Et fælles udgangspunkt

Transkript

1 Et fælles udgangspunkt Der er i disse år stort fokus på læsning i folkeskolen både i faget dansk og i andre undervisningsfag, idet læsning er et middel til såvel oplevelse og læring som en forudsætning for at kunne deltage i et demokratisk samfund. Der er derfor behov for at opprioritere og koordinere læseindsatsen på mange niveauer lige fra det kommunale niveau, over skoleniveau og til lærer- og elevniveau. I Fredensborg kommune er det politisk besluttet, at indsatsen på det kommunale niveau skal bestå i at udarbejde en overordnet læsehandlingsplan, som skal være afsæt for de enkelte skolers egne læsehandlingsplaner og skal være et fælles udgangspunkt for indsatsen på tværs af institutioner og skoler. Der er allerede mange initiativer i gang på skolerne og i daginstitutionerne, der styrker børnenes sprog og sætter fokus på læsning som fundament for anden læring. Da god sprogtilegnelse er en vigtig forudsætning for at lære at læse, sætter den kommunale læsehandlingsplan fokus på såvel de tidlige sproglige forudsætninger for læsning og den tidlige skriftsproglige udvikling som på elevernes læseudvikling fra indskoling til udskoling. Formålet er at opnå en målrettet og sammenhængende indsats i såvel dagtilbud, skole og fritidsinstitutioner i samarbejde med forældrene. Med den kommunale læsehandlingsplan sættes fokus på elevernes læseudvikling lige fra indskoling til udskoling. Den nuværende indsats i indskolingen fortsætter, men udvides med fokus på læsning på mellemtrinnet og i udskolingen. På mellemtrinnet og i udskolingen vil der være særligt fokus på at læse for at lære, og derfor vil den kommunale læsehandlingsplan gøre såvel dansklærere som alle skolens lærere ansvarlige for elevernes læseudvikling. Ligeledes pointeres forældrenes støttende rolle flere steder i forbindelse med deres børns læseudvikling. Den kommunale læsehandlingsplan opstiller kommunale mål på læseområdet samt underordnede trinmål. Disse er afstemt med Undervisningsministeriets slutmål og trinmål i faget dansk. Den kommunale læsehandlingsplan kommer med forslag til tiltag og metoder samt anbefalinger, der kan anvendes for at nå de kommunale mål. Endelig vil der blive udarbejdet et idékatalog med inspirerende eksempler på praksis. Idékataloget vil blive netbaseret og vil løbende kunne udvikles. Det er hensigten, at der i idékataloget inddrages viden fra forskning og undersøgelser samt erfaringer fra kommunens skoler. Idékataloget kan findes på Læsehandlingsplanen er gældende fra august 2009 og skal revideres hver andet år, første gang i august Direktør for Børn og Kultur Lina Thieden 1

2 Småbørnsområdet Status på læsning Status på sprog og læsning Mål for læsning Generelle tiltag Børn med dansk som andet sprog Folkeskoleloven 4a Sprogvurdering, sproghandleplan og sprogstimulering Overgang fra institution til skole Forældre til tosprogede børn Kursus om sprogudvikling Skoleområdet Status på læsning Status på læsning nationalt Status på læsning kommunalt Sammenfatning og udfordringer Mål for læsning Overordnet kommunal målsætning Læseplanlægning Mål, forslag til tiltag og anbefalinger for 0. klasse Mål, forslag til tiltag og anbefalinger for klasse Mål, forslag til tiltag og anbefalinger for klasse Mål, forslag til tiltag og anbefalinger for klasse Generelle tiltag Skoleleder Den fælles kommunale læsekonsulent Skolernes læsevejledere Læsetests Registrering af læseresultater Andre evalueringsredskaber Læsning, en opgave for alle fag Computeren som redskab It undervisningsprogrammer 2

3 Netværk til vidensdeling Børnehaveklasselederne Dansklærer Klasselærere/klasseteam Øvrige fagteams Pædagogisk Udviklings Center Læsning, en opgave for alle fag Elever med dansk som andet sprog Elever med læsevanskeligheder Integrerede elever Segregerede elever Fritidsinstitutioner Forældreinformation om læsning Alle børn vil og kan læse Forældreinformation om læsning Ordforklaringer, litteraturliste og idékatalog Kommer efterfølgende Livet er kort, men bøgerne kan forlænge det i tid og rum. Vi kan nå ud til de fjerneste kroge af verden, rejse til Jordens indre eller ned på bunden af havet, tale med folk, der levede for tusind år siden eller med fremtidsvæsener, der lever om tusind år. Det er et mirakel, som vi må få til at ske for alle vores børn * der henvises til afsnittet med ordforklaringer 3

4 Småbørnsområdet Status på sprog og læsning I Fredensborg Kommune er der fokus på børns sproglige udvikling lige fra de tidlige barneår. Sprog og sprogbrug er vigtige forudsætninger for børns udvikling af såvel kognitive, sociale som personlige kompetencer. Et velfungerende talesprog er også grundlag for barnets skriftsproglige udvikling. Fredensborg Kommune har derfor besluttet at lade sprog- og læseudviklende aktiviteter på førskoleområdet indgå som en del af den kommunale læsehandlingsplan. Ifølge de obligatoriske pædagogiske læreplaner skal der udarbejdes planer for sprogudviklende aktiviteter for børn fra ½ til 6 år, så der arbejdes systematisk med udvikling af børns sproglige kompetencer i alle dagtilbud i kommunen samt med dokumentation og evaluering af tiltag i forhold til læreplanerne. Fredensborg Kommune har besluttet, at netop sprog og evaluering skal være indsatsområder i Alle institutioner skal derfor arbejde med, hvordan de kan støtte børns sproglige udvikling. For systematisk at kunne følge børnenes sproglige udvikling og undgå, at børn med en forsinket sprogudvikling bliver overset, har Fredensborg Kommune bestemt, at iagttagelsesmaterialet TRAS* (= Tidlig Registrering Af Sprogudvikling) anvendes i alle dagplejetilbud. Tosprogede børn vurderes efter et særligt sprogvurderingsskema. Der har været kurser for kommunens dagplejere i, hvordan de kan observere børns sprogudvikling ved hjælp af. TRAS. Med TRAS er dagplejerne både blevet opkvalificeret i at iagttage og stimulere børns tidlige sprogudvikling, og de har fået et redskab til at formidle deres iagttagelser til forældrene. TRAS kan anvendes fra barnets 2. til 5. leveår, og en del af kommunens børnehaver og vuggestuer anvender nu også dette redskab. Som forberedelse til et konsultativt møde er et udfyldt TRAS skema meget værdifuldt, og det er også et væsentligt dokument i forbindelse med en indstilling til PPR. Mål for læsning at alle børn får mulighed for at udvikle deres sprog og sproglige forudsætninger for deres skriftsproglige udvikling at børn med en forsinket eller afvigende sproglig udvikling opdages så tidligt som muligt, så der kan iværksættes en tidlig foregribende sprogstimulering for disse børn at børns nysgerrighed over for skriftsproget mødes med interesse, og at de igennem leg får mulighed for at tilegne sig læseforberedende færdigheder i daginstitutioner Generelle tiltag 4

5 Fra 2008 skal alle forældre til børn på 3 år have tilbud om sprogvurdering. Som en del af den pædagogiske praksis i børnehaverne skal pædagogerne udføre sprogvurderingen efter Socialministeriets vurderingsmateriale på alle 3-årige børn, hvor hjemmets sprog er dansk, og børnenes forældre skal tilbydes at udføre forældredelen i sprogvurderingen. På baggrund af sprogvurderingen udarbejder barnets pædagog en pædagogisk handleplan med henblik på at styrke barnets sprog. Barnets pædagog kan også give forældrene anvisninger til at stimulere deres barns sprog, hvis det skønnes nødvendigt. Der gives anvisninger til tosprogede forældre på det sprog, de foretrækker. For at opkvalificere pædagogerne til at udføre sprogvurderingen tilbyder Fredensborg Kommune et kursus i at udføre og opgøre sprogvurderingen. Pædagogerne undervises bl.a. om talesproglige forudsætninger for den skriftsproglige udvikling, og de får idéer til at stimulere både den generelle sproglige udvikling og de mere specifikke forudsætninger for læsning. Fredensborg Kommunens talepædagoger tilbyder at sprogvurdere de børn, som ikke er indskrevet i daginstitution. Henvisning til sprogvurderingen af disse børn sker gennem de pædagogiske konsulenter. Det kan anbefales: at bruge TRAS Som redskab til systematisk at kunne følge børnenes sproglige udvikling og til at give anvisninger om sprogstimulering til det enkelte barn i vuggestuerne, børnehaverne og de integrerede institutioner. TRAS anbefales også som overgangspapir til skolerne/sfo at institutionerne informerer forældrene om betydningen af, at de stimulerer børnenes sprog gennem rim og remser, højtlæsning og samtale om det læste at opbygge en samling med lege der udvikler sproglig opmærksomhed: lyttelege, rim (både med rigtige ord og vrøvleord) og remser, lege med at sætte ord sammen, lege med stavelser og enkeltlyde i ord at give børn rig mulighed for at udforske og eksperimentere med skriftsproget fx legelæsning og legeskrivning, og at de voksne omkring børnene anvender skriftsproget i relevante situationer, fx skrive barnets navn at personalet foretager dialogisk oplæsning med velegnede bøger for børnegruppen at de ansatte i daginstitutionen er opmærksomme på at udtale ord tydeligt, og tale i hele sætninger at sikre fokus på overlevering af viden om barnets sproglige kompetencer til skolen at styrke brobygning og det professionelle samarbejde mellem skole og daginstitution for eksempel ved jobswop, hvor pædagogen i børnehaveklassen og i børnehaven bytter job for en kortere periode. 5

6 Således kan begge opnå større indsigt i de aktiviteter, der foregår de to steder samt få forståelse for, hvilke forventninger der er til barnet i henholdsvis børnehave og skole. Herved kan pædagogerne få bedre mulighed for at skabe de bedste betingelser for barnets overgang fra børnehave til skole. at give pædagoger og dagplejere fortsat mulighed for at opkvalificere deres viden om sprog og sprogstimulering, bl.a. ved lokale kurser og lignende, både på dansk som modersmål og dansk som andetsprog. at der i hver institution findes en uddannet sprogvejleder/-ansvarlig. At daginstitutionerne indgår et samarbejde med det lokale bibliotek om lån af sprogudviklende materialer og bøger. Børn med dansk som andet sprog Fredensborg Kommune har vedtaget følgende definition på tosprogethed: Ved tosprogede børn forstås børn, der i deres dagligdag møder eller har behov for to eller flere sprog. Folkeskolelovens 4a Kommunerne er ifølge folkeskolelovens 4a forpligtet til at tilbyde tosprogede småbørn i alderen tre til seks år et sprogstimuleringstilbud for at sikre, at alle tosprogede børn er bedre rustet, når de skal begynde i børnehaveklassen. Sprogstimuleringen er obligatorisk for de tosprogede småbørn, der efter sagkyndig vurdering har behov. Sprogstimuleringen skal varetages af personale, der har relevant uddannelse jvf. folkeskoleloven 29a. Målsætning for det sprogstimulerende arbejde i dagtilbuddene i Fredensborg Kommune er: at de tosprogede børn har mulighed for at lære dansk som andetsprog og at tilegne sig de sproglige forudsætninger som jævnaldrende danske børn normalt har, når de starter i børnehaveklasse. at forældre og personale har et fælles ansvar for aktivt at bidrage til, at børnene lærer dansk. at der udarbejdes individuelle sproghandleplaner for alle tosprogede børn. at sprogstimuleringen med tiden bliver en integreret del i den pædagogiske praksis. Sprogvurdering, sproghandleplan og sprogstimulering Der foretages sprogvurderinger en gang om året af alle 3-6-årige tosprogede børn. Derudover vurderes de kommende skolebørn en ekstra gang. Disse vurderinger foretages i daginstitutionerne af pædagogerne eller koordinatoren. 6

7 Ud fra resultatet af sprogvurderingerne skal pædagogerne udarbejde en sproghandleplan, der skal tydeliggøre, hvordan det enkelte barns sprog skal styrkes i det daglige pædagogiske arbejde. Sproghandleplanen skal drøftes med barnets forældre, der har et medansvar for deres barns sproglige udvikling. Tosprogede småbørns tilegnelse af dansk fremmes af en velovervejet, veltilrettelagt og målrettet indsats. Børnene sprogstimuleres i grupper af 3-6 børn i børnehaven, så der skabes kontinuitet i børnenes hverdag. Overgang fra institution til skole Det kan være af særlig stor betydning, at erfaringerne om barnets sproglige udvikling videregives til barnets skole. I 2007 blev der udarbejdet et overgangsskema til videregivelse af information fra daginstitution til skole. Det vil fremgå i skemaet om barnet har brug for supplerende undervisning i dansk som andet sprog i forbindelse med skolestart. Forældre til tosprogede børn Forældrene til børn, der ikke går i dagtilbud bliver informeret om kommunens sprogtilbud via pjecer og personlige invitationer. Det forventes, at forældrene styrker barnets modersmål og at børnene møder stabilt i sproggrupperne. Forældrene til børn, der går i dagtilbud, informeres af dagtilbuddets personale. Det forventes at forældrene samarbejder med personalet i udarbejdelsen af barnets sproghandleplan. Yderligere forventes det, at forældrene har et stort medansvar i at styrke barnets modersmål. Kursus om sprogudvikling Der er fokus på at få styrket og opkvalificere det faglige niveau blandt medarbejderne i dagtilbud. Derfor tilbydes kurser med temaer som: tosprogethed, sprogstimulering, sprogvurderinger, interkulturel pædagogik, forældresamarbejde og kulturforståelse. Det kan anbefales: at opfordre forældrene til at tale modersmålet med deres børn at vejlede forældrene i, at det er en styrke at have et veludviklet modersmål som grundlag for tilegnelsen af dansk som andetsprog at både forældre og pædagoger er gode sprogmodeller. Barnet har brug for, at forældrene og pædagogerne kobler ord og begreber på alt det, som barnet og den voksne gør sammen at give pædagoger mulighed for fortsat at opkvalificere deres viden om andetssprogtilegnelsen, sprogstimulering, interkulturel pædagogik og kulturforståelse at tosprogede børn bliver bekendt med dansk børnelitteratur og får mulighed for højtlæsning i små grupper hver dag. at dagtilbuddet lader børnene møde og opleve dansk sprog og kultur 7

8 at dagtilbuddet og forældre samarbejder for at styrke dialogen mellem dagtilbud og hjem Skoleområdet Status på læsning Status på læsning nationalt Danske børn er kommet bedre i gang med at læse. Antallet af hurtige og sikre læsere i 1. og 2. klasse er steget støt de sidste mange år, og antallet af usikre læsere er faldet. Dog ser der stadigvæk ud til at være % af eleverne, som ikke opnår en flydende afkodning af enkeltord i kl. (målt med OS64* og OS120* i 2004). Den gode udvikling på de første klassetrin ser ud til at stagnere i 4. kl., idet % af eleverne her ikke har erhvervet sig en flydende forståelseslæsning af selv en relativ enkel tekst som den præsenteres i SL40*. Dog er det værd at bemærke, at den læsefærdighed, der måles med en læseprøve, er et blandet produkt dels af elevens faktiske færdigheder og dels af, hvilke af disse færdigheder prøven afspejler. Derfor kan forskellige læseprøver fortælle noget forskelligt om elevernes læsefærdigheder. SL-prøverne måler færdighed i at læse og forstå sætninger, men afspejler ikke nødvendigvis, hvordan eleverne kan læse forskelligartede tekster. Pisa-undersøgelsen fra 2006 viser, at de 15-årige danske skoleelever ikke har forbedret deres læsekompetencer siden PISA % af eleverne har så ringe læsekompetencer, at de kan få vanskeligt ved at anvende deres læsefærdigheder som redskab i deres fortsatte uddannelse, arbejdsliv og samfundsliv. Status på læsning kommunalt Fredensborg Kommunes læseniveau ligger på højde med landsgennemsnittet. De fleste elever kommer godt fra start, langt de fleste elever i 1. klasse kan flydende afkode enkeltord, og den gode læseudvikling fortsætter hos de fleste elever helt op til 3. klasse. Men i 4. klasse ses en lille tilbagegang i antallet af sikre og hurtige læsere, og på 5. klassetrin er gruppen af sikre og hurtige læsere yderligere reduceret. Sammenfatning og udfordring Både nationalt og kommunalt ses samme tendens til, at langt de fleste elever kommer godt i gang med deres læseudvikling, men der ligger stadig en læsepædagogisk udfordring i at få de sidste godt med fra starten. Den positive læseudvikling, som sættes i gang i indskolingen, kan ikke efterfølgende ses på mellemtrinnet. Derfor foreligger der en meget stor og vigtig læsepædagogisk udfordring, såvel nationalt som kommunalt, med henblik på at udvikle metoder til at få videreført den 8

9 positive tendens fra begynderundervisningen til mellemtrinet og udskolingen og derved nedbringe antallet af usikre læsere. For at sikre sig at disse metoder er hensigtsmæssige, er der brug for at etablere en fast procedure for at følge elevernes læseudvikling gennem hele skoleforløbet. Mål for læsning Overordnet kommunal målsætning Læsning og skrivning er hinandens forudsætninger. Undervisningen skal gennem hele skoleforløbet danne basis for en levende læsekultur, der fremmer sproglig udvikling, videnstilegnelse i alle fag, litteraturforståelse, oplevelsesrigdom og løbende læse- og skriveudvikling. Flest muligt skal lære at læse i almenundervisningen. I 0. klasse gennemføres der daglig læseforberedende undervisning af eleverne. Sprogudviklingen styrkes gennem hele skoleforløbet. Den skriftsproglige dimension bliver en del af elevernes sprogbevidsthed. Undervisningen skal tage udgangspunkt i og videreudvikle de sprogstimulerende aktiviteter, der har været i daginstitutionerne, og tidligt i skoleforløbet give eleverne: lyst til at lytte, tale, læse og skrive gode skrive- og læsefærdigheder selvstændige, alderssvarende læsestrategier gode læsevaner gode skrive- og stavevaner At kunne planlægge en målrettet og hensigtsmæssig undervisning forudsætter bl.a., at dansklæreren har viden om læseudvikling og læsestrategier, samt om talesproglige forudsætninger for skriftsproglig udvikling Læseplanlægning God læseplanlægning bygger på: Maksimal indsigt i elevernes forudsætninger, potentialer og udvikling gennem evaluering, tests og læreriagttagelse Indsats gennem tolkning af evaluering, målsætning og elevhandleplaner Maksimal indsigt i planlægning og tilrettelæggelse af undervisningens mål, metoder, aktiviteter, organisering og materialer Elevernes medansvarlighed for deres egen læring Dansklærerens og faglærerens mulighed for dialog og inspiration 9

10 Det kan anbefales på kommunalt niveau: at der udarbejdes en plan for uddannelse af læsevejledere at der etableres kurser, der skal formidle den nyeste forskning i læsning, skriftlig fremstilling og retskrivning samt sprogudvikling. Kursernes indhold skal også forankres i tosprogethed og læsning på andetsprog. De skal målrettes til henholdsvis indskoling, mellemtrin og udskoling. De skal være af et sådant omfang, at de udvikler lærerkompetencer til tilrettelæggelse af en optimal og tidssvarende læseundervisning med de bedst mulige elevresultater. Det kan anbefales på skoleniveau: at alle lærere løbende tilbydes efteruddannelse i læsning at der lokalt udarbejdes en konkret plan, hvori følgende anbefalinger medtænkes og alle anbefalinger medtænker læsning på andetsprogs dimensionen at der er fokus på læsning i alle fag, ikke kun i dansk at man i skolen dagligt påvirker elevernes sprog og læser med og for eleverne at der på hvert klassetrin kan afsættes læsetid på skolen f.eks. som læsekurser, læsedage ( Læsningens Dag 2. april), hvis indhold er afpasset elevernes læseniveau. at undervisningsmiljøet inviterer til og opfordrer til læsning af såvel bøger som digitalt læsestof at der på hvert klassetrin afholdes læsekonferencer om de enkelte elever med udgangspunkt i test og dansklærerens observationer. For elever med bekymrende resultater i læsetesten udformes individuelle handleplaner i læsning. I tilfælde af bekymrende tosprogede elever involveres skolens koordinator for tosprogede elever i det arbejde. Mål, tiltag og anbefaling i 0. klasse Mål at styrke børnenes begyndende skriftsproglige kompetencer herunder udvikle funktionelt bogstavkendskab. både at udvikle børnenes generelle sproglige og deres specifikke fonologiske forudsætninger for skriftsproglig udvikling. at børnene udvikler deres omverdenskendskab. Forslag til tiltag 10

11 systematisk undervisning i fonologisk opmærksomhed på stavelsesniveau og enkeltlydsniveau lydlege samt analyse- og syntesespil arbejde med rim og remser lydhuset systematisk undervisning i bogstavernes lyd, navn og form (både store og små bogstaver) gerne knyttet an til artikulation og evt. håndfonemer. Børnene skal primært lære bogstavernes standardudtale. børnestavning læse forskellige former for tekster, fx billedanvisninger til samling af en figur og lignende elever præsenteres for bøger, hvor billeder/tegninger støtter indholdet. arbejde med distinkt udtale af ord ordforrådsudvikling, ordlege morfologisk opmærksomhed - at danne/adskille sammensatte ord udvikle elevernes færdigheder i at danne sætninger udvikle elevernes færdigheder i at forstå og anvende situationsuafhængigt sprog gennem samtaler, fortælling og oplæsning gerne dialogisk oplæsning sprog- og sanglege rollelege Evaluering Til evaluering af børnenes forudsætninger for skriftsproglig udvikling i slutningen af 0. klasse anvendes enten DLB eller prøverne til børnehaveklassen fra Læseevaluering på begyndertrinnet. Elevernes resultater evalueres i samarbejde med læsevejlederen. Det kan anbefales: at børnehaveklasselederne har mulighed for at inddrage læsevejlederen, talepædagogen eller tosprogskoordinatoren i sit arbejde med fonologisk opmærksomhed og især til arbejdet med børn, som har svage fonologiske forudsætninger. at børnehaveklasselederne samarbejder med de kommende dansklærere i 1. klasse at der etableres faste procedurer for at videregive informationer fra børnehaveklasselederne til dansklærerne i 1. kl. Hermed sikres det, at dansklæreren kan starte sin undervisning med udgangspunkt i elevernes sproglige og skriftsproglige forudsætninger. Mål, forslag til tiltag og anbefalinger i klasse 11

12 Mål Det talte sprog: at eleverne kan forstå og anvende situationsuafhængigt sprog i forskellige genrer (referat, oplæsning m.m.) at eleverne udvikler deres kendskab til sprogets form (udtale, sætningsopbygning, orddannelse, sprogmelodi), indhold (betydning) og funktion (hvordan bruges sproget) Det skrevne sprog: at eleverne har lyst til og mod på at læse og skrive at eleverne kan læse sprogligt udviklende tekster at eleverne kan bruge enkle forståelsesstrategier, og at de begynder at få bevidsthed om deres udbytte af det læste at eleverne søger forklaring på ukendte ord at eleverne begynder at læse sig til viden at eleverne kan anvende sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af aldersvarende tekster med almindeligt brugte ord og kan genfortælle indholdet at eleverne opnår passende læsehastighed og præcision at eleverne kan afkode hyppige ikke-lydrette ord (fx og, de, som) at eleverne kan anvende lydret stavning, når de selv skriver at eleverne kan læse fiktive, ikke-fiktive tekster og digitale tekster af passende sværhedsgrad at eleverne kan læse lette norske og svenske ord og sætninger Forslag til tiltag Der foregår en systematisk og direkte undervisning i skriftens lydprincip først bogstavernes mest almindelige standardudtaler og derefter de betingede udtaler i bogstavfølger. Følgende forhold er væsentlige i forbindelse med tilegnelsen af skriftens lydprincip: eleverne fortsætter børnestavningen, hvor stadig ny viden om bogstavers lyde integreres. Hermed tilegner eleverne sig gradvist skriftens lydprincip. det er vigtigt, at eleverne hurtigt oplever, at de kan læse. Derfor skal teksterne i starten af 1. kl. indeholde mange lydrette ord, hvori de enkelte bogstaver har en standardudtale. herefter kan man gradvist gå i gang med arbejde med skriftens lydprincip for bogstavfølger. eleverne skal også tilskyndes til at gættelæse eller læse ordbilleder, når de støder på ikke-lydrette ord. eleverne skal have adgang til et rigt udvalg af bøger, så de får mulighed for at læse meget for at automatisere deres afkodning og få opbygget et stort lager af ortografiske repræsentationer i deres indre ordforråd. Derfor vælges bøger, der indholdsmæssigt appellerer til alle elever. Herved kan læsningen automatiseres, og læsehastigheden sættes op. 12

13 fortsat ordforrådsudvikling og distinkt udtale fx ved hjælp af dialogisk oplæsning og ordkendskabskort og/eller dagens ord. fortsat lege med ords formside. at arbejde med metakognitive strategier før/under/efter-læseaktiviteter. fortsat arbejde med orddannelse og sætningsopbygning. at undervise i forskelle mellem talesprog og skriftsprog, fx hvorfor sættes der tegn i skriftsprog. Det kan anbefales: at det fonematiske princip vægtes skriftens lydprincip som den væsentligste afkodningsstrategi i klasse at evaluere hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling løbende, så læreren har mulighed for at tilrettelægge en målrettet undervisning og for at vejlede med hensyn til valg af tekster at eleverne vejledes til at finde frilæsningsbøger af passende sværhedsgrad at der planlægges faste læsekurser på de forskellige klassetrin, herunder også et faglig læsekursus på hvert klassetrin fra 2. klasse at tosprogede elever tilbydes systematisk kurser i læsning på andetsprog fra 2. klasse. Mål, forslag til tiltag og anbefalinger i klasse Mål at eleverne anvender sikre og automatiserede afkodningsstrategier til læsning af kendte og nye ord i aldersvarende tekster at eleverne læser sprogligt udviklende tekster at eleverne søger ordforklaring til forståelse af ord og fagudtryk at eleverne kender forskellige læseteknikker og til forskellige læseforståelsesstrategier, samt at de læser med bevidsthed om deres eget udbytte af det læste at eleverne kan opstille læseformål og tilpasse læsemåden dertil at eleverne såvel skriftligt som mundtligt kan udtrykke forståelse af en tekst at eleverne kan læse aldersvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster med god forståelse at eleverne kan tilegne sig danskfaglig viden ved at læse at eleverne kan søge skøn- og faglitteratur på biblioteket og i de digitale medier at eleverne kan læse lette og korte svenske og norske tekster Forslag til tiltag 13

14 Undervisning i skriftens lydprincip for bogstavfølger - lydfølgeregler I 4. kl. indføring i skriftens betydningsprincip Undervisning i morfologi rodmorfemer, endelsesmorfemer, kitmorfemer Læsekursus i forskellige læsemåder Undervisning i forskellige læseforståelsesstrategier fx VØL* - og i at udnytte alle informationskilder i teksterne Fortsat sprogarbejde med sætningsopbygning og ordforråd herunder udvikling af elevernes kendskab til præcise fagudtryk Arbejde med forforståelse* af fagudtryk og førfaglige* ord i teksterne hos tosprogede elever Det kan anbefales at: at inddrage faglærere og læsning i andre fag end dansk i forbindelse med de faglige læsekurser. at hver enkelt elevs læse- og skriveudvikling evalueres, så læreren har mulighed for at tilrettelægge en målrettet undervisning og for at vejlede mht. valg af tekster. at der stadig planlægges faste læsekurser på de forskellige klassetrin, herunder også et faglig læsekursus på hvert klassetrin. at der arbejdes med læsehastigheden. at eleverne vejledes i forhold til at vælge frilæsningsbøger af passende sværhedsgrad, og de inspireres til at fortsætte deres læsning af bøger med indhold, der interesserer dem. Mål, forslag til tiltag og anbefalinger på i klasse. Mål at eleverne behersker sikre og automatiserede afkodningsstrategier, som sætter dem i stand til at læse kendte og nye ord i forskellige teksttyper at eleverne kan anvende varierede læseforståelsesstrategier og har øget bevidsthed om deres egen forståelse at eleverne skriftligt kan fastholde hovedindholdet af en tekst at eleverne søger ordforklaring i såvel trykte som digitale ordbøger at eleverne kan anvende forskellige læseteknikker at eleverne fortsat udvikler deres læsehastighed og tilpasser læsemåde efter genre og sværhedsgrad at eleverne læser aldersvarende skøn- og faglitteratur og digitale tekster hurtigt og sikkert og med god forståelse og indlevelse at eleverne kan søge både skøn- og faglitteratur på biblioteket og i de digitale medier til egen læsning og opgaveløsning at eleverne kan læse sig til danskfaglig viden at eleverne kan læse lette norske og svenske tekster 14

15 Forslag til tiltag Fortsætte og udbygge de undervisningsmæssige tiltag fra kl. med stigende vægt på, at eleverne læser sikkert og hurtigt. Desuden er det væsentligt, at der undervises direkte i at læse for at tilegne sig viden. Det kan anbefales: at fortsætte med at inspirere eleverne til at læse bøger på egen hånd. Især mange drenge holder op med at læse så meget, så læreren må finde måder at gøre det attraktivt at læse af lyst gerne i samarbejde med skolens mediatek. at der findes læsemateriale på børnenes modersmål på skolens pædagogisk udviklings center (PUC) Mål, forslag til tiltag og anbefalinger i klasse Mål at eleverne behersker sikre og automatiserede afkodningsstrategier, som sætter dem i stand til at læse alle former for tekster at eleverne mestrer at søge forklaring på ukendte ord og fagudtryk i såvel trykte som digitale medier at eleverne behersker forskellige læseteknikker og kan anvende varierede læsemåder fleksibelt og hensigtsmæssigt i forhold til genre og sværhedsgrad at eleverne skriftligt kan fastholde det væsentligste i en tekst at eleverne hurtigt og sikkert mestrer at læse skøn- og faglitteratur i trykte og digitale tekster at eleverne kan læse sig til viden i fagbøger, aviser, opslagsværker og på Internettet at eleverne har høj bevidsthed om eget udbytte af læsning, samt at de behersker forskellige forståelsesstrategier at eleverne kan foretage målrettet og kritisk søgning af skøn- og faglitteratur på biblioteket og i de digitale medier til egen læsning og opgaveløsning at eleverne kan læse norske og svenske tekster Forslag til tiltag Fortsætte tiltag fra kl. med øget vægtlægning på selvstændig læsning og tilegnelse af viden gennem læsning af forskellige trykte og digitale teksttyper. Det kan anbefales: at der arbejdes systematisk med faglig læsning og studieteknik og inddrage faglærerne i et samarbejde om læseforståelsesstrategier. at faglærerne arbejder systematisk med forforståelse* af fagudtryk og førfaglige* ordforråd. 15

16 Generelle tiltag Skoleleder Det er skoleledelsens ansvar og opgave at sikre det bedst tænkelige læseundervisningsmiljø på skolen, både i relation til elevernes kompetencer i læsning og til deres bevarelse af læselysten. Dette må ske både gennem en sikring af lærernes læsefaglige kompetencer, gennem en organisation, der sikrer lærernes muligheder for løbende udvikling af læseundervisninge, og gennem en etablering af et synligt og mærkbart læsemiljø. Det kan anbefales at: at skolelederen sikre læseundervisningens centrale placering i skolens dagligdag ved jævnligt at sætte læsning på dagsordenen på alle team-, afdelings- og rådsmøder. at sikre en kvalitativ læseundervisning ved at prioriteres området højt i efteruddannelsen. at inspiration til lederne sikres ved at læsning jævnligt optræder på ledermødernes dagsorden Den fælleskommunale læsekonsulent Læsekonsulenten deltager i arbejdet med at udforme kommunens læsehandlingsplan og skal sammen med Børn og Kultur arbejde på at kommunens læseindsats evalueres. Læsekonsulentens opgaver i relation til læsehandlingsplanen: undervisning og formidling af viden på læseområdet til relevante fagpersoner i kommunen indsamle og bearbejde de centralt bestemte læseprøver og formidle resultaterne vejleder og koordinator for kommunens læsevejledere, for lærerne i kommunens læsecenter samt for andre lærergrupper efter kommunens vurdering koordinator for det kommunale netværk af børnehaveklasseledere formand for visitationsudvalget til kommunens læsetilbud. Skolernes læsevejledere Det tilstræbes, at der på alle skoler er mindst en læsevejleder. Uddannelsen af nye læsevejledere skal svare til Professionshøjskolens 2-årige læsevejlederuddannelse, således at der er et fælles forventningsniveau i forhold til de opgaver og funktioner, der varetages af læsevejlederen. 16

17 Læsevejlederen har en særlig interesse for og indsigt i danskfaget på alle niveauer. Læsevejlederen har desuden sans for og teoretisk viden om vejlederrollen og er i stand til at formidle ny viden til kollegerne. Det anbefales, at læsevejledere, på skoler med mange tosprogede elever, har viden om og indsigt i læsning på andetsprog. Læsevejlederne skal både kunne vejlede i almen-/specialundervisning samt iværksætte læsepædagogiske tiltag på deres skoler. Så det er derfor vigtigt, at de får mulighed for at opdatere deres viden på det læsepædagogiske område samt får mulighed for at diskutere forskellige læsepædagogiske tiltag med hinanden. Kommunens læsevejledere afholder netværksmøder 4 gange om året med kommunens læsekonsulent som tovholder, og læsekonsulenten arrangerer relevante kurser for læsevejlederne svarende til 10 timer pr. år. På netværksmøderne gives informationer om ny relevant faglitteratur, nye materialer og metoder, resultater fra de kommunale læseprøver, der udveksles erfaringer, og forskellige tiltag drøftes. Af og til er der oplæg fra læsekonsulenten, en eller flere læsevejledere eller en gæsteforelæser. Herved skabes en fælles læsepædagogisk platform, som er med til at føre skolernes udvikling i samme retning. Dialogen mellem skolerne og kommunen samt skolerne imellem kan også foregå i de kommunalt organiserede netværk. Læsevejlederne har sammen med læsekonsulenten også et elektronisk netværk til videns- og erfaringsudveksling i form af en lukket læsevejlederkonference på skolekom. Læsevejlederens opgaver: i samarbejde med skolens ledelse og andre fagpersoner at medvirke til at implementere Fredensborg kommunes læsehandlingsplan i det daglige arbejde.. at inspirere og vejlede skolens dansk- og faglærere i relation til læse- og skriveundervisningen. at have fokus på de enkelte klassers stave- og læseudvikling. at understøtte en levende læsekultur på skolen. Dette gøres ved at: vejlede lærere, elever og forældre omkring læsning og skrivning. Forældre til tosprogede elever vejledes på det sprog, som de foretrækker. formidle ny viden om materialer og undervisnings- og evalueringsmetoder. tilrettelægge og forestå afholdelse af læsekurser, læsedage og læseuger med udgangspunkt i elevgruppens sammensætning. forestå afholdelse af stave- og læsetests evt. i samarbejde med klassens dansklærer, og indberette testresultaterne af de obligatoriske kommunale tests. udarbejde handleplaner på baggrund af testresultater for klassen og den enkelte elev. vurderer elevers behov for specialundervisning i samarbejde med specialundervisningskoordinatoren/koordinatoren for tosprogede elever herunder i samarbejde med specialundervisningskoordinatoren at indstille til læseklasse el. ITrygsæk*. deltage i klassekonferencer. løbende revidere skolens læsehandlingsplan. 17

18 Læsetests Nedenstående plan viser de læse- og stavetests, som er obligatorisk i Fredensborg kommune. Testene tages indenfor de angivne tidsrammer. Testene skal primært være et evalueringsredskab til brug for læreren, som på baggrund af resultaterne kan tilrettelægge en differentieret undervisning. Skolerne kan vælge at tage flere tests, hvis det skønnes nødvendigt. 0.kl 1.kl 2.kl 3.kl 4.kl 5.kl 6.kl 7.kl 8.kl 9.kl August September Oktober November IL-basis Udvalgte delprøver OS 64 (retestning restgruppen) DVO * Screning for ordblindhed SL 60 SL 60 (retestning restgruppen) SL 40 (retestning restgruppen) TL 1* TL 2* TL 3* December Januar Februar Læs 5 Marts April DLB Maj OS 64 OS 120 SL 60 SL 40 Juni Test markeret med * tages af skolens testlærer eller læsevejleder øvrige test tages af klassens egne lærere. OS 64 og OS 120 for tosprogede elevers vedkomne kan nemt blive en prøve i ordforråd/ordkendskab og kulturel kompetence og ikke kun i afkodning og læsefærdigheder. Det anbefales at reteste tosprogede elever, som giver anledning til bekymring. Ligeledes kan der anbefales det samme mht. SL 60 og SL 40. I tvivlstilfælde anbefales det, at konsulent for tosprogede elever kontaktes med henblik på at se på testresultater. Fra skoleåret 2009/10 indføres nationale læsetests på 2., 4., 6., og 8. klassetrin. Testene gennemføres ud fra de retningslinier, som ministeriet har udsendt. 18

19 Registrering af læseresultater Læsevejlederne indsamler hvert år resultaterne af OS 64, OS 120, SL 60, SL 40 og LÆS 5 og sender dem til kommunens læsekonsulent. Læsekonsulenten registrerer skolernes resultater og kommunens samlede læseresultat fremlægges for læsevejlederne på et af de efterfølgende netværksmøder. Andre evalueringsredskaber De årlige læsetests er et af mange redskaber til evaluering. Men dansklærerne skal også løbende foretage evalueringer for at sikre sig, at eleverne når de opstillede læringsmål. Målfastsættelse og evaluering skal tænkes ind i den daglige undervisning. Mange lærebogssystemer har forslag til evalueringsmetoder, men derudover kan følgende gode evalueringsredskaber med fordel anvendes: Portfolio Læselog Kvalitetsstjernen eller SMTTE-modellen Værktøj på elevintra En gang om året holdes en læsekonference på alle klassetrin fra klasse. Konferencen afholdes efter den obligatoriske læsetestning af eleverne. På konferencen gennemgås klassens og den enkelte elevs læseresultater, og eventuelle handleplaner iværksættes. Læsevejled er ansvarlig for at indkalde klassens lærere til læsekonferencen. Det er op til den enkelte skole selv at vurdere hvilke andre fagpersoner, der yderligere skal deltage i læsekonferencen. Det kan anbefales at alle forældre informeres skriftligt om klassens og eget barns læseresultat ud fra de kategorier, der er i læsetestene. Forældre til tosprogede elever informeres på det sprog de foretrækker. at forældrene informeres som en del af elevplanen, hvis der udarbejdes en handleplan for læsning for barnet. Læsning, en opgave for alle fag Både dansklærere og faglærerne har ansvar for elevernes læseforståelse. Særligt for faglærerne er, at de har ansvar for at undervise eleverne i at læse de faglige tekster, 19

20 der hører deres fag til. Dette indebærer bl.a. undervisning i fagspecifikt ordkendskab, undervisning i, hvordan forskellige tekster skal læses samt strategier til at forstå dem. Eleverne skal altid og i alle fag vide, hvordan og hvorfor der skal læses! Læsning er ikke bare en del af danskundervisningen, men også et tværfagligt redskab, som eleverne skal kunne håndtere allerede efter de første skoleår. For at kunne tilegne sig faglig viden gennem læsning, er det nødvendigt med en sikker afkodning og en god læseforståelse. Eleverne skal allerede i de første skoleår lære, at der til forskellige typer af tekster anvendes forskellige læsestrategier. I danskfaget lærer eleverne afkodningen og de forskellige læsestrategier, men det er i de øvrige fag at læsestrategierne skal anvendes. Det er derfor en fordel, hvis klassens faglærere sammen med dansklæreren er med til at udvikle elevernes viden om og anvendelse af de forskellige læsestrategier, således at de bliver i stand til at tilegne sig en faglig viden i alle fag. Det er nødvendigt, at faglærerne arbejder med elevernes forforståelse og førfaglige ordforråd i teksterne. Det er ligeledes faglærerens opgave at være med til at gøre eleverne til bevidste og funktionelle læsere ved at lære dem: at vurdere hvilke læsestrategier, der skal anvendes til de forskellige teksttyper. hvordan overskrifter, billedtekster, billeder og faktabokse kan være med til at støtte læseforståelsen. hvordan de kan organisere, den viden de får fra teksten. Ved læsning af alle slags tekster er det vigtigt, at læreren gør eleverne bevidste om, hvad formålet med læsningen er. at læse for at lære at læse for at gøre at læse for at opleve En roman læses for at få en god oplevelse, en tekst om ugler eller en tabel om nedbørsmængder læses for at lære noget blive klogere på et område, og en instruktion læses for at kunne gøre noget. I matematik og naturfaglige fag anvendes ofte diagrammer, skemaer og tabeller, så her er det nødvendigt at lære eleverne at læse en grafisk fremstilling. I de kreative fag er formålet med læsningen oftest at læse for at kunne gøre noget - fx kunne bage en kage eller fremstille en fuglekasse. Det kan anbefales: at alle faglærere har viden om læsestrategier og læseforståelse 20

21 at der gennemføres faglige læsekurser fra 2. klasse med fokus på at lære eleverne forskellige læsestrategier og lære dem at organisere den viden de får ved at læse. Faglige læsekurser skal også have andetsprogs dimension, hvis der er tosprogede elever i klassen. at alle fag bidrager med timer til faglige læsekurser. at der er et forpligtende samarbejde mellem dansklæreren og faglærerne med dansklæreren som koordinator. Det kan anbefales. Computeren Alle faglærere som skal redskab have viden om læsestrategier og læseforståelse. Alle Faglige elever læsekurser skal lige fra fra klasse klasse undervises med fokus i på brugen at lære af eleverne it, således forskellige at de kan erhverve sig læsestrategier viden om og og erfaring lære dem i brugen at organisere af computeren den viden og dens får mange ved at muligheder. læse. Faglige Eleverne læsekurser undervises skal også efter have de andetsprogs lokale handleplaner dimension, for it- hvis og der medieundervisning er tosprogede elever i svarende klassen. til Junior Pc-kørekortet. Det Alle er fag skolens skal bidrage opgave med at uddanne timer til eleverne faglige læsekurser. til at blive kompetente brugere af computeren som redskab i et fremtidigt elektronisk informations- og kommunikationssamfund. Der skal være et forpligtende Flere samarbejde og flere informationer mellem dansklæreren overgår til udelukkende og faglærerne at blive elektroniske med dansklæreren for eksempel som koordinator. i form af hjemmesider, s, fælles netværk m.m. Det er derfor vigtigt, at eleverne lige fra bh. klassen bliver fortrolige med computeren som redskab, og at de, når de er kommet i gang med deres læseudvikling lærer forskellige former for læseteknikker, som er brugbare ved skærmlæsning og informationssøgning. Det kan anbefales. at der er en let og fleskibel adgang til skolens computere at eleverne har mulighed for at anvende computere til informationssøgning, opgaveløsning, kommunikation og fornøjelse IT- Undervisningsprogrammer I Fredensborg Kommune bruger skolerne bl.a. programmerne i MikroVærkstedets Skoleaftale 1*, som skal være tilgængelige for alle elever, der har behov for at anvende dem. Eleverne skal desuden have mulighed for at arbejde videre med programmerne hjemme, hvis de ønsker det. Udover MikroVærkstedets Skoleaftale har kommunen licenser til en del andre programmer. Se hvilke programmer, det drejer sig om i den lokale læsehandlingsplan. Det er lærerens opgave, evt. i samarbejde med PUC,at medinddrage disse programmer i undervisningen. Mange elever - især læsesvage, profiterer af at arbejde med it-programmer, idet de her får mulighed for at få hjælp til oplæsning eller den skriftsproglige formulering. 21

22 Brugen af it-undervisningsprogrammer giver læreren gode muligheder for at undervisningsdifferentiere, da mange af programmerne er tilpasset flere niveauer. Flere af programmerne kan bruges allerede i den første læseundervisning. Der udvikles hele tiden flere og flere gode netbaseret undervisningsmaterialer, som kan være med til at stimulere og udvikle elevernes læseudvikling. Det er op til den enkelte skole, at vurdere behovet for at investere i programmer, som kan understøtte elevernes læseudvikling og den læsekultur, der er på skolen. Det kan anbefales: at lærerne fra skolens støttecenter samt læse- og it-vejlederne indgår i et samarbejde om implementering af it-støttet undervisning at både dansklærere og faglærer, som del af en inkluderende praksis, tænker itstøtte og it-kompensation ind i deres planlægning af undervisningen at programmet 10 finger igangsættes som et kursusforløb over f.eks. 3. måneder med undervisning à 15 minutter 3 gange om ugen i 1. klasse. Med 10-finger får eleverne lært at bruge computerens tastatur, og de får samtidig et læse- og stavekursus Det kan anbefales. At forældre bibringes generel viden om børns sprog- og læseudvikling og viden om, hvordan de kan støtte deres barns sproglige og skriftsproglige udvikling. Dette kan bl.a. ske via foldere om sprog- og læseudvikling samt oplæg ved forældremøder. Netværk til vidensdeling For at understøtte stadig udvikling af børns læsefærdigheder i Fredensborg Kommune er det af stor betydning, at læsefaglig og -pædagogisk viden og erfaring spredes til relevante personer. Dette kan ske såvel spontant og uformelt som i organiserede netværk med en tovholder på den enkelte skole samt i hele kommunen. I de kommunalt organiserede netværk spredes relevant viden til grupper af nøglepersoner fra alle folkeskoler i kommunen. Relevant viden og erfaring er i de forskellige netværk knyttet til deres særlige arbejdsområde. Viden og erfaring kan udspringe fra egen praksis blandt nøglepersonerne i netværket. Men også nyere forskningsbaseret viden om læsning og læseundervisning kan spredes til de kommunalt organiserede netværk. Dette vil typisk være en opgave for netværkets tovholder. Børnehaveklasselederne 22

23 De første år i skolen kan have afgørende betydning for børnenes udvikling både fagligt, socialt og personligt. Derfor blev det i 2006 for begge kommuner besluttet, at der skulle være et kommunalt organiseret netværk for børnehaveklasselederne med læsekonsulenten som tovholder. Børnehaveklasselederne mødes 4 gange om året med kommunens læsekonsulent. Ved netværksmøderne, som ofte foregår ude på skolerne i børnehaveklassernes lokaler, inspirerer børnehaveklasselederne hinanden ved på skift at præsentere materialer og fortælle om deres arbejde med børnene. Læsekonsulent arrangerer relevante kurser for børnehaveklasselederne. Til netværksmøderne er der oplæg ved læsekonsulenten eller andre indbudte. Oplæg kan enten være i kursusform med fokus på sproglig udvikling også hos børn med dansk som andetsprog - læsning, læseundervisning og læsevanskeligheder, eller være i form af præsentation og diskussion af nye materialer samt materialer til at vurdere læseforudsætninger. Børnehaveklasselederne har ligesom læsevejlederne et elektronisk netværk på skolekom. Det kan anbefales: at børnehaveklasselederne gives mulighed for job-swop i en kortere periode dels med børnehaveklasseledere fra andre folkeskoler i kommunen for derved at give mulighed for større udveksling af viden og praksis og dels med pædagoger fra de omkringliggende daginstitutioner for at fremme brobygningen mellem daginstitution og skole Dansklærerne Dansklærerne har deres netværk i de enkelte skolers fagudvalg. I fagudvalget kan lærerne udveksle viden og erfaringer og give hinanden gode ideer til undervisningsforløb. Dansklærerne bør have mulighed for at samarbejde med koordinatorerne for tosprogede elever på skolerne. Fagudvalget har mulighed for at få råd og vejledning om danskaktiviteter, lærebogssystemer og andre undervisningsmaterialer af danskkonsulenten, som er ansat under Center for Undervisningsmidler, Nordsjælland Fagudvalget er medansvarligt for indkøb af materialer og bogsystemer, som understøtter den gode læseindlæring og som bygger på resultater fra den nyeste læseforskning. Klasselærere/klasseteam Teamet omkring den enkelte klasse arbejder sammen om klassen. Her er mulighed for at udveksle iagttagelser af og viden om de enkelte elever og diskutere hensigtsmæssige undervisningsmetoder. I lærerteamet har dansklæreren mulighed for at videregive viden til de øvrige lærere om specielle undervisningsmæssige forhold omkring elever med læsevanskeligheder samt i, hvordan klassens faglærere kan arbejde med læseforståelse. 23

24 Det kan anbefales: at alle faglærere bibringes viden om læseforståelse og faglig læsning i specielt deres fag. I lærerteamet udveksles information om den enkelte elev læseudvikling i alle fag at der, de steder hvor der er fagteam, gives tid til at udvikle og diskutere måder, hvorpå de kan undervise eleverne i læse- og bogstavforståelse i deres alle fag at læsevejlederen gives tid til at vejlede fagteam i faglig læsning Pædagogisk Udviklingscenter (PUC ) Skolens Pædagogisk Udviklingscenter indgår som en central del af læringsmiljøet, og skal medvirke til at realisere skolens værdigrundlag, indsatsområder og de faglige mål. PUC skal være med til at understøtte den pædagogiske udvikling inden for de forskellige fag og skal danne rammen om et kulturformidlende og kulturskabende læringsmiljø. Skolebiblioteket er en del af PUC og skal fungere som en aktiv og udfarende kraft i forhold til læsning og læseindsatser. På skolebiblioteket skal eleverne præsenteres for alsidigheden i skriftsproget, og de skal erfare, at læsning giver gode oplevelser og viden. De skal her kunne opleve et bredt udvalg af teksttyper, som kan være med til at stimulere deres egen læsning og læselyst. Skolebiblioteket skal være med til at skabe gode læsemiljøer, som er en vigtig forudsætning for en god læseindlæring. Skolebiblioteket skal også medvirke til at udvikle elevernes informationskompetencer, således at de bliver i stand til selv at opsøge, vurdere og tilegne sig den viden, de har brug for på et givet tidspunkt. Medarbejderne på PUC kan som faglige sparringspartnere sammen med læsevejlederne komme med forslag og ideer til læseinitiativer, der understøtter skolens læsekultur. De bør have et bredt kendskab til skolens bog-og materialesamling, og kunne bidrage med viden omkring materialevalg og materialeanvendelighed. PUC kan støtte skolens læsekultur ved bl.a. at sørge for et bredt og varieret udbud af god litteratur rådgive og vejlede i forbindelse med indkøb af materialer. arrangere læsekurser og læsekampagner. give eleverne læseoplevelser, der stimulerer deres læsning og læselyst. lave udstillinger med elevproducerede arbejder. invitere forfattere på besøg. læse højt fra forskellige genrer. formidle nye materialer og rådgive om materialeanvendelighed vejlede forældre om gode oplæsningsbøger undervise eleverne i bibliotekskundskabsplanen. være behjælpelig med implementeringen af it i alle fag. 24