Maglegårdsskolens strategi- & handleplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Maglegårdsskolens strategi- & handleplan"

Transkript

1 Fremadrettede mål Skolens økonomi Baggrund & motivation Skolen har gennem en årrække opbygget et økonomisk underskud. Årsagerne er flere, men en planlægning uden det store råderum til uforudsete aktiviteter og udgifter samt reduktioner i den kommunale økonomi er blandt de væsentlige grunde til at situationen ser ud som den gør. Der er behov for at skabe en sund økonomi på skolen, hvor der er råderum til at dække uforudsete udgifter såsom langtidssygdom, barsler, reparationer mm og til at sætte initiativer i gang som understøtter skolens udviklingsproces. Det er derfor nødvendigt at tilpasse skolens aktivitetsniveau så vi i første omgang få fjernet underskuddet og efterfølgende får etableret et økonomisk råderum. En gennemgang af skolens økonomi viser at lønsummen udgør omkring 90 % af det samlede budget og heraf udgør lærerlønsummen ca. 88 %. Det er derfor naturligt at rette fokus på de aktiviteter, der betales af lærerlønsummen: undervisning, skole/hjem-samarbejdet, tilsyn, udvalg mm og foretage den nødvendige tilpasning på en måde, så vi fortsat kan drive en god skole til glæde for børnene. Der er selvfølgelig også behov for at kigge efter mulige tilpasninger på skolens og GFOens øvrige konti. Tilpasningen af skolens aktiviteter skal ske i tæt dialog primært med medarbejderne og skolebestyrelsen. Processen skal forløbe i forskellige faser: indsigt i den økonomiske situation og forståelse for at tilpasningen er nødvendig samt indblik i handlingsråderummet dialog om hvilke aktiviteter der kan reduceres, så vi både kan leve op til de faglige mål og have fokus på det enkelte barns læring og udvikling dialog om mulige organisationsændringer og praksisændringer, som kan bringe medarbejdernes faglighed og kompetencer bedre i spil udarbejdelse af retningslinjer mm ifm personalereduktion beslutning og udmøntning Dialogen om tilpasningsprocessen skal gennemføres i skoleåret 2010/2011, så selve tilpasningen kan udmøntes fra starten af skoleåret 2011/2012. At der er sket en kvalificeret tilpasning af skolens aktiviteter, som tydelig indikerer, at der hurtigt kan etableres en sund økonomi samtidig med at der bibeholdes en høj kvalitet. Side 1

2 Den hele skole (skole/gfo) Baggrund & motivation Skole & GFO har siden SKUB-processen i 2000 haft et tæt samarbejde som efterhånden har udviklet sig mere og mere i retning af, at vi fungerer som en enhed. På ledelsesniveau har vi rent fysisk siddet i samme kontor og formaliseret et tæt samarbejde hvor vi i flere år har fungeret som et ledelsesteam bestående af skoleleder, viceskoleleder, GFO-leder og administrativ leder. På bestyrelsesniveau bliver det tidligere GFO-råds opgaver nu varetaget af skolebestyrelsen. Administrativt har vi gennem flere år delt økonomi på mange forskellige områder i det omfang det umiddelbart gav mening og sekretariatet er gået mere og mere ind i de administrative opgaver, som GFOledelsen tidligere tog sig af. Lærer/pædagog-samarbejdet fungerer fint med formaliserede samarbejdsmøder, koordinatorfunktioner og daglig fællestid, hvor lærere og pædagoger er sammen omkring børnene. Alt i alt forskellige tiltag, som har skabt en større helhed og kvalitet omkring arbejdet med børnene. Efter 10 år, hvor samarbejdet har udviklet sig er der nu behov for at intensivere integrationen af skole & GFO på alle niveauer med henblik på at udnytte den samlede ressource og de fælles kompetencer bedst muligt for at skabe den bedste dag for børnene. På det ledelsesmæssige plan skal vi se om den gode dialog og sparring også kan videreføres til opgaveløsning, så vi i højere grad kan bruge ledelsens forskellige kompetencer. På det administrative plan skal vi have oparbejdet rutiner som helt naturligt støtter op om den hele skole. Vi skal kigge på om vi kan udvikle lærer/pædagog-samarbejdet både i forhold til mødestruktur mm og i forholdt til det konkrete arbejde omkring børnene. Drøftelser startes på ledelsesniveau i efteråret 2010 og intensiveres i forbindelse med ansættelse af ny GFOleder i vinteren 2010/2011. Eventuelle ændringer i administrative rutiner kan ske løbende gennem 1. halvår af Drøftelser vedrørende lærer/pædagog-samarbejdet skal ske i foråret 2011 med henblik på udmøntning fra starten af skoleåret 2011/2012. Processerne vil givetvis fortsætte i næste skoleår og skal i øvrigt indtænke de økonomiske tilpasninger. At vi i løbet af 2011 på flere områder har intensiveret og udviklet samarbejdet mellem skole/gfo. Side 2

3 Teamudvikling Baggrund og motivation Med implementeringen af et nyt læringsgrundlag motiveret af SKUB processen opstod der et nødvendigt behov for at ændre og udvikle medarbejdernes samarbejdsrelationer i en ny organisatorisk og fysisk ramme. I den nye trinopdelte skolestruktur (indskoling, mellemtrin og udskoling) med 3 hjemområder på hvert trin indeholdende 3 klasser lodret i hvert hjemområde, er der i hvert hjemområde etableret et lærerteam. Det er praksis, at lærerteamet dækker de efterspurgte faglige kompetencer i hjemområdet. De respektive lærerteam er selvstyrende og dermed ansvarlige for eget budget, skemaplanlægning m.v. Samarbejdet i et selvstyrende lærerteam stiller betydelige krav til den enkelte teamlærer, hvor denne dagligt udfordres både i forhold til elever, forældre og kolleger. Lærerrollen skal således over en bred kam udmøntes i en vi -samarbejdskultur, hvor der ikke længere er plads til den privatpraktiserende medarbejder. Der er derfor et grundlæggende behov for afstemning af teammedlemmernes indbyrdes forventninger til arbejdet med eleverne, forældrene samt det interne teamsamarbejde. Der tegner sig et forskelligt billede af, hvor langt de enkelte team er mht. afklaring af de indbyrdes forventninger. Forventningsafstemning vedrører i princippet alle teamets arbejdsopgaver og er og vil altid være et centralt udviklingsområde i og med, at de selvstyrende team er omdrejningspunktet i skolens virksomhed. Forventningsafstemningen er en proces, som kræver, at der afsættes tid ikke alene til den grundlæggende afstemningsproces men også løbende til justeringer i forhold til blandt andet til- og fragang i teamet. Den grundlæggende afstemningsproces kan med fordel gennemføres af en udefrakommende til opgaven kvalificeret person. Forventningsafstemningen bør udmøntes i teamsamarbejdsaftaler, som omfatter alt lige fra tilrettelæggelse af hensigtsmæssig mødevirksomhed, skole/hjem-samarbejdet, planlægning af det pædagogiske udviklingsarbejde, planlægning af den daglige undervisning, fælles holdninger i forhold til løsning forskelligartede problemer i skolehverdagen m.m. Som beskrevet er teamudvikling en altid igangværende proces. Hvis man i første omgang fokuserer på udarbejdelse af teamsamarbejdsaftaler i alle team, vil denne opgave kunne løftes over en 2-årig periode under forudsætning af, at der kan prioriteres den nødvendige mødetid, og at der kan findes økonomiske midler til konsulentbistand. At alle selvstyrende team har gennemført en forventningsafstemningsproces og på baggrund af denne har udarbejdet en teamsamarbejdsaftale. At vedligeholdelse af teamsamarbejdsaftalerne implementeres i teamets/skolens virksomhed. Side 3

4 Udskolingsstrukturen Baggrund & motivation Skolen har siden skoleåret 2001/2002 arbejdet med selvstyrende team i en faseopdelt struktur. For udskolingens vedkommende betyder det, at der i dag er 3 selvstyrende enheder med en 7., 8. og 9. klasse i hver. Lærerne har som udgangspunkt haft al deres undervisningsaktivitet knyttet til ét hjemområde, dog har der af forskellige årsager været behov for at enkelte lærere fungerede i flere hjemområder, hvilket ofte forårsagede uhensigtsmæssige bindinger. Udskolingen har gennem årene udviklet en praksis, hvor eleverne er aktive i deres læringsproces og hvor handleplanstimer mm har understøttet arbejdet med fokus på det enkelte elevs læring. Gennem de sidste 5 år har ændrede prøvekrav skabt et øget fokus på det enkelte fag og på en mere færdighedsorienteret undervisning, hvilket har fjernet fokus fra et mere helhedsorienteret indhold og genskabt en mere klassebaseret undervisning. De sidste par år har flere af udskolingslærerne udtrykt ønske om at skabe en struktur for udskolingen, som kunne skabe en ramme for en stærk og levende faglig undervisning, hvor lærernes kompetencer inden for fagblokkene bringes mere i spil, og som også understøtter arbejdet på den enkelte elevs læring og udvikling. I foråret 2010 er der kommet flere udspil om folkeskolen, som blandt andet peger på en ny organisation af udskolingen. Især udspillene Nysyn på skolen og Vores skole har fokus på dette område og der er meget inspiration at hente. Der er behov for en proces, hvor timeplan, ressourcetimer, fagblokke, årsplanlægning, teamorganisation, kontaktlærerordning mm tænkes sammen således at der skabes rammer, som understøtter en faglig undervisning på højt niveau, hvor lærernes kompetencer kommer i spil, og hvor der skabes mulighed for at arbejde med den enkelte elevs individuelle læringsmål og -strategier. Den nye struktur skal være overskuelig og enkel at forstå for elever, lærere og forældre og skal medtage de gode erfaringer, som vi har erhvervet gennem de sidste 10 år. Det grundlæggende arbejde ift en ny struktur bør ske i løbet af vinteren 2010/2011, så det kan indgå i forårets arbejdsfordeling og udmøntes fra skoleåret 2011/2012. At skabe en struktur, hvor de faglige kompetencer kommer mere i spil mhp at styrke fagligheden samtidig med, at der er fokus på den enkelte elevs læring & udvikling. Side 4

5 Alsidige personlige kompetencer Baggrund & motivation Maglegårdsskolen udviklede i 2005/2006 et koncept omkring børnenes alsidige personlige kompetencer, som havde til formål at skabe et fælles sprog om, systematisere arbejdet med og skabe en dialog og refleksion om udviklingen af kompetencerne. Konceptet har været bygget op omkring 4 hovedkompetencer: at lære at lære, at indgå i fællesskaber, at respektere og værdsætte forskelligheden og at have selvindsigt og der har været formuleret tegn på, hvordan kompetencerne kommer til udtryk i de tre faser: indskolingen, mellemtrinet og udskolingen. Konceptet har været aktivt i de forskellige team og teamene har udviklet forskellige værktøjer og organisationsformer, som har understøttet arbejdet. I foråret 2010 har skolen udarbejdet et status- og refleksionsværktøj, hvis formål er at beskrive det konkrete arbejde med de alsidige personlige kompetencer i hjemområderne vurdere arbejdets effekt på udviklingen af børnenes alsidige personlige kompetencer skabe refleksion over teamets arbejde med de alsidige personlige kompetencer udvikle arbejdet med de alsidige personlige kompetencer i hjemområder og på skolen som helhed Status- og refleksionsværkstøjet er taget i brug i maj/juni 2010 og tilbagemeldingerne fra teamene er nu blevet samlet. Arbejdet med de alsidige personlige kompetencer i hjemområderne skal fortsat styrkes og udvikles. Resultaterne fra status- og refleksionsarbejdet skal indgå i en dialog, erfaringsudveksling og vurdering af arbejdet. Desuden skal status- og refleksionsværktøjet evalueres: Hvordan kan værktøjet bruges konkret? Hvilke elementer i værktøjet styrker refleksionen over teamets arbejde med de alsidige personlige kompetencer? Hvad kan vurderingerne af de enkelte elever bruges til? Skal værktøjet justeres? Arbejdet med resultaterne af den første status- og refleksions-vurdering samt evalueringen af selve værktøjet skal ske i løbet af skoleåret 2010/2011. At arbejdet med de alsidige personlige kompetencer styrkes gennem erfaringsudveksling og refleksion. At der sker (eventuelle) justeringer i status- og refleksionsværktøjet, så det (fortsat) bliver brugbart i det videre arbejde. Side 5

6 Skolens læringsgrundlag Side 6

7 Organisationsmodel Skolebestyrelsen Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter. Skolens ledelse fungerer som sekretærer. Formandskabet planlægger sammen med skoleledelsen skolebestyrelsesmøder, som afholdes ca. 8 gange om året. Ledelsesmøder Ledelsen holder 1 ugentligt ledelsesmøde, hvor de væsentlige ledelsesmæssige opgaver og udfordringer drøftes. GFO-afdelingsledere GFO-lederen har 1 ugentlig møde med de to afdelingsledere. De 4 koordinatorer deltager en gang imellem i disse møder. GFO-torsdagsmøder GFOen holder hver torsdag formiddag møder for hele personalegruppen. Der skiftes mellem fællesmøder og teammøder. Teamkoordinatorerne Teamkoordinatoren (skolen) koordinerer teamets arbejde og er det formelle bindeled til ledelsen. Skoleledelsen holder 1 månedligt møde med teamkoordinatorerne, hvor der drøftes strategiske og driftmæssige forhold. Side 7

8 Teamadministratorerne Teamadministratoren sørger for teamets skemalægning og økonomi. Ledelsen indkalder til møder, når der er behov for at drøfte økonomiske eller skemamæssige forhold. Team Skolen er delt op i 10 selvstyrende enheder omkring 3 klasser i et fysisk afgrænset område (hjemområde). Lærerne og pædagogerne er organiseret i team omkring de selvstyrende enheder. Lærerteamene holder teammøde 1 gang om ugen. Pædagogteamene holder teammøder ifm GFOens torsdagsmøder. I indskolingen mødes lærer- og pædagogteamet i den enkelte enhed til 6 fælles P/L-møder om året Ledelsen holder teamsamtaler med hvert enkelt team 1 gang årligt. Trinmøder Lærerteamene i hhv indskolingen, mellemtrinet og udskolingen mødes til 4 fælles trinmøder om året. Lærer/pædagog-samarbejdet Det formaliserede lærer/pædagog-samarbejde foregår på de seks årlige P/L-møder og den daglige fællestid, hvor lærere og pædagoger arbejder sammen i hjemområdet. Skole/GFO-koordinatorerne koordinerer det daglige samarbejde. Medarbejdersamtaler Ledelses holder 1 årlig medarbejdersamtale med hver medarbejder. Lærermøder Skoledelen afholder 1 månedligt lærermøde. Pædagogisk råd Der afholdes 2 årlige møder for hele det pædagogiske personale. Pædagogisk råd vælger 2 medarbejderrepræsentanter til skolebestyrelsen. PUC PUCen varetages af et selvstændigt team, hvortil der er knyttet særlige ressourcepersoner (AV & medier, faglig vejleder i engelsk og læsevejleder). PUC-teamet mødes med skolens ledelse 6 gange årligt. Til hver team er der knyttet en IT-lærer, som sikrer, at arbejdet med IT- og medier udvikles i hjemområdet og at der tages vare på hjemområdets udstyr. IT-lærerne mødes 4 gange årligt med repræsentanter fra PUC-teamet og skolens ledelse. Fagteamenes arbejde er organiseret i årlige fagdage (dansk- og matematik-teamene mødes 2 gange årligt). PUC-teamet er repræsenteret ved alle fagdage. Side 8

9 Specialundervisningen Specielcenterlederen er omdrejningspunktet for det meste af specialundervisningen. Hun har 1 ugentligt møde med skolelederen, skolepsykologen og AKT-koordinatoren. Desuden står hun for SPC-trinmøderne, hvor specialundervisningslærerne fra de enkelte faser mødes 6 gange årligt. Der er desuden en koordinator for hver fase (specielcenterlederen er den ene), som mødes 6 gange årlig og et koordinerende specialundervisningsudvalg (KSU), som består af SPC-koordinatorerne, skolelederen, skolepsykologen og en mening lærer, som mødes 4 gange årligt. Sundhedsudvalget, som består af specielcenterlederen, skolelederen, GFO-lederen, skolepsykologen, tale/høre-konsulenten og sundhedsplejerskerne mødes 6 gange årligt primært til bekymringsmøder, hvor medarbejderne kan drøfte bekymringer vedrørende enkeltbørn i anonymiseret for. PUR (Pædagogisk UdviklingsRåd) PUR er skoleledelsen rådgivende organ i forhold til skolens udvikling. Det består af ca. 10 medarbejder samt skoleledelsen. PUR mødes ca. 6 gange om året. MED MEDgruppen består af TR for hhv lærere og pædagoger, SR for hhv lærere og pædagoger, en menig lærer, 1 skolesekretær, skolelederen, viceskolelederen, den administrative leder og GFO-lederen. MEDgruppen mødes 5 gange årligt. Elevråd Elevrådet består af 2 elever fra hver 3. klasse, 2 elever fra hvert mellemtrinsområde og 3 elever fra hvert udskolingsområde. Der er knyttet 2 kontaktlærere til elevrådet. Elevrådet holder månedlige møder. Elevrådet vælger 2 repræsentanter til skolebestyrelsen. Arrangementer Der er nedsat arrangementsudvalg, som står for den overordnede planlægning af skolens fællesarrangementer. Pt. drejer det sig om Magledagen og Motionsdagen. Sekretariat Den administrative leder holder månedlige møder med de 2 skolesekretærer. Der holdes ugentlige kontormøder, hvor ledelsen og de 2 skolesekretærer deltager. Teknisk service Den administrative leder har et ugentligt møde med den tekniske serviceleder. Side 9

Teamkoordinator-uddannelsen

Teamkoordinator-uddannelsen Teamkoordinator-uddannelsen De mange krav, den store kompleksitet og den accelererende udvikling, som opleves overalt i samfundet i dag, er også blevet en naturlig del af skolens virkelighed. For at navigere

Læs mere

Hvordan kan skolerne implementere

Hvordan kan skolerne implementere Hvordan kan skolerne implementere Der er mange vaner, rutiner og antagelser forbundet med forældresamarbejde i folkeskolen. For at skolerne kan lykkes med at øge samarbejdet med forældrene om elevernes

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere-

Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- Randers Kommune Job- og personprofil for faglige skoleledere- niveau 2.1 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et ønske om at

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen

Årsrapport 2009 for Enghaveskolen Årsrapport 2009 for Side 1 af 7 1. Sammendrag Vi har stadig vores fleksible skema som et styrkeområde. Vi forsøger til stadighed at skabe den bedste ramme omkring den pædagogiske planlægning af undervisningen.

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager

Læs mere

Princip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer:

Princip for Understøttende undervisning. Formål: Mål: De næste skridt: De formelle rammer: Godkendt i skolebestyrelsen 13-06-2018 Formål: - Den understøttende undervisning bidrager til, at eleverne får mulighed for at lære på forskellige måder, med en høj grad af kobling mellem teori og praksis.

Læs mere

Skolereform på Herstedvester Skole

Skolereform på Herstedvester Skole Skolereform på som det ser ud lige nu 16.06.2014 1 Værdigrundlag skal kendes på: Trivsel og ansvar at vi alle aktivt tager ansvar for, at vores skole er et trygt, indbydende og udfordrende sted med tydelige,

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013.

EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. EVALUERINGS- OG OPFØLGNINGSPLAN for 2013. Denne plan redegør for evalueringsresultaterne og opfølgningsplan på Tybjerg Privatskole og er afsluttet og offentliggjort på skolens hjemmeside, i januar 2014,

Læs mere

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen

Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler

Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler Punkt 8. Godkendelse af 1. behandling af forslag om frivillig sammenlægning af Vaarst- Fjellerad og Gistrup skoler 2016-051261 Skoleforvaltningen indstiller, at godkender, at Gistrup og Vaarst-Fjellerad

Læs mere

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole

Opfølgning på aftale mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Opfølgning på aftale 2010-12 mellem Randers Byråd og Bjerregrav Skole Evaluering af lærer-pædagogsamarbejdet Fra skoleaftalen 2010-2012, afsnit 4 Udviklingsmål for skolen er følgende initiativer og succeskriterier

Læs mere

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag

Læs mere

På skoler, som har specialklasser på mindst 3 klassetrin, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst 1.

På skoler, som har specialklasser på mindst 3 klassetrin, skal forældrerepræsentationen for specialklasserne udgøre mindst 1. 1 of 6 Styrelsesvedtægt for Syddjurs Kommunes Skolevæsen Kapitel 1 Skolebestyrelsen 1 Ved hver skole oprettes en skolebestyrelse bestående af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner.

Skoleledelsen udvikler i samarbejde med medarbejdere og i dialog med forældre mål og strategier, som udmøntes i handleplaner. 28.10.17 Langhøjskolen skolen som fælles projekt Inklusionshandleplan Langhøjskolen har tydelig retning og lederskab i forhold til arbejdet med inkluderende læringsmiljøer, hvilket sikrer en tydeligere

Læs mere

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel

at skabe respekt for det fælles læringsrum, gensidig tillid og interesse for børnenes udvikling, uddannelse og trivsel SKOLE/HJEM SAMARBEJDET: Overordnet mål: at der etableres et frugtbart, forpligtende, dialogbaseret skole/hjem-samarbejde til gavn for elevernes trivsel, udvikling og uddannelse. Målet for skole/hjem-samarbejdet

Læs mere

REFERAT FRA SKOLEBESTYRELSESMØDE TORSDAG DEN 4. DECEMBER KL i skolens mødelokale Solbjerg

REFERAT FRA SKOLEBESTYRELSESMØDE TORSDAG DEN 4. DECEMBER KL i skolens mødelokale Solbjerg ORDSTYRER: Viggo W. Schmidt REFERENT: Flemming Nielsen FRAVÆRENDE: Christina Lorenz REFERAT FRA SKOLEBESTYRELSESMØDE TORSDAG DEN 4. DECEMBER KL. 17.00-19.00 i skolens mødelokale Solbjerg Pkt. 21 Godkendelse

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.

Plan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet. Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber

Læs mere

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne

Tingbjerg Heldagsskole. Ledelsesmæssige handlinger. 1. Organisering af indsatserne Skole Begrundelse hvorfor skolen er på handlingsplan Tingbjerg Heldagsskole Skolens resultater fra FSA 2014 viser, at gennemsnittet i de bundne prøvefag har været nedadgående fra 2012-2014, og i 2014 opnåede

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj

Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj Udviklingskontrakt 2018 for Landsbyordningen Ejer Bavnehøj I udviklingskontrakten fremgår det, hvilke udviklingsmål vi skal arbejde med i årets løb. ene viser både, hvordan vi bidrager til realiseringen

Læs mere

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet

Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene

Læs mere

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.

Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET

Læs mere

SKOLEBESTYRELSESMØDE TORSDAG D. 11. DECEMBER 2018, KL. 17:30 20:00

SKOLEBESTYRELSESMØDE TORSDAG D. 11. DECEMBER 2018, KL. 17:30 20:00 SKOLEBESTYRELSESMØDE TORSDAG D. 11. DECEMBER 2018, KL. 17:30 20:00 Bestyrelsesmedlemmer Christina Carter (forældrerepræsentant, formand) Brix Pape (forældrerepræsentant, næstformand) Marie Elisabeth Schroll

Læs mere

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen

Lokal udviklingsplan for. Skjoldhøjskolen Lokal udviklingsplan for Skjoldhøjskolen 1 1 Indhold 2 Den lokale udviklingsplan hvad og hvorfor?... 3 2.1 Politiske beslutninger retningen for hele Børn og Unge... 3 2.2 Fælles indsatser i Område Viborgvej...

Læs mere

Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen

Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen MUNKEKÆRSKOLEN 2.8 Principper for Skole-SFO-hjemsamarbejdet på Munkekærskolen Mål: Eleverne på Munkekærskolen skal opleve at aktørerne omkring dem samarbejder om den enkelte elevs, gruppens og klassens

Læs mere

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole

Udviklingsplan for Frederiksværk Skole Udviklingsplan for Frederiksværk Skole 2011-2013 Procesplan for Frederiksværk Skole 2011-2013 Skoleåret 2011-2012: Efterår 2011: Værdigrundlag udarbejdes Vinter 2011: Hvidbog for udskolingen (7.-9.kl.)

Læs mere

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Kompetencestrategi for folkeskolen i Faaborg-Midtfyn Kommune Kompetencestrategien skal sammen med læreres

Læs mere

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER

FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HANDLINGER FRA INTERNATIONAL VISION TIL INTERNATIONALE HVORFOR ARBEJDE MED DEN INTERNATIONALE DIMENSION? Kunne kommunikere på fremmedsprog Anvende teknologi interaktivt i kommunikationen Kunne sætte sig i andres

Læs mere

Trivselspolitik for elever

Trivselspolitik for elever Trivselspolitik for elever til SB-møde 26/5-05 Indhold: Værdigrundlag... 3 Skolens værdigrundlag... 3 Værdigrundlag for trivsel... 3 Læringssyn... 3 Definitioner... 3 Tryghed... 3 Respekt... 3 Ansvarlighed...

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse

Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Kommissorium for Arbejdsgruppe om skolens indhold samt undergrupperne Den a bne skole og Forældreindflydelse og elevinddragelse Skolereformen Den nationale baggrund Den nationale baggrund tager afsæt i

Læs mere

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO)

Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) Randers Kommune Job- og personprofil for pædagogfaglige skoleledere- niveau 2.2 (SFO) 1. april 2015 1. Baggrund INDLEDNING. Udgangspunktet for Randers Kommunes arbejde med at ændre skolestrukturen er et

Læs mere

Søndersøskolen april 2014, 2. del

Søndersøskolen april 2014, 2. del Søndersøskolen april 2014, 2. del Kære forældre Som jeg skrev i Nyhedsbrevet, i starten af april måned, vil jeg i de følgende måneder udsende Nyhedsbrevet lidt hyppigere, for vi er nu nået til den periode

Læs mere

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages

Læs mere

Intern kontrakt. Maglegårdsskolen. Skole og Fritid 1/8-2008 - 31/7-2010

Intern kontrakt. Maglegårdsskolen. Skole og Fritid 1/8-2008 - 31/7-2010 Intern kontrakt mellem Maglegårdsskolen og Skole og Fritid for perioden 1/8-2008 - 31/7-2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...2 2 Kontraktens mål for udvikling...3 2.1 Målene...4 2.1.1 Baggrund...4 2.1.2

Læs mere

Nørrebro park skole procesplan for handleplansindsats, 17. november 2017

Nørrebro park skole procesplan for handleplansindsats, 17. november 2017 Nørrebro park skole procesplan for handleplansindsats, 17. november 2017 Venskabsklasser 1. og 5. klasse er sammen I samarbejdet skal der være et fagfagligt fokus, et it fokus (jvf kommende it-plan) et

Læs mere

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til:

UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014. Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for Tylstrup skole Dato:1.4.2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Fase

Læs mere

ABSALONS SKOLE. Afbud: Line Lorentzen, Thorleif Frøkjær, Emilie Severin Nicolaisen

ABSALONS SKOLE. Afbud: Line Lorentzen, Thorleif Frøkjær, Emilie Severin Nicolaisen Skolebestyrelsesmøde d. 29/8 2016 kl. 17.30 20.30. Deltagere: Hanne Arboe Brøndum, Mette Gudman Henriksen, Uffe Jankvist, Thomas U. Stilling, Karen Asholt Pedersen, Emilie Sewerin Nicolaisen, Lotte Skaarup,

Læs mere

Trivsel handleplan, indsatsområde 2010-12

Trivsel handleplan, indsatsområde 2010-12 Elever Overordnet set oplever vi at eleverne trives. Men vi oplever dog ind i mellem at en elev/ familie vælger Hou Skole fra på grund af mistrivsel. At eleverne oplever at de er i trivsel i alle de sammenhænge

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Handleplan Engelsborgskolen

Handleplan Engelsborgskolen Handleplan Engelsborgskolen Skoleåret 2018/19 Trivsel og Læring Hvad arbejder vi videre med (hovedtemaer, fokusområder m.v.) På Engelsborgskolen har vi delt arbejdet med den lokale handleplan op i to faser.

Læs mere

SFO-LEDER ENGELSBORGSKOLEN LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. København oktober Job- og personprofil. gør god ledelse bedre

SFO-LEDER ENGELSBORGSKOLEN LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE. København oktober Job- og personprofil. gør god ledelse bedre København oktober 2018 Job- og personprofil SFO-LEDER ENGELSBORGSKOLEN LYNGBY-TAARBÆK KOMMUNE GENITOR LANGEBROGADE 6E, 3.TV 1411 KØBENHAVN K TLF. 31410178 KONTAKT@GENITOR.DK CVR-NUMMER: 35524258 1. Indledning

Læs mere

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Tids- og Handleplan for sammenlægningen af. Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen. i perioden fra 21. februar 1. august 2012

Tids- og Handleplan for sammenlægningen af. Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen. i perioden fra 21. februar 1. august 2012 Tids- og Handleplan for sammenlægningen af i perioden fra 21. februar 1. august 2012 De to skolebestyrelser mødet den 8. marts 2012 Indledning Byrådet har besluttet at lukke Nørrelandsskolen på Byrådsmødet

Læs mere

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE

ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE ALLERØD - HØRSHOLM LÆRERFORENING TEAMSAMARBEJDE August 2014 For at give inspiration og support til teamene på skolerne har Kreds 29 samlet en række oplysninger og gode ideer til det fortsatte teamsamarbejde.

Læs mere

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen

Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Skolebestyrelsens principper for Lindbjergskolen Indholdsfortegnelse Princip for klassedannelse ved skolestarten... 2 Princip for fællesarrangementer for eleverne i skoletiden... 3 Princip for ekskursioner

Læs mere

Temaaften om status og udvikling

Temaaften om status og udvikling Temaaften om status og udvikling 17.00 18.30 1. Velkomst og indledning 2. Status - Planlægning af kommende skoleår - Elevernes skoledag - Medarbejdernes arbejdsdag - Nyt år og ny bygning -> 2016 4. Skoleudvikling

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Årsplan for Humlebæk skole

Årsplan for Humlebæk skole Årsplan for Humlebæk skole 2009-2010 Årsplanens formål er kortfattet at beskrive, hvordan de opstillede mål i lederaftalen for Humlebæk skole omsættes til handling, samt at opstille lokale mål for de kommende

Læs mere

Udviklingsplan 2018 Ejby skole

Udviklingsplan 2018 Ejby skole Udviklingsplan 2018 Ejby skole Første udkast til udviklingsplan skal være færdigskrevet d. 29.01.2018 og den endelig udgave skal være færdig d. 01.04.2018 Udviklingsplaner skal over tid placeres i Indsigt.

Læs mere

Implementering af LMS platform. Nibe skole MinUdannelse

Implementering af LMS platform. Nibe skole MinUdannelse Implementering af LMS platform Nibe skole MinUdannelse Ramme for implementering Forventningsramme Superbrugerne Aktiviteter Aktører Procesplan 2016-2017 Forventningsramme I forbindelse med arbejdet som

Læs mere

Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet. Gladsaxe Kommune 2017

Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet. Gladsaxe Kommune 2017 Styrelsesvedtægt for folkeskoleområdet Gladsaxe Kommune 2017 1 Indhold Skolebestyrelsen... 3 Sammensætning og valg... 3 Mødevirksomhed... 5 Skolebestyrelsens beføjelser... 6 Skolelederen... 7 Elevråd...

Læs mere

Favrskov Gymnasiums organisationsstruktur

Favrskov Gymnasiums organisationsstruktur Favrskov Gymnasiums organisationsstruktur Ledelsen: Rektoratet (rektor og vicerektor): Bestyrelse og eksterne forhold, økonomi- og målstyring, personale/hr og elever, PR og SU Pædagogiske ledere F.eks.

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015

STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN. Januar 2015 STYRELSESVEDTÆGT FOR AALBORG KOMMUNALE SKOLEVÆSEN Januar 2015 Det følger af folkeskolelovens 41, at byrådet efter indhentet udtalelse fra skolebestyrelserne skal fastsætte en vedtægt for styrelsen af Aalborg

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Opfølgning på Kvalitetsrapport for folkeskolen 2015: Skoler med lavest andel af elever i ungdomsuddannelse

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Tema Beskrivelse Tegn

Tema Beskrivelse Tegn September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

Plan 2004 IPCL. McMannBerg. Værdiskabende udvikling

Plan 2004 IPCL. McMannBerg. Værdiskabende udvikling Plan 2004 Der iværksættes i løbet af 2004 evalueringer i distrikterne Gentofte, Maglegård, Tjørnegård og Hellerup. Udgangspunktet for evalueringerne er, hvordan de fysiske rammer anvendes. De fysiske rammer

Læs mere

Hjemområde J 2012-2013

Hjemområde J 2012-2013 Hjemområde J 2012-2013 Velkommen til Hjemområde J Kære forældre til elever i Hjemområde J. Velkommen til et nyt skoleår. I denne folder findes nogle informationer vedrørende dagligdagen, undervisningen,

Læs mere

Kvalitetssikringsplan

Kvalitetssikringsplan Kvalitetssikringsplan 2013-2015 En skole i trivsel og udvikling med plads til alle, men ikke til alt! Kvalitetssikringsplan 2014-2015 Indholdsfortegnelse Indledende bemærkninger Side 3 Skolens vision og

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen 2010. Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune

Styrelsesvedtægt for Gladsaxe Kommunes skolevæsen 2010. Styrelsesvedtægt. for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Styrelsesvedtægt for folkeskolerne i Gladsaxe Kommune Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen 2010 1 2 Indhold Skolebestyrelsen... 4 Sammensætning og valg... 4 Mødevirksomhed... 5 Beføjelser...

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

VEDTÆGTER FOR STYRELSEN AF FREDERICIASKOLEN

VEDTÆGTER FOR STYRELSEN AF FREDERICIASKOLEN VEDTÆGTER FOR STYRELSEN AF FREDERICIASKOLEN KAPITEL 1 Skolebestyrelsen Sammensætning og valg 1 Skolebestyrelsen består af 7 forældrerepræsentanter, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrepræsentanter.

Læs mere

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI

MÅLET MED VORES ANTIMOBBESTRATEGI Ødis Skole HVAD ER MOBNING? Mobning er systematiske udstødelseshandlinger, der typisk opstår i fællesskaber, der mangler sammenhold eller har en lav tolerance. Konsekvensen bliver, at et barn (eller voksen)

Læs mere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere

Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet. Tabelrapport skoleledere Evaluering af teamorganisering i Gymnasiet Tabelrapport skoleledere Dette bilag til EVA s evaluering af teamorganisering i gymnasiet, indeholder i tabelform resultaterne af den spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Principper for evaluering på Beder Skole

Principper for evaluering på Beder Skole Principper for evaluering på Beder Skole Evaluering er en vigtig faktor i forhold til at få viden som skal være med til at udvikle den enkeltes elevs trivsel og læring. Men evaluering er mere end det.

Læs mere

Om at være forælder til børn i indskolingen på Utterslev Skole. Senest revideret januar 2016

Om at være forælder til børn i indskolingen på Utterslev Skole. Senest revideret januar 2016 Om at være forælder til børn i indskolingen på Utterslev Skole Senest revideret januar 2016 1 Indhold Kære forældre... 3 Aktive forældre...4 Hverdagen...4 Skole/hjem samarbejdet... 5 Skolebestyrelsen...

Læs mere

2+2= 4. a b c SKOLEBESTYRELSESVALG 2010 GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID

2+2= 4. a b c SKOLEBESTYRELSESVALG 2010 GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID 2+2= 4 a b c SKOLEBESTYRELSESVALG 2010 GENTOFTE KOMMUNE SKOLE OG FRITID Invitation til at deltage i udviklingen af dit barns skole Hvem kan blive medlem af skolebestyrelserne? Alle kan deltage i arbejdet

Læs mere

Fra elevrådet: Himmelev Skole. HIMMELEV SKOLE Skolebestyrelsesmøde den 22. oktober 2018 kl i lokale 41

Fra elevrådet: Himmelev Skole. HIMMELEV SKOLE Skolebestyrelsesmøde den 22. oktober 2018 kl i lokale 41 Himmelev Skole HIMMELEV SKOLE Skolebestyrelsesmøde den 22. oktober 2018 kl. 19 21.30 i lokale 41 Deltagere: Rikke Sejer forældrerepræsentant Søren Døygaard forældrerepræsentant Mette Kaas forældrerepræsentant

Læs mere

Dyhrs Skole Sct. Mikkelsgade Slagelse

Dyhrs Skole Sct. Mikkelsgade Slagelse Uddannelsesplan for lærerpraktikanter på er en tresporet privatskole med 685 elever. Skolen ligger i Slagelse midtby, en større provinsby i Slagelse Kmune. Skolens personale består af 41 lærere, 4 sekretærer,

Læs mere

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv.

Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune. Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv. Skoleleder til Søholmskolen, Ringsted Kommune Denne job- og personprofil indeholder følgende afsnit: Rammer og perspektiv 1) Stillingen 2) Ansættelsesvilkår 3) Skoleområdet i Ringsted 4) Søholmskolen Forventningerne

Læs mere

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning

Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning EVALUERING 2016 Skolens undervisningstilbud Statusområde Status Vi er især tilfredse med Vi ønsker at videreudvikle Tiltag & tidsperspektiv Skolens værdigrundlag og den daglige undervisning Skolens daglige

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015

Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 1 Handleplan for inklusion på Hadsten Skole 2012 2015 På baggrund af den nye specialundervisningslov (april 2012), Favrskov Kommunes Børn- og Ungepolitik samt Hadsten Skoles fokus på inklusion tænkes denne

Læs mere

Vurdering og Handleplan

Vurdering og Handleplan Vurdering og Handleplan I kan bruge Vurdering og Handleplan til at vurdere jeres resultater af jeres trivselsmåling og/eller kortlægning af jeres undervisningsmiljø. Dette værktøj hjælper jer til: 1. at

Læs mere

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen

Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Uddannelsesplan for lærerstuderende på Trekronerskolen Trekronerskolen er fast praktikskole for lærerstuderende fra UCSJ. Der er ofte mange studerende på skolen og her er mange praktiklærere som gerne

Læs mere

Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014

Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014 Aftale mellem Randers Byråd og Vestervangsskolen 2012 & 2014 1. Formål med aftalen Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2008 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune.

Læs mere

Teknologiforståelse. Ledelse af forsøgsprogrammet v. Ledelseskonsulenterne og Margit Holm Basse

Teknologiforståelse. Ledelse af forsøgsprogrammet v. Ledelseskonsulenterne og Margit Holm Basse Teknologiforståelse Ledelse af forsøgsprogrammet v. Ledelseskonsulenterne og Margit Holm Basse Mål for denne session 1. Kendskab til Teknologiforståelsesforsøgets udfordringer på tværs 2. Identifikation

Læs mere

Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune

Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune Lokal arbejdstidsaftale for lærere og børnehaveklasseledere i Hillerød Kommune Afgrænsning Aftalen omfatter lærere og børnehaveklasseledere (herefter lærere) omfattet af Overenskomst for lærere med flere

Læs mere

I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016.

I skoleåret er der kr. til fordeling kr. i efteråret 2015 og til foråret 2016. NOTAT Indkaldelse af ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen 4. marts 2015 Sagsbehandler: Dok.nr.: 2015/0002140-2 Skoleafdelingen Undervisningsudvalget råder over en særlig forsøgs- og udviklingspulje,

Læs mere

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015

Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler fra august 2015 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe TSL 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen

Læs mere

Forslag Tids- og handleplan for sammenlægningen af Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen i perioden fra 21. februar 1. august 2012

Forslag Tids- og handleplan for sammenlægningen af Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen i perioden fra 21. februar 1. august 2012 Forslag Tids- og handleplan for sammenlægningen af Nørrelandsskolen og Sønderlandsskolen i perioden fra 21. februar 1. august 2012 Indledning Byrådet har besluttet at lukke Nørrelandsskolen på Byrådsmødet

Læs mere