Velkommen! Temablok A2: Unge med ADHD Torsdag d. 3 september 2015 v. Tine Hedegaard og Louise Hübertz Poulsen

Transkript

1 Velkommen! Temablok A2: Unge med ADHD Torsdag d. 3 september 2015 v. Tine Hedegaard og Louise Hübertz Poulsen

2 Dagens Program Indledning v. Louise og Tine Hvorfor er det vigtigt at arbejde med de unge, og hvorfor er særligt sårbare? ADHD-inkluderende klubber v. Louise og klubmedarbejder Hans Henrik Unge camp v. Louise Break op at stå pauseøvelse Netværket i spil Et rådslagningsprojekt for unge med ADHD v. Tine Et netværksforløb v. Karina og Elsebeth Afslutning mulighed for at stille spørgsmål

3 Om unge med ADHD

4 Unge med ADHD er i større risiko for At være ensomme og socialt isolerede At have manglende selvtillid, mindre tro på egne evner og ringere håb for fremtiden At have markant sværere ved at gennemføre skole og uddannelsesforløb At have et konfliktfyldt forhold til familie og venner At have en generel dårligere sundhedstilstand(pga. bl.a. Dårlig søvn, for meget skærmtid, usund mad, manglende motion) At være mere udsatte i forhold til udvikling af misbrugsproblemer og/eller en kriminel løbebane

5 Fra barn til ung Teenageårene er svære uanset ADHD eller ej! Identitetsdannelse (Holdning, Seksualitet, Fremtid) Afprøver grænser(udfordrer voksne/stiller store krav til at den voksne er vedholdende) Vil vs. Kan selv bestemme mere og mere en udfordring når man modnes langsommere end andre.. Det kan være svært at holde fast i det fornuftige valg Kan give planløst rod

6 Sårbarhed Vil være som de andre.. Afvisning 50 gange lavere odds for at have en god ven Nederlag Gruppepres søger fællesskaber der anerkender Piger med ADHD er oftere udsat for overgreb eller grænseoverskridende seksuelle oplevelser, kilde: Svenny Kopp Mennesker med ADHD er kraftigt overrepræsenterede i misbrugs- og kriminalitetsstatistikker

7 Projekter ADHD-FORENINGENS UNGE-PROJEKTER

8 ADHD - inkluderende klubber Projektperiode: I samarbejde med Ungdomsringen

9 Baggrunden Unge med ADHD oplever sig ofte udelukkede fra at deltage på lige fod med andre, både i skolen og i fritidsaktiviteter Fællesskaber og relationer til jævnaldrende har stor betydning for de unges trivsel Klubmedarbejdere skal rustes til at fastholde unge med ADHD i hensigtsmæssige fællesskaber

10 Hvordan gjorde vi.. Udviklingsfase Juli 2012 feb Rekruttering af 7 udviklingsklubber Afholdelse af netværksmøder Klubmedarbejderne i udviklingsklubberne indsamler og afprøver pædagogiske metoder i egen praksis(praksisnært, aktionslæring) Udarbejdelse af foreløbigt metodekatalog Implementeringsfase Apr sept Udviklingsgruppen fungerer som ambassadører i 7 klubber; følger og vejleder ved afprøvning af metodekatalog Indsamler praktiske erfaringer til videreudvikling og redigering af metodekatalog Formidling og forankringsfase Okt jun Redigering & distribuering af metodekatalog, herunder udsendelse til 900 klubber 5 temadage for klubmedarbejdere i hele landet afholdes

11 PRAKTISKE ERFARINGER TEORETISK VIDEN Metodekatalog

12 Hvad siger evalueringerne? Klubmedarbejderne: Større viden om ADHD Konkrete redskaber til at skabe inkluderende klubfællesskaber Børnene og de unge: Større fremmøde Større deltagelse i fælles aktiviteter i deres klub Nye venskaber

13 Børnene og de unge med ADHD Det er blevet en helt anden fritidsklub, det er blevet meget federe at være her, og du har også fået mange flere venner og du ved hvor de er som regel, fordi du kender dem så godt. Og så kan du også lige spørge om vi lige skal være sammen. Jeg går som regel altid mig og så to eller tre andre Ja, jeg var sådan set mere alene før smileyperioden. I starten plejede jeg bare at sidde alene med et Anders And blad eller en Ipad, fordi de andre lavede noget andet, som jeg ikke synes var specielt sjovt, og så gik jeg et andet sted hen, fordi de larmede meget (Jeg er blevet) bedre til at være sammen med andre efter planen er kommet ind, de voksne foreslår fx at være sammen på fællesaktivitet eller andet

14 De 4 trin DEN RØDE TRÅD GENNEM KLUBLIVET OM ARBEJDET MED UNGE MED ADHD I KLUB V. HANS HENRIK PEDERSEN

15 Den røde tråd i De 4 trin De 4 trin skal forstås som fire overordnede faser den enkelte ung gennemgår i klublivet fra start til slut. ADHD metodekataloget er den røde tråd igennem de fire trin. Den enkelte unge skal gennemgå de fire trin for i sidste ende at kunne mestre livet på bedst mulig vis det skal vi være garanter for. Når vi modtager en ung, kan det være forskelligt på hvilket trin han/hun befinder sig. Det er vores opgave at strukturere individuelle pædagogiske forløb alt efter på hvilket trin den unge er. Konflikten som redskab? Vedholdenhed

16 Trin 1: Tilpasning via intensiv social træning Den unges adfærd Den pædagogiske indsats Fysiske/verbale konflikter Lyver/bedrager Kan ikke lytte efter de voksnes anvisninger Mange skoleskift Ingen respekt for regler, voksne og andre unge Stjæler Konfliktfyldt hjem Overfladiske bekendtskaber Dagligt møde med den unge når han/hun ankommer i klub. Hvordan er dagsformen? Uløste konflikter, Sindstilstand, forventnings afstemning i forhold til aktiviteter, social omgang osv. (forventningsafstemning kan ske flere gange dagligt). Stram struktur, rammesatte skal -aktiviteter, med udvalgte unge og voksne. Guidning før, under og efter aktivitet. Alt hvad der lykkes og alle udfordringer i talesættes. Den unge mandsopdækkes hele klubdagen, og der er stort behov for én-til-én pædagogik. Manglende sociale kompetencer

17 Trin 2: Udslusning mod det store fællesskab Den unges adfærd Den pædagogiske indsats Den unge er mere tilbøjelig til at tage imod krammere og fysisk og verbal omsorg. Nu åbnes der op for små strukturerede aktiviteter med andre mindre fællesskaber uden for afdelingens beskyttede miljø. Den unges konfliktfyldte adfærd er mindsket, men dog stadig tilstedeværende. Rammesætning af aktiviteten og forventningsafstemning mellem den unge og pædagogen før og efter. Den unge mærker afdelingens pædagogiske vedholdenhed og det positive forældresamarbejde skinner igennem. Den unges erfaringer i aktiviteten skal i talesættes i én-til-én og i plenum (så andre kan lære af erfaringen eller give gode råd). Den unge begynder at kunne drage benefit af afdelingens struktur og forventninger. Den positive italesættelse/anerkendelsen bliver i højere grad internaliseret.

18 Trin 3: Mødet med det store fællesskab Den unges adfærd Den pædagogiske indsats Den unge bruger det store fællesskab i den udstrækning han/hun magter. Dog med faste aftaler. Brug den unge som talerør i plenum i forhold til kendte problemstillinger (husk at forberede den unge). Den unge begynder at bruge tillærte strategier i konfliktsituationer for at håndtere disse. OBS! Når konflikterne minimeres, glemmer man nogen gange, at spørge til hvordan den unge egentlig har det. Den unge tager selv initiativ til aktiviteter og venskaber. Nu kan den unge i højere grad mærke sig selv og andres grænser, samt faresignaler på optrapning til konflikt. Pædagogen kan bruge den unges oparbejdede sociale kompetencer i mødet med andre unge der befinder sig på et tidligere trin.

19 Trin 4: Vi er der for dig Den unges adfærd Den pædagogiske indsats Den unge er meget selvstændig. Hjemmebesøg, praktikpladsbesøg, skolebesøg osv. Den unge strukturerer selv sin klubdag og deltager i aktiviteter og fællesskaber som passer ind i den unges dagligdag. Hjælp til at finde rundt i de offentlige systemer. Hjælp til at fastholde den unge i uddannelse/arbejdsforløb. Lytte, give råd og give omsorg. Farvel og tak - ud i den store verden!

20 Årlig Camp for unge voksne med ADHD

21 Hvordan..? En 3 dages teltlejr ved Skanderborg vandrerhjem med undervisning og friluftsaktiviteter.. 24 unge med ADHD på år Gruppedynamik som et udviklingsredskab (-De unge hjælper hinanden med det, der er svært. De ser sig selv i andre eller de tager afstand fra det, de ser hos andre(spejling)) De unge inddeles i 4 grupper, som de bor, spiser og samarbejder i alle 3 dage Finansieres delvist af årlig donation fra Jørgen Kastrups mindelegat og andre sponsorater

22 Hvorfor - hvad er målet? Fokus på succesoplevelser i fællesskab med andre unge med ADHD Fokus på at de unge får større indsigt i egen ADHD, og i ADHDens betydning for dem selv og for deres omgivelser En øvelse i at være i grupper hvor de unge hele tiden træner at balancere imellem at tilfredsstille individuelle behov og gruppens fælles behov At deltagerne bliver mere bevidste om egne ressourcer og udfordringer som de kan bruge, eksempelvis i forbindelse med uddannelses og arbejdsmarkedet

23 Deltagernes oplevelser Det var lige som at komme hjem Jeg er god nok Jeg kunne være i det sociale Det er rart at vide, at folk stoler på én for en gangs skyld En følelse af frihed og tryghed Denne tur vil aldrig blive glemt

24 Konklusioner Anderledes rammer, skaber andre muligheder Social læring og udvikling en konstant på hele lejren Nogle oplever at de kan selv. De skal selv tage ansvar der er ingen forældre.. Det bliver en succesoplevelse for dem. Nogle oplever at blive mere bevidste om at afstemme deres præstationsevne med deres ambitioner

25 Udfordringer Campen: Kognitiv modenhed vs. Eget ansvar er også et dilemma på campen ( hvor meget hjælp /styring skal de have) Opgaver skal trækkes tydeligt og skarpt op sammen med grupperne Fritid er meget svært for nogen

26 Hvad mangler vi mere viden om.. Hvordan og om de unge kan fastholde den positive udvikling de gennemgår på campen, efterfølgende Opfølgning i forhold til de unge efter campen

27 BREAK Film om Danni

28 Netværket i spil

29 Netværket i spil Et rådslagningsprojekt målrettet unge med ADHD (op til 30 år), hvor vi afprøver metoden netværksrådslagning Tilbyder unge med ADHD gratis netværksforløb, som hjælper unge med at aktivere og involvere deres private netværk i løsningen af deres problemer. Netværksforløbet samler netværket omkring den unge om den unges udfordringer. Der kan fx være tale om problemer i forbindelse med uddannelse, job, hverdagen eller i relationen til familie og venner. I realiteten er der ikke noget som er for stor eller for småt, men det skal være en problematik, som den unge oplever som en udfordring. Projektet er et samarbejde mellem ADHD-foreningen og Fonden Vita, støttes økonomisk af Det Obelske Familiefond og løber indtil udgangen af 2016.

30 Netværksforløbet Igangsætning Netværksafdækning Rådslagningen forberedes Netværksrådslagningen Opfølgning 1 og 2

31 I gang-sætning Første møde med den unge. En igangsætter fra foreningen fortæller om tilbuddet og taler med den unge om hverdagen og udfordringerne. Nogle gange er der en helt særlig udfordring, andre gange er de mere generelle. Mødet kan være arrangeret af en fagprofessionel (studievejleder, mentor, sagsbehandler, underviser), men altid med den unges accept. Mødet er uforpligtende. Hvis den unge beslutter sig for at gå videre i forløbet, formuleres RAMME & SPØRGSMÅL (formuleres af igangsætteren i samråd med den unge) og der udpeges en samordner til at varetage det videre forløb. Grundlaget for hele processen: Den unge skal selv vælge at indgå i forløbet og må ikke opleve sig presset til at deltage. Når den unge selv vælger at deltage skaber det større potentiale for engagement og udvikling.

32 Netværksafdækning Den unge mødes med samordneren for første gang. Ofte er det hjemme hos den unge selv, og måske er far/mor eller kæresten med. Samordneren fortæller om forløbet og hvilken rolle samordneren har. De taler om, hvem den unges netværk er og hvem der skal med til rådslagningen. Netværket vil ofte være en blanding af familie, venner og venner af familien. Ingen professionelle er med i netværket. Der bliver også talt mere overordnet om, hvad der forstås ved ordet netværk, hvordan det er at involvere sit netværk, hvad der kan være godt og måske svært ved det. Hvis den unge fx er meget modvillig mod at have sin mor eller far med, taler de naturligvis om hvorfor - og hvad der kunne være fordelen ved at gøre det alligevel, men det er altid den unges valg, hvem der deltager.

33 Rådslagningen forberedes I denne fase kontakter samordner alle i netværket, fortæller dem om netværksforløbet og at den unge har ønsket at invitere dem til netværksrådslagningen. Samordneren finder en dato, som passer alle, finder egnet lokale og sørger for forplejning. Netværket har mulighed for at sige nej tak til invitationen, men stort set alle siger ja. Samordneren besøger alle i netværket og sørger for, at de bliver klædt på til rådslagningen. De informeres om emnet, instrueres i hvordan de får en god og positiv dialog. Der udpeges en ordstyrer og en referent i netværket, og der udpeges en støtteperson for den unge

34 Netværksrådslagningen Informationsfasen: Der informeres om ADHD, ofte er det specifik information om den unges ADHD. Derudover informerer fx fagpersoner, som kender den unge, om de ressourcer de ser, og de bekymringer, som de kan have for den unge. Netværkets møde: Her deltager kun den unge og netværket Støttepersonen sørger for at den unge føler sig godt tilpas ved rådslagningen, er opmærksom på den unges behov: Ordstyreren sørger for at alle holder sig til dagens emne og referenten noterer aftalerne. Aftalefasen: Samordner kaldes ind og referat/handleplan læses op. Hvis alle er enige i aftalerne skrives der under og der aftales dato for opfølgningsmøde.

35 Gode erfaringer, men Alle unge, som har deltaget i et forløb har været glade for det, men ca. 60% af de unge springer fra efter den første samtale. Det er svært at motivere unge med ADHD til at deltage i et netværksforløb. Vi oplever Det giver ikke mening for dem Det er abstrakt svært ved at se sig selv i det De ser ikke sig selv som målgruppen De har ikke lyst til at involvere deres netværk De mangler indsigt i egen ADHD De tror ikke på, at de har et netværk og vil ikke inddrage dem

36 Manglende indsigt i egen ADHD De ved meget lidt om ADHD og om, hvordan ADHD påvirker deres liv. De giver udtryk for, at ADHD ikke er et problem (længere), selvom det var et problem da de var barn/gik i skole. Nogle tvivler på, at de stadig har ADHD. Det betyder at de - ser på deres vanskeligheder som forbigående, som udtryk for en svær eller stresset periode - tror det handler om, at de bare lige skal tage sig sammen - forventer at alting bliver bedre, når de lige er kommet over den nuværende udfordring - ikke forbinder deres udfordringer med ADHD - ikke forestiller sig, at problemerne vil dukke op igen - heller ikke kan forudsige, i hvilke situationer ADHD ellers vil give dem udfordringer

37 Det giver ikke mening Når man ikke har indsigt i ADHD eller forstår, hvordan ADHD påvirker ens liv så giver det ikke mening af få hjælp til sin ADHD. Når en ting er svær at forestille sig eller ligger uden for det, som man allerede har oplevet, så er det ikke konkret og det er svært at se sig selv i det. Når man tænker konkret og er meget her og nu orienteret, kan indsatser, som skal gavne en i fremtiden eller gøre en klar til noget i fremtiden, virke temmelig meningsløse. Formålet er ofte meget klart for os som professionelle, fordi vi med vores gode overblik og forestillingsevne nemt kan se, hvordan et tiltag passer ind i en støre sammenhæng og giver mening i et større perspektiv.

38 Modvilje mod at involvere andre De har ikke lyst til at involvere andre, familie og venner, i hvor svært de har det Mange har en facade, som de opretholder de vil være normale De vil ikke være til besvær og kræve mere af andre (de har i forvejen en oplevelse af at være et problem for andre) De er bange for, at netværket ikke vil stille op De tror ikke, de har et netværk At sætte ord på udfordringerne og sige dem højt, gør dem virkelige (på godt og ondt) Nogle gang er det nærmeste netværk (forældre) også modvillige og kan påvirke børnene til at sige nej.

39 Unges udbytte af netværksrådslagning De får sat ord på deres ADHD og de får en ny forståelse for sammenhængen mellem deres udfordringer, adfærd og deres ADHD. Det sker i den første samtale og i arbejdet med at afdække RAMME & SPØRGSMÅL og under informationen, som gives i forbindelse med rådslagningen. Netværket får også ny indsigt og forståelse for den unges ADHD Den unge og netværket oplever, at de kan selv - og de tror på, at de også ville kunne i fremtiden. Den unge oplever, at have en familie/netværk, som gerne stiller op og vil ham/hende. Konkrete problemer løses

40 Karina og Elsebeth et netværksforløb Karina har ADHD og har deltaget i et netværksforløb i projektet. Elsebeth er samordner i vores projekt. Karina og Elsebeths forløb startede i 2014 og sluttede i juni i år. RAMME & SPØRGSMÅL: Karina skal bo selvstændigt: Hvem kan hjælpe mig med at kontrollere, at mit hjem er gæstevenligt og er sundhedsmæssigt i orden? Hvem kan hjælpe mig med at styre mit humør ved familiesammenkomster? Hvem kan støtte mig i at finde en ny lejlighed og dertil flytning, såfremt at jeg kommer økonomisk på SU niveau.

41 Anbefalinger 1. Skab indsigten i ADHD hos de unge ved at koble vanskeligheder i hverdagslivet med ADHD ens kernesymptomer. Det stiller store krav til den vores viden og erfaring med ADHD. 2. Bevar kontakten til de unge 3. Vær nysgerrig på, om det giver mening for den unge. 4. Altid at være så konkret som muligt.