Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE"

Transkript

1 Inspirationsmateriale til SAGSBEHANDLERE Carsten Kirk Alstrup 1

2 Flere teenagere kan anbringes i familiepleje Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som sagsbehandler skal tage stilling til, om familiepleje enten i netværket eller i en ordinært godkendt plejefamilie kunne være en mulighed i en konkret sag. Materialet er baseret på undersøgelsesrapporten Teenagere i Familiepleje set fra anbragte unge og plejeforældres perspektiv, som Videnscenter for Familiepleje i Københavns Kommune udgav i november I Danmark er andelen af teenagere, som anbringes i familiepleje frem for på døgninstitution eller opholdssted, lav sammenlignet med lande som Norge og Sverige. Men denne undersøgelse viser, at langt de fl este anbragte teenagere er glade for deres plejefamilie. Når de først har vænnet sig til at bo i en anden familie, sætter de stor pris på den omsorg og de faste rammer, som en plejefamilie kan tilbyde, og mange knytter stærke bånd især til deres plejemor selv om de anbringes i en sen alder. På de næste sider opsummerer vi hovedpointerne fra undersøgelsen, ligesom vi videregiver vores anbefalinger til sagsbehandlere. Vi håber, at du får glæde af materialet. FAKTA OM UNDERSØGELSEN Undersøgelsen er foretaget af Videnscenter for Familiepleje, som er forankret i Center for Familiepleje i Københavns Kommune. Undersøgelsen blev gennemført i og er baseret på interviews med 10 unge og 10 plejeforældre samt en spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle københavnske plejebørn i teenagealderen og deres plejeforældre. Spørgeskemaet blev besvaret af 83 ud af 124 teenagere i familiepleje og 94 ud af 124 plejefamilier. Det giver en svarprocent på henholdsvis 67 og 76 procent. Undersøgelsen er støttet med midler fra Egmont Fonden. 2

3 Trivsel og udvikling i familiepleje 8 ud af 10 af de unge, som blev anbragt som teenagere i familiepleje oplyser, at de er glade eller meget glade for at bo hos deres plejefamilie. Den struktur og de faste rammer, en plejefamilie tilbyder, har ifølge de unge en stor betydning for deres trivsel. alle de her familieting får jeg med. Og så får jeg utrolig meget støtte, både til skolen og til økonomi og til jamen, hjælp til hvis jeg har drengeproblemer, eller hvis jeg har nogle problemer med mine venner, eller jamen, de [plejefamilien] er der bare, de er der altid. Sanne, 21 år Hvilke personer føler unge i familiepleje sig mest knyttet til? Plejemor 62 % Søster/bror Plejefar Ven/veninde 34 % 38 % 42 % Biologisk mor En kæreste 19 % 23 % Biologisk far 11 % En anden voksen i familien Plejesøskende Ingen En lærer 7 % 7 % 5 % 3 % Når de unge i familiepleje skal fortælle, hvem de føler sig særligt knyttet til, viser undersøgelsen, at 62 procent nævner deres plejemor. 3

4 Hvis der ses isoleret på unge, der først er blevet anbragt i familiepleje som teenagere, giver 42 procent udtryk for, at de er særligt knyttet til deres plejemor. Undersøgelsen viser dermed, at også unge anbragt som teenagere kan skabe tilknytning til deres plejefamilie. Flere plejeforældre giver udtryk for, at når det lykkes for dem at få skabt en tillidsfuld relation og få den unges fortrolighed, så oplever de, at den unge i højere grad bliver modtagelig for deres omsorg og støtte. Det kan være svært for den unge særligt i begyndelsen at forholde sig til at bo i en anden familie, men med den rette støtte og hjælp får mange unge gavn af at bo i en plejefamilie. Det er vigtigt at tale med den unge om, hvad det vil sige at bo i en plejefamilie. Hvad kan den unge forvente sig, og hvad forventes der af den unge i forhold til at bo hos en anden familie? Undersøg, om den unge er motiveret for at bo i en plejefamilie, da netop den unges motivation er vigtig for et godt anbringelsesforløb. Inddrag den unge i processen med at finde frem til de kriterier, plejefamilien skal leve op til. Hvad er en god familie for den unge? Hvilke normer og værdier skal familien have? Hvilke interesser? Skal der være andre børn? Og hvor skal familien bo? Måske kan ikke alle ønsker opfyldes, men det er alligevel væsentligt at få den unges ønsker afdækket. Skole og uddannelse Flere af de unge fortæller, at der ikke har været megen hjælp at hente til skolegangen, mens de boede hos deres forældre. Nogle har tidligt haft et stort voksenansvar i hjemmet, hvorfor det har været svært at koncentrere sig om lektierne. 53 procent af de unge oplever, at de er blevet bedre til at passe deres skole og lave lektier, efter de er fl yttet ind hos plejefamilien. Når man spørger plejeforældrene, om de oplever, at de kan understøtte den unges skolegang, giver 9 ud af 10 plejeforældre udtryk for, at det kan de. 4

5 Undersøgelsen viser, at en god plejefamilie kan være med til at understøtte de unges skolegang, så de på sigt har større mulighed for at gennemføre en ungdomsuddannelse. [Hvis jeg ikke var kommet i familiepleje] ved jeg, at jeg slet ikke var kommet så langt, altså i skolen, [ ] fordi dengang, der var altid noget, jeg var ked af, så jeg kunne slet ikke koncentrere mig i skolen. Sakura, 16 år Du kan være med til at styrke selvværdet hos den unge ved at sætte fokus på de styrker og potentialer, som den unge kan have erhvervet sig i forbindelse med tidligt voksenansvar og mange udfordringer i livet frem for at have en forventning om, at der er mange ting, den unge ikke kan. Fremhæv den positive adfærd, som du ser hos den unge, og efterspørg mere af den det kan nemlig have en positiv indflydelse på den unges skolegang og faglige udvikling. De unge føler sig i høj grad inddraget Over halvdelen af de unge synes, at sagsbehandleren eller andre fra kommunen lytter til de ting, de har at sige. I undersøgelsen kommer det også frem, at det har stor betydning for de unges trivsel, at de føler sig inddraget og har indfl ydelse på beslutninger om eksempelvis samvær. 60 procent af de unge giver udtryk for, at de selv er med til at bestemme, 21 procent oplyser, at de ikke har indfl ydelse, og 19 procent svarer ved ikke/ikke relevant. Flere unge giver også udtryk for, at der er emner, som de ikke har lyst til at blive inddraget i, for eksempel plejefamiliens vederlag og udgifter ved at have den unge boende. 5

6 De unges oplevelse af inddragelse i egen sag 13% Altid 6% 6% 18% 29% 28% For det meste Engang imellem Sjældent Aldrig Ved ikke Det er helt essentielt, at de unge føler sig inddraget i beslutninger om deres eget liv, hvis en anbringelse i familiepleje skal lykkes. Tal derfor grundigt med den unge før og under anbringelsen. Det er også afgørende, at den unge er motiveret og klar over, hvad han eller hun selv skal bidrage med, for at anbringelsen bliver en succes. Det kan for eksempel være, at den unge skal give besked til plejeforældrene om sin færden, eller at den unge skal hjælpe til i hjemmet på lige fod med plejefamiliens andre børn. Søskende er meget betydningsfulde 42 procent af de unge oplyser, at de er særligt knyttet til deres søskende. En stor del af de unge har oplevet mange af de samme ting som deres søskende, og de har derfor lettere ved at dele deres tanker og bekymringer med dem end med andre. Undersøgelsens resultater understreger dermed vigtigheden af sagsbehandlerens arbejde med at sikre, at relationen mellem søskende bevares. 6

7 Jeg føler mig helt klart rigtig tæt på min søster, fordi hun har selv boet i pleje, og kender min holdning til min mor og far. Sakura, 16 år Undersøg altid muligheden for at anbringe søskende sammen, hvor det er hensigtsmæssigt. Hvis det ikke er muligt, så hjælp den unge med at bevare kontakten, for eksempel i form af hyppigt samvær under anbringelsen. Normalitet og ensomhed Mange anbragte unge føler sig anderledes end deres kammerater, stræber efter normalitet og føler sig ind i mellem ensomme. Ifølge undersøgelsen handler det ikke så meget om, at de bor i en plejefamilie, men mere om årsagen til at de ikke bor hos deres biologiske forældre. Nogle af de unge er bange for at blive sat i bås med deres forældre, og det kan være svært for dem at dele deres inderste tanker og følelser med andre, der ikke har oplevet det samme. Blandt andet derfor kan kontakten til søskende være særlig relevant. Undersøgelsen peger også på, at det for mange anbragte unge kan være positivt at mødes med andre anbragte unge, som de kan dele deres historier med. Det kan være med til at minimere mistrivsel. i starten tænkte jeg bare, at jeg var det eneste barn i hele verden, der ikke boede hos sin mor og far Peter, 15 år 7

8 Tal med den unge om muligheden for at indgå i netværksgrupper med andre anbragte børn og unge. Foreslå også den unge at læse Når man bor i en anden familie, som er en lille, letlæst bog skrevet af nuværende og tidligere plejebørn, der deler deres tanker og gode råd i forhold til familiepleje. Find den på centerforfamiliepleje.dk/ungebog Stil psykologhjælp til rådighed, hvis den unge har behov for det. Bearbejdelsen af tidligere svigt kan være med til at styrke den unges trivsel og selvværd. Unge med etnisk minoritetsbaggrund En stor del af de anbragte teenagere i familiepleje fra Københavns Kommune har etnisk minoritetsbaggrund, og langt de fl este er anbragt i etnisk danske familier. Undersøgelsen viser, at de fl este unge trives i plejefamilien, om end der også kan være særlige udfordringer forbundet med at være ung med etnisk minoritetsbaggrund i familiepleje. Mange af de unge ønsker på den ene side at være danske og på den anden side at forblive en del af deres egen familie og kulturbaggrund. Nogle af de unge føler sig pressede af deres forældres ønsker til deres adfærd, for eksempel i forhold til påklædning og religiøse handlinger. De unge kan blive frustrerede, hvis forældrene ikke støtter dem i deres bestræbelser på at være danske og eksempelvis ikke billiger, at de bliver konfi rmeret. Undersøgelsen viser, at forvaltningen kan gøre en positiv forskel ved at sikre, at både forældre, plejeforældre og den unge selv får den nødvendige støtte og hjælp til at tackle disse udfordringer, så der tages hensyn til alle parter. Den unges egne ønsker bør veje tungest, men det er også i den unges interesse, at der ikke unødigt opstår konfl ikter. 8

9 Men han har også været rimelig splittet. Han er jo muslim, og moren er ortodoks muslim, og hun vil gerne have, at han får koranen og halalmad, og hvad det ellers er. Og han er en ganske almindelig dansk dreng, der ønsker fl æskesteg, frikadeller og kødpølse Der er rigtig mange indre konfl ikter, som han er nødt til at forholde sig til, og som vi andre også er nødt til at forholde os til. Mette, plejemor til Muhammed på 16 år Sørg for, at sproglige barrierer ikke forhindrer et godt samarbejde mellem de biologiske forældre og plejeforældrene ved at stille tolk til rådighed ved behov. Tilbyd modersmålsundervisning til de familieplejeanbragte teenagere, hvis du vurderer, at det er nødvendigt, for at de unge ikke over tid mister evnen til at kommunikere med deres forældre. Tilbyd eventuelt en støtteperson med samme etniske, sproglige og religiøse baggrund, som kan være en positiv rollemodel for den unge. Netværkspleje De netværksanbragte teenagere giver i lige så høj grad udtryk for at trives som de ordinært anbragte. Mange af de netværksanbragte teenagere har en tæt relation og stærk tilknytning til plejeforældrene allerede inden anbringelsen formelt træder i kraft, og det betyder, at de generelt ikke har det så svært i begyndelsen som de ordinært anbragte teenagere. Der er fl ere andre fordele ved netværkspleje, men undersøgelsen viser, at der også kan være særlige udfordringer for såvel de unge som netværksplejeforældrene, som forvaltningen skal tage højde for. Samarbejdet med de biologiske forældre kan være vanskeligt, og netværksplejefamilier efterspørger i højere grad end andre plejefamilier mere støtte og vejledning til at klare de dilemmaer og loyalitetskonfl ikter, der kan opstå mellem dem og den unges biologiske forældre. 9

10 Du skal jo indberette hende, og det har jeg jo i starten haft rigtig, rigtig svært ved, for hun er jo min søster [ ] Jeg gør det jo for at kunne skabe nogle ordentlige forhold for Peter. Det er en svær rolle at sidde i. Leif, netværksplejefar til Peter på 16 år Undersøgelsen viser i øvrigt, at det forhold, der generelt har størst betydning for plejefamiliers tilfredshed med plejeforholdet, er, at de modtager god og relevant råd og vejledning. Neutral støtteperson I forbindelse med Barnets Reform er det blevet et lovkrav, at kommunen forud for anbringelsen skal hjælpe barnet eller den unge med at fi nde en person fra familien eller netværket, som kan udpeges til at være støtteperson under anbringelsen. I forbindelse med netværksanbringelser kan den unges netværk dog være tæt involveret i familiens konfl ikter, hvorfor det ofte vil være hensigtsmæssigt, at den unge får tildelt en støtteperson, der står uden for denne personkreds, for eksempel en kommunalt ansat støtteperson. Vær opmærksom på, at netværksplejefamilien får den nødvendige supervision, råd og vejledning. Undersøg om en person, som ikke er en del af familien, kan være støtteperson for den unge under anbringelsen. 10

11 Hvad med fremtiden? Nogle af de unge i undersøgelsen giver udtryk for, at de har været meget usikre på, hvad der skulle ske, når de blev 18 år. For eksempel om de kunne blive boende i plejefamilien, eller om de skulle fl ytte. Men med Barnets Reform fra 2011 har man ønsket at sikre de unge den ro og tryghed, der ligger i at vide, hvad der skal ske fremover. I dag er kommunen forpligtet til at begynde at forberede den unge på voksenlivet allerede fra det 16. år, mens den skal have truffet afgørelse om behovet for efterværn, senest når den unge er 17 ½ år. I forbindelse med udarbejdelsen af 16+ handleplanen, er det vigtigt at tale med den unge om, hvad der skal ske, når han/hun fylder 18 år. Sørg for, at den unge er inddraget og hele tiden er med på, hvad der skal til for at kunne klare sig som voksen både socialt, økonomisk, uddannelses- og erhvervsmæssigt. Tal med den unge om, hvilke konkrete muligheder der kan være for ham/hende, og find sammen frem til, hvad der vil være den bedste løsning for fremtiden. Har den unge fortsat behov for støtte, kan efterværn være en mulighed. Efterværn kan være mange ting, for eksempel at opholdet i plejefamilien forlænges, at den unge får en fast kontaktperson, bliver tilknyttet en netværksgruppe eller at der etableres en udslusningsordning, så overgangen til egen bolig bliver mere glidende. Se eventuelt også Servicestyrelsens Håndbog om Barnets Reform (side 212 ff.). 11

12 Dette inspirationsmateriale er en del af en serie, som også omfatter materialer til familieplejekonsulenter og plejeforældre samt rapporten Teenagere i familiepleje set fra anbragte unge og plejeforældres perspektiv. Rapporten fi ndes også i en forkortet udgave med fokus på Konklusioner og anbefalinger. Udgivelserne er baseret på en undersøgelse, som Videnscenter for Familiepleje har foretaget blandt anbragte unge og deres plejeforældre. Videnscenter for Familiepleje er et kommunalt videnscenter forankret i Center for Familiepleje i Københavns Kommune. Videnscentret gennemfører undersøgelser og metodeudviklingsprojekter med det formål at udvikle og kvalifi cere arbejdet med at anbringe børn og unge. Videnscentret er kendetegnet ved at arbejde ud fra et stærkt børneperspektiv. Du kan læse mere om undersøgelsen og downloade publikationerne på Foto: Lars Wittrock/Scanpix KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen 2013 Støttet med midler fra:

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE

Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE Inspirationsmateriale til PLEJEFORÆLDRE 1 Carsten Kirk Alstrup De fl este teenagere trives i deres plejefamilie Dette inspirationsmateriale er udarbejdet specielt til dig, der som plejemor eller plejefar

Læs mere

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje

Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje Workshop ved KL-konference: Børn og unge med handicap 2015 9. september v. projektleder Carsten Kirk Alstrup 1 Center for Familiepleje Centerchef

Læs mere

HVORDAN KAN MAN STYRKE DEN KOMMUNALE PRAKSIS I FORHOLD TIL ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG, MED AFSÆT I FORSKNING, DER INVOLVERER BØRNENE SELV?

HVORDAN KAN MAN STYRKE DEN KOMMUNALE PRAKSIS I FORHOLD TIL ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG, MED AFSÆT I FORSKNING, DER INVOLVERER BØRNENE SELV? HVORDAN KAN MAN STYRKE DEN KOMMUNALE PRAKSIS I FORHOLD TIL ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG, MED AFSÆT I FORSKNING, DER INVOLVERER BØRNENE SELV? SOCIALFORVALTNINGEN Mette Larsen, antropolog og leder af Videnscenter

Læs mere

BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN

BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET. VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN BRUGERFOKUSEREDE METODER I VISO- ARBEJDET VISO konference 6. december 2016 Marianne Nøhr Larsen og Mette Larsen SOCIALFORVALTNINGEN METTE LARSEN: Antropolog, leder af VABU siden 2007 Forfatter til: Inspirationsmaterialer

Læs mere

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES

DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1

Læs mere

NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN, DER BOR I EN PLEJEFAMILIE

NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN, DER BOR I EN PLEJEFAMILIE NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN, DER BOR I EN PLEJEFAMILIE 1 Hensigten med denne pjece er at give børn og unge svar på, hvad formålet med socialtilsynets besøg er, og hvordan de kan kontakte

Læs mere

NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN OG UNGE, DER BOR I EN PLEJEFAMILIE

NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN OG UNGE, DER BOR I EN PLEJEFAMILIE NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN OG UNGE, DER BOR I EN PLEJEFAMILIE 1 Hensigten med denne pjece er at give børn og unge svar på, hvad formålet med socialtilsynets besøg er, og hvordan de kan

Læs mere

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender

Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale

Læs mere

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser

Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser Socialudvalget 2010-11 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 459 Offentligt Tale til samråd i SOU om netværksanbringelser [Det talte ord gælder] Der er stillet tre spørgsmål, som jeg vil besvare her

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

INSPIRATIONSMATERIALE

INSPIRATIONSMATERIALE INSPIRATIONSMATERIALE til sagsbehandlere og familieplejekonsulenter - om børn og unge med kronisk sygdom eller handicap i familiepleje INSPIRATIONSMATERIALE til sagsbehandlere og familieplejekonsulenter

Læs mere

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet

Anbringelse af Børn og Unge. Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse af Børn og Unge Hvad du bør vide, når dit barn skal anbringes udenfor hjemmet Anbringelse At få et barn anbragt er en stor forandring både for barnet, - en stor der nu skal bo et nyt sted og

Læs mere

Hvervning af og støtte til. plejefamilier til etniske minoritetsbørn. Resultater af spørgeskemaundersøgelse

Hvervning af og støtte til. plejefamilier til etniske minoritetsbørn. Resultater af spørgeskemaundersøgelse Hvervning af og støtte til plejefamilier til etniske minoritetsbørn Resultater af spørgeskemaundersøgelse Oktober 2009 Du modtog som Servicestyrelsens kontaktperson på projektet: Hvervning af og støtte

Læs mere

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt

Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Det har du ret til! til børn og unge 13-17 år, som skal anbringes er eller har været anbragt Pjecen handler om dig! Du har fået denne pjece, fordi du ikke skal bo hjemme hos dine forældre i en periode.

Læs mere

ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG OG LÆRING FRA AKTIONSFORSKNING TIL ÆNDRET PRAKSIS

ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG OG LÆRING FRA AKTIONSFORSKNING TIL ÆNDRET PRAKSIS ANBRAGTE BØRNS SKOLEGANG OG LÆRING FRA AKTIONSFORSKNING TIL ÆNDRET PRAKSIS Temaseminar i Odense d. 30. maj 2017 SOCIALFORVALTNINGEN Line Klyvø og Mette Larsen, Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU)

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt i plejefamilier jf. Servicelovens 148 Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes ansvar, både i generelt godkendte plejefamilier,

Læs mere

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen.

Netværksanbringelser aflønnes ikke med vederlag, men kun med omkostningsdelen. Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

Netværkspleje erfaringer

Netværkspleje erfaringer Netværkspleje erfaringer SFI konference 2011 Netværksanbringelser Marianne Folden Faglig leder, Netværksansvarlig Netværkspleje I forbindelse med anbringelsesreformen i 2006, blev der meldt et ønske, ud

Læs mere

Bilagsoversigt. Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2

Bilagsoversigt. Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2 Bilagsoversigt Bilag 1: Interviewguide Ekspertinterview af Mette Larsen, leder af Videnscenter for Anbragte børn og unge s. 2 Bilag 2: Interviewguide Netværksplejefamilie s. 4 Bilag 3: Interviewguide Plejefamilier

Læs mere

NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN PÅ DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER

NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN PÅ DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN PÅ DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER 1 Hensigten med denne pjece er at give børn og unge svar på, hvad formålet med socialtilsynets besøg er, og hvordan de

Læs mere

Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune

Internt notatark. Emne: Efterværn i praksis i Kolding Kommune Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 25. november 2014 Sagsnr. 14/19330 Løbenr. 201133/14 Sagsbehandler René Hansen Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail reha@kolding.dk

Læs mere

NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN OG UNGE PÅ DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER

NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN OG UNGE PÅ DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER NÅR SOCIALTILSYNET KOMMER PÅ BESØG TIL BØRN OG UNGE PÅ DØGNINSTITUTIONER OG OPHOLDSSTEDER 1 Hensigten med denne pjece er at give børn og unge svar på, hvad formålet med socialtilsynets besøg er, og hvordan

Læs mere

Generelt tilsyn. Medbring følgende til besøget: Seneste tilsynsrapport Seneste godkendelse Skema til brug ved Generelt tilsyn

Generelt tilsyn. Medbring følgende til besøget: Seneste tilsynsrapport Seneste godkendelse Skema til brug ved Generelt tilsyn Generelt tilsyn Inden besøget skal du huske følgende: Send brev til plejefamilien med information og tidspunkt for hvornår du vil komme på tilsyn. Læse seneste tilsynsrapport/socialrapport og orienter

Læs mere

Medlemsundersøgelse blandt familieplejere

Medlemsundersøgelse blandt familieplejere Medlemsundersøgelse blandt familieplejere Introduktion til undersøgelsen Socialpædagogerne har i maj 2017 gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt medlemmer, som arbejder som familieplejere. Undersøgelsen

Læs mere

TEENAGERE I FAMILIEPLEJE

TEENAGERE I FAMILIEPLEJE TEENAGERE I FAMILIEPLEJE set fra anbragte unge og plejeforældres perspektiv Anne Frederiksen Mette Larsen Line Klyvø Forord Teenagere i familiepleje set fra anbragte unge og plejeforældres perspektiv 1

Læs mere

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet.

Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. Plejefamilier Fortæller Tilrettelæggelse: Sten Rehder. DVD-Distribution: VikingMedia.dk Produceret med støtte fra UFC-Børn og Unge samt Socialministeriet. 2005 Plejeforældre fortæller er en filmserie i

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning 40157 Udviklet af: Irene Rasmussen Klosterbanken 54 4200 Slagelse Tlf.: 58548048

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 8-11 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 OM DE VOKSNE, DER KAN HJÆLPE DIG 12 OM AT SIGE SIN MENING OG FÅ AT VIDE, HVAD DER SKAL

Læs mere

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder:

Svar på forespørgsel vedr. tilsyn med plejefamilier / døgninstitutioner og opholdssteder: Til Børne- og ungdomsudvalget Familierådgivningen, Glesborg Dato: 22.8.11 Reference: Socialkonsulenterne Direkte telefon: 89593135 89591871 E-mail: me@norddjurs.dk lonem@norddjurs.dk Svar på forespørgsel

Læs mere

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014

Ankestyrelsens undeersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hoveddresultater september 2014 Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Sammenfatning af hovedresultater september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side 1 Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner sammenfatning

Læs mere

PS Landsforenings generalforsamling 2009. "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann

PS Landsforenings generalforsamling 2009. At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser Psykolog Susanne Bargmann PS Landsforenings generalforsamling 2009 "At være pårørende til mennesker der kæmper med spiseforstyrrelser" Psykolog Susanne Bargmann 1 Forældre-perspektiv: Skyld - hvor er det jeg har fejlet som mor/far?

Læs mere

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse.

Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Retningslinjer for det personrettede tilsyn med børn anbragt på døgninstitutioner, opholdssteder, kost- og efterskoler og anbragte på eget værelse. Ansvar Det personrettede tilsyn er anbringende kommunes

Læs mere

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen:

Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller følgende spørgsmål til forvaltningen: Socialforvaltningen Adm. Direktør Jaleh Tavakoli, MB Dato 18. december 2013 Sagsnr. 2013-0263422 Kære Jaleh Tavakoli Dokumentnr. 2013-0263422-6 Tak for din henvendelse af 5. december 2013, hvor du stiller

Læs mere

Venner. SFI (2017): Anbragte børn og unges trivsel 2016.

Venner. SFI (2017): Anbragte børn og unges trivsel 2016. 1 Venner Et netværk af nære relationer er afgørende for et barns trivsel. De nære relationer består ikke kun af familie, men generelt af personer der gør en forskel i barnets liv. Anerkendelse gennem de

Læs mere

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06.

Netværkspleje. En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket. Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Netværkspleje En helhedsorienteret støtte til barnet anbragt i netværket Om begrebet netværkspleje Af Susanne Katz CAFA 01.10.06. Først lidt om ordet netværkspleje. Netvækspleje har indtil anbringelsesreformen

Læs mere

Det svære liv i en sportstaske

Det svære liv i en sportstaske Det svære liv i en sportstaske Konference: "Når man skal dele ansvaret for et barn Christiansborg, den 31. marts 2011 Formand Peter Albæk, Børns Vilkår Hvordan deler man et barn? Svært at bo to steder

Læs mere

TIL FAMILIER ØNSKER AT VÆRE PLEJEFAMILIE. Vil du gøre en forskel? Hjælp etniske minoritetsbørn til en tryg opvækst bliv plejefamilie

TIL FAMILIER ØNSKER AT VÆRE PLEJEFAMILIE. Vil du gøre en forskel? Hjælp etniske minoritetsbørn til en tryg opvækst bliv plejefamilie TIL FAMILIER SOM ØNSKER AT VÆRE PLEJEFAMILIE Vil du gøre en forskel? Hjælp etniske minoritetsbørn til en tryg opvækst bliv plejefamilie En plejefamilie betyder tryghed Kommunen skal sikre, at børn og unge

Læs mere

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi

Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi Overvejelser om en ny anbringelsesstrategi 1. Hvornår er det bedst for barnet eller den unge at blive anbragt uden for hjemmet? 2. Hvilken effekt/forandring ønskes opnået med en anbringelse uden for hjemmet?

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Plejebarnets relation til plejefamiliens børn 45746 Udviklet af: Irene Rasmussen

Læs mere

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre?

Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Reaktioner hos plejebørn før og efter samvær med deres biologiske forældre hvorfor og hvad kan vi gøre? Af Søren Hertz, børne- og ungdomspsykiater PsykCentrum i Hillerød (Slotsgade 65 A, 3400 Hillerød,

Læs mere

Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn

Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn Ankestyrelsens undersøgelse af Åbenhed i adoptions- og plejeforhold samt plejeforældres motivation for at adoptere deres plejebarn Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Begrebsafklaring

Læs mere

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår

Professionel bisidning. Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Professionel bisidning Socialrådgiverdage 2013 Jette Larsen, Børns Vilkår Program» Bisidderprojektets historie» Hvem, hvad og hvorfor Professionel bisidning Professionel bisidning Jette Larsen, Børns Vilkår

Læs mere

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP

HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP Borgercenter Børn og Unge har modtaget en henvendelse om bekymring for dit barn. HAR DIT BARN BRUG FOR HJÆLP? INFORMATION TIL FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE 1 Du er kommet i kontakt med Borgercenter Børn

Læs mere

Anbringelse hos slægten

Anbringelse hos slægten Anbringelse hos slægten Workshop ved konference i Vejle den 9. og 10. maj den gode anbringelse www.fabu.dk Slægtspleje netværkspleje i vores organisation 2004 - Særlig opmærksom på netværksplejefamiliernes

Læs mere

Kursuskatalog 2012 C ENTER FOR FAMILIEPLEJE K ØBENHAVNS KOMMUNE

Kursuskatalog 2012 C ENTER FOR FAMILIEPLEJE K ØBENHAVNS KOMMUNE Kursuskatalog 2012 C ENTER FOR FAMILIEPLEJE K ØBENHAVNS KOMMUNE Det er med glæde vi hermed præsenterer jer for Center for Familieplejes efteruddannelsesprogram for 2012. 2 I skal vælge mindst to dage med

Læs mere

BEDRE STØTTE TIL ANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG. SOCIALFORVALTNINGEN Line Klyvø, Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU)

BEDRE STØTTE TIL ANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG. SOCIALFORVALTNINGEN Line Klyvø, Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU) BEDRE STØTTE TIL ANBRAGTE BØRN OG UNGES SKOLEGANG SOCIALFORVALTNINGEN Line Klyvø, Videnscenter for Anbragte Børn og Unge (VABU) VIDENSCENTER FOR ANBRAGTE BØRN OG UNGE Formål: At styrke kvaliteten i anbringelser

Læs mere

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2017-18 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 415 Offentligt Sagsnr. 2018-2515 Doknr. 566281 Dato 15-05-2018 Analyse af kontinuitet i anbringelser af børn og unge

Læs mere

Forældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg

Forældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie SL Aalborg 23.1 2018 Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at

Læs mere

Udsatte børn og unges trivsel anno 2016

Udsatte børn og unges trivsel anno 2016 Udsatte børn og unges trivsel anno 2016 Mette Lausten SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd mel@sfi.dk Inspirationsmøde om en tidligere forebyggende indsats for udsatte børn og unge Pr. 31. december

Læs mere

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre?

Trivsel for alle. - Hvad kan du gøre? Trivsel for alle - Hvad kan du gøre? Hvad er SSP Samarbejde mellem: Skoler Socialforvaltning Politi Mål: At forebygge kriminalitet, misbrug og mistrivsel Hvordan sikrer vi så det? Undervisning i skoler

Læs mere

Udkast til InuussuttutInaat sprocedure for udslusnings af børn til familiepleje og andre døgninstitutioner.

Udkast til InuussuttutInaat sprocedure for udslusnings af børn til familiepleje og andre døgninstitutioner. Udkast til InuussuttutInaat sprocedure for udslusnings af børn til familiepleje og andre døgninstitutioner. Planlægning Efter endt ophold på institutionen er det afgørende vigtigt, at der opnås samarbejde

Læs mere

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk

Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del Bilag 168 Offentligt Mentorfamilier styrker anbragte børns relationer og familienetværk Oktober 2016 1 1. Sammenfatning Flere børn i plejefamilie

Læs mere

Børn og unge med kronisk sygdom/handicap i familiepleje

Børn og unge med kronisk sygdom/handicap i familiepleje Børn og unge med kronisk sygdom/handicap i familiepleje - uddrag af projektbeskrivelsen Videnscenter for Familiepleje vil med støtte fra Egmont Fonden i perioden 1. april 2014 til og med 31. marts 2016

Læs mere

Børn og unge er eksperter i eget liv

Børn og unge er eksperter i eget liv Børn og unge er eksperter i eget liv NBK Stockholm 14. september 2012 Trine Nyby, Chefkonsulent Flemming Schultz, Kommunikationschef Børnerådets undersøgelse blandt anbragte børn & unge Udspringer af viden

Læs mere

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis.

undersøgelsen indgår under betegnelsen børn og unge med anden etnisk baggrund end dansk, være vanskelig at foretage i praksis. Baggrund Ved opstart af projektet Hvervning af og støtte til plejefamilier til børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund viste en opgørelse fra Danmarks Statistik, at en lidt større andel af børn og unge

Læs mere

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet

Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Undersøgelse af plejefamiliers rammer og vilkår Servicestyrelsens konference om plejefamilieområdet Den 22. november 2010 Indhold Formål med analysen Grundlaget for analysen Hvordan bruges plejefamilier?

Læs mere

Anbringelsesprincipper

Anbringelsesprincipper Anbringelsesprincipper Indledning På de kommende sider kan du læse, hvilke principper, der bliver lagt til grund, når vi i Familie- og Handicapafdelingen anbringer børn og unge uden for hjemmet. Familie-

Læs mere

Familieplejernes samarbejde med kommunerne

Familieplejernes samarbejde med kommunerne Familieplejernes samarbejde med kommunerne Undersøgelse af Familieplejeområdet Spørgeskemaundersøgelse Juni 2013 1 Undersøgelsen er udarbejdet af SOCIALPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND, Fag & socialpolitik ved

Læs mere

PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013

PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 PROJEKT NETVÆRKSINDDRAGELSE 2012-2013 Oplæg JYFE d. 20.03.2014 Projektets formål 2årigt projekt i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen netop afsluttet (2012-2013) Kvalificere inddragelsen af børn og

Læs mere

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen:

Bilag 2. Hovedpunkter i anbringelsesreformen: Bilag 2 Hovedpunkter i anbringelsesreformen: 1. Tidlig og sammenhængende indsats. Forebyggelse og en tidlig indsats er af afgørende betydning for at sikre udsatte børn og unge en god opvækst. Anbringelsesreformen

Læs mere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere

Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,

Læs mere

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT

ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR. Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER 12-17 ÅR Når du ikke kan bo derhjemme OM AT VÆRE ANBRAGT 2 3 NÅR DU IKKE KAN BO DERHJEMME 6 JO ÆLDRE DU ER, JO FLERE RETTTIGHEDER 8 SAGSBEHANDLERE, PÆDAGOGER OG ANDRE VOKSNE 14

Læs mere

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer

TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer TILSYNSFAGLIG UNDERVISNINGSDAG 2015 HANDOUT Plejefamilier Eksempler Særlige situationer A. Plejefamilier med aflastningsopgave B. Plejefamilier uden børn C. Plejefamilier med spædbørn 1 A Plejefamilie

Læs mere

OM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN

OM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN OM OVERGANGEN FRA BARN TIL VOKSEN - en folder til dig og dit netværk BØRNEOMRÅDET VOKSENOMRÅDET Aarhus Kommune Oplag 1 Marts 2019 BAGGRUNDSTEKST OM OVERGANG TIL VOKSEN Vi har lavet denne folder til dig,

Læs mere

At rekruttere og opkvalificere flere plejefamilier, der kan modtage teenagere i pleje.

At rekruttere og opkvalificere flere plejefamilier, der kan modtage teenagere i pleje. Projekttitel Plejefamilier til teenagere Projektets overordnede formål: Dato 14/12 2010 At øge kvaliteten i familieplejeanbringelser af teenagere, for derigennem at styrke socialt udsatte unges ret til

Læs mere

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar

Plejefamilieområdet. Spørgsmål og svar Plejefamilieområdet Spørgsmål og svar 1 Indhold Plejefamilien, hvem og hvordan 1. Hvad er en plejefamilie? 2. Hvad er formålet med at anbringe et barn i en plejefamilie? 3. Hvem kan blive plejefamilie?

Læs mere

aktiviteter Der henvises til notat for afsluttende status, november 2013.

aktiviteter Der henvises til notat for afsluttende status, november 2013. Aflastning i netværksplejefamilier. Skema til afsluttende status Som hjælp til besvarelse af skemaet til den afsluttende status er nedenfor gengivet de forventede resultater af projektindsatsen som beskrevet

Læs mere

STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE PRAKSIS I ARBEJDET MED STØTTET OG OVERVÅGET SAMVÆR

STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE PRAKSIS I ARBEJDET MED STØTTET OG OVERVÅGET SAMVÆR STYRKET SAMVÆR FOR BØRN OG FORÆLDRE PRAKSIS I ARBEJDET MED STØTTET OG OVERVÅGET SAMVÆR INDHOLD Projekt styrket samvær for børn og forældre... 2 Procedure ved opstart af en samværssag... 2 Den første kontakt

Læs mere

Forundersøgelse og godkendelse

Forundersøgelse og godkendelse Forundersøgelse og godkendelse Lovgrundlag Typer af plejefamilier: Der findes tre forskellige typer af plejefamilier jf. Servicelovens 66 Alm. Plejefamilier Kommunale plejefamilier Plejefamilier er en

Læs mere

Trivsel i folkeskolen, 2015

Trivsel i folkeskolen, 2015 Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE

Handleplan. i forbindelse med SKILSMISSE Handleplan i forbindelse med SKILSMISSE 1. Kontaktpersonen tager kontakt til forældrene i institutionen og stiller afklarende spørgsmål (se bilag 1) 2. Hvis/når skilsmissen er en realitet udleveres gode

Læs mere

Ankestyrelsens undersøgelse af samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner.

Ankestyrelsens undersøgelse af samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner. Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Stab for rådgivningsområdet Dato 3. november 2014 Sagsnr. 14/17986 Løbenr. X Sagsbehandler Bettina Mosegaard Brøndsted Direkte telefon 79 79 29 04 E-mail

Læs mere

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018

Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Antimobbepolitik for Rosenkilde Skole Februar 2018 Vi vil med vores antimobbepolitik sikre elevernes trivsel i deres skolegang på Rosenkilde Skole. Den skal hjælpe os med at skabe læringsmiljøer, der sikrer,

Læs mere

Forældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet

Forældresamarbejde. Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet Forældresamarbejde Et værdifuldt samarbejde mellem forældre og plejefamilie Forældreperspektivet Et værdifuldt samarbejde Har stor betydning for børnenes trivsel og udvikling Vigtigt for forældrene at

Læs mere

Mønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer

Mønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer Mønsterbryder: 16-årige Elliot er anbragt og får topkarakterer Voksne møder generelt anbragte børn med lavere faglige forventninger end andre børn, påpeger forsker. Elliot Larsen (th) og leder af Børne-

Læs mere

Alle børn og unge har ret til et godt liv

Alle børn og unge har ret til et godt liv NOTAT Dato: 28. maj 2013 Sags nr.: 330-2012-6687 Vedr.: Høringsoplæg til ny børne- og ungepolitik Alle børn og unge har ret til et godt liv Indledning Vi ønsker, at alle vores børn og unge i Slagelse Kommune

Læs mere

Socialforvaltningen skal hermed fremsende de ønskede 30 sager til en ny undersøgelse af området.

Socialforvaltningen skal hermed fremsende de ønskede 30 sager til en ny undersøgelse af området. Socialforvaltningen Adm. Direktør Borgerrådgiveren Vester Voldgade 2A 1552 København V Socialforvaltningens udtalelse i forbindelse med Borgerrådgiverens nye undersøgelse af kommunens personrettede tilsyn

Læs mere

Sundhedstjek af anbragte børn

Sundhedstjek af anbragte børn Sundhedstjek af anbragte børn Program 1. Baggrund for at indføre sundhedstjek 2. Opstart (organisering/koordinering) 3. Kontakt forud for sundhedstjek 4. Sundhedstjek i praksis 5. Opfølgning på sundhedstjek

Læs mere

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark

Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Boligudsættelse fra et børneperspektiv i Danmark Forsker Helene Oldrup Afd. for børn og familie, SFI Konferencen Barnfattigdom Radisson Blu Hotel, Stockholm, 19.3.2014 Konsekvenser af fattigdom for børn

Læs mere

Projekt Forstærkede plejefamilier

Projekt Forstærkede plejefamilier Projekt Forstærkede plejefamilier Overordnet formål Projektleder Gitte Ørum Madsen Dato August MR Børn har som et led i det overordnede projekt Ændring af anbringelsesmønster (-2014), som går ud på at

Læs mere

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper

Forskningsresultater om effekter af anbringelsestyper Til Familie- og Socialudvalget Kopi til Indtast Kopi til Fra Socialafdelingen/Kvalitetsenheden Sagsnr./Dok.nr. 2014-13095 / 2014-13095-15 Kvalitetsenheden Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Sønderbro

Læs mere

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse

Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Ankestyrelsens undersøgelse af Kommunernes praksis forbundet med anbringelse af børn og unge på eget værelse Marts 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Sammenfatning 2 1.1 Hovedresultater 2 1.1.1 Profilen

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Eksempel på Interviewguide plejefamilier

Eksempel på Interviewguide plejefamilier Eksempel på Interviewguide plejefamilier Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 6 i kvalitetsmodellen på plejefamilieområdet.

Læs mere

Professionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5

Professionel/specialiseret/kommunal plejefamilie: 1/5 Bliv plejefamilie. Familiepleje tilbydes til børn og unge med et særligt støttebehov, hvor det skønnes, at anbringelse uden for eget hjem er nødvendig. Barnet eller den unge flytter ind hos plejefamilien,

Læs mere

NYHEDSBREV. Familieplejen, Roskilde Kommune, nr. 5, december 2014

NYHEDSBREV. Familieplejen, Roskilde Kommune, nr. 5, december 2014 Familieplejen, Roskilde Kommune, nr. 5, december 2014 NYHEDSBREV Nu er vi kommet ind i den hyggelige, men kolde jule- og vintertid, og derfor vil vi benytte lejligheden til at komme med en lille varmende

Læs mere

Mit liv som plejebarn

Mit liv som plejebarn Ea Krassél 35 år, gift med Karl og har 2 børn Anbragt i 11 år - 2 år på døgninstitution - 9 år i plejefamilie Ea Krassel Mors baggrund Dysfunktionel familie gennem flere generationer Mors opvækst - Fattige

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet

OM AT VÆRE MENTOR. i Lær for Livet OM AT VÆRE MENTOR OM AT VÆRE MENTOR i Lær for Livet 1 MENTOR I LÆR FOR LIVET Lær for Livets mentorordning er en del af Lær for Livet, som er Egmont Fondens signaturprojekt. Målet med Lær for Livet er:

Læs mere

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus.

Der er brug for helhed i indsatsen. . I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. Der er brug for helhed i indsatsen Lad mig præsentere jer for 3 børn i Danmark der møder konssekvensen af at vokse op i fattigdom:. I skal møde Jakob, Amalie og Rasmus. 1) Jakob er otte år og bor alene

Læs mere

Råd og redskaber til skolen

Råd og redskaber til skolen Råd og redskaber til skolen v/ Anna Furbo Rewitz Udviklingskonsulent i ADHD-foreningen og projektleder på KiK ADHD-foreningens konference Kolding d. 4/9 2015 Temablokkens indhold De tre overordnede råd

Læs mere

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer

1. Ansøger. 2. Ægtefælle/samlever. 3. Henvendelse til andre myndigheder m.v. Må der rettes henvendelse til andre myndigheder eller personer Navn og adresse Oplyses ved henvendelse Dato KLE 27.30.00G01 Sagsidentifikation Ansøgning om konkret plejetilladelse: traditionel familiepleje, kommunal familiepleje, netværkspleje, aflastning og privat

Læs mere

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet.

Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Serviceniveauer og kvalitetsstandarder for familier, børn og unge. Specialområdet. Serviceniveau. Servicelovens 52, stk.3. nr. 7: Anbringelse udenfor hjemmet. Allerød kommune. Lovgrundlag. Kommunalbestyrelsen

Læs mere

Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering.

Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Kommunale Plejefamilier De Fem, en minievaluering. Denne rapport er en minievaluering af vores tilbud i Projektet Kommunale Plejefamilier De Fem. I projektet har vi pr. 1/ 1 ansat 1 kommunale plejefamilier

Læs mere

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn.

Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Forslag til ændring af kompetenceplan vedr. Lov om social service, merudgifter og særlig støtte til børn. Bemærk: Dette forslag er udarbejdet på baggrund af den nye lovgivning pr. 1.1.2011, den såkaldte

Læs mere

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011

Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv. Ida Schwartz 2011 Forældresamarbejde set fra barnets perspektiv Ida Schwartz 2011 Program 1. Grundforståelser i forældresamarbejde 2. Lovgivning Barnets Reform 3. Forældresamarbejde set ud fra børn og unges perspektiver

Læs mere

Når man bor i en anden familie. Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje

Når man bor i en anden familie. Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje Når man bor i en anden familie Tanker og gode råd fra unge, der selv har været i pleje 1 Denne bog er udarbejdet af en gruppe unge, som er eller har været i pleje. Emnerne i bogen er udvalgt af de unge.

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere