af mange forskellige lyde, der også kaldes fonemer. (Parallelt kan man tale om skriftsproget, som er bygget op af bogstaver, der også kaldes grafemer. Der er langt fl ere fonemer i dansk, end der er grafemer.) I normaludviklingen vil barnet i 7 måneders alderen begynde at pludre. Denne pludren består ofte af to fonemer; en konsonant og en vokal sat sammen i kæder fx mamamama. Mellem 1 og 2 år begynder lydene at blive sat sammen til egentlige ord fx mor. I 18 måneders alderen kan barnet som regel sige to ord i sammenhæng fx mig bil. Hvis et barn har en forsinket fonologisk udvikling, vil barnet som regel kunne høre hvis andre omkring dem udtaler et ord forkert men ikke høre sine egne udtalefejl. Dannelsen af sproglydene stiller krav til præcision, koordinering og hurtighed af mundens muskler. Ordudviklingen handler om barnets ordforråd og om tilegnelsen af, hvordan ord dannes og bøjes. Fra 2 års alderen samler børn på ord. De første ord, barnet typisk tilegner sig, er indholdsord fx mor, mælk og hoppe. I alderen 2 til 3 år begynder barnet at bruge navneord og udsagnsord og stedord, hvor ordene i begyndelsen er ubøjede. Barnet skal opdage, at ord kan dannes på to forskellige måder. Den ene måde er, at sammensætning af to kendte ord kan blive til et nyt ord, fx tand og børste 5
6 bliver til tandbørste, den anden måde er, at afl edning af et ord kan blive til et nyt ord, fx læse bliver til læsning. Har barnet først opdaget disse principper, udvides ordforrådet meget. Tilegnelsen af ord er en langvarig proces, hvor barnet skal præsenteres for ordet, se eller høre ordet brugt (eller hvis det er en konkret ting som fx bord, så skal de se et bord), sige ordet selv og analysere /eksperimentere sig frem til brugen af ordet. Efter ordsamler stadiet kommer der en forståelse af, hvordan ord er opbygget dvs. af ordenes morfologi. På dette stadie bliver ordene bøjet, og har barnet fundet ud af at en regel fungerer overgeneralisere barnet ofte. Således kan ord, der før blev sagt rigtigt, nu bliver sagt forkert. Barnet har fx fundet ud af at ord i datid ender ofte på ede (fx huskede, hoppede), reglen fungerer fi nt for barnet, og derfor vil man nu høre ord som løbede. Det er vigtigt at huske på, at dette viser, at barnet er kommet godt i gang med sin grammatiske sprogudvikling. Sætningsproduktionen handler om, hvordan barnet sætter ord sammen for at udtrykke en mening. Udviklingen af sætningsproduktionen kaldes også den syntaktiske udvikling. Fra de 18 måneder, hvor barnet sætter de første to ord sammen, begynder barnet at kombinere ord til sætninger, der gradvist bliver mere komplekse. I begyndelsen har barnet en telegramstil, hvor kun de mest betydningsfulde ord bliver sagt. Det er på dette tidspunkt, den voksne ofte gentager og udvider på barnets sprog, fx bamse sove bliver gentaget som, Ja, nu skal bamse sove. Udviklingen af sætningslængden og kompleksiteten hænger nøje sammen med ordforrådet, da længere og mere komplicerede sætninger stiller krav om et stort, præcist og let tilgængeligt ordforråd. Her spiller udtalen ofte også ind, da en præcis udtale giver barnet en større hastighed og gør talen (og samtalen med andre) mere fl ydende. De fl este børn begynder på de mere komplekse sætninger i 3-4 års alderen. Typisk siger man, at sprogforståelsen kommer før tale, men processerne påvirker gensidigt hinanden. 7. Teoretiske perspektiver relateret til casen Tras-skemaet bruges som udgangspunkt for en samtale med forældrene om Frederikkes sprog. Tras-skema Frederikke 2½ år Frederikke er en meget opmærksom pige. Hun er interesseret i andre børn, men hun tager ikke initiativ til kontakt med dem. Hendes sprogforståelse er alderssvarende, men hun har næsten intet ekspressivt sprog. At Tras-skemaet viser huller i Frederikkes kommunikation, hænger tæt sammen med hendes manglende evne til at producere sprog, og det kan også være grunden til, at hun ikke tager initiativ til kontakten med andre. Man skal dog være opmærksom på, at det også kan hænge omvendt sammen. Frederikke har en forsinket sprogudvikling, men i og med at hun ikke viser interesse for at kontakte de andre børn, har hun ringe muligheder for at videreudvikle sit sprog. Tras-skemaet giver et tydeligt billede af indenfor hvilke felter Frederikkes sproglige vanskeligheder ligger. Ved mødet mellem forældre og personale i forhold til den første Tras-observation af Frederikkes sprog blev det dels besluttet at inddrage talepædagogen, dels besluttet at lave en indsats omkring Frederikkes samspil med andre børn, således at hun fi k fl ere muligheder for at afprøve og udvikle sit sprog. Der blev lagt en konkret plan, der som første trin arbejdede med Frederikkes tryghed i børnegruppen og blandt de nære voksne. Derefter blev der arbejdet konkret på at skabe relationer mellem hende og nogle af de andre børn, både forældre og pædagoger deltog i arbejdet. Der blev holdt møder der samlede op og evaluerede de konkrete delmål. Samtidig blev både forældre og børnehave vejledt af talepædagogen i forhold til sprogstimulering. Efter et halvt år blev der lavet en Tras-observation igen. 6
7 Tras-skema Frederikke 3 år Udviklingen i Frederikkes sprog er nu tydelig at se. I forhold til for at halvt år siden er hun nu begyndt at tage initiativ til at kontakte de andre børn, og hun henvender sig også oftere til både børn og voksne. Hun er nu sikker i sin forståelse af sproglige omskrivninger (for sin alder). I forhold til hendes sproglige bevidsthed har der været en stor udvikling. Frederikke viser nu interesse for rim og remser, og hun deltager på sit niveau i sanglege med fagter og ord. Derudover er hun rykket meget på ordudvikling, hvor hun nu bruger dagligdags ord, udsagnsord og stedord. Hun har nu 2-3 ords sætninger og er begyndt at bruge sætningerne spørgende. Men hendes udtale er stadigvæk dårlig, og hun følges tæt af talepædagogen. 8. Kommentarer og afrunding Den teoretiske baggrund for spørgsmålene i Tras-skemaet er beskrevet i håndbogen. Her understreges det også, at observationen kun bliver kvalifi ceret, hvis personalet sætter sig ind i håndbogens teori. Spørgsmålene i Tras-skemaet skal besvares efter observation af barnet over en periode. I denne periode kan observationerne noteres i en logbog, og logbogen kan så danne grundlag for udfyldelsen af selve Tras-skemaet. I begyndelsen vil tidsforbruget givetvis være større. Der lægges vægt på, at Tras indgår som en del af dagligdagen. Der lægges vægt på, at al personale, der er i berøring med barnet, bidrager med information til Tras-skemaets udfyldelse. Der lægges i håndbogen op til, at Tras-skemaet kan bruges på to forskellige måder. De to måder kan beskrives ud fra deres udgangspunkt og iagttagerens rolle: Udgangspunktet for observationen: Den første måde at bruge Tras på tager udgangspunkt i, at observationen foretages i barnets hverdag. Den anden måde at bruge Tras på tager udgangspunkt i, at observationen foretages i en specielt tilrettelagt situation. Her tages barnet ud af sin hverdag og sættes evt. i et separat rum og fokuseres på en særlig opgave. Iagttagerens rolle: Den første måde at bruge Tras lægger op til, at man iagttager barnet i dets naturlige omgivelser, uden at iagttagerne griber ind. Dvs. iagttageren registrerer blot. Den anden måde at bruge Tras lægger op til, at man skal se, hvor meget hjælp og hvilken slags hjælp barnet har brug for for at beherske en bestemt aktivitet. Her skal iagttageren gribe ind i situationen. Dvs. at iagttageren involverer sig. Da grundopfattelsen er, at barnet er aktiv i sprogtilegnelsen og udvikler sit sprog på baggrund af de erfaringer med og teorier om sprog, som barnet tilegner sig i samspil med sine omgivelser, og da Tras-skemaet skal bruges dels som udgangspunkt for en vurdering af barnets sproglige udvikling og potentiale, må materialet, som jeg ser det, bruges på en tredje måde:udgangspunktet for observationen må i videst muligt omfang tage udgangspunkt i barnets hverdag, da barnets sprog udvikler sig i de sociale relationer, og iagttageren må indgå i interaktion med barnet, hvor det er naturligt, da involveringen er en naturlig del af barnets daglige sproglige udvikling. Ved denne tredje måde at bruge Tras på får iagttageren mulighed for at komme tæt på barnet og dets relationer og tættere på en forståelse af barnets vanskeligheder. 7
8 Tras kan dermed bruges på tre meget forskellige måder: 1. Den første måde er en observation af barnet i dets dagligdag, hvor iagttageren blot registrerer barnet. 2. Den anden måde er at hive barnet ud af dagligdagen og tilrettelægge en særlig situation, hvor iagttageren involverer sig. 3. Den tredje måde at bruge Tras på er en observation af barnet i dets dagligdag, hvor observatøren interagerer med barnet. Iagttageren får dermed mulighed for at komme tæt på barnet og dets relationer og tættere på en forståelse af barnets vanskeligheder. På bagsiden af Tras-skemaet er der mulighed for at notere. Det er her vigtigt at angive på hvilken måde observationen er foretaget, og hvilke tiltag og pædagogiske aktiviteter der er aftalt. I håndbogen fokuseres der i teoridelen meget på relationer og interaktion, mens praksisdelen er meget fokuseret på barnets egenskaber i sig selv. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på, at en observation af barnet efter Tras-skemaets spørgsmål kun giver informationer om barnet selv og ikke om dets relationer. Skal relationerne for alvor i fokus, må Tras suppleres med anden observation. 9. Litteraturliste Espenakk, Unni m.fl. 1 (2003): Tras Tidlig registrering af sprogudvikling en håndbog Special-pædagogisk forlag Post, Inge m.fl. red. (2003): Tras Tidlig registrering af sprogudvikling skema til vurdering af sprogudvikling hos børn, Special-pædagogisk forlag Fleischmann, Jytte (1999): Ryk ud med sproget, Special-pædagogisk forlag Hagtvet, Bente Eriksen (2004): Sprogstimulering. Tale og skrift i førskolealderen, Alinea Karmiloff-Smith, Anette og Karmiloff, Kyra (2002): Barnets veje til sprog, Gyldendal uddannelse Nemec, Gerda og Trillingsgaard, Anegen (2002): Struktureret observation af småbørn med sociale- og kommunikative vanskeligheder. En observationsvejledning. I Autismebladet, nr. 4 dec. Nielsen, Helen (1995): Kom! Skal vi lege?, Special-pædagogisk forlag Nielsen, Helen (1995): Sneglerier om at tale, læse, tegne, synge og lege sammen Special-pædagogisk forlag Thomsen, Inge Benn ( ): Tras vejledning, Special-pædagogisk forlag Signe Sølund Gengivet på og Skolestart Februar 2007
Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS
Læs lidt mere om, hvad, hvorfor og hvordan man kan bruge TRAS 1. Intro Tras står for Tidlig registrering af sprogudvikling. Intentionen med Tras materialet er at give pædagogerne et pædagogisk værktøj
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 3-6 år
Barnets sproglige udvikling fra 3-6 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog 0-1 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereTilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Center for Dagtilbud 2008 Tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn - Børn i daginstitution Indhold Kære Forældre... 3 Hvorfor nu sprogvurdering?... 5 Sprogvurdering hvordan foregår det?... 6 Sprogunderstøttende
Læs mereSprogvurdering. i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud
Sprogvurdering Sprogvurdering i Vesthimmerlands Kommune dagtilbud 1 Kære forældre Kommunerne har i henhold til Dagtilbudsloven 11 ansvar for, at der foretages en sprogvurdering af børn i alderen 3 år,
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs merestimulering i Valhalla
Arbejdet med sproglig Indsæt billede Det præcise mål skal være 14,18 x 19 cm. og skal være placeret lige over grafikken stimulering i Valhalla (det grønne) Udarbejdet af Karina Bohmann Veilbæk Sprogansvarlig
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereAmanda Hastrup 19/12/08. Sproglig udvikling 0-3 år. Af Amanda Hastrup klase J Vejleder Helle
Sproglig udvikling 0-3 år Af Amanda Hastrup klase J Vejleder Helle 1 Indholdsfortegnelse: Indledning Problemformulering s.3 Teori TRAS 8 områder for sprogudvikling s.4 Praktik Med udgangspunkt i iagttagelser
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs merefor Dagtilbuddet Skovvangen
Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Sprogpjece for Dagtilbuddet Skovvangen Denne sprogpjece er udarbejdet af Dagtilbuddet Skovvangens sprogudvalg. Udvalget består af pædagoger og sprogvejledere fra
Læs mere27-01-2012. Børns sprogtilegnelse. Sprogpakken. Sprogtilegnelse i teori og praksis. Børns sprogtilegnelse. Børns sprogtilegnelse
Børns sprogtilegnelse Sprogpakken Sprogtilegnelse i teori og praksis Hvad skal børn lære, når de lærer sprog? Segmentere lyd opdele lydmasse i ord Afkode ords betydning Afkode grammatik og syntaks Afkode
Læs mereDet lille barns sprog 0 3 år
Det lille barns sprog 0 3 år Ishøj Kommune PPR & Sundhedstjensten 1 2 Allerede i fostertilstanden er barnets sanser udviklede. Det reagerer f.eks. på lydindtryk - bl.a. musik, høje og kraftige lyde - og
Læs mereBarnets sproglige udvikling fra 0-3 år
Barnets sproglige udvikling fra 0-3 år Indholdsfortegnelse Forord Forord 3 1. Samspil 4 2. Kommunikation 6 3. Opmærksomhed 8 4. Sprogforståelse 10 5. Sproglig bevidsthed 12 6. Udtale 14 7. Ordudvikling
Læs mereHvornår? Greve Kommune. To sproglige færdigheder, der er afgørende for at lære at læse
Hvornår? Greve Kommune Sprogvurdering af børn i treårsalderen, inden skolestart Ulla Flye Andersen Tale-sprogkonsulent ufa@sprogogleg.dk www.sprogogleg.dk Sprogvurderingsmaterialet = ét materiale 3 år
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Fra læseføl til læsehest Principper for interaktion Det er vigtigt, at pædagogen reflekterer over, hvordan han/hun
Læs mereDet er desuden et mål for os, at barnet bliver præsenteret for forskellige genrer indenfor litteraturen. (se bilag).
Sproglig udvikling Sammenhæng: Dit barns sproglige udvikling- et fælles ansvar. Der er ingen tvivl om at sproget er en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger sproget til at tænke med, og til at kommunikere
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mereSproghandleplan for Daginstitution Bankager
Sproghandleplan for Daginstitution Bankager 2012-2014 Mål og indsatsområder Tiltag Tegn Dokumentation Evaluering Læringsmål : Sprogindsatser: Børn fra 3-6 år 3-årige At udvikle sprog og skriftsprog gennem
Læs mereTal med dit barn 3-6 år. - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn
Tal med dit barn 3-6 år - gode råd til forældre om sprogstimulering af børn Dit barns sprog Dit barns sproglige udvikling starter før fødslen og udvikles livet igennem. Når du bevidst bruger sproget i
Læs mereTidlige sproglige tegn. Forebyggende indsats. Disposition
Tidlige sproglige tegn Forebyggende indsats Disposition Tidlige sproglige tegn i småbørnsalderen - i den talesproglige udvikling - metoder til at vurdere sprogudviklingen - forebyggende indsats Tegn i
Læs mere2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21. 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26. Sproganvendelse, sprogforståelse og talen 36
Indhold Forord 11 Del 1 Om sprogudvikling og sproglige vanskeligheder 15 1 Tidlig indsats 17 2 Indsats i forhold til tosprogede småbørn 21 3 Sprogsyn og de mange intelligenser 26 4 Den sproglige udvikling
Læs mereUdviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING
Udviklingsprogrammet FREMTIDENS DAGTILBUD LÆRINGSTEMA SPROGLIG UDVIKLING Indhold 3 Indledning 4 Sproglig udvikling i Fremtidens Dagtilbud 6 Læringsområde Sprogbrug 8 Læringsområde Lydlig opmærksomhed 10
Læs mereSkemaer. Vis, hvad du kan. 1. Før sprogscreeningen
1. Før sprogscreeningen Hovedparten af de tosprogede børn, som i dette materiale betegnes som skolestartere, har været i et dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø enten i dagtilbud eller i et særligt
Læs mereRegistreringsskema 3-årige børn
Registreringsskema -årige børn PILOT > REGISTRERINGSSKEMA > Error! Reference source not found. 1 Skelnen af sproglyde Dato: INDEN DU GÅR I GANG Beskrivelse af testen Denne del siger noget om barnets evne
Læs mereSMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014
SMTTE-MODEL SPROG OG KOMMUNIKATION Det jeg siger og det jeg gør Pædagogisk tema foråret 2014 Sammenhæng Sprog er grundlæggende for at kunne udtrykke sig og kommunikere med andre. Igennem talesprog, skriftsprog,
Læs mereDialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse
Dialogisk oplæsning - og højtlæsningens betydning for børns sprogtilegnelse Hvorfor læse med børn? Den gode oplevelse æstetisk/litterær Hyggeligt og rart. Nærhed og fællesskab Litteratur og kultur Viden
Læs mereProgram Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein
Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets
Læs mere01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier
Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at
Læs mereSroglig udvikling 0-3 år
Sroglig udvikling 0-3 år Det spæde barn har en medfødt evne til at kommunikere og til at lære sprog. 1 Det lille barns sprog 0-3 år Det spæde barn har en medfødt evne til at kommunikere og til at lære
Læs mereSikker Start i Dagtilbud
Sikker Start i Dagtilbud Med fokus på sproget side 1 af 28 Præsentation Vores fælles grundlag Sprog - hvad er det? הפש Sprogtilegnelse Tosprogethed Sprogstimulering Forældresamarbejdet side 2 af 28 VORES
Læs mereTi gode råd om dit barns sprog
Ti gode råd om dit barns sprog Ishøj Kommune 1 2 Ti gode råd om dit barns sprog Barnets sprog er et fælles ansvar for både forældre og de voksne i daginstitutionerne. Har du talt med dit barn i dag? Sådan
Læs mereDagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR
Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres
Læs mereSprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år. Den tidlige indsats
Sprogudvikling og støtte i udviklingen af sproget hos børn fra 0-3 år Den tidlige indsats Indledning Med denne lille pjece om sprog har vi valgt meget kort at trække nogle af de ting frem, der er vigtige,
Læs mereUDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE
UDVIDET FORÆLDRESAMARBEJDE PLANLÆGNING AF SUPPLERENDE LÆRINGSAKTIVITETER I HJEMMET Du bedes herunder udfylde nogle oplysninger om det pædagogiske aktivitetsforløb. Dine valg skal stemme overens med det
Læs mereUdvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn
Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god
Læs mereIngen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder.
Ingen kan gøre alt hver dag, men alle kan gøre noget hver dag. Sproget er nøglen til livets muligheder. Barnets sprog. Sproget er grundlaget for et godt socialt liv og en forudsætning for at tilegne sig
Læs mereSPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN
Egedal kommunale Dagpleje Ro til nærvær - Tid til udvikling Revideret jan 2016 SPROG HANDLEPLAN I DAGPLEJEN Målgruppe: I dagplejen har vi børn fra 0-2,11 år Når de små børn starter i dagplejen, er deres
Læs mereDen nye sprogvurdering. Metode og normering. Den nye sprogvurdering. Lovgrundlag
Den nye sprogvurdering Metode og normering Den nye sprogvurdering Metode og normering En del af dagtilbudsloven i 2007 og ændret i 2010 Skal ses i sammenhæng med skolelovens bestemmelse om sprogvurdering
Læs mereDit lille barns sprog. Til forældre til børn 0 3 år
Dit lille barns sprog Til forældre til børn 0 3 år Denne pjece er udarbejdet af sundhedsplejen og talehørekonsulenterne i Viborg Kommune Dit lille barns sprog. Dit barn er født med lyst og evne til at
Læs mereDagene vil veksle mellem faglige oplæg og gruppedrøftelser hvori der indgår case-arbejde.
Planlægning af målrettede indsatser, der peger hen imod Fælles mål Forudsætninger for udvikling af kommunikation og tale/symbolsprog Tilgange: software, papware, strategier og metoder... Dagene vil veksle
Læs mereskal i skole Overgangsmateriale Fra børnehaven til skolen Svendborg Kommunes Dagtilbud og Interkulturelt Team
skal i skole Overgangsmateriale Fra børnehaven til skolen Svendborg Kommunes Dagtilbud og Interkulturelt Team Faktuelle oplysninger: Barnets navn: Barnets Cpr.nr.: Dagtilbud: Skoledistrikt: Ved indskrivning
Læs mereUdvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn
Udvikling af sprogfærdigheder hos 0-2 årige børn Indholdsfortegnelse Den tidlige sprogudvikling for 0-2-årige børn...3 Det generelle sprogarbejde...4 Barnets sprog i kommunikative sammenhænge...6 En god
Læs mereSOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI
SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene
Læs mereFå gang i sproget. fokus på sprogvejlederens indsats
Få gang i sproget fokus på sprogvejlederens indsats Indhold på workshop 1. Oplæg ved pædagogisk konsulent Sanna Lassen; Horsens Kommunes organisatoriske strategi i forhold til sproglig indsats på 0-6årsområdet
Læs mereProgram. Præsentation Præsentation Sproget sammenhæng med læsning og skrivning Understøttende sprogstrategier Literacy Milepæle Afrunding
Program Præsentation Sproget sammenhæng med læsning og skrivning Understøttende sprogstrategier Literacy Milepæle Afrunding Præsentation www.facebook.com/sprogin.dk Hjemmeside: www.sprogin.dk Blog: https://sprogin.wordpress.com/
Læs mereHvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog?
Oplæg om sprog Hvem er vi og hvad er logopædi? Hvorfor er det vigtigt at have fokus på sprog? Hvordan lærer børn sprog? Milepæle Hvordan styrker vi vores barns sproglige udvikling? Anbefalinger Hvad er
Læs mereTema: Alsidig personlig udvikling Sociale kompetencer
Tema: Alsidig personlig udvikling Vuggestue maj 2016 til januar 2018 Kulturelle udtryksformer og værdier Læringsmål Tegn på læring Minimajs: Begyndende parallel leg med andre børn, kunne rumme en samling,
Læs mereSkema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner
Skema til evaluering af specifik indsats i et tema i henhold til lov om læreplaner Der udfyldes et evalueringsskema pr. tema pr. aldersgruppe. Institutionens navn: Maglehøj Målgruppe: 3-5 år Antal børn:
Læs mereDialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk
Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion
Læs mereSprogarbejde i hele institutionen:
Sprogarbejde i hele institutionen: Sprog har stor betydning i vores pædagogiske arbejde på Fritidsinstitutionen ved Dyvekeskolen. Sprogarbejde er en del af den faglige bevidsthed i alt, hvad vi gør, da
Læs merePædagogisk læreplan Bestyrelsesformand: Ole Tranberg
Pædagogisk læreplan 2015-2017 Børnehaven Sølyst 1 Børnehaven Sølyst April 2015 Leder: Anny Hansen Underskrift: Bestyrelsesformand: Ole Tranberg Underskrift: Børnehaven Sølyst 2 Evaluering Læreplanen Børnehaven
Læs mereGimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog
Gimsing dagtilbud 2013 Pædagogiske læreplaner Sprog Det talte sprog kan være mangfoldigt. Det er vigtigt at være bevidst om alle facetter i sprogets verden, som eksempelvis det nonverbale sprog, talesprog,
Læs mereHvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Et tilbud om sprogvurdering af dit 3-årige barn Kære forældre, Derfor er sproget så vigtigt Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade
Læs mereNår mor og far taler andre sprog end dansk
Hvor kan du få yderligere oplysninger? Slagelse Kommune Litteratur anvendt i pjecen Når mor og far taler andre sprog end dansk Elaine Weitzman og Janice Greenberg: Sprog i samspil En praksisnær guide til
Læs mereSTØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN
STØT BARNETS SPROGUDVIKLING IDEHÆFTE TIL FORÆLDRE, PÆDAGOGER & DAGPLEJEN Tale-hørekonsulenterne PPR Brønderslev Tal med dit barn Børn lærer sprog, når de er sammen med vigtige personer i deres liv, især
Læs mereSprogindsatser - der styrker børns sprog
Sprogindsatser - der styrker børns sprog På de næste par sider kan du læse mere om de overordnende rammer for sprogarbejdet i Faxe Kommune, herunder hvilke sprogindsatser, der styrker og understøtter børns
Læs mereIntroduktion til Sprogpakken
Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de
Læs mereSprogvurdering af treårige. sådan gør vi i Gentofte Kommune
Sprogvurdering af treårige 1 - sådan gør vi i Gentofte Kommune 2 I begyndelsen frygtede jeg det store ekstra arbejde, som man pålagde pædagogerne, men Gentofte Kommunes satsning på en digital løsning har
Læs mereOverordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år
Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx
Læs mereSådan styrker du dit barns sprog
Sådan styrker du dit barns sprog Jeanne Windsmose Christensen oktober 2019 stevns kommune 1 Aftenens program Velkomst Hvorfor er sproget så vigtigt Myter om sprog Sprogtilegnelse Gode råd og vaner Spørgsmål
Læs mereDen enkelte skole skal ud fra rammen udarbejde en plan for indsatsen på skolen. Planen skal være tilgængelig på skolens hjemmeside.
Dato 7. marts 2019 Notat Ramme for ordblindindsats i Esbjerg Kommune Esbjergs Kommunes Ramme for ordblindeindsats beskriver de minimumstiltag, den enkelte skole skal gøre i forhold til at afdække og understøtte
Læs mereSMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole
SMITTE-beskrivelse af fokus: Sammenhænge mellem dagtilbud og skole SAMMENHÆNG Baggrund og forudsætninger EVALUERING Registrering og vurdering MÅL Hvad vil vi opnå? TEGN Hvordan kan vi se at vi er på vej
Læs merePædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling.
Pædagogiske lærerplaner: Personlig udvikling. - At give barnet lyst og mod til at udforske og afprøve egne og sine omgivelsers grænser. - At barnet udfolder sig som en selvstændig, stærk og alsidig person,
Læs mereSlagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn
Slagelse Kommune Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede småbørn Information til forældre Center for Dagtilbud Nordbycentret 2012 Sprogvurdering og sprogstimulering af tosprogede børn Hvorfor
Læs mereSproglig udvikling et fælles ansvar
Sproglig udvikling et fælles ansvar Information til forældre med børn mellem 0 og 6 år Daginstitution Bankager Horsens Kommune Introduktion Kære forældre Den folder I nu sidder med er ment som en inspiration
Læs mereSkemaer. Vis, hvad du kan. 1. Før sprogscreeningen
1. Før sprogscreeningen Hovedparten af de tosprogede børn, som i dette materiale betegnes som skolestartere, har været i et dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø enten i dagtilbud eller i et særligt
Læs mereVi arbejder med. sprogtilegnelse i dagplejen og vuggestuen. Af Mona Gerstrøm
Vi arbejder med sprogtilegnelse i dagplejen og vuggestuen Af Mona Gerstrøm Indhold Forord............................................... 5 1. Baggrund og den teoretiske tilgang....................... 8
Læs mere05-02-2012. Introduktion. Introduktion. Introduktion. Læs sammen med børn Dialogisk læsning skaber mere sproglig interaktion ved
Introduktion Fra oplæsning til dialogisk læsning Oplæsning: Opæs tidlige geundersøgelser desøgese har vist, s,at traditionel opæs oplæsning ger godt fordi der er samvær med voksne det skaber fælles opmærksomhed
Læs merePlan for sprogvurdering. af 3-årige i Struer kommune
Plan for sprogvurdering af 3-årige i Struer kommune Sproget er et af de vigtigste kommunikationsredskaber imellem mennesker. Sproget giver barnet adgang til leg med andre børn. Sproget hjælper med at forstå
Læs mereBørnehuset Petra Tilsynsrapport 2015
Børnehuset Petra Tilsynsrapport 2015 Antal børn: 17 vuggestue børn og 59 børnehavebørn i alt 76 Antal: 7 Pædagoger: 6 pædagoger på 37 timer 1 pædagog på35 timer Antal 4 pædagogmedhjælpere: 3 medhjælper
Læs mereKære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen.
Kære forældre til et 0. klassebarn på Løjtegårdsskolen. Dette hæfte er en informationskilde og forhåbentlig også en hjælp til dig som forælder i forhold til den store opgave, dit barn i de kommende år
Læs mereInstruktion Vis, hvad du kan
Instruktion Vis, hvad du kan Sprogscreening af treårige børn eller fire- til femårige børn, som lige er begyndt på dansktilegnelsen og har været i dansksproget sprogstimulerende læringsmiljø i mindre end
Læs mereSnak med dit 3 til 6 årige barn og leg sproget frem.
12 Husk! Giv barnet tid og lyt, lyt, lyt. Har du ikke tid, så vær ærlig og sig det, i stedet for at være fraværende og lytte med et halvt øre. Juni 2012 Hold pauser, så barnet kan svare. At give sprog
Læs mereBarnets sproglige miljø fra ord til mening
Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige miljø fra ord til mening Oversat af Anna Garde Bearbejdet af Birgit Svarre Barnets sproglige milj.indd 1 12/20/2010 11:36:31 AM Ann-Katrin Svensson Barnets sproglige
Læs merei Taleboblen I kan synes godt om vores side på Facebook.
i Taleboblen I kan synes godt om vores side på Facebook. Hvad hvorfor og hvordan? Biologi, neurologi, psykologi og sociologi har alle har indflydelse på barnets tilegnelse af sprog. jf. Hans Månsson Med
Læs mereMål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.
Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Der er et skema for hvert af de børn, som du her mest kendskab til, og som I internt i dagtilbuddet har besluttet,
Læs mereForældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud
FORÆLDREPJECE SPROG Indhold Forældrepjece om sprogtilegnelse i Elsted Dagtilbud 3 Gode råd 3 Sprogforståelse 5 Når der er knas med sproget 5 Sprogvurdering 6 Sprogarbejdet i Elsted Dagtilbud 7 Sprogvejleder
Læs merePædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.
Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets skal have mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Lære barnet respekt for sig selv og
Læs mereHjælp dit barn med at lære
Lidt om dit barns sprog når det er 6 måneder Dit barn viser hvad det føler og gerne vil ved at bruge lyde, ansigtsudtryk og bevægelser. Nogle børn begynder at sige lyde, der ligner ord, som da og ma Dit
Læs mereOpdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard
Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift
Læs mereSPROGET ER NØGLEN TIL VERDEN. Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT?
SPROGET ER Indholdsfortegnelse 2...Hvorfor er sproget så VIGTIGT? 3...Oversigt over sproglige milepæle 4...Børn lære sproget af deres forældre, men vi har alle et fælles ansvar. 5...Hvordan støtter vi
Læs mereHvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle
Læs mereDit barns trivsel, læring og udvikling
Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5
Læs mereHandleplan for læse- og sprogstrategier.
Handleplan for læse- og sprogstrategier. Daginstitution Midtbyen. Daginstitutionen "Midtbyen" er en gruppe af vuggestuer og børnehaver, som ligger i Midtbyen og på Silkeborg Bad, 2 km fra centrum. Vi er
Læs mereSTYRK DIT BARNS SPROG
STYRK DIT BARNS SPROG De 4 sproglige kompetencer: Produktivt talesprog: Ordforråd, grammatiske færdigheder, barnets evne til at fortælle historier af en række ord, begreber og komplekse sætninger. Receptivt
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Udtalevanskeligheder Viden Børn har en medfødt evne til at skelne sproglyde i alle verdens sprog. I løbet af det første leveår ændres denne universelle
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereAdm. visitation af støtte til flersprogede børn/elever i daginstitution og skole via SMTTEmodellen
Adm. visitation af støtte til flersprogede børn/elever i daginstitution og skole via SMTTEmodellen (Til visitationsperiode 1, 2 og 3 ) Visitationsperiode: Barnets/elevens navn, alder og klassetrin: Liban
Læs mereScience i børnehøjde
Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,
Læs merelø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud
lø Information til forældre om Sprogvurdering af børn i 3-6 årsalderen Center for Skoler og Dagtilbud 1 Vinter 2011/2012 Kære forældre I Fredensborg Kommune lægger vi vægt på børns sproglige udvikling
Læs mereDe pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014
Overordnet tema: Tulipan og anemonestuen. Vuggestuegrupperne Overordnede mål: X Sociale kompetencer Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereLidt om sprog i Malling Dagtilbud.
Lidt om sprog i Malling Dagtilbud. I det følgende kan du læse noget om baggrunden for at der i løbet af de senere år er kommet mere og mere fokus på børns sproglige udvikling og om, hvilke tiltag der sat
Læs mereDet tidlige sprog 0-3 år. et fælles ansvar
Det tidlige sprog 0-3 år et fælles ansvar 2 Det tidlige sprog 0-3 år Det tidlige sprog (0 9 måneder) Ved du, at dit barn ved fødslen allerede har sproglige erfaringer? adskiller sproglyde meget præcist?
Læs mere6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.
Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,
Læs mereDet kommende børnehavebarns sprog og overgang til børnehave.
Nyhedsbrev 0-3 år, nr. 8, marts 2010 Børn og Unge, Videncenter for Integration Det kommende børnehavebarns sprog og overgang til børnehave. 1. Læringsmål og indikatorer for barnet på vej mod de 3 år 2.
Læs mereVi lærer sprog. Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL
Vi lærer sprog Projekt om sprogstimulering med udgangspunkt i SPELL Vi lærer sprog er et koncept der kan anvendes som et konkret værktøj til at løfte opgaven med at styrke børns sprog. I konceptet arbejdes
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I
Læs mere