Sandefjords Svovlbad.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sandefjords Svovlbad."

Transkript

1 Sandefjord. Kjobstaden Saudefjord har omtr. 2b00 Inrlbyggere og ligger i en af det sydlige Norges snrukkeste Egne, i Jarts_ bergs og Laurvigs Amt, under bg 0 8, nordlig Bredde, ved llunden af' Sandefiordsfjorden, sorn lsber i omtrent 1l Km.s Lrengde, paa begge Sider begrrcndset af Fjelde, lige {ra det aabne Hav inc. til [3yen. paa Vestsitlen af FJorden ligger Vigsfjord, lidt vestligere Laurvigsfiord og endnu nog-et lrenger mod. Vest passel'er man Fredriksvrern og dernrest Langesund, der danner Indlobet til Skiensfiord. ved hvis Bund ligger Byen Skien, hvorfra Veien gaar til det naturskjonne Telemarken. Ast fur Sandedortl strakker sig Midtfjord, Lahellefjord, Tonsbelgfjord, som fsrer ind til tlel gamle bistorisk bekjendte Tonsberg og Christianiafjord. Sandefjord er en smuk liden By, med brede Gader og pyntelige smaa Trahuse, omgivne med Haver og Anlag-. I Byen findes udnrrerkede Logier samt flere Hoteller og Restanrationer. Omegnen udmmrker sig smrlig ved sin yn.-. tligt vexlende Natur, sin rige Flora, flere anseelige t ieide nred de herligste Udsigter over Land og Hav, samt for_ skjellige Oldtidsminder; lige ved Byen udgroves i 1gg0 det verdensberomte,vikingeskib4. Der er rig Anledning til Seilads samt til Jagt og Fiskeri. Fra Byen forer til alle Kanter de ypperligste Landeveie, og ved Dampskibsfart og Jernbane staar Stedet daglig i livlig Rapport med Udenverdenen. Man kommer med Jernbanen paa? Timer til Skien og ligesaa paa omtr. 4 Timer til Kristiania. Vresentlig bekjendt er Byen som Badested og blandt de af Kur-

2 4 gjresterne mest yndede Udflugtstedel i Ome6;nen kan navnes: Kamfjordvarden, Mokollen, Huvikeu, Hap;a, Vindaleu, Jettegryderne - ude i Fjorden, og ved H,fertnres - Stub, Randviken, Sorbyoelne og den fiskerige Gogsjo. Sandefjords Badeanstalt. Badeanstalten har, som bekjendt, siden l8t6undergaaet en total Restauration. Varrnbadehuset for Svovlbadene er ombygget og omhyggelig indrettet med lune, kom{brtable Baderum, hvis Antal iaar ytlerligere lbroges som Folge af den stigende Frekvents. Ssbadanstalten er bygget tranyt med lukkede og aabne flaclerum samt Svsmmebasin. Societets- og Restaurationslokalerne, hvoriblandt ny Kursal med Theater, ny tidsmmssig Spisesal etc., er beliggende i et smukt Parkanlreg og omgives i umiddelbar Narhed af Logierne i Byens private Huse. Sandefjords Svovlbad. Eller Prol'essor Adolph Btreckers Analyse indeholder Sandefjords Svovlvand paa 1000 Vegtdele Mineralvand 21,8187 faste Bestanddele, nemlig: Chlornatriuur Chlormagnesium. Brommagnesium Svovlsur Kali Svovlsur Kalk Kulsur Magnesia Kulsur Kalk Kulsurt Jernoxydnl. Kulsurt Manganoxydul Lerjord. Kieselsyre. Olganisk Materie 16, ,2149 0,0639 0,5282 0,5821 0,6914 0,5446 0,0466 0,0080 0,0068 0,0274 0,2271

3 Volum Vand indeholder ved Normalbarometerstand og ved Kildens Temperatur, 10,8 Celsius, 1 Volum fri Kulsyre og af Svovlvandstofgas 12,017 Volum. Sandefjordskilderne horer altsaa blandt de naturlige Mineralvande til Gruppen Svovlkogsaltvancle og lrar paa Grund af sin betydelige Indflydelse paa Stofskiftet og den deraf folgende oplosende og fordelende Virkning paa Organismen sin stsrste Rakkevidde paa Rheumatismens og Skrofulosens Gebet og fremdeles i alle Sygdomme, der er forbundne med sygelige Afsmtninger, udvendig eller i forskjellige indvendige Organer, som Folge af Betrendelse eller en generet Blodcirkulation. Derbos kommer Svovlvirknin_ gen i Betragtning ligeoverlbr Hudsygdomme og den kroniske Katarrh, navnlig i Respirationsveiene. Rheumatismus. Den overveiende stolre Part af Behgget ved Sande_ liords Bad leverer hidindtil de rheumatiske patienter, som stadig for hvert Aar i stsrre og storre Mrengde lrekventerer Badet, og hvad specielt angaar Behandlingen af de artritiske og rheumatiske Sygdomme, da foregaar den saa_ ledes med Hensyn til Brugen af Badene, at man begynder i Regelen med en Temperatur i Karret af Bb ell. ao Gra_ d9r C., hvorpaa folger en motlereret Af kjoling ved lljalp af Dusch, 2--3 Grader nnder Badevandets Temperatur, og tlerefter en kortere Styrt, som atter, efter Omstandighederne-, er 3-4 Grader koldere end Duschen. I enkelte Tilfakle kommer ikke engang Styrten til Anvendelse i Begyndelsen af Kuren. Det er denne varmere Badning uden strax paa_ folgende voldsom Af kjoling, jeg ved Behandlingen af disse Syge tilskriver en vasentlig og f'undamental tsetydning. Bermed fortfarer man saalange den vmrste Smertel.uldheh og Stivhed er tilstede, bvorefter man, idet Temperaturen i Karret i Regelen beholdes uforandret, ligesaa i Duscben,

4 6 med Folsigtighed gradvis gaar nedover med Styrtens Temperatur, med 5-8 Dages Mellemrum, e{'ter Omstandighe_ derne. At i Regelen de almindelige bekjendte procedurer foretages unt'ler Badniugen nred Ris, Borste, Indgnidning af varm Gytje og universal Massage, er en Selvf'slge, ligesom efter fuldeudt Badning bver Dag enkelte Lenmer eller hele Legemet, paa de gamle Grmkeres og Romeles Vis, indgnides med Provenceolie, hvilket gjor Legemet mygt og bekvemt, frembringer en behagelig Fornenrnrelse af Lethed samt sikrel Patienten mod Forkjolelse. Det anbefales de Syge at ligge paa uldne Tapper, og. imod Aftenen opyarures, i Tilfrelde, deres Senge ved Hialp af Varmekrukker. Paa denne Maade v&rger vi stadig de nrevnte Syge, isrerdelesbed i Begyndelsen af Kuren, imod en pludselig strerkere Af kf oling ved betydelige Temperatursprang under Badet, og forst imod Slutningen af Kuren er man efterhaanden kommen ned til de lavere Grader i Styrten, men dog sjelden ander Grader C. Ligesaa advares enhver rheumatisk Kurgjrest ved Afreiseu imod at indlade sig paa kolde Bade, kold A{rivning eller kold Styrt efter H.iem. komsten, da det er min bestemte Formening, saalangt miu Erfaring strrekker, at intet mere tjener til at vedligeholde de rheumatiske Lidelser, end netop stmrk Af kjoling af Huden, selv om der fremkaldes Reaktion bagefter, hvilket forresten er usikkert i lljemmet, hvor en opovet og paalidelig Badebetfening vel vanskelig under alle Forhold er at beregne. Dette skal varc sagt med al Respekt forovrigt {br den af hrerdende Behandling, som ellers i saa mange Tilfrelde kan vrere paa sin Plads. Foruden Badene anveodes ogsaa i Regelen daglige Kataplasmer af varrn Gytje paa de vrerst afficerede Deie. Applikationen foregaar paa Gytjestuerne - sarskildt indrettede Lokaler med afdelte Rum -, som er fuldkommen trakfri og forsynede med udmarket Ventilation, og hvor Patienterne gjerue henligger 1 Time daglig, umiddelbar f'sr Badet. I mange Aar har jeg ved Behandlingen af rheu-

5 7 matiske Ledaffektioner, kroniske Exsudater af anden Aarsag, Lymfomer og andre Svulster forsogsvis anveuclt Vaskninller af det syge Parti med en almindelig Oplosning ai Jodkalium ved Applikationen af Gytjeomslagei og ligesaa oversprengt selve Omslaget med den samme Oplosning, udeu at ieg deraf har seet stsr.re eller raskere VirkninE end af Gytjen alene, og nogen Opsugnir.;g af' Jodsalteni gjennem lluden havde jeg formentlig ogsaa kunnet udelukke paa Forhaand I saaofte derfbr Brugen af Jodmidler har vreret iudiceret ved Siden af den o"rig. Bebantlling, har ieg sener.e forordnet dem i de gamle, sikr.e Doser ind_ vendig. Et margtigt Kurmiddel, som der.hos ofte hommer til Anvendelse i Sandeljord ved Bebandlinsen af arthritrske og rheumatiske Patienter, er Slambadene- - en lllanding af' prmpareret Gytie og Svovlvand, af Konsistensom en tynd Glod, Slambadene horer til vor.e mest her.oiske Kur_ midler og maa anvendes med stor Varsomhed og Kritik, navnlig med llensyn til tilstedevaiende Abnormitetaf Hjer_ tet eller hos store, robuste Individer med Tilbsieriched tit Lunge- eller Hjernekongestioner. Et eodt Middei til at forebygge disse sidste uuder Ophoklet i Badet er imidlertid Applikationen af kold Gytje paa Hoverlet. Slambadenes al_ nindelige Tenrperatur er 38 Gr. C., stigende gratlvis til Gr., og anvendes med Minuttersbphold i Ba. det, hvorefter Patienten gaar over i et Skylle'bacl, som i Regelen holder 3-4 Grader under Slambailets Temperatur. Almindelig anvendes de i 2-3 Repriser, i B_6 puu liouo_ den 1'olgende Dage, saaledes at der stadig tages Heusyu til Patientens Krref'ter og me.e eiler mindre verbefindenhe under tsrugen af samme. Naar Slambadene afnoeen Grund maa suspenderes, benyttes de almindelige Svovlbade inridlertid, naar ikke lirldstrentlig Afholdelse fra al Badning en Dags Tid ansees nodvendig. Efter Slambadet fblfsier patienten sig, ifort Vinterhabit, suarest muligt - naar ikke et Ophold i den varme Korridor paa Grund af. Veirliget ansees nodventiigt - til sit Hjem, hvor han paa sin Seng

6 8 afventer Svedningen, og holder sig da flere Timer hjemne, eller efter Omstrendighederne Resten af Dagen. Sandefjordsgytjen, tler navnlig er rig paa organieke Stoffe - paa 1000 Dele Gytje 99,2 (Strecker) - er i de senere Aar gjort yderligere virksom ved lengere Tide Behandling i Forveien i en dyb, omhyggelig isoleret og overtakket Cisterne, ved Overpumpuing og idelig Omblanding. metl Svovlvand fra en af yore starkeste Svovlkilder. Dette er den saahaldte prreparerede Gytje, der benyttes til Slambadene, foruden til Indgnidning, Omslag og sonr Tileatning til Svovlbadene. Den indvendige Brug af Svovlvandet som Kurmiddel tillmgger jeg entlelig en stor og vresentlig Betydning, idet jeg tilskriver Syovlvandet en serlig og virksom Indflydelse paa saavel den artbritiske som rheumatiske Diathese, og,en lang Erfaring peger i den bestemte Retning, at Patienter, som samtidig vil finde sig i en gjennernfort methodisk Brondkur, baade' sikrere og i kortere Tid opnaar Helbredelse. Det er en bekiendt Sag med flelsyn til de kroniske Sygdommes Forekomst, at Rheumatikernes Antal i Verden er legio, og at de Midler, som aubel'ales dem til Helbredelse, i Regelen er ligesaa frugteslose som madge. F.orkjolelse regnes som en vresentlig Aarsag til Sygdommen og navnlig stadigt Ophold i kolde, fugtige, trakl'ulde Boliger, og det er altsaa ikke at undres over, at ogsaa vi, i vort kjere Norge, bar faat vor Rem af Huden. At den kronis\e Rheumatisme spiller en stor og udbredt Rolle i vort Land, er ogsaa noksom bekjendt; i de aarlige Indberetninger til Medicinalstyrelsen danner den stadig en af de sterkeet reprresenterede Sygdomsgrupper, og fra flere Distrikter berettes, at kun faa voxne Inriivider kan siges fri Ibr samme, eller at man sjelden vil finde et Menneske over 30 Aar, uden at han plages af rheumatiske Lidelser. Dette maa synes baade rimeligt og naturligt, naar man betanker Landets Beliggenhed og veirbaarde 4arakter., i Forbindelse

7 I med Vilkaar og Leves*t i de lavere Lag af Samf'undet; Forkjolelse efter anstrrengende Stlabadser og forskjellige Slags Ondtliden paa Fjeld og Fjord er olte daglig Kost, medens smal Kost lbrresten, byppis Mangel paa ulden Beklmdning narnest Legemet, Uveir og strerke Temperatursplang i den nrevote Henseende danner magtige Faktorer. At uldne Underklader breres af de frerreste, er tlesvrerre altfor vist, og yar der ikke Tale om en saa kostbar Vare, hvormed den fattigere Del af Befolkningen vanskelig kan bolde sig stadig, kunde man otrske lialfakl Uldtroien paabud t ved Lov. i Lighed med Vaccinationen og andre For- {oininger i den offentlige Sundbedspleies Tjeneste. Megen Sygeligbed, navnlig rheumatiske Tilfrelde og Brystsygdomme o i rxegen Nod vilde derved lbrebygges. Uld paa Krop. pen fra Barn af og Gymnastik paa Skolerne kunde trygt regnes blandt Samlundets Stotter'. Som nrevnt og som Sygdomsstatistiken gjentagende viser, er det Rheumatismen, som i overveiende Grad leverer' -Ilovedkontingenten af Kurgjaster ved vort Batl, og endda er det, beklageligt nok, kun en ringe Broktlel af de lidendes Mangfoldighed, som fbrstaar at benytte eller laar Anledning til at underkaste sig en nethodisk giennemfort Kurbehandling, der gjennemgaaende l'srer til Seier selv over de graveste Former af denne pinelulde, olte livsvarige Sygdom. I de lbrssmte og invetererede Tilfrelde konmer vore kraftige Slambade, som er etrestaa nde i vort Land, i serlig Betragtning, nen om Betimeligbeden og Nytten af tidligst muligt at komure under kurmrssig Bebandling vil fbrovrigt den Syge hr,s sn5t.r k1'ndig og erl'aren imge kulne hente fuld Oplysning og Veiledning. A, F., Skibskaptein, 44 Aat gamxrel, blev angreben Hssten 1879 paa Reisen, af akutrheumatisme, kom ilard ifrankrige, behandledes i langere Tid af franske Lieger merl Salicyl i stor- lvlaeng{e., }om syg hjem og tilbragte nu, stiv og smertefuld, lange 6t/z lvlaaned i sin Seng. Han var i rlen Grad liilentle, at hans Lage var i Uvishecl, om han i sin hjrelpelose Tilstand kunde udsattes for Besvarlighederne af T"anlport og

8 l0 idetliele- egneile sig fbr eu Batlekur'; rri ge. indfanrit sig da ved Batlet ftrr personlig at koniferere med mig our Sagen, "sou, jeg "transpor ubetinget tilraarlecle, og }landen kom. Hatr var teret tillantls og tilvaucls, uedpakket i sin Seng, og var verl Aukomsten ternmelig afkrreftet. Han var stiv, iseer i Kn*.rn., IIofte.ne, Skuldrene og Hettle*nel Appetite. claarlig, Sovneri ofte forstyrret af Surerter,. Han utlsiod-sin Kur rned"svouf ug slnrnbecie i fulde 2 n'iaa'eder, rnen val' se'gelig.ge'de,le' trei" Tid og mailtte beres i og.d af Ratret. Han laa freurtleres tilsengs indtil et P.r }laauecler efter }ljernkorusten fi'a Badet og dn hoklt lloo_d: Seugen i 12 }lnaneder) lnen saa begyndte ogsai Red'ing at indfiude sig, st*dig og successivt som'' aimintlelig, ikke saa, at rle' er rnerkbar f.a Dag til a,ilen,,ren ilerirnid paatagelig, naal' rtlan sam'renligner,i,ilsta'cien f. Ex. rneti et Par ugers eile' e' Ifaanecls Meileurrum. Det er traditio'elt. at Kurgjesterue knytter Haabet orn si' rrelbredelse til riden omkring Jnl. og det er ikke uden Gruntl; efter det fbrattlrede ved lladet l..u9l*t og de betydelige Inclgreb i Legernets tbr_ skjellige tr'u.ktioner tiltranger organis'ren e' Tid til at indrette sig ptral de garnle Vilkaar. og der er da i Regelen hengaaet saa lang Tid efte' Badekurerr. at de' i almi'derige tittnta. ialfakl er indtraadt Helbredelse eller en betydelig n"earing, Vor. Patient frernstillede sig atter veil Tladet i l gg I, i Ilitlten af.juni, urecl den Bernrerkning, at han,forrnoilentlig ikke var til at gjenkjendeo. hvilket rreller ikke var Tilfrcrdet. rroi.e rlaarid k.'de ikke rigtig rettes, venstre Hnanrl ikke fuldstandig k,yttes; uncler!'lexiou af Kuaer'e hortes knagende Lyd, Fsdderne var hovne, lidt omme og stive, Hofterne fri. urrder Be'mgelse af r{ovedet ligesaa -t'orriernmerse af Knage, l Klager over liclt Klenr for Brystet, har et blegt, loget opduristei IJdseende, men er forresten frish og rorig og ved godt-hurnor. \rrcgt 161 Pund. I{an badede i 7 Uger. og brugte i tlen Titl. foruden Svovl_ baile og den ovrige Behandling, 15 Sla,mbade og befandt sig ved Afreisen vel i alle Henseencier, ingen Folerse af lrathedkun lfalrderne og haire tr'od lidt stive, forresten fri og bevagelig. Legemsvagten sorn verl Ankomsten 161 pund. Han tilraadedes atter at komme tilbage clet falgencie Aal for at gjentage Kuren og gjenvincle sin fulde Helbled vetl Badet, men uclover Vaaren frrlte han sig saa fuldstandig restitueret, at han gjenoptog siu tidligel,e virksomhed som Skibs_ forer og tog tilsos.

9 H. L., 47 Aal garnrnel. lila ved lladet i lggl. Han fik sine forste rheunratiske S'rerter fbr. 10 Aar sideu, laa tbr 4 Aar side' i Gigtfeber og lia' f.a deu Tid live' vinter 'aret sengeliggende rned lsedring otn Somriierel; forrige Sorntrerkurrile hau enrlda gaa ved Hjalp af Stok, uren hal senere holclt Seu_ gen ligetil Ankornsten til Badet tlen lste Juli. Han val bleg og yderst e'racieret. der 'itr bertyclelig Kontt,rrktur i,g A'kylose a.f begge -Knreled, isar af venstlt, rned begynden,l. Soblu*utio,,, ligesan af hoire Albuled og hoi'e Hiia'ds -Fi'gre. ured svulst af Leddene rnelleur disse og Metacllpns: veustre skultler var stiv, Nakken ligesria og Rygsoilen ster,kt tblovelboiet. Hau nraatte statlig kjores og bzeres. Etter I llaaneds Badnirg kunile han gaa lidt ved Hjelp af Klyklier. Affektioneu af venstr.e K'e va' hairrdnakket, rue. hrn af.eiste etter fulde'ilt Kur i betydelig 1)edliug. H_19r'for jeg. saerlig hul villet frr:ste Opurarksourheden paa dette^ 'l'ilf'relde, er de. onst.*ndig'hed, nt det r..r. efter fbrnuftig. L-regfo]]rs 'Iilskyndelse og Raad og efter!.orespargsel tra ig efte' Korrespondance rneile'r rrig og' r)r'resten i pairenie's H;ern"- byg_d at den ynkelig nedbrudte Marrri sogte Iledrring veri Badet, tuecle.s vedko'mende Lrege drrimod, elter patienteiis Beretniug, var rien, sour havdc ti'araadet hans Baclereise sorn formentlie unyttig og overflodig. Det er havet over.ivi.r,l, at, olr I\fanl deu vrtr sendt til Radet flere Aal i li.orveieu. ja selv om han fsrst var kortutet Aaret f'or, mede's han endda Ln'tle gaa, vilile Oltancen for' hans Helbredelse have vu,et meget storre, om end Kuren havde lnaattet gjentages, hvilket nu r]raatte ansees eniltnet'e nadve'digt.!'orssurt Behandliog af rilfelde af clenne Art er forst og fi'ernst til Jarnmer og lllykke lbr patieuten selv, og, hvad derr itlbeitlende Klasse "ug-o"r, til liden Glretle for. tr'attigvteserlernel soru de ofte maa fjae tit Byrde for sit ovrige Lir'. Deformerende Led betandelse. Under Rheumatisme henregnes ved Badet en Sygdom, som vel ikke egentlig horer hertil, nemlig den aetormerende l,edbetandelse, den saakaldte Artbritis deformans eller notlosa. Af denne Sygdom forekommer aarligaars vetl Badet ikke faa Tilfalrle og i forskjellige Statliel tra

10 12 den begyndeude Synovit til de graveste Former, med stprkt opsvulmede Led, Kontrakturer, Defornriteter af Lemmerne og mere eller nrindre ophrevet l-unktion af samme. Med Hensyn til Kurresultatet i disse Tilfselde, som maa ligge enbver samvittighedsfuld Lage paa Hjertet, har den gunstige Virkning af Svovlbadene, i Forbindelse med Slambade og daglig Anvendelse af varme Gytjeomslag paa de syge Dele, i Sygdommeus Begyndelse varet paatagelig, f'srend endnu Deformiteten og Funktionsforstyrrelsen har udviklet sig i nogen betydeligere Grad, navnlig om Kuren har vreret gientaget i flere Aal i umiddelbar Folge. Sygdomsprocessen er oiensynlig bleven forsinket og standset, og selv ikke ubetydelig opsvulmetle Led er reducerede, om ikke fuldstrendig til sit naturlige Omfang, ligesonr al Omfindtlighed eller tiaarhed er lbrsvunden. saa den Syge har faat sin Forligbed tilbage, og har kunnei gjenoptage sin daglige Gjerning. I invetererede Tilfrelde, i de strcrkt fremskredne Stadier af Sygdommen er vistnok Prognosen mala, rnen ogsaa her er undertiden opnaaet Smertefrihed og storre Bevregelighed og Kraft i de syge Lemmer, og teg har seet det sjeldne Tilfrelde, at en.l6aarig Frue, som i 19 Aar havde vpret ubebjrelpelig frengsletil sin Rullestol, efter 1 Sasons Badning drev det til at gaa alene et Par Gange over Gulvet. In 30aarig'Iamurerrnaud kour t'orste Gang i 1876 tit Badet. I Lsbet af 2 Aar havde eftelhaanderr udviklet sig Omhed og Stivhed i Hrenrleme, nred sukcessiv Opsvuhnning af de forskjellige Fingerled; ligesaa med Hensyn til Tmerne, samt af og til Saarhed i Knaerne. Samtlige Fingre paa begge Hanrler mecl Uncltagelse af Tommelfingeren. var devierede imotl Ulnarsiden, forresten alt vel. Patienten. der var Familieforsorger og en sarcleles ordentlig og dygtig Arbeider, havde i lang Tiil varet alcleles uile af Stantl til at arbeide, fordi det var ham en Umulighed mecl sine saare og svulle llrender at haancltere Oxen. IIan n,freiste efter gjennemgaaet fuld. Kul omttent smertefri og i goil Bedling, nen kom atter til Badet i IIau havtle cla havt 3 Smerteaufald i Vinterens Lsb fsr Jul og hver Gang holdt Sengen i 3-8 Dage. rnen efter den Titl var Tilstanilen

11 13 stadig bleven beclre, og hvad der var vesentliest. han havcle daglig kunnet arbeide, siclen han forlod Baclet, rned Undtagelse af de fha Dage, hvori han havcle varet sengeliggelde. De ieste Led paa begge Hender var frerncleles svnlne og Deviationen af l'ingrene den sammel ligesaa Saarhed os Stivh;d tilstede i Ta_ ernel rlerimod var al sygelighetl i Knreleddene forsvunclenl forovrigt var han frisk og ved gocle Krrefter. Han gjenuerngik paany sin Kur'. som forrige Aar, og forlod atter Badet melet bedre enrt ved Ankornsten. men endda var Handernu,uoiir., isar_ ilen hoire. Legernsvagten var tiltaget fra 122 til 12g Pund. For 3die Gang kom han uncler Kuibehandling i lg7g, enclskjont han den hele Ticl havde vmret saa frisk som aldrig, il<ke ligget eu eneste Dag og stadig veret arbeidsfsr. Endnu var Ifrendeme svulne 0g svage ; folresten vel. Efter I Maa_ neds Kur forlod han Badet, Iidt stiv i Haanilreililene. nen forovrigt frisk i alle l)ele. Legemsvregten var denne Gang steget fta 120 til 128 Pund. Med de i rleslige Tilfrekle opnaaede gunstige Resultater fbr Aie er der fbrmentlig ful<l Opfbrrlring til at be_ nytte den nrevnte Behandlings virksornme Hjmlp jo for jo hellcr og allerbelst i den allerforste Begyndelse at'-en Sygdom, der saa let kan bli skjrebnesvangei fo, aeo Syge, o"m deu faar Lov til at gaa sin vanlige langsomme, slrebende Gang, og al' hvis Behandling i lljemmet man vel i de fleste Tilfalde hsster saare liden Glmde. G igt. Badets. heldbringende Vilkning i den rene Gigt. Arthritis, er ligesaa forlmngst konstateret. Oplosningen uf Au b.- kjendte Al'smtninger i denne Sygdom maa tilskrives Svovlvandets stmrke alkalisk-salinske Beskaffenherl, forutlen den indeholdte svovls heklige Iurlflyderse paa Hudens Funktion, i Forbindelse med den strrengt regulerede Diret. Stofskiftei paaskyndes under Kuren, Urinsekretionen foroges, og den naturlige Omsretning af,oggebvidestoffene gjeniprettesl Der har vreret gamle Arthritiker.e i Sandefjord, som efter

12 14 gjenoptaget Kur i 3 paafolgende Aar har {brvundet sin Stivhed og Smer.tefuldhed og er befriet for sine Uratkonkrementer fra Nyrerne fbr stedse. Enkelte patienter har i en Rrekke af Aar med Held benyttet vor Badekur 1 Maaneds Tid hver Sommer som Pr*servativ imod de onde Tilboieligheder, og det hal vist sig, at, har Iladet vreret for_ somt en enhelt Sommer, har Insultelne indfundet sig clen paafolgende Vinter. Kronisk Katarrh. En Svgdom, som bar vist sig taknemmelig at behandle i Sandefjord, er den Kroniske Katarrh, isrer af Respirationsveiene. Det har ofte vmret Tilf mldet, at patienter, som er komne til Badet for andre Sygdomme, under Kulen tillige er blevne bef'rieile for sin Katarr.h ; mer og$aa som selvstrendige Svgdomme kommer de til Behandling til Batlet med udm:erket Effekt. Som samvirkende!'aktorer ved Behandling'en af' disse Sygdomme maa r.egnes Svovlnridlernes anerkiendte Indflydelse paa Slimhindeafsondringen, Badenes afledende Virkning paa Fluden, 'samt nedstemmende og beroligende Vilkning paa Nervesystemet, lbruden den topiske Virkning paa Slimhinden i Luftveiene ved Inhalationen af den under Badningen fordampede Svovlvandstolgas. Vert Disposition til Forhjolelse, som hyppig er tilstede, blir tidlig i Kuren anvendt sokold Styrt efter Batlet samt desuden kold Extrastyrt daglig. Sonr et kraftigt underststtende Middel til at bef'crdre Slimhindeafsondringen {ra Lungerne anvendesundertideri en begrandset Manreterindstrygning paa Brystxassen hver 2den Dag eller sjelduere efter Omstandighederne. En 34aarig l)'okurist laa ved Brtd.et i l87b i I Sason. Han havde i 2 Aar stadig Iidt af Brystkatarrh med volclsour Forsiirning. isar our iliolgenen oe udover Dagen; nndertiderl lss llave I forresten vel. Efter vel 8 Dages Kur var Katarrhen hetydelig af'tagdn. efter 14 Dage staar anfort, at Hoste og heftig Slimafsondring opstod efter Apptihationen af llanreter:

--E- 9a vigtigste,syg,lo*sgruppor, som behandles i Sandefiord. er:

--E- 9a vigtigste,syg,lo*sgruppor, som behandles i Sandefiord. er: 9a vigtigste,syg,lo*sgruppor, som behandles i Sandefiord. er: Kronish led- og muskelrheumatisnre, podagra (gigt). Sygdomne i neraesyslentet, neurttstltui, hysteri. (Ogsaa Weir Mitchels regime kommer til

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

,Sanf,efioril paf,; f,ots $f,virfing rn. v.

,Sanf,efioril paf,; f,ots $f,virfing rn. v. ! l :,"',,Sanf,efioril paf,; f,ots $f,virfing rn. v. \nnnerlord BAD blev grundlagt 1837 af dt. H' A. \/ Thaulo'"u - ctet eies og bestyres nu af dr. Thaulows arvinger. Gjennem sine stadige bestr:ebelser

Læs mere

fuo$is. Badet har ikke selv logihuse. Kurgjesterne bor tilleie hos byens familier, hvor der er stort udvalg af comfortable

fuo$is. Badet har ikke selv logihuse. Kurgjesterne bor tilleie hos byens familier, hvor der er stort udvalg af comfortable pr. seance) og massasebehandling (kr. o,5" pr. seance ir zo min.) samt for de elektriske varmh-rftsbad (Bath-bad) og lysbad. Kurafgiften modereres for medlertrmer af samnre husstand, z.; < ; >F A E zla

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Støverjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No 6/1874 Vejle den 19 Oktbr 1874. Da jeg er forhindret fra i morgen at være tilstede i Byraadets Møde, men jeg dog kunde ønske, at min Mening om et nyt Apotheks Anlæg heri Byen, hvorom der formentligen

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i

I slutningen af maj 2006, var baaden stort set færdig til at komme i søen paany efter mange aar paa land Det øsede ned den dag baaden blev sat i Vores sejlbaad. Siden jeg var barn har jeg været fascineret af skibe af enhver art, men det var nok fordi far var fisker og havde en kutter. Jeg husker at jeg byggede modelbaade som barn. Efter at jeg

Læs mere

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes.

Ark No 17/1873 Veile. udlaant Justitsraad Schiødt 22/ Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. Ark No 17/1873 Veile Amthuus d 30/4 73. Nrv. Indstr. og 2 Planer udlaant Justitsraad Schiødt 22/10 19 Indenrigsministeriet har under 26de d.m. tilskrevet Amtet saaledes. I det med Amtets paategnede Erklæring

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Dikt til Severin Fra Marine.

Dikt til Severin Fra Marine. Dikt til Severin Fra Marine. Jeg synge vil til deg min Ven Jeg ved du svare vil igjen Thi Kjærlighedens sterke Magt I vore Hjerter fuldt er lagt. Vi skilte er en liden Tid men snart er lykkens time blid

Læs mere

brug af'merkur, hurtig bedres under en Syovlvandkur, er bekjendt nok, Iigesonr enkelte Rester af Syfilis i nogle Til- I'alde ogsaa fuldstrendig kan

brug af'merkur, hurtig bedres under en Syovlvandkur, er bekjendt nok, Iigesonr enkelte Rester af Syfilis i nogle Til- I'alde ogsaa fuldstrendig kan 26 Syfilis. I de fsrste 5 Aar af min Funktion som Lrege i Sandefjord forekom kun spredte Tillrelde af'den konstitutionelle Syfilis, som da udelukkende blev behandlet med Badets egne Kurmidler, og i enkelte

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DET KONGELIGE BIBLIOTEK 130021858839 * Til Erindring om J ohan W ilhelm Krause, født den 23de September 1803, død den 25de Marts 1889. #» > Naade og Fred fra Gud vor Fader og den Herre Jesus Kristus være

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte

Forblad. Ydervægges vanddamptransmission. Ellis ishøy. Tidsskrifter. Arkitekten 1941, Ugehæfte Forblad Ydervægges vanddamptransmission Ellis ishøy Tidsskrifter Arkitekten 1941, Ugehæfte 1941 Ydervægges Va11ddamptransmiss:i.011 Af Civiling eniør Fer :Brask Foruden den Fugtighed, der udefra tilføres

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

Forblad. Husvampen. N.P.A Bauditz. Tidsskrifter. Architekten 1920

Forblad. Husvampen. N.P.A Bauditz. Tidsskrifter. Architekten 1920 Forblad Husvampen N.P.A Bauditz Tidsskrifter Architekten 1920 1920 HUBSVAMPEN Hussvampen (meruleus lacrymans) er vore Bygni.ngers farligste Fjende og det maa ovenikøbet siges, at den breder sig meget stærkt

Læs mere

Ark No 29/1878. Til Byraadet.

Ark No 29/1878. Til Byraadet. Ark No 29/1878 Til Byraadet. I Anledning af Lærer H. Jensens Skrivelse af 13 April (som hermed tilbagesendes) tillader vi os at foreslaa. 1) at de 2 Beboelsesleiligheder som H. Jensen og H. Jørgensen jo

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jydernes Konge. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht

Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht Prædiken af sognepræst Christian de Fine Licht 19. s. e. Trin. - 11. oktober 2015 - Haderslev Domkirke kl. 10.00 3 31-518 / 675 473 435 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Markus (2,1-12): Da

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902

Forblad. Kalk- og cementmørtel. H.P. Bonde. Tidsskrifter. Architekten, Afd B, 22 aug 1902 Forblad Kalk- og cementmørtel H.P. Bonde Tidsskrifter Architekten, Afd B, 22 aug 1902 1902 KALK- OG CEMENTMØRTEL. "Architekten" af 8. August cl. A. findes en Artikel, betitlet: "En Sammenligning mellem

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED

INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED INDSÆTTELSE AF KUNSTIGT KNÆLED Knæleddet er et meget kompliceret led. Det er ikke et kugleled som skulder og hofte, det er heller ikke et hængselled som albue eller fingerled. Et knæled kan bedst sammenlignes

Læs mere

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune

Tryk: Brøndby Kommunes Trykkeri Ældre og Omsorg, Brøndby Kommune Den Sidste Tid Denne udgave er er revideret af: Ingrid Hermansen, anæstesi- og smertesygeplejerske Hanne Berger, sygeplejerske Ældrecentret Æblehaven Guldborgvej 6 2660 Brøndby Strand Kilder: Ulla Søderstrøm,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et Familieportræt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad

Navn G.Bierregaard S. Nichum. Til Veile Byraad Ark No 24/1876 Med Hensyn til at Skovfoged Smith til 1ste April d.a. skal fraflytte den ham hidtil overladte Tjenstebolig i Sønderskov, for at denne Bolig med tilliggende kan anvendes til Skole, blev det

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob

De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob [Bl. 55v] De gamle havde ret når de sagde at kjærligheden var en lue thi den efterlader jo som luen blot en askehob Nizza 14/1 92 Han Du skal gjøre store værker udødelige mesterværker skal falde som gå

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 2_ ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Bygningsvæsen Bygningsvæsen/Dispensationer fra Bygningslovgivningen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 9. november 1905 2) Byrådsmødet den 23. november 1905

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

Saa blæser det op igen

Saa blæser det op igen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Mindegudstjenesten i Askov

Mindegudstjenesten i Askov Kolding Folkeblad - Mandag den 23. December 1918 Mindegudstjenesten i Askov. ------- Det Møde, hvormed Askov Højskole plejer at indlede Juleferien, fik i Aar en dybt alvorlig og bevæget Karakter. Det blev

Læs mere

Følger af forbuden Kjærlighed

Følger af forbuden Kjærlighed Følger af forbuden Kjærlighed Rædsel fylder vor Tanke Tidt ved Romaners Spind, Frygtsomt Hjerterne banke, Bleg bliver mangen Kind, Men naar man saa betænker, At det opfundet var, Brister strax Frygtens

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat.

Troldhummeren Manida bamffia (Pennant) og dens Snylter Lernæodiscus ingolfi Boschma fra det sydøstlige Kattegat. Trldhummeren Manida bamffia (Pennant) g dens Snylter Lernædiscus inglfi Bschma fra det sydøstlige Kattegat. Af H. C. Terslin. I Vidensk. Medd. fra Dansk naturh. Fren., Bd. 0, S. 0 f., har jeg beskrevet

Læs mere

Den liden graa Høne II

Den liden graa Høne II Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Ark No 4/1878. Til Det ærede Byraad i Vejle.

Ark No 4/1878. Til Det ærede Byraad i Vejle. Ark No 4/1878 Til Det ærede Byraad i Vejle. Da der længe har været paatænkt en Omordning af Fattigvæsenet for Byen navnlig med Hensyn til at afværge og forhindre at de paa Fattiggaarden værende Individer

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX-

'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910. 'JlCrøX- O L 'GRAFISK.* KUNSTNER: SHC1FUND UDSTiliNG DEC. I9 9 JAN. 1910 'JlCrøX- l l i l i "Ksi-nx GRAFISK KUNSTNERSAMFUNDS UDSTILLING .. S.Clod Svensson: Frisk Kuling. Radering LIDT OM GRAFISK KUNST Det Kunstværk,

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954)

Afhøring Hanne Marie Christine Nielsen der er mistænkt for at føre et løsagtigt Levnet (Generalieblad 4954) Politiets procedure i København, når en kvinde mistænkes for at leve af at prostituere sig. Københavns Politi Hovedstationens 3die Afdeling d. 29. Juli 1898 En Advarsel af Frederiksberg Politi Oktober

Læs mere

[Kjærlighedens Komedie] UBiT Ms Oct. 375 b [1862]

[Kjærlighedens Komedie] UBiT Ms Oct. 375 b [1862] [Kjærlighedens Komedie] [1862] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ellen Nessheim Wiger, Ingvald Aarstein 1 2 (kommer ud paa Trappen med et Tørklæde paa Armen og vil

Læs mere

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger.

Ark No 68/1885. Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Ark No 68/1885 Til Byraadet i Veile. Om de ledige Fripladser i Realafdelingen er indkommen vedlagte 7 Ansøgninger. Skoleudvalget tillader sig at indstille at de tildeles. 1 Skp. S. Hansens Søn - Lars Hansen

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 170-1917) Originalt emne Observatoriet Ole Rømer Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 31. maj 1917 2) Byrådsmødet den 14. juni 1917 3) Byrådsmødet den 21. juni 1917

Læs mere

Ark.No.36/1889

Ark.No.36/1889 1889-036-001 Ark.No.36/1889 Christensen har løn 850 Udringning mindst 200 Pension af Staten 288 fast Indtægt 1338 Kr Ombæring af Auktionsregningerne besørges ogsaa af ham det giver vel en 50 Kr, saa hans

Læs mere

HVALPEKØB. Lidt om avl

HVALPEKØB. Lidt om avl Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være

Læs mere

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

1. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her

en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her Faderen en mægtigste Mand i det Præstegjæld, hvorom her D skal fortælles, hed Thord Øveraas. Han stod en Dag i Præstens Kontor, høi og alvorlig; «jeg har faaet en Søn», sagde han, «og vil have ham over

Læs mere

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen.

Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. 42 NORGES GEOLOGISKE UNDERSØGELSE. Bemærkninger om endel myrstrækninger i Bergs og Rakkestads præstegjælde i Smaalenene samt om myrene paa Jæderen. Af gaardbruger G. E. Stangeland. i i_je i det følgende

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 309-1914) Originalt emne Fodfolkskasernen Garnisonen Uddrag fra byrådsmødet den 12. november 1914 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 309-1914)

Læs mere

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet

Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra. Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet bokselskap.no 2012 Ragnhild Jølsen: Rikka Gan Teksten i bokselskap.no er basert på xml-fil mottatt fra Universitetet i Oslo/dokpro.uio.no. Dokpros tekst er hentet fra: Samlede Skrifter. Aschehoug, Oslo,

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. S.e. Paaske

Prædiken til 5. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844

Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kilde 1: Vejle Amts Avis 31. maj 1844 Kommentar til kilde 1: Forude ventede et kæmpe-lobbyarbejde fra mange sider. Nogle ønskede en bane, der fulgte højderyggen med sidebaner til købstæderne. Andre ønskede

Læs mere

Aabent Brev til Mussolini

Aabent Brev til Mussolini Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Breve fra Knud Nielsen

Breve fra Knud Nielsen I august 1914 brød Første Verdenskrig ud. I godt fire år kom Europa til at stå i flammer. 30.000 unge mænd fra Nordslesvig, der dengang var en del af Tyskland, blev indkaldt som soldat. Af dem faldt ca.

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD...

INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD... INFORMATION FRA ISERIT A/S LUFT UD... Det er velkendt at boligen skal være tæt, så man undgår varmespild. Men i bestræbelserne på at få lukket utætheder må man ikke overse, at frisk luft og dermed ventilation

Læs mere

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND

H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND SÆRTRYK AF FRA DET GAMLE GILLELEJE. 1945 H. C. TERSLIN FREDERIK NORDMAND Han hed Frederik Carlsen og fødtes 1840 som Søn af en Gillelejefisker, der kunde tælle sine Ahner

Læs mere

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Gravjagt. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad

Ark No 37/1876. Til Veile Byraad Ifølge Skrivelse fra Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet af 12te var Reguleringssummen for efternævnte Embeder ansatte saaledes for Tidsrummet fra 1 April 1876 til 31 Marts 1886: Veile Borgerskole

Læs mere

Ark No 10/1876. Navn. Til Veile Byraad

Ark No 10/1876. Navn. Til Veile Byraad Ark No 10/1876 Ved at remittere hoslagte Indstilling fra Markinspectionen for Veile Søndermark, undlader Skovudvalget ikke at meddele, at der for Skovens Vedkommende Intet findes at erindre imod det paatænkte

Læs mere

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund

Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Guide: Træk vejret korrekt og bliv sund Bedre fordøjelse, sundere ryg, mindre stress, bedre søvn listen over fordele er lang og du skal blot forbedre noget, du alligevel gør 20.000 gange hver eneste dag:

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere