TOR - NYT 01/2007. Tagpapbranchens Oplysningsråd. Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm. Tlf +(45) Fax +(45)

Transkript

1 / Foto: Tilbygning-Ordrupgård / Arkitekt: Zaha Hadid TOR - NYT 01/2007 Tagpapbranchens Oplysningsråd Dr. Neergaards Vej 15 DK-2970 Hørsholm Tlf +(45) Fax +(45) info@tor.info

2 Indhold Side _ 2 S_3 S_7-8 S_13-14 artikel Af Tommy Bunch-Nielsen, Direktør Tagpapbranchens Oplysningsråd Nyt BR Det nye BR07 er lige på trapperne, men vil næppe medføre de store forandringer i praksis TOR-NYT 1 / 2007 INDHOLD Til BR07 knytter sig en SBi-anvisning, hvor de mere konkrete forhold er beskrevet, mens selve reglementet i højere grad kun indeholder funktionskrav side 2 Nyt BR og tilknyttet SBI anvisning side 3-4 CE-mærkning side 5-6 Tagpaptage og de nye energibestemmelser side 7-8 Stjenearkitekten Zaha Hadids Ordrupgård en tilbygning Udgiver Tagpapbranchens Oplysningsråd side 9-10 Det runde firmadomicil side Klimaændringer og tagpap side Nordic Seafood A/S side Ny fastgørelsesvejledning - endelig klar Redaktør Civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen Grafisk design ArkiGram side Lufttæthed side Tagpap på tagelementer - under træelementkontrollen Tryk ChronoGrafisk A/S Oplag 1500 eks. Se mere på TOR har pointeret overfor både Erhvervs- og Byggestyrelsen og SBi, at det er vigtigt, at kravet om fald 1:40 opretholdes og konkretiseres, idet der ellers hurtigt kan gå inflation i denne vigtige landvinding fra Tagfaldet er simpelthen den vigtigste parameter for et tags sikkerhed og levetid. Der kommer nye regler om byggefugt, idet det bliver et krav, at alle materialer ved aflevering skal være i ligevægt ved 75% RF eller derunder. De samme regler blev indført i Sverige sidste år. Dette vil give store tolkningsproblemer, idet f.eks. et ventileret tag aldrig ville kunne overholde denne regel, idet udeluften det meste af året ligger på 80-90% RF. De næste lag i byggeriets regelpyramide, nemlig anvisninger fra oplysningsrådene, bliver stadig en uundværlig kilde for byggeriet, idet det er her de praktiske og direkte anvendelige regler er anført.

3 Side _ 3 Side _ 4 CE-mærkning er kun udtryk for at et produkt må sælges, men ikke for at det kan anvendes. CE-mærkningen sikrer, at der er anvendt samme prøvningsstandarder ved dokumentation af produktets egenskaber, men i de fleste produktstandarder stilles ingen eller kun få krav til egenskaberne. CE-mærkning er ingen kvalitetsmærkning Artikel af Tommy Bunch-Nielsen, Direktør Tagpapbranchens Oplysningsråd Dette gælder f.eks. produktstandarden for tagpap EN 13707, hvor de eneste krav, der skal opfyldes for at få en CEmærkning er, at produktet er vandtæt og brandklassificeret. Vandtætheden prøves efter EN 1928 og det er nærmest umuligt at fremstille en tagpap, der ikke er vandtæt efter denne metode. Det er jo en række andre egenskaber, der afgør om en tagpap er egnet til anvendelse under danske klimaforhold, så som brudforlængelse, kuldeflexibilitet, ældningsbestandighed m.v. Disse egenskaber er der ingen krav til i produktstandarden EN og det er derfor nødvendigt at opstille disse krav andre steder. Kravene kunne være angivet i byggelovgivningen, men i bygningsreglementerne står også bare, at tagene skal være tætte. Tagpapbranchens Oplysningsråd, TOR har derfor opstillet relevante produktkrav i anvisning 24, 3. udgave. Disse krav er tilpasset danske klimaforhold og den danske måde at udforme tagpaptage på. Kravene er frivillige, men bør alligevel følges for at sikre, at vi opretholder den gode kvalitet i tagpaptage, som der er oparbejdet i de 25 år TOR har eksisteret. TOR blev netop oprettet i begyndelsen af 80 erne, fordi kvaliteten var skredet i 60 erne og 70 erne. Det er fuldt lovligt, at importere og sælge tagpap samt en række andre banevarer af selv den ringeste kvalitet, bare de er CE-mærket, men det anbefales kraftigt at stille supplerende krav til produktegenskaberne baseret på de frivillige krav- og kontrolordninger, der findes i byggeriet. Hvis vi ikke stiller krav til produkterne risikerer vi, at blive banket tilbage til kvaliteten i 60 erne og 70 erne. Brand CE-mærkningen skal også anføre en brandklassifikation for tagpapproduktet efter EN på basis af en prøvning efter EN EN 1187 indeholder 4 prøvningsmetoder, da man ikke har kunnet blive enige om en fælles europæisk metode. Man skal derfor i Danmark sikre sig, at produktet er klassificeret efter metode 2, som anvendes i de nordiske lande. Klassifikationen hedder der B roof (t2) for testmetode 2. Da tagpap næsten altid anvendes i 2 lag for at give den sikkerhed vi ønsker i Danmark, skal brandklassifikationen omfatte både over- og underpap på det aktuelle underlag. En brandklassifikation er derfor ikke produktspecifik, men handler om den samlede løsning. I CE-mærkningen må der derfor normalt henvises til leverandørens hjemmeside, hvor dokumentation for brandgodkendelsen af de forskellige løsninger er angivet. Det kan f.eks. være en underpap, der på underlag af mineraluld er godkendt med en bestemt type overpap. Det er normalt ikke muligt at blande produkter med forskellige leverandører af over- og underpap, idet nogle lægger deres brandsikring i form af glasfilt i overpappen, mens andre gør det i underpappen. Hvis der ønskes udført specifikationer med forskellig leverandør i over- og underpap, skal der udføres en særskilt prøvning på et godkendt laboratorium. Dette er typisk aktuelt ved tagkassetter, som jo skal leveres med første lag tagpap for at undgå skader i byggeperioden. Når overpappen udføres af en tagpapentreprenør, skal det sikres, at over- og underpap er brandklassificeret sammen på underlag af krydsfiner med den aktuelle rumvægt, ellers risikerer man at stå med et tag, der ikke opfylder brandkravene.

4 Side _ 5 Side _ 6 Tagpaptage og de nye energibestemmelser Artikel af Tommy Bunch-Nielsen, Direktør Tagpapbranchens Oplysningsråd Georg Christensen, Civilingeniør Bygge- og Miljøteknik A/S Bygningsreglementernes nye energibestemmelser får stor betydning for både nye tage og ved renovering af eksisterende tage. For nye flade tage og paralleltage skal varmeisoleringen typisk øges med % for at overholde reglerne. Ved renovering af eksisterende tage vil der ofte være krav om, at varmeisoleringen bringes op til dagens kravniveau, hvis det er rentabelt. Dette vil øge renoveringsomkostningerne betragteligt og kan give problemer med at finansiere løsninger, der egentlig er rentable. På europæisk plan er det besluttet, at der i de kommende år skal ske en væsentlig indsats for at opnå energibesparelser i både nye og eksisterende bygninger. Dette har i Danmark udmøntet sig ved tillæg til BR-95 (det store bygningsreglement) og til BR-S 98 (småhusreglementet). Som opfølgning på disse tillæg har Tagpapbranchens Oplysningsråd (TOR) udsendt TOR-anvisning 22.5, hvor femtallet refererer til, at der er tale om en kraftig revision af kapitel 5 om varmeisolering i den nuværende TOR-anvisning 22. I anvisningen redegøres for, hvorledes de nye bestemmelser afviger fra de tidligere, idet varmeisoleringskravet til de enkelte bygningsdele er erstattet af et energirammekrav suppleret med maksimumskrav til de enkelte bygningsdeles U-værdi og linietab ved samlinger mellem bygningsdele. Kravet til U-værdi og linietab er indført for at sikre, at ingen bygningsdele isoleres så dårligt, at der fx opstår overfladekondens og andre gener fx mørke støvaftegninger på de indvendige overflader. Det centrale energitekniske krav er således overholdelse af den såkaldte energiramme. Herved forstås, det størst tilladelige energibehov for bygningen pr. m 2 opvarmet etageareal under specificerede betingelser under hensyn til fx varmeafgivelse fra elektriske apparater, varmeakkumulering i tunge konstruktioner og varme afgivet fra personer. En nærmere redegørelse for beregningerne findes i SBI-anvisning 213 Bygningers energibehov. De nye bestemmelser har praktiske konsekvenser, som er forskellige for nye bygninger og for indgreb i eksisterende bygninger. I det følgende er gennemgået konsekvenserne for de to tilfælde navnlig med henblik på tagpaptage. Nye tage Som for alle andre bygningsdele medfører de nye bestemmelser, at der skal anvendes en kraftigere varmeisolering end tidligere. Det må anses for hensigtsmæssigt i energirammeberegningerne at operere med U-værdier i området 0,10 0,15 W/m 2 K, hvor kravet tidligere var fastsat entydigt til U = 0,20 Wm 2 K for flade tage og paralleltage. Dette kan betyde en forøgelse af isoleringstykkelsen på op til 50% i forhold til tidligere. Ved tilbygninger i henhold til BR-S-98 er det dog tilladt at undlade energirammeberegninger og i stedet at anvende en U-værdi i tagkonstruktionen på 0,15 W/ m 2 K og et vinduesareal på højst 22% - eller at anvende en varmetabsrammeberegning, hvor der kan ske en omfordeling af isoleringen mellem de forskellige bygningsdele samt en ændring af vinduesarealet. Renovering af tage De største ændringer på tagområdet i forhold til tidligere praksis forekommer, når der enten sker et indgreb i taget alene eller når der er tale om en totalrenovering dvs. et større indgreb omfattende flere dele af bygningen. Hvis der er tale om et tag, der falder ind under bestemmelserne i BR-95, så skal der ved et indgreb i tagkonstruktionen ske en opgradering af tagets U-værdi til 0,15 W/m 2 K og til et linietab omkring ovenlysvinduer på 0,10 W/m K. Hvis der i en bygning opført efter BR-95 sker en væsentlig forandring, som omfatter mere end 25% af klimaskærmens areal eller mere end 25% af ejendomsværdien (minus grundværdien), så skal alle dele af bygningens klimaskærm og opvarmningssystemet opgraderes til dagens standard. Denne sidste bestemmelse medfører således, at der kan blive tale om at opgradere tagkonstruktionens U- værdi til dagens standard, selv om dette ikke umiddelbart havde været meningen i den pågældende renoveringssituation. I bygninger, som falder ind under BR-S 98 anvendes 25% reglerne ikke og en opgradering af tagets varmeisoleringsevne skal således kun iværksættes i forbindelse med andet arbejde med taget fx udskiftning af tagdækningen. Det må kraftigt påpeges, at alle enkeltforanstaltninger i forbindelse med en opgradering af isoleringen kun kræves gennemført, hvis de hver for sig kan beregnes at være rentable. Rentabilitet En foranstaltning anses for at være rentabel såfremt de samlede besparelser i kr. over en given årrække divideret med den foretagne investering er større end 1,33. Det vil sige: B R = > 1,33 I Hvor B = den samlede besparelse gennem den anslåede levetid for foranstaltningen fx 30 år og I = investeringen i den pågældende foranstaltning i kr. Hvis det viser sig, at en opgradering til dagens standard ikke er rentabel, så er man forpligtet til at undersøge om en mindre omfattende foranstaltning i stedet er rentabel. Foranstaltning Udlægning af ny tagpapdækning direkte ovenpå gammel tagpapdækning. Udlægning af ny tagpapdækning direkte ovenpå gammel foliedækning. Bemærk, at ved en rentabilitetsberegning af en tagrenovering medtages kun omkostninger til isoleringen og eventuelle følgearbejder (fx forhøjelse af sternkanter) med mindre tagrenoveringen er foranlediget af en af 25% reglerne, hvor også omkostningen til tagdækningen medregnes. I varme tage vil en udvendig efterisolering oven på den eksisterende tagpapdækning ofte være rentabel, med mindre det er nødvendigt at forhøje tagkanter. I dette tilfælde kan det måske være rentabelt at isolere mindre end krævet og det er da denne foranstaltning, der skal gennemføres. Hvis ikke det er muligt at påvise rentable efterisoleringsforanstaltninger er man ikke forpligtet til at gøre noget. Udlægning af max 25 mm mineraluld TF-plade som udjævning af gammel tagpapdækning plus ny tagpapdækning ovenpå gammel tagpapdækning eller tagfolie. Udlægning af kileskåret isolering for at opnå fald og ny tagpapdækning ovenpå gammelt tagpaptag eller tagfolie. Udlægning af ny tagpapdækning ovenpå gammelt skifertag. Fjernelse af gammelt tagpap på underlag af brædder og udlægning af ny tagpapdækning direkte på gamle brædder. Udlægning af tagisolering og ny tagpapdækning ovenpå eksisterende stålpladetag eller fibercementtag. Udskiftning af en tagdækning (fx tegl, beton og asbestcement) med en ny tilsvarende tagdækning eller en anden tagdækning fx tagpapdækning på underlag af krydsfiner. I ventilerede tage med et uudnyttet tagrum vil en opfyldelse af kravet om en opgradering af isoleringen i de fleste tilfælde være rentabelt ved udlægning af isolering på det vandrette loft. I forbindelse med tagpaptage er der en række grænsetilfælde, som kræver eller ikke kræver en opgradering af isoleringen. I nedenstående tabel fra anvisningen er vist indgreb, som enten medfører eller ikke medfører krav om foranstaltninger til opgradering af tagkonstruktionens isoleringsevne. Udløser energikrav, hvis rentabelt. Udløser ikke energikrav. Andre forhold I TOR-anvisningen findes en mere detaljeret redegørelse for ovenstående beregninger samt en række tabeller til fastsættelse af U-værdier for efterisolerede tage og linietab i forbindelse med indbygning af ovenlys i tagpaptage. Endvidere findes et afsnit om, hvornår det er muligt at fravige reglerne fx i forbindelse med fredede bygninger og når hensyn til byggeteknik og arkitektur gør det relevant.

5 Side _ 7 Side _ 8 Bygherre: Ordrupgaard v/ Kulturministeriet Totalrådgivere: Zaha Hadid Architects Underrådgivere: PLH Arkitekter Råhusentreprisen: E. Pihl & Søn A/S Tagentreprise: Nordisk Tagdækning A/S Stjernearkitekten Zaha Hadids tilbygning - på Ordrupgård artikel af Jens Erik Gram, arkitekt maa Arkitektur som kunstart i denne kategori kan man uden at blinke med øjnene nævne navnet Zaha Hadid. Selvfølgelig har hun også som en af de få modtaget den prestigefyldte Pritzker-Pris, for sine originale, bevægelige og abstrakte bygningsskønheder. Tilbygningen til Ordrupgård er i sig selv et mindre arkitekttonisk kunstværk og det må siges at være en unik anderledes tilbygning både arkitektonisk såvel som byggeteknisk. Taget er en del af hele konstruktionen og arkitekturen og igen har tagpappen bevist sine mange gode egenskaber i form af formbarhed, fleksibilitet, styrke og tæthed i forbindelse med støbeprocessen i sort lavabeton i unika former og geometri som denne tilbygning rummer. Opbygningen er i princippet 2 betonskaller med isolering imellem og ovenpå den indvendige beton er der et lag SBS-tagpap og så er der isoleret med 250 mm polysteren og en 20 mm Isover TFP pålagt tagpap i form af 2 lag SBS-tagpap, hvorefter der er afsluttet med insitustøbt sort lavabeton.

6 Side _ 9 Side _ 10 DeT RuNDe DOmiCil arkitekturens former ændrer sig fortløbende Og DeRmeD OpsTåR Også NYe Og mangeartet TagfORmeR. Disse udføres NemT Og elegant som TagpapTage Tagpappens egenskaber viser sig fra bedste side når talen falder på runde tagformer, ovenlys og ryttelys mv. Her er der mange udfordringer og udformninger i forhold til tæthed, afvandning og holdbarhed og som tagpappen med elegance løser i velafprøvede konstruktionsdetaljer med vægt på form og funktionalitet. Tagpapopbygningen er en traditonel SBS 2 lags løsning på mineraluld. artikel af Jens Erik Gram, arkitekt maa Bygherre: KpC Byg A/s ArKiTeKT: ArKiTemA K/s Tagentreprise: icopal entreprise A/s, århus

7 Side _ 11 Side _ 12 Klimaændringer og tagpaptage Meget tyder på, at vi fremover får et mere ekstremt vejr med flere storme og kraftige regnskyl, hvorved der kommer endnu mere fokus på tages vandtæthed og sikring mod, at taget blæser af Artikel af Tommy Bunch-Nielsen, Direktør Tagpapbranchens Oplysningsråd Vi må til at overveje konsekvenserne af det mere ekstreme vejr for vore bygninger, så vi i det mindste opretholder det nuværende sikkerhedsniveau. Derudover er der måske behov for at differentiere sikkerhedsniveauet, således at vigtige bygninger som trafikstyringscentraler, edb-anlæg, telefoncentraler m.v. får en højere sikkerhed mod vandindtrængen end almindelige bygninger. Hvordan øger man så sikkerheden mod vandindtrængning ved kraftige regnskyl? Ja, det gør man jo først og fremmest ved at forbedre afvandingen og ved at forhøje inddækningshøjde mod tilstødende bygninger. I stedet for fald 1:40 kunne anvendes 1:20 svarende til et fald på 5 cm/m. Afløbene placeres i dag med afstande op til 14,4 m og dette kunne måske ændres til 7,2 m. Samtidig er det meget vigtigt, at der på alle tage er mindst 2 afløb og et sikkerhedsoverløb, så vandet løber ud over sternkanten, før det løber ind over inddækninger eller ind gennem ovenlys. Inddækningshøjden kunne ændres fra de nuværende 150 mm til f.eks. 250 mm. Selve tagdækningen behøver man nok ikke ændre, men en ekstra sikkerhed kunne opnås ved at anvende 3-lags dækninger i stedet for de nuværende 2-lags dækninger. De mere ekstreme vindforhold kræver flere fastgørelser og TOR udsender i løbet af september nye dimensioneringsregler, som vil skærpe kravene til fastgørelse af tagpapdækninger. Samtidig differentieres basisvindhastigheden, så der regnes med 27 m/s langs Vesterhavskysten, mens der regnes med 24 m/s i resten af landet. Dette medfører, at sikkerheden øges, men ved bygninger, der er specielt vigtige for samfundet kunne basisvindhastigheden f.eks. også ændres fra en 50 års vind til en 100 års vind. Ligesom man ved dimensionering af en bygnings statiske system opererer med 3 sikkerhedsklasser lav, normal og høj, kunne man også indføre sikkerhedsklasser for tage afhængig af konsekvenserne af vandindtrængning for samfundet eller for virksomheder. Sikkerhedsklasser for tage kunne f.eks. se således ud: Sikkerhedsklasser Lav Normal Høj Eksempler på bygninger Lagerhaller, landbrugsbygninger Boliger, skoler, administrationsbygninger, butikker Hospitaler, telefoncentraler, el-forsyning, edb-centraler, trafikstyringscentraler, centrallagre for elektronik Vi vil i kommende projekteringsanvisninger indarbejde muligheden for at graduere sikkerhedsniveauet for tagpaptage.

8 Side _ 13 Side _ 14 Nordic Seafood A/S Tagpappens æstetiske muligheder er mangfoldige og rig på variationer når det skal harmonere med farver, andre materialer og disses stoflighed Tagpappen opfylder samtidigt de mange udfordringer som et moderne tag byder på i forhold til tæthed, afvanding, holdbarhed i forhold til tæt kystbeliggenhed og vejret i øvrigt. Dette også i form af velafprøvede konstruktionsopbygninger med vægt på blandt andet form og funktionalitet. På denne administrationsbygning er valgt et kulsort tagpaptag lavet med en 2 lags SBS listetækning med 90 cm mellem listerne. Taget harmonerer æstetisk meget fint med de grove sorte betonvægge og de sorte vinduer - for ikke at snakke om modspillet til de blanke zinkflader. artikel af Jens Erik Gram, arkitekt maa Bygherre: Nordic Seafood A/S Arkitekt: Tegnestuen Nord ApS Skagen Tagentreprise: Phønix Tag A/S

9 Side _ 15 Side _ 16 Ny fastgørelsesvejledning endelig klar TOR-anvisning 22.3 udkommer i september efter flere års arbejde med opdatering af dimensioneringsreglerne for fastgørelse af tagpap og tagisolering Af Tommy Bunch-Nielsen Sekretariatschef, Tagpapbranchens Oplysningsråd De nye dimensioneringsregler er baseret på de nye DS 409 Sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner og DS 410 Last på konstruktioner fra 1998, som trådte i kraft i DS 410 er baseret på egentlige konstruktioner og berører kun overfladisk beklædninger og tagdækninger. Det har derfor været nødvendigt at inddrage Eurocode 1 for at få det rette grundlag for fastlæggelse af belastninger. For konstruktioner anvendes normalt formfaktorer svarende til 10m 2, mens der for beklædninger anvendes formfaktorer svarende til 1m 2, idet lastfordelingen i beklædninger og tagdækninger er meget begrænset. De fire terrænklasser fra DS 410 er indført i reglerne og der tages ligeledes hensyn til de højere basisvindhastigheder i 25 km området langs den jyske vestkyst. Der er strammet op om kravene til dokumentation af fastgørelsessystemernes styrke. Der skal foreligge en prøvning, som dokumenterer styrken af det samlede system bestående af konkrete fastgørelsesbeslag kombineret med konkrete tagpapmaterialer. Samtidig harmoniseres sikkerheden svarende til de norske partialkoefficienter på materialer. Dokumentation af tagfastgørelser foregår normalt ved prøvning på Norsk Byggforskning, som udsteder prøvningsattester. Disse værdier kan nu anvendes direkte uden korrektion for danske sikkerhedsregler. Samlet set bliver antallet af fastgørelser i gennemsnit øget med ca. 25% som følge af de nye regler og vores tagpaptage bliver således mere sikre og i stand til at modstå kommende storme som følge af klimaændringer. De nye regler kan også anvendes for tagfolier og det må anbefales, at de nye regler anvendes både for tagpaptage og tage med tagfolier. Lufttæthed De nye lufttæthedskrav i BR 95 kan være svære at opfylde med en løst udlagt plastfolie som dampspærre og mekanisk fastgjort tagdækning Af Tommy Bunch-Nielsen Sekretariatschef, Tagpapbranchens Oplysningsråd Tagpapinddækning er ført op til kontakt med underpap (strimmel) Tagpapinddækning ført 200 mm ud på tagflade pe-folie er ført ind over tagpapinddækning med 200 mm overlæg profileret stålplade Løst udlagte plast- eller alu-folier som dampspærre i varme tage, vil have svært ved at opfylde de nye lufttæthedskrav. Løst udlagte folier anvendes i stigende omfang på både betondæk og ståldæk, men navnlig ståldækkene er problematisk. Varme tage udført på underlag af profilerede stålplader udføres typisk med en PEfolie udlagt 50 mm oppe i isoleringslaget. Plastfolien udlægges løst med overlæg på typisk 200 mm og tilsluttes til gennemføringer, ovenlys m.v. ved opbøjning og klemning med isoleringen. TOR har længe anbefalet at alle gennemføringer og ovenlys udføres med tagpap for at opnå tæthed og tilslutning til underpappen, men dette udføres desværre sjældent i praksis. Vi har konstateret, at disse løsninger med løst udlagt plastfolie har svært ved at opfylde de nye lufttæthedskrav. Dette skyldes dels utætheder i overlæg, tilslutninger og gennemføringer, men også skruerne, der går igennem folien fra de mekaniske fastgørelser, kan give problemer. Typisk sker der det, at skruerne griber fat i plastfolien og vrider denne med rundt. Det er derfor i dag TOR s anbefaling, at der i denne type tage anvendes en tagpap som dampspærre i form af en underpap som PF/X3000. Dette giver mulighed for at svejse overlæg og at udføre gennemføringer og tilslutninger med traditionelle tagpapløsninger, så der opnås en helt lufttæt dampspærre. Desuden vides, at tagpappen slutter tæt omkring skruerne og tagpappen vrider sig ikke, når de skrues i. Tagpapdampspærren skal af brandmæssige årsager placeres 50 mm oppe i isoleringslaget, således at underlaget er 50 mm mineraluld eller på underlag af 2 lag gipsplade med forskudte samlinger. I svømmehaller og lignende kan det underste isoleringslag evt. udføres af celleglas for at opnå endnu større sikkerhed for tæthed.

10 Side _ 17 Side _ 18 Tagpap på tagelementer under Træelementkontrollen Anvisningerne for fabrikspålagt undertag på tagelementer, som de er beskrevet i TOR-anvisning 23 fra august 2004 har givet anledning til en del debat mellem Træelementforeningen og TOR artikel af Tommy Bunch-Nielsen, Sekretariatschef Det er specielt reglerne for frilægning omkring krydsfinersamlinger og elementsamlinger, som har voldt problemer. På grundlag af de fremkomne kommentarer har TOR besluttet, at ændre anvisninger som følger: Hvis der anvendes en fabrikspålagt PF/X 3000 underpap, kan denne fuldsvejses til krydsfineroversiden uden frilægning af krydsfinersamlinger. Frilægning af elementernes sidesamlinger kan udelades, hvis der strimles med en PF/X3000 SBS strimmel over sidesamlingerne. Endesamlingerne på elementerne skal fortsat udføres med en frilægning over samlestykket som vist i TOR 23. Dette er en simplifikation af reglerne, men det er så en forudsætning, at der anvendes en PF/X3000 som fabrikspålagt underpap på tagelementerne. Fabriksfremstillede elementer fra Træelementforeningen har stadig en fordel i forhold til de normale specifikationer, idet der kan anvendes en PF/X3000 i alle situationer og ikke en PF/X3000 SBS som i visse tilfælde ville være kravet, hvis taget var udført på stedet. Brandmæssigt er der stadig problemer med at blande fabrikater på over- og underpap, idet der ikke foreligger krydsgodkendelser/afprøvninger. Der skal derfor anvendes samme fabrikat af underpap, som der senere vil blive anvendt som overpap. Dette må sikres i det enkelte projekt, idet der ellers ikke er den krævede brandtekniske dokumentation for klasse T tagdækning, B roof (t2). Samlet set er løsningen på elementer derfor nu en underpap som PF/X3000, strimling med PF/X3000 SBS og overpap af PF/X5000 SBS af samme fabrikat som underpap.