BØRN & UNGE HÅNDBOGEN 2008

Transkript

1

2 BØRN & UNGE HÅNDBOGEN 2008

3 Erik Jappe Børn & Unge Håndbogen 2008 Servicelovens regler om børn og unge 10. reviderede udgave Frydenlund

4 Børn & Unge Håndbogen udgave, 1. oplag, 2007 Frydenlund og Erik Jappe ISBN: ISSN: Tryk: Frydenlund Omslag: Claus Nielsen Af samme forfatter: 1) Skal vi aftale fælles forældremyndighed? 2. udg., Frydenlund. 2) Forældrenes bog. 1. udg., Frydenlund. 3) Forældrenes bog om børn og unge. 1. udg., Frydenlund. 4) Socialoversigten udg., Frydenlund. 5) Viden om: Thailand. 1. udg., Forlaget Kolibri. 6) Kærlighedens mange ansigter. 1. udg., Forlaget Kolibri. 7) Viden om: Filippinerne. 1. udg., Forlaget Kolibri. 8) Lovindsigt: Enkeltudgifter - aktivlovens udg Frydenlund. 9) Indsigt: Forældremyndighed og samvær. 3. udg., Frydenlund. 10) Indsigt: Indgreb mod småbørn. 1. udg., Frydenlund. 11) Frydenlunds Lovserie: Aktivloven. 2. udg., Frydenlund. 12) Frydenlunds Lovserie: Serviceloven. 1. udg., Frydenlund. 13) Frydenlunds Lovserie: Retssikkerhedsloven. 1. udg., Frydenlund. 14) Håndbog for pædagogstuderende. 7. udg Frydenlund. 15) Indsigt: Børne- og ungdomskriminalitet. 4. udg Frydenlund. 16) Indsigt: Tvangsfjernelse. 2. udg Frydenlund. 17) Pædagogisk Lovsamling 2007/ udg Frydenlund. 18) Kontanthjælpshåndbogen udg., Frydenlund. Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Enhver anden udnyttelse er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser. Frydenlund Hyskenstræde sal 1207 København K. Tlf Fax frydenlund@frydenlund.dk

5 Indhold Sådan er bogen bygget op (plus oversigt)...10 Indledning...13 Generelt om børn og unge-bestemmelserne...15 Kontinuitetsbegrebet...20 Kap. 1 Forvaltningen og borgeren Kommunalbestyrelsen, regionsrådet og Tilbudsportal Børn og unge-udvalget Klage : Det sociale nævn : Ankestyrelsen : Beføjelser uden klage Klage til Ankestyrelsen i 74-sager Domstolsprøvelse Advokatbistand Aktindsigt og partshøring i 72-sager Bistand fra politiet Børn er også borgere Fælles forældremyndighed Selvstændig handlekommune for anbragte børn Fælles social vagtordning Indhold og udførelse af støtte over for børn og familier med særlige behov Systematisk inddragelse af familie og netværk...79 Kap. 2 Underretningspligt, oplysningspligt og straffebestemmelser Underretningspligt Oplysningspligt Når kommunen har modtaget en underretning Straffebestemmelser...87 Kap. 3 Rådgivning m.v. og tværfaglig gruppe Rådgivning Rådgivning, undersøgelse og behandling

6 3.3. Tværfaglig gruppe...94 Kap. 4 Undersøgelser af barnets forhold Med samtykke Uden samtykke Lægelig undersøgelse og behandling uden samtykke Kap. 5 Afgørelse om foranstaltninger efter Betingelser Samtykke Afgørelse uden samtykke om foranstaltninger i hjemmet for barnet/familien Kap. 6 Hjælpeforanstaltninger efter 52 og 54 og forældrepålæg Konsulentbistand og henvisning til dagtilbud Støtte i hjemmet Familiebehandling Familiebehandling ved døgnophold Aflastningsophold Personlig rådgiver Fast kontaktperson Anbringelse uden for eget hjem Praktiktilbud Anden hjælp Økonomisk støtte efter 52, stk Særlig økonomisk støtte efter 52, stk Støtteperson og koordinator : Støtteperson ved anbringelse : Koordinator (ungdomssanktion) - 54 a Den nænsomme anbringelse Ydelser under døgnophold Forældrepålæg Kap. 7 Tvangsanbringelse Betingelser Anvendelse af tvangsbestemmelserne - uanset samtykke Særligt om unge, der er fyldt 15 år

7 7.4. Krav til indstillingen i 58-sager Opretholdelse af anbringelse Tvangstilbageholdelse Krav til indstillingen i 60-sager Kap. 8 Foreløbige afgørelser Kap. 9 Handleplaner og valg af opholdssted Handleplan - unge stofmisbrugere Handleplan og støtteplan til forældrene ved anbringelse Handleplaner for unge under 18 år, der har begået voldskriminalitet eller anden alvorlig kriminalitet Handleplanens indhold og opbygning Valg af opholdssted og skolegang Kap. 10 Formidlet døgnophold i plejefamilier og opholdssteder m.v Plejefamilier og opholdssteder m.v Godkendelse og tilsyn Betaling m.v Kap. 11 Døgninstitutioner for børn og unge Kap. 12 Tilsyn og opfølgning m.v Tilsyn Beslutninger under barnets ophold uden for hjemmet Opfølgning Kap. 13 Samvær og kontakt Ret til samvær og kontakt Overvåget samvær og afbrydelse af samvær og kontakt Klageadgang Kap. 14 Magtanvendelse, brevkontrol m.v Sikret afdeling Undersøgelse af barnets/den unges effekter Brev- og telefonkontrol Varetægtsfængslede unge anbragt i sikrede 7

8 afdelinger Særligt sikrede afdelinger Kap. 15 Ophør af foranstaltninger Kap. 16 Foranstaltninger for unge over 18 år Tilbud til unge fra 18 til 22 år Aktivlovens og servicelovens almindelige tilbud Kap. 17 Privat familiepleje og døgnplejehjem Kap. 18 Adoption uden samtykke Kap. 19 Forsøgsordninger Kap. 20 Finansiering og refusion Bilag I: Oversigt over hjælpeforanstaltninger m.v. uden samtykke Bilag II: Børn og unge-statistik Bilag III: Serviceloven (uddrag) Bilag IV: Retssikkerhedsloven Bilag V: Bilag VI: Bilag VII: Bkg. om betaling for ophold i anbringelsessteder for børn og unge under 18 år samt for døgnophold og udslusningsophold for unge i alderen 18 til og med 22 år (nr. 610 af ) Bkg. af forretningsorden for børn og unge-udvalgene (nr. 613 af ) Bkg. om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet (nr af )..386 Bilag VIII: Vederlag/satser (taksttabel for år 2007)

9 Børn og unge-organisationer m.v Anvendt lovmateriale m.v Principafgørelser Lovregister Stikordsregister Anvendte forkortelser i bogen: SEL = Lov om social service RTL = Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område Er der ikke anført nogen forkortelse foran en, kan du gå ud fra, at det er en i serviceloven. 9

10 Sådan er bogen bygget op Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Kapitel 7: Kapitel 8: Kapitel 9: Her beskrives en række forhold vedrørende forvaltningen og borgeren. Bl.a. kan du læse om børn og unge-udvalgets sammensætning og kompetence. Der gøres her rede for lovens regler om underretningspligt og oplysningspligt. Servicelovens straffebestemmelser er også kort omtalt her. Kapitlet indeholder en omtale af mulighederne for at få rådgivning og vejledning. De amtskommunale rådgivningscentre omtales også. I en række situationer kan kommunen foranstalte, at der bliver foretaget undersøgelser vedrørende et barns forhold. Herom kan du læse i dette kapitel, der vedrører undersøgelser, som kan iværksættes med samtykke eller uden samtykke fra de berørte parter. Her omtales betingelserne for, at kommunen kan træffe afgørelse om foranstaltninger, herunder om samtykke hertil fra de berørte parter. Det omtales også, hvilke foranstaltninger i hjemmet der kan iværksættes uden samtykke. De enkelte foranstaltningstyper, der kan iværksættes efter børn og unge-reglerne, omtales i dette kapitel. ligesom reglerne om forældrepålæg er omtalt her. Her kan du læse om betingelserne for, hvornår der kan ske tvangsfjernelse af et barn og om, hvilke krav der stilles til indstillingen om tvangsfjernelse. I nogle akutte tilfælde kan det være nødvendigt at træffe en foreløbig afgørelse, f.eks. om anbringelse af et barn uden for eget hjem. Det kan du læse om i dette kapitel. Der gøres her rede for handleplaner i forbindelse med indsatsen over for børn og unge. 10

11 Kapitel 10: Kapitel 11: Kapitel 12: Kapitel 13: Kapitel 14: Kapitel 15: Kapitel 16: Kapitel 17: Kapitel 18: Kapitel 19: Kapitel 20: Kapitlet om døgnophold fortæller om forskellige typer opholdssteder, om godkendelse af disse samt om betaling m.v. Her finder du en kort omtale af forskellige typer døgninstitutioner, hvor børn kan anbringes. Her omtales reglerne for tilsyn med børn og unge, der er anbragt uden for eget hjem. Ligeledes omtales reglerne for ændring af opholdssted, opfølgning m.v. Retten til samvær og kontakt beskrives her. Endvidere kan du læse om, hvornår der kan ske begrænsning og afbrydelse af samværet og kontakten mellem barnet og forældrene. Kapitlet om magtanvendelse orienterer om reglerne for bl.a. brev- og telefonkontrol i forhold til børn og unge, der er anbragt på døgninstitutioner og i sikrede afdelinger. Her kan du læse om, hvornår foranstaltninger skal ophøre. Bl.a. omtales det, hvornår der kan ske hjemgivelse af et barn anbragt uden for eget hjem. I nogle tilfælde kan der tilbydes unge over 18 år støtte efter børn og unge-reglerne. Det kan du læse om i dette kapitel. Til familier, der ønsker at få et barn i privat familiepleje, skal der udstedes en plejetilladelse. Herom kan du læse i dette kapitel, hvor du også kan finde en kort omtale af private døgnplejehjem. Her gøres der rede for, hvordan reglerne ser ud for adoption uden samtykke. Dette kapitel fortæller om mulighederne for at iværksætte forsøgsordninger og etablere nye/alternative institutionsformer. Kommunal finansiering, takster og refusion. Læs herom i dette kapitel. 11

12 Oversigt: Underretningspligt Rådgivning og vejledning Oplysningspligt Opsøgende arbejde 153 (kap s. 80) 11 (kap s. 90) 154 (kap s. 83) Kommunalbestyrelsens opgave RTL SEL 146 (kap s. 26) Indhentelse af oplysninger RTL 11 a-11 c (kap s. 97) Undersøgelse med samtykke- /begrundet stillingtagen Undersøgelser uden samtykke Lægelig undersøgelse og behandling uden samtykke 50 (kap s. 97) 51 (kap s. 107) 63 (kap s. 110) Hjælpeforanstaltninger (Handleplan: SEL se kap s. 187) Med samtykke - 52 (kap s. 113) Uden samtykke - 58 (kap s. 156) I hjemmet Anbringelse Anbringelse I hjemmet 52, stk. 3 (kap. 6 s. 121) 52, stk. 3, nr. 8 (kap. 6 s. 121) 52, stk. 3, nr. 8 (kap. 6 s. 121) Handleplan ved anbringelse 140 (kap s. 189) 56 (kap s. 119) Valg af opholdssted Støtteperson ved anb. 69 (kap s. 197) 54 (kap s. 141) Tilsyn Opfølgning Samvær og kontakt 148 (kap s. 220) 70 (kap s. 231) 71 (kap. 13 s. 236) Magtanvendelse 123 (kap. 14 s. 253) Ophør af foranstaltninger Tvangstilbageholdelse 68 (kap. 15 s. 273) 60 (kap s. 175) 12

13 Indledning Denne 10. udgave af håndbogen er opdateret med alle relevante ændringer i bekendtgørelser og love m.v. Der er bl.a. sket disse ændringer af betydning for bogens emneområde: Forbedret indsats for udsatte børn og unge samt tilbageholdelse af gravide stofmisbrugere i behandling m.v. (Lov nr. 542 af ). Styrkelse af ungdomssanktionen og undersøgelse af person og opholdsrum på sikrede institutioner (Lov nr. 545 af ). Hertil kommer, at nye bekendtgørelser, vejledninger, SM-afgørelser og takster, der er udsendt, siden bogen sidst udkom i 2006, er indarbejdet i bogen. Igennem de sidste mange år har diskussionen bølget frem og tilbage - blev der taget for store hensyn til forældrenes rettigheder på bekostning af, hvad der er bedst for barnet? Samtidig har der været sat fokus på den konkrete indsats og de milliarder af kroner, der bruges inden for området. Får samfundet noget igen for de brugte kroner - lykkes indsatsen. Tvivlen nager, og rapport på rapport har stillet spørgsmål til, om der gøres et ordentligt stykke arbejde inden for børn og unge-området. Siden 1980'erne har den ene reform afløst den anden, uden at problemerne tilsyneladende for alvor er blevet løst. Her skal kort nævnes de største reformer siden da: 1993: I 1990 kom Betænkning nr om de retlige rammer for indsatsen over for børn og unge fra Graversen-udvalget, som blev udvalgets mere populære navn (formand for udvalget var nu afdøde professor Jørgen Graversen, Århus Universitet). Med udgangspunkt i betænkning nr fremsatte daværende socialminister Else Winther Andersen den 29. januar 1992 et lovforslag (L 214) om ændring af reglerne om foranstaltninger for børn og unge, herunder reglerne om tvangsmæssig gennemførelse af foranstaltninger. Det omfattende lovforslag (inklusive et antal begrænsede ændringsforslag) blev vedtaget af et bredt flertal i Folketinget den 19. juni 1992 til ikrafttræden den 1. januar Intentionerne med den ny børn og unge-lovgivning var ifølge flertallet i Folketinget at højne kvaliteten af den hjælp, der tilbydes en familie med vanskeligheder, og at gøre reglerne på børn og unge-området så klare og gennemskuelige som muligt. 13

14 2001: Den 26. maj 2000 vedtog Folketinget efter en langvarig og meget grundig behandling lovforslag L 232, der i et vist omfang flyttede nogle grænser for, hvornår samfundet kan gribe ind. Formålet med lovændringerne var at sikre, at støtte til børn og unge med særlige behov ydes til barnets bedste og at understrege betydningen af en tidlig indsats og af stabile anbringelsesforløb : Anbringelsesreformen trådte i kraft pr efter et langt forarbejde. Baggrunden for reformen var, at forskning og evalueringer i de senere år gang på gang har konkluderet, at kvaliteten i indsatsen for udsatte børn er for dårlig. Det er målsætningen med reformen, at de anbragte børn skal have samme muligheder som andre børn for uddannelse, arbejde og familieliv. En anbringelse uden for hjemmet skal andet og mere end fjerne barnet fra en uacceptabel situation i hjemmet. Anbringelsen skal også bidrage positivt til at hjælpe barnet videre. Det afgørende pejlemærke for reformen er således barnets bedste. Der skete en række opstramninger af regelsættet plus enkelte nye tiltag bl.a. præcisering af kravene til undersøgelse af barnets forhold, større inddragelse af barnet, inddragelse af familie og netværk, handleplaner i alle sager om særlig støtte, netværksanbringelser og mere fokus på anbragte børns skolegang. 2005: Betænkning nr om retssikkerhed i anbringelsessager blev offentliggjort (dec. 2005). I 2004 blev der indgået forlig om en anbringelsesreform. Som led i forliget skulle der iværksættes et udredningsarbejde om spørgsmålet om forældrenes retssikkerhed over for børnenes. Partierne bag anbringelsesreformen var enige om, at barnets bedste er det afgørende mål, og at kontinuitet i høj grad er til barnets bedste. Udvalget stillede i betænkningen bl.a. forslag om ændring af reglerne om anbringelse af børn og unge og reglerne om adgangen til tvangsadoption. Flere længerevarende anbringelser for børn under 1 år, flere muligheder for tvangsadoption, flere muligheder for at opretholde en anbringelse, når barnet er blevet stærkt knyttet til anbringelsesstedet, og der skal åbnes op for for såkaldte åbne adoptioner, hvilket vil sige adoptioner, hvor båndene mellem de biologiske forældre og barnet eller den unge ikke afbrydes totalt. 14

15 Generelt om børn og unge-bestemmelserne Indledningsvis vil jeg opholde mig lidt ved servicelovens generelle formålsbestemmelse ( 1). Efterfølgende vil jeg se på samme lovs første generelle bestemmelse om børn og unge ( 19). Endelig vil jeg slutte dette kapitel med en omtale af formålsbestemmelsen for den indsats, der skal ydes i forhold til børn og unge med særlige behov ( 46). O Formål SEL 1. Formålet med denne lov er 1) at tilbyde rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer, 2) at tilbyde en række almene serviceydelser, der også kan have et forebyggende sigte, og 3) at tilgodese behov, der følger af nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer. Stk. 2. Formålet med hjælpen efter denne lov er at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Stk. 3. Hjælpen efter denne lov bygger på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie. Hjælpen tilrettelægges ud fra den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. Serviceloven opererer med en indsats på 3 niveauer:! Niveau 1 drejer sig om rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer. Indsatsen rettes mod alle landets borgere.! Niveau 2 vedrører generelle serviceydelser såsom daginstitutioner, dagpleje, forskellige ældretilbud m.v. De generelle serviceydelser har også et forebyggende sigte.! Niveau 3 tager sigte på at tilgodese konkrete behov, som er affødt af særlige problemer hos den enkelte. Denne håndbog fokuserer på børn og unge med særlige behov, dvs. primært niveau 3. Hjælpen til disse børn og deres familier har som mål at fremme den enkeltes mulighed for at klare sig selv eller at lette den daglige tilværelse og forbedre livskvaliteten. Hjælpen, der skal bygge på den enkeltes ansvar for sig selv og sin familie, må tilrettelægges ud fra 15

16 den enkelte persons behov og forudsætninger og i samarbejde med den enkelte. O Generel bestemmelse SEL 19. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den indsats, der iværksættes efter denne lov over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte, sættes i sammenhæng med den indsats, der iværksættes over for de samme børn og unge efter anden lovgivning. Målet for indsatsen over for børn og unge er principielt det samme, uanset om barnets eller den unges behov er af generel eller særlig karakter. Den særlige indsats over for børn og unge med et særligt behov for støtte skal ses i tæt sammenhæng med og bygge på de generelle tilbud. Bestemmelsen lægger således op til, at det i forbindelse med iværksættelse af hjælpeforanstaltninger vurderes, i hvilken udstrækning f.eks. barnets daginstitution kan inddrages både før, under og efter iværksættelsen af en særlig støtte. Det sociale arbejde skal udføres i samarbejde med forældrene, og det skal ske på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Kommunen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Intentionen er at øge fokus på den rolle, som f.eks. dagtilbud og skole spiller i den tidlige indsats, samt sikre sammenhængen mellem normalsystemet og den særlige sociale indsats over for de udsatte børn og unge. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og offentliggøres. 16