Virkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk review af reviews. Teknisk rapport.
|
|
- Ellen Bertelsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Virkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk review af reviews. Teknisk rapport. Evidenskonsulent Neriman Tiftikci Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
2 Dagens program Baggrunden for rapporten og evidensbegrebet Det relationelle i det pædagogiske arbejde Grupperefleksioner Pause Det faglige i det pædagogiske arbejde Grupperefleksioner Afslutning
3 Dagtilbud af høj kvalitet Dagtilbud: En helt central arena for børns Udvikling Socialisering Læring Trivsel
4 Inden vi ser på nogle resultater Ved det pædagogiske personale i dagtilbuddene da ikke allerede, hvad der udgør kvalitet i dagtilbud?
5 Jo til dels men at finde den aktuelt bedste viden på et område kan være en stor udfordring
6 Viden udvikler sig hele tiden Nye pædagogiske metoder kommer til Nye forskningsresultater sætter spørgsmålstegn ved etableret viden Sidste 40 år er mængden af pædagogisk forskning vokset konstant ERIC: 1960 erne knap offentliggjorte undersøgelser ERIC: 2013 knap 1,3 mio. poster Praktikere, politikere og forskere har brug for hjælp til at følge med i udviklingen af ny viden.
7 Den praktiske udfordring Evidens er værd at arbejde med, fordi alle pædagogiske praktikere og børn, de har ansvar for, har krav på, at grundlaget for handlinger i det pædagogiske arbejde er baseret på den bedst mulige viden.
8 Virkningsfulde tiltag i dagtilbud. Et systematisk review af reviews. af Trine Kløveager Nielsen Neriman Tiftikci Michael Søgaard Larsen Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning København 2013
9 Baggrund Baseret på andre systematiske reviews. Denne rapport hviler således ikke på enkelte undersøgelser.
10 Reviewspørgsmål Hvilke pædagogiske. tiltag i dagtilbuddene for børn i alderen 0-6 år er virkningsfulde i forhold til børns læring, udvikling og trivsel? Hvordan kan de pædagogiske tiltag, der identificeres som virkningsfulde, karakteriseres?
11 Dagtilbud af høj kvalitet? Kvalitet et universelt begreb? Enighed om kvalitet i form af to overordnede kategorier: Strukturkvalitet og proceskvalitet
12 Omgivelser Den teoretiske model
13 Resultater Antal fundne systematiske reviews, der opfylder inklusionskriterierne: Fra syst.rev.
14 Resultater Relationer Fagligt fokus Pædagog/barnrelationer Sprog og læsning Relationer mellem børn Matematik og natur Forældresamarbejde Læringsmiljø Information Kommunikation Teknologi (IKT) Eksternt samarbejde Sundhed og bevægelse
15 Proceskvalitet Direkte relationer Pædagog/barn Barn/barn Direkte fagligt fokus Sprog og læsning Matematik og natur Indirekte relationer Forældresamarbejde Eksternt samarbejde Indirekte fagligt fokus Læringsmiljø Sundhed og bevægelse IKT
16 Proceskvalitet Direkte relationer Pædagog/barn Barn/barn Direkte fagligt fokus Sprog og læsning Matematik og natur Indirekte relationer Forældresamarbejde Eksternt samarbejde Indirekte fagligt fokus Læringsmiljø Sundhed og bevægelse IKT
17 Pædagog/barn-relation Det har positive virkninger på barnets sociale, faglige og personlige kompetencer samt trivsel, når: Pædagogen er opmærksom på alle børn og jævnligt og kontinuerligt indgår i interaktioner med det enkelte barn.
18 Pædagogen barn relation Pædagogen er lydhør overfor børnenes verbale og non-verbale ytringer Pædagogen imødekommer børnenes behov En indfølende og opmærksom pædagog kender børnene godt nok til at fortolke deres adfærd og kompetencer bygge videre på disse Når de sociale interaktioner mellem børn og pædagoger er præget af, at pædagogerne er respektfulde over for børnene lytter til dem svarer venligt og imødekommende samt snakker dem gennem konflikter.
19 har det positive socioemotionelle virkninger på børnene, dvs. selvtillid og motivation til at lære påvirkes positivt Lydhørhed og indføling i relationen har positive virkninger på børnenes faglige kompetencer særligt i form af sprog og kognitive kompetencer. Børnenes sociale adfærd påvirkes positivt, fx. selvstændighed, koncentration, samarbejdsevner, sociabilitet, dvs. evnen til at danne venskaber
20 Pædagog- barn relation Tilknytning i form af vedvarende, konsistente og stabile relationer En sikker tilknytning til pædagogerne giver børnene en sikker base Et forhold præget af tillid
21 Pædagog barn relation Intersubjektive relationer er kendetegnet ved bl.a. At intimitetsniveauet i relationen er højt At relationen er præget af omsorg At pædagogen evner at være aktivt lyttende og indgå i dialog med børnene At pædagogen opfordrer børnene til at argumentere og diskutere
22 Relationer mellem børn Børnerelationer omhandler børnenes indbyrdes relationer Et positivt socialt miljø i børnegruppen er afgørende for børns trivsel og udvikling af sociale kompetencer, herunder udvikling af empati Et miljø i dagtilbuddet, der støtter børnenes samarbejde At der fokuseres på at arbejde med det sociale klima i hele børnegruppen
23 Relationer mellem børn At pædagogen støtter børnenes selvtillid og kommunikationsformer. At pædagogen støtter børnene i at anvende strategier og interaktionsformer, som indebærer: At lytte At samarbejde At tage ansvar for egne handlinger At undgå at skade eller såre andre Pædagogen giver børnene redskaber til at løse konflikter
24 Relationer mellem børn Pædagogen positionerer nogle børn som anderledes eller forkerte. Positive børnerelationer, trivsel og sociale kompetencer hæmmes, når: Pædagogen opfatter kulturelle forskelle og forskelle i interaktionsformer mellem pædagog og barn som mangler ved barnet.
25 Proceskvalitet Direkte relationer Pædagog/barn Barn/barn Direkte fagligt fokus Sprog og læsning Matematik og natur Indirekte relationer Forældresamarbejde Eksternt samarbejde Indirekte fagligt fokus Læringsmiljø Sundhed og bevægelse IKT
26 Forældresamarbejde Når pædagogers samarbejde med forældrene er karakteriseret ved At forældrene føler sig velkomne og accepterede i dagtilbuddet Positiv betydning for børns sociale kompetencer
27 Forældresamarbejde Indsatser for socialt udsatte børn i dagtilbud er MEST EFFEKTIVE når indsatsen rettes mod både børn, pædagoger og forældre Kendetegnende for virkningsfulde indsatser de involverer forældrene som vigtige aktive og deltagende aktører i at styrke børnenes udvikling i tæt samarbejde med dagtilbuddet.
28 Forældresamarbejde Udvikling af sociale kompetencer hos børn i socialt udsatte familier når forældrene får støtte i form af: Hjemmebesøg Forældrekonsultationer Undervisning Og ved, at forældrene aktivt deltager i udførelsen af forskellige pædagogiske aktiviteter
29 Forældresamarbejde EASE Early Access to Success in Education Virkninger af brugen af hjemmeaktiviteter med forældrene? En undtagelse: Project EASE positive virkninger EASE udvikle børns sproglige kompetencer GENNEM: Aktiviteter centreret om bøger+ inddragelse af forældre EASE = er delt op i fem enheder af en måneds varighed Hver enhed = har et specifikt tema (fx læsning af eventyr, bogstavgenkendelse tale om verden)
30 Hvilke virkninger havde EASE så? EASE = stærke positive virkninger på børns: ordforråd historieforståelse og historiefortælling sproglig opmærksomhed på ordendelser og forståelse af skriftsprog De bedste resultater blev opnået af de børn, som klarede sig dårligst før starten af programmet, og som fik god støtte fra forældrene.
31 Eksternt samarbejde Positive virkninger på børns trivsel, sociale kompetencer og videre forløb i skolen, når: Dagtilbuddet inddrager eksterne samarbejdspartnere (lærer personalet og familien, hvordan de skal forholde sig til fx børn med forskellige former for adfærdsproblemer) Pædagoger får støtte til implementering af programmer (ved fx deltagelse i workshop/ støtte gennem coach eller dagtilbudsbaserede læsevejledere).
32 Eksternt samarbejde Konkret eksempel på samarbejde med andre institutioner: Fx ved børns overgang til skole (dagtilbud, skole + forældre samarbejder) Pædagoger understøtter venskaber mellem børn, der skal på samme skole, venskaber mellem børn i dagtilbuddet og skolebørn
33 Overvej - relationer 1. Hvordan kan der inden for dagtilbuddets rammer skabes trygge og stabile relationer mellem pædagog og barn? 2. Hvordan skaber man en kultur i dagtilbuddet, hvor alle børn har mulighed for at udvikles og trives ud fra deres individuelle potentialer? 3. Hvordan skaber man en kultur i dagtilbuddet, hvor man sammen reflekterer over viden fra forskningen og hvordan den kan forbedre praksis?
34 PAUSE
35 Proceskvalitet Direkte relationer Pædagog/barn Barn/barn Direkte fagligt fokus Sprog og læsning Matematik og natur Indirekte relationer Forældresamarbejde Eksternt samarbejde Indirekte fagligt fokus Læringsmiljø Sundhed og bevægelse IKT
36 Sprog og læring Samtale Samtale mellem børn og pædagoger er betydningsfuld for børns udvikling af sproglige kompetencer Børns interesse i at starte en samtale og fortsætte samtalen forbundet med børns faglige kompetencer, når de senere starter i skolen VIGTIGT at prioritere tid og plads til samtale mellem pædagoger og børn i dagtilbuddet!
37 Sprog og læring Interaktiv delt læsning/højtlæsning positive virkninger på børns ordforråd Der er størst udbytte af højtlæsning, hvis Den foregår jævnligt over en længere periode Den gradvist introducerer nye ord, som forklares for børnene De fortalte historier diskuteres og genfortælles sammen med børnene.
38 Sprog og læsning Interactive Book Reading Interaktiv boglæsning stærke, positive virkninger på børns sprog Før læsningen: Introducerer pædagogen børnene for de ord, der er i fokus ved hjælp af de konkrete objekter Efter læsning af historien: Pædagogerne opmuntrer børnene til at anvende ordene i de udvidede aktiviteter Pædagogerne involverer børnene aktivt ved at stille åbne spørgsmål Opmuntrer dem til at anvende nyligt tilegnet ordforråd fra bogen Giver børnene muligheder for at arbejde videre med det, de læser og hører
39 Sprog og læsning Interactive Book Reading Støtte til pædagoger: Pædagogerne får bøger og objekter, som repræsenterer ordforrådet i bøgerne Pædagogerne får specifik instruktion i interaktive boglæsningsstrategier fx at stille åbne spørgsmål
40 Sprog og læring dialogisk læsning Positive virkninger ved dialogisk læsning Pædagogen fortæller historien, Hvorefter barnet overtager rollen som den aktive historiefortæller, Mens pædagogen gradvist overtager rollen som den lyttende. Pædagogens rolle at stille spørgsmål til billederne i bøgerne (konkrete og åbne spørgsmål)
41 Sprog og læring dialogisk læsning Dialogisk læsning virkningsfuldt Børns sproglige udvikling I små grupper/enkelte børn 10 min
42 Sprog og læring fonologisk opmærksomhed træning Træningen kan fx indeholde aktiviteter som Rimgenkendelse (fx hus, mus, lege) Træning i at sammensætte lyde til ord Introduktion til bogstaver
43 Sprog og læring Der er fundet en række positive virkninger ved fonologisk opmærksomhedstræning, blandt andet: FO i børnehaven øget læsepræstationer i 1. og 2. klasse! Effekter på sproglige og kommunikative kompetencer => børn med særlige behov/tosprogede
44 Matematik og natur Matematik og natur dækker over tiltag, hvis pædagogiske indhold er centreret om eller inddrager emner som fx Tal Mønstre Geometri eller Naturemner som fx viden om natur og fysik.
45 Matematik og natur Positive virkninger på børns tidlige matematiske forståelse og viden, når der arbejdes: Systematisk og målrettet Planlagte aktiviteter Længerevarende struktureret forløb Fokus på den tidlige matematiske forståelse i form af fx talforståelse, former og mønstre.
46 Matematik og natur et konkret eksempel: Pre-K Mathematics Pre-K Mathematics er et program der består af aktiviteter organiseret i en læreplan med syv enheder, som indeholder overordnede matematiske temaer: At tælle og talforståelse Forståelse af regnearter (to enheder) Rumlig forståelse og geometri Mønstre, målinger og logisk argumentation Programmet indeholder både aktiviteter i dagtilbuddet og aktiviteter til hjemmet I dagtilbuddet læres matematiske begreber i små grupper gennem et år En ny matematisk aktivitet introduceres hver uge i dagtilbuddet, og der sendes aktiviteter med til hjemmet Grupperne består af 4-6 børn, og lektionerne har en varighed af 20 minutter Selve materialet består af en lærebog/manual til pædagogen samt hjælpe- og vurderingsredskaber Der er en signifikant positiv effekt af Pre-K Mathematics på børns matematiske evner og forståelse
47 Proceskvalitet Direkte relationer Pædagog/barn Barn/barn Direkte fagligt fokus Sprog og læsning Matematik og natur Indirekte relationer Forældresamarbejde Eksternt samarbejde Indirekte fagligt fokus Læringsmiljø Sundhed og bevægelse IKT
48 Læringsfokus Læringsmiljø: Måder, hvorpå et stimulerende dagtilbudsmiljø kan indrettes.
49 Læringsfokus Arbejde pædagogisk ud fra en forudbestemt læreplan Imidlertid forskellige tilgange til arbejdet med læreplaner Fagcentrerede læreplaner Barnecentrerede læreplaner Kognitionsudviklende læreplaner
50 Læringsmiljø Den fagcentrerede læreplan for dagtilbud: Detaljeret program følges Fokus øge faglig læring
51 Læringsmiljø Den barnecentrerede plan Fokus: selvtillid, selvstændighed, sociale kompetencer Ikke et fastlagt program De pæd.aktiviteter ofte integrerede i hverdagsaktiviteter + leg Udgangspunkt i børnenes interesser (fx ferie, cirkus) Fri leg og udforskning i et rigt læringsmiljø (materialer, der understøtter læring) Pædagog: udfordrer/opmuntrer til læring støtte fra pædagogen
52 Læringsmiljø Kombination af den fagcentrerede + barnecentrerede læreplan = den kognitionsudviklende læreplan: Planlagte aktiviteter men med en fleksibel implementeringsform Aktiviteterne = afhænger af børnenes interesser og behov som pædagog og barn sammen initierer og gennemfører Fokus Udvikle børns kognitive og sociale færdigheder
53 Læringsmiljø Positive virkninger på børns faglige kompetencer, når: Der anvendes en læreplansbaseret pædagogik Barnecentret/en fagcentreret/kognitionsudviklende tilgang Børn i risiko for at få problemer i skolen en fagcentreret eller en kognitionsudviklende læreplan
54 Læringsfokus Positive virkninger på kort og langt sigt Børns sociale, faglige og kognitive kompetencer, når: Fri leg med/uden pædagog indgår i læreplanene Selvvalgte aktiviteter indgår Ligelig fordeling af magt og ansvar til børnene Der kan være negative virkninger på børns trivsel i form af et højere stressniveau, når: Udelukkende anvendes en stramt struktureret læreplan med fokus på faglige kompetencer Ulemper + fordele ved alle 3. Løsning en kombination
55 Læringsmiljø Dagtilbud af høj kvalitet er karakteriseret ved tilgængeligheden af læringsressourcer i dagtilbudsmiljøet (fx spil, legetøj og materialer) Når mængden og variationen i det tilgængelige materiale øges, vil børnenes kognitive kompetencer øges tilsvarende.
56 Læringsmiljø Positiv virkning: 123 og ABC er synlige i rummet for børnene Rigt læringsmiljø = ikke kun tilgængelighed af konkrete materialer og ressourcer Men. Et miljø : hvor børnene har mulighed for at deltage i dialog med pædagoger og med hinanden Et komplekst sprog Åbne spørgsmål til børnene At vælge mellem aktiviteter efter eget niveau + interesse
57 IKT Overordnet: Forskningen ikke tidssvarende Den pædagogiske anvendelse af IKT i dagtilbud positive effekter på børns faglige, sociale og personlige kompetencer, når: Man har et pædagogisk formål med at anvende IKT (kan fx være rettet mod børns samarbejde etc) Der anvendes software fokus på sproglig udvikling (styrker mundtlige sprogfærdigheder) Pædagogisk tilrettelagt software kan støtte børns matematiske tænkning og matematiske ideer
58 IKT IKT anvendes sideløbende med andre former for aktiviteter, så IKT ikke erstatter eller overskygger andre aktiviteter Regler og rammer for børnenes anvendelse af IKT Børnene arbejder sammen på computeren eller andre digitale medier og hjælper hinanden
59 Sundhed og bevægelse Overordnet: Begrænset forskning Positive virkninger på børns trivsel færre sygdomstilfælde, når: Pædagogen retter opmærksomheden mod hygiejne og sundhed ( fx fokus på korrekt vask af hænder) Pædagogen har viden om smitsomme sygdomme Pædagoger + forældre fokuserer på sundhed og hygiejne
60 Sundhed og bevægelse Positive virkninger på børns faglige, sociale og motoriske kompetencer, når: Der arbejdes pædagogisk med motorik og bevægelse dans og atletik. Der arbejdes med dans på en måde, så alle børn inkluderes og er i kontakt med hinanden Legepladsen er indrettet på en opdagelses- og udforskningsorienteret måde.
61 Sundhed og bevægelse Negative virkninger på børns trivsel + deres sproglige og kognitive udvikling, når: Der er for højt støjniveau i dagtilbuddet (fx for mange børn i samme lokale)
62 Tak for jeres opmærksomhed! Neriman Tiftikci:
63 Overvej fagligt fokus Hvordan ser I jeres rolle i forhold til udvikling af børns faglige færdigheder? I forhold til hjemmet? I forhold til skolen? Hvordan vil I skabe alderssvarende læringsmiljøer, der fremmer børnenes læse- og matematik færdigheder? Hvordan vil I skabe læringsmiljøer, der udvikler børnenes nysgerrighed, gå-på-mod, selvværd og kreativitet?
En minister og en forsker kom forbi.
En minister og en forsker kom forbi. Budskaber til professionen 150 dagtilbudschefer, ledere, konsulenter og pædagoger deltog d. 17.9. i KL s landsdækkende dagtilbudskonference i Odense. Her dukkede bl.a.
Læs mereKvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017
Kvalitet i dagtilbuddets pædagogiske læringsmiljøer Anne Kjær Olsen // 20. september 2017 Oplæg Kvalitet i dagtilbud hvad siger forskningen? Mastergruppen og den styrkede pædagogiske læreplan Fokus på
Læs mereLæreplan Læreplanens lovmæssige baggrund
Læreplanens lovmæssige baggrund Dagtilbudslovens 8 8. Der skal i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets
Læs mereRapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læs mereMål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg
Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal
Læs merePædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven.
Pædagogiske lærerplaner for Børnehaven Løven. Barnets alsidige personlige udvikling. Barnets skal have mulighed for at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer. Lære barnet respekt for sig selv og
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereInstitution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden
Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan
Læs mereRapport for Herlev kommune
Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs merePædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011.
Tema 1. Barnets alsidige personlige udvikling Pædagogisk læreplan. Gældende for de 3 4 årige på Mariehønsene og Solstrålen. Udarbejdet af Mie, Parimalam, Lea og Susanne. 2009 til 2011. Overordnede mål
Læs mereDen styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl
Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den
Læs merePædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune. Bilag
Pædagogisk tilsyn 2018 i dagtilbud i Randers kommune Bilag Indholdsfortegnelse Bilag 1 Samlet tilsynsrapport 2018 for dagtilbud i RK 2 Side Bilag 2 9 - punktsplanen 20 Bilag 3 Iagttagelsesopgave 22 1 Bilag
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling - Toften
Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.
Læs merePædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019
Pædagogisk læreplan for Klyngen ved trianglen 2019 Den pædagogiske læreplan udgør rammen og den fælles retning for vores pædagogiske arbejde med børnenes trivsel, læring, udvikling og dannelse. Læreplanen
Læs mereDen toårige tilsyns- og udviklingsmodel for dagtilbud 2016/2017
Den toårige tilsyns- og udviklingsmodel for dagtilbud 2016/2017 Indholdsfortegnelse Del 1: En overordnet ramme for tilsyn i dagtilbud i Sønderborg Kommune Del 1: En overordnet ramme for tilsyn i dagtilbud
Læs mereDen toårige tilsyns- og udviklingsmodel for dagtilbud 2016/2017
Den toårige tilsyns- og udviklingsmodel for dagtilbud 2016/2017 Indholdsfortegnelse Del 1: En overordnet ramme for tilsyn i dagtilbud i Sønderborg Kommune................................ 3 Indledning......................................................................................
Læs mereDen toårige tilsyns- og udviklingsmodel for dagtilbud 2016/2017
Den toårige tilsyns- og udviklingsmodel for dagtilbud 2016/2017 Indholdsfortegnelse Del 1: En overordnet ramme for tilsyn i dagtilbud i Sønderborg Kommune.... 3 Indledning......................................................................................
Læs mereI Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet.
I Trørød børnehus arbejder vi målrettet med den styrkede pædagogiske læreplan og her har vi tænkt det fælles pædagogiske grundlag ind i årshjulpet. Det pædagogiske grundlag Dagtilbud skal basere deres
Læs mereLæreplaner Børnehuset Regnbuen
Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,
Læs mereDagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud
Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereBrenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017)
Brenda Taggart inspiration (Udsendes den 1. i hver måned i et år fra august 2016 til juni 2017) Mail 1: Dagtilbud er ekstremt betydningsfulde Brenda Taggart har siden 1997 sammen med et større forskerteam
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består
Læs mereSanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten
Læs mereSanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten
Læs mereSanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består
Læs mereOdense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn
Læs mereNetværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,
Læs mereSanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten
Læs mereOdense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn
Læs mereKommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten
Læs mereLÆSEPOLITIK. Formålet med en læsepolitik er:
LÆSEPOLITIK Samuelsgaardens læsepolitik er den lokale implementering af Københavns kommunes læsepolitik, og skal derfor ses i sammenhæng med denne. Af Københavns kommunes læsepolitik fremgår det overordnet
Læs mereINKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ
INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØ SPROGLIG DIVERSITET OG UDFOLDELSE I BØRNEHAVEN ET PRAKSIS FORLØB Inspireret af Cooperative Learning Konference, Kolding 20. marts 14 Isabella Mørch, sprogvejleder, BUF, område
Læs mereDe pædagogiske læreplaner og praksis
De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er
Læs mereFÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
FÆLLES PERSONALEMØDE LØRDAG D. 15.SEP.2018 DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN DET FÆLLES PÆDAGOGISKE GRUNDLAG SOCIALMINISTERIET OG ÅRHUS KOMMUNE (SKABELON) Barnesynet. Det at være barn har værdi i sig
Læs mereIndhold. Hvad handler VIDA om? Viden om forældreprogrammer og sprog. Forældreinddragelse i VIDA + Udfordringer i forældreinddragelsen
Indhold Hvad handler VIDA om? Viden om forældreprogrammer og sprog Forældreinddragelse i VIDA + Udfordringer i forældreinddragelsen VIDA bygger på forskning Positive resultater af høj kvalitets dagtilbud
Læs mereLæreplan for Privatskolens vuggestue
Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan
Læs mereSanderum-Tingløkke Dalumgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 9 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 % - Observatører 1 % Forældre 11 31 % Ældste børn 0 0 % Rapporten består
Læs mereFor os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn.
For os i Nordre børnehave er alle børn noget særligt, og der bliver taget individuelle hensyn til alle børn. Vi møder børn med vanskeligheder, det kan være sproglige motoriske psykosociale eller andet.
Læs mereBarnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier
Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken
Læs mereDigital handleplan for område Tønder
Digital handleplan for område Tønder Indledning Digitale medier er generelt blevet en integreret del af børns hverdag. Børn møder digitale medier i hjemmet og i det offentlige rum, hvilket gør, det er
Læs mereEn god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole
En god skolestart Vi bygger bro fra børnehave til skole Kære forældre Om cirka ½ år skal jeres barn starte i børnehaveklassen på V. Hassing Skole. I denne pjece kan I læse lidt om, hvad I selv kan gøre
Læs mereRapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Østre'
Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Østre' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Legestuen Dagplejen Østre 1 = I meget lille grad 2 = I lille grad 3 = I nogen grad =
Læs merei skole Dit barn skal snart
Dit barn skal snart i skole Her kommer inspiration til, hvordan du som forældre kan hjælpe med at understøtte dit barn i overgangen fra børnehave til skole og SFO Frederiksberg Kommune vil gerne hjælpe
Læs mereKommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereVi vil i det følgende beskrive en række pædagogiske mål for vuggestuen, børnehaven og DUSSEN.
Fælles mål for DUS og Læreplanerne er, at tydeliggøre og udvikle grundlaget for vores pædagogiske arbejde. Formålet med Fælles mål for DUS og Læreplaner for vuggestue og børnehave er, at tydeliggøre og
Læs mere3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK. Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats 3. UDKAST BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle
Læs mereForord til læreplaner 2012.
Pædagogiske 20122 læreplaner 2013 Daginstitution Søndermark 1 Forord til læreplaner 2012. Daginstitution Søndermark består af Børnehaven Åkanden, 90 årsbørn, som er fordelt i 2 huse og Sct. Georgshjemmets
Læs merePædagogisk Handleplan. - Børnehuset Kildeholm
Børnehuset Kildeholm Pædagogisk Handleplan - Børnehuset Kildeholm Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen. Den pædagogiske
Læs mereI VUGGESTUEN BØRNEREDEN
I VUGGESTUEN BØRNEREDEN Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre, og der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces, og som skal have
Læs mereSolstrålen Læreplaner, 2013
Solstrålen Læreplaner, 2013 Forord Børns udvikling skal forstås som en helhed derfor begyndte vi i Solstrålen, at kigge på hvordan vi kunne skabe bedre sammenhæng mellem læreplanstemaerne og institutionen
Læs mereSammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik
Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik 2019-2023 Indledning Dagtilbuds- og skolepolitikken er blevet til i en inddragende proces, hvor forældrerepræsentanter, ledere, medarbejdere,
Læs mereRapport for Svendborg kommune. Legestuen 'Dagplejen Oure/Vejstrup'
Rapport for Svendborg kommune Legestuen 'Dagplejen Oure/Vejstrup' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING 6 = Har Besvarelserne 'Har ' bruges ikke i beregning af gennemsnit. procenten
Læs mereLÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN. Dagtilbuddets navn: Kastaniegården
LÆREPLAN MED AFSÆT I DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Dagtilbuddets navn: Kastaniegården 1 2 ET PÆDAGOGISK LÆRINGSMILJØ HELE DAGEN Dagtilbud skal etablere et pædagogisk læringsmiljø, der med leg, planlagte
Læs mereLæring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg
Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i
Læs mereFælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.
1 Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle. DUS står for det udvidede samarbejde, for vi er optaget af at skabe helheder i børns liv og sikre sammenhæng mellem undervisning og fritiden.
Læs merePædagogiske Læreplaner. For
Virksomhedsplaner i Ringsted Kommune Bilag 1. Pædagogiske Læreplaner For 2014-2017 Indledning: I Nordbakkens Børnehus danner De pædagogiske lærerplaner grundlag for tilrettelæggelsen af det daglige pædagogiske
Læs mereKommunerapport Holstebro Kommune Dagplejen LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 166 83% - Dagplejere 166 83% - Dagplejepædagoger 0 Forældre 1.041 44% Rapporten består af
Læs mereTema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.
Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del
Læs mereDagtilbudsområdet Tilsyn 2013
Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehaven Rømersvej Deltagere: Pædagoger Heidi Bødker, Dorte Nielsen, Leder Lene Mariegaard, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering. Sprogpakken Beskriv hvorledes
Læs mereSammen om trivsel Børne- og ungepolitik
Sammen om trivsel Børne- og ungepolitik 2019-2023 Indledning Formålet med Nyborg Kommunes børne- og ungepolitik er at give alle børn og unge mulighed for at udvikle og udfolde sig og blive livsduelige
Læs mereJuni 2012 GEMSEVEJENS REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER GARTNERVEJENS BØRNEHUSE
Juni 2012 GEMSEVEJENS OG GARTNERVEJENS BØRNEHUSE REVISION AF DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN SPROG OG SOCIALE KOMPETENCER Revision af Den Pædagogiske Læreplan Nedenstående revision er af den pædagogiske læreplan
Læs mereFAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG
KØBENHAVNS KOMMUNE BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG I KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGTILBUD 0-5 ÅR JUNI 2017 1 Indhold 1. Sociale relationer 2 2. Inklusion og fællesskab 3
Læs mereLæreplaner for vuggestuen Østergade
Læreplaner for vuggestuen Østergade Indledning: Vuggestuens værdigrundlag: - Tryghed: Det er vigtigt, at børn og forældre føler sig trygge ved at komme i vuggestuen, og at vi som personale er trygge ved,
Læs mere9 punkts plan til Afrapportering
9 punkts plan til Afrapportering Punkt 1 Status på det overordnede arbejde med læreplaner Vi er blevet inspireret af Fremtidens dagtilbud og arbejder med aktivitetstemaer og dannelses temaer. Alle afdelinger
Læs merePerspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige
Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik
Læs mereMål og indholdsbeskrivelse. Grejsdal skoles SFO. SFO en er en integreret del af skolen
Mål og indholdsbeskrivelse Grejsdal skoles SFO SFO en er en integreret del af skolen 1. SFO, Grejsdal Skoles pædagogiske grundlag en vedvarende proces! Som grundlag for dette arbejde har vi formuleret
Læs mereMål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje
Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner
Læs merePædagogisk læreplan
2012-2014 Pædagogisk læreplan Idrætsdagtilbuddet Trige-Spørring 2012-2014 Indholdsfortegnelse Pædagogisk læreplan... 1 De 6 læreplanstemaer... 1 Tema: Alsidig personlige udvikling... 1 Tema: Sociale kompetencer...
Læs mereLÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E
LÆRING FOR BØRN DER BEFINDER SIG I UDSATTE POSITIONER W O R K S H O P P Å R E G I O N A L E D I A L O G D A G E OMDREJNINGSPUNKTET FOR OPLÆGGET Hvordan skaber vi gode læringsmiljøer (også) for børn i udsatte
Læs mereDEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE
DEN STYRKEDE PÆDAGOGISKE LÆREPLAN NATUR, UDELIV OG SCIENCE AGENDA Masteren for en styrket pædagogiske læreplan Det pædagogiske grundlag Den styrkede læreplan: hvad består det nye i, og er det en styrke?
Læs mereAlsidig personlig udvikling: 0-2 år og dagplejen:
Fælles overordnede mål for de pædagogiske læreplaner i Nyborg Kommunes dagtilbud Januar 2017 NYBORG KOMMUNES DAGTILBUD Børns udvikling kan ikke inddeles i kasser og trin. Udvikling sker løbende og på mange
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereRESULTATRAPPORT RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING. Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune
RAMBØLL LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING Lege- og Læringsmiljøvurvering 218 RESULTATRAPPORT Nørrelandskirkens Børnehus Kommunale institutioner Holstebro Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INTRODUKTION 4 2 LÆSEVEJLEDNING
Læs mereTROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN
TROLDEBOS PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Distrikt Nord 23-08-2018 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder
Læs mereOm at indrette sproghjørner
Om at indrette sproghjørner - og om lederarbejdet i sprogarbejdet Edith Ravnborg Nissen Forudsætninger for en god samtale den gode rollemodel Det sociale miljø har stor betydning for barnets deltagelse
Læs mereBørn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.
Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere
Læs mereherunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?
Familiepladser i Gullandsgården, herunder: Samarbejdet mellem forældre & personale i Familiepladsregi. Må jeg være med? Hvad er en Familieplads En familieplads er en særlig plads i en almindelig daginstitution,
Læs mereMål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg
Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereBØRNEHUSET SYDS. Indhold. Børnehuset Karlsvognen Det fælles pædagogiske grundlag.. 3. Det fælles tværgående mål. 3
BØRNEHUSET SYDS Børnehuset Karlsvognen 07-03-2019 Indhold Det fælles pædagogiske grundlag.. 3 Det fælles tværgående mål. 3 Vi arbejder med et fysisk, psykisk og æstetisk børnemiljø. 5 Vi samarbejder med
Læs mereSOCIALE KOMPETENCER. Side 1 af 13 LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI
SOCIALE KOMPETENCER LÆRINGSOMRÅDE: EMPATI Her angiver du inden for hvert af læringstemaets tre læringsområder jeres vurdering af barnets udgangspunkt for at deltage i leg- og læringsaktiviteter. Læringsmålene
Læs mereAlsidige personlige kompetencer
Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs merePejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan)
Pejlemærker for pædagogisk kvalitet i dagtilbud 0-18 år (Uddrag fra læreplan) I 2012 introducerede pædagogisk kvalitetsudvalg i BUF begrebet pejlemærker. Den overordnede tanke er at Københavns Kommune
Læs mereIndskolingen Næsby Skole 2014/2015
Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.
Læs mereVirksomhedsplan Læreplan 2015/2016
Virksomhedsplan Læreplan 2015/2016 1 Den Lille Vuggestue på landet Centalgårdsvej 121 9440 Aabybro Telefon: 22 53 58 29 Læreplan for Den lille Vuggestue på landet 2015/16 Den lille vuggestue er en privatejet
Læs mereStrategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel
Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,
Læs mere7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955
Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte
Læs mereBørnehaven Skolen Morsø kommune
Nordmors Børnegård er en landsbyordning, med børn i alderen 2,9-11 årige. Børnehaven for de 2,9-6 årige og SFO for 0.-3. klasse. Vi er en del af Nordmorsskolen. Børnehave og SFO er delt i to grupper det
Læs mereBørnehaven Grønnegården 2016
Børnehaven Grønnegården 2016 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Indsatsområder 2016... 4 Sprog Dagtilbuddets opgave er, at fremme børnenes læring i forhold til de overordnede læringsmål, inden
Læs mereUdkast til dagtilbudspolitik i Billund Kommune. 13. september 2017
Udkast til dagtilbudspolitik i Billund Kommune 1 13. september 2017 Indledning Børne- og Kulturudvalget besluttede i forbindelse med godkendelse af en udviklingsplan for fagområdet Læring i Børne- og Kulturforvaltningen
Læs mereTiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.
Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en
Læs mereDEN GODE OVERGANG. til børnehave
DEN GODE OVERGANG til børnehave DEN GODE OVERGANG til børnehave Indledning I Danmark går stort set alle børn i alderen 0-6 år et dagtilbud 1 hver dag. Det giver dagtilbuddene en unik rolle i forhold til
Læs mere