Mars Klap lige hesten. Indledning Vi er i skoleåret Den 1. september drog tre af os Skive-lærere til Silkeborg
|
|
- Sten Lorentzen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Mars 2003 Klap lige hesten 10 Tidløse-historierne bearbejdes i elevernes logbøger, på intranet og som små forløb med brug af multimedie og video. Ideen har bredt sig, og der er ved at opstå nye byer i Tidløselandet. Indledning Vi er i skoleåret Den 1. september drog tre af os Skive-lærere til Silkeborg for at deltage i en appetitvækker-konference forud for projektet Mars 2003 og Dansk Rumfart. Arrangørernes formål med konferencen var offentlighed og mediedækning forud for udfoldelsen af
2 Dyrlægens hest er meget syg. I bibliotekets bog: Alt om heste står der på side 1133, at den kun kan helbredes med et mineral fra Mars. Så vidste vi, hvorfor vi skulle derop! Hesten får en beroligende indsprøjtning. 2 ITMF-projektet. For os skibonitter var målet mere diffust. Det var noget med at hente inspiration til arbejdet med at udvikle nye arbejdsformer i relation til natur- og teknikundervisningen. Der var måske lidt langt fra oplægsholdernes naturvidenskabelige planetunivers til vores mere prosaiske skolehverdag (yngre årgange/specialklasser). Men man skal ikke sætte sit lys under en skæppe og vi tog fra konferencen med den faste beslutning at iværksætte vores eget lille rumkapløb: Hvem kommer først til Mars? Kapløbet skulle tage sit udgangspunkt i de modellandskaber vi har på Hem og Brårup skoler. (Se videre herom i LEGO-hæfte 7-11).
3 Elever og forudsætninger På Brårup skole blev det en gruppe elever fra 6. d som fik chancen for at tage udfordringen op. Heldigvis var det ikke konkurrencemomentet, som drev dem, for vore potentielle modstandere fra Hem blev så optaget af andre problemstillinger, at de de facto trak sig fra rumkapløbet, før det for alvor kom i gang. Vi havde ellers set frem til et dramatisk møde på Mars. Nok om det... Mars 2003-projektet var endnu i sin vorden, så den første viden om planeterne blev erhvervet ved gennemgang på klassen og læsning i en række forholdsvis overkommelige bøger fra skolens bibliotek. Derudover blev nogle tv-udsendelser set og debatteret i klassen. Eleverne havde med andre ord en fornemmelse for, hvad planetsystem og rumfart var for nogle størrelser og på det grundlag blev projektet gennemført. På sidelinjen arbejdede to grupper af elever fra klasse med to småprojekter som skulle vise sig egnede til at inddrage i projektet. Det vender vi tilbage til. Mål med projektet Udvikle den enkeltes begrebsapparat Træne samarbejdsevne og koncentration Se naturfaglighed som en naturlig del af den verden vi agerer i Leve sig ind i forskellige roller med relation til naturvidenskab og rumfart Udvikle og benytte maskiner og redskaber og erhverve viden om deres brug Prøve at være aktør i et dramatisk forløb Fortælleren. I filmens indledning går han rundt og besøger folk i byen. En præsentationsrunde inden historien tager fart. 3
4 Fra 9. klasses skærm-præsentation. 4 Planetsystemet og det nære liv Eleverne var så interesserede, som man nu kan forvente under arbejdet i klassen. De teknisk interesserede fandt fornøjelse i at læse fakta-bøger fra biblioteket. Nogle af forfatterne har gjort et godt stykke arbejde med at bringe rumfartsentusiasternes begejstring og tekniske viden ned i elevhøjde. Vi ville imidlertid forsøge at komme endnu tættere på. Midlet skulle være et drama, der med afsæt i hverdagen knyttede forbindelse til rummet i særdeleshed til planeten Mars. 9. klasse laver powerpoint og løftemekanismer To gruppearbejder i 9. specialklasse skulle vise sig gode at anvende i det videre forløb. En gruppe med fire elever beskæftigede sig i en kort periode med planetsystemet og dets opbygning. I den forbindelse brugte de materiale fra bøger og internet. Arbejdet blev visualiseret i fremvisningsprogrammet Powerpoint. Et oversigtsbillede blev udstyret med hot spots og så var det ellers bare at klikke sig frem mellem planeterne. Med det havde vi en skærmpræsentation til rådighed, der på en overskuelig måde kunne bruges til at se nærmere på planeterne og for 6. klasses vedkommende især på Jorden og Mars. En gruppe drenge, også fra 9. konstruerede nogle kraner af LEGO og der gik lidt sport i, at udvikle den kran der kunne løfte mest uden støtte. Til sidst blev det, der forekom at være den optimale løsning udviklet med ideer fra de forskellige kraner, der var blevet bygget undervejs. Topbelastning 2,5 kg, men det var også på
5 kanten af, hvad materialerne kunne holde til. Der måtte kun bruges kontravægte fra teknikkasserne. Det stillede ganske mange krav til konstruktionen. Senere i forløbet blev viden fra krankonstruktionen overført til udvekslingsdelen af en løftemekanisme på et teleskop. Det viste sig at der også i 6. klasse var en rigtig LEGO-bygger. Det betød at transportproblemer såvel på jorden som på Mars blev løst på bedste vis med en kodestyret lastbil og en fjernstyret robot, som fik navnet Mars-grabber. Elever fra 6. byggede en raketaffyringsrampe, ligeledes med LEGO-teknik. Vi skaffede en raket ved at indkøne ét stk. kl. 24-braget op mod nytårsaften. Remedierne var klar, men hvordan skulle det blive til fortælling? Det viste sig at der også i 6. klasse var en rigtig LEGO-bygger. Det betød at transportproblemer såvel på jorden som på Mars blev løst på bedste vis med en kodestyret lastbil og en fjernstyret robot, som fik navnet Marsgrabber. 5
6 Klar til optagelse. Derefter blev lyset dæmpet, for filmens begyndelse foregår en tidlig morgen. Tidløselandet Rent fysisk har Tidløse-landskabet på Brårup skole haft en omtumlet tilblivelse med flytninger og ændringer som følge af skiftende lokaleforhold. I skoleåret fandt vi midlertidig plads i et værkstedslokale og fra det følgende skoleårs start endelig fast placering i et velindrettet medie- og værkstedslokale. Mars-projektet blev således det sidste pionerarbejde inden den endelige etablering. 6 Klargøring og rollevalg Landskabet var nogenlunde intakt ved forløbets begyndelse. En elev fra 9. havde installeret lys i alle huse, så
7 gruppen kunne nøjes med at ordne det bestående og indrette omkring de enkelte huse. Som udgangspunkt valgte hver elev en figur (voksen) og et sted at bo. Mulighederne var legio, men samtalen fik vi drejet ind på vores projekt og eleverne valgte gode roller i relation til det. Figurernes personlige egenskaber kom i høj grad til at korrespondere med deres job. Rollerne var som følger: Bibliotekaren (tilvejebringer den fornødne viden og finder svar på spørgsmål) Astronomen (følger universets gang og har viden på det felt) Professoren (sysler bland andet med raketter og brændstof) Dyrlægen (interesser sig for dyr og deres sygdomme og især heste) Mølleren (passer sit men er også med når der er andre nødvendige gøremål) Vognmanden (leverer varen når det gælder transport og løft på Jorden som på Mars) Der var 6 elever i gruppen. Dyrlægen fik en ekstra rolle som fortæller, der skulle introducere byen, personerne og historien (scene, figur og forløb). Som det ses har alle elever roller, der kan relateres til et naturvidenskabeligt- eller teknisk univers. De tre første kan relateres direkte til spørgsmål omkring en rumrejse. De sidste har mere jordnære interesser. Det skulle vise sig at være en god kombination. 7
8 Bibliotekarens cd-rom om planetsystemet studeres hos professor Åge, med tilnavnet Kloge-Åge. 8 Idéudvikling den lille historie og den store En del af præmisserne for det dramatiske forløb er allerede linet op. Et godt princip er at etablere en hverdag i det fiktive univers. Mars-fortællingen begyndte med en langsom introduktion ved fortælleren, som kommer til den endnu sovende by. Han går rundt i byen og prajer indbyggerne efter tur. Hver aktør præsenteres med tilholdssted og et karakteristisk gøremål. Det giver også anledning til nogle gode billeder af en del af miljøerne i Tidløselandet. Hver elev skulle gøre sit nærmiljø klar og definere en handling. Samtidig fik vi på en enkel og overskuelig måde gang i det disciplinerede arbejde med optagelser.
9 Man skal være stille, være klar, vente tålmodigt, indsatsen skal times etc. Der skal tales højt og tydeligt og betoningen skal være i orden. Replikkerne aftales løbende med læreren som tovholder, men sproget skal den enkelte stå inde for, og ofte er der brug for nye ideer og indfaldsvinkler. Historien formes som en dialog i situationen. Her ligger megen god træning for den enkelte elev. Først efter en tids arbejde går vi til biddet med den egentlige handling. Nøglespørgsmålet giver sig selv: Hvad er formålet med at rejse til Mars? Svaret var som udgangspunkt noget med nysgerrighed lyst til opdagelser og viden, men det skulle blive bedre endnu. Kernen i en god historie er Fra astronomens 6-kantede tårn studeres detaljer på Mars. Teleskopet er fremstillet af et paprør, kombineret med en Lego-mekanisme, der kan hæve og sænke kikkerten langsomt. 9
10 Dyrlægen læser i den store bog om hestens pleje. ofte et problem. I starten af arbejdet var det lidt irriterende, at den pige, der havde udviklet dyrlægefiguren blev ved med at snakke om sin syge hest. Under en snak om handlingsgangen kom der imidlertid fart i ideudviklingen. Hesten skulle naturligvis helbredes. Bibliotekaren var i besiddelse af en stor bog om hestens pleje. Deri kunne dyrlægen læse, at den skulle have et mineral. Mineralet fandtes kun i en bestemt slags sten og stenen, den kunne tilfældigvis kun skaffes ét sted fra og det sted var Mars. Herefter var det ligetil for eleverne at byde ind med ideer til, hvordan netop deres figur kunne bidrage til det videre forløb. Nederst. Professor Åge er ved at montere de sidste stålstænger på en raketaffyringsrampe. 10
11 LEGO er stål og teknik Konstruktionen af Tidløselandskabet, huse og figurer vil ikke blive nærmere omtalt her. Det er en blød verden, hvor vi agerer og fortæller og derved udfolder og afprøver forhold i et menneskeligt univers. Det er således også et univers, som umiddelbart refererer til den humanistiske del af fagspektret: Dansk, sprogfag, mediearbejde, social træning, rollespil etc. Det er også en verden, hvor tingene udvikler sig langsomt og sætter sine spor i landskabet. Overfor al den inerti har vi det teknisk-rationelle univers, hvor den bløde verdens træghed søges overvundet. Her har LEGO sin plads. Forhindringer, som ellers vanskeligt overvindes, kan der Vogmand Mortensens lastbil køres frem. Nederst. Maskinfabrikkens kran er monteret på lastbilen. Det gør det muligt at hejse en mystisk meteorsten op fra bunden af den opstemmede sø bag møllen. 11
12 gøres noget ved. Og der bliver god brug for teknikerne. Hesten har ikke langt igen, så der må handles hurtigt og resolut. Undervejs i fortællingen opsøger vi forskellige problemer, som kræver teknisk snilde for at blive løst: Kortet med rejseruten studeres. Heldigvis er der godt nyt. Mineralet er lokaliseret på Mars og snart går det hjemad igen. 12 Nogle lysglimt fra himlen skal undersøges. Professor Åge konstruerer et teleskop til astronomen. Teleskopet kan hæves og sænkes således, at der kan stilles skarpt på planeterne. Biblioteket har en cd-rom om planeterne. Professoren inviterer indenfor,så fænomenerne kan studeres på hans bærbare LINUX-computer. En meteorsten lander i søen ved vandmøllen. Det er umuligt at hive stenen op med håndkraft. En lastbil udstyret med en kraftig kran klarer jobbet. Raketten skal sendes til Mars. Professor Åge ofrer sig og klarer konstruktionen på rekordtid. Vi ser de nervepirrende scener, da de sidste ståldragere fastgøres på affyringsrampen. Marsgrabber skal samle klippestykker og finde en sten med det rigtige mineral. Den skal kunne fjernstyres. Der skal etableres forbindelse til jorden og kommunikationen foregår via store paraboler. Fortællingen bruges til at slå bro over de ofte alt for adskilte verdener. Også naturfagene skal have plads i den gode fortælling.
13 Hvor lang tid tager det at bygge sådan en raket? Tre-fire år måske. Jamen så dør min hest jo. Åh, kom nu professor Åge. Vi véd du kan! Billedets betydning deltager og læserinstans Det handler om billeder. Det vigtigste billede er til syvende og sidst det billede, eleven danner af sig selv. Man kan forestille sig, at billedet som udgangspunkt er ufuldstændigt og snarere rummer en diffus energi end en struktureret selvopfattelse. Billeddannelsen kan være yderligere hæmmet af manglende selvtillid og gåpåmod. I et rollespils-lignende forløb sættes elevens billede af sig selv i en given rolle i spil. Her udleves rollen gennem en repræsentant modelfiguren. Det står med andre ord den enkelte aktør relativt frit for at prøve nogle ting af uden at risikere alt for meget. I starten kan det godt gå trægt med at få lavet gode 13
14 replikker og få dialogen til at køre. Her har læreren en meget direkte funktion som leder og idéudvikler. Senere i forløbet går det meget bedre og eleverne begynder at fylde rollerne ud på en mere aktiv måde. Hvad er der sket? Fortællingen begynder at tage form og fordrer aktørernes handlinger. Den enkelte får respons fra de andre og bliver efterhånden i stand til at se sig selv udefra med de andres blik. Man lever sig med andre ord ind i rollen via de andres blik på en selv som rolleindehaver. Det lyder måske lidt søgt men det er påfaldende tydeligt i nogle situationer. Her vil jeg ikke gå i detaljer, men nogle elever ændrer adfærd når de via rollen indser nytten af en anderledes struktureret indsats. 14 Mediearbejde (og teater for den sags skyld) er teamwork. Det betyder også intense situationer, hvor alle deltagere (incl. læreren) giver og modtager løbende respons. Processen styres af den fortælling, vi er ved at skabe. Af og til stopper vi op og drøfter, hvordan dette eller hint virkemiddel vil fungere. Det kan være det løbende arbejde med kameravinkel, opstilling af scenen, rækkefølgen i en sekvens etc. Alle deltagere kan bidrage med råd og dåd, men der er stadig tale om mesterlære, med læreren som tovholder, og med det perspektiv at deltagerne tager over i takt med, at de bliver klar til det. Undervejs kigges optagelserne igennem og her får aktørerne lejlighed til at sætte sig i læserens sted. Af og til fører det til en erkendelse af, at noget ikke er godt nok og derfor må laves om. Det gør vi så.
15 Perspektiver flermedialitet og fortællerinstans Forhåbentlig er der andre, der har oplevet det samme: at det forhold at arbejdet også skal munde ud i et hæfte om forløbet er med til at styre forløbet og give det mening. Her skal der produceres et hæfte til kommunens LEGO-arbejdsgruppe, men det Inspiration: "Mars 2003 og Dansk Rumfart" er et samarbejde mellem Institut for Fysik og Astronomi, Århus Universitet; Dansk Rumforskningsinstitut; LEGO/Mikroværkstedet; H.C. Ørstedinstituttet, Københavns Universitet; Elmuseet, Tange; Silkeborg Seminarium; CVU-Midt-Vest og Silkeborg og Ry kommuner. (ITMF-Projekt 138). Det er projektparternes overordnede mål sammen at producere læremidler til Folkeskolens naturfagsundervisning, som lægger op til at integrere den naturfaglige metode i et åbent, undersøgende og eksperimenterende læringsrum, hvor tværfaglighed og elevens personlige stillingtagen vægtes og hvor IT og medier er inddraget til simulering, dataopsamling, dokumentation og præsentation, såvel på den enkelte skole som i et netværk af skoler og eksterne parter. Inspiration til produktion af læremidler hentes fra aktuelle naturfaglige begivenheder indenfor rumfart. Læremidlerne afprøves i netværket af skoler og udbydes landsdækkende fra projektets web-site. Se også og I forlængelse af arbejdet med Tidløse, medier, modellandskab og LEGO er der udarbejdet en mere omfattende gennemgang af metodens teori og praksis. Henvendelse herom til Søren Kappel Schmidt, Brårup Skole. medialab@post4.tele.dk eller via skolekom. kunne også være forældreinformation, en mulig julegave (bog og video-cd f.eks.), noget til skolens hjemmeside... Vi stopper op i situationen og ser os selv udefra. Det er vi nødt til at gøre, for billedet skal dannes og bringes videre (medieres). Her er vi ved en kerne i arbejdet. Eleven er midt i sit dannelsesprojekt. Viden og færdigheder, ja men også en selvopfattelse, der bærer frem. Det materiale læreren skal bruge til hæftet er iøvrigt nogenlunde sammenfaldende med det, der skal bruges til elevernes videodrama. At der er en verden til forskel på de to produkter skyldes, at det er forskellige synsvinkler der lægges på dem. Next step bliver at bruge en del af materialet til web-publicering. Her skrives der om lærerens brug af materialet, men ideelt set kunne den enkelte elev lære sig arbejdsgange, der sætter vedkommende i stand til selv at bruge materialet til egne formål. Over tid bliver en sådan flerstemmighed et mål for det multimedieværksted, vi nu har fået etableret i tilknytning til Brårup skoles specialklasserække. 15
16 Lego inspirationshæfterne er udarbejdet af lærere i Skive Skolevæsen. Formålet med inspirationshæfterne er at beskrive, hvordan Lego Dacta og Robolab som pædagogisk redskab medvirker til at fremme børns læreprocesser på forskellige klassetrin og omkring forskellige fag. Inspirationshæfterne omfatter 1. del hæfterne nr. 1 9 (fra sept. 2002) 2. del hæfterne nr (fra forår 2004) Layout: Søren Kappel Schmidt Skive Kommune Skoleafdelingen Østergade 29 Postboks 509 DK-7800 Skive tlf mail bff@skivekommune.dk 1. del omfatter: 1. Konstruktion af en katapult 2. Kampvognens udvikling 3. Landbrug fra LEGO, fantasi og fortælling 5. Projekt opfindelser 6. LEGO i sprogundervisningen 7. Fabrikken En historie fra Tidløse 8. Skattekortet En mediefortælling 9. Vandmøllen Forskning og modelarbejde 2. del omfatter: 10. Mars 2003 Klap lige hesten 11. Kend din klods 12. Vedvarende energi 13. Gearing den lille cyklistprøve 14. Byggepladsen Maskiner der kan løfte og flytte 15. Samarbejde med og om LEGO SKIVE KOMMUNE
Fabrikken. En historie fra Tidløse. I Tidløselandet ligger Tidløse by. Den er bygget af bløde materialer fra billedkunst og rummer
Fabrikken En historie fra Tidløse 7 Tidløse-historierne bearbejdes i elevernes logbøger, på intranet og som små forløb med brug af multimedie og video. Ideen har bredt sig, og der er ved at opstå nye byer
Læs mereSkattekortet. en mediefortælling. Kranen får sin helt egen rolle, da børnene derefter går i gang med at filme i skolens modellandskab.
Skattekortet 8 en mediefortælling Det har de det sjovt med. Der er brug for både fingerfærdighed, samarbejde og koncentration, men et spørgsmål står tilbage: Hvad skal kranen bruges til? En gruppe elever
Læs mereVandmøllen Forskning og modelarbejde
Vandmøllen Forskning og modelarbejde 9 Landskabet suppleres i 2002-03 med en forskerpark. Det er et åbent areal, hvor vi gør klar til egentlig forsøgsvirksomhed. Her kombineres hverdagsfortælling med teknologihistorie...
Læs mereAt fejle, gå i stå og komme videre er kernen i vores aktiviteter
Introduktion: vi leger os klogere på verden Dette er at af flere maker kits, som skal bidrage til at gøre viden mere håndgribelig og forståelig ved at tænke med hænderne. Gennem legen får eleverne en hands-on
Læs mereNaturvidenskab. Hvis man skulle prøve at tegne, hvordan den naturvidenskabelige metode fungerer, vil den se sådan her ud:
Naturvidenskab Videnskab handler om at samle ny viden, så natur-videnskab er det ord, vi bruger om at samle ny viden om naturen. Når vi hører ordene videnskab eller naturvidenskab, er det første, der dukker
Læs mereODENSE APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE
ODENSE 2. - 3. APRIL 2019 DANMARKS STØRSTE NATURFAGS- KONFERENCE OG -MESSE OPLÆG, WORKSHOPS, KEYNOTE SPEAKERS, MESSE OG VÆRKSTEDER BIG BANG er Danmarks største naturfagskonference og -messe. Den er for
Læs merewww.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborgfriskole.dk Årsplan 5. klasse, dansk/emne 2011/2012 Hvad skal der ske Ugenr. Hvordan Med hvilket formål
Læs mereDET EVENTYRLIGE MINECRAFT
DET EVENTYRLIGE MINECRAFT - En lærervejledning Lasse Schieck, Andreas Elsberg, Karina K. Martinsen & Tenna Kristensen INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION... 2 MÅL... 3 DIDAKTISKE OVERVEJELSER... 4 PRÆSENTATION
Læs mereIndledning. Undervisningsplan 6. klasse. August Værdsættelse:
Indledning Motivation: We are all mad. Eat me og drink me er to særlige sætninger Alice møder på sin forunderlige eventyrlige rejse i fantasien. Igennem både filmen og bogen Alice i eventyrland bliver
Læs mereMotivation. Læring. Lind Skole. Linjeklasser Lind Skole 2012-13. nye veje for skolens ældste elever. Science Innovativ International
Motivation Engagement Læring Linjeklasser Lind Skole 2012-13 nye veje for skolens ældste elever Science Innovativ International Lind Skole Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9626 6610 lind-skole@herning.dk
Læs mereEvalueringsresultater og inspiration
Evalueringsresultater og inspiration Introduktion Billund Bibliotekerne råder i dag over en ny type udlånsmateriale Maker Kits hedder materialerne og findes i forskellige versioner. Disse transportable
Læs mereAlle elever: Mål for dansk i børnehaveklassen 3. klasse. Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole.
Mål for danskundervisningen på Halsnæs Lilleskole. Undervisningen på Halsnæs Lilleskole tager afsæt i de fælles trinmål, der er udstukket af undervisningsministeriet for folkeskolen, kaldet Fælles Mål.
Læs mereInteresse- og effektmåling
Interesse- og effektmåling Energi Horsens Fonden 211 Antal respondenter: 992 Fortroligt Indhold Indhold Introduktion Information om målingen af interesse for de naturvidenskabelige fag samt resultatforklaring
Læs mereKOM IND - KOM UD - KOM I GANG. Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag
KOM IND - KOM UD - KOM I GANG Få et spændende samarbejde med en lokal virksomhed om de tekniske og naturvidenskabelige fag SAMARBEJDSMODEL Periode Forløb Beskrivelse 1. uge (muligvis i foregående skoleår)
Læs mereSelam Friskole Fagplan for Natur og Teknik
Selam Friskole Fagplan for Natur og Teknik Formål for faget natur/teknik Formålet med undervisningen i natur/teknik er, at eleverne opnår indsigt i vigtige fænomener og sammenhænge samt udvikler tanker,
Læs mereBEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING
BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...
Læs mereSkal elever tilpasses skolen eller omvendt?
Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for
Læs mereÅrsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007
Årsplan for undervisningen i fysik/kemi på 7. -9. klassetrin 2006/2007 1 Retningslinjer for undervisningen i fysik/kemi: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget fysik/kemi, udgør folkeskolens
Læs mereFra elev til studerende 10 +
Fra elev til studerende 10 + 10+ - fra elev til studerende At gå på 10+ er en ny måde at gå i skole. Du skal lære at studere og ikke kun modtage undervisning. På 10+ kan du udvikle din evne til at bruge
Læs mereintroduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7
lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at
Læs mereJeg ville udfordre eleverne med en opgave, som ikke umiddelbar var målbar; Hvor høj er skolens flagstang?.
Hvor høj er skolens flagstang? Undersøgelsesbaseret matematik 8.a på Ankermedets Skole i Skagen Marts 2012 Klassen deltog for anden gang i Fibonacci Projektet, og der var afsat ca. 8 lektioner, fordelt
Læs mereBogklubben: Junior Pc-kørekort og Faget, fællesmål, IT-integration
Bogklubben. Projektet henvender sig til dansk i 6. klasse. Målet er at eleverne: Arbejder med procesorienteret skrivning i et skolesamarbejde Arbejder med i fællesskab at udvikle en spændende fortælling
Læs mereVandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb.
DET VIGTIGE VAND Vandets kredsløb Den samlede mængde af vand, der findes på kloden, bevæger sig i et evigt kredsløb. VIDSTE DU DET? Vand er en forudsætning for alt liv. Ingen levende organismer, hverken
Læs mereIshøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen
Ishøj Teaters tilbud om dramaundervisning i indskolingen 3 workshops der handler om sociale kompetencer, empati, følelser og forskellige udtryksformer. Teatereventyr er en fortælleform der inddrager børnene
Læs mere4 VEJE. Materiale til undervisningsbaseret. vejledning i 6. og 7. klasse MATERIALET. fået et lokalt perspektiv på erhvervsfaglige jobmuligheder
TIL LEDERE 4 VEJE Materiale til undervisningsbaseret vejledning i 6. og 7. klasse DE UNGES UDBYTTE AF 4 VEJE? MATERIALET EN UNG, DER HAR PRØVET 4 VEJE HAR: fået grundlæggende information om erhvervsuddannelser
Læs mere2) foretage beregninger i sammenhæng med det naturfaglige arbejde, 4) arbejde sikkerhedsmæssigt korrekt med udstyr og kemikalier,
Formål Faget skal give eleverne indsigt i det naturfaglige grundlag for teknik, teknologi og sundhed, som relaterer sig til et erhvervsuddannelsesområde. For niveau E gælder endvidere, at faget skal bidrage
Læs mereGRØN BY Lærervejledning
GRØN BY Lærervejledning Forløbet GRØN BY sætter fokus på bæredygtig byplanlægning i lyset af de klimatiske udfordringer verden står overfor i dag. Via autentiske eksempler fra hele verden opnår eleverne
Læs mereLæreplan. Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst.
Læreplan Tydeliggørelse af det pædagogiske arbejde i Børnehaven Sølyst. Med lov om pædagogiske læreplaner har socialministeriet udarbejdet en beskrivelse af, hvilke mål der er styrende for arbejdet i dagtilbuddet.
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Den Kristne Friskole i Holstebroskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Den Kristne Friskole i Holstebroskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 661016 Skolens navn: Den Kristne Friskole i Holstebro 1.1 Navn på den eller de
Læs mereOLE LUND KIRKEGAARD. Et danskforløb på 15 lektioner om Dragen af Ole Lund Kirkegaard Rettet mod 3. klassetrin
LÆRERVEJLEDNING ALBERT 3. - 4. KLASSETRIN TIL LÆRE R EN OLE LUND KIRKEGAARD DRAGEN Et danskforløb på 15 lektioner om Dragen af Ole Lund Kirkegaard Rettet mod 3. klassetrin Af Mille Roedahl og Helena Patscheider,
Læs mereBliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune
Bliv opfinder! Et spændende og anderledes tilbud til kommende 6. og 7. klasses elever i Vejen kommune Lay out: Vejen Kommune Tekst: Dagtilbud & skole, Vejen Kommune Fotos: Vejen Kommune Udgivet: Marts
Læs mereArnt Louw & Niels-Henrik M. Hansen
Notat Evaluering af projekt Faglært til Fremtiden flere unge i eud i Region H. LO-Hovedstaden og Region Hovedstaden Arbejdspakke 1: Tidlig undervisningsbaseret vejledning om eud og professionsmuligheder
Læs mereLINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE
Nordskolen Nordskolen og Sydskolen LINJEFAG LINJERNE 7-9. KLASSE INDHOLD VALG AF LINJEFAG 3 RAMMER OG ORGANISERING 4 SPORT OG SUNDHED 5 INTERNATIONAL 6 SCIENCE OG INNOVATION 7 KOMMUNIKATION OG LITTERATUR
Læs mereDen Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune
Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,
Læs mereDet er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.
Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men
Læs mereForberedelse. Forberedelse. Forberedelse
Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse
Læs mereNatur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik
Natur/teknologi i 6 klasse affald og affaldshåndtering, rumfang, målestok og matematik Dette er en beskrivelse af et samspil mellem fagene Natur/Teknologi og matematik i to 6. klasser på Tingkærskolen
Læs mereUddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt
Uddannelsesudvalget 2010-11 UDU alm. del Bilag 99 Offentligt 15. december 2010 forbindelse Som Skolebiblioteksforening bidrag med til arbejdet Skive Kommunes med dette at oplæg, fremme handleplan som læsning
Læs mereEn kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner
GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav
Læs mereBrug fortællingen! Kontekst med stor dybde
Brug fortællingen! Kontekst med stor dybde Hvad tænker I? Snak sammen med naboen Tid: 2 minutter Mulige arbejdsspørgsmål: Hvilke tanker fik I under oplægget? Hvad har I noteret? Hvordan passer det til
Læs mereÅrsplan for Natur/teknologi 3.klasse 2019/20
Fagformål Stk. 1. Eleverne skal i faget natur/teknologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Eleverne skal i natur/teknologi
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereArbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det?
Arbejdsrum - hva' nyt er der egentlig i det? Et arbejdsrum har vel til alle tider været en form for installation, som kunne omkranse en undervisning? Et rum indeholder muligheder - f.eks. døre, som kan
Læs mereMatematik interne delprøve 09 Tesselering
Frederiksberg Seminarium Opgave nr. 60 Matematik interne delprøve 09 Tesselering Line Købmand Petersen 30281023 Hvad er tesselering? Tesselering er et mønster, der består af en eller flere figurer, der
Læs mereÅrsplan for dansk 2017/2018. Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014:
Fagformålet jf. nye forenklede mål 2014: Eleverne skal i faget dansk fremme deres oplevelse og forståelse af litteratur og andre æstetiske tekster, fagtekster, sprog og kommunikation som kilder til udvikling
Læs mereFællesfaglig fokusområde: En rejse til Mars
Fællesfaglig fokusområde: En rejse til Mars Et flerfagligt undervisningsforløb med geografi, biologi og fysik/kemi. Læringsmål i forhold til læseplanerne for geografi, biologi og fysik/kemi (vejledende):
Læs mereDELTAGER OG PRODUCENT
DELTAGER OG PRODUCENT LÆRERVEJLEDNING, KRISTENDOMSKUNDSKAB OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber,
Læs mereTilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013
Århus den 13/6 2013 Tilsynserklæring for N. Kochs Skole skoleåret 2012-2013 I henhold til lov om friskoler og private grundskoler har undertegnede i skoleåret 2012-13 ført tilsyn med N. Kochs Skole, Skt.
Læs mereLÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM. Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI
LÆS OM DEN NYE UDDANNELSE SOM STRESS- OG TRIVSELS- AGENT KURSUS- PROGRAM Efterår 2013 // Forår 2014 LINDHOLM ERHVERVS PSYKOLOGI INDHOLD Side 4: Side 8: Side 9: Side 10: Side 11: Side 12: Side 13: Side
Læs mere7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ
KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over
Læs mereSCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL
SCIENCE INNOV@TIV INTERNATIONAL Linjeklasser Lind Skole skoleåret 2013-14 nye veje for skolens ældste elever Motivation Engagement Læring Skolevænget 17 7400 Herning Tlf. 9628 7510 lind-skole@herning.dk
Læs mereSydskolen Asnæs LINJEFAG LINJERNE KLASSE
Sydskolen Asnæs LINJEFAG LINJERNE 7.-9. KLASSE INDHOLD VALG AF LINJEFAG 3 RAMMER OG ORGANISERING 4 SPORT OG SUNDHED 5 INTERNATIONAL 6 SCIENCE OG INNOVATION 7 KOMMUNIKATION OG LITTERATUR 8 ERHVERV OG IDE
Læs mereSøndermarksskolen Valgfag for 8. og 9. klasse i skoleåret 2013/14
Søndermarksskolen Valgfag for 8. og 9. klasse i skoleåret 2013/14 Søndermarksskolen, Byskov Alle 41, 4200 Slagelse, 58527611 EAN 579 800 739 0044, mail: sondermarksskolen@slagelse.dk Valgfag for elever
Læs mereEl kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik
El kredsløb Undervisningsforløb til Natur/Teknik Side 1 af 25 Første lektion ca. 90 min. Undervisningsrummet Træningsrummet Studierummet Som indledning tales der med eleverne om el/strøm Se punkt 1 i vejledning
Læs mereom forskellighed UNDERVISNINGSMATERIALE HVEM BESTEMMER? TEATER HUND & CO. UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V.
UNDERVISNINGSMATERIALE om forskellighed 0. 2. KLASSE og venskab HVEM BESTEMMER? UDARBEJDET AF MARIA HOLST ANDERSEN OG ANNE BURUP NYMARK V. AKTØR TEATER HUND & CO. OM MATERIALET KÆRE UNDERVISER Det nærværende
Læs mereLinjekatalog 2018/2019
Linjekatalog 2018/2019 Kære elever og forældre! Det er en fornøjelse at præsentere kataloget over linjer i udskolingen! Generel information Nordstjerneskolens linjer er udarbejdet med en målsætning om
Læs mereLedelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015
Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter
Læs mereHØJDEVANGENS OVERBYGNINGSSKOLE
Ud i verden Fortællinger 2.0 Idræt og velfærd X- perimentariet HØJDEVANGENS OVERBYGNINGSSKOLE - valg af linjefag for kommende 7. klasser En del af 4-skole-samarbejdet på Midtamager 2012 Linjevalg for 7.
Læs meresproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1
Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mereTiltag: Dialogisk læsning. En metode hvor en nøje udvalgt bog bliver læst op igen og igen og hvorpå vi samtaler med børnene omkring bogen.
Sproglig udvikling Et veludviklet sprog er en vigtig forudsætning for hele barnets udvikling. Når barnet kommunikerer med lyd, mimik og ord er det typisk i kontakt med andre, og det gør sproget til en
Læs mereLYNGBY - TAARBÆK BIBLIOTEKERNES SKOLEPROGRAM SKOLEÅRET 18 /19
LYNGBY - TAARBÆK BIBLIOTEKERNES SKOLEPROGRAM SKOLEÅRET 18 /19 Kære underviser Vi har glædet os meget til at kunne præsentere dig for et samlet tilbud for skolerne i Lyngby-Taarbæk Kommune. På Stadsbiblioteket
Læs mereROBOLAB rapport VIRUM SKOLE
ROBOLAB rapport VIRUM SKOLE Introduktion: Vi er tre 9 klasser på Virum Skole, der alle er deltagende i MAT-NAT verdensklasse. Vi havde bl.a., med baggrund i andre erfaringer med Robolab, besluttet os for
Læs mereLille Bamse, Thomas Winding Undervisningsforslag
Målgruppe: børnehaveklasse og 1. klasse. Fortællingerne har et meget enkelt fortælleforløb og en enkel komposition, hvilket gør historierne særlig velegnede at arbejde med i forhold til litteratur i børnehaveklassen
Læs mereEvaluering af indsatsområder 2014 i Rørkjærhusene
Evaluering af indsatsområder 2014 i Rørkjærhusene 1 Indholdsfortegnelse Faktaoplysninger... 3 Indsatsområde for 2014 i Rørkjærhusene Sprog... 4 Indsatsområde for 2014 i Rørkjærhusene (Januar, februar marts,
Læs mereLinjer / valgfag på Skåde Skole
Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International
Læs mereLær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus
Lær at tænke som en servicedesigner servicedesign kurser i København og Aarhus Kursus: Servicedesign 1 Serviceydelser udgør en stor andel af samfundsøkonomien. Ny teknologi ændrer eksisterende serviceydelser
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereVidenskab & Teknologi
Fremtiden tilhører de kreative LEGO Education Videnskab & Teknologi NYHED MAKER aktiviteter Her får du et undervisningsmateriale, der giver dine elever indsigt i, hvordan maskiner og mekanik fungerer.
Læs mere7-9 LINJERNE KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ
KUNST&PERFORMANCE SPORT&SUNDHED INTERNATIONAL INNOVATION&SCIENCE KOMMUNIKATION&LITTERATUR ERHVERV&IDÉ 27 LINJERNE 7-9 Folkeskolerne i Odsherred Kommune skoleåret 2016/2017 Denne folder er en oversigt over
Læs mereLivet giver dig chancer hver dag
Gnisten som guide I de momenter, hvor du lykkes at være dig selv, kommer helheden. Hvis du på dit livs rejse får nogle af de glimt igen og igen, begynder det at blive mere meningsfyldt at leve. Når gnisten
Læs mereFælles Mål 2009. Teknologi. Faghæfte 35
Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Fælles Mål 2009 Teknologi Faghæfte 35 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 37 2009 Indhold Formål for faget
Læs mereÅrsplan for Biologi i 7. klasse
Årsplan for Biologi i 7. klasse Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen
Læs mereSom tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:
Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,
Læs mereSKOLEN & BIBLIOTEKET. En oversigt over Mariagerfjord Bibliotekernes tilbud til skolerne
SKOLEN & BIBLIOTEKET En oversigt over Mariagerfjord Bibliotekernes tilbud til skolerne Bibliotekets tilbud til skolerne Mariagerfjord Bibliotekerne tilbyder anderledes undervisningstilbud Mariagerfjord
Læs mereNaturvidenskabelig arbejdsmetode
Naturvidenskabelig arbejdsmetode Introduktion til Naturvidenskabelig arbejdsmetode: I denne opgave skal I lære om en arbejdsmodel, som I kan bruge, når I skal løse en åben opgave. Arbejdsmodellen kan I
Læs mereIndskoling et legende og lærende univers
Indskoling et legende og lærende univers Litteraturundervisning Digtning Produktion af bøger Læsning - dialogisk læsning Det første projektarbejde Helle Frost 1.sep.10 CFU Aalborg Litteraturundervisning
Læs mereIdÉer til sundheds- og seksualundervisning
IdÉer til sundheds- og seksualundervisning Du kan både som ny og erfaren underviser få viden og inspiration i denne idébank. Du kan frit benytte og kopiere idéerne. Har du selv gode erfaringer eller idéer,
Læs mereDansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD
Dansk D - 2014-15 Evaluering af Danskundervisningen i DD Lærer: Michael Krakus Generelt: Det har været et spændende år, at være dansk-, historie- og klasselærer i DD for første gang. Det har været en stor
Læs mereUdfordring AfkØling. Lærervejledning. Indhold. I lærervejledningen finder du følgende kapitler:
Udfordring AfkØling Lærervejledning Indhold Udfordring Afkøling er et IBSE inspireret undervisningsforløb i fysik/kemi, som kan afvikles i samarbejde med Danfoss Universe. Projektet er rettet mod grundskolens
Læs mereFokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.
Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset
Læs mereDe Pædagogiske Pejlemærker. et projektarbejde for 8. klassetrin
De Pædagogiske Pejlemærker et projektarbejde for 8. klassetrin Kære elever og lærere i 8. klasse 2 Den sidste fredag før vinterferien 2017 skal I afvikle et Pejlemærkeløb for alle elever på jeres skole.
Læs meremindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Videreuddannelse og Kompetenceudvikling
Videreuddannelse og Kompetenceudvikling Nærvær, opmærksomhed, mindfulness i skolesammenhæng. 4. oktober 2011 i Aarhus Kan mindfulness være med til at skabe nærvær og opmærksomhed i skolen? Kan det bruges
Læs mereMin far og Vrede mand. Introduktion til undervisningsmaterialet. Min far og Vrede mand
Introduktion til undervisningsmaterialet Min far og Vrede mand 1 Undervisningsmateriale til Min Far og Vrede Mand Kære lærer. Dette undervisningsmateriale er tiltænkt til brug i danskundervisningen i indskolingen.
Læs mereHøjdefantaster. Trin for trin. Højdefantaster Niveau 1. Formål. Årstid: Forår og sommer. Forløbets varighed: 4-5 trin + en formiddag og eftermiddag
Årstid: Forår og sommer Forløbets varighed: 4-5 trin + en formiddag og eftermiddag Trin for trin Formål Formålet med dette mærke er, at spejderne lærer de grundlæggende principper i pionering og oplever,
Læs mereUDSKOLINGSSPORET SPÆNDENDE VALGFAGSORDNING PÅ LANGMARKSKOLEN LANGMARKSKOLEN
UDSKOLINGSSPORET SPÆNDENDE VALGFAGSORDNING PÅ LANGMARKSKOLEN LANGMARKSKOLEN UDSKOLINGSSPORET SPÆNDENDE VALGFAGSORDNING PÅ LANGMARKSKOLEN For at skabe et endnu bedre tilbud til vores udskolingselever har
Læs mereTILLIDS- REPRÆSENTANT
TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en
Læs mereFredericia Kommune. Sæt borgerens ønsker og drømme i spil! -KL's Handicap og Psykiatrikonference 18. november 2015
Fredericia Kommune Sæt borgerens ønsker og drømme i spil! -KL's Handicap og Psykiatrikonference 18. november 2015 Jeg hedder Rolf Dalsgaard Johansen Chef for Voksenservice i Fredericia Kommune Handicap
Læs mereGåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!
Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden
Læs mereFra ko til karton. et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD
Fra ko til karton et IBSE-forløb for mellemtrinnet i samarbejde med EUD OPSTARTSFASE Fagligt fokus I dette forløb skal elever arbejde med et fagligt fokus som tager udgangspunkt i en undersøgelse af mælkens
Læs mereGør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid
Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også
Læs mereIDEKATALOG BRUGEN AF VIRTUAL REALITY I LANDBRUGET
IDEKATALOG BRUGEN AF VIRTUAL REALITY I LANDBRUGET IDEKATALOG Dette katalog samler ideer frembragt under besøg på Aalborg Universitet den 14. april 2016. 21 personer med vidt forskellige baggrunde, og bevæggrunde
Læs mereTEMA. Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet.
TEMA Du og dit team kan vælge tema for forløbet ved at lade jer inspirere af aktuelle historier i medierne eller trends på nettet. Det er vigtigt, at temaet: Er bredt, så eleverne kan følge egne interesser
Læs mereGode ideer til oplæsning. Ishøj Kommune 1
Gode ideer til oplæsning Ishøj Kommune 1 Gode ideer til oplæsning: 0-3 årige Gør det kort Helt små børn kan kun koncentrere sig i kort tid. Når dit barn ikke gider mere, så stop. 5 minutter er lang tid
Læs mereBilag 2. Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet?
Bilag 2 Interviewer: Hvilke etiske overvejelser gør I jer, inden I påbegynder livshistoriearbejdet? Christina Mortensen: Der er rigtig mange måder at arbejde med livshistorie på, for vi har jo den del
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereKirstinebjergskolen Havepladsvej
Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Velkommen til fremtidens skole Kirstinebjergskolen går i skoleåret 2016-2017 ind i sit 4. år som den største skole i Fredericia med ca. 1750 elever. Skolen
Læs mereKirstinebjergskolen Havepladsvej 175. Linjer Fremtidens Skole årgang
Kirstinebjergskolen Havepladsvej 175 7000 Fredericia Tlf. 7210 6250 Linjer Fremtidens Skole 7. 9. årgang 2016 2017 Afdelingen på Havepladsvej er Kirstinebjergskolens flagskib, hvor elever fra basisafdelingerne
Læs mereDemensstrategi
Demensstrategi 2019-2023 Indledning Varde Kommune er en demensvenlig kommune. Det er vi for at skabe det bedst mulige liv for de, som rammes af demens og deres pårørende. Demens er en samlebetegnelse for
Læs mereDELTAGER OG PRODUCENT
DELTAGER OG PRODUCENT VEJLEDNING, SAMFUNDSFAG OM TEMAET Børn og unge vokser i dag op i et digitaliseret samfund og kommer hver dag i berøring med en række erfaringer med digitale redskaber, som har betydning
Læs mere