Portræt af de unge. Projekt JANUS. Af Mimi Strange m.fl. vidne til eller offer for fysisk vold, psykisk vold eller seksuelle

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Portræt af de unge. Projekt JANUS. Af Mimi Strange m.fl. vidne til eller offer for fysisk vold, psykisk vold eller seksuelle"

Transkript

1 Portræt af de unge Projekt JANUS Af Mimi Strange m.fl. Projekt JANUS tilbyder ambulant behandling til drenge og piger i alderen 6-18 år med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd og deres familier. Som en del af projektet har man gennemført psykologiske undersøgelser af 113 børn med seksuelt bekymrende adfærd/unge krænkere samt de tre mest markante grupper af ofre. Både krænkerne og ofrene betegnes her som klienter. Ni ud af ti klienter i Projekt JANUS er drenge. Klienterne er 6-18 år, størstedelen dog år på visitationstidspunktet. Af disse klienter har ligeledes ni ud af ti været enten vidne til eller offer for fysisk vold, psykisk vold eller seksuelle overgreb. Forskning viser, at det er lige så skadeligt at være vidne til vold, som det er at være offer for det. Knapt halvdelen af klienterne har været ofre for fysisk vold, enten i eller uden for familien. En tredjedel af klienterne har været vidne til fysisk vold. Flere endnu har været ofre for seksuelle overgreb enten i eller udenfor familien. Hver fjerde af klienterne har været vidne til seksuelle overgreb. Som en del af udredningen bliver klienterne psykologisk 8 Psykolog nyt

2 krænkere modelfotos: bam/scanpix I Projekt JANUS har man de seneste fem år samlet viden om børn og unge, der krænker andre børn og unge. En analyse af 113 med denne adfærd giver os et billede af dem, der begår overgrebene. testet med Rorschach, WISC III og Tova. Langt de fleste af klienterne er personlighedsmæssigt umodne og har følelsesmæssige, interpersonelle og sociale vanskeligheder. Generelt er de følelsesmæssigt meget hæmmede og mangler selvindsigt og indsigt i egne følelser i en sådan grad, at de har svært ved at forstå og forholde sig til andre på en empatisk måde. Ligeledes har de fleste svært ved at indgå i sociale relationer på en hensigtsmæssig måde. Mange føler sig så socialt usikre, at de ikke magter at opbygge ligeværdige relationer med jævnaldrende. Halvdelen af klienterne ligger rent begavelsesmæssigt i enten middelområdet eller derover. Den anden halvdel fordeler sig fra lige under middel og til mentalretarderet af middelsvær grad. Blandt de dårligst begavede tegner der sig et billede af børn og unge, som er prægede af nederlagsfølelser. Størstedelen af dem er fejlplacerede i deres skoler, hvilket yderligere bidrager til deres nederlagsfølelser. Ca. halvdelen af de velbegavede klienter bor hjemme. De har tilsyneladende ikke været udsat for nogle kendte dvs. rapporterede former for omsorgssvigt, men udviser store Psykolog nyt

3 følelsesmæssige problemer. De har dog formået at bruge deres gode intellekt til at kompensere for deres følelsesmæssige vanskeligheder, hvilket har gjort, at de tilsyneladende virker mere modne og velfungerende, end de reelt er. Resultaterne af de psykologiske undersøgelser viser, at tre fjerdedel af klienterne udviser tegn på specifikke opmærksomhedsmæssige vanskeligheder. Disse vanskeligheder er i langt de fleste tilfælde ikke tidligere blevet erkendt og behandlet. For mange klienters vedkommende har det betydet, at de har haft store indlæringsvanskeligheder, har fået mange irettesættelser, haft store sociale vanskeligheder samt adfærdsproblemer i form af hyperaktiv og impulspræget adfærd. Mange er derfor prægede af dårligt selvværd og stor nederlagsfølelse. Relation mellem offer og krænker Over halvdelen af klienterne har inden visitationstidspunktet udvist seksuelt bekymrende adfærd. Størstedelen af disse klienter begår deres første overgreb efter lang tid med seksuelt bekymrende adfærd. Adfærden har stået på i mellem tre måneder og ti år. I en stor del af sagerne er der ikke blevet reageret passende og tilstrækkeligt på denne adfærd. De 113 klienter i Projekt JANUS har haft tilsammen 177 ofre. Der er således en del af klienterne, der har haft mere end et offer. Ca. halvdelen af klienterne har haft ét offer. Ofrene har været 3 17 år, de fleste 3 13 år. Godt en tredjedel af ofrene har været udsat for ét overgreb, mens hver tredje har været udsat for mellem to og ti overgreb. De resterende ofre har været udsat over ti overgreb, enkelte helt op til over 100 overgreb. Overgrebene har stået på fra én dag over uger og måneder til over flere år. Størstedelen af overgrebene er foregået hjemme hos enten offeret eller klienten, men en fjerdedel er foregået på skoler, og en femtedel er foregået på anbringelsessteder. Stort set alle klienterne kender deres offer forud for overgrebet. Dette stemmer overens med andre undersøgelser, som har vist, at krænkere oftest har en relation til deres offer. I Projekt JANUS undersøgelse er de tre mest markante grupper af ofre Skolekammerater, Søskende (biologiske, halvsøskende eller stedsøskende) og Barn på klientens anbringelsessted. Halvdelen af de klienter, der visiteres til projektet, er allerede forud for visitations tidspunktet anbragt uden for hjemmet på grund af omsorgssvigt. Disse børn/unge bor hos plejeforældre, på døgninstitution eller opholdssted. Den anden halvdel af klienterne er hjemmeboende hos enten den ene eller begge forældre. Blandt de tre ovennævnte grupper er halvdelen af de klienter, der har krænket en skolekammerat hjemmeboende, og halvdelen er anbragte. Alle klienter, der har krænket en søskende, bor hjemme. Alle klienter, der har krænket et barn på deres anbringelsessted, er selvsagt anbragte. Krænkelse af en skolekammerat 26 % af de ofre, som er blevet krænket af en klient, er skolekammerater. For de flestes vedkommende er der tale om yngre ofre, mens hver fjerde er klassekammerater. Dermed er skolekammerater den største gruppe af ofre. Størstedelen af ofrene er drenge. Herved adskiller de sig fra det samlede sample, hvor der er en lille overvægt af piger blandt ofrene. Alle de overgreb, der har været begået mod en skolekammerat, er foregået i skolens regi. Nogle af overgrebene er foregået i klasseværelset, i skolegården eller på skolens toiletter. Andre overgreb er sket, mens klassen har været på lejrskole eller koloni. I det samlede sample har en fjerdedel af klienternes overgreb fundet sted på skolen. Halvdelen af de klienter, der har krænket en skolekammerat, er anbragt uden for hjemmet og halvdelen er hjemmeboende. I langt størstedelen af sagerne i Projekt JANUS har klienterne begået overgrebet alene. Men blandt de klienter, der har krænket en skolekammerat, er der nogen, der har begået overgrebet sammen med andre. Enten fordi de er blevet lokket eller truet til det, eller fordi de som ligeværdige venner har begået et overgreb. Her har overgrebene mere haft karakter af udfordringer af hinanden. Klienter der har krænket en skolekammerat, er ikke en homogen gruppe, og et af de områder, hvor de adskiller sig, er på overgrebenes grovhed. Hvor der i den ene ende af kontinuummet er overgreb, der mest har været en leg, som er gået for langt en enkelt gang, er der i den anden ende grove overgreb, fx penetration, der har involveret flere personer, der har været planlagte, og som har stået på i flere år. 10 Psykolog nyt

4 Krænkelse af en søskende 24 % af ofrene, som er krænket af en klient i Projekt JANUS, er klientens søskende. Herunder regnes både biologiske, halv og stedsøskende. De bor alle sammen, enten deltid eller fuldtid. Tre ud af fire af ofrene er piger. Det er således den gruppe ofre, hvor der er flest piger. Søskende er den gruppe af ofre, der bliver udsat for flest overgreb. Det er ligeledes den gruppe, hvor overgrebene har stået på i længst tid, flere i over et år. Størstedelen af overgrebene foregår hjemme hos enten offer eller krænker. Et fåtal af overgrebene er begået andre steder, fx i en skov, på en legeplads eller hos et andet familiemedlem. En tredjedel af de klienter, som har begået overgreb mod en søskende, giver udtryk for, at de føler sig uønskede eller oversete i familien. Årsagen, som klienterne oftest angiver til dette, er, at en eller begge forældre har fået ny partner, som eventuelt også har børn, og i nogle tilfælde får forældrene et eller flere nye børn. Også blandt klienter, der har krænket en søskende, er der en vis diversitet. Her er den mest iøjefaldende forskel varigheden af overgrebene. Hvor der i den ene ende af kontinuummet er overgreb, der har stået på ugentligt i adskillige år, er der i den anden ende overgreb, der har fundet sted én gang. Krænkelser på anbringelsesstedet 15 % af de ofre, som er krænket af en klient, er et barn på klientens anbringelsessted. Der er lige mange piger og drenge blandt disse ofre. Det er den gruppe ofre, hvor der begås næstflest overgreb pr. offer. En stor del af overgrebene har stået på i måneder eller år. Der er således tale om gentagne overgreb, som står på i lang tid, uden at nogen opdager eller stopper dem. Som eksempel kan nævnes en dreng, der har begået gentagne anale overgreb på mange børn. Overgrebene har stået på i årevis. En stor del af de klienter, der har krænket et barn på deres anbringelsessted, udviser en aggressiv adfærd, ikke kun i deres dagligdag, men også i forbindelse med deres overgreb. De har således benyttet sig af mere fysisk tvang og flere verbale trusler end de fleste andre klienter i projektet. Ud over deres aggressive holdning kan der fra kvalitative interview ses, at en tredjedel af dem har afvigende seksuelle lyster og fantasier. Som venteligt for denne gruppe er der ikke nogen, der kommer fra gode opvækstvilkår. Et mønster, der tegner sig for disse klienter, er, at de er omsorgssvigtede i forskellige grad. Blandt disse klienter findes den største variation. Nogle er massivt adfærdsforstyrrede, mens andre er mere reaktive i deres adfærd, som følge af egen offerhistorik. Piger som har været visiteret Piger med seksuelt bekymrende eller seksuelt krænkende adfærd udgør en ud af ti af de opgjorte behandlingssager. Disse tal svarer til internationale undersøgelser, der viser, at omkring 5 10 % af børn, der bliver seksuelt misbrugt, bliver det af piger (5, 8, 9). Idet vores erfaringsgrundlag i Projekt JANUS udspringer af et endnu sparsomt antal piger, har vi inddraget internationale studier (1) i en metaanalyse af de kliniske karakteristika for seksuelt krænkende piger. Overordnet set minder karakteristikken af piger i vores data på mange områder om karakteristikken af drenge, idet begge køn har oplevet kaotiske, dysfunktionelle opvækstbetingelser. Dette afspejler sig i, at både piger og drenge med seksuelt grænseoverskridende eller seksuelt krænkende adfærd udviser socio emotionelle vanskeligheder, indlæringsvanskeligheder, opmærksomheds og koncentrationsvanskeligheder samt problemer med selvværdsfølelse og ensomheds problematikker. Psykolog nyt

5 Ikke desto mindre viser internationale studier, at drenge og piger adskiller sig på et antal områder særligt i forhold til intensiteten af tidligere omsorgssvigt og misrøgt samt i forhold til tidligere oplevelser af seksuelt misbrug samt intensiteten heraf (6, 7, 4, 9). Dette afspejler sig ligeledes i vore data: De fleste af de henviste piger har selv været udsat for seksuelt misbrug holdt mod en tredjedel af drengene. Pigerne har oftest været udsat for overgreb fra ældre brødre, fædre eller mødres kærester. Nogle af pigerne har været udsat for overgreb af flere forskellige. Lige over halvdelen af pigerne har været udsat for fysisk vold. Eksempelvis fortæller flere af pigerne, at deres mor har banket dem gentagne gange. De fleste af pigerne beskriver en opvækst præget af psykisk vold. Eksempelvis beretter flere af pigerne, at de aldrig har fået opmærksomhed fra deres mor. En af pigerne udtaler: Min mor var tit ondskabsfuld mod mig, hun slog mig ofte og har aldrig været den mor, jeg ønskede mig. Pigerne adskiller sig endvidere fra drengene i den forstand, at de i særlig grad synes at være optaget af egen offerhistorie, lavt selvværd samt af tidligere svigt. Dette afspejler sig ligeledes i andre undersøgelser. Mathews et al. fandt eksempelvis, at seksuelt krænkende piger har oplevet en tidlig mangelfuld støtte og kontakt til sunde omsorgspersoner, herunder særligt kvindelige rollemodeller (7). Generelt har pigerne oplevet et mere omfattende omsorgssvigt end drengene, både i forhold til karakteren og intensiteten heraf. Grænsen mellem offer og krænker er derfor mindre markant for piger med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd. Dette afspejler sig ofte i de professionelles bevæggrund for henvendelse til Projekt JANUS. Henvendelserne udspringer generelt af en bekymring for massiv seksuelt grænseoverskridende eller krænkende adfærd, men også en bekymring for pigernes tidligere offerhistorie og for, at pigerne kan være i potentiel risiko for at blive ofre for andres seksuelle krænkelser. På baggrund af disse kønsforskelle er det derfor relevant at inddrage et kønsspecifikt perspektiv i den psykologiske forståelse og behandling af pigerne. I modsætning til offerforskning, hvor der er en righoldig litteratur om piger som ofre for seksuelle overgreb (men relativt færre studier om drenge), findes der mere sparsom viden om piger som seksuelle krænkere (6, 9). Piger med seksuelt krænkende adfærd udgør en minoritet, men en endnu utilstrækkelig udforsket minoritet, formentlig med et betydeligt mørketal. De piger, som udvikler seksuelt krænkende adfærd, har generelt oplevet et højere niveau af udviklingsmæssig traumatisering og mangelfuld miljømæssig støtte og omsorg til bearbejdning heraf end drengene. Dette tyder på, at piger skal udsættes for grovere omsorgssvigt for at udvikle en seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd. Børn under 12 år Siden 2006 har de 6-11-årige udgjort 25 % af de henviste børn og unge. De fleste er drenge. Den unge aldersgruppe taget i betragtning er der tale om relativt grove overgreb i form af forsøg på eller gennemført oral, anal eller vaginal penetration under voldelige og tvangsmæssige omstændigheder og med trusler om hemmeligholdelse. Derudover har der været tale om vaginal og anal penetration med genstande. Denne grænseoverskridende adfærd rækker langt ud over, hvad man kan betegne som leg eller seksuel eksperimenteren. Ofrene har typisk været yngre søskende eller yngre skolekammerater eller andre børn på dag- og eller døgninstitutionen. Omtrent halvdelen af klienterne i denne gruppe har tidligere enten været i kontakt med skolepsykolog eller børnerådgivningscentre. De har ikke inden visitationen været diagnostisk udredt. fakta Om artiklen Hvem er de unge krænkere? er nr. 2 i en serie artikler om Projekt JANUS. Projektet har til formål at forebygge seksuelle overgreb mod børn ved så tidligt som muligt at gribe ind i forhold til børn/unge, som er seksuelt grænseoverskridende. Læs mere på Første artikel Når børn og unge krænker blev publiceret i Psykolog Nyt 21/ Psykolog nyt

6 Ved udredning i Projekt JANUS vurderes størsteparten af klienterne i denne gruppe at udvise tegn på ADHD i en grad, som er behandlingskrævende. For hovedpartens vedkommende vurderes det, at de har manglende eller forstyrret tilknytningsevne samt problemer i forhold til handlestrategier. Den seksuelt bekymrende adfærd har været karakteriseret ved, at barnet har involveret et andet barn i seksuel kontakt med kropsdele (genitalier, bryst, anus osv.). Adfærden har været udviklingsmæssigt overraskende og ikke alderssvarende, og offeret er ikke udviklingsmæssigt på lige fod, forholdet er ufrivilligt og ikke gensidigt. Yderligere er adfærden ikke korrigérbar trods voksnes indblanden, og aktiviteterne er forbundet med skam, angst og hemmeligholdelse. Varigheden af den seksuelt bekymrende adfærd har strakt sig over en længere periode mellem 6 72 måneder. Der har i de fleste tilfælde være tale om ét offer. Seksuelt bekymrende adfærd Variationen af seksuelt bekymrende adfærd er stor og der kræves forskellige reaktioner i forhold til disse. (10) Vurderingen af hvorvidt den seksuelt bekymrende adfærd er bekymrende nok beror på en vurdering af magtforholdet børnene/de unge imellem, hvorvidt forholdet er frivilligt/ ufrivilligt, hvorvidt legen er præget af tvang, angst og skam og hvorvidt den er gentagende over tid (trods forsøg på korrektion fra de voksnes side) og endelig skal adfærden ses i lyset af et udviklingsmæssigt perspektiv. Børn og unge kan lokke, snyde eller manipulere andre børn til seksuelle aktiviteter. Børn og unge kan endvidere være seksuelt grænseoverskridende i forhold til voksne ved enten at røre, tale eller se på voksne på en seksuel grænseoverskridende måde. Mimi Strange, leder af projekt JANUS, psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Birgitte Jørgensen og Søs Sinnerup Christoffersen, psykologer Nina Schrøder, psykolog, forskningsassistent Susanne Blomsterberg, psykolog Dennis Madsen, socialrådgiver Jytte Kofoed Andersen, psykolog, specialist i børnepsykologi ReFeReNCeR 1. Årsrapporter på hjemmeside, senest Statusrapport V ( ). 2. Kvalitativ analyse af interview, janus. dk. 3. Analyse af relationer og IQ (in press). 4. Erroga M. & Masson, H. (1999): Children and young people who sexually abuse others: challenges and responses. Routledge, London. 5. Finkelhor D. (1984): Child sexual abuse, New theory and Research. The free Press, New York. 6. Hunter et al. (1993): Psychosexual, attitudinal and developmental characteristics of juvenile female sexual perpetrators in a residential treatment setting. Journal of Child and Family Studies, Vol. 2 (4). 7. Mathews et al., (1997) Juvenile female sexual offenders: clinical characteristics and treatment issues. Sexual abuse: a Journal of Research and Treatment, Vol. 9, Nr Mathews et al. (1999): Female sexual offenders: A typology. In M.Q. Patton (Ed.), Family sexual abuse: frontline research and evaluation, Newbury park, Sage publications. 9. Vick et al. (2002): Young female sex offenders: assesment and treatment issues. Journal of Child Sexual Abuse, Vol. 22 (2). 10. Johnsos, Cavanagh, Toni & Feldmeth, J.R. (1993) Sexualized behaviours; A Continuum, i: Gil & Johnson (eds.): Sexualised children: Assessment and treatment of sexualised children and children who molest. Rockville, MF Launch Press. 14 Psykolog nyt

7 Cases fra Projekt janus Mikkel på 10 år: Mikkel bor sammen med sin mor. Mikkels bedste ven er den to år yngre dreng Sebastian. En dag leger de fangeleg på skolens legeplads. Da Mikkel fanger Sebastian hiver han ham med ind i et legehus og tager sine bukser af. Mikkel tager også Sebastians bukser af, fastholder ham og tvinger ham til at tage sin tissemand i munden. Efter nogle minutter kommer Sebastian fri og løber ud af legehuset. Samme aften fortæller Sebastian det til sin mor. Michael på 15 år: Michael bor hjemme hos sine forældre sammen med sin lillesøster på 7 år. Begge forældre er veluddannede og har stor social kontaktflade. Michael er populær i skolen og har mange fritidsinteresser. Han beskrives som havende tilknytningsproblemer og følelsesmæssige vanskeligheder, men benytter sit gode intellekt til at dække over dette. Fra Michael var 10 til 12 år, begik han gentagne gange vaginale og anale overgreb på sin 6 år yngre kusine. Ved hjælp af trusler og overtalelse sørgede Michael for, at kusinen ikke fortalte noget. Fra Michael var 13 til 15 år gammel, begik han gentagne vaginale, orale og anale overgreb mod sin lillesøster. Denne fortalte ikke nogen om overgrebene. For nylig forsøgte Michael at lave et oralt overgreb på forældrenes venners datter på 4 år, men denne løb med det samme ud og fortalte det til sin mor. Herefter bliver de andre overgreb kendt og Michael henvises til Projekt JANUS. thomas på 13 år: Thomas er anbragt uden for hjemmet. Han blev fjernet fra sin mor for 5 år siden på grund af massivt omsorgssvigt. Han ser nu ikke længere sin mor og har kun sparsom kontakt med sin far. Han klarer sig fagligt godt i skolen, men beskrives som indadvendt overfor jævnaldrende. Han har ingen nære venner og søger ofte yngre legekammerater. For tre uger siden befølte han en syvårig dreng fra sit opholdssted på numsen, holdt ham fast og prøvede at kysse ham. Drengen fortalte det samme aften til en pædagog, og Thomas blev henvist til Projekt JANUS. Under udredningen kommer det frem, at personalet i en længere periode forud for episoden har været bekymret, da Thomas har været svært seksuelt bekymrende. Han har været seksualiserende, verbalt krænkende og har haft seksuelt bekymrende fantasier som involverede både børn, vold og dyr. line på 13 år: Line har gennem tre måneder forgrebet sig seksuelt på sin stedlillebror på ti år. Der har været tale om fuldbyrdet samleje samt beføling. Line har efterfølgende truet sted broderen til at holde det hemmeligt. Psykolog nyt

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A.

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 17 SEPTEMBER 2017 VANESSA A. SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Børn og unge, der kan være seksuelt grænseoverskridende JANUSCENTRETS FORMÅL Vidensformidling om børn og unge med bekymrende

Læs mere

CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD. Status JanusCentret 2003-2012

CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD. Status JanusCentret 2003-2012 CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD Status JanusCentret 2003-2012 JanusCentret Vesterbrogade 35 A, 3. sal 1620 København V Tlf.: 33 69 03 69

Læs mere

- Forebyggelse og handlevejledning.

- Forebyggelse og handlevejledning. Børnehuset Karla Grøn Den 22.02.17 Vold og seksuelle overgreb af børn - Forebyggelse og handlevejledning. Med udgangspunkt i Vejle kommunes handleplan Forebyggelse og håndtering af overgreb mod børn og

Læs mere

5. december 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening. Mit hjem er mit slot

5. december 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening. Mit hjem er mit slot 22 5. december 2008 62. årgang Dansk Psykolog Forening Mit hjem er mit slot Vores hjem er boligen plus vores identitet. En tryg base, men også afsæt for fjendtlige udfald mod naboer, der truer vores normer.

Læs mere

Det første overgreb er det vigtigste at forebygge

Det første overgreb er det vigtigste at forebygge Det første overgreb er det vigtigste at forebygge To år med landsdækkende hjælp til børn og unge med seksuelt bekymrende eller krænkende adfærd - en del af Overgrebspakken 2013-2016 Udarbejdet af JanusCentret,

Læs mere

Offer møder. Projekt JANUS. Af Mimi Strange m.fl.

Offer møder. Projekt JANUS. Af Mimi Strange m.fl. Offer møder krænker Mødet mellem offer og krænker indgår som en del af den kliniske behandlings praksis over for børn eller unge og deres familier. Sidste del af serien om Projekt JANUS lægger sin hovedvægt

Læs mere

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN

OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET JANUSCENTRET. Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN OPLÆG FOR LÆR FOR LIVET 14 JANUAR 2017 VANESSA SCHMIDT-RASMUSSEN JANUSCENTRET Arbejde med børn, der kan være seksuelt grænseoverskridende DAGENS PROGRAM Præsentation af JanusCentret Karakteristik af børn

Læs mere

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno?

Hvad vil du sige til Jeppe? Hvordan forholder du dig til børn og unges nysgerrighed på porno? Mariam på 14 år er anbragt uden for hjemmet. En dag fortæller hun dig, at Sara, som er en 13-årig pige, der også er anbragt på stedet, har fortalt hende, at hendes stedfar piller ved hende, når hun er

Læs mere

CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD. Statusrapport XII 2003-2014

CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD. Statusrapport XII 2003-2014 CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD Statusrapport XII 2003-2014 2 JANUSCENTRET Indholdsfortegnelse statusrapport Forord til statusrapport XII

Læs mere

krænker Når børn og unge

krænker Når børn og unge modelfotos: bam/scanpix Projekt JANUS Af Mimi Strange Når børn og unge krænker Gennem fem år har Projekt JANUS indsamlet viden om og erfaring med behandling af børn og unge, der begår seksuelle overgreb

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Sexuel risikoadfærd hos børn og unge

Sexuel risikoadfærd hos børn og unge BØRNE- OG UNGEPOLITISK HØRING CHRISTIANSBORG 06.12.16 MIMI STRANGE, DIREKTØR, PSYKOLOG, SPECIALIST I PSYKOTERAPI OG SUPERVISION, JANUSCENTRET Sexuel risikoadfærd hos børn og unge SEXUEL ADFÆRD HOS ANBRAGTE

Læs mere

JanusCentrets 10 års Jubilæumsstatusrapport

JanusCentrets 10 års Jubilæumsstatusrapport JanusCentrets 10 års Jubilæumsstatusrapport CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD 2003-2013 Statusrapport XI JanusCentret Vesterbrogade 35 A,

Læs mere

CENTER FOR BØRN OG UNGE

CENTER FOR BØRN OG UNGE Statusrapport VII: 1. 3. 2009-1. 3. 2010 CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 6 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD JANUSCentret Vesterbrogade 35 A, 3. 1620 København K Tlf.: 33

Læs mere

CENTER FOR BØRN OG UNGE

CENTER FOR BØRN OG UNGE Statusrapport IX: 22.12. 2010 1.6.2012 Samlet status 2003-2012 CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD JanusCentret Vesterbrogade 35 A, 3. sal

Læs mere

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11

Seksuelle overgreb på børn Cathrine Søvang Mogensen Den 03.02.11 Foto: Cathrine Søvang Mogensen Min far voldtog mig 200 gange Gerningsmænd slipper godt fra det, når seksuelle overgreb på børn ikke anmeldes. Line blev seksuelt misbrugt af sin far i hele sin opvækst.

Læs mere

DIALOG ANBRINGELSESSTED

DIALOG ANBRINGELSESSTED DIALOG ANBRINGELSESSTED ANBRINGELSESSTED: Seksuelle overgreb Børn har ofte en god og livlig fantasi. De fortæller ofte i brudstykker om det, de har oplevet, set eller hørt. Børn tester de voksne, bl.a.

Læs mere

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende?

Hvad vil du gøre? Hvad tænker du, om det, Ida fortæller dig? Og hvad siger du til hende? Ida i 6. klasse har afleveret en stil, hvor hun beskriver, at hun hader, at faderen hver aften kommer ind på hendes værelse, når hun ligger i sin seng. Han stikker hånden ind under dynen. Ida lader, som

Læs mere

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år

Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Voldsforbrydelser og andre krænkelser, belyst ved erfaringer med krænkelser overfor mindreårige, d. v.s. personer under 15 år Lis Sørensen psykolog, psykiatrisk afdeling, Dr. Ingrids Hospital, Nuuk Jeg

Læs mere

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv.

Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. Du skal have en samtale med Pernille på 12 år. Pernille har flere gange skåret sig selv og har to gange forsøgt at tage sit eget liv. 1 Du har modtaget en underretning vedr. Frederikke på 7 år. I den forbindelse

Læs mere

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende?

Hvilke overvejelser gør du dig i forhold til det, Johanne har skrevet i stilen? Hvad siger du til drengene? Hvad er din handling efterfølgende? Johanne på 15 år er dårlig begavet. I en stil skriver hun en historie med meget konkrete beskrivelser af, hvordan historiens hovedperson skal sutte på sin fars tissemand, hvordan den smager etc. Johanne

Læs mere

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for

Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb

Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb Politik til forebyggelse og tidlig opsporing af vold, samt psykisk og fysisk overgreb I Børnegården ønsker vi at hindre og/eller mindske seksuelle overgreb og vold mod børn, via forebyggelse, synlighed

Læs mere

PROJEKT FOR BØRN OG UNGE MELLEM 6 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD

PROJEKT FOR BØRN OG UNGE MELLEM 6 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD Statusrapport V: 1. 3. 2007-1. 3. 2008 PROJEKT FOR BØRN OG UNGE MELLEM 6 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD Projekt JANUS Vesterbrogade 35 A, 3. 1620 København K Tlf.: 33

Læs mere

6 SOCIALPÆDAGOGEN. Tag nu den svære snak om sex

6 SOCIALPÆDAGOGEN. Tag nu den svære snak om sex 6 SOCIALPÆDAGOGEN UNGE KRÆNKERE Hvis børnene og de unge har ondt i maven over at snakke om det her, og de så skal snakke med nogle voksne, der også har ondt i maven over det, så kommer vi altså aldrig

Læs mere

VISO KONFERENCE NYBORG STRAND DEN 6. DECEMBER 2016

VISO KONFERENCE NYBORG STRAND DEN 6. DECEMBER 2016 VISO KONFERENCE NYBORG STRAND DEN 6. DECEMBER 2016 TOVE WEIS, PSYKOLOG, SPECIALIST OG SUPERVISOR I BØRNEPSYKOLOGI, JANUSCENTRET Børn og unge med seksuelt bekymrende eller grænseoverskridende adfærd overfor

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Myndighedsområdet. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Myndighedsområdet Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Myndighed-Sex.indd 1 15/01/13 11.37 Du skal have en samtale

Læs mere

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap

Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap 1 Seksuelle overgreb Dialogkort vedrørende forebyggelse, opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn med handicap Brug kortene til at skabe dialog i medarbejdergruppen Du bliver ringet

Læs mere

Børn og unge med seksuelt bekymrende og krænkende adfærd

Børn og unge med seksuelt bekymrende og krænkende adfærd Projekt Vest for Storebælt Bør og uge med seksuelt bekymrede og krækede adfærd Hvorår er der grud til bekymrig? Hvorda hevises et bar/e ug til gruppebehadlig? Hvad hadler projektet om? Projekt Vest for

Læs mere

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær

INDHOLD. Forord. Indledning. 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær INDHOLD Forord 11 Indledning 15 1. Barnlig seksualitet Hvad er seksualitet hos børn Mere sanseligt end seksuelt Nysgerrighed og ikke begær 19 19 21 21 2. Babyen og tumlingen 0-2 år Den ublufærdige tumling

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD. Statusrapport XIII

CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD. Statusrapport XIII CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD Statusrapport XIII 2003-2015 2 JANUSCENTRET Indholdsfortegnelse statusrapport Forord til Statusrapport

Læs mere

VISO konference 6.12.2011;Nyborg strand Centerchef Mimi Strange, JANUSCentret

VISO konference 6.12.2011;Nyborg strand Centerchef Mimi Strange, JANUSCentret VISO konference 6.12.2011;Nyborg strand Centerchef, JANUSCentret Hvad ved vi? Præsentation af det første danske sample (>200 børn ml. 4 og 18 år); Børns sexualitet; Hvordan skelner man mellem normal sexualitet

Læs mere

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene?

Hvad gør du? Hvad gør du efterfølgende? Hvad siger du under samtalen til forældrene? Du har en samtale med forældrene til Sofie på tre år. Under samtalen fortæller familien, at det altid er faderen, som bader Sofie. Faderen forguder Sofie og tiltaler hende som sin lille kæreste. Når han

Læs mere

Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde

Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde Seksuelle overgreb og grooming - et strategisk arbejde Kuno Sørensen & Gitte Jakobsen Århus kommune 8. juni 2016 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på

Læs mere

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Konference, Færøerne Barnabati KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Børn og unge med sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd Mimi Strange, centerchef, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi

Læs mere

SKOLE: Seksuelle overgreb

SKOLE: Seksuelle overgreb DIALOG SKOLE SKOLE: Seksuelle overgreb En mand har tidligere begået seksuelle overgreb mod børn. Ved retssagen bliver han dømt og har nu afsonet sin straf. Manden er for nylig flyttet ind hos sin nye kæreste,

Læs mere

Når børn og unge både er ofre, men også selv optræder krænkende overfor andre børn v./ Klinisk børnepsykolog Vanessa Schmidt-Rasmussen

Når børn og unge både er ofre, men også selv optræder krænkende overfor andre børn v./ Klinisk børnepsykolog Vanessa Schmidt-Rasmussen Når børn og unge både er ofre, men også selv optræder krænkende overfor andre børn v./ Klinisk børnepsykolog Vanessa Schmidt-Rasmussen DET DOBBELTE PERSPEKTIV: OFFER/KRÆNKER 1 KLINISK AKTIVITET I JANUSCENTRET

Læs mere

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold. Dialog SKOLE Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De kan

Læs mere

Anna Louise Stevnhøj. www.børnogseksualitet.dk

Anna Louise Stevnhøj. www.børnogseksualitet.dk Fra 70 ernes bollerum til evidensbaseret pædagogik. Om børns seksuelle udvikling, om hvad vi ved og om de udfordringer vi står over for Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Anna Louises baggrund

Læs mere

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper

Sociale konsekvenser ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper ved seksuelle overgreb begået i ungegrupper Ved psykolog og Videnscenterkoordinator Børne- og Ungeteamets Temadag 7. September 2015 1 Indhold Baggrund og tidligere forskning Design Kvantitative og kvalitative

Læs mere

Holistisk behandling

Holistisk behandling Holistisk behandling 22 Psykolog nyt 23 2008 af børn og unge I Projekt JANUS arbejder man med helheden omkring det barn eller den unge, hvis adfærd er seksuelt krænkende. Indsatsen rettes således også

Læs mere

PORNO OG SAMFUND, KONFERENCE MAJ 17

PORNO OG SAMFUND, KONFERENCE MAJ 17 PORNO OG SAMFUND, KONFERENCE MAJ 17 KONFERENCE 24.5.17 Børn, sexuelt bekymrende adfærd og exponering for pornografi i tidlig barnealder. Mimi Strange, direktør for Januscentret, klinisk børnepsykolog,

Læs mere

GÖR VI SKILLNAD FÖR UTSATTA BARN? ARE WE MAKING A DIFFERENCE FOR ABUSED CHILDREN?

GÖR VI SKILLNAD FÖR UTSATTA BARN? ARE WE MAKING A DIFFERENCE FOR ABUSED CHILDREN? DEN 9:E NORDISKE KONFERENSEN OM BARNMISHANDEL OCH OMSORGSSVIKT STOCKHOLM, 22-25 MAJ 2016 GÖR VI SKILLNAD FÖR UTSATTA BARN? ARE WE MAKING A DIFFERENCE FOR ABUSED CHILDREN? NFBO KONFERENCE STOCKHOLM, 23.MAJ

Læs mere

POLITIK FOR KROP OG KØN. Dagtilbud Als Nord. Michael

POLITIK FOR KROP OG KØN. Dagtilbud Als Nord. Michael POLITIK FOR KROP OG KØN Dagtilbud Als Nord Michael 1 Politik for krop og køn Dagtilbud Als Nord Vi har i Dagtilbud Als Nord lånt denne politik fra en institution i København NV. Dette efter tilladelse.

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Daginstitution Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Daginstitution-Sex.indd 1 15/01/13 11.15 Du har en samtale

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Kort & klart Omfang og risikofaktorer Et styrket vidensgrundlag 2 Hvor mange børn og unge med handicap udsættes for vold og seksuelle overgreb?

Læs mere

Seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016

Seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016 Seksuelle overgreb mod børn og unge i Danmark 2016 Helene Oldrup, Ph.d. Forskernetværket for seksuelle overgreb mod børn 4.9.2017 Disposition 1. Formål og baggrund for undersøgelse 2. Metode 3. Omfang

Læs mere

Nordisk Familieterapikongres

Nordisk Familieterapikongres Nordisk Familieterapikongres Familieterapeutiske udfordringer i arbejde med børn og unge, der har seksuelt krænket et andet barn i familien. Børn og seksualitet Baggrundsfaktorer for krænkelser Reaktioner

Læs mere

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven

Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Lokal beredskabsplan for forebyggelse, tidlig opsporing og håndtering af vold og seksuelle overgreb mod børn. Daginstitutionen Møllehaven Greve Kommune September 2015 Revideres september 2018 1 Indhold

Læs mere

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Skole. Seksuelle overgreb

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Skole. Seksuelle overgreb DIALOGKORT Skole Seksuelle overgreb SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn 12986 Dialogkort_Skole-Sex.indd 1 15/01/13 11.47 Ida i 6. klasse har afleveret en stil,

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge med handicap KORT & KLART Omfang og risikofaktorer Et styrket vidensgrundlag 2 Hvor mange børn og unge med handicap udsættes for vold og seksuelle overgreb?

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Børns seksualitet. v. Katrine Zeuthen PhD og lektor i klinisk børnepsykologi Institut for Psykologi Københavns Universitet. Hvad er børns seksualitet?

Børns seksualitet. v. Katrine Zeuthen PhD og lektor i klinisk børnepsykologi Institut for Psykologi Københavns Universitet. Hvad er børns seksualitet? Børns seksualitet v. Katrine Zeuthen PhD og lektor i klinisk børnepsykologi Institut for Psykologi Københavns Universitet Hvad er børns seksualitet? Hvordan forstår børn voksen seksualitet? Hvordan forstår

Læs mere

UNGE KRÆNKERES BAGGRUND

UNGE KRÆNKERES BAGGRUND UNGE KRÆNKERES BAGGRUND De er som børn typisk blevet omsorgssvigtet, fysisk og psykisk. De er blevet truet eller slået hjemme. Følelser har de svært ved at finde ord til. I den anden af tre artikler gennemgår

Læs mere

Doktorleg i børnehaven. Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk

Doktorleg i børnehaven. Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Doktorleg i børnehaven Anna Louise Stevnhøj www.børnogseksualitet.dk Hvorfor beskæftige sig med doktorleg: Småbørns sunde, naturlige seksuelle udvikling skal understøttes Daginstitutioner, PPR, sundhedsplejersker

Læs mere

Unge. krænkere. Børn og unges. Erfaringer fra udlandet

Unge. krænkere. Børn og unges. Erfaringer fra udlandet Overgreb Af Mimi Strange Børn og unge, der krænker andre seksuelt, er et problem, som klinikere støder på i stigende grad. Hvor stort omfanget er, ved man dog endnu ikke. Unge krænkere Børn og unges overgreb

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

ANTOLOGI OM MØDER MELLEM OFFER OG KRÆNKER D.28/ : MEDIATIONSMØDER I INCESTSAGER, HVOR ET BARN HAR KRÆNKET EN SØSKENDE

ANTOLOGI OM MØDER MELLEM OFFER OG KRÆNKER D.28/ : MEDIATIONSMØDER I INCESTSAGER, HVOR ET BARN HAR KRÆNKET EN SØSKENDE ANTOLOGI OM MØDER MELLEM OFFER OG KRÆNKER D.28/11 2016: MEDIATIONSMØDER I INCESTSAGER, HVOR ET BARN HAR KRÆNKET EN SØSKENDE MIMI STRANGE, DIREKTØR, SPECIALIST I PSYKOTERAPI OG SUPERVISION, JANUSCENTRET

Læs mere

Beredskabsplan -ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge

Beredskabsplan -ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Beredskabsplan -ved seksuelle eller voldelige overgreb mod børn og unge Indholdsfortegnelse Beredskabsplan for Langagergård... 2 Forebyggelse og håndtering af krænkende adfærd... 2 Børn -og unges tegn

Læs mere

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre?

Unge og kærestevold. Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne. Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? PROGRAM Unge og kærestevold Kærestevold definition og omfang og kontrasteret til voksne Grader, typer og distinktioner Kønsforskelle Kærestevold og arbejdspladsen hvad har de med hinanden at gøre? (Ungdoms)arbejdspladsen

Læs mere

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave.

dem, man næsten ikke kan vente med at fortælle. Det kan f.eks. være, når man skal give sin veninde eller mor og far en gave. HVORDAN TALER JEG MED BØRN OM SEKSUALITET? Som voksne er vi gode til at vejlede og tale med børn om, hvordan de skal tale pænt til hinanden, sidde ordenligt ved bordet og ikke slå, når de bliver vrede.

Læs mere

CENTER FOR BØRN OG UNGE

CENTER FOR BØRN OG UNGE Statusrapport VIII: 1. 3. 2010-22.12. 2010 Samlet status 2003-2010 CENTER FOR BØRN OG UNGE MELLEM 4 OG 18 ÅR MED SEKSUELT BEKYMRENDE ELLER SEKSUELT KRÆNKENDE ADFÆRD JANUSCentret Vesterbrogade 35 A, 3.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning

Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning Undervisning og dialog om seksuelle overgreb i grundskolens seksualundervisning National Konference for seksuel sundhed 2015 Nyborg Strand Lone Smidt National projektleder Sex & Samfund ls@sexogsamfund.dk

Læs mere

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm

Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Hvad er vold? En E-bog skrevet af Tanja Rahm Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Begrebet vold... 5 Psykisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Fysisk vold... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Vesthimmerlands Ungeteam

Vesthimmerlands Ungeteam Vesthimmerlands Ungeteam Ungeteamet er et gratis tilbud til børn/unge og deres forældre, hvor barnet/den unge som udgangspunkt ikke allerede er i kontakt med socialforvaltningen. Ungeteamets arbejdsområde

Læs mere

I dette notat belyser vi 18-årige tidligere anbragte unges udsathed. Den udsathed, som vi ser på i dette notat, er at være udsat for selvskade og selvmordsforsøg, være udsat for voldtægt og voldtægtsforsøg,

Læs mere

Dokumentation i anbringelser

Dokumentation i anbringelser Dokumentation i anbringelser Hvordan testes der? Der laves en screening af, hvorledes den unge var ved sin ankomst, efter 3 mdr. og herefter hver 6. mdr. Scoren i testen er en risikoscore, og des højere

Læs mere

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011

Konference, Færøerne Barnabati. KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Konference, Færøerne Barnabati KONFERENCE 13. og 14. September 2011 Børn og unge med sexuelt bekymrende eller krænkende adfærd Mimi Strange, centerchef, klinisk børnepsykolog, specialist i psykoterapi

Læs mere

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET

TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET TIDLIG OPSPORING AF UDSATTE O-3 ÅRIGE BØRN I ALMENOMRÅDET Centrale forældrefunktioner Risikofaktorer og risikoadfærd Tidlige tegn på mistrivsel At dele bekymring med forældre Perspektiver ved bekymring

Læs mere

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer

Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Viden om børn og unge der vokser op i familier med alkoholproblemer Oplæg Nyborg Strand November 2012 Talkshoppens program: Dynamikken i alkoholfamilien Prægninger og belastninger for barnet/den unge Recovery

Læs mere

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen

Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden. Henvend dig til ledelsen. Aftal med ledelsen Leder konkret viden Overgrebet begås af et barn/en unge på din institution: Nedskriv den konkrete viden Henvend dig til ledelsen Skole-og dagtilbudschef Merethe Madsen tlf. 64 82 81 71 Aftal med ledelsen

Læs mere

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov

fraværende Selvnedgørende 1 2 3 4 5 Uforudsigelig 1 2 3 4 5 Tilgængelig 1 2 3 4 5 Opmærksom på dine behov ACATI Adult children of alcoholics trauma inventory Thomas Mackrill PhD Følgende spørgsmål handler om din opvækst: i) Drak din mor for meget? ja (1) nej (0) Hvis nej gå videre til spørgsmål ii) Hvis ja

Læs mere

SAGER I BØRNEHUSENE. I perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum

SAGER I BØRNEHUSENE. I perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014. Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum SAGER I BØRNEHUSENE I perioden 1. oktober 2013 til 30. september 2014 Et tværfagligt samarbejde med barnet i centrum SAGER I BØRNEHUSENE I PERIODEN 1. OKTOBER 2013 TIL 30. SEPTEMBER 2014 2 DATA Statusopgørelsens

Læs mere

Hvordan ser en pædofil ud?

Hvordan ser en pædofil ud? Hvordan ser en pædofil ud? Psykolog Kuno Sørensen Oplæg ved konferencen DEN STØRSTE FRYGT Januar 2014 Seksuelle overgreb Når børn og unge bliver involveret i seksuelle aktiviteter, som de, på grund af

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 16-08-2012 02-10-2012 158-12 4300069-12 Status: Gældende Principafgørelse om: anbragt uden for hjemmet - egenbetaling - fritagelse

Læs mere

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN

LOVENDE INDSATS GIVER NYT HÅB FOR SVÆRT BELASTEDE BØRN NORDISK CAMPBELL CENTER HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR 1 2009 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: Geraldine Macdonald & William Turner: Treatment Foster Care for improving outcomes

Læs mere

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle

Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats. Partnerskabsnetværket i Vejle Workshop 11, stk. 3. en forebyggende og tidlig indsats Partnerskabsnetværket i Vejle Præsentation Socialstyrelsen Chefkonsulent i Børn, Unge og Familier Adam Paaby Konsulent i VISO Dorte Brandt Hansen

Læs mere

BAGGRUND. Unge krænkeres

BAGGRUND. Unge krænkeres Overgreb Af Mimi Strange Unge krænkeres BAGGRUND De er som børn typisk blevet omsorgssvigtet, fysisk og psykisk. De er blevet truet eller slået hjemme. Følelser har de svært ved at finde ord til. I den

Læs mere

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009

Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 Børne-Ungetelefonen Årsopgørelse 2009 OM ÅRSOPGØRELSEN Nærværende årsopgørelse er lavet på baggrund af de rådgivningssamtaler, der er foretaget på Børne-Ungetelefonen i 2009. Det er kun de samtaler, hvor

Læs mere

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30.

HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE AF UDSATTE BØRN OG UNGE? LAJLA KNUDSEN, SFI ODENSE KONGRESCENTER, DEN 30. SEPTEMBER 2010 HVAD VISER FORSKNINGEN? - OM FOREBYGGELSE OG ANBRINGELSE

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl

15-08-2013. Børns Vilkår. Historien. Trine Natasja Sindahl Trine Natasja Sindahl Cand.psych. Børnefaglig konsulent I Børns Vilkår Har arbejder med metodeudvikling på BørneTelefonen siden 2007 Ekstern lektor ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet trine@bornsvilkar.dk

Læs mere

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver

Grooming processer online. Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Grooming processer online Kuno Sørensen Psykolog Seniorrådgiver Gitte Jakobsen Seniorrådgiver Online krænker strategier lige på og hårdt typen: Chauvinistisk skyder med spredehagl Er der en pige her der

Læs mere

gode råd om at se og forebygge overgreb

gode råd om at se og forebygge overgreb En pjece til: Mennesker med handicap Professionelle Pårørende Netværk Socialt Udviklingscenter SUS Seksuelle overgreb mod mennesker med handicap gode råd om at se og forebygge overgreb 2 Seksuelle overgreb.

Læs mere

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI

Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI 4. KOPI AF ELEKTRONISK AFRAPPORTERINGSSKEMA TIL SAGSBEHANDLERE OG BEHANDLERE Oplysninger om Familien som deltager i effekstudie Udsatte børnefamilier ved SFI Kære sagsbehandler som deltager i SFI s effektstudie,

Læs mere

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen

Grooming processer online. Psykolog Kuno Sørensen Grooming processer online Psykolog Kuno Sørensen Konvergens Voksne opsøgende online typer De venskabssøgende (Hvor det vigtige er at opbygge og opretholde venskaber, de føler sig på bølgelængde med børn.

Læs mere

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator

Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator Sammenfatning af livsstilsundersøgelsen foretaget i oktober 28 Af Mikkel Nielsen, SSP koordinator I oktober måned blev der gennemført en undersøgelse af skoleeleverne i Albertslunds livsstil. Undersøgelsen

Læs mere

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS

Resumé. Vold som Kommunikationsmiddel Socialt Udviklingscenter SUS 1 Resumé Undersøgelsen er gennemført som en spørgeskemaundersøgelse og omfatter studerende på sidste studieår inden for pædagoguddannelsen, social- og sundhedsassistentuddannelsen samt sygeplejeuddannelsen.

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold. Dialog DAGTILBUD Dialogspørgsmålene er velegnede til at sætte temaet Overgreb på dagsordenen i en personalegruppe i forhold til, hvordan I bør handle, når der opstår viden eller mistanke om overgreb. De

Læs mere

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER

MURENE. Uden for. - Disse PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER PÅRØRENDE DORTHE LA COUR OG ANETTE KETLER Uden for MURENE At være pårørende til en indsat er problematisk man er splittet mellem savn og kærlighed på den ene side og sorg, skam og vrede på den anden. Alligevel

Læs mere

Bilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil?

Bilag A. Skema 1. Tager barnet kontakt og i hvilket omfang? Kan barnet indgå i dig og mig og vi to -dialoger? Kan barnet lide samvær og samspil? Bilag A Pædagogiske observationspunkter i forbindelse med skader i barnets tidlige udvikling. Skemaerne kan anvendes på børn i alle aldre. Parentesen med alder angiver i hvilken periode af barnets udvikling,

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager

Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af forældelsesfristen i pædofilisager 2011/1 BSF 4 (Gældende) Udskriftsdato: 3. juli 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. oktober 2011 af Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen

Læs mere

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor?

Underretningspligt. Hvornår Hvordan og hvorfor? Underretningspligt Hvornår Hvordan og hvorfor? Hvem skal underrette: Almindelig underretningspligt (servicelovens 154) : Omfatter alle privat personer som får kendskab til, at et barn/en ung udsættes for

Læs mere