Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt

Transkript

1 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde og forskning, bachelorprojekt DEN SORTE BOKS Hvis man ser virksomheden som en sort boks, så kommer der nogle stakkels kvinder ind af den ene ende og nogle glade kvinder ud af den anden. Men hvad sker der inde i boksen? Uddannelse: Ergoterapeutuddannelsen Hold: Ergo09A Dato: Juni 2012 Antal sider: 66 Antal tegn: Forfattere: Anne Marie R. Larsen Eva de Neergaard Schmidt Sofie Kristiansen Metode vejleder: Inge Degn Johansen Denne opgave er udarbejdet af studerende på PH Metropol. Den foreligger ukommenteret fra uddannelsens side og er således egne synspunkter. Denne opgave - eller dele heraf- må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse. 1

2 Abstrakt Den sorte boks Forfattere: Eva N. Schmidt, Anne Marie R. Larsen og Sofie Kristiansen Metodevejleder: Inge D. Johansson Faglige vejleder: Kim Johansen Ergoterapeutuddannelsen, Professionshøjskolen Metropol, København Bachelorprojekt: Juni Kontaktmail: Baggrund: Etniske minoritetskvinder har en af de laveste erhvervsfrekvenser i Danmark, på trods af at have lyst og behov for at være selvforsørgende. Feltet har stor politisk opmærksomhed og en række lovgivningsinitiativer er rettet mod at øge erhvervsfrekvensen blandt etniske minoriteter. Flere socialøkonomiske virksomheder i Danmark tilbyder forløb med det formål at øge deres arbejdsmarkedsparathed. Der findes mangelfuld dokumentation for, i hvilken udstrækning virksomhederne lever op til formålet. Formål: At undersøge, hvordan socialøkonomiske virksomheder er med til at øge etniske minoritetskvinders arbejdsmarkedsparathed, så de kan komme ud på det danske arbejdsmarked og blive selvforsørgende. Metode og materiale: Undersøgelsens metode bygger på fem individuelle semistrukturerede interviews med henholdsvis to ledere og tre medarbejdere fra de socialøkonomiske virksomheder Place de Blue og I Tråd med Verden. Resultater: De to socialøkonomiske virksomheder formår at opkvalificere kvindernes kompetencer inden for håndarbejdsfaget. De forbedrer deres danskkundskaber og øger deres kendskab til vilkårene på det danske arbejdsmarked. Desuden bedrer virksomhederne kvindernes selvværd, arbejdsmotivation og forbedrer deres sociale kompetencer. Konklusion: Projektet på de socialøkonomiske virksomheder synes at øge kvindernes arbejdsmarkedsparathed ved at skabe muligheder for at udvikle deres erhvervsrelevante kompetencer, øge deres selvværd og motivation for at arbejde. Nøgleord: Socialøkonomisk virksomhed, etniske minoritetskvinder, arbejdsmarkedsparathed, Model Of Human Occupation, Empowerment. Antal tegn:

3 Abstract The black box Authors: Eva N. Schmidt, Anne Marie R. Larsen and Sofie Kristiansen. Method advisor: Inge D. Johansson Professional advisor: Kim Johansen Metropolitan University College, Faculty of occupational therapy, Copenhagen. Bachelor degree project: June Contact info: mail: Introduction: Ethnic minority women have one of the lowest work participation rates in Denmark, even though they both want and need to be self-supporting. The field has major political attention and several legislative initiatives directed at increasing the work participation rate among ethnic minorities. Several social economic enterprises in Denmark provide courses with the purpose of increasing their occupational readiness. There is a lack of documentation regarding how well the enterprises live up to their purpose. Purpose: To examine how social economy enterprises assist in increasing the ethnic minority women s occupational readiness, so they can attend the Danish labour force and become selfdependence. Method and material: The method of this bachelor degree project is derived from five individual interviews with two leaders and three workers from the two social economy enterprises called Place de Blue and I Tråd med Verden. Results: The two social economy enterprises improve the women s handcrafting skills. They develop their Danish language skills and increase their knowledge of the conditions of Danish labour. Furthermore the enterprises improve the women s self-esteem, work motivation and improve their social skills. Conclusion: The project on the two social economy enterprises seem to increase the women s occupational readiness by creating opportunities for developing work-related skills, increasing their knowledge of Danish labour and improving their self-esteem and work motivation. Keywords: Social economy enterprise, ethnic minority women, occupational readiness, Model Of Human Occupation, Empowerment. Characters:

4 Indholdsfortegnelse FORORD... 7 OPGAVENS 1. DEL PROBLEMBAGGRUND SOCIALØKONOMISKE VIRKSOMHEDER FORMÅL MED VORES UNDERSØGELSE PROBLEMFORMULERING PROBLEMANALYSE FORFORSTÅELSE OPGAVENS 2. DEL TEORI MARGINALISERING THE MODEL OF HUMAN OCCUPATION EMPOWERMENT METODEAFSNIT DESIGN MATERIALE Litteratursøgning DATAINDSAMLING DATABEARBEJDNING PRÆSENTATION AF INFORMANTERNE VIRKSOMHEDSBESKRIVELSE BESKRIVELSE AF KVINDERNE RESULTATER MEDARBEJDERNES TILGANG TIL KVINDERNE Tager udgangspunkt i den enkelte Kulturelle forskelle Virksomheden som et fredet sted Øge selvtillid og styrke selvstændighed Tilpasning af aktiviteterne

5 10.2 OPKVALIFICERING AF KOMPETENCER I FORHOLD TIL AT VARETAGE ARBEJDE Sociale kompetencer Kommunikations kompetencer Systemkompetencer Håndværksmæssige kompetencer POSITIVE UDKOM AF PROJEKTET Kvindernes motivation for at arbejde Arbejdet heler Kvinderne blomstrer Kvindernes syn på arbejde RESULTAT OPSUMMERING DISKUSSION AF RESULTATER MARGINALISERING MOHO Viljesubsystem Vanesubsystem Udførselssubsystem EMPOWERMENT DISKUSSION AF METODE DESIGN OG MATERIALE DATAINDSAMLING OG - BEARBEJDNING DISKUSSION AF TEORI KONKLUSION PERSPEKTIVERING FORMIDLINGSOVERVEJELSER BIBLIOGRAFI BILAG A: INFORMATIONSBREV BILAG B: RETNINGSLINJER FOR TRANSSKRIBERING BILAG C: MATRICE... FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE DEFINERET. BILAG D: INTERVIEWGUIDE VIRKSOMHEDEN OG INFORMANTEN

6 VIL DU FORTÆLLE OM DIN PROFESSIONELLE BAGGRUND? FINDE UD AF OM DER BENYTTES SPECIFIKKE FAGLIGE KOMPETENCER, VIDEN OG TEORIER PÅ VIRKSOMHEDEN KVINDERNE BILAG E: INTERVIEWGUIDE TIL TIDLIGERE DELTAGER

7 Forord Dette bachelorprojekt er udarbejdet af studerende på ergoterapeutuddannelsen København, Professionshøjskolen Metropol. Projektet er et resultat af samarbejdet mellem gruppens medlemmer. Begge gruppemedlemmer er ansvarlige for udarbejdelsen af projektet og det samlede indhold. Vi vil rette en stor tak til de mennesker, som stillede op til interview og gav os lov til at få indblik i deres arbejde på Place de Bleu og på I Tråd med Verden. Uden dem og deres tid havde vi ikke kunnet gennemføre dette arbejde. Vi vil også rette en særlig tak til de personer, der har bidraget til dette Bachelor projekt med kritik og respons. Her skal især nævnes Anne Kristiansen, Birk Mygind Grønfeldt, Inge Bjerregaard, Martin Dalsgaard Christensen, Vivian Grønfeldt, Samuel Brüning Larsen, Kim Johansen, samt vores vejleder Inge Degn Johansson. København den 1. Juni 2012 Eva De Neergaard Schmidt Sofie Kristiansen Anne Marie Røjkær Larsen 7

8 Afsnit Abstrakt Problembaggrund Formål med vores undersøgelse Problemformulering Forforståelse Teori Metodeafsnit Præsentation af informanter Virksomhedsbeskrivelse Beskrivelse af kvinderne Resultater Resultatopsummering Diskussion af resultater - Marginalisering Diskussion af resultater - MOHO Diskussion af resultater - Empowerment Diskussion af metode Diskussion af teori Ansvarlige Sofie Kristiansen Eva de Neergaard Schmidt, Anne Marie R. Larsen, Sofie Kristiansen Sofie Kristiansen Eva de Neergaard Schmidt Sofie Kristiansen Anne Marie R. Larsen Eva de Neergaard Schmidt Eva de Neergaard Schmidt, Anne Marie R. Larsen, Sofie Kristiansen Sofie Kristiansen Anne Marie R. Larsen Eva de Neergaard Schmidt Eva de Neergaard Schmidt Anne Marie R. Larsen Konklusion Eva de Neergaard Schmidt, Anne Marie R. Larsen, Sofie Kristiansen Perspektivering Eva de Neergaard Schmidt, Anne Marie R. Larsen, Sofie Kristiansen Formidlingsovervejelser Eva de Neergaard Schmidt, Anne Marie R. Larsen, Sofie Kristiansen 8

9 Opgavens 1. del 1. Problembaggrund Undersøgelser viser, at der i mange vestlige kulturer er problemer med arbejdsløshed blandt etniske minoriteter. En af undersøgelserne, der er foretaget i England, viser at kun 60 % af befolkningens etniske minoriteter er aktiveret i arbejde sammenlignet med resten af befolkningen, hvor 74 % er aktiveret (DEPARTMENT FOR WORK AND PENSIONS, 2008). I en undersøgelse fra Canada ses det, at særligt de etniske minoritetskvinder har problemer med at få arbejde trods deres lyst og behov for at arbejde og tjene penge (Immigrant Women's Centre, u.å). Undersøgelsen nævner sprogbarrierer og manglende erhvervserfaring, som nogle af forklaringerne på kvinderne bliver afvist på arbejdsmarkedet. (Immigrant Women's Centre, u.å). I den sammenhæng er der blevet etableret flere organisationer i Canada for etniske minoritetskvinder. Immigrant Women s Centre er en af organisationerne, der har til formål at hjælpe etniske minoritetskvinder til at skabe en fremtid i landet, bl.a. ved at udvikle deres kompetencer til at finde og håndtere et arbejde (Immigrant Women's Centre, u.å). En anden organisation i Canada kaldet Focus for Ethnic Women, har etableret et 12 ugers projekt ved navn Investing in Women s Future s. Projektet har til formål at hjælpe indvandrere og etniske minoritetskvinder til at være økonomisk selvforsørgende, bl.a. gennem industriel syningsuddannelse, edb-undervisning og individuel rådgivning. Dette hjælper til at udvikle kvindernes erhvervskompetencer og øger deres arbejdsmarkedsparathed (Focus for ethnic women, 2012). I Danmark i 2011 udgjorde indvandrere og efterkommere 10,1 % af befolkningen. I Region Hovedstaden ligger tallet på 16 % af befolkningen (Danmarks statistik, 2011). Beskæftigelsesfrekvensen for årige ikke-vestlige indvandrere viser, at den er klart under niveauet for personer med dansk oprindelse. Statikken viser yderligere, at de ikke-vestlige indvandrerkvinder har lavere beskæftigelsesfrekvens end mandlige ikke-vestlige indvandrere. I 2010 var beskæftigelsesfrekvensen i aldersgruppen år blandt indvandrerkvinder på 45 %, hvor den blandt kvinder af dansk oprindelse i samme aldersgruppe var på 73 % (Danmarks statistik, 2011). ALS Research foretog i 2008 en kvalitativ undersøgelse i Københavns kommune. Københavns kommune ønskede at få adgang til og indblik i etniske minoritetskvinders beskrivelser af deres 9

10 hverdagssituation og samfundsposition, samt af deres oplevelser og erfaringer med kommunen og dens tilbud (Asserhøj, Hansen, & Thomsen, 2008). Undersøgelsens overordnede formål var at kortlægge den sociale isolation og marginalisering blandt kvinder med anden etnisk baggrund. Ifølge rapporten konkluderes det, at alle kvinderne i undersøgelsen er minoriteter i et samfund og et system, som de føler sig uforstående i og uforstående overfor. De har en oplevelse af ikke at have viden om samfundet og ikke at have kontrol over eget liv. I forbindelse med undersøgelsen af kvindernes beskæftigelse, konkluderer rapporten, at kvindernes barrierer på det samfundsmæssige plan handler om urealistiske krav og forventninger fra samfundet. Der er manglende rummelighed og fleksibilitet i beskæftigelsestilbuddene samt manglende inddragelse og anerkendelse af de sociale problemstillinger, der kommer frem i vurderingen af kvindernes arbejdsevne. Derudover er der manglende imødekommelse af kvindernes egne ønsker og behov (Asserhøj, Hansen, & Thomsen, 2008). I 1996 satte den daværende regering fokus på at intensivere forebyggende arbejdsmiljøindsats, med handlingsprogrammet Rent arbejdsmiljø år 2005 (Arbejdstilsynet, 2005). Et af de initiativer, der blev opprioriteret, var det rummelige arbejdsmarked. Formålet med det rummelige arbejdsmarked er, at arbejdspladserne skal indeholde en større fleksibilitet for at forebygge, at medarbejderne udstødes, samt at fastholde medarbejdere og fremme integrationen af mennesker med nedsat arbejdsevne. Det er ønsket, at virksomhederne skal påtage sig et større ansvar for at gøre arbejdspladserne i stand til, at rumme så mange personer som muligt uanset arbejdsevne, kvalifikationer, alder, køn, etnisk baggrund eller andet. På den måde forebygges marginalisering og stigmatisering, og integration fremmes. Intentionerne er at gavne den enkelte medarbejder samtidig med, at det gavner virksomhederne. Nogle mennesker med nedsat arbejdsevne ønsker udfordrende og givende job, ud fra de ressourcer, de har. De ønsker at blive accepteret for det de kan. En del virksomheder i Danmark udnytter allerede initiativerne i det rummelige arbejdsmarked (Thurgood, 1999). 1.1 Socialøkonomiske virksomheder Socialøkonomiske virksomheder defineres som virksomheder, der arbejder efter et socialt, sundhedsmæssigt eller miljømæssigt formål (Andersen, Bager, & Hulgård, 2009) Virksomhederne er organisatorisk uafhængig af den offentlige sektor. Formålet med virksomhederne kan f.eks. være, at hjælpe eller beskæftige udsatte grupper eller fremme uddannelse, sundhed eller miljø (Petersen, Ellis, & Maxwell, 2008). 10

11 Virksomhederne arbejder for at skabe en øget social værdi, men det betyder ikke, at den økonomiske værdi er irrelevant. Den økonomiske værdi er derimod forudsætningen for, at den sociale værdiskabelse lykkes gennem den reinvestering, der sker i virksomhederne og formålet. Socialøkonomiske virksomheder kan opdeles i to typer. Den ene type, hvor man direkte gavner sagen i sig selv, dvs. direkte arbejder for eller med sin målgruppe, som f.eks. ansatte og den anden type, hvor man tjener penge til at hjælper en bestemt målgruppe og gavner en sag (Andersen, Bager, & Hulgård, 2009). Arbejdspladsen på de socialøkonomiske virksomheder indrettes efter de medarbejdere der er ansat og tager konkret udgangspunkt i de kompetencer og ressourcer de har og derudfra vælges produkt og produktionen tilrettelægges. Ifølge Hulgård fungerer de socialøkonomiske virksomheder som en rugekasse for udvikling af nye løsninger og idéer. Der er den, fordi de aktivitet inddrager medarbejderne og tager udgangspunkt i deres behov, ressourcer og kompetencer (Andersen, Bager, & Hulgård, 2009). Place de Bleu (PDB) og I Tråd med Verden (ITMV) er to socialøkonomiske virksomheder i hhv. Kbh. og Ishøj, der fungerer som systuer for primært etniske minoritetskvinder (Om Place de Blau, u.å); (ITMV, u.å). Kvinderne har begrænset eller ingen tilknytning til arbejdsmarkedet, typisk i matchgruppe 2 og 3, ligesom de er på kontanthjælp eller anden overførselsindkomster. En matchgruppe betegner indplacering af en persons muligheder på arbejdsmarkedet og omfatter tre grupper, hvor gruppe 2 og 3 er de mest begrænsede ift. beskæftigelse (Arbejdsmarkedsstyrrelsen, 2009). Den konkrete anledning for etableringen af virksomhederne var, at flere etniske minoritetskvinder mistede eller var i risiko for at miste deres kontanthjælp. Dette fordi de ikke var i stand til at opfylde det daværende krav i Lov om aktiv socialpolitik vedrørende 450 timers ustøttet og ordinær beskæftigelse inden for to år (Om Place de Blau, u.å). Siden hen er reglen blevet ændret til 225 timer på et år. Dette skete på baggrund af den daværende regerings forslag om, at forbedre forholdene i ghettoområderne og styrke integrationen. Forslaget omhandlede en fælles ghettostrategi, der bl.a. skulle få personer væk fra passiv forsørgelse på offentlige ydelser. Formålet hermed er at sikre en mere kontinuerlig tilknytning til arbejdsmarkedet (Støjberg, 2011). Virksomhederne tilbyder kvinderne et projektforløb, hvor målet er, at kvinderne skal deltage timer om ugen. Hvor meget de i praksis arbejder, afhænger af deres helbred, ressourcer og livssituation. Den overordnede forretningsidé er at forene etnisk håndarbejde og udsmykning med skandinavisk design. Her tilbydes etniske minoritetskvinder opkvalificering indenfor syning og 11

12 andre håndarbejdsteknikker i form af strik, hækling og broderi. Kvinderne får endvidere undervisning i arbejdsmarkedsdansk. Nogle af kvinderne får tilbudt praktikplads eller fleksjob efter projektet. Formålet er at skabe en ny og fleksibel arbejdsplads, samt at fokusere på at forbedre kvindernes livssituation og sikre dem en plads på arbejdsmarkedet. Desuden ønskes det at styrke kvindernes arbejdsmarkedsparathed og give dem en meningsfyldt hverdag, forbedre deres sociale kompetencer samt styrke selvtillid og selvværd, hvilket kan give motivation til at forbedre egen livssituation (ITMV, u.å); (Om Place de Blau, u.å). Kvinder fra etniske minoriteter har tydeligvis en lavere erhvervsfrekvens end både mænd fra etniske minoriteter og etnisk danske kvinder. Undersøgelser viser, at kvinderne både har lyst til og behov for at være selvforsørgende og at de ønsker at være en del af det danske arbejdsmarked, men kvinderne oplever en række barrierer. Feltet har stor politisk opmærksomhed og en række lovgivningsinitiativer rettet mod at øge integration bl.a. ved hjælp af øget erhvervsfrekvens blandt etniske minoriteter. Flere socialøkonomiske virksomheder tilbyder kurser og forløb med det formål at imødekomme både samfundets krav om og kvindernes ønsker om sproglige, kulturelle og erhvervsmæssige kompetencer og dermed øge kvindernes arbejdsmarkedsparathed. Der er imidlertid ikke meget dokumentation for i hvilken udstrækning virksomhederne lever op til deres egne formål og ambitioner på kvindernes vegne. Det vil vi gerne være med til at henlede opmærksomheden på og komme med et bud på i denne opgave. 2. Formål med vores undersøgelse Formålet med vores undersøgelse er at undersøge, hvordan socialøkonomiske virksomheder er med til at øge etniske minoritetskvinders arbejdsmarkedsparathed, så de kan komme ud på det danske arbejdsmarked og blive selvforsørgende. 3. Problemformulering Med udgangspunkt i vores problembaggrund og formålet med vores undersøgelse, har vi valgt at tage udgangspunkt i de to socialøkonomiske virksomheder PDB og ITMV, da disse, med deres succesrate, kan højne værdien i vores undersøgelse. I den sammenhæng har vi udarbejdet følgende problemformulering: 12

13 Hvordan medvirker de to socialøkonomiske virksomheder til at øge de etniske minoritetskvinders arbejdsmarkedsparathed, så de kan komme ud på det danske arbejdsmarked og blive selvforsørgende? 3.1 Problemanalyse I det nedenstående vil vi definere udvalgte begreber fra problemformuleringen, for at sikre en entydig forståelse af den. Socialøkonomiske virksomheder Her menes PDB og ITMV, som er beskrevet i problembaggrunden. Etniske minoritetskvinder Her menes deltagerne på projekterne PDB og ITMV. Arbejdsmarkedsparathed At være opkvalificeret inden for håndarbejdsfaget, have forbedret danskkundskaber, øget kendskab til vilkårene på det danske arbejdsmarked og øget selvværd, større motivation og forbedret sociale kompetencer (Newinsight, 2011). 4. Forforståelse Da vi indledte vores projektarbejde, gjorde vi os bevidste om vores forforståelse ved at dokumentere vores refleksioner i logbog og diskutere vores tanker. Vi forventede, at kvinderne gennem projektetforløbet hos PDB havde fået kompetencer ift. deres arbejdsmarkedsparathed og fået forbedret livskvalitet. Forforståelsen har haft betydning for vores motivation for at igangsætte undersøgelsen. Vi er bevidste om, at vores forforståelse har betydning for vores undersøgelse. 13

14 Opgavens 2. del Med henblik på at besvare ovenstående problemformulering, vil vi i opgavens anden del, med udgangspunkt i vores empiri, inddrage udvalgt teori. Den udvalgte teori har til formål at afdække; hvad der hindrer de etniske minoritetskvinder i at komme ud på det danske arbejdsmarked, hvorfor og hvordan kvindernes arbejdsmarkedsparathed øges og slutteligt, hvordan kvinderne får magt over eget liv. 5. Teori I følgende afsnit vil vi kort præsentere og argumentere for de teorier, vi benytter som teoretiskramme i opgaven. 5.1 Marginalisering I vores opgave har vi benyttet Møller & Larsens teori om marginalisering fra en socialpolitisk synsvinkel, samt Larsen & Mortensens teori om marginalisering til at redegøre for kvindernes situation. Eftersom opgavens hovedfokus er at undersøge, hvordan virksomhederne er med til at øge kvindernes arbejdsmarkedsparathed, er det nødvendigt at kortlægge, hvilke begrænsninger der kendetegner kvindernes situation og påvirker deres arbejdsmarkedsparathed. Marginalisering betegner en social tilstand, hvor den marginaliserede befinder sig i yderkanten af det, der er normalt eller gængs i et givent samfund (Møller & Larsen, 2011). Når man taler om marginalisering overordnet, er der tale om forskellige årsager. Her nævnes bl.a.; lav eller ingen uddannelse, socialafvigelser, sygdom, alder eller mangel på sociale kontakter og familienetværk (Møller & Larsen, 2011). I forbindelse med marginaliseringsbegrebet nævnes arbejdsmarkedsmarginalisering (Møller & Larsen, 2011). Arbejdsmarkedsmarginalisering opstår på baggrund af en stigning af de fysiske og psykiske belastninger i arbejdet og af kvalifikationskravene til arbejderne. Særligt kravene om omstillingsparathed, at lære nye funktioner og nye jobs, at kunne samarbejde, kommunikere og identificere sig med virksomheden, er stigende (Møller & Larsen, 2011). Eksklusion benyttes hos personer, som er marginaliseret på flere områder og som kun har små chancer for at komme ud af situationen. Områderne kan f.eks. være; et svagt netværk, dårlig 14

15 økonomi, dårlige boligforhold, samt ingen eller ringe deltagelse i politiske, religiøse eller kulturelle aktiviteter (Møller & Larsen, 2011). Begrebet inklusion omhandler modsat eksklusion en person eller gruppe, der har en rolle og anerkendes som deltager i et socialt system (Møller & Larsen, 2011). Det skal dog siges, at en person ikke udelukkende kan være ekskluderet eller inkluderet, men kan være mere eller mindre inkluderet og ekskluderet (Møller & Larsen, 2011). 5.2 The Model Of Human Occupation Model Of Human Occupation (MOHO) er en begrebsmæssig praksismodel skrevet af amerikaneren Gary Kielhofner og anvendes af ergoterapeuter i forbindelse med forståelsen af menneskelig aktivitet (Kielhofner, 2010). I vores opgave har vi benyttet teorien under udarbejdelse af vores interviewguide. Her tog vi udgangspunkt i informanternes oplevelse af kvindernes handleevne, roller, værdier, interesser og motivation for aktivitet. Endvidere har vi benyttet teorien i diskussionen af resultater til at uddybe hvilke elementer, der er med til at gøre kvinderne parate til arbejdsmarkedet, samt hvordan virksomhederne bidrager til dette. I Kielhofners bog Ergoterapi- det begrebsmæssige grundlag illustreres hans model MOHO (Kielhofner, 2001). Denne forsøger at redegøre for menneskets motivation, udførelse og organisering af aktiviteter i hverdagen. Menneskets aktivitetsadfærd ses i menneskets rutiner og livsstil, og influeres af omgivelserne. Ifølge Kielhofner er mennesket organiseret af tre subsystemer; Viljesubsystem, Vanesubsystem og Udførelsessubsystem. Disse tre systemer motiverer, organiserer og muliggør aktivitetsudøvelse, og bidrager til aktivitetsadfærd (Kielhofner, 2001). (Kielhofner, Ergoterapi - det begrebsmæssige grundlag (2. udgave), 2001)) 15

16 Vi har valgt at tage udgangspunkt i modellen, for at belyse, hvordan kvindernes deltagelse i projektet har påvirket deres aktivitetsadfærd og derved deres arbejdsmarkedsparathed. I det nedenstående redegøres for hver subsystem ud fra teorien. Viljesubsystem opstår af et behov for aktivitet og er sammensat af oplevede handleevne, der indebærer overbevisninger og følelser vedrørende ens kapacitet og kontrol. Derudover omfatter systemet værdier, dvs. det man finder vigtigt og meningsfuldt at lave, og interesser. Systemet forudser, vælger, oplever og fortolker daglig aktivitet (Kielhofner, 2001). Vanesubsystem er sammensat af vaner, som indebærer automatiserede rutiner, og internaliserede roller, som indebærer, at man opnår fornemmelse af sine forbindelser til andre og den forventede adfærd. Subsystemet påvirker det daglige aktivitetsmønster (Kielhofner, 2001). Udførelsessubsystem er sammensat af færdigheder i motorik, processer og kommunikation/interaktion, der stammer fra kommunikationen mellem systemet og omgivelserne (Kielhofner, 2001). Aktivitetsadfærd kan ifølge Kielhofner ses i rutinerne og livsstilen. Adfærden påvirkes af omgivelserne gennem de tre subsystemer (Kielhofner, 2001). Omgivelserne drejer sig om de sociale og fysiske omgivelser, som påvirker aktivitetsadfærden gennem subsystemerne på to måder; Ved at tilbyde eller give muligheder for aktivitetsudøvelse og ved at stille krav til bestemt adfærd (Kielhofner, 2001). 5.3 Empowerment Som teoretisk referenceramme benytter vi empowerment, som er udviklet i USA, Canada og England (Brok & Andersen, 2007). I dette projekt tager vi udgangspunkt i begrebet i forhold til individet, som handler om at ændre individets selvbillede. Dette ved at få selvværd, tillid, motivation og tro på egne ressourcer. Empowerment tilgangen handler om, at individet ved opnåelse af øget handlekompetence bliver i stand til at tage magten over eget liv (Brok & Andersen, 2007). Vi vil anvende empowerment for at tydeliggøre hvordan virksomhederne styrker kvindernes kontrol over eget liv, ved bl.a. at øge kvindernes arbejdsmarkedsparathed. Det er en brugbar strategi, fordi den er velegnet til 16

17 undertrykkede og udstødte grupper og individer, som befinder sig i en midlertidig situation, hvor de har brug for støtte (Brok & Andersen, 2007) Ved hjælp af empowerment får individet indsigt i egne livsbetingelser og hvilke muligheder, der findes for at ændre dem. Belastende faktorer i individets liv kan resultere i magtesløshed eller følelsen af magtesløshed (Brok & Andersen, 2007). Magtesløshed er en oplevelse af manglende kontrol over eget liv og det ikke at kunne modvirke det undertrykkende, der bevirker afmagt. Dette kan føre til sygdom og/eller forværring i sociale tilknytninger (Brok & Andersen, 2007). I modellen Magtesløshed udviklet af Andersen (2007) ses det, hvordan oplevelsen af magtesløshed påvirker individet, gruppen og lokalsamfundet på de økonomiske, fysiske, psykiske og sociale dimensioner (Brok & Andersen, 2007). I nedenstående model illustreres individet, som vi tager udgangspunkt i. Økonomisk Fysisk Psykisk Socialt Individ Dårlige økonomiske vilkår, løs tilknytning til arbejdsmarkedet. Sygdom, ringe trivsel, dårlig form, stress, psykosomatiske lidelser. Lavt selvværd, mangel på kontrol, opgivenhed, tilpasning. Lille netværk, få sociale kompetencer, udgrænsning fra sociale arenaer. Magtesløshed af Andersen (2007). Empowerment kan anvendes til at bekæmpe magtløshed ved at fokusere på, at individet skal forbedre sin handlekompetence. Denne udvikles gennem sociale relationer, hvor der kan skabes netværk og erfaringer (Brok & Andersen, 2007). Empowerment er et mål, men også en proces, hvor individet gennem aktiv deltagelse arbejder på forandring. I processen skabes der viden, indsigt, kompetencer og læring til at håndtere situationer anderledes end før processen (Brok & Andersen, 2007). Empowerment benytter i høj grad brugerinddragelse, da den tager udgangspunkt i individets egne behov og ønsker. Den professionelle skal fungere som en samarbejdspartner, der støtter udviklingen og hjælper individet til at gennemføre de forandringer, som denne ønsker i sit liv. Udgangspunktet i arbejdet er at tage afsæt i brugerens ressourcer frem for begrænsninger (Brok & Andersen, 2007). 17

18 6. Metodeafsnit I det følgende afsnit vil vi redegøre for valg af design, materiale samt indsamling og bearbejdning af data. Dette med udgangspunkt i vores problemformulering. 6.1 Design Denne opgave er baseret på et kvalitativt forskningsdesign, da formålet er at beskrive hvordan virksomhederne øger de etniske minoritetskvinders arbejdsmarkedsparathed. Empirien blev indsamlet gennem fem individuelle semistrukturerede interviews. Formålet med de semistrukturerede interviews er at indhente beskrivelser af informantens livsverden ift. at fortolke betydningen af de skildrede fænomener (Kvale & Brinkmann, 2009). I denne interviewform er der en vis fleksibilitet, idet ændringer i rækkefølgen og formuleringerne af spørgsmålene sker undervejs, så intervieweren kan spørge ind til de specifikke emner, der er interessant for undersøgelsen (Kvale & Brinkmann, 2009). 6.2 Materiale I det næste afsnit vil vi redegøre for vores fremgangsmåde og indledningsvis beskrive opgavens videnskabsteoretiske grundlag. Efterfølgende vil vi fortælle om, hvordan vi indsamlede litteratur og udvalgte vores informanter Videnskabsteoretisk grundlag Den præsenterede problemformulering dannede ramme for valget af kvalitativ metode, da vi ønskede at forstå og beskrive bestemte temaer i informanternes oplevelser af deres livsverden. Vores undersøgelse blev baseret på den fænomenologiske tilgang, fordi vi ville forstå de sociale fænomener i informanternes eget perspektiv og beskrive verden, som de opfatter den. Den fænomenologiske metode søger at beskrive den menneskelige bevidsthed og erfaring. I fænomenologien foretages der analyser af genstandene, som de fremtræder for tilskueren. Fænomenologien beskæftiger sig med beskrivelser og analyser af de grundlæggende træk ved subjektiviteten og derved subjektet indflydelse på det videnskabelige resultat (Vallgårda & Koch, 2011). 18

19 6.2.2 Litteratursøgning Vi har i løbet af vores projektarbejde søgt relevant teori og videnskabelige artikler. Vi har benyttet forskellige søgemetoder; kædesøgning, systematisk søgning og bevidst tilfældig søgning (Riencker & Jørgensen, 2011). Vi har valgt metoden efter, hvor vi var i opgaveprocessen, samt efter hvilken metode der virkede relevant ift. det vi søgte. I følgende søgeeksempel har vi benyttet søgemetoden systematisk søgning. Emne Målgruppe Helbred Problem Aktivitet Søgning i Pubmed Ethnic group [MeSH] Ethnic minority Health [MeSH] Personal satisfaction [MeSH] Well-being Assimilation Acculturation [MeSH] Integration Separation Marginalization Work Employment [MeSH] Human activity [MeSH] Ovenstående figur viser et eksempel på en søgematrix omhandlende marginalisering. Vandret er søgningerne kombineret med AND og lodret, indenfor cellerne er de kombineret med OR Udvælgelse af informanter Vi vil i dette afsnit beskrive udvælgelseskriterierne for valg af informanter, samt hvordan vi kontaktede dem. Da vi ud fra vores problemformulering har taget udgangspunkt i PDB s evalueringsrapport, vil vi gerne undersøge, hvordan den socialøkonomiske virksomhed øger de etniske minoritetskvinder arbejdsmarkedsparathed. For at undersøge opgavens formål, fandt vi det relevant at interviewe både medarbejderne og nogle af deltagerne i projektet. På den baggrund tog vi kontakt til PDB for at høre om muligheden, dette gjorde vi via mail og mødte lederen af PDB til deres fernisering i Fields i marts. Lederen gav udtryk for, at hun af princip ikke tillader studerende at interviewe kvinderne. Dette fordi, at kvinderne er sårbare og nogle traumatiserede, samt ikke selv kan vurdere konsekvenserne af at blive interviewet. Vi forstod og accepterede lederens svar på vores forespørgsel omkring kvindernes deltagelse og opfattede svaret, som hendes etiske overvejelser. Endvidere ville interviewene med kvinderne kræve en tolk, da deres danskkundskaber er begrænsede. Men lederen og designerne fra PDB ville gerne deltage i interviewet. For at få flere informanter til at fortælle om deres oplevelser, søgte vi flere lignende virksomheder. Vi fandt ITMV og kontaktede 19

20 telefonisk lederen af virksomheden, som også arbejder med etniske minoritetskvinder. Her indvilligede virksomhedens medarbejdere i at deltage i undersøgelsen. Dette var lederen, en frivillig medarbejder og en tidligere projektdeltager, der nu er på løntilskud i virksomheden. Vi informerede informanterne både mundtligt og skriftligt gennem mail, for at sikre os, at informanterne var informeret om interviewets formål og gennemførelse inden interviewet (Bilag A). Inklusionskriterier - Medarbejdere ansat på PDB og ITMV - Tidligere deltagere på projektet - Har tid og lyst til at deltage Eksklusionskriterier - Medarbejdere på PDB og ITMV, som ikke indgår direkte produktionen f.eks. køkkenpersonale og vicevært. - Mindre end to mdr. tilknytning til projektet. 6.3 Dataindsamling I det følgende afsnit beskrives det, hvordan vi indsamlede data. Dataindsamlingsperioden for de fem semistrukturerede interviews forløb over en uge fra d. 19. april Interviewguide Vi udarbejdede spørgsmål og temaer til to interviewguides til henholdsvis medarbejderne og den tidligere projektdeltager. Vi startede med at lave interviewguiden til medarbejderne og med udgangspunkt i denne, udarbejdede vi interviewguiden til den tidligere projektdeltager. Dette fordi vi var interesserede i, hvilke personlige erfaringer hun havde gjort ved deltagelse i projektet. Vores interviewguides skulle strukturere interviewforløbene og blev bygget op omkring fem-seks temaer med interviewspørgsmål og uddybende spørgsmål. Til at udforme spørgsmålene tog vi udgangspunkt i bl.a. nogle af MOHO modellens begreber for at belyse, hvordan informanterne oplevede kvindernes handleevne. Ved at tage udgangspunkt i begreberne i guiden sikrede vi, at vi berørte de emner, som vi på forhånd vurderede, ville være interessante for at kunne besvare vores problemformulering. Ifølge Kvale (2009) skal man være opmærksom på, i udarbejdelsen af en 20

21 interviewguide, at stille åbne og let forståelige spørgsmål, samt udforme neutrale spørgsmål og undlade ledende spørgsmål (Kvale & Brinkmann, 2009). I udarbejdningen af vores interviewguides, var vi opmærksomme på dette. Ifølge Glasdam, skal man være bevidst om at undgå fagudtryk, så der ikke opstår usikkerhed omkring spørgsmålets betydning (Glasdam, 2011). Dette har vi taget højde for og har derfor undgået ergoterapeutiske fagudtryk i interviewguiden Pilotinterview Inden man udfører de endelige interviews, anbefaler Glasdam (2011), at man udfører en pilottest (Glasdam, 2011). Vi udførte pilotinterviewet med det formål at afprøve rækkefølgen og forståelsen af spørgsmålene samt undgå gentagelse. Derudover for at sikre os, at interviewet ikke varede mere end 60 minutter, og at vi opnåede fortrolighed med vores interviewguides. Efter pilotinterviewet evaluerede vi med personen og internt i gruppen. Pilotinterviewet medførte få ændringer i vores interviewguides i forhold til rækkefølgen af spørgsmålene og få spørgsmål blev slettet pga. gentagelser Interviewsituationen Ifølge Kvale skal man skabe tryghed omkring interviewet, så interviewpersonerne får lyst til at fortælle om deres oplevelser (Kvale & Brinkmann, 2009). Under interviewsituationen bør man udvise respekt og forståelse for, hvad informanten fortæller (Glasdam, 2011). Ud fra dette var vi opmærksomme på, at vi under interviewene skabte gode rammer for situationen, bl.a. ved at sørge for, at vi var fordelt rundt om bordet, så vi ikke alle tre gruppemedlemmer sad direkte overfor informanten. Vi var meget opmærksomme i interviewet med den tidligere projektdeltager, at udforme spørgsmålene tydeligt og forståeligt, så hun ikke oplevede at være krænket. Interviewene foregik på de to socialøkonomiske virksomheder. Inden interviewene havde de fået tilsendt en informationsmail omkring interviewets indhold og en samtykkeerklæring. Ved interviewene var interviewerens opgave at styre interviewet ud fra interviewguiden og derigennem få informanten til at fortælle om sine oplevelser. Intervieweren var den samme i de fem interviews, så personen derved blev fortrolig med interviewguiden. Co-intervieweren supplerede, hvis spørgsmålene skulle uddybes, omformuleres eller spørgsmål blev overset. Observatøren tog noter omkring gestikulering, hvis det havde indflydelse på forståelsen af svaret. Interviewene blev optaget med diktafonen for, at vi senere kunne transskribere interviewene og derved anvende empirien. For at sikre kvaliteten af interviewene ift. vores problemformulering, guidede intervieweren undervejs med spørgsmål, som ledte informanten tilbage i den rigtige retning. 21

22 Alle interviewene blev introduceret med en briefing, hvor der blev informeret om interviewets formål og situation, samt informeret om, at interviewet blev optaget på diktafon. Der blev yderligere spurgt om informanterne havde nogle spørgsmål inden interviewet. Kvale anbefaler, at man op følger briefingen med en briefing efter interviewet (Kvale & Brinkmann, 2009). Dette gjorde vi ved at spørge informanterne, om de havde flere kommentarer til interviewet, som vi ikke havde spurgt ind til Etiske overvejelser Gennem vores planlægning, indhentning og analyse af empirien er vi forpligtet til, ifølge Glasdam, at følge de etiske retningslinjer og juridiske love (Glasdam, 2011). Malterud (2011) beskriver, at den kvalitative metode indebærer mødet mellem mennesker, hvor elementer som normer og værdier udveksles. Derfor skal forskeren have kendskab til de etiske retningslinjer. I det følgende afsnit vil vi beskrive vores etiske overvejelser i forbindelse med interviewene. Vi har fra projektets begyndelse været meget opmærksomme på, at de etniske minoritetskvinder er sårbare. Vi har i forbindelse med personfølsomme data taget forbehold ved at interviewe medarbejderne i stedet for kvinderne. Vi oplevede ikke, at projektet skulle anmeldes til Datatilsynet, da vi indgik en aftale med de socialøkonomiske virksomheder om, at virksomhedernes navn gerne måtte nævnes. Inden interviewet blev informanterne, i overensstemmelse med Helsinki-deklarationens anvisninger, både mundtligt og skriftlig informeret om projektets formål og deres rettigheder. Derudover skal der indhentes informeret samtykke for at sikre informantens integritet og autonomi (Glasdam, 2011). Denne blev indhentet inden interviewets udførelse ved alle interviewene. Vi oplyste informanterne om, at de til enhver tid kunne trække sig fra interviewet og at deltagelsen i interviewet var frivilligt. Som studerende inden for sundhedsområdet er man omfattet af Forvaltningslovens regler om tavshedspligt (Glasdam, 2011). Dette blev informanterne informeret om, samt at transskriptionerne ville blive destrueret ved opgavens afslutning. Vi så ingen umiddelbare risici for informanterne ved deltagelsen i interviewet. Vi var ekstra opmærksomme på, om den tidligere projektdeltager blev følelsesmæssigt påvirket under interviewet. Hvis vi havde oplevet, at hun blev påvirket, ville vi have afbrudt interviewet. Vi afsluttede interviewene med at spørge informanterne om deres oplevelser af interviewsituationen for at samle op og afrunde. 22

23 6.4 Databearbejdning I følgende afsnit beskriver bearbejdningen af vores indsamlede materiale. Vi har transskriberet interviewsene, kategoriseret dem i temaer og udarbejdet en matrice. Formålet med bearbejdning er at få indgående kendskab til materialet (Kvale & Brinkmann, 2009) Transskription I det næste afsnit beskriver vi vores bearbejdning af de indsamlede data. Interviewene blev optaget på diktafon og efterfølgende transskriberet for at gøre empirien tilgængelig til analysen. Kvale (2009) anbefaler, at der udarbejdes retningslinjer for transskriptionen af interviewene for at sikre ensartethed og for at forbedre betingelserne for videre bearbejdning. Vi udarbejdede egne retningslinjer for at sikre sammenligneligheden i transskriptionerne af interviewene (Bilag B). Dette gav mulighed for bl.a. at undlade bekræftende lyde og gentagelser, som virkede meningsforstyrrende. Transskriberingerne blev udført af alle gruppemedlemmerne ud fra retningslinjerne. Interviewene blev transskriberet i deres fulde længde med undtagelse af briefingen, da denne blot indeholdt information om, hvordan interviewsituationen ville forløbe. Alle transskriberingerne blev yderligere læst og gennemlyttet af et andet gruppemedlem. Citater, som er benyttet i resultatafsnittet, har været til godkendelse hos informanterne, dette medførte få rettelser Analyse Til at bearbejde vores kvalitative empiri benyttede vi Malteruds (2011) systematiske tekstkondensering som analysemetode, der er en fortolkning af Giorgis fænomenologiske analyse. Igennem analysen har vi været datastyret, fordi vi har identificeret temaer under læsningen af transskriberingerne og ikke defineret dem på forhånd. Analysemetodens fremgangsmåde består af fire trin: helhedsindtryk, meningsbærende enheder, kondensering og sammenfatning (Malterud, 2011). Vi vil i det følgende beskrive vores arbejdsgang gennem de fire trin Helhedsindtryk I det første trin gennemlæste alle gruppemedlemmerne de fem transskriberede interviews for at skabe et overblik over vores data. Vi fandt frem til midlertidige temaer, som umiddelbart relaterende sig til vores problemformulering. Vi var bevidste om, at det var vigtigt at lægge vores forforståelse og teoretiske referenceramme til side, for at være åbne over for nye indtryk i vores materiale. Vi fandt følgende midlertidige syv temaer: projektdeltagernes baggrund, medarbejdernes baggrund, arbejdet med kursisterne, projektet, positivt udkomme af projektet, projektdeltagernes 23

24 barrierer og Danmark og hjemland. Disse temaer repræsenterede vores foreløbige ideer til at belyse vores problemformulering Meningsbærende enheder I andet trin af analysen organiserede vi empirien efter, hvad der havde relevans i forhold til vores problemformulering. Vi begyndte en systematisk gennemgang af al empirien for at identificere de meningsbærende enheder, der indeholdt viden om vores temaer. Ifølge Malterud (2011) kaldes dette kodning. I dette trin kiggede vi på vores forforståelse og teoretiske referenceramme for at frasortere irrelevant empiri. Det medførte at, nogle af temaerne blev omformuleret, fordi de var for indsnærede eller for brede. Vi valgte at gennemføre kodeprocessen ved at markere de meningsbærende enheder i empirien. Dette gjorde vi ved at give de fem informanter, hver deres farve, for at vi kunne se, hvor de stammede fra. Yderligere var der linjetal på alle transskriberingerne, så vi altid kunne vende tilbage til råmaterialet. Kodningen indebar en systematiske dekontekstualisering, hvor vi klippede de meningsbærende enheder ud og fordelte dem under temaerne i en foreløbig matrice på en tavle, hvilket gav os et visuelt overblik. Gennem dette trin gik vi jævnligt tilbage i råmaterialet for sikre, at vi havde de relevante meningsbærende enheder med. Herefter lavede vi en matrice på computeren for at organisere vores meningsbærende enheder, så vi kunne se, hvordan hver informant bidrog til koderne Kondensering I tredje trin kondenserede vi systematisk indholdet i de meningsbærende enheder, som var identificeret i forrige trin ved fortrinsvis at benytte informanternes egne ord. Efterfølgende blev kodegrupperne inddelte i subgrupper (Bilag C). Alle gruppemedlemmer læste citaterne under hver kodegruppe og noterede sig subgrupper, som kunne være relevante. Herefter snakkede vi sammen om, hvilke subgrupper, der var væsentlige for at finde svar på vores problemformulering. Vi har udarbejdet en oversigt over vores 20 subgrupper: Kodning Målgruppebeskrivelse Subgrupper - Kvindernes baggrund - Kvindernes roller - Barrierer ift. aktivitetsudøvelse - Erfaring med håndværksaktiviteter - Prognose ift. at varetage et arbejde 24

25 Medarbejdernes tilgang - Udgangspunkt i den enkelte - Kulturelle forskelle - Virksomheden som et fredet sted - Øge selvtillid og selvværd - Tilpasning af aktiviteterne Opkvalificering af kompetencer ift. at varetage et arbejde - Systemkompetencer - Sociale kompetencer - Kommunikationskompetencer - Håndsværksmæssige kompetencer Kvindernes udkomme af projektet - Kvinderne blomstrer - Kvindernes roller - Beskæftigelse - Arbejdet heler - Motivation for at arbejde - Kvindernes syn på arbejde Sammenfatning I analysens fjerde trin sammenfattede vi vores fund, så de blev formidlet loyalt ift. informanternes udtalelser. I de foregående trin forholdte vi os til løsrevne tekststykker, og på dette trin vurderede vi, hvorvidt resultaterne fortsat gav en gyldig beskrivelse af den sammenhæng, hvor den havde sin oprindelse. Dette gjorde vi ved at rekontekstualisere resultaterne vha. gennemlæsning af de transskriberede interviews. 7. Præsentation af informanterne Informant 1 - Kvinde, 35 år. - Leder på ITMV. - Varetager koordineringen mellem virksomhedens tre afdelinger og uddelegerer arbejdsopgaver. - Uddannet designer på Designskolen i København. - Har tidligere deltaget i et projekt i Marokko om håndværksaktiviteter og udsatte kvinder. Informant 2 - Kvinde, 30 år - Ansat i løntilskud på ITMV. 25

26 - Varetager oprydning og organisering af materialer, planlægger ture og oversætter for de tyrkiske kvinder. - Er tilflytter fra Tyrkiet - Har ingen erhvervserfaring fra Tyrkiet. - Har ca. 12 års skolegang i Tyrkiet. - Fik sit første arbejde på en plastikfabrik i Danmark. - Måtte opsige arbejdet grundet hudeksem. - Blev efterfølgende deltager i projektet på ITMV. Informant 3 - Kvinde, 68 år. - Frivillig medarbejder på ITMV. - Varetager vejledning i håndarbejde. - Er tredjegenerationsindvandre. - Har tidligere arbejdet som syreske hos Daells varehus og i en børnetøjsbutik. - Er pensioneret. Informant 4 - Kvinde, 40 år. - Leder på PDB. - Varetager de administrative arbejdsopgaver. - Er uddannet kulturgeograf på Københavns Universitet. - Har tidligere arbejdet som analytiker på Teknologisk Institut. - Har arbejdet som frivillig på et indvandrercenter i Kbh. - Informant 5 - Kvinde, 50 år. - Designer på PDB. - Varetager vejledning i håndarbejde. - Har erfaring med mennesker med nedsat kommunikationsevne via sin opvækst med døve forældre. - Er uddannet tekstiltrykker på Designskolen i København. - Har arbejdet som selvstændig kunstner, samt undervist studerende i kunst. - Har kortvarigt arbejdet på et kulturhus i København. 8 Virksomhedsbeskrivelse 8.1 Place de Bleu På Blågårdsplads på Nørrebro ligger en lille butik med to store vinduer vendt ud mod det åbne areal. I butikkens vinduer er der pyntet med farverige ornamenter og hæklede smykker. Inde bag 26

27 ruderne kan man fornemme en arbejdsiver hos en masse kvinder af anden etnisk baggrund, hvis hænder målbevidst arbejder med de fineste tekstiler. Går man ind ad hoveddøren, kommer man direkte ind i produktion, og man mærker en rar atmosfære. Forrest står et højt bord dækket med diverse smykker og hæklede tørklæder, som præsenterer sig selv for butikkens kunder. Bordet adskiller kvindernes krog bagerst i lokalet fra resten af produktionen. Til venstre findes endnu et bord, hvor der klippes store stykker stof til. Under bordet ligger der stofruller i et utal af farver, som i et tekstilhus. Til højre er et tilsvarende hjørne. Her bliver de store stykker stof klippet til små passende størrelser. Rundt omkring langs væggene sidder nogle af kvinderne og syer små stoftrekanter sammen vha. symaskine. De vil senere blive til puder, der vil blive solgt på lige fod med de mest eksklusive mærker rundt omkring i Danmarks modehuse. 8.2 I Tråd med Verden Ti minutters gang fra Ishøj station ligger en gruppe lavtliggende huse, omringet af store nyligt opførte boligblokke. Her kan man købe grøntsager, blive klippet og få sig en gyngetur på en lille legeplads. Igennem en beskeden hoveddør, kommer man ind i en gang med lukkede døre på begge sider. Gangen fører hen til et stort opholdsrum og allerede inden man kommer frem, kan man høre munter kvindesnak på tyrkisk og gebrokkent dansk, samt lyden af strikkepinde, der slår mod hinanden. Så snart man træder ind i opholdsrummet, bliver man mødt med vægge dækket af farvestrålende strik, broderier, smykker og avisudklip, der vidner om diverse modeopvisninger, messer og udstillinger. Til venstre for indgangen ses et industrikøkken adskilt fra resten af rummet med en høj bar med service opstillet. Ved siden af baren er der et langt spisebord, hvor en flok kvinder arbejder med hver deres håndarbejde. På væggen bagved kvinderne står der I Tråd med Verden på et stort tæppe af sammenstrikkede lapper. Går man helt tæt på kan man se, at hver lille firkant er strikket på forskellige måder. I forlængelse af opholdsstuen er der en gang, hvor der for enden er endnu et lokale. Dette er ikke så stort, og her bliver der ikke snakket helt så meget. Der er en summende lyd af symaskiner, og to kvinder, som sidder i stilheden og er travlt optaget af deres arbejde. På bagvæggen er en kæmpe oplagstavle, der er dækket af farver, samt de nyeste model idéer og opgaver. 9. Beskrivelse af kvinderne Projektdeltagerne er kvinder med anden etnisk baggrund end dansk og i aldersgruppen år (Newinsight, 2011). Informanterne fortæller, at kvinderne primært er kommet til Danmark pga. 27

28 familiesammenføring eller som flygtning og har boet i Danmark i år. Informanterne fortæller, at nogle af kvinderne, er fejlvurderet ift, hvilken matchgruppe de tilhører. Endvidere fortælles, at nogle af kvinderne har helbredsmæssige problemer, som begrænser dem i at kunne varetage et arbejde. De fysiske vanskeligheder er typisk smerter i bevægeapparatet som f.eks. gigt og nedslidning, samt D-vitamin mangel. Flere har sukkersyge, hvoraf nogle har nedsat syn. De psykiske vanskeligheder er depression, posttraumatisk stress og angst. Informanterne beskriver, at flere af kvinderne er isoleret og bevæger sig kun indenfor en radius nær deres hjem. Deres kontakt til det danske samfund er typisk gennem jobcenteret, lægen eller børnenes lærere. I resultaterne fortæller informanterne, at kvinderne er blandt de mest marginaliserede grupper i Danmark. Dette uddybes yderligere i rapporten Etniske minoriteter og andre marginaliserede gruppers adgang til arbejdsmarked (Indvandrer Kvindecentret, Integrationshuset Kringlebakken, FAKTI, 2009). Her beskrives det, at kvinderne opfatter sig selv som marginaliseret og generelt opfattes som marginaliseret i det danske samfund. Det kommer til udtryk ved, at de har mangelfulde danskkundskaber og de er isolerede. Nogle af kvinderne har haft arbejde i Danmark før de begyndte på projektet bl.a. rengøring og fabriksarbejde, hvilke for nogle har været en ubehagelig oplevelse. De fleste af kvinderne er ufaglærte og har typisk et grundskole forløb bag sig, samt mange af dem er analfabeter på eget sprog. Informanterne nævner, at kvinderne har begrænsede systemkompetencer, som indebærer forståelse for, hvordan det danske system fungerer. Kvinderne er nervøse for at miste deres penge og bange for at kommunen tager deres børn. I Als research beskrives kvinderne som den ansvarlige i familien. De har bekymringer vedrørende økonomien, familien i hjemlandet, deres børns trivsel og omkring et oplevet pres fra kommunen. Yderligere beskrives at mange af kvinderne lever på grænsen til fattigdom (Asserhøj, Hansen, & Thomsen, 2008). Informanterne fortæller, at kvinderne har erfaring med håndarbejde i hjemlandet, som hovedsageligt foregik i hjemmet. Kvinderne er opdraget til at været gode husmødre, dette har været deres stolthed og rolle. Informanterne fortæller, at kvinderne er frustreret over at komme til Danmark, da deres kompetencer inden for rollen ikke er værdsat. Derudover kan kvinderne ikke længere hjælpe deres børn med sproget og det er børnene, som skal hjælpe deres mor, bl.a. med at ringe til lægen og sagsbehandleren. Informanterne beskriver, at nu hvor kvinderne er kommet til Danmark, skal de til at finde nye roller, så de føler sig værdsatte i det danske samfund. 28