Dialogbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kommune. Aftale mellem Dagplejen og Børne-& Skoleforvaltningen

Transkript

1 Dialgbaseret aftalestyring Vesthimmerlands Kmmune. Aftale mellem Dagplejen g Børne-& Sklefrvaltningen

2 1. Frmål Frmålet med dialgbaseret aftalestyring i Vesthimmerlands Kmmune er: - at udvikle kvaliteten af de kmmunale ydelser. - at styrke dialgen m institutinernes mål, rammer g udvikling. 2. Aftalevilkår Aftalen, herunder vilkår, indhld g rammer, kan genfrhandles fr i fjerde kvartal Både frvaltningschefen g leder af Dagplejen kan tage initiativ til ændringer i aftalen, når væsentlige frhld taler fr det. Aftalen er ikke juridisk bindende, men anses sm en gensidig frpligtende aftale sm begge parter frventes at pfylde g respektere. Aftalen beskriver en række krav til aftalehlderen, men giver gså en række frihedsgrader g kmpetencer i frhld til den daglige ledelse. Hermed bliver aftalen grundlaget fr en dialgstruktur mellem aftalehlderen, frvaltningsledelsen g fagudvalget. 3. Dagplejens pgaver g frmål Faktabks Ledelse Adresse Frvaltningschef Elsemarie Lauvring Afdelingschef Kirsten Jensen Dagplejeleder Pia Mørk Jensen Aagade 25, 9620 Aalestrup Lvgrundlag g pgaver Dagtilbudslven Servicelven Vesthimmerlands Kmmunes sammenhængende børneplitik Overrdnede mål fr 0 til 6 årige i Vesthimmerlands Kmmune. Kerneydelsen består såvel af pasning sm mulighed fr leg, læring g udvikling.

3 Ydelsen leveres i tæt samarbejde med frældrene, g frældrebestyrelsen anses sm en vigtig sparringspartner i udviklingen af de pædaggiske principper. Centrale nøgletal g budget Overrdnede plitiske mål fr mrådet Aftalen skal afspejle de plitisk vedtagne mål fr mrådet. De til enhver tid gældende verrdnede mål, plitikker, retningslinjer, aftaler mv. skal efterkmmes. Med afsæt i servicelven, flkesklelven g dagtilbudslven er den verrdnede frmålsbestemmelse, at det enkelte dagtilbud skal skabe grundlag fr børns trivsel, læring g udvikling, skabe rammer, der sikrer fleksibilitet fr børnefamilier, bidrage til at bryde den negative sciale arv samt give sammenhæng mellem tilbuddene. I Den sammenhængende Børneplitik i Vesthimmerlands Kmmune lægges der blandt andet vægt på, at børn har ret til et sundt g trygt miljø, med fkus på frebyggelse g sundhedsfremme, g ifølge verrdnede mål fr 0 til 6 årige er målet frmuleret således: Alle børn i Vesthimmerlands Kmmune skal have et gdt børneliv 5. Frvaltnings mål fr DBA Fkusmråde Tværgående samarbejde helhedsrienteret indsats Tværgående samarbejde - helhedsrienteret indsats Status Tværfagligt teams, plitisk gdkendt juni 2010, bestående af medarbejdere fra scialfrvaltningen samt børne- g sklefrvaltningen er etableret med faste medlemmer samt netværks teams i kendte sager. Begge teams arbejder på institutiner/skler samt på frvaltningsniveau med henblik på helhedstænkning g fælles strategier/mål. Teamene bruges sm knsultativ bistand til prblemstillinger vedrørende børn g unge. Disse fremstilles annymt g må ikke være kendt af PPR-

4 psyklg eller scialfrvaltningen. De tværfaglige teammøder skal være et udviklende frum. Fkus er på kmmunens sammenhængende børneplitik g på samarbejdet på tværs af faggrupper i mråderne. Der har været afhldt temamøder g temadage med henblik på at pnå større fælles frståelse på plitikmråderne, den faglige udvikling samt faglig sparring. Der er udarbejdet guides/manualer til håndtering af g samarbejdet mkring implementeringen af de udmeldte plitikker på børne- g sklemrådet. Dagplejens tværfaglige teammøder er i frtsat gd udvikling. Der arbejdes seriøst med det tværfaglige samarbejde. Mål i Vesthimmerlands Kmmune Målet med det tværgående samarbejde g den helhedsrienterede tænkning er, at pnå bedst mulig service til brgerne at der skal sættes tidlig ind ver fr børn i udsatte psitiner, således at prblemerne ikke når at vkse sig stre. Dette kan bl.a. gøres gennem sundhedsfremmende tiltag. gså at udbyde en efterspørgelsesstyret tilgang således at sklerne g institutiner får de ydelser, de har brug fr. At tidlig indsats fregår allerede i Dagplejen, hvr et barn eller en familie kan pleve at blive taget alvrligt. At ved tidlig indsats, skal der bruges færre ressurcer fremadrettet. At familier får en reel mulighed fr, at få prfessinel hjælp hvis det påkræves.

5 Veje til målet / knkrete tiltag den administrative styregruppe er ansvarlig fr, at der sker udvikling g den løbende dialg i frhld til de tværfaglige teams g netværks samarbejdet der skabes rum fr vidensdeling g kendskab til hinandens arbejdsmråder g muligheder institutinerne, sklerne g de tværfaglige samarbejdspartnere plever tilgængelighed g synlighed i det daglige samarbejde. Den helt stre frskel er når familien deltager i disse tværfaglige teammøder g får andre øjne på deres barn. Succeskriterier / knkrete tegn på at målet.. Er, at dagplejere g dagplejepædaggers kmpetencer bliver skærpet i frhld til tværfaglig teamsamarbejde. At frældre får en plevelse af, at der handles prfessinelt. At frældre g det tværfaglige teams i fællesskab får nye g andre øjne på deres barn. Status fr målpfyldelse / evaluering I Dagplejen benyttes det tværfaglige teams både til at klæde dagplejere g dagplejepædagger på. Men der hvr det indtil nu har gjrt en frskel, er når familien deltager på disse møder. 95 % af alle unge ønsker g gennemfører en ungdmsuddannelse Fkusmråde 95% af alle unge ønsker g gennemfører en ungdmsuddannelse Status Dagtilbud g skler har et medansvar fr at løfte målsætningen m, at 95% af alle unge søger g gennemfører en ungdmsuddannelse g gøre dem til medskabere af et demkratisk g bæredygtigt samfund scialt, kulturelt, miljømæssigt g øknmisk.

6 Op imd hver fjerde elev frlader flkesklen med fr svage frudsætninger fr at tage en ungdmsuddannelse, g det ser ud sm m, det i udstrakt grad er de krtuddannedes børn, der aldrig får en uddannelse. Der arbejdes stadig langt hen ad vejen i fag g lektiner, med styrende lvgivning g arbejdstidsregler - vi lever imidlertid i en tid, sm stiller nye krav til danske brgeres kmpetencer g dermed nye frdringer til sklernes rganisatin, pædaggik g læringsprcesser. Drengene klarer sig generelt dårligere i sklen end pigerne, g langt flere drenge end piger får udsat sklestart i Vesthimmerlands Kmmune. Sklerådet bemærker i deres sidste rapprt, at der er sket frbedringer fr de yngste, men at der stadig er udfrdringer i udsklingen. Mål i Vesthimmerlands Kmmune at videreudvikle et sklevæsen i særklasse at der på alle niveauer er få, klare mål at udvikle rum g læringsmiljøer, der bygger på g udstråler mtanke g faglig ambitin, der giver plads til leg g inspirerer til læring ved at verskride den rganisatriske, fysiske g faglige ramme. at alle børn g unge mødes med ambitiner. De skal inddrages sm medskabere af de fællesskaber, de indgår i. Deres nysgerrighed g lyst til at lære mere skal stimuleres. De skal erfare, at det nytter at anstrenge sig. at alle elever skal have mulighed fr faglig, praktisk g kreativ frdybelse. Ikke alle har lige strt ptentiale, men alle skal udfrdres til deres yderste. at betydningen af scial baggrund i frhld til faglige resultater mindskes Veje til målet / knkrete tiltag Sklernes rganisatin nytænkes, således at der tages udgangspunkt i venstående mål. Éttallernes tyranni (1 klasse, 1 lærer, 1 time) minimeres, således at der etableres fleksibel undervisning g læring på tværs af klasser g

7 årgange Der arbejdes på alle niveauer med en højere grad af sammenhæng mellem dagtilbud, skle g ungdmsuddannelser Øget fkus på undervisning i uddannelses -, erhvervs g arbejdsmarkedsrientering gennem hele frløbet Der etableres mulighed fr at følge udviklingen fra de ca. 84 % til målet m de 95 % (i UU-regi) Der er nedsat en arbejdsgruppe på tværs af Mariagerfjrd-, Rebild g Vesthimmerlands Kmmune, hvr repræsentanter fra 10. klasserne, UU erne, Erhvervssklerne, Prduktinssklerne g Børne- g skle frvaltningen i Vesthimmerlands Kmmune samarbejder m et nyt tiltag. Gruppens mål er at beskrive en 10. klasse med erhvervsfaglige sigte. Gruppen udarbejder en indhldsbeskrivelse af samarbejdet mellem 10. klasse, erhvervssklerne, prduktinssklerne g en cach UU får en central rlle i arbejdet. Indsatsen fr de unge påbegyndes evt. med en særlig indsats i 8. g 9. klasse. Gruppen ansøger Sats puljen pr. september 2013 Succeskriterier / knkrete tegn på at målet.. Status fr målpfyldelse / evaluering Fkusmråde Status Den digitale flkeskle Den digitale flkeskle Regeringen har udarbejdet en natinal strategi fr anvendelse af it g digitale læremidler i flkesklen.

8 Børne- g sklefrvaltningen har med baggrund i denne udarbejdet en digitaliseringsstrategi fr skle g SFOmrådet frem til Strategien indehlder 6 fkusmråder: Teknik/drift, kmpetencer, digitale læremidler, kultur, ledelse/styring g Kmmunikatin. Det er plitisk besluttet i Vesthimmerlands kmmune, at 2 årgange på alle skler frsynes med mini-pc ere i hvert af de kmmende år. Mål Alle skler har tidssvarende cmputere g netværk Etablering af en undervisningskultur g nye læringsfrmer, hvr IT understøtter elevernes faglige, sciale g persnlige udvikling. Sklerne har veluddannede didaktiske IT-vejledere i hver afdeling Sklerne har etableret ressurceteam, der samarbejder m den digitale flkeskle. Teamet består af ledere, læsevejledere, didaktiske ITvejledere g sklebiblitekarer Alle elever g lærere har verblik ver g adgang til digitale læremidler, hvr sm helst når sm helst Sklerne kmmunikerer digitalt. Veje til målet / knkrete tiltag Frvaltningen har udarbejdet en Digitaliseringsstrategi fr Børne- g sklefrvaltningen samt et dkument indehldende besluttede tiltag mkring digitaliseringsstrategien I skleåret udleveres mini pc ere til t årgange i indsklingen g til yderligere t årgange de følgende år. Der udbydes didaktisk itvejlederuddannelse til alle skler. Indsklingslærere sm underviser klasser, der mdtager en mini pc tilbydes inspiratinsdage, SFO- persnale tilbydes kmpetenceløft mkring brug af mini pc ere. Der tilbydes temadage g kickff fr ressurceteams på sklerne. Der er etableret FællesNet til at understøtte kmmunikatin g vidensdeling. Succeskriterier / knkrete tegn på at målet m den digitale flkeskle nærmes Der er færre fejlmeldinger på det tekniske mråde FællesNettet benyttes til vidensdeling g kmmunikatin Status fr målpfyldelse / evaluering GUS med frvaltningen anvendes til drøftelse af g evaluering af målene i DBA /Kvalitetsrapprten

9 Fkusmråde Status Frtsat inklusin Frtsat inklusin Salamanca-erklæringen fra 1994 m inklusin Handicap-knventinen fra 2007 Lv m Flkesklen med seneste ændring vedr. inklusin gældende fra skleåret 12/13 Dagtilbudslven Den sammenhængende Børneplitik fr VHK Inklusinsplitikken fr VHK Det har været muligt fra 2012 at tilbageføre midler fra specialtilbud til almenundervisningen g endvidere påbegynde arbejdet med mellemløsninger på dagtilbuddene ligesm der til stadighed iværksættes centrale tiltag bl.a. i frhld til uddannelse At lære sammen er at lære at leve sammen! Yderligere uddannelse af dagplejepædagger sm Marte Me terapeut eller ICDP Uddannelse af dagplejere i ICDP Mål Dagtilbuddet / sklen sikrer, at barnets / elevens udvikling g læring i videst mulig mfang understøttes i almenmrådet g i nærmiljøet g, at læringsmiljøet tilrettelægges så flest muliges behv kan imødekmmes i almenmrådet. Dagtilbuddet / sklen giver muligheder fr, at barnet / eleven plever fællesskab g har psitive relatiner til vksne g andre børn Dagtilbuddet / sklen giver muligheder fr, at barnet / eleven udvikler sig både scialt, fagligt g fysisk, således at de rustes bedst muligt til at tage en ungdmsuddannelse g senere leve et indhldsrigt vksenliv Dagtilbuddet / sklen arbejder fr, at vergange g tværfagligt samarbejde mellem frvaltninger g mellem dagtilbud g skle g familie styrkes Dagtilbuddet / sklen udvikler resursesprg med fkus på muligheder, succeser, det der virker, det der kan lade sig gøre, kmpetencer m.m. Dagtilbuddene / sklerne har fkus på

10 dagtilbuddets / sklens indretning, dagens rganisering, pædaggiske aktiviteter, sprg g kmmunikatin, samspil, lege g de pædaggiske terier g metder der anvendes Veje til målet / knkrete tiltag Sklerne / dagtilbuddene udarbejder en handleplan fr udmøntningen af inklusinsplitikken g supplerende frvaltningsmål. Handleplanen skal være klar til brug Der søges etableret uddannelse / efteruddannelse, sm fremmer medarbejdernes kmpetencer (relatinskmpetence, klasseledelseskmpetence, (fag)didaktisk kmpetence, analyse g refleksinskmpetence, kmpetence til at arbejde it-baseret) med henblik på at pkvalificere almenmiljøet Frvaltningen inviterer til fyraftensmøder m.v. fr bl.a. at etablere fælles sprg g frståelse af pgaven PPR m.fl. arbejder knsultativt g yder vejledning g rådgivning til hjælp til selvhjælp. Inklusinspædaggen i Dagplejen færdiggør sin ICDP uddannelse, så der kan undervises fr dagplejerne g dagplejepædaggerne Mere fkus på ICDP g Marte Me ved, at flere dagplejepædagger tager den ene eller den anden uddannelse Marte Me bliver brugt på den enkelte dagplejer g i legestuegruppen fr at sikre, at alle børn bliver set g mødt på det, de har brug fr Succeskriterier / knkrete tegn på at målet m en inkluderende praksis nærmes Der arbejdes med at identificere tegn bl.a. på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på inklusin, når alle børn inviteres til leg eller anden frm fr fællesskaber Pædagger g dagplejere fremmer inklusin, når den gde histrie m inklusin i frhld til det enkelte barn italesættes. Dagplejepædagger g dagplejere fremmer inklusin, når de bekræfter det enkelte barn g løfter de andre børns pmærksmhed derp, så de kan danne sig et psitivt indtryk af det enkelte barn Ledelsen fremmer inklusin, når der sættes yderligere fkus på inklusinspædaggen g der

11 Status fr målpfyldelse / evaluering gives plads til refleksin m inklusin på diverse møder Frældre fremmer inklusin, når de tager aktivt del i frældrebestyrelsens arbejde i frhld til at definere, hvad inklusin i frældrekredsen kunne være Frældre fremmer inklusin, når de er samarbejdsvillige, mdtagelige g med på at lave en indsats hjemme sm giver kntinuitet i hjem g dagplejehjem De tværprfessinelle samarbejdspartnere fremmer inklusin, når nysgerrigheden på det enkelte barns inklusinsmuligheder bliver italesat, accepteret g respekteret Sklerne redegør hvert år 1.7. fr brugen af inklusinsmidler i frhld til det plitiske niveau GUS med frvaltningen anvendes til drøftelse af g evaluering af målene i DBA /Kvalitetsrapprten Dagtilbuddene redegør fr det inkluderende arbejde bl.a. ved tilsynsbesøg Der evalueres i frhld til den ventede dkumentatinsmetde, sm ministeriet sammen med bl.a. KL udarbejder Inklusinsarbejdet i Dagplejen evalueres til stadighed frtløbende fr både dagplejere g dagplejepædagger Inklusinspædaggen i Dagplejen tages mere ud af den rdinære dagplejepædaggrlle, fr dermed, at ptimere indsatsen fr inklusin Dagplejepædaggerne undervises i inklusin samt får fælles frståelse af inklusin MUS samtaler, hvr inklusin er på dagsrdenen. Tilsyn hs den enkelte dagplejer, hvr inklusin italesættes g refleksin ver rdet inklusin er på dagsrdenen Sprgudvikling i dagtilbud / LBO Fkusmråde Sprgudvikling i dagtilbud Status Dagtilbudslven (med fkus på 8 g 11) Et alderssvarende g velfungerende sprg er en væsentlig frudsætning fr barnets sciale, følelsesmæssige g intellektuelle udvikling. Sprget kmmer ikke af sig selv, men udvikles når

12 barnet er i samspil med andre de nære vksne har her afgørende betydning. I fråret 2012 har 50 pædagger derfr gennemført et efteruddannelsesfrløb baseret på den ny frskningsbaserede viden m børns sprg g sprglige udvikling i dagtilbudsalderen. Mål Dagtilbuddet har fkus på den tidlige sprglige indsats med henblik på at understøtte barnets senere læseindlæring g frståelse fr skriftsprget g har derfr udvidet fkus på børn, der har behv fr en mere målrettet g systematisk sprgindsats Dagtilbuddet understøtter barnets sprglige udvikling med henblik på at kunne indgå i fællesskaber Dagtilbuddet har fkus på at styrke kvaliteten af det sprglige miljø i den pædaggiske praksis. Dagtilbuddet arbejder med de 3 sprgindsatser fra Sprgpakken : Dialgisk plæsning Samtaler i hverdagen g Tematisk sprgarbejde. Veje til målet / knkrete tiltag Dagtilbuddene udarbejder handleskemaer fr udmøntningen af de 3 sprgindsatser I alle institutiner er der udpeget en til t sprgansvarlige pædagger, sm har en særlig viden g kmpetence indenfr sprgligudvikling. Der prettes et netværk fr de sprgansvarlige med støtte g inspiratin fra tale/sprgknsulenterne i frvaltningen Dagtilbuddet anvender Kmpetencehjulet, sm et redskab til at målrette en kvalificeret pædaggisk indsats. Dagtilbuddet bruger bservatinsmaterialet TRAS Tidlig Registrering Af Sprgudvikling. Tale/sprg-knsulenterne yder faglig g knsultativ rådgivning g vejledning til frældre g persnale m afdækning g afhjælpning af et barns tale/sprg-vanskeligheder Nøglepersnerne i PPR tester 45 børn med rdkendskab- materiale ved sklestart 2012 g igen inden smmerferien Der udarbejdes kmpetencehjul på samtlige 4 årige børn i dagtilbud i efteråret 2012 g igen i efteråret 2013 Alle medarbejdere, både dagplejere g

13 dagplejepædagger skal have øget fkus på sprg, hvilket hænger utrlig gdt sammen med den mtriske del i dagplejen, sm der gså er fkus på Dagplejepædagger g dagplejere arbejder meget bevidst m at benævne børnene hvilket fremmer børns sprgudvikling Mtrisk udvikling fr 0 2 årige er en klar frudsætning fr, senere udvikling af sprglige kmpetencer g udvikling. Derfr har dagplejen fkus på krp g bevægelse Uddannelse af bevægelsesdagplejere Succeskriterier / knkrete tegn på at målet m sprglig udvikling i dagtilbud nærmes Status fr målpfyldelse / evaluering Der arbejdes med at identificere tegn på nedenstående: Børnefællesskaber viser tegn på sprglig udvikling når barnet kan Pædagger fremmer sprglig udvikling, når de klæder dagplejerne på i frhld til fkus på det sprglige g de muligheder der er fr at fremme sprglig udvikling hs barnet Ledelsen fremmer sprglig udvikling, når en dagplejepædagg får mulighed fr at undervise dagplejepædaggerne g muligvis dagplejerne i sprglig udvikling g dets handlemuligheder Frældre fremmer sprglig udvikling, når de støtter p m målet, ved at deltage aktivt g nysgerrigt i barnets sprglige udvikling De tværprfessinelle fremmer sprglig udvikling, når de vidensdeler med deres faglige kmpetencer Dagplejere sætter rd på barnets initiativer. Dermed øges barnets sprglige kmpetencer Barnets lyde / sprglige lyde efterfølges af lignende lyde / sprglige lyde Barnets ufærdige rd gentages g giver dermed barnet en mulighed fr at høre rdene endnu engang uden at blive krrigeret g føle sig frkert Dagplejerne benævner børnene, hvilket fremmer børns sprgudvikling Dagtilbuddet redegør fr tiltag der understøtter sprgarbejdet bl.a. ved tilsynsbesøg Dagtilbuddet redegør gennem handleskemaerne fr, hvrdan der arbejdes med sprgpakken Nøglepersnerne følger p på effekten gennem testningen af de 45 børn Der laves pfølgning på sprgarbejdet via

14 Kmpetencehjulet I Dagplejen sætter vi rd på barnets initiativer, fr dermed at give barnet mulighed fr at kble sprget sammen med handlinger eller følelser 6. Eventuelle institutinsmål Der skal være en intrduktin til målene. Der skal være en begrundelse fr at gennemføre målene. Målene udarbejdes med udgangspunkt i SMTTE mdellen. Fkusmråde Den Skabende Pædaggik Status Dagplejen har de sidste 2 år arbejdet målrettet med den skabende pædaggik. I hverdagen kan vi se en frandring g en bevidstgørelse m betydningen af arbejdet med den skabende pædaggik. Mål Veje til målet / knkrete tiltag Succeskriterier / knkrete tegn Arbejdet med den skabende pædaggik er frtløbende g skal ptimere ved ydereligere uddannelse af dagplejepædagger i frhld til Marte Me g/eller ICDP. Målet er at den skabende pædaggik implementeres g til stadighed bliver en naturlig del af den enkelte dagplejers hverdag. Den skabende pædaggik tager udgangspunkt i relatiner, hvr anerkendelse er en str del af hverdagen. Relatinen er mellem barn/barn, mellem barn/vksen g mellem vksen/vksen. Den skabende pædaggik er på dagsrdenen til alle persnalemøderne, hvr der italesættes, hvad frståelsen af den skabende pædaggik er. Samtidig får hver dagplejer et arbejdspunkt i frhld til den skabende pædaggik, sm dagplejepædaggen g dagplejeren har en drøftelse af på tilsyn. Den skabende pædaggik er blevet en str del af Dagplejens pædaggiske læreplan. Succeskriteriet er frtsat, at dagplejepædaggen i det

15 på at målet m en inkluderende praksis nærmes daglige kan se en frandring g bevidstgørelse hs den enkelte dagplejer. Dagplejeren, sm har den psitive følelse g glæde fr barnet samt har fkus på at skabe en varm g tillidsfuld stemning, sm er præget af anerkendelse. Succeskriteriet er endnu mere dkumentatin i frhld til dagligdagen. Dkumentatin sm er med til at øge bevidstgørelsen hs dagplejerne, samt at frældrene kan se, hvad der sker i hverdagen. Status fr målpfyldelse / evaluering At den gde histrie i frhld til den skabende pædaggik bliver italesat. En italesættelse er medvirkende til øget fkus på g bevidstgørelse af emnet g en øget psitivitet i frhld til pgaven. 7. Øknmiske vilkår g ressurcer Tværgående indsatser Bemærkninger: Alle frhåndsaftaler, plitikker g verenskmster skal verhldes. Institutinen er mfattet af barselsudligningsrdningen, hvr der refunderes 80% af nettudgiften. Institutinen dækker selv resterende udgift. Øknmiske ressurcer fr 2014 udmeldes umiddelbart efter vedtagelse af budget Der vil ske regulering p/ned i juni/juli måned g i december.

16 8. Andre frhld i aftalen Frvaltningschef Leder af Dagplejen Elsemarie Lauvring Pia Mørk