Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3

Transkript

1 Abstract Mingle-IN is a web community that assists immigrants and refugees to a better life in Denmark. Based on interviews and research we have found out that a lot of immigrants and refugees need a social foundation to improve their job opportunities and personal relations. Mingle-IN will be a place for them to meet ethnical Danes, Danish companies, and other immigrants and refugees in the same situation as themselves. We went through a process where we used different methods for developing ideas, including stage gate, u-turn, and brain storming. Through an iterative approach we went from a very wide range of ideas to a continuously more narrow set, all the time using empirical data to confirm the direction we were going in. We used the NABC-method for systematic development of the concept throughout the process. The ultimate goal of the portal is to help non-ethnical Danes to find a job and get highly qualified foreigners to stay in Denmark in order to alleviate the future lack of qualified labour. However, as is often the case with incremental social innovation, it will also with this concept be difficult to trace the potential success of the users back to Mingle-IN.

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Konceptbeskrivelse elevatorversionen Afgræsning Proces Mellem abstrakt og konkret i en iterativ ramme Fem udviklingsfaser Opstart Research Specifikation Prototyping og præsentation Endelig udvikling Empiri og målgruppebeskrivelse Statistikker Interview Målgruppe Primær målgruppe: Nydanskere Sekundær målgruppe: Danske virksomheder Tertiær målgruppe: Etniske danskere Målgruppe-eksempler Den primære målgruppe: Nydanskere Koncept Services En brugerdreven portal Prototype Interessent- og konkurrentanalyse Interessentanalyse Konkurrentanalyse Identificering af lignende services Valg af konkurrencestrategi SWOT-analyse Refleksion over det innovative ved konceptet Konklusion og perspektiv Litteraturliste Bilag 1: Interview med Torben Møller Hansen, direktør i Foreningen Nydansker Bilag 2: Interview med Francesca Bilag 3: Interview med Haiming Lei Bilag 4: Interview med Adam Andrzejanski Bilag 5: Interview med Leva Bilag 6: Usecase Bilag 7: Brainstorm session Den sekundære målgruppe: Danske virksomheder Side 2 af 51

3 1 Indledning Haiming Lei har boet i Danmark siden Han kommer oprindelig fra Kina, hvor han er uddannet ingeniør og har arbejdet for store ingeniørfirmaer i flere år. Han taler godt dansk, er dansk statsborger, men har endnu ikke haft et job i Danmark, der svarer til hans kvalifikationer. Haiming er i dag arbejdsløs og meget frustreret over sin situation: There are many like me who can t find a job, though they re well-educated. But my education isn t acknowledged here, even though I have worked for Philips in China. (Lei, 2009) Haimings situation er desværre ikke unormal. Mange nydanskere har svært ved at finde job i Danmark, og vores undersøgelser af området har vist, at især to barrierer spiller ind. For det første har nydanskerne lav selvtillid. Mange nydanskere har allerede en uddannelse, når de kommer til Danmark, men har problemer med at udnytte den i det danske samfund. De tror ikke nok på sig selv og søger derfor ikke de oplagte job. For det andet er det svært for nydanskerne at opbygge et socialt netværk i Danmark. De oplever ofte danskerne som reserverede og indelukkede, hvilket gør det problematisk for nydanskerne at få venner og blive en del af det danske fællesskab. Det er netop disse sociale aspekter, vi har valgt at fokusere på i vores projekt. Projektets overordnede mål er at udvikle et koncept, der kan fremme integrationen af nydanskere på det danske arbejdsmarked. Udgangspunktet for vores arbejde bygger i høj grad på den indsigt, vi har fået gennem mødet med nydanskere og interessenter på området. Det er et også vigtigt mål for projektet at kunne være med til at fastholde de højtuddannede nydanskere, som er kommet til Danmark. For at få dem til at blive i landet, er det vigtigt, at de trives, og i den forbindelse er et godt socialt netværk uundværligt. Vi vil i den følgende tekst præsentere konceptet og udviklingsprocessen nærmere og vise, hvordan projektet forholder sig til de fire aspekter i NABC-modellen (Engleman). Vi vil således komme rundt om, hvilke behov vores koncept skal medvirke til at afhjælpe (Needs), hvad der er specielt ved konceptet (Approach), hvilke fordele konceptet har for kunder og interessenter (Benefits), og hvordan konkurrencen på området ser ud (Competition). Efter en gennemgang af projektets proces (afsnit 2) kommer vi nærmere ind på de opnåede indsigter og deres betydning for vores koncept (afsnit 4). I afsnit 4.3 præsenteres konceptet med mock-ups og beskrivelse af funktionalitet. I afsnit 5 Side 3 af 51

4 kigger vi nærmere på konceptets interessenter og konkurrenter, mens der i afsnit 6 afsluttende reflekteres over det innovative ved konceptet. 1.1 Problemformulering I 2008 var der indvandrere og efterkommere i Danmark, svarende til 9 % af befolkningen (Integrationsministeriet, 2008). Andelen af nydanskere i det danske samfund er altså stor og vil uden tvivl blive større i fremtiden (se bilag 1). Det er derfor vigtigt, at det danske samfund fokuserer på at styrke integrationen af nydanskere på arbejdsmarkedet såvel som i det danske fællesskab generelt. I vores projekt har vi taget udgangspunkt i følgende spørgsmål: I. Hvordan kan man fremme integrationen af nydanskere på det danske arbejdsmarked? II. Er der særligt væsentlige problemstillinger i forhold til integrationen? III. Kan man ved hjælp af IT udvikle et værktøj, der kan afhjælpe situationen? På baggrund af problemformuleringen og indsigterne fra mødet med vores målgruppe og interessenter, har vi udviklet konceptet Mingle-IN. 1.2 Konceptbeskrivelse elevatorversionen Mingle-IN er en social webportal, der skal styrke nydanskeres trivsel og jobmuligheder i Danmark. Portalen har fire hovedområder: Nydanske succeshistorier Social matchmaking mellem nydanskere og danskere (og indbyrdes mellem nydanskere) Events Forum, hvor nydanskere og danskere kan diskutere forskellige emner og stille spørgsmål Portalen skal være socialt og ikke professionelt orienteret, som mange af de nuværende sider for nydanskere er. Vores idé er netop at angribe problemstillingen ud fra en ny vinkel en vinkel der bygger på vores tese, om at socialintegration, gode sociale forhold, fremmer den professionelle integration på det danske arbejdsmarked. Vi går nærmere ind i den konkrete udformning af konceptet i afsnit 4. Side 4 af 51

5 1.3 Afgræsning Vi har som nævnt valgt at fokusere på to sociale aspekter, som vi mener, er særligt problematiske i forhold til integration og fastholdelse af nydanskere på det danske arbejdsmarked, nemlig at mange nydanskere har lav selvtillid, og at de har svært ved at etablere et socialt netværk i Danmark. Dermed ikke sagt, at der ikke er andre problematikker der er absolut mange ting, man kunne arbejde med. Vores valg er udelukkende begrundet af vores kontakt med nydanskere og interessenter, hvor de valgte aspekter blev fremhævet i særlig grad. Derudover er det klart, at vi i forhold til målgruppen nydanskere ikke kan ramme alle. For det første er begrebet nydansker meget bredt, og for det andet begrænses målgruppen naturligt i forhold til internetkundskaber for at bruge portalen skal man være internetbruger. Virksomhedens events kan dog ramme bredere, og budskabet kan på samme måde komme længere ud via mund-til-mund. Konceptudviklingsprocessen har naturligvis været begrænset af den relativt korte tid, vi har haft. Det har ofte ikke været muligt at gå nær så meget i dybden, som vi har ønsket, og processen stopper midt i udviklingsforløbet af en rigtig proces. Vi når derfor ikke at udvikle en fuldt ud funktionel portal, men blot en prototype, der beskriver, hvordan portalen kunne se ud og fungere. Vi er dog klar over, at en udviklingsproces næsten altid vil være betinget af manglende tid der vil altid være en deadline og ofte vil den afsatte tid til udvikling være kort. 2 Proces Vores strukturering af udviklingsforløbet er inspireret af forskellige procesværktøjer, som kort vil blive gennemgået i det følgende afsnit. Først introduceres vores overordnede tanker omkring processen, hvorefter der fremlægges en mere detaljeret gennemgang af de faser, vi har været igennem.. Side 5 af 51

6 2.1 Mellem abstrakt og konkret i en iterativ ramme Figur 1: Erik Lerdahl Erik Lerdahl beskriver med ovenstående figur den essentielle vekselvirkning mellem det abstrakte og konkrete i udviklingen af innovative produkter. Vi har løbende været bevidste om vigtigheden af både det abstrakte og det konkrete og har, som figuren illustrerer, bevæget os: fra en meget åben situation, hvor vi tog udgangspunkt i et konkret og aktuelt behov, som dannede grundlag for vores abstrakte visioner om og ønsker til konceptet til en indsnævring af konceptet på baggrund af en løbende revidering af forestillinger om konceptet ud fra vores møder med virkeligheden og de deraf følgende idéer Dette forløb slægter den iterative udviklingsmodel, som ifølge Jacob Nielsen netop er vejen frem i en designproces: Waterfall doesn t work ( ) Mud-slinging doesn t work either ( ) What does work? Iterative design. (Nielsen, 2001) Jacob Nielsen opstiller tre faser: Pre-design, design og post design, der alle fokuserer på at inddrage brugernes perspektiv i designet. Vores proces når naturligvis kun omkring de første to faser, hvor vi, gennem feltstudier, konkurrencestudier og feedback, har søgt at inddrage brugerne. Vi har særligt vægtet Pre-designfasen og herunder udviklingen af indsigt i målgruppen og markedet, og er derfor ikke nået så langt i forhold til at teste prototypen med brugerne, som ville have været det næste skridt i udviklingsprocessen. Side 6 af 51

7 Overordnet set har vores proces altså været kendetegnet af en vekselvirkning mellem abstrakte formuleringer af de ønskede kvaliteter og konkrete bud på, hvordan ønskerne kunne opfyldes alt sammen i en iterativ ramme, hvor brugerperspektivet har spillet en central rolle. 2.2 Fem udviklingsfaser Nedenstående figur illustrerer en mere detaljeret opfattelse af processens forløb og peger på vores tanker om fremtidige udviklingstrin: Side 7 af 51

8 <!--- Indsæt model her.. ---!> Side 8 af 51

9 Som det fremgår af ovenstående visualisering af processen, har vi opstillet vores proces i fem faser. Faseopdelingen er inspireret af procesværktøjerne U-turn og Stage Gate (beskrevet af henholdsvis (Cooper, 2001) og (Scharmer, 2009). Der er på ingen måde tale om en stringent brug af disse værktøjer, men vi har hentet inspiration i begge. Kun relevante dele af værktøjerne fremhæves i de følgende beskrivelser af faserne: Opstart Stage-gate: Discovery og gate 1 U-turn: 1. Co-initiating Vores proces Discovery-fasen er den indledende fase, der handler om at generere nye idéer og finde huller i eksisterende fænomener. Før man bevæger sig over i den næste stage overvejes det i gate 1 om idéen er værd at bruge ressourcer på. Med Co-initiating menes en åben indgangsvinkel til verden, hvor man lytter til andre og til, hvad der er brug for i verden. Projektbeskrivelsen har været meget åben, og det har været tilladt at arbejde med stort set hvad som helst. For at finde frem til et emne lavede vi en åben brainstormsession, men det viste sig hurtigt, at det var meget svært at finde på idéer, formentlig fordi der slet ingen begrænsninger var (Coyne, 2007). Vi besluttede derfor at tænke videre hver for sig i den efterfølgende uge, være åbne overfor virkeligheden og forsøge at finde et meningsfuldt område. På den måde blev vi opmærksomme på problemstillingerne omkring integration af nydanskere på det danske arbejdsmarked, som på trods af at være et meget aktuelt emne, næsten ikke har fået opmærksomhed fra IT-verdenen. Side 9 af 51

10 2.2.2 Research Stage-gate: Stage 1: Scoping og gate 2 U-turn: 2. Co-sensing Stage 1 fokuserer på at få viden om Co-sensing handler om at få indsigt markedsforhold og relevante i, at fornemme, andres perspektiv teknologiske aspekter i forhold til og livsverden og derigennem se konceptet. Gate 2 fungerer på samme muligheder og udfordringer i måde som gate 1 (se ovenfor). forhold til problemstillingen. Vores process Vi har lagt stor vægt på researchfasen, da vores udgangspunkt ikke var en konkret idé, men et overordnet emne. Vi lavede først en generel research om målgruppe, interessenter, konkurrenter og lignende på området, og vi fik derigennem idéen til at lave en integrationsvirksomhed. Vi ændrede dog konceptet efter mødet med Foreningen nydansker (se bilag 1) og to nydanskere (se bilag 2 og 5). Det blev klart at sociale forhold i høj grad spiller ind på integrationen på arbejdsmarked. Det virkede som et mere solidt og interessant emne at arbejde videre med, og vi fik efter nærmere overvejelser idéen til at lave en social webportal Specifikation Stage-gate: Stage 2 og gate 3 U-turn: 3. Presencing Vores process Stage 2 går ud på at overveje de Presencing er en metode til at I denne fase specificerede vi forretningsmæssige aspekter af komme i kontakt med det konceptets kontekst og Side 10 af 51

11 konceptet. Her specificeres målgruppe, konkurrenter, strategi, mål og selve konceptet. Gate 3 er sidste stopklods før den kostbare del af udviklingsfasen. essentielle. Hvor de foregående faser af U-turn fokuserer på åbenhed, handler det her om at nå ind til kernen, at få fat i hvad der er centralt. markedsforhold og gik nærmere ind i konceptets udformning. Vi tog en tur på jobcenter og interviewede to andre nydanskere, der underbyggede at vores koncept var holdbart (se bilag 3 og 4) Herefter lavede vi en række brainstormsessioner med fokus på webportalens indhold, navn, logo, events og prototypens udformning. I struktureringen af sessionerne var vi inspirerede af (Löwgren& Stolterman, 2004). Sessionerne fulgte typisk dette mønster: I. Først brugte vi 10 minutter, hvor vi uden samtale skrev idéer på post-its og lagde dem på midten af bordet. II. Derefter diskuterede vi idéer, fandt på nye i fællesskab og inddelte idéerne under forskellige kategorier III. Til sidst udvalgte vi de bedste idéer og samlede dem i et dokument til eventuel videre overvejelse (se bilag 7) Side 11 af 51

12 Innovation, konceptudvikling og projektstyring ITU efterår 2009 Figur 2: Post-it s Prototyping og præsentation Stage-gate: Stage 3 U-turn: 4. Co-creating Vores proces Stage 3 er udviklingsfasen, hvor Co-creating omhandler den konkrete I fjerde fase af processen arbejdede udførelsen af projektplanerne sættes skabelse af konceptet, hvor vi videre med en præcisering af i gang. prototyping spiller en central rolle. konceptets udformning og forretningsgrundlag. Vi færdiggjorde forretningsplanen, udviklede mockups og skitser og lavede desuden Side 12 af 51

13 forskellige usecase-scenarier for at få overblik over brugsmuligheder. Derudover lavede vi en endelig præsentation af konceptet for kursets øvrige deltagere og inviterede gæster. Sidst, men ikke mindst, udarbejdede vi foreliggende opgave Endelig udvikling Stage-gate: Stage 3, gate 4, stage 4, gate 5 og stage 5 De resterende stages og gates som Cooper beskriver, kommer nærmere ind på udvikling, testning, validering og lancering. U-turn: 5. Co-evolving Co-evolving beskriver den endelig udformning og produktion. Vores process Vi har ikke nået at beskæftige os med denne fase, der selvfølgelig ville være del af en virkelig proces. Her skulle webportalen udvikles på baggrund af løbende brugertests, og portalen skulle lanceres. Efter lanceringen ville der også være meget arbejde med vedligeholdelse, afholdelse af events og videreudvikling. Overordnet set har vores proces altså været præget af en iterativ tilgang med vægt på en vekselvirkning mellem det abstrakte og konkrete. Vi har ladet os inspirere af de nævnte procesværktøjer, men har ikke fulgt dem stringent. I det følgende går vi nærmere i dybden med vores Side 13 af 51

14 empiriske fund og disses enorme betydning for konceptets udvikling. 3 Empiri og målgruppebeskrivelse Det var helt fra starten vores ønske at lave et koncept, som tager udgangspunkt i brugerne. For at få nærmere indsigt i området brugte vi meget tid på research og på at møde målgruppe og interessenter, der kunne være med til at forme vores forståelse og derved påvirke konceptets udvikling. Vi præsenterer her en række statiske fund, vores interviews med nydanskere og interessenter og spidsformulerer til sidst vores definition af konceptets målgruppe. 3.1 Statistikker Som et led i vores empiriske undersøgelse, har vi fundet en række statistikker, der underbygger, at der er behov for vores koncept Mingle-IN. Pr. 1. januar 2008 udgjorde indvandrere og efterkommere 9,1 procent af befolkningen i Danmark (Plovsing& Lange, 2009), og der er således tale om en anseelig gruppe af befolkningen. Statistikken viser endvidere, at indvandrere og efterkommere oftest bor i eller omkring de større byer i landet, hvilket er en fordel for vores koncept i forhold til at arrangere diverse events. Ledigheden i Danmark var i august 2009 på 3,7 procent, svarende til personer. Dette er meget i Danmark, men set i forhold til ledigheden blandt indvandrere i Danmark, som hos 3F - Fælles Faglig Forbund er på 70 procent, synes det ikke af meget. Hvorfor er der så høj arbejdsløshed specielt blandt indvandrere? Skyldes det manglende kompetencer? Skyldes det sproglige barriere? Dette er ikke spørgsmål, som vi søger at svare på, men er derimod ment som en del af det refleksive grundlag for vores koncept. Danmarks Statistik udgiver årligt en rapport om indvandrere i Danmark, og i deres rapport fra 2008 påpeger de blandt andet, at det især er indvandrere, som har været i landet i kort tid, som har svært ved at finde job. Her springer to mulige forklaringer i øjnene: Deres danske sprogkompetencer er sandsynligvis ikke så udviklede endnu, og det samme gælder deres sociale eller professionelle netværk. Side 14 af 51

15 Endvidere ser det ud til, at der er en stærk sammenhæng mellem indvandreres og flygtninges oprindelsesland og deres beskæftigelsesfrekvens. Således er det i særdeleshed mennesker fra ikke-vestlige lande som Somalia, Pakistan og Irak, som ikke er kommet i arbejde (Plovsing& Lange, 2009). I den tid den økonomiske krise har stået på, har det vist sig, at indvandrere med en ikke-vestlig baggrund har været langt bedre til at fastholde deres arbejde (Bræmer, 2009). Grundene hertil er ikke ligetil at klarlægge, men det kunne tyde på, at når de grupper, som til at starte med har svært ved at komme i arbejde, først er kommet ind på arbejdsmarkedet, så vil arbejdsgiverne ikke af med dem som de første. Det siger vel noget om deres kompetencer og arbejdsduelighed. Hvis man ser bort fra beskæftigelsen, er der andre interessante undersøgelser, hvis temaer kan tænkes at have en betydning for integrationen og det fremtidige samfund, hvor en stadig større del af befolkningen vil udgøres af indvandrere og efterkommere. Eksempelvis viste en undersøgelse foretaget af Danmarks Statistik for den liberale tænketank, Cepos, at cirka hver anden indvandre eller efterkommer fra muslimske lande mener religionskritik skal være strafbart (Vestergaard& Jensen, 2009). Det peger jo hen imod en grundlæggende holdningsforskel mellem disse mennesker og vel langt størstedelen af de etniske danskere, som anser blandt andet religionskritik som en grundlovssikret ret til ytringsfrihed. At påstå, at bedre netværk mellem etniske danskere og muslimske indvandrere og efterkommere, vil kunne løse dette problem, er nok for meget sagt, men samtidig er det dog en mulighed, at en bedre gensidig forståelse vil kunne opstå på baggrund af bedre sociale bånd mellem disse grupperinger. 3.2 Interview Vi lavede fire interview med forskellige nydanskere. To af dem er det man kan kalde velintegrerede og på sin vis succeshistorier. De har begge fundet arbejde, men havde alligevel mange interessante informationer omkring de problemer, som mange oplever, når de kommer hertil. De to andre kom vi i kontakt med på et jobcenter i København. De to har ikke noget arbejde i øjeblikket, og kunne fortælle en del om de barrierer, som de føler, de støder ind i på det danske arbejdsmarked. Fælles for alle dem vi snakkede med var, at de synes, det kan være svært at skabe sig et netværk, når man kommer til Danmark. Danskerne er svære at komme ind på og kan virke meget reserverede. Til trods for at danskerne taler utrolig godt engelsk, er det stadig meget svært at få danske venner, når man ikke taler dansk. En af interviewpersonerne nævnte, at hun gentagne gange havde oplevet danskere sige, at de ikke føler, at de har tid til Side 15 af 51

16 nye venner; en udtalelse, som hun ikke kunne forestille sig at høre fra en brasilianer som hende selv. De er alle ret begejstrede for det danske samfund generelt og mener, at den høje skat er okay, fordi pengene bliver brugt på at servicere borgene i landet godt. Et andet interessant punkt i forhold til danskkundskaber er, at det er deres opfattelse, at det er blevet meget sværere at finde job, hvis man ikke taler dansk, nu, end det var før den økonomiske krise. Dette understreger vigtigheden af et netværk både fordi netværk mellem etniske danskere og nydanskere kan hjælpe danskkundskaberne på vej, men også fordi sådanne netværk ofte kan lede til alternative måder at få job på. Desuden synes de også generelt at have en opfattelse af, at man som udlænding nok ikke får de bedste job, selvom man har de bedste kvalifikationer. I hvert fald ikke hvis der er en dansker, med lignede kvalifikationer. Som nævnt, har vi også foretaget et interview med Torben Møller Hansen, som er direktør for Foreningen Nydansker. Foreningen Nydansker arbejder indenfor samme felt som os og kan på sin vis ses som en form for konkurrent, men på grund af det emne, vi beskæftiger os med, ser vi dem mere som en interessent og sparringspartner. Han gjorde os blandt andet opmærksom på relevansen af at sørge for, at de udlændinge, som er i landet, bliver her og får et ordentligt arbejde: En masse danskere nærmer sig i de kommende år pensionsalderen, og der er ikke nok kvalificerede danskere til at overtage deres jobfunktioner. Det er med andre ord en nødvendighed, at vi får udlændinge ind på arbejdsmarkedet. Fokus på integration er derfor vigtigt, så folk, med mulighed for at vælge et andet land at slå sig ned i, ikke flytter væk på grund af problemer med arbejdsforhold eller trivsel. Torben Møller Hansen henviste også til Foreningen Nydanskers erfaringer med hensyn til nydanskeres manglende selvtillid. Han fastslog således, at den manglende selvtillid er en stor barriere for nydanskeres integration på arbejdsmarkedet og efterspurgte i høj grad initiativer med fokus herpå. For yderligere temaer fra interviewene med de forskellige nydanskere og Torben Møller Hansen, se nedenstående figurer: Side 16 af 51

17 Figur 3: Interview med nydanskere Figur 4: Interview med direktør fra Foreningen Nydansker, Torben Møller Hansen Side 17 af 51

18 3.3 Målgruppe Ud fra den empiriske undersøgelse har vi fået inspiration til klarlægningen af, hvem vores koncept skal henvende sig til. Mingle-IN har således tre målgrupper: I. Den primære målgruppe er nydanskere II. Den sekundære målgruppe er danske virksomheder III. Den tertiære målgruppe er etniske danskere Denne opdeling er valgt, fordi det er nydanskerne, projektet primært omhandler. Uden nydanskere er projektet således ligegyldigt, men der er samtidig brug for de danske virksomheder og de etniske danskere. I den empiriske undersøgelse har vi hovedsageligt fokuseret på den primære målgruppe, og vi har således ikke talt med virksomheder eller etniske danskere. Vi har dog indsamlet viden om disse målgrupper gennem vores primære kilder (særligt gennem interviewet med Torben Møller Hansen fra Foreningen Nydansker) og gennem informationskilder såsom Integrationsministeriets hjemmeside Primær målgruppe: Nydanskere Den primære målgruppe er nydanskerne, herunder både arbejdsløse og fastansatte, der enten har svært ved at falde til i det danske samfund eller er faldet til og gerne vil dele erfaringer og hjælpe andre nydanskere. Som nævnt har vi gennem vores interview med nydanskerne og Foreningen Nydansker fået kendskab til, hvilke problemer vores primære målgruppe har. Her har det vist sig, at der er et særligt stort behov for at få opbygget et socialt netværk med både etniske danskere og med andre nydanskere, der forstår, de problemer, de har i forhold til det danske samfund. De har derudover brug for både personlig og professionel anerkendelse og har behov for at få styrket deres selvtillid i forhold til danskerne og det danske samfund Sekundær målgruppe: Danske virksomheder Den sekundære målgruppe er danske virksomheder, som vi ønsker at samarbejde med. Vi vil vise, at nydanskere ikke bare er kompetent arbejdskraft, men også en nødvendig ressource i det fremtidige danske samfund. Virksomhederne kan bruge portalen til at finde nydansk arbejdskraft, til at få indblik i nydanskernes kulturforståelse, og de kan komme på en liste over nydanskervenlige virksomheder, hvormed de kan opnå en form for goodwill i miljøet. Derudover er tanken at virksomheder i samarbejde med Mingle-IN kan arrangere events i form af virksomhedsbesøg eller lignende, der henvender sig til nydanskere. Side 18 af 51

19 3.3.3 Tertiær målgruppe: Etniske danskere Den tertiære målgruppe er etniske danskere, som ønsker at lære en anden kultur at kende og bryde med de fordomme, som etniske danskere og nydanskere kan have om hinanden. Ifølge Torben Møller Hansen fra Foreningen Nydansker vil det ikke være et problem at finde danskere med sådanne ønsker. Samtidig er danskernes brug af sociale medier, steget eksplosivt (Ebbesen, 2009), hvilket gør mulighederne for at få danskere til at bruge vores sociale webportal gode. 3.4 Målgruppe-eksempler Vi har lavet et eksempel på vores primære målgruppe og et eksempel på vores sekundære målgruppe, der illustrerer de anførte behov, og hvordan Mingle-IN kan afhjælpe disse behov Den primære målgruppe: Nydanskere Et eksempel på vores primære målgruppe er Haiming, som vi også nævnte i indledningen. Han er 48 år, fra Kina og har boet i Danmark siden Han kom til Danmark på grund af, at han fik tilbudt arbejde, da han er uddannet ingeniør. Men han kunne ikke lide det job, han fik og sagde op. I stedet for at tage tilbage til Kina besluttede han sig for at blive i Danmark. Han har efterfølgende haft svært ved at finde et job, der passer til hans kvalifikationer. Han har kun haft nogle ufaglærte job, og det på trods af, at han både taler engelsk, dansk og andre europæiske sprog. Lige nu er Haiming arbejdsløs, han tager ned til jobcentret flere gange om ugen, for at lede efter et arbejde. Men de virksomheder, der har jobopslag hos jobcentret, har ikke brug for ham. De vil gerne have medarbejdere, som er yngre end ham, på trods af hans meget høje kvalifikationer. Haiming føler sig også meget alene i Danmark. Selv om han taler dansk og har boet her i mange år, føler han sig ikke accepteret som dansker. Han synes, at danskere er meget lukkede. Han vil gerne have en kæreste, men synes ikke, at danske kvinder virker interesseret i ham, og han er for genert til selv at tage kontakt. Haiming er på nuværende tidspunkt arbejdsløs, han er tit på jobcenteret og kigger på nettet for at finde et arbejde, men han har svært ved at finde noget, der passer til hans kvalifikationer. Han tror efterhånden, at han er for gammel til at få sig et nyt job. Han føler sig mere og mere utilstrækkelig, og hans selvtillid daler stødt Hvordan kan Mingle-IN hjælpe? En medarbejder på jobcenteret gør Haiming opmærksom på vores portal Mingle-IN, hvor han opretter en profil. Han begynder at deltage i de forskellige events, både virksomhedsbesøg og kulturoplevelser. Han bliver en del af en gruppe, som interesser sig for teater, som han mødes med en gang om måneden, hvor de går ud sammen og ser Side 19 af 51

20 forestillinger. Med i gruppen er også Mogens, som Haiming taler godt med. Mogens har en bror, hvis firma arbejder sammen med nogle kinesiske virksomheder. Han har brug for en tolk, der både kan tale dansk og kinesisk. Mogens introducerer derfor Haiming til sin bror, og Haiming ansættes på stedet Den sekundære målgruppe: Danske virksomheder Karen Marie er gruppeleder i den danske virksomhed Cheminova. Hun vil gerne ansætte en registreringsspecialist, der skal arbejde med godkendelse af plantebeskyttelsesprodukter til markedsføring i landbrugssektoren i Mellemøsten. Hun vil gerne ansætte en, der har forståelse for kulturen og som taler arabisk. Karen Marie ser det som oplagt, at medarbejderen har en arabisk baggrund, men hun ved ikke, hvor hun kan finde en, som både har det, og som har de rette forudsætninger til jobbet. Hun har ikke meget kendskab til nydanskere med arabisk baggrund. På Jobindex hjemmeside finder Karen Marie et link til Mingle-IN. Hun får den idé at finde en medarbejder gennem et Mingle-IN event. Sammen med Mingle-IN arrangerer hun et virksomhedsbesøg i Cheminova. Her møder hun Hassan, som er uddannet kemiker. Hassan kommer fra Irak, men har boet i Danmark i fem år, hvor han har kørt taxa. Karen Marie synes godt om Hassan og vil gerne give ham en chance. Hun beslutter sig derfor til at ansætte ham, og Hassan har nu et job, der passer bedre til hans kompetencer. 4 Koncept Konceptet bygger som nævnt i høj grad på de erhvervede indsigter omkring området, som vi har fået igennem mødet med målgruppen og interessenter. Der er et tydeligt og udtalt behov for at styrke nydanskernes selvtillid og sociale netværk. Derfor har vi udviklet den sociale webportal Mingle-IN, der bygger på vores tese om, at social integration, gode sociale forhold, fremmer den professionelle integration på det danske arbejdsmarked. Vi mener grundlæggende, at nydanskeren nemmere kan få et godt job i Danmark, hvis vedkommende falder godt til i samfundet, får skabt et netværk og tror på sig selv. 4.1 Services Portalen skal forsøge at medvirke til denne sociale integration og fokuserer derfor på følgende fire områder: I. Nydanske succeshistorier Her skal nydanskere fortælle om sig selv. Det kan for eksempel være deres baggrundshistorier, historier om deres oplevelser i Danmark, om deres hverdag og om deres positive erfaringer med Mingle-IN. Historierne Side 20 af 51

21 skal være succesfulde, så de kan virke inspirerende på andre nydanskere, der derved kan få mod på at tage springet ud i det danske arbejdsmarked med tro på sig selv. Samtidig vil det vise danske virksomheder, at nydanskere klarer sig godt på det danske arbejdsmarked. Ved hjælp af moderne webteknologier vil kommentarfunktionen, hvor man kan indgå i dialog med dem historierne handler om, blive gjort meget levende, således at man kan se opdateringer ske live. II. Social matchmaking Matchmaking-servicen skal hjælpe nydanskerne til at få etableret et socialt netværk i Danmark. Det kan både være mellem nydanskere og danskere og nydanskere indbyrdes. Man kan enten selv lægge sin profil op med oplysninger om sig selv og evt. sin familie og efterspørge nye venner, eller man kan bede Mingle-IN om hjælp til at arrangere et møde med en dansk eller nydansk familie. Det skal være muligt for virksomheder at søge på de forskellige punkter i profilerne, så de eventuelt kan finde en ny medarbejder herigennem. III. Events Sideløbende med portalen skal Mingle-IN afholde events og arrangementer med fokus på: i. at fremme nydanskeres omdømme hos virksomheder ( de er kompetent arbejdskraft ) og nydanskernes egen selvtillid ( I er kompetent arbejdskraft ) ii. at skabe relationer mellem portalens brugere iii. at reklamere for portalen og dens initiativer Der skal både være både faglige, kompetencestyrkende events og mere sociale, kulturelle events. De faglige events vil fokusere på virksomhedsbesøg, IT-kurser, foredrag og networking. Her kan brugerne få et indblik i det danske arbejdsmarked samt få styrket deres professionelle evner. I sidste ende skal det hjælpe nydanskerne til at få et job. De sociale events kan være ture til museer, fællesspisning eller aktiviteter for brugernes børn. Tanken bag de sociale events er, at nydanskerne skal kunne opbygge personlige relationer med hinanden og med etniske danskere. Brugerne kan også selv planlægge events indbyrdes. IV. Forum Der skal være mulighed for at nydanskere (og danskere) kan diskutere forskellige emner og stille spørgsmål. Dette kan være både faglige, praktisk og personlige spørgsmål (vi har kontakt til kommunen og andre instanser på området, som sikre os professionelle og korrekte svar). Herigennem dannes der også relationer Side 21 af 51

22 på kryds og tværs, og man kan få fornemmelse af, at der er mange med de samme problemer som én selv. Forummet skal også indeholde en nyhedsside og skiftende kulturelle temaer. Mingle-IN skal naturligvis i sig selv være et eksempel på succeshistorie og matchmaking mellem nydanskere og danskere. Vi vil således bestræbe os på at involvere nydanskere i virksomheden bag Mingle-IN i størst muligt omfang. 4.2 En brugerdreven portal Mingle-INs brugere skal oprette en profil, hvor man skriver lidt om sig selv, indtaster sit navn, om man er ledig eller ikke ledig, hvilken uddannelse man har og sin faglige baggrund. Profilerne skal være åbne, så man kan søge på hinanden og måske blive virtuelle venner, inden man møder hinanden i virkeligheden. Den første version af portalen vil være på dansk og engelsk, men der vil være mulighed for at kunne oversætte med Google-translate, til det sprog, man ønsker at bruge. For at brugerne bedre kan interagere med hinanden, skal de kunne oprette virtuelle grupper om forskellige interesseemner, som andre brugere kan tilmelde sig. På den måde kan de bedre komme i kontakt med andre, der har sammen interesse, som dem selv. Portalen skal være simpel og let at overskue. Den skal derved adskille sig fra mange af de eksisterende sider om emnet, der typisk er overfyldte med information og ikke benytter tovejskommunikation. Der skal selvfølgelig være links til nogle af disse andre sider, der fokuserer på det mere professionelle, som f.eks. Ny i Danmark, Integrationsministeriet og Foreningen Nydanskers hjemmesider. Der skal endvidere være links til jobportaler og lignende brugbare sider. Noget af det allervigtigste ved portalen er, at den skal være meget levende. Det er her, at den især er anderledes i forhold til andre webportaler, som handler om integration og nydanskere. Udover at der skal være en stor del brugergenereret indhold, hvilket i sig selv ikke er så revolutionerende, vil siden blive produceret ved brug af moderne webteknologier, som kan være med til at gøre den mere levende. Man kan blandt andet forestille sig, at vi gør brug af Google Wave API et til at lave kommentarfelter i blogs og succeshistorierne meget mere levende, således at man kan se live, hvad der skrives, mens det skrives. Man vil altså kunne se live, hvad andre brugere laver på den side man kigger på uden at skulle loade siden ind igen. Dette vil være med til at give brugerne en meget mere levende oplevelse. Målet er, at Mingle-IN skal være en side, som brugerne besøger ofte. Side 22 af 51

23 Man kan også forestille sig, at der laves integrationer til andre sociale tjenester som Twitter og Audioboo, således at det indhold, som folk offentliggør på disse tjenester hentes ind og vises på Mingle-IN siden, hvis de har relevans i forhold til de temaer, som er i fokus på Mingle-IN. 4.3 Prototype Vi har lavet en række skitser af portalens design, der vises nedenfor. Der er her tale om en meget ufærdig prototype, der kun skal ses som en illustrering af en meget begrænset del af portalens visuelle side og funktionalitet. Ikke desto mindre viser den vores tanker omkring konceptets udformning, og den vil således kunne bruges til indledende prototypetestning med målgruppen. Side 23 af 51

24 Figur 5: Designskitse 1 Side 24 af 51

25 Figur 6: Designskitse 2 Side 25 af 51

26 5 Interessent- og konkurrentanalyse I det følgende vil vi se nærmere på Mingle-INs placering på markedet gennem en analyse af interessenter og konkurrenter. Det er således vigtigt at holde sig sine interessenter og konkurrenter for øje, og vi præsenterer derfor vores overvejelser om, hvordan Mingle-IN afhænger af og adskiller sig fra disse. 5.1 Interessentanalyse Interessentanalyse er et værktøj, som man generelt holder for sig selv for at være sikker på, at de personer, som har forskellige grader af indflydelse over eller interesse i ens projekt hele tiden holdes orienteret i en grad, som stemmer overens med deres interesse og indflydelse (Manktelow, 2002). At have en god interessentanalyse er især vigtigt senere i processen, når finansieringen er kommet på plads og sponsorerne skal holdes tilfredse, så de bliver ved med at støtte projektet. Nedenfor har vi lavet en grafisk fremstilling af vores interessenter, der viser deres indflydelse på konceptet, og hvordan vi skal forholde os til dem: Figur 7: Interessentanalyse Side 26 af 51

27 5.2 Konkurrentanalyse For at kunne begå sig på markedet, er det vigtigt at have identificeret eventuelle konkurrenter, for derefter at kunne differentiere sig. Derfor foretages en identificering af lignende services, et valg af konkurrencestrategi for til sidst at kunne summere op i kraft af en SWOT-analyse. Det er vigtigt at understrege, at vi ønsker at blive en statsstøttet virksomhed, hvorfor den følgende analyse vil tage udgangspunkt i konkurrencen på markedet inden støtten bevilliges. Analysen skal derfor fortolkes på det innovative plan, altså hvordan portalen vil kunne differentiere sig fra de nuværende services der findes på markedet Identificering af lignende services Det følgende afsnit vil opridse konkurrenter, der findes på markedet på nuværende tidspunkt. Det skal dog understreges, at mange af konkurrenterne på markedet er offentlige eller statsstøttede virksomheder, der har det samme formål som vores portal, nemlig at fremme integrationen i Danmark. Det gør det derfor svært for os at snakke om en direkte konkurrence som på et traditionelt marked. Følgende sider kan dog betegnes som konkurrenter: Side 27 af 51

28 Figur 8: Præsentation af Nydansker.dk Figur 9: Præsentation af Nyidanmark.dk Side 28 af 51

29 Figur 10: Præsentation af Cabiweb.dk Figur 11: Præsentation af ForeignersInDenmark.dk Side 29 af 51

30 Der findes en masse forskellige sider på internettet, som omhandler integration enten helt eller delvist. Om alle dem, som vi har fundet frem til under vores research, kan man generelt sige, at de ikke indeholder de muligheder for tovejskommunikation, som Mingle-IN vil komme til. Der er primært tale om statiske sider, hvor brugerne ikke har mulighed for at kommentere, stille spørgsmål eller selv generere indhold. Forreignersindenmark.dk er den side, som lægger mest op til dialog i og med, at der blandt andet er mulighed for at kommentere på blog-indlæg, der findes et forum og der arrangeres sammenkomster. Siden er dog rettet udelukkende mod udlændinge og søger ikke at samle både nydanskere og etniske danskere. 5.3 Valg af konkurrencestrategi Valget af konkurrencestrategi tager udspring i Michael Porters generiske strategier (Porter, 1980), som betegner virksomhedens overordnede strategi, der bygger på virksomhedens konkurrencemæssige fordele. Den generiske strategi, også kaldet konkurrencestrategien, defineres ud fra 1) målgruppe analysen og 2) hvordan virksomheden konkurrencemæssigt differentierer sig på markedet. Efter at have foretaget de to analyser, placeres virksomheden i modellen nedenfor: Figur 12: Illustration af Michael Porters generiske strategi Side 30 af 51

31 Som beskrevet i forretningsplanen, er potentialet for Mingle-IN stort. Hvis portalen bliver godt modtaget, kan brugerantallet nærme sig , hvilket placerer portalen i et smalt marked. I den nuværende situation findes der ingen direkte konkurrenter, og portalen skiller sig derfor markant ud fra de øvrige services. Derfor bør der vælges en fokuseret differentieringsstrategi. Ved valg af en fokuseret differentieringsstrategi kan der være risiko for, at markedet ikke er tilstrækkelig økonomisk attraktivt tilstede, idet der er et begrænset antal af potentielle brugere. Derfor skal det gøres lukrativt for virksomheder at reklamere på portalen, f.eks. ved at tilbyde dem at oprette sig som brugere, for derefter at skabe netværk med nydanskere. Denne metode kan ydermere bruges til at skabe den sociale relation mellem nydanskere og danskere, hvormed markedet gøres endnu mere attraktivt for reklamerende virksomheder SWOT-analyse Formålet med en SWOT-analyse er at skabe overblik over stærke og svage sider samt trusler og muligheder i forhold til konceptet. Vores SWOT-analyse præsenteres i nedenstående figur: Side 31 af 51

32 Figur 13: SWOT analyse 6 Refleksion over det innovative ved konceptet Her vil det blive klarlagt, hvorfor vi mener Mingle-IN er et innovativt koncept. Innovation, i form af nye produkter, services og produktionsformer, har fundet sted gennem hele menneskets historie, men gennem det 20. og 21. århundrede er begrebet blevet brugt mere og mere bevidst. Selve det at være innovativ, i modsætning til bare at fokusere på produktet af innovation, er blevet et centralt fokusområde. Innovation er for forretningsfolk og politikere Side 32 af 51

33 det, der driver økonomisk fremdrift og national konkurrenceevne. De er således ivrige for at tilskynde mere innovation (Luecke, 2009). Den innovative proces beskrives ofte som bestående af cirka seks skridt, hvor det første skridt handler om, gennem en forståelse af markedet og de tekniske muligheder, at kunne identificere en mulighed (opportunity recognition). Dette leder til en proces, som består af selve konceptudviklingen, løsninger til de problemer, som kan opstå i forbindelse med konceptudviklingen og prototype-udvikling. Disse tre skridt følges af en tilretningsfase og derefter selve lanceringen (Luecke, 2009). Derudover kategoriserer man også innovationer som enten inkrementale eller radikale. De inkrementale innovationer bygger på eksisterende teknologier og ideer. De radikale innovationer er helt nye i deres måde at tilgå en problemstilling på (Luecke, 2009). Overordnet består den innovative proces af to sideløbende og samspillende processer. Den ene er selve den innovative idé- og produktudvikling, og den anden udbredelsen af den. Det kaldes diffusion (Rogers, 1995) eller exploration (March, 1991). På Roskilde Universitetscenter har en gruppe forskere igennem en årrække arbejdet med Innovation with Care (Fuglsang, 2008). De mener, at det er vigtigt at have en forståelse for de sociale mekanismer i exploitation og diffusion, der sker i forbindelse med den overordnede innovative proces. På den måde får man bedre indsigt i de påvirkninger, som især sociale innovative tiltag vil have på samfundet. Mingle-IN er en social innovativ service. Det er generelt svært at måle på effekten af sociale innovative tiltag f.eks. tyder meget på, at der er en sammenhæng mellem, om der er et bibliotek i et lokalområde, og hvor mange der starter virksomhed i området, men en sådan sammenhæng er naturligvis svær at bevise. På samme måde er det vores overbevisning, at Mingle-IN vil have en række positive effekter i de områder, som vi vælger at fokusere på, men mange af disse positive effekter vil være vanskelige at måle. Ydermere vil vores fokus på en online portal betyde, at der også vil være en effekt i andre områder, hvor vi ikke er direkte aktive, da indholdet vil være tilgængeligt for alle brugere, uanset hvorfra man tilgår siden. Hvis man kigger på Mingle-IN er der tale om en inkremental service innovation, hvor der gøres brug af eksisterende teknologier til at tilgå en gammelkendt problemstilling på en ny måde. Man kan sige, at vi lægger os i kølvandet på Side 33 af 51

34 den radikale innovation som hele web 2.0 er funderet på. I tilfældet web 2.0 er det svært klart at definere, hvad den radikale innovation egentlig er, idet den mere udgøres af en tankegang, som gøres mulig af en teknologi. Generelt er det ikke helt ved siden af, hvis man siger, at det har noget med brugerinddragelse at gøre, og det er en vigtig del af vores koncept. Generelt kan man sige om inkrementale service innovationer, at de kan være svære at omdanne til et bæredygtigt koncept, som man kan tjene penge på, da der ofte er tale om en ny vinkel på noget, som findes i forvejen eller en udvidelse af et allerede eksisterende koncept. I dette tilfælde er udgangspunktet dog lidt anderledes, da det primære mål med konceptet er at lave en platform, som beviseligt kan være med til at styrke netværkene for nydanskere gennem en masse forskellige features og på den baggrund at modtage støtte til at drive projektet videre fra forskellige interessenter. 7 Konklusion og perspektiv Ud fra mødet med nydanskere og interessenter indenfor integrationsfeltet fik vi idéen til at skabe et koncept med fokus på at opbygge nydanskeres selvtillid og styrke deres sociale relationer. Vi tog fat i et virkeligt og aktuelt problem og skabte Mingle-IN en social webportal, der skal søge at imødegå de nævnte sociale problemstillinger og derved fremme nydanskeres trivsel og jobmuligheder i Danmark. Webportalen er langt fra færdigudviklet, og havde der været tale om et virkeligt projekt, ville der stadig være langt til lanceringen af portalen. Vi har dog nået at forme idéen bag konceptet, at underbygge den og at udforske de forretningsmæssige aspekter, som beskrives i den vedlagte forretningsplan. Opgaven har præsenteret konceptet med fokus på de fire aspekter i NABC-modellen, og det er således klargjort, at der er et konkret behov for nytænkende indsatser på området. Danmark får i fremtiden mere og mere brug for, at nydanskerne integreres uden problemer på arbejdsmarkedet, og tiltag der søger at fremme dette er dermed til gavn - ikke bare for nydanskere, men også for danske virksomheder, etniske danskere og det danske samfund generelt. De nuværende løsninger på problemet (konkurrencen) har, som vist, generelt ikke den store gennemslagskraft, og vi mener, at der netop er behov for at angribe problemet på en ny, innovativ måde, som Mingle-IN forsøger at gøre. Den innovative tilgang har således inspireret os til at tænke nyt og tage udgangspunkt i noget helt andet, end man traditionelt ville gøre i forhold til integrationen af nydanskere på arbejdsmarkedet. Side 34 af 51

35 Udviklingsprocessen har således givet os konkret erfaring med innovativ konceptudvikling. Processen har ikke altid kørt på skinner, og vi ændrede fokus mange gange i starten af forløbet. Men vi er endt ud med et koncept, som vi reelt tror, vil kunne gøre en forskel i forhold til problemfeltet. Processen har desuden givet nyttig erfaring med redskaber til at varetage innovativ konceptudvikling og projektarbejde i fremtiden skulle vi udvikle konceptet på ny, ville vi utvivlsomt gribe processen an på en helt anden måde grundet den erhvervede erfaring. Men det ville naturligvis have givet et andet koncept i sidste ende, som måske ikke havde været bedre. For når det kommer til innovation kan det sommetider være en fordel at være nybegynder at sætte alt sin viden og erfaring over styr og springe ud i nye måder at se virkeligheden på en pointe, som vi i hvert fald vil tage med videre i livet. 8 Litteraturliste Bræmer, M. (2009, 0810). Indvandrere holder bedst fast i job under krisen. Retrieved 11 23, 2009, from Ugebrevet A4: aspx Cooper, R. G. (2001). Winning at new products. Coyne. (2007). Inside the box. Ebbesen, A. (2009, 1026). Eksplosiv stigning i danskernes brug af sociale medier: Hver anden dansker er nu på Facebook. Retrieved 1210, 2009, from digitaletanker.dk: Engleman, B. (n.d.). Discipline of Innovation Partnership Program. Retrieved 1204, 2009, from SRI International: Fuglsang, L. (2008). Innovation and the Creative Process, Towards Innovation with Care. Edward Elgar Publishing. Hansen, T. M. (2009). Direktør i Foreningen Nydansker. (G. 13, Interviewer) Integrationsministeriet. (2008, 04 07). Retrieved from NyiDanmark.dk. Side 35 af 51

36 Lei, H. (2009, 0923). (A. R. Olesen, Interviewer) Löwgren, J., & Stolterman, E. (2004). Thoughtful Interaction Design: A Design Perspective on Information Technology. MIT Press. (Side 71-73) Luecke, R. (2009). Innovator's Toolkit: 10 Practical Strategies to Help You Develop and Implement Innovation. Boston, MA: Harvard Business School Press. Manktelow, R. (2002). Stakeholder Analysis & Stakeholder Management - Winning support for your project. Retrieved 1204, 2009, from MindTools: March, J. G. (1991). Exploration and Exploitation in Organizational Learning. Nielsen, J. (2001, 0501). The usability lifecycle. Retrieved 1120, 2009, from Plovsing, J., & Lange, A. (Eds.).(2009, 1123). Indvandrere i Danmark København, Danmark: Danmarks Statistik. Porter, M. (1980). Competitive Strategy: Techniques for Analysing Industries and Competitors. Rogers, E. M. (1995). Diffusion of Innovations. Simon & Schuster. Scharmer, O. (2009). Addressing the blind spot of our time, An executive summery. Vestergaard, M., & Jensen, L. L. (2009, 0211). Muslimer vil forbyde religionsangreb. Retrieved 1123, 2009, from JP.DK: Side 36 af 51