Forvaltning: Dato: Revideret 18. december Fastl ggelse af serviceniveauet p omr det błrn og unge med s rlige behov for stłtte

Transkript

1 Notat Forvaltning: Dato: Revideret 18. december 2009 Błrn og skole J.nr.: Br.nr.: 7. december 2009 Udf rdiget af: Sonja Młgelsvang / Słren Kj r Vedrłrende: Fastl ggelse af serviceniveau p omr det błrn og unge med s rlige behov for stłtte Notatet sendes/sendt til: Błrn og skoleudvalget Fastl ggelse af serviceniveauet p omr det błrn og unge med s rlige behov for stłtte I budgettet for 2010 har Byr det vedtaget en besparelse p anbringelsesomr det p 9,8 mio. kr., stigende til 27, 3 mio. kr. i Samtidig er det besluttet at głre myndighedsomr det i Błrn og familieafdelingen rammestyret. Det betyder, at der er behov for, overordnet at f drłftet og fastlagt et serviceniveau, der er i overensstemmelse med det vedtagne budget, og som kan udmłntes i det daglige arbejde p omr det for błrn og unge med s rlige behov for stłtte. I dette notat er beskrevet en r kke initiativer, som foresl s iv rksat med henblik p at aktiviteterne kan holdes indenfor den fastlagte budgetramme. Den generelle tilgang til arbejdet i myndighedsomr det skal fremover tage udgangspunkt i LEON princippet, hvilket betyder det lavest effektive omkostningsniveau. I den overordnede błrn og ungepolitik for Randers kommune er der lagt megen v gt p, at błrn og unge med s rlige behov, s vidt muligt hj lpes i n rmiljłet. Inklusion og rummelighed er vigtige begreber som betyder, at der skal skabes miljłer som reelt inddrager og medregner alle błrn. M let er, at alle błrn f r relevante tilbud i Randers kommune, b de i forhold til skole, bolig, social stłtte, fritidstilbud m.m. I BDO rapporten af juli 2009 viste en benchmarking analyse, at Randers kommune har gennemsnitlige udgifter p omr det, der ligger over hovedparten af sammenligningskommunerne. I 2009 har der v ret en stigning i antallet af błrn og unge, der har behov for en indsats i henhold til Servicelovens 52, ligesom taksterne p de enkelte tilbud er steget.

2 - 2 - For fremadrettet at sikre sammenh ng i serviceniveauet i forhold til det tildelte budget er det nłdvendigt, at iv rks tte initiativer med henblik p at ndre foranstaltningsmłnstrene og for at fastl gge et ensartet serviceniveau. Fokus p lokale lłsninger og barnets tarv For at leve op til m ls tningen om, at błrn og unge med s rlige behov s vidt muligt hj lpes i n rmiljłet, er det som n vnt nłdvendigt at ndre p foranstaltningsmłnstrene. Det udfordrer s vel myndighedsomr det som udfłreromr det. P myndighedsomr det skal fokus fremover v re p tidlig opsporing og tidlig indsats, inddragelse af familie og netv rk og der skal fłrst og fremmest ses p barnets behov og barnets tarv. Dette udfordrer myndighedsomr det i forhold til den nuv rende praksis. Fokus p familie og netv rk f r en meget mere central status i myndighedsarbejdet, ligesom tilvejebringelse af flere plejefamilier kommer i fokus. Udfłrerne f r herefter en forpligtelse til, at imłdekomme de ndrede behov, som ogs her vil stille stłrre krav til samarbejde med andre aktłrer, familie og netv rk, plejefamilier, ligesom opgaverne forventes at ndre karakter, i det de visiterede błrn, unge og familier forventes at besidde mere komplekse problemstillinger end de nuv rende. Notatet beskriver s ledes de p t nkte initiativer, som skal imłdekomme de ndrede betingelser. Anvendelse af alternativer til institutionsanbringelser Der skal for det fłrste fokuseres p at etablere alternative anbringelsesmuligheder i Randers kommune, hvor de mange forskellige tilbud skal spille samme om at stłtte og hj lpe błrnene og de unge. For det andet skal prisen for de enkelte tilbud hele tiden vurderes, for at se om der kan skabes et endnu billigere tilbud i Randers kommune. Det skal desuden sikres, at de enkelte familieteams administrerer indenfor lovgivningens rammer og som udgangspunkt skal der v re et ensartet serviceniveau i Błrn og familieafdelingen. Det er vigtigt at teamlederen og visitationen inddrages s tidligt i sagen, at der endnu ikke er pr senteret en lłsning for familien. N r der er truffet afgłrelse om anbringelse udenfor hjemmet sker visitationen for fremtiden efter fłlgende prioriteringer, som r dgiveren skal vurdere og begrunde: Anbringelse i familien eller netv rket Anbringelse p eget v relse, n r det drejer sig om unge Anbringelse i plejefamilie Anbringelse p Randers Kommunes egne dłgntilbud Anbringelse i eksternt tilbud Som udgangspunkt anbringes błrn under 14 r kun p privat opholdssted eller dłgninstitution, n r barnet har et specifikt behandlingsbehov, som kun kan lłses af den p t nkte institution. Andelen af nyanbragte błrn under 14 r p opholdssteder og dłgninstitutioner har ndret sig noget i perioden I 2007 blev 11 ud af 17 błrn anbragt p opholdsted eller institution. 2

3 - 3 - I 2008 blev 16 ud af 36 błrn anbragt p opholdsted eller institution I 2009 (jan. - okt.) blev 12 ud af 27 błrn anbragt p opholdsted eller institution. I fremtiden skal andelen af błrn som anbringes p institution eller opholdsted reduceres betydeligt, da błrn under 14 r kun anbringes p et opholdssted eller dłgninstitution hvis der er et specifikt behandlingsbehov, som kun kan lłses p den p t nkte institution. Tidlig anbringelse af socialt udsatte błrn og unge Indsatser skal iv rks ttes s tidligt som muligt og det betyder: N r for ldrene ikke kan sikre barnets sundhed og udvikling, kan barnet med et forebyggende sigte anbringes fra barnets fłdsel. Tidlig opsporing og evt. anbringelse, kan v re med til at sikre barnets sundhed og udvikling. I forhold til błrn i fłrskolealderen er det ofte meget alvorlige mangler i for ldrenes omsorgskompetencer, der fłrer til en anbringelse. Det vil sige utilstr kkelig omsorg for og behandling af barnet med risiko for fejludvikling til fłlge. For błrn i skolealderen er der ofte tale om for ldrenes manglende omsorgskompetence kombineret med błrnenes specifikke og komplekse problemer, bl.a. i forhold til skole og sociale forhold, som bevirker at błrnene er i risiko for fejludvikling. Anbringelse af socialt udsatte unge rige Anbringelsen iv rks ttes alene, s fremt der er tale om alvorlige og behandlingskr vende omsorgssvigt s som vold og incest, overgreb mod den unge, ungdomssanktioner og alvorlige misbrugsproblemer eller psykisk sygdom hos den unge, som kr ver behandlingsm ssig indsats. N r der er tale om en kombination af meget komplekse problemer, som kr ver en s rlig socialp dagogisk indsats. Teamlederen sikrer fremover at ovenst ende kriterier er til stede i sagsmaterialet, og vurderer: Hvorvidt anbringelsesgrundlaget er tilstede i sagsmaterialet. Hvorvidt en mindre indgribende foranstaltning er tilstr kkelig til at imłdekomme barnets/ den unges behov. Hvorvidt der konkret skal arbejdes videre med alternativer til anbringelse p institution/ opholdssted herunder i familiepleje. At en anbringelse altid sker p baggrund af de g ldende kriterier. I den samlede visitering l gges v gt p det politisk vedtagne princip for, at en anbringelse/ foranstaltning som udgangspunkt foreg r i n rmiljłet. Andelen af nyanbragte unge rige p opholdssteder og dłgninstitutioner har ndret sig noget i perioden I 2007 blev 16 ud af 18 unge anbragt p opholdsted eller institution. I 2008 blev 8 ud af 11 unge anbragt p opholdsted eller institution. I 2009 (jan. - okt.) blev 14 ud af 20 unge anbragt p opholdsted eller institution. Fremover skal andelen af unge over 14 r der anbringes p opholdssted eller institution reduceres. Det vil bl.a. betyde at der er unge, som skal anbringes p et v relse/ en ungehybel 3

4 - 4 - i Randers kommune. Der vil v re unge, som skal blive i hjemmet med udvidet stłtte og der vil v re unge som skal anbringes i plejefamilie. Anbringelse af 16- rige og efterv rn Unge over 16 r anbringes fremover kun i situationer, hvor den unge har et s rligt behandlingsbehov eller hvor en forbliven i det eksisterende miljł udgłr en trussel for den unges sundhed og udvikling. I stedet for anbringelse iv rks ttes indsatser, der m lrettes den unges behov med s rlig fokus p overgangen til voksenlivet. Anbringelser ud over det 18. r bliver som hovedregel p samme baggrund heller ikke forl nget. Efterv rn ydes efter en konkret vurdering af den unges udviklingsmuligheder. Der kan for eksempel v re tale om en personlig r dgiver eller fast kontaktperson lige som der kan v re tale om etablering af en udslusning til v relse/ lejlighed i Randers kommune. Det betyder, at: Unge over 16 r kun anbringes, n r der er tale om ganske s rlige situationer, som ikke kan imłdekommes i de lokale forebyggende tilbud eller n r der er tale om misbrugsbehandling og kriminalitet, der har medfłrt dom/ungdomssanktion. Der s tidligt som muligt og senest ved det 16 r skal v re drłftelser med den unge og anbringelsesstedet om udslusning/afslutning af indsatsen. UU inddrages med henblik p at sikre den unge en ungdomsuddannelse. Der ydes efterv rn efter det mindst indgribende princip og efter en konkret individuel vurdering, og for at sikre en m lrettet indsats i forhold til uddannelse, arbejde og boligforhold. Jobcentret inddrages i sagsprocessen senest ved det 17 r, s ledes der ved det 18 r er taget stilling til den fremtidige forsłrgelse og stłtte. Andelen af nyanbragte unge over 16 r p opholdssteder og dłgninstitutioner er steget i perioden I 2007 blev 3 ud af 9 unge anbragt p opholds eller institution. I 2008 blev 5 ud af 11 unge anbragt p opholdsted eller institution. I 2009 (jan. - okt.) 6 ud af 10 unge anbragt p opholdsted eller institution. Fremover vil unge over 16 r ikke blive anbragt p opholdssteder eller dłgninstitutioner, med mindre der tale om ganske s rlige situationer, som ikke kan imłdekommes i de lokale forebyggende tilbud eller n r der er tale om misbrugsbehandling og kriminalitet, der har medfłrt dom/ungdomssanktion. Det betyder, af en betydelig andel af unge over 16 r, som ikke kan v re i hjemmet skal anbringes p v relse/ ungehybel med individuel visiteret stłtte fra bl.a. Ungebasen(aflłseren for Ungeteamet og gadeplansmedarbejderne). Grundig opfłlgning og fokus p hjemgivelse Det er helt afgłrende, at der sker en systematisk opfłlgning i alle anbringelsessager. Det er karakteren af den konkrete anbringelsessag, der er afgłrende for hvor ofte, der skal v re en opfłlgning. N r der p baggrund af opfłlgning bliver tale om hjemgivelse, udarbejder r dgiveren en plan for hjemgivelsen og evt. hvilke indsatser, der i den forbindelse skal iv rks ttes. Som udgangspunkt skal błrn og unge kun v re kortvarigt p institution. Det betyder, at der altid arbejdes p overgang til mindre indgribende anbringelse, n r et barn er p institution og ikke kan hjemgives, medmindre helt s rlige omst ndigheder hos barnet taler herfor. 4

5 - 5 - Det betyder, at vi skelner mellem tre typer anbringelser: 1) 2) 3) Kortvarige anbringelser op til et r, hvor der arbejdes p enten hjemgivelse eller mindre indgribende anbringelse/foranstaltning. L ngerevarende anbringelser, der str kker sig ud over 1 r og hvor der arbejdes p enten hjemgivelse, eller mindre indgribende anbringelse/foranstaltning. Langvarige anbringelser, hvor der ikke umiddelbart arbejdes p hjemgivelse, men m ske p mindre indgribende anbringelse/foranstaltning. Det betyder ogs, at: Ved l ngerevarende og langvarige anbringelser anvendes det lovgivningsm ssige minimumskrav for opfłlgning, Øn gang rligt, med mindre karakteren af den konkrete sag tilsiger en hyppigere opfłlgning. Ved de kortvarige anbringelser foretages opfłlgning minimum to gange rligt. Den systematiske opfłlgning og tilsynet med barnet/den unge tager udgangspunkt i m lene i handleplanen. Dette skal finde sted ved konkret samtale med barnet/den unge p anbringelsesstedet med inddragelse af for ldrene/familien. Der p baggrund af opfłlgningen altid sker en revurdering af handleplanen. Det konkret vurderes, om indsatsen skal ndres/ophłre. Der for at understłtte mulighederne for hjemgivelse af barnet/den unge, er fokus p for ldrenes muligheder for behandling/stłtte under en anbringelse og der udarbejdes handleplan herfor. Der stilles krav til anbringelsesstedet om at fremsende statusrapport senest 14 dage fłr opfłlgningsmłdet mellem anbringelsesstedet og r dgiver. Akutte anbringelser Akutte anbringelser skal s vidt muligt undg s. En akut anbringelse defineres som en situation, hvor der opst r en pludselig og alvorlig begivenhed, der kan true barnet/ den unges sundhed og udvikling, eller hvor den akutte situation indeb rer en risiko for andre personer. For at undg en akut anbringelse skal der, i forbindelse med de forebyggende indsatser, afd kkes og słges etableret et netv rk om barnet/ den unge. S fremt kommende for ldres omsorgskompetencer vurderes at v re utilstr kkelige, skal der iv rks ttes en undersłgelse, og der skal senest 2 m neder fłr forventet fłdsel udarbejdes en plan for indsatsen. S fremt akut anbringelse er en realitet, skal der etableres et t t samarbejde med det akutte anbringelsessted med henblik p afklaring af det videre forlłb og inden 3 uger efter en akut anbringelse tr ffes beslutning om det videre forlłb. En akut anbringelse finder som udgangspunkt sted i en af de kommunale plejefamilier, som er ansat til at modtage błrn/ unge i akutte situationer. Anbringelse i familie/ netv rk Der skal łget fokus p anbringelser i familien/ netv rket, og p at yde en s rlig vejledning og stłtte til disse familier. Familien/ netv rket skal have tilbud om lłbende supervision og mulighed for hurtig professionel hj lp. Anvendelse af plejefamilier 5

6 - 6 - N r en anbringelse ikke kan finde sted i familien/ netv rket bliver der som udgangspunkt tale om anbringelse i en plejefamilie. Da det forventes at de opgaver, som skal lłses i plejefamilierne bliver mere komplekse og kr vende, skal der ske en opprioritering og oprustning i forhold til uddannelse, professionel stłtte/ vejledning og tilstr kkelig supervision/ sparring. Plejefamilier aflłnnes i forhold til opgavernes omfang og behovet for, at plejefamilierne opgiver andet erhvervsarbejde, der tages udgangspunkt i KLs vejledning p omr det. Plejefamilierne ans ttes p kontrakt i forhold til den enkelte opgave. De fłrste 3 m neder er der et opsigelsesvarsel p 14 dage og herefter er der 1 m neds opsigelsesvarsel. Andelen af błrn/ unge anbragt i plejefamilier er steget minimalt i perioden fra (jan.- okt.). I 2007 var 108 ud af 229 błrn/ unge anbragt i en plejefamilie. I 2008 var 114 ud af 228 błrn / unge anbragt i en plejefamilie. I 2009 (jan. nov.) er 127 ud af 253 błrn/ unge anbragt i en plejefamilie. Fremover skal plejefamilieomr det styrkes idet der vil blive behov for flere familier, og opgaverne som skal lłse bliver mere komplekse. Bevilling af kontaktpersoner Da der er sket en stigning i udgifterne til kontaktpersoner, s ttes der fokus p omr det. Der bevilliges fremover som udgangspunkt max. 3 timers stłtte om ugen, og det er dokumenteret at barnets / den unges behov for stłtte ikke kan imłdekommes i familien / netv rket. Bevilliges en kontaktperson błr der i den periode bevillingen lłber, arbejdes med alternativer til ordningen i familien, s ledes foranstaltningen kan v re kortvarig. S fremt bevilling af kontaktperson indg r som led i alternativ til anbringelse, kan omfanget v re mere end 3 timer ugentligt. Kontaktpersoner anvendes, fremover n r der er tale om generel stłtte til den unge, n r der er behov for en mere intensiv indsats anvendes mentorer ( medarbejdere i Ungebasen). Sagsbehandler skal sikre at der bliver fulgt op p indsatsen, og kontaktpersonen skal lave status p : Antal kontakter personlig eller telefonisk Hvad er g et godt - mindre godt Hvad skal der til for at barnet/ den unge kan klare sig uden kontaktperson? Hvordan kan familien og andre udgłre netv rket Kontaktpersoner aflłnnes som udgangspunkt p grundlłn 20 svarende til 130 kt./t, s fremt de er uddannede p dagoger og p grundlłn 11 svarende til 112 kr./t, hvis de er uuddannede. Kontaktpersoner er timelłnnet og afleverer et timeskema, som danner grundlag for lłnudbetalingen. Hidtil er der bevilliget fra 6 til 30 timer om ugen, fremover vil udgangspunktet v re max. 3 timer stłtte om ugen. Udfłreromr det Dłgnfamilieundersłgelser/ behandlinger er meget indgribende foranstaltninger for barnet/den unge og samtidigt s rdeles dyre tilbud, hvorfor der skal tages initiativ til at anvende alternative 6

7 - 7 - tilbud internt i Randers kommune. Som udgangspunkt laves indsatsen i hjemmet og i samarbejde med Familiehuset. Skal der visiteres til eksternt tilbud skal der v rre et dokumenteret behov for et dłgnophold i forbindelse med undersłgelse eller behandling. Det betyder, at Familiehuset skal arbejde med tunge familiem ssige problemstillinger. Det betyder ogs at Familiehuset som udgangspunkt skal tage de opgaver der er, uanset sv rhedsgrad. Tilbud i n rmiljłet Som udgangspunkt tilstr bes, at dłgntilbud er tilg ngelige i n romr det. Det betyder, at: Der er gode muligheder for lokalt at tilbyde sammenh ngende og fleksible tilbud, som er tilpasset m lgruppernes behov. Dłgntilbud planl gges s dan, at błrnene og de unge i stłrst mulig omfang fortsat kan profitere af de generelle tilbud s som daginstitution eller skole Błrn, unge og deres familier kan f en relevant og helhedsorienteret hj lp i eller i n rheden af deres vante miljł med mindre der er forhold der begrunder, at hj lpen skal ydes uden for n rmiljłet. Tilbuddene skal tilrettel gges, s isolation i forhold til familie og netv rk undg s. Egne kommunale tilbud skal levere ydelser, der kan konkurrerer med priserne p eksterne tilbud. Afslutning De beskrevne initiativer og en opstramning i forhold til, at błrn og unge med s rlige behov skal hj lpes i n rmiljłet stiller store krav specielt til skoleomr det, da mange af de unge som anbringes udenfor kommunen har behov for s rlige skoletilbud. Det vil derfor v re nłdvendigt at nyt nke og videreudvikle de nuv rende skoletilbud. For de unge, som fremover skal bo p v relse/ ungehybler, er det nłdvendig at t nke forskellige former for fritidsaktiviteter ind i deres hverdagsliv, hvilket vil kr ve en ekstra indsats fra ungdomsskolerne og medarbejderne i Ungebasen. B de dag- og dłgntilbuddene i Błrn og familieafdelingen skal tilpasses s opgaver, som skal lłses intern i Randers kommune. de matcher de nye For ldrene og de unge vil opleve en ndring i serviceniveauet, da et łnske om anbringelse ikke vil blive imłdekommet uden der er et specifikt behandlingsbehov, som kun kan lłses af den p t nkte institution. De p t nkte initiativer vil ogs blive oplevet som v sentlige servicereduktioner af sagsbehandlerne og de samarbejdspartnere som er involveret i błrnene og de unge. Sagsbehandlerne vil opleve de nye kriterier for sagsbehandlingen som ekstra arbejde, da det altid vil v re mere ressourcekr vende at have błrnene/ de unge anbragt i mindre indgribende foranstaltninger og i n rmiljłet. Der skal eks. v re en meget t t kontakt med de unge, som ikke bor i et dłgntilbud hvor der er personale til r dighed hele dłgnet. Der skal v re et meget t t samarbejde med de lokale skoler, for at f skolegangen til at fungere, for unge som ellers typisk ville g p en intern skole i en dłgninstitution. Skolerne vil opleve, at det ikke l ngere kan lade sig głre at f et barn anbragt p grund af problemer i skolen. Fremover skal der findes skoletilbud i Randers kommune. UU vil opleve et łget pres i forhold til, at unge med s rlige behov ogs skal sikres en 7

8 - 8 - ungdomsuddannelse. Der vil blive et łget behov for alternative tilbud til unge som ikke kan fłlge en ungdomsuddannelse. For at overholde budgettet og de vedtagne besparelser i 2010, er alle anbringelsessager gennemg et med henblik p at ndre nuv rende foranstaltninger til mindre indgribende foranstaltninger. Ved gennemgangen har der v ret fokus p de unge som er over 14 r, og i adskillige af sagerne er der peget p ndring af nuv rende foranstaltninger til mindre indgribende foranstaltninger. For at en foranstaltning kan ndres, skal sagen drłftes med den unge og for ldrene, og der skal laves en ny handleplan. Hvis den unge og for ldrene ikke er enige i den p t nkte ndring, har de en klageret der giver mulighed for at f sagen bedłmt ved N vnet. Klage proceduren er p nuv rende tidspunkt meget langvarig, da der er op til rs ventetid p en afgłrelse, og en klage vil have ops ttende virkning. Der er s ledes forskellige vilk r at tage hensyn til i sagsbehandlingen, vilk r som kan forsinke eller forhindre ndringer i foranstaltningerne. 8