MURERHÅNDBOGEN Udarbejdet af: Teknologisk Institut, Murværk og Byggekomponenter For MURO Murerfagets Oplysningsråd Oktober 2008 FORLAGET TEGL
|
|
- Marie Laugesen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MURERHÅNDBOGEN Udarbejdet af: Teknologisk Institut, Murværk og Byggekomponenter For MURO Murerfagets Oplysningsråd Oktober 2008 FORLAGET TEGL
2 Hvor kan jeg få besked? 5 Valg af murværkskonstruktioner 12 Konstruktive forhold 12 Eksponeringsklasser 12 Murværk skal beregnes og kontrolleres 15 Konsekvensklasser 16 Kontrolklasser 16 Beregning af murværk 16 Mørtelvalg 17 Mørtelskema Materialeforbrug Bygningsfysiske forhold 22 Fugtisolering 22 Lydisolation 25 Lydregulering 27 Brandfasthed 27 Ventilering af hule mure 28 Bygningsdele 28 Massive mure, hule mure og skalmure 28 Kælderydervægge 29 Murafslutninger 29 Armeret murværk 30 Materialer 31 Mursten 31 Stentype Trykstyrke Stenformat 33 Teglmursten Holdbarhed Bruttodensitet 34 Nettodensitet Minutsugning Vandoptagelse 35 Blokke 35 Bloktyper 35 Format og styrke 35 Teglblokke Letklinkerbetonblokke Porebetonblokke 36 Mørtel 36 Receptmørtel 37 Funktionsmørtel 39 Bindemidler og tilslagsmaterialer til byggepladsfremstillet mørtel 40 2
3 Tilsætningsstoffer 40 Kvalitetssikring 41 Produktionskontrol 41 CE-mærkning og -deklaration 41 Modtagekontrol iht. DS/INF Udførelseskontrol 45 CE-mærkning af byggevarer 48 Udførelse 51 Målafsætning 51 Forbandt 52 Opmuring 53 Tolerancer 54 Blanding af mørtel på byggeplads 54 Fugtspærre 60 Detaljer visende fugtspærres placeringer 61 Trådbindere Armering Fugning 68 Fugefærdiggørelse 69 Teglbjælker 70 Kompositbjælker - bæreevnediagram 71 Fjernelse af understøtninger 73 Afstivning af murværk under opførelsen 74 Afsyring af murværk 77 Vejrligets påvirkninger 78 Murværkets beskyttelse under udførelsen 79 Materialeoplagring 79 Afdækning 80 Vinterforanstaltninger 80 Detaljer 81 Sålbænke 81 Murafslutninger 84 Dilatationsfuger 91 Tegltage 99 Tegltagsten - tekniske data 99 Overfladebehandling 100 Generelle forhold 100 Kvalitetssikring 102 Pudsning 102 Udvendig 102 Udkast 103 Grovpuds 103 Indvendig 104 Finpuds 104 Overfladebehandling ved påførsel af et tyndt mørtellag 104 3
4 Underlag - generelle forhold 105 Vandskuring 106 Sækkeskuring 106 Filtsning 106 Tyndpuds 106 Udførelse generelle forhold 107 Berapning 108 Svumning 108 Farvet puds 108 Kalkning 109 Indfarvet kalk 111 Lasering med indfarvet kalkvand 111 Maling 112 Imprægnering 112 Fliseopsætning 115 Teglgulve 117 Indvendige teglgulve 117 Udendørs belægninger i tegl 118 Renovering 120 Forundersøgelse 120 Tilstandsvurdering 121 Projekt 121 Misfarvet murværk 123 Vedligeholdelse og drift 124 Definitioner 125 4
5 Hvor kan jeg få besked? Murerfagets Oplysningsråd (MURO) Lille Strandstræde 20C, 1254 København K, tlf , Vejledninger: Vintermuring Murerfagets kontrolordninger, Mursten / Mørtler Murværk og lydisolation Isolering i hulmure Håndtering og montage af teglelementer Afsyring af udvendigt murværk Eftermontering af trådbindere i hule mure Praktisk branddimensionering af murede konstruktioner Skæring af tagsten ved skotrender CE-mærkning af murværksmaterialer Eftermontering af trådbindere Publikationer: Vejledning i vedligeholdelse af murværk og tegltage, 2001 Vejledning - Fugtspærre i murværk, 2002 TEGL 36, Vejledning i oplægning af tegltage, 2005 Fliser på væg og gulv, 2006 Murerhåndbogen, 2008 Murede ildsteder, 2006 Murværk - lærebog for ingeniører, 2005 Murstensforbandter (Erhvervsskolernes Forlag) Murerbogen (Erhvervsskolernes Forlag) Materialelære (Erhvervsskolernes Forlag) Puds før og nu (Erhvervsskolernes Forlag) Teglpjecer: TEGL 18 Overfladebehandling af murværk, ny udgave 2003 TEGL 26 Tegl og akustik TEGL 28 Fuger i murværk TEGL 30 Natursten - inde TEGL 31 Armeret murværk i praksis, incl. CD-rom Teknologisk Institut, Murværk og Byggekomponenter Kongsvang Allé 29, 8000 Århus C, tlf , klimaskarm@teknologisk.dk, Publikationer: Pudsning med indfarvet mørtel, 1990 Rensning af tilsmudsede facader, 1993 Skader på murværk som følge af afsyring, 1997 Renoveringshåndbogen Mur og Tag, 1999 Lærebog i EN Eurocode 6 - Murværkskonstruktioner,
6 Murværksprojektering, ver. 5.0 hentes på Mur- og tagdetaljer hentes på SBi, Statens Byggeforskningsinstitut Dr. Neergaardsvej 15, 2970 Hørsholm, tlf , fax Anvisninger: SBI-anvisning 156 Skalmure ved udvendig efterisolering, 1. udgave 1988 SBI-anvisning 157 Trådbindere til forankring af skalmure og hule mure, 1. udgave 1989 SBI-anvisning 178 Bygningers fugtisolering, 1993 SBI-anvisning 186 Småhuses stabilitet (inkl. tillæg I) SBI-anvisning 189 Småhuse. Isolering, fugt, lyd, brand, ventilation, styrke, 1999 (inkl. tillæg I) SBI-Rapport 223 Murværk, Materialer og egenskaber SBI-Rapport 274 Styrkeegenskaber og deformationskapacitet af tværbelastet murværk SBI-Rapport 291 Dilatationsfuger i ydervægge af tegl, 1998 SBI-anvisning 200 Vådrum, 2001 SBI BE06 Beregning af bygningers varmebehov (pc-program) SBI-anvisning 213 Bygningers energibehov vejledning til SBi BE06 SBI-anvisning 214 Klimaskærmens lufttæthed SBI-anvisning 216 Anvisning om Bygningsreglement 2008 BYG-ERFA Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup, tlf , fax info@byg-erfa.dk, Byggetekniske erfaringsblade: 1. Bygningsbasis (13) Terrændæk Terrændæk kuldebroer ved indervægge og rørgennemføringer Vandbelastede sokler ved terrændæk - terrænforhold og niveaufri adgang (19) Bygningsbasis under ét Fugtopstigning i ydermure efter renovering af terrændæk i ældre bygninger Fugtskader i ældre kældre undersøgelser Fugtskader i ældre kældre udbedring og forebyggelse 2. Primære bygningsdele (20) Terræn Murværk afsluttet med rulskifte 6
7 (21) Ydervægge Fugt- og frostskader efter hulmursisolering Fugt i skalmure og formure Revner i skalmure og formure fra temperatur- og fugtbevægelser Stormskader på murede vægge Forvitring af murværk fremkaldt af krystalliserende salte, 2. udg Saltudblomstringer på murværk, 2. udg Graffiti på bygningsfacader fjernelse og forebyggelse Murbier i mørtelfuger forebyggelse og udbedring Tynde overfladelag af mørtel skader og reparation Afskalninger fra mørtelfuger Misfarvende kalkudfældninger på murværk Stormskader på murede gavltrekanter Afstivning af murværk under opførelse Farveforskelle i overfladelag af indfarvet mørtel Midlertidig afstivning af murværk i byggeperioden Teglbjælker i murværk over vindues- og døråbninger Trådbindere i murværk undgå risiko for nedstyrtning Undgå afsyring af murværk misfarvninger og forvitringer (22) Indervægge Projektering, udførelse og vedligehold af brandsektionsvægge Utætte ydervægge ved gulv - under døre og vinduer (27) Tage Renovering og vedligehold af små, murede skorstene, 3. udg Undertage Opbygning, materialer og projektering Undertage Udførelse og detaljer Fugt på undersiden af tegl- og betontagsten i tagrum uden undertag Regngennemslag i skalmurede skorstenspiber på konsol, 2. udg Traditionelt, fast undertag med vingetagsten Oplægning af naturskifer (29) Primære bygningsdele under ét Typiske svigt i småhuses stabilitet Statik i stabile småhuse Konstruktioner i stabile småhuse Forankring og stabilisering af småhuse med vægge af letbeton Udførelse af fugtspærre mellem fundament og vægge i ældre, murede bygninger, 2. udg Ydervægge i uopvarmede og kortvarigt opvarmede bygninger skal der være dampspærre? Udtørringsbeskyttelse af nystøbt beton Revner i bygninger undersøgelser og analyse Revner i bygninger eksempler, årsag og risiko Revner i bygninger udbedring i beton og murværk 7
8 3. Kompletterende bygningsdele (31) Ydervægge Sålbænke i murværk, 3. udg Indvendig isolering ældre ydermure over terræn (37) Tage Metalinddækninger mellem tag og murværk, 3. udg Taginddækninger af zink, aluminium, kompositter og bly 4. Overfladebygningsdele (41) Udvendige vægoverflader Maling af pudsede facader Kalkning og maling af ældre facader Plantevækst på facader Udskiftning af fuger i ydervægge Fejlfinding og materialevalg ved udskiftning af fuger Forkomprimerede fugebånd i ydervægge Fuger omkring vinduer i teglydervægge udskiftning (42) Indvendige vægoverflader Malebehandling af vægge i vådrums fugtige zone Misfarvning af fuger i vådrum årsager, forebyggelse og udbedring (43) Dæk Keramiske fliser og klinker lægning af gulve i cementmørtel Gulvafløb og afløbsledninger i badeværelser (47) Tage Blafrende undertage af banevarer, 3. udg Tagunderstrygning med PUR-skum. Tilstandsvurdering og skadeudbedring (49) Overflader under et Begroninger alger, lav og mos på tagsten, facader og udendørs gangarealer 9. Sum-Gruppe (99) Bygninger under ét Termografisk undersøgelse af kuldebroer m.m Udtørring af bygninger efter vandskader metoder og materialehensyn Radon forebyggelse og afhjælpning Fugtindhold i beton og murværk måling og fejlkilder Fugtundersøgelse af bygninger Skimmel i bygninger - vækstbetingelser og forebyggelse Klimaskærmens tæthed - krav, måling, lufttætning Betonskader - undersøgelse og reparation 8
9 Byggecentrum Boghandel Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup, tlf , fax Alle nævnte publikationer, vejledninger, anvisninger mv. bestilles hos Byggecentrum Boghandel. Træinformation Lyngby Kirkestræde 14, 2800 Lyngby, tlf , fax Byggeblade vedrørende undertage udgives her. Dansk Byggeri Nørre Voldgade 106, 1015 København K, tlf , fax Håndbøger: Hvor går grænsen? - Tolerancer for murværk og overflader Hvor går grænsen? Måleregler og kontrolmetoder Pjece: Veludført murerhåndværk, 1. udgave Juni
10 Normer og lovgivning Bygningsreglement februar 2008, gældende fra 1. august Eurocode systemet som træder i kraft d. 1. januar 2009 er vist nedenfor og der vil i de efterfølgende afsnit blive refereret til Eurocode 6 - systemet. EUROCODE 6 - SYSTEMET (pile angiver henvisninger/sammenhænge) 10
11 U-værdi 2003, udgivet af Dansk Forening af Fabrikanter af Varmeisoleringsmaterialer, VIF, Sekretariatet, v/byggecentrum, Lautrupvang 1B, 2750 Ballerup. Bekendtgørelse nr. 118: Bekendtgørelse om CE-mærkning og markedskontrol af byggevarer, Erhvervs- og Boligstyrelsen DS hæfte 19 - Byggevarer skal CE-mærkes. Hvad betyder det for dig der producerer, projekterer, leverer og bygger, Dansk Standard Produktstandarder: DS/EN Forskrifter for byggesten til murværk - Del 1: Teglbyggesten DS/EN Forskrifter for byggesten til murværk - Del 2: Byggesten af kalksandsten DS/EN Forskrifter for byggesten til murværk - Del 3: Betonbyggesten (tunge og lette tilslagsmaterialer) DS/EN Forskrifter for byggesten til murværk - Del 4: Porebetonbyggesten DS/EN Forskrifter for byggesten til murværk - Del 5: Industribyggesten DS/EN Forskrifter for byggesten til murværk - Del 6: Natursten DS/EN Forskrifter for hjælpekomponenter til murværk - Del 1: Murbindere, trækbånd, bjælkesko og vederlagskonsoller DS/EN Forskrifter for hjælpekomponenter til murværk - Del 2: Overliggere DS/EN Forskrifter for hjælpekomponenter til murværk - Del 3: Liggefugearmering af stål DS/EN Beskrivelse af mørtel til murværk - Del 1: Pudsmørtel med uorganiske bindemidler DS/EN Specifikation af mørtel til murværk - Del 2: Muremørtel Tegningsdetaljer i Murerhåndbogen er fra hjemmesiden udarbejdet af Teknologisk Institut, Murværk og Byggekomponenter. 11
12 Valg af murværkskonstruktioner Konstruktive forhold Konstruktioner skal udformes således, at deformationer og differenssætninger ikke fører til skadelige revnedannelser. Der skal herunder tages tilstrækkeligt hensyn til deformationer fra svind og svelning af fugtfølsomme materialer. Eksponeringsklasser For en muret konstruktion vurderes, hvilket miljø konstruktionen udsættes for. De forhold, der indgår i miljøpåvirkningen, er omgivelsernes fugtighed, indhold af aggressive stoffer og de fysiske påvirkninger bygningen bliver udsat for ved brug. Disse omtales i Eurocode 6 som makroklimaet. Eurocode 6 omtaler mikroklimaet, forstået som det klima der forekommer inde i murværket. Resultatet af miljøvurderingen skal herefter sammenholdes med tilgængelige erfaringer vedrørende holdbarheden af den påtænkte konstruktion eller konstruktionsdel, herunder oplysninger vedrørende holdbarheden af de indgående materialer, som fx byggesten og mørtler. Der skelnes mellem følgende eksponeringsklasser (mikroklima): MX1 I et tørt miljø MX2 Eksponeret for fugt eller vandpåvirkning MX3 Eksponeret for fugt eller vandpåvirkning plus frost/tø-cykler MX4 Eksponeret for saltmættet luft eller havvand MX5 I et aggressivt kemisk miljø. Tidligere blev eksponeringen opdelt i 3 miljøklasser: Aggressivt, moderat og passivt miljø. Der er ikke direkte sammenfald mellem eksponeringsklasserne og de tidligere miljøklasser, men følgende omtrentlige sammenligning kan anvendes: Passivt miljø: MX1 Moderat miljø: MX2 til MX3.1 Aggressivt miljø: MX3.2 til MX.5 Materialer skal vælges i overensstemmelse med miljøvurderingen. Vurderingen af hvilken eksponeringsklasse, bygningen skal henføres til, fremgår af følgende skemavejledning. Når eksponering af murværk bestemmes, bør der tages højde for virkningen af overfladebehandlinger og beskyttende beklædninger. 12
13 Med overfladebehandlinger menes der eksempelvis filtsning og pudsning, hvor sidstnævnte giver størst beskyttelse af det underliggende murværk. Ved filtsning skal der som minimum forventes samme eksponering som for blankt murværk. Klasse Mikrobetingelse for murværket Eksempler på murværk i denne tilstand MX1 I et tørt miljø Indvendigt murværk i bygninger til almindelig beboelse og kontorer, inklusive udvendige hulmures bagmur, der har lille sandsynlighed for at blive fugtigt. Pudset murværk i udvendige mure, der ikke eksponeres for moderat eller kraftig slagregn, og som er isoleret mod fugt fra tilstødende murværk eller materialer. MX2 Eksponeret for fugt el. vandpåvirkning MX2.1 Eksponeret for fugt, men ikke eksponeret for frost/tø-cykler eller ydre kilder til signifikante niveauer af sulfater eller aggressive kemikalier. MX2.2 Eksponeret for kraftig vandpåvirkning, men ikke eksponeret for frost/tø-cykler eller ydre kilder til signifikante niveauer af sulfater eller aggressive kemikalier. MX3 Eksponeret for vandpåvirkning + frost/tø-cykler MX3.1 Eksponeret for fugt eller vandpåvirkning og frost/tø-cykler, men ikke eksponeret for ydre kilder til signifikante niveauer af sulfater eller aggressive kemikalier. MX3.2 Eksponeret for kraftig vandpåvirkning og frost/tø-cykler, men ikke eksponeret for ydre kilder til signifikante niveauer af sulfater eller aggressive kemikalier. MX4 Eksponeret for saltmættet luft, havvand eller tøsalt Indvendigt murværk, der eksponeres for høje niveauer af vanddamp, fx i et vaskeri. Udvendigt murværk, der er afskærmet af tagudhæng eller murdække, og som ikke er eksponeret for kraftig slagregn eller frost. Murværk under frostzonen i godt drænet ikke-aggressiv jord. Murværk, der ikke er eksponeret for frost eller aggressive kemikalier, og som er placeret: i ydermure med afdækninger eller flugtende tagudhæng, i brystninger, i fritstående mure, i jorden, under vand. Murværk som klasse MX2.1 eksponeret for frost/tø-cykler. Murværk som klasse MX2.2 eksponeret for frost/tø-cykler. Murværk i kystområder. Murværk i umiddelbar nærhed af veje, der saltes om vinteren. MX5 I et aggressivt kemisk miljø Murværk, der er i kontakt med jord eller fyldjord eller grundvand, hvor fugt og signifikante niveauer af sulfater er til stede. Murværk, der er i kontakt med meget sur jord, forurenet jord eller grundvand. Murværk i nærheden af industriområder, hvor aggressive kemikalier føres gennem luften. 13
14 Eksempler på murværks relative eksponering for vandpåvirkning (uden beskyttelse fra overfladebehandling eller beklædning undtagen hvor angivet, med fundament i godt drænet jord) Forklaring Relativ eksponering for vandpåvirkning Beskyttet Kraftig 10) NOTE Omfanget af zonerne for relativ vandpåvirkning påvirkes af makroklimaet. 8) 9) 1) flugtende udhæng 2) altan 3) murdække 4) pudslag 5) brystning 6) tagudhæng 7) nedgangsbrønd 8) fritstående mur 9) vejbelægning 10) støttemur 4) 1) 3) 2) 5) 6) 7) 14
15 Eksempler på relativ eksponering for vandpåvirkning. (mikroklima) Forklaring Relativ eksponering for vandpåvirkning Beskyttet Kraftig a) murdække med udhæng b) murdække uden udhæng (enkel afdækning) c) sålbænk med udhæng d) sålbænk uden udhæng (flugtende sålbænk) Figurerne tager udgangspunkt i typiske moderne bygværker, men for klarhedens skyld viser de ikke alle detaljer ved hulrum og fugtspærrer. I relation til holdbarhed og levetid kan konstruktiv beskyttelse af konstruktionerne være af afgørende betydning for hvilket løbende vedligehold, der eventuelt skal udføres efter ibrugtagningen. Murværk skal beregnes og kontrolleres I Bygningsreglement 2008, kap. 4, Konstruktive bestemmelser, anses kravene til dimensionering af byggekonstruktioner at være opfyldt, når konstruktionerne dimensioneres på grundlag af Eurocodes med tilhørende danske annekser, hvilket i denne sammenhæng vil sige Eurocode 6. Bygningsreglementet tillader endvidere, at dimensionering kan ske i overensstemmelse med forskrifter og anvisninger godkendt af Boligministeriet. I denne sammenhæng er der udkommet en række SBI-anvisninger med praktiske eksempler. 15
16 Konsekvensklasser En konstruktion skal dimensioneres og udføres således, at den i den forventede levetid ved korrekt anvendelse og vedligeholdelse med en given sikkerhed kan modstå de laster, den er beregnet udsat for. Sikkerhedsfastsættelsen foretages ud fra en vurdering af brugen af den bygning, konstruktionen indgår i, og på hvilken måde konstruktionen indgår i bygningen. De fleste konstruktioner henføres til normal konsekvensklasse (CC2). Følgende eksempler kan tjene til vejledning for, hvilke konstruktioner der normalt henføres til andre konsekvensklasser. Lav konsekvensklasse (CC1). 1- og 2-etagesbygninger med moderate spændvidder, hvor der kun lejlighedsvis kommer personer, fx lagerbygninger, skure og mindre landbrugsbygninger Sekundære konstruktionsdele, fx skillevægge, vindues- og døroverliggere og beklædninger. Høj konsekvensklasse (CC3). Bygninger i flere etager, hvor højde til gulv i øverste etage er mere end 12 m over terræn, såfremt de ofte benyttes til ophold for personer, fx til bolig eller kontor Bygninger med store spændvidder, såfremt de ofte benyttes af mange personer, fx til koncert, sport, teater eller udstilling. Kontrolklasser Murværkskonstruktioner skal kontrolleres. Formålet hermed er at sikre, at de forudsætninger, der er gjort ved projekteringen, bliver opfyldt samt sikre, at der ikke sker fejl eller lignende under udførelsen. Dersom ovennævnte ikke er opfyldt skal kontrolresultaterne danne beslutningsgrundlag for indgriben. Murværkskonstruktioner skal udføres under lempet kontrol, normal kontrol eller skærpet kontrol og således, at kravene i DS/INF 167 til den foreskrevne kontrol bliver opfyldt. Beregning af murværk Alle murværkskonstruktioner og konstruktionsdelenes bæreevne og stabilitet skal eftervises ved beregning. Teknologisk Institut har udviklet Edb-programmet Murværksprojektering til beregning af murede konstruktioner af tegl, letklinkerbeton og porebeton, som er en effektiv hjælp hertil. Her kan alle former for tryk-, tvær- og forskydningspåvirkede konstruktioner beregnes. Endvidere kan antallet af trådbindere og deres placering bestemmes, ligesom teglbjælkers og stabiliserende vægges bæreevne kan eftervises. 16
17 Mørtelvalg I EN kræves, at der til murværkskonstruktioner skal anvendes receptmørtel eller funktionsmørtel. Styrkeegenskaber for receptmørtler (4 typer kalkcementmørtel) er defineret i DS/INF 167. For mørtel med anden sammensætning eller anden bindemiddelkombination end anført i DS/INF 167 skal styrkeegenskaberne være dokumenteret og fastlagt gennem prøvning, og materialeegenskaberne skal deklareres på et statistisk grundlag. Bærende konstruktioner I bærende konstruktioner vælges en mørtel i overensstemmelse med de statiske påvirkninger konstruktionerne udsættes for, hvilket vil sige, at der vælges en mørtel, som kan modstå de tryk- og bøjningspåvirkninger murværkskonstruktionerne udsættes for. Mørteltrykstyrke betegnes MC for mørtler med cement som primært bindemiddel og ML for mørtler med kalk som primære bindemiddel. Vedhæftning mellem mursten og mørtel er i mange tilfælde en vigtig styrkeparameter. Der skal anvendes produkter med deklarerede styrkeegenskaber. For fabriksfremstillede mørtler gælder endvidere, at produktet skal være CE-mærket. Efterfølgende skema angiver vejledende eksempler på mørteltyper med forskellige styrkeegenskaber (tryk-, bøjningstræk- og vedhæftningsstyrke). Receptmørtel 1) Mørteltype Trykstyrke, f mor,c i MPa Bøjningstrækstyrke, f mor,t i MPa Vedhæftningsstyrke, f mor,t i MPa KC 60/40/850 ML 0,8 0,2 2) KC 50/50/700 MC 0,9 / ML 1,8 0,5 0,10 KC 35/65/650 MC 2 0,6 0,15 KC 20/80/550 MC 4,5 1,4 0,25 1) Styrkeparametrene for kalkcementmørtel er fra DS/INF 167 og gælder for murværk af tegl. Styrkeparametrene for kalkcementmørtlerne kan anvendes, medmindre mørtelleverandøren deklarerer andre værdier. 2) Styrkeparametre skal deklareres af mørtelleverandøren. Det er dog vigtigt at anføre, at for alle mørteltyper undtagen de deklarerede styrker i tabellen kræves, at der fra producenten foreligger dokumentation for styrkeegenskaber, såfremt mørtlen anvendes til bærende murværk. 17
18 Eksponeringsklasse Miljømæssige eksponeringer er en anden parameter for valg af mørtel., og i eksemplerne i efterfølgende skema med de angivne mørtelblandingsforhold (receptmørtler) er der alene taget hensyn til de miljømæssige eksponeringer. Statiske forhold og fysiske påvirkninger kan betinge en stærkere mørtel end anført i oversigten, jf. afsnittet Bærende konstruktioner ovenfor. Blandingsforholdene er kun vejledende, og mørtelvalget må således ved hvert enkelt projekt afpasses efter lokale forhold som konstruktionens opbygning og placering samt efter de materialer, der i øvrigt indgår i konstruktionen. Ved valg af mørtel må det endvidere tages i betragtning, at den stærke mørtel ikke altid er at foretrække - eksempelvis er murværk med stærke mørtler, såfremt der opstår revner, tilbøjelig til at revne gennem såvel mørtelfuger som mursten, hvorimod murværk med svage mørtler ofte kun vil revne i mørtelfuger. Pudslags styrke skal aftage udefter fra lag til lag, og styrken skal afpasses efter underlaget. For mørtelskemaet gælder endvidere, at anvisninger fra materialeproducenter altid bør følges forud for skemaets forslag. Mørtelskemaet er således som før nævnt kun vejledende. Det skal præciseres, at murerentreprenøren er fuldt ansvarlig for såvel udførelsesmetode som materialevalg. Murerentreprenøren skal tage (skriftligt) forbehold overfor bygherre/rådgivere, såfremt der ikke kan opnås enighed om det foreskrevne materiale - og i det foreliggende tilfælde - mørtelvalg. I mørtelskemaet er også medtaget eksempler på funktionsmørtlers anvendelse. Signaturforklaring: K KC K h KK h C Funktionsmørtel Kalkmørtel Kalkcementmørtel Hydraulisk kalkmørtel Kalk-/hydraulisk kalkmørtel Cementmørtel Mørtel, der er fremstillet til at opfylde fastlagte egenskaber 18
19 Mørtelskema Eksponeringsklasse MX1 MX 2 MX 3.1 MX 3.2 MX 5 Opmuring: - Alment KC 50/50/700 KC 60/40/850 KK h 35/65/500 K 100/ Funkt.mørtel MC2½ - Fritstående mure - Skalmure KC 60/40/850 KK h 35/65/500 Funkt.mørtel MC2½ - Murafslutninger, gesimser, sålbænke - Skorstenspiber, gavlkamme - Murværk af blokke KC 50/50/700 KC 60/40/850 KK h 35/65/500 KC 35/65/650 KC 50/50/700 KC 60/40/850 KK h 35/65/500 K 100/ Funkt.mørtel MC2½ Funkt.mørtel MC5 KC 50/50/700 KC 60/40/850 KK h 20/80/475 KK h 35/65/500 Funkt.mørtel MC2½ Funkt.mørtel MC5 KC 35/65/650 KC 50/50/700 KK h 20/80/475 Funkt.mørtel MC2½ Funkt.mørtel MC5 KC 35/65/650 KC 50/50/700 KK h 20/80/475 KK h 35/65/500 Funkt.mørtel MC5 KC 20/80/550 KC 35/65/650 KK h 20/80/475 Funkt.mørtel MC2½ Funkt.mørtel MC5 KC 20/80/550 KC 35/65/650 KK h 20/80/475 Funkt.mørtel MC5 KC 20/80/550 KC 35/65/650 KK h 20/80/475 Funkt.mørtel MC2½ Funkt.mørtel MC5 KC 20/80/550 KC 35/65/650 Funkt.mørtel MC5 KC 20/80/550 KC 35/65/650 Funkt.mørtel MC5 KC 20/80/550 KC 35/65/650 KK h 20/80/475 Funkt.mørtel MC5 - Fugning Mørtel som opmuringsmørtlen, dog stærkere mørtel for konstruktioner opmuret i kalkmørtel. - Udvendig puds: - Sokkelpuds på beton KC 20/80/550 C 100/400 - Sokkelpuds på letklinkerbeton KC 35/65/650 - Udkast før grovpudsning af teglvæg - Grovpuds på udkast KC 35/65/650 K h 100/400 KK h 20/80/475 KC 50/50/700 KC 60/40/850 KK h 20/80/475 KK h 35/65/500 C 100/400 KC 20/80/550 K h 100/400 KC 20/80/550 KC 35/65/650 KK h 20/80/475 K h 100/400 19
20 Eksponeringsklasse MX1 MX 2 MX 3.1 MX 3.2 MX 5 - Udvendig puds: - Vandskuring, filtsning, sækkeskuring KC 50/50/700 KC 60/40/850 KK h 20/80/475 KK h 35/65/500 Fabriksfremstillet mørtel - Tyndpuds Fabriksfremstillet mørtel - Indvendig puds: - Grovpuds KC 60/40/850 KC 50/50/700 KK h 50/50/575 K 100/ Finpuds K 100/300 - Loftspuds KC 60/40/850 KK h 50/50/575 K 100/ Vandskuring, filtsning, sækkeskuring, berapning, svumning, tyndpuds - Tegltage: - Lægning af vingetegltagsten og rygningssten KC 60/40/850 KK h 20/80/475 KK h 35/65/500 Fabriksfremstillet mørtel KC 35/65/650 KK h 20/80/475 - Understrygning KC 60/40/850 KK h 50/50/575 - Overstrygning KC 35/65/650 - Gulve: se afsnit om Teglgulve s Vægfliser: - Udkast KC 35/65/650 KC 20/80/550 C 100/300 - Opsætning af sintrede KC 35/65/650 KC 35/65/650 C 100/400 fliser - Opsætning af porøse fliser KC 50/50/700 KC 35/65/650 C100/600 KC 20/80/550 - Fuger omkring vinduer og døre KC 50/50/700 KC 60/40/850 KK h 35/65/500 KC 35/65/650 KC 50/50/700 KC 60/40/850 KK h 20/80/475 KK h 35/65/500 KC 35/65/650 20
21 Materialeforbrug (Nettomængder) Opmuring Materialeforbrug, antal mursten i normalformat, eller i bredstensformat og mørtelmængde i liter pr. m 2 (Eurocode 6 definerer hverken normalformat eller bredstensformat ). Vægtykkelser cm * 35* 35 41* 47 Facadesten med hele kopper Bagmursten stk. stk Facadesten med knækkopper Bagmursten stk. stk Facadesten med løberskifte Bagmursten stk. stk Mørtelforbrug i alt pr. m 2 ca. liter Rulskifte pr. m Mørtelforbrug ca. stk. liter Standardskifte pr. m Mørtelforbrug ca. stk. liter *29, 35 eller 41 cm hul facademur med trådbindere 21
22 Mørtelforbrug Ca. 7 hl mørtel pr mursten i normalformat / ca kg tørmørtel pr mursten. Ca. 10½ hl mørtel pr bredsten / ca kg tørmørtel pr bredsten. Flensborgformat : Antal mursten og liter mørtel tillægges 1/3 ved opmuring med flensborgsten (format mm). Skorstensrør: Pr. lb. meter skorsten med lysning mm: Mursten Mørtel 1/2-stens vange 90 stk. 65 liter / 90 kg 1/1-stens vange 240 stk. 170 liter / 240 kg Facadearbejde: Fugning: Pudsearbejde: Udkast: Grovpuds: Finpuds: Berapning o.lign.: Ca. 400 liter mørtel pr. 100 m 2 / ca. 600 kg tørmørtel pr. 100 m 2 ved 13 mm fugedybde Ca. 500 liter mørtel pr. 100 m 2 / 5-8 kg tørmørtel pr. m 2 Ca liter mørtel pr. 100 m 2 / kg tørmørtel pr. m 2 Ca. 200 liter mørtel pr. 100 m 2 / 2-4 kg tørmørtel pr. m 2 Ca. 600 liter mørtel pr. 100 m 2 / 5-8 kg tørmørtel pr. m 2 Gulvtegl i normalformat : 1 m 2 med knasfuge: med normalfuge: på fladen 41 sten 35 sten på kant 80 sten 63 sten Bygningsfysiske forhold Fugtisolering I alle murværkskonstruktioner skal det sikres, f.eks. ved indlæggelse af fugtstandsende membraner, at fugtopsugning fra jord, fundament eller andre bygningsdele, hvor fugt kan forekomme, forhindres. Endvidere skal der indlægges fugtstandsende membraner eller TB-render således, at eventuelt indtrængende vand fra f.eks. slagregn ledes bort, eventuelt gennem drænåbninger i murværk eller fundament, se nærmere herom i Vejledning, Fugtspærre i murværk udgivet af MURO eller på og 22
23 Fundamenter Mellem fundament og murværk indlægges en fugtstandsende membran i fundamentets fulde bredde og længde. Membranen kan med fordel indlægges i større bredde end fundamentet (se efterfølgende tegning) og klæbes til terrændækket. Ved hulmure, der danner ydervægge, indlægges tillige en ekstra membran oven på den første membran. Denne sidste membran føres fra fundaments forside vandret ind til bagmurens bagside (side mod hulrummet) og 2 skifter op ad denne, hvor membranen indmures i bagmuren eller fastgøres til eksempelvis elementerne. Fugtisolerende membraner skal være tætte ved samlinger - også hvor membranen brydes af el-ledninger, kanaler, stålsøjler og lignende. Radonsikring Fra jorden kan opstigende, radioaktive gasser Radon forekomme. I bygninger er det et krav, at der etableres en effektiv tætning mod disse opstigende, radioaktive gasser, se nærmere herom i pjecen Radon i boliger fra Bygge- og Boligstyrelsen. Beton, der ikke er revnet, anses for at danne tilstrækkelig effektiv tæthed mod opstigende gasser, så i de fleste tilfælde er det tilstrækkeligt, at sikre samlingerne i overgangen mellem sokkel og gulvkonstruktion, eksempelvis ved at indlægge en membran en fugtspærre i større bredde end ydermuren der klæbes til terrændækket (se efterfølgende tegning). 23
Mursten. Mursten er defineret i DS/INF 167 som byggesten, hvis basishøjde er mindre end 185 mm. (Eurocode 6 skelner ikke mellem mursten og blokke).
Mursten Mursten er defineret i DS/INF 167 som byggesten, hvis basishøjde er mindre end 185 mm. (Eurocode 6 skelner ikke mellem mursten og blokke). Stentype Der skelnes mellem følgende typer byggesten:
Læs mereBygningsdel: Indvendige vægge Udvendige vægge Udvendige vægge Efterisolering Densitet: kg/m kg/m kg/m kg/m 3
Side 1 Typiske anvendelsesområder For bygningskonstruktioner vurderes, hvilket miljø konstruktion udsættes for. Miljøpåvirkninger er de forhold som konstruktionen/bygningen bliver udsat for ved brug, dvs.
Læs mereDefinitioner. Aggressivt miljø:
Definitioner Aggressivt miljø: Armeret murværk: Armeringssystemer: Basisstyrker: Blokke: Blokklasse: Bruttodensitet: Brændt kalk: Byggesten: Cementmørtel, C-mørtel: Forbandt: Funktionsmørtel: Særligt fugtigt
Læs mereMURERHÅNDBOGEN FORLAGET TEGL
MURERHÅNDBOGEN 2011 FORLAGET TEGL Murerhåndbogen 2011 Udgivet af: Tryk: ISBN: ISBN: Udarbejdet af: Forside: Murerfagets Oplysningsråd FORLAGET TEGL Lille Strandstræde 20 C 1254 København K Telefon: 33
Læs mereMURER- HÅNDBOGEN 2012 FORLAGET TEGL
MURER- HÅNDBOGEN 2012 FORLAGET TEGL Murerhåndbogen 2012 Udgivet af: Tryk: Murerfagets Oplysningsråd FORLAGET TEGL Lille Strandstræde 20 C 1254 København K Telefon: 33 32 34 84 Provinsforlaget as ISSN:
Læs mereMurerhåndbogen 2016 Gældende fra 1. maj 2016. Udgivet af: MURO Tekst/illustration: Teknologisk Institut, Murværk
MURERHÅNDBOGEN 2016 Murerhåndbogen 2016 Gældende fra 1. maj 2016 Udgivet af: MURO Tekst/illustration: Teknologisk Institut, Murværk 2 Indhold Om Murerhåndbogen 2016 8 Projektering 9 Murværk skal beregnes
Læs mereEurocode 6 foreskriver, at der til murværkskonstruktioner anvendes receptmørtel eller funktionsmørtel.
Mørtel Mørtel er en blanding af bindemidler, tilslagsmaterialer og vand, eventuelt med tilsætningsstoffer. Mørtel anvendes som bindemiddel i murede konstruktioner til at sammenbinde de enkelte sten og
Læs mereMurafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør.
Murafslutninger Ved fritstående mure er det vigtigt, at murværkets overside beskyttes mod nedbør. Murafslutning med tegltagsten Ved afslutning med tegltagsten kan følgende fremgangsmåde anbefales: Tagstenene
Læs mereInformationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer
Informationsmateriale til projekterende om DS 414:2005 og CE-mærkede byggevarer Rekvirent: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Nørre Voldgade 48 1358 København K Udført af ingeniør Abelone Køster Århus,
Læs mereNotat om stålkvalitet i hulmur
Notat om stålkvalitet i hulmur Udført for Vils Tegloverliggere A/S [dato_måned_år] Titel: Notat om stålkvalitet i hulmur Rekvirent: Vils Tegloverliggere A/S Att. Direktør Thomas Jensen Næssundvej 171 7980
Læs mereFuger i murværk Vejledning.
Fuger i murværk Vejledning. Udført af Teknologisk Institut, Murværk Projektledelse v/ ingeniør Abelone Køster Aarhus, den 7. juli 2014 Resultatet af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I uddrag
Læs mereVEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK
VEJLEDNING VEDLIGEHOLDELSE AF MURVÆRK FORORD Murværk kræver kun lidt vedligeholdelse, når arbejdet er udført korrekt. Alligevel er det nødvendigt at foretage regelmæssige eftersyn, så opståede skader kan
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.1 Letklinkerblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Letklinkerblokke er lette byggeblokke, der på samme måde som Lego klodser - dog i større format - ud fra standardstørrelser opbygges til
Læs mereDS/EN 1996-1-1 DK NA:2014
Nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1: Generelle regler for armeret og uarmeret murværk Forord Dette nationale anneks (NA) er en revision af DS/EN 1996-1-1 DK NA:2013 og erstatter
Læs mereskolefritidsordning mv.).
Dato: Marts 2009 - Side: 1/5 Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2008 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier,
Læs mereÅrsmøde Mørtelstandarder. Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen
Årsmøde 2018 Mørtelstandarder Præsenteret af Teknologisk Institut v/ Linda Jill Peitersen LOVGIVNING Konstruktionsnormer Den første norm for bygningskonstruktioner udkom i 1893 Byggematerialer E. Suenson,
Læs mereRC Mammutblok. rc-beton.dk
RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energi optimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort
Læs merePressemeddelelse Funktionsmørtler
18. januar 2001 Af: Civilingeniør Poul Christiansen Teknologisk Institut, Murværk 72 20 38 00 Pressemeddelelse Funktionsmørtler I 1999 blev begreberne funktionsmørtel og receptmørtel introduceret i den
Læs mereUDFØRELSE AF BLANKT FORLAGET TEGL MURO L 37 G E T
Murstens egenskaber Murværksbjælker og overliggere Mørtel Murbindere samt øvrig armering Ståldele Saltsyre CE-mærkning Projektering Konstruktiv beskyttelse Store, ikke-sugende partier Konstruktive forhold
Læs mereSupplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6
DS-information DS/INF 167:2015 3. udgave 2015-08-13 Supplerende vejledning for murværk i forbindelse med brug af Eurocode 6 Supplementary guidelines for masonry in connection with the use of Eurocode 6
Læs mereKÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE
KÆLDRE ER FUGTTEKNISK SET KOMPLICEREDE Der er stor forskel på fugt- og temperaturforholdene i de dele af konstruktionerne, som ligger henholdsvis over og under terræn. Kældergulve vil i fugtteknisk henseende
Læs mereDette afsnit omhandler Leca blokkes og Leca termblokkes anvendelse til ydervægge og skillevægge.
17/01/2018 PROJEKTERING Dette afsnit omhandler blokkes og termblokkes anvendelse til ydervægge og skillevægge. Anvendelsesområderne spænder fra småhuse og boliger til kontorer og institutioner. Arbejdet
Læs mereBrikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve
Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast
Læs mereBrand. Branddimensionering
Side 1 Brandteknisk dimensionering af porebetonblokke af H+H porebetonblokke skal projekteres efter Eurocode EC6: Murværkskonstruktioner, DS/EN 1996-1.2. Brandtekniske begreber Der anvendes brandtekniske
Læs mereKældervægge i bloksten
Kældervægge i bloksten Fundament - kælder Stribefundamenter under kældervægge udføres som en fundamentsklods af beton støbt på stedet. Klodsen bør have mindst samme bredde som væggen og være symmetrisk
Læs mereC12. SfB ( ) Fh 2 Februar Side 1
C12 SfB ( ) Fh 2 Februar 2006 Side 1 Nyt navn BRICTEC-murværksarmering (bistål 37R) hedder nu MURTEC rustfrit bistål 37R, men stadig samme suveræne styrke. Indledning På disse sider gennemgås en række
Læs mereRC Mammutblok. rc-beton.dk
RC Mammutblok rc-beton.dk RC MAMMUTBLOK RC Mammutblok er næste generations præisolerede fundamentsblok, hvor der er tænkt på arbejdsmiljø, energioptimering og arbejdstid. Blokkene kan anvendes til stort
Læs mereNHL. Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel
NHL Naturlig Hydraulisk Kalk og Mørtel Scandinavian Calcium Oxide ApS Forsidefoto: Strandvejsvilla. Renset - pudset i 35/65/500 - efterbehandlet med naturlig sandkalk - efterfulgt af naturlig kalkmælk
Læs mereEt vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m.
Teglbjælke Et vindue har lysningsvidden 3,252 m. Lasten fra den overliggende etage er 12.1 kn/m. Teglbjælken kan udføres: som en præfabrikeret teglbjælke, som minimum er 3 skifter høj eller en kompositbjælke
Læs mereFunktionsanalyser Bygningsdele ETAGEBOLIGER BORGERGADE
sanalyser Bygningsdele Indhold YDER FUNDAMENTER... 8 SKITSER... 8 UDSEENDE... 8 FUNKTION... 8 STYRKE / STIVHED... 8 BRAND... 8 ISOLERING... 8 LYD... 8 FUGT... 8 ØVRIGE KRAV... 9 INDER FUNDAMENTER... 10
Læs mereSpørgsmål Grundforløb 1
Spørgsmål Grundforløb 1 1. Hvad forstås ved en teglbjælke, og hvad er et vederlag? 2. Beskriv den korrekte arbejdsgang for afsyring af udvendig facade mur? 3. Hvad regnes for frostfri dybde for en bygning
Læs mereTransmissionen sker: n Direkte gennem adskillende konstruktioner (væg eller etageadskillelse) n Gennem flankerende konstruktioner n Gennem utætheder
Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2010 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier, afhængigt af hvilken
Læs mereVINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk
VINTERMURING Af ingeniør Jens Østergaard Teknologisk Institut, Murværk Teknologisk Institut, Murværk medvirker ofte ved opklaring af frostskader på murværk. Fælles for frostskaderne er, at mørtlen har
Læs mereLyd. Grænseværdier for trinlydniveau skal have særligt fokus, fx gulve i wc- og baderum kræver særlig opmærksomhed.
Lyd Lydforhold i bygninger Bygningsreglementet BR2010 stiller krav til bygningers lydforhold. Kravene er angivet som funktionskrav i form af minimumsværdier henholdsvis maksimumsværdier, afhængigt af hvilken
Læs mereDilatationsfuger En nødvendighed
Dilatationsfuger En nødvendighed En bekymrende stor del af Teknologisk instituts besigtigelser handler om revner i formuren, der opstår, fordi muren ikke har tilstrækkelig mulighed for at arbejde (dilatationsrevner).
Læs mereBrikfarvekoder. Revideret 15. januar 2014. Oplysninger om koder på brik: CEdeklaration. Brikfarve
Brikfarvekoder Oplysninger om koder på brik: Brikfarve CEdeklaration Bemærkinger Anvendelse Exponeringsklasse MX3.2 til MX5 Aggressivt kemisk miljø BLÅ RØD Korrosionsbestandighed Frostfasthed 1 F F2 Rustfast
Læs mereProjektering og udførelse Kældervægge af Ytong
Projektering og udførelse Kældervægge af Ytong kældervægge af ytong - projektering og udførelse I dette hæfte beskrives vigtige parametre for projektering af kældervægge med Ytong samt generelle monteringsanvisninger.
Læs merePudsede overflader af forskellige typer PUDSEDE FACADER
PUDSEDE FACADER 1 Puds Generelt har et pudslag en række forskellige funktioner, herunder at frembringe en plan overflade, der er velegnet som underlag for keramiske fliser, maling eller tapet. Puds opdeles
Læs mereNår du skal fjerne en væg
Når du skal fjerne en væg Der skal både undersøgelser og ofte beregninger til, før du må fjerne en væg Før du fjerner en væg er det altid en god idé at rådføre dig med en bygningskyndig. Mange af væggene
Læs mereUdførelsesstandard for betonarbejder
Byggelovgivning (Byggeloven + BR 10) DS/ Nationalt anneks EN 1990 DK NA DS 409 DS/ Nationalt anneks EN 1992 DK NA DS 411 Udførelsesstandard for betonarbejder DS/EN 13670 og DS 2427 DS 2426 DS481 DS/ DS/
Læs mereQUALITAS ARCHITECT. Work specification. Mason Brickwork
QUALITAS ARCHITECT Work specification Mason Brickwork Steven Søgaard Jensen 1/8/2014 Arbejdsbeskrivelse Murer Kap.-side : 1.-1 Indholdsfortegnelse Dato : 08-01-2014 1 Udarb.: Kontrol: Godk.: Kap.-side
Læs mereVEJLEDNING. i vedligeholdelse af murværk og tegltage MURO. God vedligeholdelse af huse i murværk med tage af tegl får dem til at holde endnu længere
MURO VEJLEDNING i vedligeholdelse af murværk og tegltage God vedligeholdelse af huse i murværk med tage af tegl får dem til at holde endnu længere MURERFAGETS OPLYSNINGSRÅD LILLE STRANDSTRÆDE 20 C 1254
Læs mereFig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterne
U D R = 2 min R mid R ln R min mid R R ln R + R ( R R )( R R )( R R ) min mid min R max min max min max mid mid R max max R ln R mid max Fig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig
Læs mereMaterialeværdierne i det efterfølgende er baseret på letklinker produceret i Danmark.
3.7 Letklinker Af Erik Busch, Saint-Gobain Weber A/S Letklinker er brændt ler ligesom teglmursten og tegltagsten. Under brændingen deler lermassen sig i mange små kugleformede stykker i forskellige størrelser
Læs mere27.01 2012 23.10 2013
Tegningsnr. Emne Dato: (99)01 Tegningsliste 27.01-2012 Dato rev: (99)12.100 Niveaufri adgang (99)12.110 Facademur ved fundament 27.01-2012 27.01-2012 (99)21.100 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel,
Læs mereVægelementet. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton
Vægelementet Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Vægelementet Vægelementet solide fordele Vægelementet fra H+H Danmark A/S er den professionelle løsning til bagmure og skillevægge. Et effektivt system,
Læs mereTekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen. Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter?
Tekniske faldgruber ved bygningsgennemgangen Hvad skal man som bygningssagkyndig se efter? 1 Hvem er Eva Møller? Ansat i Statens Byggeforskningsinstitut i 5 år Har været med til at skrive SBi-anvisning
Læs mereHvorfor vælge Briiso?
Fakta om Briiso Skal fastgøres op ad K 1 10 godkendt flade Kan fastgøres på beton flader Kan fastgøres på murstens flader Kan fastgøres på pudset overflader, hvis pudset er fastsiddende Brandgodkendt i
Læs mereRedegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th.
Redegørelse for den statiske dokumentation Nedrivning af bærende væg - Ole Jørgensens Gade 14 st. th. Dato: 19. juli 2017 Sags nr.: 17-0678 Byggepladsens adresse: Ole Jørgensens Gade 14 st. th. 2200 København
Læs mereStatik Journal. Projekt: Amballegård Horsens
2013 Statik Journal Projekt: Amballegård 5 8700 Horsens BKHS21 A13. 2 semester Thomas Löwenstein 184758. Claus Nowak Jacobsen 197979. Via Horsens 09 12 2013 Indhold 1. Projekteringsgrundlag der er anvendt...
Læs mereMØRTEL HISTORIE OG TYPER
MØRTEL HISTORIE OG TYPER Mørtel anvendes i murede konstruktioner til at sammenbinde de enkelte mursten, som fastgørelsesmiddel for fliseopsætning og -lægning, som pudsemateriale og som fugemateriale. Det
Læs mereLeca systemvæg. Arbejdsanvisning
Leca systemvæg Arbejdsanvisning Denne brochure omhandler arbejdsteknik i forbindelse med udførelse af skillevægge og bagmure med Leca systemblokke. For mere generelle oplysninger i forbindelse med Leca
Læs mereSCAN tørprodukter til store og små byggeprojekter
SCAN tørprodukter til store og små byggeprojekter InDhold og informationer indholdsfortegnelse Generel information om brug... 2 Mørtel til støbning... 3 Universal- og multimørtel... 4 Praktisk emballage...
Læs mereTUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING. Input Betondæk Her angives tykkelsen på dækket samt den aktuelle karakteristiske trykstyrke.
pdc/jnk/sol TUNGE SKILLEVÆGGE PÅ FLERE LAG TRYKFAST ISOLERING Indledning Teknologisk Institut, byggeri har for Plastindustrien i Danmark udført dette projekt vedrørende bestemmelse af bæreevne for tunge
Læs mereBYGNINGSSYN AF FACADER xxxx
BYGNINGSSYN AF FACADER xxxx Rekvirent: xxxx. Bygningssynet bliv fortaget d. 15.8.2013 af bygningsrådgiver Anders Bæhr Nielsen, tlf. 30501992, mail ABNI@bygningsbevaring.dk Det blev oplyst at ejendommen
Læs mereVeludført Murerhåndværk
1 Udvendige beklædninger Veludført Murerhåndværk Udvendige beklædninger 1 Vi samler byggeri, anlæg og industri Murersektionen i Dansk Byggeri 1. udgave Juni 2008 Murersektionen i Dansk Byggeri Postboks
Læs mere(90)01. Tegningsnr. Emne Dato. Tegningsliste 11.03-2013 (90)01. (90)12.100 Niveaufri adgang 11.03-2013. (90)12.110 Facademur ved fundament 11.
Tegningsnr. Emne Dato (90)01 Tegningsliste (90)12.100 Niveaufri adgang (90)12.110 Facademur ved fundament (90)21.110 Indvendig hjørnesamling - Lejlighedsskel, Ytong Porebeton (90)21.120 Facademur - Udvendigt
Læs mereNye energikrav. Murværksdag 7. november 2006. Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret
Nye energikrav Murværksdag 7. november 2006 Ingeniør, sektionsleder Keld Egholm Murværkscentret Skærpede krav til varmeisolering af nye bygninger er indført i tillæggene til Bygningsreglement 1995. Ikrafttræden
Læs mereEmne Spørgsmål Svar. Inhomogene lag
Emne Spørgsmål Svar Inhomogene lag Hvordan beregner man et inhomogent materialelag, som indeholder et "Ikke ventileret hulrum" hvor 20 % er bjælke og 80 % et ikke ventileret hulrum. Beregningen af R-værdien
Læs mere0.11.1 Ved fremspring udføres væggen som 108 mm tegl, ca. 20 mm beton, 140 mm Kingspan isolering, 48 mm tegl 352 SF sten Snit B 9262 2280 3294 0.21.1 6182 2158 290 5046 E 0.71.1 Dør flyttes 16 mm!????
Læs mereUndgå stålsøjler i fuldmuret byggeri
A/S Randers Tegl Mineralvej 4 Postbox 649 DK 9100 Aalborg Telefon 98 12 28 44 Telefax 98 11 66 86 CVR nr. 20 40 02 34 www.randerstegl.dk E-mail: tegl@randerstegl.dk Undgå stålsøjler i fuldmuret byggeri
Læs mereBovbjerg Ostelager - Udvidelse. Hovedentreprise Dato : Arbejdsbeskrivelse Murværk Rev.dato : Indholdsfortegnelse Side : 1/24
Indholdsfortegnelse Side : 1/24 Indholdsfortegnelse... 1 1. Orientering... 4 1.1 Generelt... 4 1.2 Definitioner... 4 2. Omfang... 5 2.1 Generelt... 5 2.2 Bygningsdele... 5 2.3 Projektering... 5 2.4 Byggeplads...
Læs mereDen nye norm har været under udarbejdelse i flere år. Branchen har haft mulighed for at påvirke indholdet gennem flere høringsrunder.
NOTAT DS 414, 5. udgave - konsekvenser og muligheder Dette notat søger at belyse konsekvenserne og mulighederne for det murede byggeri, når DS 414, 4. udgave bortfalder, og 5. udgave erstatter den nuværende
Læs mere1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse
GLAS TIL ELEVATORER Valg af glas til elevatorstolens vægge, elevatordøre og skaktvægge VEJLEDNING 1. Indledning Denne vejledning giver en oversigt over glasvalg ved projektering og udførelse af elevatorer.
Læs merePorebeton [mm] Hvor der anvendes listelofter mod tagrum. Begge vægge og isolering føres tætsluttende til tagflader.
Side 1 Lejlighedsskel med Multipladen 535, Murblokken 535 og Vægelementet 575 Når det drejer sig om reduktionstal for en dobbelt væg, så er det vigtigt, at de to vægdele er fuldstændig adskilte med adskilt
Læs mereBlandetiden må for anden mørtel end kalkmørtel ikke vare længere end 15 minutter.
Blanding af mørtel på byggeplads For at blande en mørtel på pladsen skal materialer, der indgår i mørtlen, udmåles og blandes således, at den færdige mørtel er korrekt sammensat. Det skal dokumenteres,
Læs mereSTATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK
pdc/sol STATISKE BEREGNINGER AF ÆLDRE MURVÆRK 1. Indledning En stor del af den gamle bygningsmasse i Danmark er opført af teglstenmurværk, hvor den anvendte opmuringsmørtel er kalkmørtel. I byggerier fra
Læs mereMultipladen. Inspiration og Teknik. kvalitetsporebeton
Multipladen Inspiration og Teknik kvalitetsporebeton Multipladen Multipladen enkelt og effektivt Multipladen fra H+H Danmark A/S er én af hjørnestenene i produktsortimentet et enkelt og effektivt system,
Læs mereSmartere murværk. Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen
Smartere murværk Mere energieffektivt murværk af tegl, v/ Poul Christiansen Murværksvision 2025 Med tegl kan produceres spændende bygningsarkitektur med æstetisk patinering. Smartere murværk Udvikling
Læs mereTILSTANDSRAPPORT-KLADDE
Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Andet: Andre dokumenter
Læs mereProjekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier
Projekteringsanvisning for placering af EPS-søjler ifm. energirenovering af parcelhuse og andre tilsvarende byggerier Indledning Denne projekteringsvejledning for energirenovering tager udgangspunkt i,
Læs merePRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL
PRAKTISK PROJEKTERING EKSEMPEL FORUDSÆTNINGER Dette eksempel er tilrettet fra et kursus afholdt i 2014: Fra arkitekten fås: Plantegning, opstalt, snit (og detaljer). Tegninger fra HusCompagniet anvendes
Læs mere1. Introduktion. Afgrænsning
1. Introduktion Lydbestemmelserne i Bygningsreglement 2010 findes i kap. 6.4 Akustisk indeklima. Bestemmelserne er udformet som funktionskrav, der er altså ingen konkrete talværdier i kravteksten. I Bygningsreglementets
Læs mereUdvendig efterisolering af betonsandwichelementer
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2012 - REVIDERET DECEMBER 2014 Udvendig efterisolering af betonsandwichelementer Mange etageejendomme fra 1960 erne og 1970 erne er udført i betonelementer
Læs mereSkønsmandens erklæring
1 7201 Oversigt over klagepunkter: 1. Fugtindtrængning i hulmuren mod syd ved regnvejr. 2. Fugt i indervægge ved sydfacade. 3. Drænhuller i bundstykket i fordør er lukket. Der løber vand ind under døren.
Læs mereDABYFO, Kastrup, 3. maj Ernst Jan de Place Hansen, SBi
Akustisk indeklima Ernst Jan de Place Hansen, SBi Indhold BR10 Lydkrav generelt Hvorfor skærpede krav? Kontrolmålinger Boliger Undervisningsbygninger Daginstitutioner Kontorbyggeri mv. Klassifikation af
Læs mereDato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16. Ytong Typiske konstruktionsdetaljer
Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 1/16 Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Dato: September 2008 - Blad: 31 - Side: 2/16 Ytong Typiske konstruktionsdetaljer Detailløsningerne i dette hæfte er eksempler
Læs mereTILSTANDSRAPPORT-KLADDE
Stamoplysninger Adresse: Postnr: BBR-oplysninger BBR-nummer: Martrikel nr.: By: TILSTANDSRAPPORT-KLADDE Besigtigelsesdato: Vejret: Følgende materiale forelå: BBR ejermeddelelse af: Forsikringspolicenr:
Læs mereBEMÆRKNINGER TIL BYGNINGSGENNEMGANGEN. 1. Er der bygningsdele som er gjort utilgængelige? 2. Er der normalt tilgængelige bygningsdele som ikke har del
BEMÆRKNINGER TIL BYGNINGSGENNEMGANGEN Bygn Bygn. 1. Er der bygningsdele som er gjort utilgængelige? del JA: NEJ: Bygn Bygn. 2. Er der normalt tilgængelige bygningsdele som ikke har del JA: NEJ: kunnet
Læs mereErhvervs- og Byggestyrelsen. Chefkonsulent Charlotte Micheelsen
Snekollaps Danske erfaringer Erhvervs- og Byggestyrelsen Chefkonsulent Charlotte Micheelsen Vinterens tagkollaps Rigtigt godt Godt Rigtigt skidt! Hvad var situationen i Danmark 5000 skadede bygninger 740
Læs mereVådrumssystem. LIP Special Cement BYGNINGSARTIKLER
Vådrumssystem LIP Special Cement BYGNINGSARTIKLER Love og regler Bygningsreglementet: Bygningsreglementet skelner mellem den vandbelastede del og andre dele af vådrummet. På baggrund af BR-95 er indført
Læs mereLecaterm -blokke. Lecaterm -blokke - nu i 3 typer 390 mm brede U-værdi 0,29 W/m 2 K. 350 mm brede U-værdi 0,31 W/m 2 K
Blad: 06-19/02.01 Gruppe: Vægge Lecaterm -blokke Lecaterm -blokke - nu i 3 typer 390 mm brede U-værdi 0,29 W/m 2 K 350 mm brede U-værdi 0,31 W/m 2 K 330 mm brede U-værdi 0,32 W/m 2 K Dansk Leca A/S, Hingeværket
Læs mereProdukt- og montagebeskrivelse
Produkt- og montagebeskrivelse Bagmur og skillevægge af tegl Februar 2008 1. Arbejdets omfang: Arbejdet omfatter levering og montage af bagmur og skillevægge udført af præfabrikerede teglvægge, (som teglvægge
Læs mereEPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri
EPS-søjler 20-dobler styrken i fuldmuret byggeri Bærende murværk bliver ofte udført med en række stabiliserende stålsøjler. Det er et fordyrende led, som kan føre til, at det fuldmurede byggeri fravælges.
Læs mereTeknisk information for valg af konsoller 3. Teknisk information for valg af belastningsklasse 4. Teknisk information for montage af konsoller 5
Produktkatalog Indholdsfortegnelse Indhold Side Teknisk information for valg af konsoller 3 Teknisk information for valg af belastningsklasse 4 Teknisk information for montage af konsoller 5 Indstøbningsskinne
Læs mereKom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Gem, Beregn Gem
Kom godt i gang Bestem styrkeparametrene for murværket. Faneblad: Murværk Deklarerede styrkeparametre: Enkelte producenter har deklareret styrkeparametre for bestemte kombinationer af sten og mørtel. Disse
Læs mereAf Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen
12.4.2 Udstøbningsblokke Af Erik Busch, Dansk Beton - Blokgruppen Udstøbningsblokke kaldes også ofte fundablokke. Blokkene er betonblokke, som er hule med en forvange og en bagvange holdt sammen af tværvanger.
Læs mereGod energirådgivning - klimaskærmen
God energirådgivning - klimaskærmen Tæt byggeri og indeklima v/ Anne Pia Koch, Teknologisk Institut Byggeri Fugt og Indeklima 1 Fokus på skimmelsvampe Mange forskellige faktorer influerer på indeklimaet
Læs mereMURMA Overliggersystem
MURMA OVERLIGGER 02/2016 MURMA Overliggersystem PRODUKTBESKRIVELSE Murma Overliggersystem Anvendelse Armeret overliggersystem til skalmure af tegl, kalksandsten, betonsten m.m. Overliggerprofilen fungerer
Læs mereHindsgavl Slot. Ombygning af laden
05 Murerarbejdet Kapitel : 1. Arbejdsbeskrivelse Side : 1 af 48 Indholdsfortegnelse Dato : 1.6.2010 Side Version 2. Omfang...2 2.1. Generelt...2 2.2. Bygningsdele...2 2.3. Projektering...2 2.4. Byggeplads...3
Læs mereafsnit 3 Kældervægge Indhold:
afsnit 3 Kældervægge Indhold: 3.1 Kælderydervægge.............. 34 3.2 løsninger....................... 35 3.3 Produktoversigt/ anvendelsesnøgle................36 3.4 Forbrug.........................36
Læs mereHydraulisk kalk og hydrauliske kalkmørtler fra Nordisk NHL
Produktkatalog Hydraulisk kalk og e kalkmørtler fra Nordisk NHL 1 Naturlige kalkprodukter fra Nordisk NHL Indhold Naturlige kalkprodukter fra Nordisk NHL NHL-mørtlens kvalitet NHL-mørtlens egenskaber 3
Læs mereHindsgavl Slot. Ombygning af svinestald
05 Murerarbejdet Kapitel : 1. Arbejdsbeskrivelse Side : 1 af 75 Indholdsfortegnelse Dato : 14.11.2008 Side Version 2. Omfang... 2 2.1. Generelt... 2 2.2. Bygningsdele... 2 2.3. Projektering... 2 2.4. Byggeplads...
Læs mereA.1 PROJEKTGRUNDLAG. Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald. Sag nr: Udarbejdet af. Per Bonde
A.1 PROJEKTGRUNDLAG Gennem Bakkerne 52, Vodskov Nyt maskinhus og stald Sag nr: 17.01.011 Udarbejdet af Per Bonde Randers d. 13/06-2017 Indholdsfortegnelse A1 Projektgrundlag... 2 A1.1 Bygværket... 2 A1.1.1
Læs mereDet murede hus. Anvisning i god byggeskik. 1. juli 2015 F 1
Det murede hus Anvisning i god byggeskik 1. juli 2015 F 1 Titel: Det murede hus Udført for: Kalk- og Teglværksforeningen af 1893 Vestergade 11 1456 København K Udarbejdet af: Teknologisk Institut, Murværk
Læs mereEN GL NA:2010
Grønlands Selvstyre, Departement for Boliger, Infrastruktur og Trafik (IAAN) Formidlet af Dansk Standard EN 1991-1-1 GL NA:2010 Grønlandsk nationalt anneks til Eurocode 6: Murværkskonstruktioner Del 1-1:
Læs mereVejledning om fugtspærre over vinduer og døre i murværk
Vejledning om fugtspærre over vinduer og døre i murværk Projektering og udførelse Indhold Forord... 2 Fugtspærrens funktion beskyttelse mod indtrængende slagregn... 3 Oversigt over anbefalinger og nye
Læs mere