Beskrivelse af Langebyhus Områdeinstitution for børn og unge.

Transkript

1 Beskrivelse af Langebyhus Områdeinstitution for børn og unge. Personalet på Langebyhus ønsker med denne beskrivelse, at give et mere detailleret billede af institutionen. Et billede, hvor vi beskriver hvilke ydelser, pædagogisk arbejde, vi yder på Langebyhus. Fra Langebyhuses side skal beskrivelsen ikke ses som et udtryk for, at vi ønsker status quo, men som et udtryk for, hvor vi pædagogisk og udviklingsmæssigt er i dag. Vi er parat til at tage del i den udvikling og de udfordringer, der uundværligt vil komme, når Langebyhus bliver en del af Nordfyns kommunes tilbud til børn og unge. Med venlig hilsen Personalet på Langebyhus. 1

2 Beskrivelse af Langebyhus Områdeinstitution for børn og unge. Langebyhus er en døgninstitution (sel 51) for børn og unge med sociale/og eller adfærdsmæssige problemer. Langebyhus blev bygget i Langebyhus var en del af Områdeinstitutionen Nordvest-fyn. Men i forbindelse med kapacitetstilpasningerne i Fyns Amt i 2004 blev Områdeinstitutionen Nordvest-fyn nedlagt og Langebyhus blev tilknyttet Nærmiljøinstitutionen Korsløkke. Fysiske rammer: I 1988 byggede Fyns Amt Langebyhus til formålet. Huset, på ca. 375 m2, blev bygget som et tvilling parcelhus. Centralt i huset er der spise- og opholdsstue, samt køkken og personale- og soverum. Til begge sider af stuerne er der værelser til børnene, 4 værelser på hver gang. I 2000 blev Langebyhus udvidet med en administrationsbygning på ca. 100 m2, indeholdende 3 kontorer og et mødelokale. Selve grunden er på ca m2. Der er 2 skure på ca. 25 m2 hver. Det ene er isoleret og bruges som værksted og opmagasinering. Det andet bruges til cykelskur og til opbevaring af plæneklipper, haveredskaber m.m.. Der er en P-plads, et legehuset med rutschbane og et gyngestativ. Der er også en mindre fodboldbane, men ellers er resten lagt ud med græs, hvor der er plantet frugttræer. Langebyhus har egen bus VW-Caravelle. Personalegruppe: Der er på Langebyhus ansat følgende personale: 1 afdelingsleder/stedfortræder (Stedfortræderfunktion i forhold til Korsløkke) 6 pædagoger 1 medhjælper (står fortrinsvis for mad og rengøring) socialrådgiver (½ stilling som p.t. ikke besat) 1 specialarbejder (flexjob) 1 praktikant Der er tilknyttet vikarer (timelønnede). På Langebyhus vægter vi meget at der er en ligelig fordeling af kønnene. Antal Pladser: Oprindelig var Langebyhus normeret til 8 pladser, men ved kapacitetstilpasningen i 2004, blev Langebyhus nednormeret til 7 pladser samt 1 plads med buffer funktion. 2

3 Langebyhus har ikke en plads til rådighed for akutanbringelse. Akut funktionen fungerer kun ved ledig plads. Økonomi: Se vedlagte Overdragelsesbeskrivelse Nærmiljøinstitutionen Korsløkke, fra Fyns Amt. Formål: At modtage børn og unge med sociale/og eller adfærdsmæssige problemer med særlige behov for omsorg og støtte. Pædagogisk udredning af børnene/de unge (observations rapporter). Langebyhus har også en akutfunktion. Anbringelsesperioden for de børn/unge, som flytter ind på Langebyhus er meget varierende. Opholdene kan variere fra ca. 4 måneder til ca. 3 år. I forbindelse med den pædagogiske udredning, forsøger vi at fastholde barnet/den unge i deres nærmiljø, så som skole og fritidstilbud. Visitation: Visitation foregår ved, at den anbringende kommunerne henvender sig til amtets Børne- og Ungerådgivninger (BUR), som så retter henvendelse til en døgninstitution. Vurderingen for om barnet kan flytte ind på Langebyhus, tages ud fra de 38 undersøgelse som foreligger, samt tidligere akter i sagen. På Langebyhus har vi den procedure, at vi først skal have mulighed for at læse papirerne, for bedre at kunne tage stilling til om det pågældende barn/unge passer ind i den gruppe der er p.t., og om Langebyhus kan varetage de behov, som det pågældende barn/unge har. Hvis det er muligt, afholdes der et visitationsmøde, hvor kommunale sagsbehandler, repræsentant for BUR og Langebyhus deltager. Når et barn er visiteret til Langebyhus, skal der afholdes behandlingsplansmøde senest en uge efter indflytning. Kan Langebyhus varetage barnets/den unges behov, så vægter vi at barnet og forældre kommer på et forbesøg. Dette for at give barnet og forældrene en orientering om, hvorledes en hverdag er på Langebyhus og for at barnet og forældrene kan danne sig et billede af stedet som helhed. Et forbesøg afdækker mange tanker og spørgsmål, og gør det mindre traumatisk for et barn at skulle flytte/anbringes på en døgninstitution. Med hensyn til akutfunktionen, så prøver vi så vidt det er muligt, ikke at indskrive barnet/den unge akut. Dette udfra at tilstræbe og sikre en så skånsom og hensyntagende indflytning til barnets/den unges situation som muligt. 3

4 Målgruppe: Aldersgruppen er 3 til 18 (23) år. Børnene/de unge har vidt forskellige problemstillinger, hvorfor institutionen arbejder med et bredt spektrum af problemfelter. Billedet inden for de sidste 3 år har været, at aldersgruppen fortrinsvis har ligget mellem 10 og 15 år. Ca. ¼ af de børn der har været indskrevet på Langebyhus har været under 10 år. De børn, som indskrives på Langebyhus, har sociale- og adfærdsmæssige problemer. Disse omsorgssvigtede børn og unge kommer oftest fra marginaliserede familier. Familier med misbrugsproblemer eller familier, hvor situationen er så tilspidset, kaotiske, at der er brug for hjælp, støtte eller en pause. Børnene har oftest en ringe social forståelse, dårlige sociale kompetencer og stort behov for omsorg. Dette kommer ofte til udtryk ved, at barnet/den unge har et lavt selvværd, at de føler sig svigtet og oftest har de mistet troen på at voksne vil dem noget godt. Børn og unge der flytter ind på Langebyhus, skal have et dagtilbud i form af skole eller børnehave. Afgrænsning af målgruppe: Børn/unge med alkohol- eller misbrugsproblemer generelt, samt kriminelle, hører ikke til målgruppen for Langebyhus. Vi har på Langebyhus oplevet en tendens til at de børn/unge, der indskrives har tungere, eller mere komplekse problemstillinger end tidligere. På Langebyhus oplever vi for tiden, at en del af de børn/unge der bliver visiteret er meget behandlingskrævende, bl.a. tidligt skadet eller psykisk syge. Det er ikke muligt for Langebyhus, at tilbyde den rigtige pædagogiske behandling til disse børn og unge. Dette ud fra, at behandlingen af disse børn og unge kræver flere personaleressourcer, et tættere og mere struktureret miljø, adgang til psykolog behandling, samt at det oftest er svært at finde et skoletilbud, som kan varetage undervisning. Forældrekontakt og samarbejde: Forældrene inddraget mest muligt. Forældrene inddrages og samarbejdet udvikles i takt med, hvad forældrene kan klare. Vi forsøger ligeledes at inddrage forældrene i praktiske ting omkring barnet/den unge, f.eks. i forældremøder på skoler/daginstitutioner, tøjindkøb, frisørbesøg m.m. Forældrene kommer af og til og spiser med. Ved de mindre børn opfordre vi også forældrene til at tage del i deres lektier, badning og evt. putning. Forældrene opfordres til at besøge deres børn så meget som muligt, samt at der er en god telefonisk kontakt. Forældrene deltager i alle møder omkring deres børn. Forældrene får alt skriftligt arbejde omkring deres børn. Foruden ovennævnte, så foregår der en konstant information og udveksling af oplevelser. Det er vigtigt, at forældrene er med til at bestemme, blive hørt, omkring de ting der sker med deres barn/børn. Det kan handle om alt lige fra tøj, frisør, lægebesøg, skole, fritidsaktiviteter til mere dybdegående snakke omkring de oplevelser deres barn/børn har. F.eks. hvis et barn begynder at 4

5 fortælle om nogle oplevelser eller gør nogle bestemte ting, som kan undre os. Her kan forældre ofte fortælle, hvad der evt. kan ligge bag. Forældrene er altid velkommende på Langebyhus. Vi gør meget ud af at børnene/de unge har en kontinuerlig kontakt med deres forældre. Det er vigtigt for børnene/de unge, at der er et godt samarbejde og god kontakt mellem de voksne på Langebyhus og forældrene for at de kan føle sig trygge. For de mindre børns vedkommende betyder det tit, både at ringe godmorgen og godnat. Det er vigtigt for de små børn at få fortalt deres oplevelser til forældrene. De unge ringer til forældrene når de føler for det og ved akut opståede problemer. Mange af de børn og unge som bor på Langebyhus tager et stort ansvar for, hvorledes deres forældre har det. Det er vigtigt for børnene/de unge, at vide om deres forældre har det godt eller skidt. Dette afspejler sig ofte i de samtaler, eller mangel på samme, børnene har med deres forældre. Det kan give anledning til mange frustrationer hos børnene, hvis de f.eks. ikke kan træffe forældrene på telefonen, eller hvis mor eller far lyder kede af det. I disse situationer er det vigtigt, at vi som voksne er tilstede og kan støtte børnene/de unge og forældrene i deres kontakt, så der ikke opstår situationer, som skaber misforståelser og utryghed. I nogle tilfælde gælder det, at der er et opsamlingsarbejde efter sådan en samtale. Et arbejde der ofte skal gøres i de sene aftentimer inden de kan sove, eller om morgenen, før man kan få dem af sted til skole. Kontaktpædagogrollen: Kontaktpædagogen er den overordnede tovholder i forhold til barnet/den unge. Kontaktpædagogen sørger for, at der bliver holdt en god kontakt til bl.a. skolen, forældrene og sagsbehandler, og sørger for at resten af huset bliver informeret omkring de aftaler der bliver lavet. Det er også kontaktpædagogen, som skriver oplæg til statusmøder, observationsmøder og afsluttende indberetninger. Dette sker i samarbejde med socialrådgiveren. Kontaktpædagogen skal også sørge for, at barnet/den unges tøj m.m. er i orden. Det kan også handle om aktiviteter uden for Langebyhus, f.eks. gymnastik, go-cart eller andet. Disse opgaver kan kontaktpædagogen uddelegere til andre, men oftest sørger kontaktpædagogen selv for at disse ting er i orden. Vi oplever ofte, at der opstår et specielt, og tæt, forhold mellem barnet/den unge og kontaktpædagogen. Dette bl.a. på grund af den tætte opfølgning og kommunikation der er til forældre og skole, som betyder, at mange af de problemer, som barnet/den unge har, kommer kontaktpædagogen tæt på. Vi vægter meget, at det er kontaktpædagogen som har kontakten til diverse samarbejdspartnere. Det har vist sig, at både forældre og andre har det godt med, at der er en enkelt eller meget få personer, som de ved har styr på de ting der sker omkring deres barn Samarbejdspartnere: Tværfaglighed og et tæt forældresamarbejde er nøgleord. 5

6 Langebyhus arbejder med et stort netværk forældre, skole, børnehaver, kommunale socialrådgivere, Børne- og Ungerådgivningerne, PPR, SFO er m.m. De børn som bliver flytter ind på Langebyhus kommer oftest fra flere forskellige kommuner. De fleste børn bibeholder deres skolegang eller børnehave som de har. Dette stiller nogle store krav til at kunne samarbejde med mange forskellige parter, instanser og på forskellige niveauer. Det betyder, at der skal være et stort informations niveau, for at alle parter kan følge med i, hvad der sker omkring barnet/den unge. Mødeaktivitet omkring børnene: For at sikre en hensigtsmæssig og fremadskridende proces for barnet/den unge, har vi møde hver tredje måned, hvor forældre, sagsbehandler, Børne- og Ungerådgivningen og vi deltager. Barnet/den unge deltager efter konkret vurdering. Observationsmøder: Observationsmøder bliver afholdt i forbindelse med, at den anbringende kommune har ønsket at få foretaget en pædagogisk udredning af et barn observationsrapporten. Med udgangspunkt i observationsrapporten og evt. andre undersøgelser så som psykologisk-, skolepsykologiske undersøgelser, bliver der truffet en afgørelse om, hvilke foranstaltninger og eventuelle behov der er vigtigt at foretage i forhold til barnet/den unge. Observationsrapporten er en meget grundig pædagogisk udredning og indeholder bl.a. barnets familiære baggrund, psykisk-, fysiske- og sociale kompetencer. Ligeledes bliver barnets skole- og fritidsaktiviteter beskrevet. Observationsrapporten afsluttes med en konklusion, hvor Langebyhus trækker de væsentligste punkter frem og giver et samlet billede af, hvilke behov for støtte barnet har. Forældrene får fremlagt, og gennemgået observationsrapporten, og deres kommentarer bliver skrevet ned og vedlagt rapporten. Det tager typisk 4 måneder at lave en observationsrapport. En sådan afgørelse behøver ikke nødvendigvis at føre til et længere ophold på Langebyhus. Den kan også føre til en hjemgivelse, hvor kommunen evt. vælger at sætte ind med støttende foranstaltninger, eller også kan det føre til en anbringelse på en anden institution eller opholdssted, hvor der er bedre muligheder for at kunne opfylde de behov barnet/den unge har. Statusmøder: Langebyhus afholder statusmøder, hver 3. måned. Dette for at sikre en hensigtsmæssig og fremadskridende proces for barnet/den unge. Langebyhus sørger for, at der bliver taget referat og dette bliver sendt til alle parter, samt at der bliver aftalt nyt møde. Til disse møder deltager sagsbehandler, børne- og ungerådgivningen, forældre og evt. barn/den unge. Skriftlighed: På Langebyhus vægter vi skriftligheden meget højt. Via observationsrapporter, oplæg til statusmøder og afsluttende indberetninger, samt grundige referater fra disse møder, sikrer vi, at alle parter får en stor grad af fælles forståelse. Dette er også med til at sikre den pædagogiske indsats, og at de aftaler, der bliver indgået omkring børnene/de unge, er tydelig for alle. 6

7 Pædagogiske overvejelser og grundlag: Vi ønsker at være procesorienteret med så få regler som muligt. Tiden har lært os, at det er relationen, der får barnet/den unge til at turde udvikle sig og tro på fremtiden. Generelt for vores arbejde med børn og unge med sociale og adfærdsmæssige problemer, er det gældende, at for at vi kan hjælpe, er vi nødt til at skabe en tillid, forståelse, tryghed og gode relationer. Gode relationer er vigtige, da det er dem som på sigt styrker barnet/den unge hen i mod en udvikling af egne kompetencer og muligheder. Det betyder, at vi som voksne er autentiske, klare i vores samvær med børnene og de unge. At vi tør stille os i orkans øje og forholde os til de problematikker, som vi bliver præsenteret for i vores arbejde med børnene og deres forældre. At vi som institution kan skabe nogle kontinuerlige og trygge rammer for børnene/de unge, så de kan genvinde tilliden til omverdenen og troen på sig selv. De børn og unge som bor på Langebyhus har ofte ringe sociale kompetencer, hvilket betyder en del for de indbyrdes relationer. En gang imellem kan der forekomme søskendelignende forhold, hvor forholdene kan være præget af stor tolerance og hvor store kan hjælpe små. Men ofte oplever vi, at det er de voksne som må guide, oversætte de signaler, som er så vigtige for at børnene/de unge kan skabe et fornuftigt samvær. Bl.a. den store aldersspredning i vores målgruppe (3-18 år) er en væsentlig faktor for vores pædagogiske arbejde med børnene/de unge. Det giver en del omstillinger i løbet af en dag, at kunne forholde sig til både at følge små børn i skole, hjælpe med hygiejne, lege med dukker eller biler osv., og til teenageproblematikker, med store piger og snak om menstruation, kærestesorger, intriger pigerne imellem, slagsmål drengene imellem, skoletræthed osv. De unge giver udtryk for at de små tager alt for meget af pædagogernes tid og dermed tiden fra dem. Omvendt kan de små også risikere, at føle sig meget utrygge, når de store er alt for udadreagerende. Specifikke behandlingsplaner: Langebyhus udarbejder specifikke behandlingsplaner. Disse specifikke behandlingsplaner skal sikre, at der er en tæt pædagogisk opfølgning på barnet/den unge, og at der til stadighed er fokus på barnets udvikling. Den specifikke behandlingsplan er et arbejdsredskab til pædagogerne. Målene som bliver sat i den specifikke behandlingsplan er samtidig koblet til en pædagogisk begrundet metode. Dette skal sikre, at alle arbejder i den samme retning. Den specifikke behandlingsplan bliver revurderet ca. hver 3. måned. Se endvidere vedlagte Servicedeklaration og Overordnede mål. Den pædagogisk hverdag på Langebyhus: En typisk hverdag på Langebyhus. 7

8 Kl starter pædagogen med at vække de første børn, som skal i skole. Efterhånden bliver alle børnene vækket og kommer af sted til diverse skoler. Nogle har langt til skole og bliver evt. kørt af Langebyhus eller taxa. Formiddagene udnyttes til skrivearbejde, kontakt til samarbejdspartnere og møder. Det kan hænde, at et barn er syg, har brug for omsorg eller skal til læge. I perioder er der børn på Langebyhus som ikke har et skole tilbud. Om eftermiddagen kommer børnene tilbage fra skole. Ca. kl er der eftermiddags hygge med lidt at spise og drikke. Ca. kl er der stilletime, hvor dem som skal have lavet lektier kan få hjælp og støtte til dette. I den time, er der ikke åbnet for computere eller for fjernsynet. Efter middag har et af børnene eller de unge, hjemmedag. Hjemmedag betyder, at det er den dag på ugen, hvor der skal gøres rent på værelset, toilet og gang, som barnet/den unge bruger. Omkring klokken er der aftensmad, hvor alle sidder ved bordet og spiser sammen. Aftensmaden bliver lavet at de pædagoger som er på arbejde. Der er sørget for at alt er handlet ind og klar til tilberedelse. Børnene/de unge har ikke faste dage, hvor de skal lave mad. De deltager i den grad de magter at være med. Hvis et barn har ønsket en speciel ret, så deltager de også i tilberedningen af denne. Om aftenen sker der forskellige ting. Det kan være at nogen får besøg, eller skal til en aktivitet. Det kan være spil eller at man ser TV sammen. Andre får besøg af venner eller at de besøger vennerne. Frem til kl bliver børnene/de unge lagt i seng alt efter deres alder og behov. Weekender: De fleste børn/unge er jævnligt på weekend hos forældrene. Det sker, at vi har børn/unge, der ikke kan komme hjem på besøg af forskellige årsager, men oftest kan de. For en del gælder det, at weekenderne er planlagte. Dvs. at de har en fast turnus, f.eks. hver 14. dag eller hver 3. uge. For andre er det efter aftale. For alle gælder det dog, at planerne af og til ændrer sig. Der kan være tale om en forælder der i sidste øjeblik ikke er i stand til at tage sig af barnet/den unge. Eller at den unge og forældrene i sidste øjeblik har nogle uoverensstemmelser og dermed melder fra. Weekenderne på Langebyhus bliver oftest brugt til at hygge sig. Det kan være med en tur til stranden eller ind til Odense. Af og til tager vi i biografen, måske er der et arrangement som er interessant at deltage i. Weekenderne er oftest der, hvor der er mulighed for at være sammen og lave nogle spændende ting med børnene. Skabe nogle gode situationer, hvor barnet/den unge og pædagogen har mulighed for at komme tættere på hinanden og dermed skabe nogle gode relationer. Hverdagen er selvfølgelig krydret med alle de forskellige gøremål, aktiviteter og problematikker der er omkring børnene/de unge. 8

9 Skole: Mange af de børn som flytter ind på Langebyhus, har oftest haft mange skoleskift, eller en skolegang, hvor de har været meget fraværende. Det har betydet, at de skolefagligt er langt fra det niveau, som man aldersmæssigt forventer af dem, og at de oftest kan være præget af angst for ikke at kunne honorere de krav som bliver stillet til dem i undervisningen. Langebyhus hjælper børnene med lektier. Vi forsøger så vidt det er muligt, at få børnene til at lave lektier hver dag. Det kræver af og til motivation og derfor har vi bl.a. indført stilletime for at skabe ro omkring børnene, mens der laves lektier. Der kan være dage hvor det enkelte barn ikke får lavet lektier, eller ikke kommer i skole og det har sine grunde. De børn der bor på Langebyhus, er meget sårbare. De er ofte i konflikt, enten med sig selv eller andre og der skal ikke meget til at vælte dem. Det er derfor vores opgave, dagligt at vurdere hvor meget det enkelte barn kan rumme og her kan det opstå at f.eks. lektierne bliver fravalgt til fordel for omsorg. En 8-årig pige har været på weekend ved familien fra fredag til søndag. Da hun kommer retur til Langebyhus, er hun træt og fyldt op af oplevelser fra weekenden. Hun har ikke lavet lektier, da forældrene har svært ved at magte den opgave. Langebyhus vælger i sådanne situationer, at lade pigen finde sin plads på Langebyhus igen, skabe ro omkring hende og sætte fokus på omsorg frem for lektielæsning. Pigen får dagen efter seddel med i skole om hvorfor lektierne ikke er lavet og det er med til at fjerne presset fra pigen. Vi forsøger selvfølgelig at få fulgt op på, at få lavet lektierne på et senere tidspunkt. En 14-årig pige, som har kærestesorger. Hun har været uvenner med sin kæreste og er ked af livet. Næste morgen magter pigen ikke at tage i skole. Pigen kan kun rumme denne kærestesorg og kan ikke forholde sig til vigtigheden i at gå i skole eller møde klassekammeraterne. Vores opgave her, er at kunne rumme kærestesorgen og pigens behov for at blive hørt og få omsorg. Vi skal stadig forsøge at motivere hende til at komme i skole, men ofte bliver pigen mere frustreret. I en sådan situation, kan det ofte vise sig at det er bedre at se og høre pigen, og evt. give hende en dag på Langebyhus. Skolen bliver i sådanne situationer altid informeret. Langebyhus: Langebyende 21, 5471 Søndersø, Tlf.: , Fax: Langebyhus.INST_POST@fyns-amt.dk Bilag: Servicedeklaration, Overordnede mål og Overdragelsesbeskrivelse Nærmiljøinstitutionen Korsløkke. 9