Hvordan vurderer man uddannelsesparathed?
|
|
- Tilde Jepsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Hvordan vurderer man uddannelsesparathed? Af Marianne Tolstrup, lektor, UCL, Projektmedarbejder i Nationalt Videncenter for Realkompetencer (NVR), mato1@ucl.dk Udfordringer At vurdere et ungt menneskes uddannelsesparathed er ikke en enkel sag, for hvad vil det egentligt sige at være uddannelsesparat? Ministeriet har kun givet vage udmeldinger angående dette, og i første omgang overladt det til aktørerne at udvikle forståelse for begrebet. Dette kan give gode diskussioner decentralt og betyde, at man i de enkelte kommuner er nødt til at arbejde med en fælles forståelse, men det kan også betyde, at der udvikles forskellige forståelser og vurderingskriterier i forskellige dele af landet, ligesom man kan have forskellige forståelser i grundskolerne og i ungdomsuddannelserne. I forbindelse med det konkrete arbejde om uddannelsesparathedsvurderinger viser der sig også en række udfordringer: Det er UU-vejlederen der skal vurdere uddannelsesparathed, men UU-vejlederen har sjældent det helt store kendskab til eleven, så det fordrer samarbejde med blandt andre elevens lærere. Hvordan organiseres dette samarbejde bedst? Forældrene er også vigtige aktører i arbejdet med at gøre eleverne uddannelsesparate, men hvordan formidler og samarbejder man med dem om noget, der endnu er så diffust? Der ligger endvidere en udfordring i at få formidlet videre fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, hvad elevernes udfordringer består i, så der kan arbejdes videre med disse med henblik på gennemførelse. Den etiske udfordring Med indførelse af begrebet uddannelsesparathed i forbindelse med ungepakke 2 er der endvidere opstået en etisk problemstilling, da UU-centrene nu skal være myndighedsforvaltere. Den unge har PLIGT til at være i uddannelse eller beskæftigelse, og kommunen kan straffe familien ved at fratage dem ungeydelsen, hvis ikke den unge lever op til kravene. Hvordan vurderer man etisk forsvarligt ud fra FUE s etiske principper om respekt, ligeværdighed, uafhængighed, åbenhed og tillid, når man samtidig har myndighedsrollen? Projektet Vel vidende at opgaven er meget vanskelig, satte vi os i UC Lillebælt og Nationalt Videncenter for Realkompetence for at udvikle vurderingsredskaber til brug for arbejdet med uddannelsesparathedsvurdering. I januar 2011 nedsatte vi en projektgruppe med deltagelse af undervisere, vejledere og ledere fra folkeskoler, ungdomsskole, produktionsskole, UU-center,
2 erhvervsskoler, SOSU, jobcenter, gymnasium og UC Lillebælt/NVR primært med udgangspunkt i Odense Kommune. Vi arbejdede hele foråret på at etablere en fælles forståelse af begrebet uddannelsesparathed, og på at komme med et konkret bud på de elementer, dette kan bestå af. Vi arbejdede ud fra eksisterende praksis, og undersøgte blandt andet produktionsskolernes redskab realkompetence. Vi undersøgte endvidere, hvordan de unge selv forstår begrebet og gennemførte interviews med 13 unge i grundskole, ungdomsuddannelser og på produktionsskole. De unges opfattelser Vi fik her bekræftet ministeriets udmelding om, at uddannelsesparathed både drejer sig om faglige, personlige og sociale kompetencer. Opsummerende fra undersøgelsen hos de unge kan vi sige, at de ser uddannelsesparathed som en proces, der skal ses i sammenhæng med modenhed og som understøttes af udvikling af sociale, samt faglige og personlige kompetencer. Denne proces fordrer, at man har tillid til sig selv og tager sig selv alvorligt, hvilket understøttes af voksne, der behandler en som voksen og støtter og stiller krav (folkeskolelærere og forældre og andre gode voksne). Parathed er ifølge de unge at: Føle sig fagligt godt rustet, have styr på lektier, en kombination af faglighed og personlige og sociale kompetencer, at stole på sig selv selvtillid, kunne møde til tiden, stå op om morgenen, spise morgenmad, klare tingene selv, kende egne grænser, turde bede om den hjælp, man har brug for, have respekt for hinanden og at have mod. Hvad de unge mener, har betydning for om man gennemfører en ungdomsuddannelse er: At være fagligt godt rustet, at man vil det og kæmper for det, at det giver mening for én, kunne håndtere at tingene ikke bliver serveret på et sølvfad, være psykisk stærk, klare pigefnidder, ville gøre en indsats, stå op om morgenen, møde til tiden, være sig selv og ikke bange for at prøve nyt, kunne bidrage til fællesskabet, at nogen tror på én, turde bede om den hjælp man har brug for, have en tryg familie/bagland og løbende at modtage vejledning. Teoretisk forståelse Vi arbejdede endvidere med at etablere et teoretisk grundlag for kriterierne for vurdering, og tog her udgangspunkt i Tønnesvangs arbejde med kvalificeret selvbestemmelse, Honneths forståelse af anerkendelse og den positive psykologis arbejde med styrke. Med begrebet kvalificeret selvbestemmelse mener Tønnesvang, at man kan bestemme, hvilke former for tilværelseskompetencer, der er nødvendige ingredienser i en kategorial selv- og tilværelsesforståelse i det senmoderne samfund. Begrebet er lånt fra Klafki og Sven Mørck. Sidstnævnte ser begrebet som udviklingsmål for den samfundsmæssige og historiske demokratiseringsproces, som skal sikre de unge optimale og adækvate kvalifikationer og evner til at kunne blive socialiseret ind i voksensamfundet. Dette sikres ved, at skolen og ungeinstitutionerne giver betingelser for at fremme BÅDE de unges kvalifikationer til at begå sig i et krævende
3 foranderligt vidensamfund OG deres sociale funktionsområder over en afhængighed af de voksne, og videre til en selvstændighed i retning af at kunne klare sig selv. 1 Honneth opdeler anerkendelsens i tre sfærer: den private, den retslige og den solidariske sfære. Den første knyttes til det følelsesmæssige og affektive niveau, som f.eks. kærlighedsforholdet mellem mor og barn, familie, parforhold osv. Her udvikles individets selvværd og selvfølelse. Lykkes det ikke, fører det til individets psykiske død. Den anden sfære kalder han for den retslige. Her anerkendes individet som medlem af fællesskabet og som en retsperson med de universelle og lovfæstede rettigheder det medfører. Individet bliver anerkendt som et selvstændigt og respekteret menneske. Denne anerkendelsessfære foregår på et bevidst niveau, og her udvikles individets selvagtelse og oplevelse af ligeværd. Manglende anerkendelse fører til den sociale død. I tredje sfære anerkendes individet med de særheder og den originalitet, som alle besidder. Individet er et unikt væsen, som bør anerkendes af det sociale fællesskab som værende værdifuld og uerstattelig. Der er tale om både et følelsesmæssigt og bevidst niveau. Manglende anerkendelse i den solidariske sfære opleves som krænkelse og tab af personlig selvværd og selvfølelse. I forlængelse af Honneths tænkning arbejder vi også med den positive psykologis ressourcetænkning som vi har valgt skal være den grundlæggende tilgang til arbejdet med vurderingen. Vi er blandt andet her inspireret af styrketænkningen, hvor der bevidst arbejdes med at afdække, hvilke styrker og mangler den unge har med henblik på, at den unge bevidst kan arbejde på at kompensere for mangler via brug af styrker (Linley 2008 og Seligmann 2005). Vi har i projektet opstillet en række punkter, som vores redskaber skal leve op til. Skal lægge op til dialog mellem lærere/vejledere/voksne og den unge Skal indfange kompetencer der vises udenfor skoleregi fx i foreninger eller i fritidsjob Skal bevidstgøre forældrene om begrebet uddannelsesparathed og deres opgaver i den forbindelse Der skal forefindes visualiserede materialer Der skal udformes vejledninger til brugen af redskaberne Skal kunne bruges ved besøg på ungdomsuddannelser og i praktik skal indfange ung-til-ungtænkningen Model Nedenstående model er den, vi på nuværende tidspunkt har udviklet, og som vi arbejder videre med. Modellen giver et bud på hvilke elementer der skal vurderes på, men må ikke ses som en tjekliste. Modellen skal udvikles til et dialogredskab, der kan være med til at afdække den unges styrker og mangler og føre til, at der opstilles mål for den videre udvikling. Samtidig giver den lærerne et billede af, hvad der skal til, for at de kan hjælpe den unge med at udvikle uddannelsesparathed. 1 Tønnesvang 2004: selvet i Pædagogikken
4 Et af de elementer, der tit nævnes, når talen er på uddannelsesparathed, er motivation. Vi har bevidst fravalgt dette begreb, da vi mener motivation er noget der er kontekstafhængigt og opstår i situationen, og det derfor er svært at vurdere motivation for ungdomsuddannelse i grundskolen. Vi har i stedet identificeret en række elementer der har betydning for, om man kan udvikle motivation. Tolerance Kunne håndtere konflikter konstruktivt Ansvar overfor andre Samarbejdskompetence Respektere andre Vilje, parathed, mod til at kunne indgå i fællesskaber Evnen til at kunne kommunikere netværk Selvdisciplin Hverdagsparathed Bevidsthed om egne ressourcer og mangler Vedholdenhed Lyst til at lære Kunne håndtere omstilling og forandring Kunne håndtere modstand Bevidsthed om egne og andres værdier Ser sig selv som medborger i et demokratisk samfund Meningsfuldhed kan se mening i uddannelsesvalg Have bevidste læringsstrategier Bevidsthed om egen kunnen/faglige kompetencer Begyndende proff. bevidsthed Vi vil frem til arbejde på at udvikle modellen til et vurderingsredskab. Vi forestiller os på nuværende tidspunkt, at eleven skal præsenteres for en model der ser således ud:
5 Mig og de andre Mig i samfundet Uddannelsesparat Mig selv faglighed Anvendelse og perspektiver Ud fra hver cirkel skal der så opstilles en række kompetencer og tegn på at man har disse. Eleven skal vurdere sig selv på de enkelte kompetencer. Der opstilles så et edderkoppespind hvor vurderingen indtegnes, så der fremstår et visuelt billede på kompetenceprofilen. Vi forestiller os, at elevens lærere, forældre, evt. UU-vejleder, og fodboldtræner og/eller arbejdsgiver fra fritidsjobbet også vurderer eleven. Vurderingerne lægges så sammen, og danner udgangspunkt for en samtale med eleven om elevens eget syn på uddannelsesparathed sammenlignet med andres syn på dette. Vi forestiller os, at man påbegynder dette arbejde i 8.kl. og gentager det i 9. kl. Ud fra dette kan der så opstilles mål for det videre arbejde med at blive uddannelsesparat. Den unge og dennes forældre skulle gerne via dette arbejde udvikle forståelse for, hvad det vil sige at være uddannelsesparat, samt få redskaber til at arbejde med udviklingen af denne. Vi vil også udvikle supplerende materiale, der fx kan bruges til styrkeafdækning, og til at indsamle viden og erfaringer i forbindelse med besøg på ungdomsuddannelser og i praktik. Ved siden af disse redskaber vil vi udvikle materiale til forældresamarbejdet. Materialer skal kunne bruges i forbindelse med forældremøder i 8.kl. og bevidstgøre forældre om begrebet, samt om deres rolle i forbindelse med deres barns udvikling af uddannelsesparathed. Vi har bevidst undgået at udvikle vurderingsredskaber, der giver et bud på, om den unge er uddannelsesparat eller ikke. Dette mener vi må bero på den professionelle vejleders vurdering. Vi
6 håber at redskaberne kan være med til at kvalificere vurderingen. Vores forhåbning er endvidere, at UU-vejlederen hermed får redskaber, der gør, at eleven inddrages i arbejdet med vurderingen, så man kan etablere ligeværdige relationer og derved undgå at uddannelsesparathedsvurderingen bliver opfattet som et overgreb. Samtidig håber vi, at redskaberne kan medvirke til, at forældrene får større forståelse for, hvad uddannelsesparathed vil sige, og man derved kan undgå nogle af de problemstillinger, der opstår, når forældre er uenige med vejlederens vurdering. Redskaberne skal stå deres prøve i en afprøvningsfase i foråret Det vil derefter fremgå, om der skal udvikles differentierede redskaber til vurdering i forhold til gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, eller om samme redskab kan bruges til begge retninger. Næste fase i arbejdet består i at udvikle modeller for samarbejde om brugen af redskaberne mellem grundskole og ungdomsuddannelse og særlige tilbud. Projekt samarbejde om uddannelsesparathed har fået tilskud fra Region Syddanmarks uddannelsespulje, og er et delprojekt i projekt 95 % målsætning Transfaglighed i et ungeperspektiv. Projektet er startet og forventes afsluttet dec
Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed
Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed OM DIALOGREDSKABET Dialogredskabet er udviklet til elever, forældre, vejledere og lærere for at understøtte dialog om og vurdering af uddannelsesparathed.
Læs mereMaria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning
Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte
Læs mereForældremøde Rønde Efterskole November 2014
Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god
Læs mereHornbæk Skole Randers Kommune
Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat
Læs mereÅrsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school
Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)
Læs mere2018 UDDANNELSES POLITIK
2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig
Læs mereVejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010
Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,
Læs mereDagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.
Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper
Læs mereMUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år
MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende
Læs mereEvaluering af dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed
UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT 2013 Evaluering af dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv Anna-Maj Stride Geyti Forskning og Innovation, University
Læs mereVidere efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1
Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne
Læs mereMIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV
MIG SELV Selvdisciplin: Jeg kan holde fokus på det, der skal gøres, og bliver ikke afledt af andet, der kunne være sjovere at lave Jeg kan sætte mål, lægge en plan og gennemføre den Jeg kan holde fokus,
Læs mereGensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever
LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen
Læs mereForældremøde Rønde Efterskole November 2013
Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god
Læs mereUngdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)
Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i
Læs mereEvaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner
Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober 2015 Formålet med denne uvildige evaluering af projekt Fra bænken til banen er at uddrage viden, som projektejer selv samt andre aktører løbende og efterfølgende
Læs mereKerteminde Byskoles trivselspolitik
Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:
Læs mereBørnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne
Læs mereBørn og unge er fundamentet for fremtiden!
SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken
Læs mereOm socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær
Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og
Læs mereMYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG
MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereFÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS
BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,
Læs mereGlamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:
Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare
Læs mereNØRHALNE SKOLE/SI. Værdier. Målsætning/værdigrundlag. Ansvar
Målsætning/værdigrundlag. Med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf samt Jammerbugt kommunes børne -og skolepolitik ønsker vi i samarbejde med forældrene at skabe de bedst mulige rammer for børnenes
Læs mereUddannelsesparathed og forældresamarbejde
Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate
Læs mereTema Mål Metoder Handleplan
Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 6 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere og fastholde venskaber. At indgå i samspil med andre. At handle i sociale
Læs mereNotat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU
Notat 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering Modtager(e): BSU Orientering om uddannelsesparathedsvurdering Skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige og sociale
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mereVEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte
VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af
Læs mereBørnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne
Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og
Læs mereVærdier i det pædagogiske arbejde
Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt
Læs mereForældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?
Handleplan for elever der i 8. klasse er foreløbig ikke uddannelsesparat Handleplanen bedes udfyldes så meget som muligt af lærerteamet omkring klassen inden klassekonferencen. Navn på elev: Laila Nissen
Læs mereUDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE
UDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE PROCEDUREBESKRIVELSE - HVAD, HVEM & HVORNÅR Denne folder er et opslagsværk, hvor du kan orientere dig om opmærksomhedsområder, vurderingskriterierne, mulige tiltag
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled
Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er
Læs mereBørnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.
1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereAlle børn og unge har ret til et godt liv
NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune
Læs mereUddannelsesparathed - hvad er det? Viggo Munk, UU Aarhus Samsø læs mere på www.uu-aarhus.dk
Uddannelsesparathed - hvad er det? Definition Bekendtgørelsen om uddannelsesparathed siger 4. Elever, der forlader 9. eller 10. klasse, anses for uddannelsesparate, hvis de har de faglige, personlige og
Læs mereTrivselsevaluering 2010/11
Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel
Læs mereEmpowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.
Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal
Læs mereINFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE
INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE Uddannelsesparathedsvurdering? Alle elever i 8. klasse vil blive vurderet ud fra tre parametre: Personlige Sociale Faglige forudsætninger Det
Læs mereUdviklingssamtale førskolebarnet
Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration
Læs mereVejledning til ansøgningsskema om at blive Ny Nordisk Skole-institution
Vejledning til ansøgningsskema om at blive Ny Nordisk Skole-institution Om Ny Nordisk Skole Ny Nordisk Skole er et forandringsprojekt for dagtilbud, grundskoler, ungdomsuddannelser og fritidstilbud. Ny
Læs mereEmpowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen
Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal
Læs mereSammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk
Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer
Læs mereOpdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018
Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en
Læs mereAntimobbestrategi på Tappernøje Dagskole
Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole Målsætning Det er skolens målsætning og hensigt, at være en mobbefri skole. Skolen tolererer ikke mobning, da skolen ses som værende elevernes fristed i hverdagen.
Læs mereInklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017
Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære
Læs mereER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu):
Dit navn: Skole: Dato: Klasse: ER DU PARAT? Dit valg Efter 9.klasse regner jeg med at starte på (sæt kryds) Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang
Læs mere10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV
10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV 10. Aabenraa finder det vigtigt, at alle elever får de bedste betingelser for at starte og fuldføre en ungdomsuddannelse efter 10. klasse.
Læs mereTil Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk
Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereBørnehavens værdigrundlag og metoder
Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt
Læs mereUddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?
Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.
Læs mereBRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS
BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS Foreløbige erfaringer fra vejledningsindsatser rettet mod ikkeuddannelsesparate unge (i udskolingen) Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Brug for alle unge (BFAU)
Læs mereUddannelsesvalget set fra de unges perspektiv
Uddannelsesvalget set fra de unges perspektiv Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelse, 21. marts 2018 Valg af ungdomsuddannelse hvad er på spil? Uddannelsesvalget som et afgørende og svært valg,
Læs mere2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)
2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,
Læs mereRammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.
1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til
Læs mereUDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK
VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og
Læs mereFor at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:
Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige
Læs mereDen svære overgang. Anders Ladegaard Centerleder, UU-Lillebælt
Den svære overgang Anders Ladegaard Centerleder, UU-Lillebælt anders@uu-lillebaelt.dk AGENDA BAGGRUND TAL OG FORSKNING DET DANSKE SET UP FOR OVERGANGEN FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE UNGEPAKKE II
Læs mereUDDANNELSES PARATHED
UDDANNELSES PARATHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 23.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UDDANNELSESPARATHED Lærere i udskolingen skal blive bedre til at forberede eleverne på en ungdomsuddannelse;
Læs mereRetningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding
Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg
Læs mereIndhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014
1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik
Læs mereTil skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte
Til skolerne Information om uddannelsesparathed Baggrund Kriterier Barrierer og støtte UU Aarhus-Samsø August 2011 Baggrund Den 5. november 2009 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet,
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereIndholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder
Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament
Læs mereNordvestskolens værdigrundlag
Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger
Læs mereBrug for alle unge. Status og erfaringer
Brug for alle unge Status og erfaringer 1 Hvem er vi? Brug for alle unge er et udgående konsulentteam i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Undervisningsministeriet 2 Vejledningsindsatsen 2015-2018
Læs mereMÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY
MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august
Læs mereEvaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
Læs mereTILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af
TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden
Læs mereBaggrund bekendtgørelser
Baggrund bekendtgørelser 10. Kommunalbestyrelsen skal etablere tilbud og særlige forløb til 15-17-årige unge. De særlige forløb skal have til hensigt at sikre, at unge bliver uddannelsesparate, Sønderborg
Læs mereVurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration
Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger
Læs mereKorsvejens Skoles Vision
Korsvejens Skoles Vision Det er Korsvejens skole ønsker at tænke som en samlet institution anerkende og respekterer medarbejderes opgaver og kompetencer ligeværdigt alle skolens børn udvikler deres faglige,
Læs mereTil elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed
Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader
Læs mereUU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes
Læs mereJagten på 95% Odense 22. nov. 2010
Jagten på 95% Odense 22. nov. 2010 Samarbejde kommune, ungdomsuddannelser og UU Carsten Bøtker / UU-Vestegnen Albertslund * Ballerup * Glostrup * Høje-Taastrup * Rødovre www.uu-vestegnen.dk 1 Workshop?
Læs mereMedborgerskab i hverdagen
Medborgerskab i hverdagen fra 0-18 år 0 år 18 år Nutidens Fællesskaber fremtidens medborgerskab I et børneperspektiv er essensen i medborgerskab, at alle børn og unge oplever, at de kan være med, de hører
Læs mereVÆRDIER FOR MANGFOLDIG FAGLIGHED OG KREATIVITET & FÆLLESSKAB MED ANERKENDENDE RELATIONER FORSIDEN ESPERGÆRDE SKOLE VÆRDIER MÅLSÆTNINGER PROCES
FOR ESPERGÆRDE SKOLE & FOR ESPERGÆRDE SKOLE På Espergærde Skole giver vore mangeartede kompetencer mulighed for, at vi prioriterer nytænkning, idérigdom og kreative metoder i alle fag og funktioner samt
Læs mereNye krav til den kollektive vejledning
AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik
Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.
Læs mereFrederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017
Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende
Læs mereSkolens DNA (værdigrundlag)
Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK
Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og
Læs mereStrategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1
Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Indsatser Principper Pejlemærker Vision Strategi Fremtidens folkeskole 2012- Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads
Læs mereSlutevaluering Ungeindsats Himmerland
DECEMBER 2012 Slutevaluering Ungeindsats Himmerland Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Slutevaluering Ungeprojekt Himmeland 2 Slutevaluering Ungeprojekt Himmeland 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...
Læs mereBillund Ungdomsskole Vejlevej 31, Boks 71, 7190 Billund Tlf. 72 13 16 50, Fax. 72 13 16 51 ung@billund.dk
Du sidder nu med en oversigt over, hvad vi i SSP Billund Ungdomsskole kan tilbyde af forskellige input på de enkelte årgange i Folkeskolen. Oversigten er tænkt som en guide og inspiration til jeres daglige
Læs mereLidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for
Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro
Læs mereUDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV
UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge
Læs mereAktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet
VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,
Læs mereMaglebjergskolens seksualpolitik
Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereTILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB
TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB 1 KÆRE SKOLECHEFER, SKOLELEDERE, UU-VEJLEDERE Hver fjerde elev i 8. klasse er ikke uddannelsesparat. Disse elever har derfor dårligere forudsætninger for at afslutte
Læs mereDe grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:
UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.
Læs mere