Hvordan vurderer man uddannelsesparathed?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvordan vurderer man uddannelsesparathed?"

Transkript

1 Hvordan vurderer man uddannelsesparathed? Af Marianne Tolstrup, lektor, UCL, Projektmedarbejder i Nationalt Videncenter for Realkompetencer (NVR), mato1@ucl.dk Udfordringer At vurdere et ungt menneskes uddannelsesparathed er ikke en enkel sag, for hvad vil det egentligt sige at være uddannelsesparat? Ministeriet har kun givet vage udmeldinger angående dette, og i første omgang overladt det til aktørerne at udvikle forståelse for begrebet. Dette kan give gode diskussioner decentralt og betyde, at man i de enkelte kommuner er nødt til at arbejde med en fælles forståelse, men det kan også betyde, at der udvikles forskellige forståelser og vurderingskriterier i forskellige dele af landet, ligesom man kan have forskellige forståelser i grundskolerne og i ungdomsuddannelserne. I forbindelse med det konkrete arbejde om uddannelsesparathedsvurderinger viser der sig også en række udfordringer: Det er UU-vejlederen der skal vurdere uddannelsesparathed, men UU-vejlederen har sjældent det helt store kendskab til eleven, så det fordrer samarbejde med blandt andre elevens lærere. Hvordan organiseres dette samarbejde bedst? Forældrene er også vigtige aktører i arbejdet med at gøre eleverne uddannelsesparate, men hvordan formidler og samarbejder man med dem om noget, der endnu er så diffust? Der ligger endvidere en udfordring i at få formidlet videre fra grundskolen til ungdomsuddannelserne, hvad elevernes udfordringer består i, så der kan arbejdes videre med disse med henblik på gennemførelse. Den etiske udfordring Med indførelse af begrebet uddannelsesparathed i forbindelse med ungepakke 2 er der endvidere opstået en etisk problemstilling, da UU-centrene nu skal være myndighedsforvaltere. Den unge har PLIGT til at være i uddannelse eller beskæftigelse, og kommunen kan straffe familien ved at fratage dem ungeydelsen, hvis ikke den unge lever op til kravene. Hvordan vurderer man etisk forsvarligt ud fra FUE s etiske principper om respekt, ligeværdighed, uafhængighed, åbenhed og tillid, når man samtidig har myndighedsrollen? Projektet Vel vidende at opgaven er meget vanskelig, satte vi os i UC Lillebælt og Nationalt Videncenter for Realkompetence for at udvikle vurderingsredskaber til brug for arbejdet med uddannelsesparathedsvurdering. I januar 2011 nedsatte vi en projektgruppe med deltagelse af undervisere, vejledere og ledere fra folkeskoler, ungdomsskole, produktionsskole, UU-center,

2 erhvervsskoler, SOSU, jobcenter, gymnasium og UC Lillebælt/NVR primært med udgangspunkt i Odense Kommune. Vi arbejdede hele foråret på at etablere en fælles forståelse af begrebet uddannelsesparathed, og på at komme med et konkret bud på de elementer, dette kan bestå af. Vi arbejdede ud fra eksisterende praksis, og undersøgte blandt andet produktionsskolernes redskab realkompetence. Vi undersøgte endvidere, hvordan de unge selv forstår begrebet og gennemførte interviews med 13 unge i grundskole, ungdomsuddannelser og på produktionsskole. De unges opfattelser Vi fik her bekræftet ministeriets udmelding om, at uddannelsesparathed både drejer sig om faglige, personlige og sociale kompetencer. Opsummerende fra undersøgelsen hos de unge kan vi sige, at de ser uddannelsesparathed som en proces, der skal ses i sammenhæng med modenhed og som understøttes af udvikling af sociale, samt faglige og personlige kompetencer. Denne proces fordrer, at man har tillid til sig selv og tager sig selv alvorligt, hvilket understøttes af voksne, der behandler en som voksen og støtter og stiller krav (folkeskolelærere og forældre og andre gode voksne). Parathed er ifølge de unge at: Føle sig fagligt godt rustet, have styr på lektier, en kombination af faglighed og personlige og sociale kompetencer, at stole på sig selv selvtillid, kunne møde til tiden, stå op om morgenen, spise morgenmad, klare tingene selv, kende egne grænser, turde bede om den hjælp, man har brug for, have respekt for hinanden og at have mod. Hvad de unge mener, har betydning for om man gennemfører en ungdomsuddannelse er: At være fagligt godt rustet, at man vil det og kæmper for det, at det giver mening for én, kunne håndtere at tingene ikke bliver serveret på et sølvfad, være psykisk stærk, klare pigefnidder, ville gøre en indsats, stå op om morgenen, møde til tiden, være sig selv og ikke bange for at prøve nyt, kunne bidrage til fællesskabet, at nogen tror på én, turde bede om den hjælp man har brug for, have en tryg familie/bagland og løbende at modtage vejledning. Teoretisk forståelse Vi arbejdede endvidere med at etablere et teoretisk grundlag for kriterierne for vurdering, og tog her udgangspunkt i Tønnesvangs arbejde med kvalificeret selvbestemmelse, Honneths forståelse af anerkendelse og den positive psykologis arbejde med styrke. Med begrebet kvalificeret selvbestemmelse mener Tønnesvang, at man kan bestemme, hvilke former for tilværelseskompetencer, der er nødvendige ingredienser i en kategorial selv- og tilværelsesforståelse i det senmoderne samfund. Begrebet er lånt fra Klafki og Sven Mørck. Sidstnævnte ser begrebet som udviklingsmål for den samfundsmæssige og historiske demokratiseringsproces, som skal sikre de unge optimale og adækvate kvalifikationer og evner til at kunne blive socialiseret ind i voksensamfundet. Dette sikres ved, at skolen og ungeinstitutionerne giver betingelser for at fremme BÅDE de unges kvalifikationer til at begå sig i et krævende

3 foranderligt vidensamfund OG deres sociale funktionsområder over en afhængighed af de voksne, og videre til en selvstændighed i retning af at kunne klare sig selv. 1 Honneth opdeler anerkendelsens i tre sfærer: den private, den retslige og den solidariske sfære. Den første knyttes til det følelsesmæssige og affektive niveau, som f.eks. kærlighedsforholdet mellem mor og barn, familie, parforhold osv. Her udvikles individets selvværd og selvfølelse. Lykkes det ikke, fører det til individets psykiske død. Den anden sfære kalder han for den retslige. Her anerkendes individet som medlem af fællesskabet og som en retsperson med de universelle og lovfæstede rettigheder det medfører. Individet bliver anerkendt som et selvstændigt og respekteret menneske. Denne anerkendelsessfære foregår på et bevidst niveau, og her udvikles individets selvagtelse og oplevelse af ligeværd. Manglende anerkendelse fører til den sociale død. I tredje sfære anerkendes individet med de særheder og den originalitet, som alle besidder. Individet er et unikt væsen, som bør anerkendes af det sociale fællesskab som værende værdifuld og uerstattelig. Der er tale om både et følelsesmæssigt og bevidst niveau. Manglende anerkendelse i den solidariske sfære opleves som krænkelse og tab af personlig selvværd og selvfølelse. I forlængelse af Honneths tænkning arbejder vi også med den positive psykologis ressourcetænkning som vi har valgt skal være den grundlæggende tilgang til arbejdet med vurderingen. Vi er blandt andet her inspireret af styrketænkningen, hvor der bevidst arbejdes med at afdække, hvilke styrker og mangler den unge har med henblik på, at den unge bevidst kan arbejde på at kompensere for mangler via brug af styrker (Linley 2008 og Seligmann 2005). Vi har i projektet opstillet en række punkter, som vores redskaber skal leve op til. Skal lægge op til dialog mellem lærere/vejledere/voksne og den unge Skal indfange kompetencer der vises udenfor skoleregi fx i foreninger eller i fritidsjob Skal bevidstgøre forældrene om begrebet uddannelsesparathed og deres opgaver i den forbindelse Der skal forefindes visualiserede materialer Der skal udformes vejledninger til brugen af redskaberne Skal kunne bruges ved besøg på ungdomsuddannelser og i praktik skal indfange ung-til-ungtænkningen Model Nedenstående model er den, vi på nuværende tidspunkt har udviklet, og som vi arbejder videre med. Modellen giver et bud på hvilke elementer der skal vurderes på, men må ikke ses som en tjekliste. Modellen skal udvikles til et dialogredskab, der kan være med til at afdække den unges styrker og mangler og føre til, at der opstilles mål for den videre udvikling. Samtidig giver den lærerne et billede af, hvad der skal til, for at de kan hjælpe den unge med at udvikle uddannelsesparathed. 1 Tønnesvang 2004: selvet i Pædagogikken

4 Et af de elementer, der tit nævnes, når talen er på uddannelsesparathed, er motivation. Vi har bevidst fravalgt dette begreb, da vi mener motivation er noget der er kontekstafhængigt og opstår i situationen, og det derfor er svært at vurdere motivation for ungdomsuddannelse i grundskolen. Vi har i stedet identificeret en række elementer der har betydning for, om man kan udvikle motivation. Tolerance Kunne håndtere konflikter konstruktivt Ansvar overfor andre Samarbejdskompetence Respektere andre Vilje, parathed, mod til at kunne indgå i fællesskaber Evnen til at kunne kommunikere netværk Selvdisciplin Hverdagsparathed Bevidsthed om egne ressourcer og mangler Vedholdenhed Lyst til at lære Kunne håndtere omstilling og forandring Kunne håndtere modstand Bevidsthed om egne og andres værdier Ser sig selv som medborger i et demokratisk samfund Meningsfuldhed kan se mening i uddannelsesvalg Have bevidste læringsstrategier Bevidsthed om egen kunnen/faglige kompetencer Begyndende proff. bevidsthed Vi vil frem til arbejde på at udvikle modellen til et vurderingsredskab. Vi forestiller os på nuværende tidspunkt, at eleven skal præsenteres for en model der ser således ud:

5 Mig og de andre Mig i samfundet Uddannelsesparat Mig selv faglighed Anvendelse og perspektiver Ud fra hver cirkel skal der så opstilles en række kompetencer og tegn på at man har disse. Eleven skal vurdere sig selv på de enkelte kompetencer. Der opstilles så et edderkoppespind hvor vurderingen indtegnes, så der fremstår et visuelt billede på kompetenceprofilen. Vi forestiller os, at elevens lærere, forældre, evt. UU-vejleder, og fodboldtræner og/eller arbejdsgiver fra fritidsjobbet også vurderer eleven. Vurderingerne lægges så sammen, og danner udgangspunkt for en samtale med eleven om elevens eget syn på uddannelsesparathed sammenlignet med andres syn på dette. Vi forestiller os, at man påbegynder dette arbejde i 8.kl. og gentager det i 9. kl. Ud fra dette kan der så opstilles mål for det videre arbejde med at blive uddannelsesparat. Den unge og dennes forældre skulle gerne via dette arbejde udvikle forståelse for, hvad det vil sige at være uddannelsesparat, samt få redskaber til at arbejde med udviklingen af denne. Vi vil også udvikle supplerende materiale, der fx kan bruges til styrkeafdækning, og til at indsamle viden og erfaringer i forbindelse med besøg på ungdomsuddannelser og i praktik. Ved siden af disse redskaber vil vi udvikle materiale til forældresamarbejdet. Materialer skal kunne bruges i forbindelse med forældremøder i 8.kl. og bevidstgøre forældre om begrebet, samt om deres rolle i forbindelse med deres barns udvikling af uddannelsesparathed. Vi har bevidst undgået at udvikle vurderingsredskaber, der giver et bud på, om den unge er uddannelsesparat eller ikke. Dette mener vi må bero på den professionelle vejleders vurdering. Vi

6 håber at redskaberne kan være med til at kvalificere vurderingen. Vores forhåbning er endvidere, at UU-vejlederen hermed får redskaber, der gør, at eleven inddrages i arbejdet med vurderingen, så man kan etablere ligeværdige relationer og derved undgå at uddannelsesparathedsvurderingen bliver opfattet som et overgreb. Samtidig håber vi, at redskaberne kan medvirke til, at forældrene får større forståelse for, hvad uddannelsesparathed vil sige, og man derved kan undgå nogle af de problemstillinger, der opstår, når forældre er uenige med vejlederens vurdering. Redskaberne skal stå deres prøve i en afprøvningsfase i foråret Det vil derefter fremgå, om der skal udvikles differentierede redskaber til vurdering i forhold til gymnasiale uddannelser og erhvervsuddannelser, eller om samme redskab kan bruges til begge retninger. Næste fase i arbejdet består i at udvikle modeller for samarbejde om brugen af redskaberne mellem grundskole og ungdomsuddannelse og særlige tilbud. Projekt samarbejde om uddannelsesparathed har fået tilskud fra Region Syddanmarks uddannelsespulje, og er et delprojekt i projekt 95 % målsætning Transfaglighed i et ungeperspektiv. Projektet er startet og forventes afsluttet dec

Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed

Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed Dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed OM DIALOGREDSKABET Dialogredskabet er udviklet til elever, forældre, vejledere og lærere for at understøtte dialog om og vurdering af uddannelsesparathed.

Læs mere

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning

Maria Sørensen hold 262 Afløsningsopgave Esbjerg d 26/5/2008. Børn og Anbringelse. Indledning Børn og Anbringelse Indledning Denne opgave handler om børn og anbringelse og nogle af de problemstillinger, som kan sættes i forbindelse med emnet. I lov om social service er det bestemt om særlig støtte

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014

Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Forældremøde Rønde Efterskole November 2014 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

2018 UDDANNELSES POLITIK

2018 UDDANNELSES POLITIK 2018 UDDANNELSES POLITIK Vores børn, deres skolegang og fremtid ligger til enhver tid os alle på sinde. Det er af største betydning, at vi lykkes med at ruste vores børn til fremtiden og til at begå sig

Læs mere

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010

Vejlederkonference, Nyborg Strand 6/5 2010, Lis Boysen UCC 11-05-2010 Workshoppen vil med afsæt i den herskende fastholdelsesdiskurs arbejde med, hvorledes vejledningsfagligheden fastholdes i ungdomsuddannelsernes strategiovervejelser. Hvordan gribes vejledningsopgaven an,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år

MUFU. Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende Uddannelses- og beskæftigelsesforløb Denne information er målrettet professionelle aktører omkring unge mellem 15 og 17 år MUFU Middelfart Ungdomsskoles Forberedende

Læs mere

Evaluering af dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed

Evaluering af dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT 2013 Evaluering af dialogredskab til vurdering af uddannelsesparathed 95%-målsætningen: Transfaglighed i et ungeperspektiv Anna-Maj Stride Geyti Forskning og Innovation, University

Læs mere

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1

Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne. Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne Titel 1 Videre efter grundskolen hvordan? Om uddannelsesparathed (UPV) og ansøgning til ungdomsuddannelserne

Læs mere

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV

MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV MIG SELV Selvdisciplin: Jeg kan holde fokus på det, der skal gøres, og bliver ikke afledt af andet, der kunne være sjovere at lave Jeg kan sætte mål, lægge en plan og gennemføre den Jeg kan holde fokus,

Læs mere

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever

Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever LERBJERGSKOLEN Skolebestyrelsen Gensidige fælles forventninger til skole, forældre og elever Maj 2010 Indledning Skolebestyrelsens vision er, at Lerbjergskolen er attraktiv for lokalområdet, dvs. at Lerbjergskolen

Læs mere

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013

Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Forældremøde Rønde Efterskole November 2013 Uddannelsesvalg Hvad vil du være? Hvem vil du være? Hvad kan du styre efter, når du skal vælge uddannelse? God, grundig og rigelig uddannelse? Hvad du er god

Læs mere

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers)

Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) Ungdommens Uddannelsesvejledning Randers (UU Randers) AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i

Læs mere

Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner

Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober Evalueringens fokusområder. Evalueringens konklusioner Evaluering af projekt Fra bænken til banen Oktober 2015 Formålet med denne uvildige evaluering af projekt Fra bænken til banen er at uddrage viden, som projektejer selv samt andre aktører løbende og efterfølgende

Læs mere

Kerteminde Byskoles trivselspolitik

Kerteminde Byskoles trivselspolitik Kerteminde Byskoles trivselspolitik 1. Baggrund Kerteminde Byskoles trivselspolitik bygger på folkeskoleloven og loven om undervisningsmiljø samt Kerteminde Kommunes Børne-og ungepolitik. Folkeskoleloven:

Læs mere

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv..

Børnehaven Sønderled Her skaber vi rammerne for et godt børneliv.. Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Udarbejdet Februar 2016 1 Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne

Læs mere

Børn og unge er fundamentet for fremtiden!

Børn og unge er fundamentet for fremtiden! SAMMEN om GODE KÅR Børne- Ungepolitik Nyborg Kommune 2015-2018 Børn og unge er fundamentet for fremtiden! Børn og unge skal vokse op under gode kår, der giver dem mulighed for at udvikle og udfolde sig

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt, lærerigt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken

Læs mere

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær

Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede. Professionelt nærvær Om socialpædagogers arbejde med udviklingshæmmede borgere Professionelt nærvær Kære læser Socialpædagogerne Nordjylland vil præsentere vores fag med dette hæfte. Det er et fag, som vi er stolte af, og

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS

FÆLLES MÅL FOR DUS VESTBJERG SKOLE & DUS BØRNE OG LÆRINGSSYN I DUS Vestbjerg arbejder vi ud fra, at hvert enkelt barn er unikt, og at vi bedst behandler børn lige ved at behandle dem forskelligt. Det enkelte barn fødes med sin helt egen personlighed,

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

NØRHALNE SKOLE/SI. Værdier. Målsætning/værdigrundlag. Ansvar

NØRHALNE SKOLE/SI. Værdier. Målsætning/værdigrundlag. Ansvar Målsætning/værdigrundlag. Med udgangspunkt i folkeskolens formålsparagraf samt Jammerbugt kommunes børne -og skolepolitik ønsker vi i samarbejde med forældrene at skabe de bedst mulige rammer for børnenes

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Tema Mål Metoder Handleplan

Tema Mål Metoder Handleplan Pædagogisk læreplan for Skejby Vorrevang Dagtilbud På vej mod 6 år Tema Mål Metoder Handleplan Sociale kompetencer At etablere og fastholde venskaber. At indgå i samspil med andre. At handle i sociale

Læs mere

Notat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU

Notat. 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering. Hører til journalnummer: A Udskrevet den Modtager(e): BSU Notat 1 - H. Uddannelsesparathedsvurdering Modtager(e): BSU Orientering om uddannelsesparathedsvurdering Skolen skal vurdere elevernes uddannelsesparathed ud fra elevens faglige, personlige og sociale

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte

VEJLEDNING VIRKER. Uddannelsesparathedsvurdering. Kriterier - Barrierer - Støtte VEJLEDNING VIRKER Uddannelsesparathedsvurdering Kriterier - Barrierer - Støtte Indledning Hensigten med at arbejde med uddannelsesparathed er at tydeliggøre og styrke processen frem mod elevens valg af

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Værdier i det pædagogiske arbejde

Værdier i det pædagogiske arbejde Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt

Læs mere

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse?

Forældre: På hvilke områder har eleven behov for udvikling med henblik på at være uddannelsesparat efter 9. klasse? Handleplan for elever der i 8. klasse er foreløbig ikke uddannelsesparat Handleplanen bedes udfyldes så meget som muligt af lærerteamet omkring klassen inden klassekonferencen. Navn på elev: Laila Nissen

Læs mere

UDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE

UDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE UDDANNELSESPARAT I MARIAGERFJORD KOMMUNE PROCEDUREBESKRIVELSE - HVAD, HVEM & HVORNÅR Denne folder er et opslagsværk, hvor du kan orientere dig om opmærksomhedsområder, vurderingskriterierne, mulige tiltag

Læs mere

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled

Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Det pædagogiske grundlag i Børnehaven Sønderled Børnehavelivet er en stor del af et barns liv. De tilbringer mange timer i hænderne på andre voksne, væk fra deres eget hjem og forældrene. Børnehaven er

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Uddannelsesparathed - hvad er det? Viggo Munk, UU Aarhus Samsø læs mere på www.uu-aarhus.dk

Uddannelsesparathed - hvad er det? Viggo Munk, UU Aarhus Samsø læs mere på www.uu-aarhus.dk Uddannelsesparathed - hvad er det? Definition Bekendtgørelsen om uddannelsesparathed siger 4. Elever, der forlader 9. eller 10. klasse, anses for uddannelsesparate, hvis de har de faglige, personlige og

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen.

Empowerment. Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen. Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE

INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE INFORMATION OM UDDANNELSESPARATHEDSVURDERINGEN I 8. KLASSE Uddannelsesparathedsvurdering? Alle elever i 8. klasse vil blive vurderet ud fra tre parametre: Personlige Sociale Faglige forudsætninger Det

Læs mere

Udviklingssamtale førskolebarnet

Udviklingssamtale førskolebarnet Udviklingssamtale førskolebarnet Vejledning: Udviklingssamtalen afholdes i perioden september til november året forud for skolestart. I samtalen skal alle punkter indgå. Brug underpunkterne som inspiration

Læs mere

Vejledning til ansøgningsskema om at blive Ny Nordisk Skole-institution

Vejledning til ansøgningsskema om at blive Ny Nordisk Skole-institution Vejledning til ansøgningsskema om at blive Ny Nordisk Skole-institution Om Ny Nordisk Skole Ny Nordisk Skole er et forandringsprojekt for dagtilbud, grundskoler, ungdomsuddannelser og fritidstilbud. Ny

Læs mere

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen

Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen Empowerment Etiske perspektiver - v. Kasper Ploug Jepsen kj@vghf.dk Opfattelser af empowerment-begrebet Charles Dickens 1860:...I am empowered to mention that it is the intention of the person to reveal

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018

Opdragelse. Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Opdragelse Følsomt. Nødvendigt. I opbrud? Camilla Wang 24. april 2018 Oplægget 1) Et følsomt emne svært at vide, om vi har fundet et godt leje 2) En vis enighed om dagtilbuddets og skolens opgaver er en

Læs mere

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole

Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole Antimobbestrategi på Tappernøje Dagskole Målsætning Det er skolens målsætning og hensigt, at være en mobbefri skole. Skolen tolererer ikke mobning, da skolen ses som værende elevernes fristed i hverdagen.

Læs mere

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017

Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusionsstrategi Store Heddinge skole 2017 Inklusion: En fælles opgave, et fælles ansvar Børn skal opleve sig som en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab. Det er centralt for at lære

Læs mere

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu):

ER DU PARAT? Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang (hvis du ved det nu): Dit navn: Skole: Dato: Klasse: ER DU PARAT? Dit valg Efter 9.klasse regner jeg med at starte på (sæt kryds) Efterskole NAVN: 10.klasse (folkeskole, privatskole) Erhvervsuddannelse, grundforløb 1 Indgang

Læs mere

10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV

10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV 10. Aabenraa UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING herefter kaldet UPV 10. Aabenraa finder det vigtigt, at alle elever får de bedste betingelser for at starte og fuldføre en ungdomsuddannelse efter 10. klasse.

Læs mere

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk

Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel. praktikvejledning.dk Til Undervisere og medarbejdere på erhvervsskoler med opgaver i forhold til uddannelsernes praktikdel Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden www.praktikvejledning.dk

Læs mere

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18

Antimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18 Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS

BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS BRUG FOR ALLE UNGES VEJLEDNINGSINDSATS Foreløbige erfaringer fra vejledningsindsatser rettet mod ikkeuddannelsesparate unge (i udskolingen) Mette Pless, mep@learning.aau.dk 1 Brug for alle unge (BFAU)

Læs mere

Uddannelsesvalget set fra de unges perspektiv

Uddannelsesvalget set fra de unges perspektiv Uddannelsesvalget set fra de unges perspektiv Camilla Hutters, områdechef for ungdomsuddannelse, 21. marts 2018 Valg af ungdomsuddannelse hvad er på spil? Uddannelsesvalget som et afgørende og svært valg,

Læs mere

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning)

2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) 2020-plan for UU (Ungdommens uddannelsesvejledning) Dette notat beskriver visionen for UU sjælland syd (UUSS, som består af Næstved, Faxe samt Vordingborg) 2020. Notatet inddrager de officielle lovkrav,

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning:

For at opnå så succesfuldt og udbytterigt et skoleforløb på Trivselscenter Ulvedal som muligt, arbejder vi ud fra denne pædagogiske grundholdning: Trivselscenter Ulvedals pædagogik Pædagogisk grundholdning Nystartede elever på Trivselscenter Ulvedal kæmper erfaringsmæssigt med et lavt selvværd med manglende tro på egne evner i både sociale og faglige

Læs mere

Den svære overgang. Anders Ladegaard Centerleder, UU-Lillebælt

Den svære overgang. Anders Ladegaard Centerleder, UU-Lillebælt Den svære overgang Anders Ladegaard Centerleder, UU-Lillebælt anders@uu-lillebaelt.dk AGENDA BAGGRUND TAL OG FORSKNING DET DANSKE SET UP FOR OVERGANGEN FRA GRUNDSKOLE TIL UNGDOMSUDDANNELSE UNGEPAKKE II

Læs mere

UDDANNELSES PARATHED

UDDANNELSES PARATHED UDDANNELSES PARATHED KONFERENCE TREFOR PARK ODENSE 23.09.2014 KURSER & KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK UDDANNELSESPARATHED Lærere i udskolingen skal blive bedre til at forberede eleverne på en ungdomsuddannelse;

Læs mere

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding

Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding Retningslinjer for samarbejdet mellem grundskolerne i Kolding Kommune og UU-center Kolding UU-center Kolding August 2015 Alle elever skal have tilbud om vejledning, og alle skal udfordres i deres uddannelsesvalg

Læs mere

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014

Indhold. Vesthimmerlands Kommune Himmerlandsgade 27 9600 Aars. UU Vesthimmerland Østre Boulevard 10 9600 Aars. 6. november 2014 1 Indhold 1. Om Ungdommens Uddannelsesvejledning 2. Kollektive vejledningsaktiviteter 3. Uddannelsesparathed 4. Særlig vejledningsindsats 5. Forældreopgaver og optagelsesproceduren 6. Uddannelsesoverblik

Læs mere

Til skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte

Til skolerne. Information om uddannelsesparathed. Baggrund Kriterier Barrierer og støtte Til skolerne Information om uddannelsesparathed Baggrund Kriterier Barrierer og støtte UU Aarhus-Samsø August 2011 Baggrund Den 5. november 2009 blev der indgået en politisk aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet,

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder

Indholdsfortegnelse. Værdigrundlagets opbygning. Den sociale kompetence. Faglighed. Forskellighed. Samarbejde. Læsø Skoles indsatsområder Indholdsfortegnelse Værdigrundlagets opbygning Den sociale kompetence Faglighed Forskellighed Samarbejde Læsø Skoles indsatsområder Værdigrundlagets opbygning Skolens værdigrundlag er det pædagogiske fundament

Læs mere

Nordvestskolens værdigrundlag

Nordvestskolens værdigrundlag Nordvestskolens værdigrundlag Forord: Skolens værdigrundlag er Nordvestskolens fundament. Nordvestskolen vil grundlæggende gøre eleverne livsduelige ved at være en udviklingsorienteret skole, der lægger

Læs mere

Brug for alle unge. Status og erfaringer

Brug for alle unge. Status og erfaringer Brug for alle unge Status og erfaringer 1 Hvem er vi? Brug for alle unge er et udgående konsulentteam i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet i Undervisningsministeriet 2 Vejledningsindsatsen 2015-2018

Læs mere

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY

MÅLSÆTNING 10/11. Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY MÅLSÆTNING 10/11 Ungdommens Uddannelsesvejledning i TÅRNBY 1 Indledning Dette års målsætning er præget af de nye lovinitiativer i ungepakke II, der er vedtaget i maj 2010, og som er trådt i kraft august

Læs mere

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.

Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Baggrund bekendtgørelser

Baggrund bekendtgørelser Baggrund bekendtgørelser 10. Kommunalbestyrelsen skal etablere tilbud og særlige forløb til 15-17-årige unge. De særlige forløb skal have til hensigt at sikre, at unge bliver uddannelsesparate, Sønderborg

Læs mere

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration

Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger. Værktøj og inspiration Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger Værktøj og inspiration Undervisningsministeriet 2014 Værktøj og inspiration til lærere: Vurdering af elevernes personlige og sociale forudsætninger

Læs mere

Korsvejens Skoles Vision

Korsvejens Skoles Vision Korsvejens Skoles Vision Det er Korsvejens skole ønsker at tænke som en samlet institution anerkende og respekterer medarbejderes opgaver og kompetencer ligeværdigt alle skolens børn udvikler deres faglige,

Læs mere

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed

Til elever og forældre. Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Til elever og forældre Information til elever og forældre om vurdering af uddannelsesparathed Ungdommens Uddannelsesvejledning UU Aarhus-Samsø Januar 2011 Vurdering af uddannelsesparathed Når du forlader

Læs mere

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet

UU-vejledning efter indstilling fra Børn og Unge-byrådet Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 7. november 2014 Børn og Unge-byrådet Indstilling om Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) i Aarhus Kommune fremsendes

Læs mere

Jagten på 95% Odense 22. nov. 2010

Jagten på 95% Odense 22. nov. 2010 Jagten på 95% Odense 22. nov. 2010 Samarbejde kommune, ungdomsuddannelser og UU Carsten Bøtker / UU-Vestegnen Albertslund * Ballerup * Glostrup * Høje-Taastrup * Rødovre www.uu-vestegnen.dk 1 Workshop?

Læs mere

Medborgerskab i hverdagen

Medborgerskab i hverdagen Medborgerskab i hverdagen fra 0-18 år 0 år 18 år Nutidens Fællesskaber fremtidens medborgerskab I et børneperspektiv er essensen i medborgerskab, at alle børn og unge oplever, at de kan være med, de hører

Læs mere

VÆRDIER FOR MANGFOLDIG FAGLIGHED OG KREATIVITET & FÆLLESSKAB MED ANERKENDENDE RELATIONER FORSIDEN ESPERGÆRDE SKOLE VÆRDIER MÅLSÆTNINGER PROCES

VÆRDIER FOR MANGFOLDIG FAGLIGHED OG KREATIVITET & FÆLLESSKAB MED ANERKENDENDE RELATIONER FORSIDEN ESPERGÆRDE SKOLE VÆRDIER MÅLSÆTNINGER PROCES FOR ESPERGÆRDE SKOLE & FOR ESPERGÆRDE SKOLE På Espergærde Skole giver vore mangeartede kompetencer mulighed for, at vi prioriterer nytænkning, idérigdom og kreative metoder i alle fag og funktioner samt

Læs mere

Nye krav til den kollektive vejledning

Nye krav til den kollektive vejledning AUGUST 2014 Nye krav til den kollektive vejledning Af lektor Marianne Tolstrup, UCL og Konstitueret Leder af UUO, Jens Peder Andersen Nye krav til den kollektive vejledning Kollektiv vejledning vil fremover

Læs mere

Børne- og familiepolitikken

Børne- og familiepolitikken Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Skolens DNA (værdigrundlag)

Skolens DNA (værdigrundlag) Skolens DNA (værdigrundlag) Amager Fælled Skole lægger vægt på trivsel, at skolen er et godt og trygt sted at være for såvel børn som voksne. Der skal være plads til alle, men ikke til alt er vores motto,

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK

BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi iværksætter sammenhængende, tidlig indsats BØRNE- OG UNGEPOLITIK Vi understøtter børn og unge fagligt, socialt og personligt, så de kan blive så dygtige som de kan Vi ser potentialet i alle børn og

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole Dokumentnr.: side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Indsatser Principper Pejlemærker Vision Strategi Fremtidens folkeskole 2012- Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads

Læs mere

Slutevaluering Ungeindsats Himmerland

Slutevaluering Ungeindsats Himmerland DECEMBER 2012 Slutevaluering Ungeindsats Himmerland Vesthimmerland Rebild Mariagerfjord Slutevaluering Ungeprojekt Himmeland 2 Slutevaluering Ungeprojekt Himmeland 3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning...

Læs mere

Billund Ungdomsskole Vejlevej 31, Boks 71, 7190 Billund Tlf. 72 13 16 50, Fax. 72 13 16 51 ung@billund.dk

Billund Ungdomsskole Vejlevej 31, Boks 71, 7190 Billund Tlf. 72 13 16 50, Fax. 72 13 16 51 ung@billund.dk Du sidder nu med en oversigt over, hvad vi i SSP Billund Ungdomsskole kan tilbyde af forskellige input på de enkelte årgange i Folkeskolen. Oversigten er tænkt som en guide og inspiration til jeres daglige

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet

Aktivitet Mål Ressourcer/barrierer Lang/kortsigtet VEJLEDNING Mentorordning: De unge skal holdes i hånden ved hjælp af en mentor. Det er vigtigt med nogle, der kan "samle den unge op" og guide den Mentorordningen kan være 1) individuelt tilpassede forløb,

Læs mere

Maglebjergskolens seksualpolitik

Maglebjergskolens seksualpolitik Maglebjergskolens seksualpolitik Seksualpolitikken for Maglebjergskolen tager udgangspunkt i skolens målsætning og danner ramme om og udstikker retningslinjer for arbejdet med elevernes seksualitet. Derudover

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB

TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB TILMELDING TIL FORSØG OM TURBOFORLØB 1 KÆRE SKOLECHEFER, SKOLELEDERE, UU-VEJLEDERE Hver fjerde elev i 8. klasse er ikke uddannelsesparat. Disse elever har derfor dårligere forudsætninger for at afslutte

Læs mere

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem:

De grundlæggende værdier for arbejdet med ungestrategien er bl.a. at styrke samarbejdet med de unge og samarbejdet om de unge gennem: UNGESTRATEGI FOR SVENDBORG KOMMUNE: SPEAK UP Visionen er at skabe rammer for et godt ungeliv. Det betyder: I Svendborg Kommune har alle unge mulighed for at være en del af et eller flere sociale fællesskaber.

Læs mere