NYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMRÅDE FOR ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET FEBRUAR 2007

Transkript

1 NYHEDER FRA PLESNERS FORRETNINGSOMRÅDE FOR ARBEJDS- OG ANSÆTTELSESRET FEBRUAR 2007 INDHOLD Nye love og lovforslag m.v. Cirkulære om elektroniske ansættelsesbeviser Nye skattesatser og grænser Udkast til Forslag om lov om røgfri miljøer Nyere domme Danmark dømt i sag om fradragsberettigede pensionsindbetalinger Virksomhed idømt bøde på grund af ansættelse af udlænding uden arbejdstilladelse Godtgørelse for usaglig opsigelse samt brud på lov om tidsbegrænset ansættelse samt ansættelsesbevisloven Virksomhed var nærmeste til at bære beskatning af lønmodtageres diæter Nye love og lovforslag m.v. Cirkulære om elektroniske ansættelsesbeviser Som bekendt skal arbejdsgiveren ifølge ansættelsesbevisloven skriftligt give lønmodtageren oplysning om alle væsentlige vilkår for ansættelsesforholdet. Ansættelsesbevisloven indeholder 10 typer af oplysninger, der altid skal gives. Beskæftigelsesministeriet har som led i regeringens regelforenklingsprojekt ved cirkulære nr af 2006 meddelt, at arbejdsgiveren ifølge ministeriets opfattelse kan aflevere ansættelsesbeviset elektronisk. Senere ændringer kan ligeledes meddeles som elektroniske opdateringer, for eksempel pr. . Beskæftigelsesministeriet forudsætter, at elektronisk kommunikation er en naturlig kommunikationsform i virksomheden, og at den også er det i forhold til den enkelte lønmodtager. Rent praktisk betyder det, at lønmodtageren enten har sin egen pc eller naturligt i løbet af sin arbejdsdag tjekker sin , hvorved lønmodtageren bliver bekendt med ændringer i ansættelsesbeviset. 1

2 Arbejdsgiveren skal være opmærksom på, at denne fortsat har bevisbyrden for, at lønmodtageren er blevet underrettet om vilkårene for ansættelsesforholdet. Nye skattesatser og grænser Satserne for lønmodtagerens skattefradrag er ændret for indkomståret Således er det maksimale beskæftigelsesfradrag steget fra kr til kr , personfradraget fra kr til kr , mellemskattegrænsen fra kr til kr og topskattegrænsen fra kr til kr Skatteprocenterne i 2007 forbliver samlet set uændrede i forhold til Amtsskatten bortfalder. Kommuneskatteprocenten forhøjes fra 22,1 % til 24,6 %. Der indføres fra og med 2007 et sundhedsbidrag på 8 %. Sundhedsbidraget er en ordinær indkomstskat til staten, der delvis afløser amtsskatten. Sundhedsbidraget medgår til finansiering af hovedparten af de regionale og kommunale sundhedsudgifter. Befordringsfradraget for lønmodtagerens befordring mellem hjem og arbejdsplads i indkomståret 2007 er fastsat således: Fra 0 24 km intet fradrag fra km kr. 1,78 pr. km over 100 km - kr. 0,89 pr. km. Det bemærkes, at der gælder særlige befordringsregler for blandt andet pendlere i udkantskommuner. Befordringsgodtgørelse, der i 2007 udbetales til dækning af udgifter ved lønmodtagerens benyttelse af egen bil (og motorcykel) til erhvervsmæssig kørsel, er skattefri, hvis den ikke overstiger følgende beløb: kr. 3,35 pr. km for kørsel til og med km årligt kr. 1,78 for kørsel ud over km årligt. For benyttelse af egen cykel, knallert eller 45-knallert udgør taksten kr. 0,40 pr. km. 2

3 Udkast til Forslag til lov om røgfri miljøer Som omtalt i medierne har regeringen som led i udmøntningen af den politiske aftale af 21. november 2006 om den fremtidige indsats for røgfri miljøer sendt Forslag til lov om røgfri miljøer i høring. Lovforslagets overordnede formål er, at ingen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning. På arbejdspladser bliver det som udgangspunkt ikke tilladt at ryge indendørs. Virksomheder kan dog beslutte at indrette særlige rygelokaliteter, for eksempel i form af rygerum eller rygekabiner. Den enkelte virksomhed kan endvidere bestemme, at det er tilladt at ryge i arbejdslokaler, der alene tjener som arbejdsplads for én person. Rygning skal i så fald foregå på en sådan måde, at ingen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning. Det fremgår af lovforslaget, at en lønmodtager, der afskediges eller på anden vis udsættes for chikane efter at have fremsat krav om røgfrit miljø på arbejdspladsen, efter omstændighederne kan være berettiget til en godtgørelse. Tilsvarende sidestilles en lønmodtagers overtrædelse af rygeforbudet med en misligholdelse af ansættelsesforholdet. Overtrædelse af rygereglerne kan således resultere i advarsel, opsigelse eller bortvisning. Lovforslaget regulerer også rygning på institutioner for børn og unge, på særlige arbejdspladser, i det offentlige rum og på serveringssteder. Det er hensigten, at loven skal træde i kraft pr. 1. april Seneste presseomtale tyder på, at ikrafttrædelsesdatoen udskydes nogle måneder. Nyere domme Danmark dømt i sag om fradragsberettigede pensionsindbetalinger EF-Domstolen har ved dom af 30. januar 2007 afgjort, at den danske pensionsbeskatningslov er i strid med EU-retten. Det følger af 18 og 19 i den danske pensionsbeskatningslov, at der kun gives skattefradragsog skattebortseelsesret for indbetalinger til livsforsikrings- og pensionsordninger, hvis pensionsinstituttet har hjemsted i Danmark. Pensionsbeskatningsloven indebærer således, at en lønmodtager, der ønsker at indbetale til en rent udenlandsk ordning, for eksempel til et pensionsinstitut i Tyskland, ikke kan opnå skattefradrag for indbetalingerne. 3

4 Domstolen fastslog, at de danske regler dels medfører, at tjenesteydere afholdes fra at etablere sig i Danmark på grund af de omkostninger, der er forbundet hermed. Endvidere afholdes aftagere af tjenesteydelser fra at oprette en pensionsordning i pensionsinstitutter uden hjemsted i Danmark, idet de dermed ikke opnår skattefradrag for deres indbetaling. Domstolen lægger endvidere vægt på, at de danske regler er til skade for de lønmodtagere, der har arbejdet og eventuelt har oprettet pensionsordning i et andet EU-land end Danmark, og som nu ønsker at arbejde i Danmark. Blandt andet på denne baggrund fastslår EF-Domstolen, at de danske skatteregler udgør en hindring for den frie udveksling af tjenesteydelser, for arbejdskraftens frie bevægelighed og for etableringsfriheden. Til den danske stats synspunkt om, at reglerne var udformet med henblik på at sikre en effektiv skattekontrol, anførte EF-Domstolen blandt andet, at dette hensyn kunne sikres ved midler, der er mindre restriktive for den frie udveksling af tjenesteydelser end den omhandlede lovgivning, for eksempel ved at forpligte den skattepligtige til at fremlægge fornøden dokumentation i forbindelse med, at der søges opnået fradrag eller bortseelse. Dommen indebærer, at de nuværende regler om skattefradrags- og skattebortseelsesret for indbetalinger til livsforsikringer og pensioner skal ændres. Virksomhed idømt bøde på grund af ansættelse af udlænding uden arbejdstilladelse Østre Landsret idømte ved dom af 18. september 2006 en virksomhed en bøde for at have beskæftiget en lønmodtager uden fornøden arbejdstilladelse. Det følger af udlændingelovens 59, stk. 4, at den, som beskæftiger en udlænding uden fornøden arbejdstilladelse eller i strid med de for en arbejdstilladelse fastsatte betingelser, straffes med bøde eller fængsel i indtil to år. Direktøren i virksomheden forklarede, at han ved ansættelsen af udlændingen anså det for tilstrækkeligt, at udlændingen havde et dansk skattekort samt angivelse i sit pas af, at hun havde arbejdstilladelse i Sverige. Landsretten fandt, at virksomheden havde tilsidesat forpligtelsen til at sikre sig, at den udenlandske lønmodtager havde fornøden dansk arbejdstilladelse. Da der imidlertid forelå undskyldende omstændigheder, herunder at de danske skattemyndigheder ikke havde stemplet skattekortet med teksten "Skattekort gælder ikke som arbejdstilladel- 4

5 se", blev bøden nedsat fra kr til kr Anklagemyndigheden nedlægger som udgangspunkt påstand om en bøde på kr pr. beskæftiget udlænding pr. påbegyndt måned. Dommen viser, at arbejdsgivere bør sikre sig, at udenlandske lønmodtagere har arbejdstilladelse, før udlændingen påbegynder sit arbejde. Skattekort kan ikke anses som tilstrækkelig dokumentation for, at den udenlandske lønmodtager har fået arbejdstilladelse i Danmark. Godtgørelse for urimelig opsigelse samt brud på lov om tidsbegrænset ansættelse samt ansættelsesbevisloven En lønmodtager blev ved Vestre Landsrets dom af 2. november 2006 tilkendt en godtgørelse for urimelig opsigelse efter funktionærlovens 2b samt efter lov om tidsbegrænset ansættelse og ansættelsesbevisloven. Lønmodtageren blev ansat i en tidsbegrænset stilling fra den 1. juni 2002 til 31. august De følgende år blev lønmodtagerens tidsbegrænsede ansættelsesforhold forlænget fem gange. Lønmodtageren blev opsagt med den begrundelse, at der skulle ske nedskæringer på grund af manglende budgetopfyldelse i virksomheden. Det følger af 5, stk. 1, i lov om tidsbegrænset ansættelse, at fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold som klart udgangspunkt alene kan ske, hvis fornyelsen er begrundet i objektive forhold. Virksomheden kunne ikke godtgøre, at de tidsbegrænsede fornyelser var begrundet i objektive forhold. Derfor var lønmodtageren berettiget til en godtgørelse efter lov om tidsbegrænset ansættelse. Landsretten fandt ikke, at virksomhedens forhold på opsigelsestidspunktet talte for en opsigelse af lønmodtageren. Det var tilfældet, uanset at det mindre end et år efter blev besluttet at nedlægge virksomheden. Parterne var enige om, at lov om ansættelsesbeviser var overtrådt. Godtgørelsen blev på baggrund af en samlet vurdering, herunder i lyset af lukningen af virksomheden, fastsat til i alt kr , svarende til ca. halvanden måneds løn efter funktionærlovens 2b samt en samlet skønsmæssig godtgørelse efter ansættelsesbevisloven og lov om tidsbegrænset ansættelse. 5

6 Virksomhed var nærmeste til at bære beskatning af lønmodtageres diæter Opmanden fandt i voldgiftskendelse af 28. november 2006, at virksomheden skulle betale kompensation til de lønmodtagere, som måtte blive beskattet som følge af, at udbetalte diæter ikke var skattefri. En murer-entreprenørvirksomhed udbetalte rejsegodtgørelse til lønmodtagere i overensstemmelse med statens takster. Både lønmodtagerne og virksomhedens ledelse gik ud fra, at den udbetalte rejsegodtgørelse, der var fastsat efter statens takster, var skattefri for lønmodtagerne. Således blev rejsegodtgørelsen også udbetalt til lønmodtagerne uden skattetræk. Opmanden lagde til grund, at baggrunden for, at de lokale skattemyndigheder nu forhøjede lønmodtagernes skatteansættelser, var, at skatteregionen under et kontrolbesøg i virksomheden havde konstateret, at de ugesedler, som virksomheden anvendte som grundlag for udbetaling af rejsegodtgørelse uden skattetræk, ikke opfyldte kravene om angivelse af rejsens start- og sluttidspunkt. På denne baggrund fastslog opmanden, at virksomheden var nærmest til at bære risikoen for de betydelige økonomiske konsekvenser for lønmodtagerne, der ville være en følge af virksomhedens administration af dens egen rejsegodtgørelsesordning, såfremt denne endeligt måtte blive underkendt skatteretligt. Lønmodtagernes kompensationskrav blev betinget dels af, at virksomheden bemyndiges til for lønmodtagerne at videreføre skatteansættelserne i det skatteretlige klagesystem, og dels af en konkret prøvelse af den enkelte lønmodtagers rejseaktivitet og skatteforhold Du er altid velkommen til at kontakte Plesners forretningsområde for arbejds- og ansættelsesret på telefon Afdelingens advokater kan endvidere kontaktes på følgende adresser: Partner, advokat Tina Reissmann, tre@plesner.com Juniorpartner, advokat Tina Brøgger Sørensen, tbs@plesner.com Advokat Henrik Johnsen, hjo@plesner.com Advokat Gitte Westall, gwe@plesner.com 6

7 Advokat Jakob Karlsen, Advokat Alia Abusinni Ingerslev, Advokat Rasmus Høj Christensen, Advokatfuldmægtig Mette Mille Bondo Jørgensen, Advokatfuldmægtig Jacob Falsner, 7