Turismens økonomiske betydning på Fyn 2012

Transkript

1 Turismens økonomiske betydning på Fyn 2012 VisitDenmark, 2014 Viden & Analyse

2 Turismens økonomiske betydning på Fyn 2012 Udgivet af: VisitDenmark for Destination Fyn Oktober 2014 Adresse: VisitDenmark Islands Brygge 43, København S Tlf Forside: Destination Fyn Forfatter: Martin Fonnesbech-Sandberg Analysekonsulent i VisitDenmark mfs@visitdenmark.com VisitDenmark 2014 Gengivelse af rapporten eller dele heraf tilladt med kildeangivelse. 1

3 Indhold VÆRD AT VIDE OM RAPPORTEN... 3 TURISMEN I KRONER OG ØRER... 3 ET TURISMESATELLITREGNSKAB... 3 RAPPORTENS DEFINITION AF TURISTER I DANMARK... 3 INGEN STØRRE METODEMÆSSIGE ÆNDRINGER IFT. TSA SAMMENFATNING... 4 TURISMEØKONOMISKE NØGLETAL FOR FYN... 4 DEN TURISMEØKONOMISKE BETYDNING FOR FYN UDDYBENDE RESUMÉ... 5 KAPITEL 1. TURISMEFORBRUGET PÅ FYN TURISMEFORBRUG PÅ FYN FOR 5,7 MIA. KR DANSKERNE ER VIGTIGE FOR TURISMEN PÅ FYN FERIETURISME FYLDER LIDT MERE END FORRETNINGSTURISME KOMMERCIEL TURISME BAG STØRSTEDELEN AF TURISMEFORBRUGET TURISMEFORBRUGET LÆGGES PRIMÆRT INDEN FOR TURISMEPRODUKTERNE PÅ FYN KAPITEL 2. SAMFUNDSØKONOMISKE EFFEKTER DEN TURISMESKABTE VÆRDITILVÆKST PÅ FYN ER EN SMULE LAVERE END PÅ REGIONS- OG LANDSBASIS TURISMEN BIDRAGER TIL VÆKST I MANGE BRANCHER TURISMEN SKABER OVER JOB PÅ FYN, HERAF I ODENSE TURISMEN SKABER FLEST JOB I TURISMEERHVERVET SKATTEINDTÆGTER FOR 2,2 MIA. KR TURISMEAFLEDTE SKATTEINDTÆGTER PÅ FYN HAR MINDRE BETYDNING END ANDRE STEDER I LANDET KAPITEL 3. OVERNATNINGER OG KAPACITET LILLE STIGNING I OVERNATNINGSKAPACITETEN GENNEM DE SENESTE 5 ÅR OMRÅDETS SOMMERHUSE FLEST OVERNATNINGER PÅ FYNS CAMPINGPLADSER DE DANSKE OVERNATNINGER FYLDER MERE END DE UDENLANDSKE FLEST KOMMERCIELLE OVERNATNINGER PÅ LANGELAND TURISMESÆSONEN KAPITEL 4. METODE OG DATAKILDER DATAKILDER EFTERSPØRGSELSKILDER ÆNDRINGER I METODEN SIDEN BILAG BILAG 1A. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ NATIONALITETER, BILAG 1B. TURISMEFORBRUG, FORDELT PÅ NATIONALITETER OG FORRETNINGS-/FERIEREJSER, BILAG 1C. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ OVERNATNINGSFORMER OG KOMMUNER, BILAG 1D. TURISMEFORBRUG FORDELT PÅ PRODUKTER OG KOMMUNER, BILAG 2A. TURISMEAFLEDT VÆRDITILVÆKST FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER BILAG 2B. BESKÆFTIGELSE AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ BRANCHER OG KOMMUNER, BILAG 2C. SKATTER OG AFGIFTER AFLEDT AF TURISMEN FORDELT PÅ KOMMUNER,

4 Værd at vide om rapporten Turismen i kroner og ører Denne rapport beskriver den økonomiske betydning af turismen på Fyn i Rapporten dokumenterer turisternes samlede forbrug og viser, hvordan turisternes forbrug rækker langt ind i mange brancher. Herudover perspektiverer rapporten turismens størrelse i forhold til andre erhverv og redegør for turismeforbrugets økonomiske effekter for det danske samfund - bl.a. i form af antal job skabt af turismen. Endeligt inddrager rapporten oplysninger vedrørende år 2013 om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tegner således et øjebliksbillede af turismen på Fyn med udgangspunkt i de pr. oktober 2014 mest aktuelle nøgletal. Et turismesatellitregnskab Rapporten bygger på VisitDenmarks turismesatellitregnskab (TSA) for 2012 og den økonomiske model LINE, opereret af Center for Regional og Turismeforskning, der knytter turismen til nationalregnskabet i Danmark. Regnskabet er udarbejdet i henhold til internationale retningslinjer for et turismesatellitregnskab. Det specielle ved et satellitregnskab er, at det opgør omsætningen set fra efterspørgselssiden, altså med udgangspunkt i køberne af produktet. Med udgangspunkt i den økonomiske model LINE, beskriver rapporten også de samfundsøkonomiske effekter af turismen. Såvel det regionale turismesatellitregnskab som turismemodulet i LINE er udviklet for VisitDenmark af Center for Regional- og Turismeforskning ved seniorforsker ph.d. Jie Zhang. Rapportens definition af turister i Danmark Rapporten følger den officielle, internationale definition af turismen. Turister defineres som den delmængde af rejsende, for hvem rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, der normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. små overnatningssteder, krydstogt- og endagsturisme, besøg hos familie og venner samt brug af eget eller lånt feriehus. Ingen større metodemæssige ændringer ift. TSA 2011 Rapporten afløser VisitDenmarks seneste destinationsrapport af turismens økonomiske betydning 2011, udgivet i Der har fra 2011 til 2012 ikke været nogen væsentlige metode- eller datamæssige ændringer, men LINE-modellen bliver løbende udviklet, og derfor bør man være varsom med at sammenligne 2011 til 2012 på basis af disse to rapporter. For eksempel fremskrives de tidsrækker i nationalregnskabet, der ikke er nået 'langt nok' i den bagvedliggende LINE-model, og det er klart, at i det omfang disse fremskrivninger ikke rammer præcist, vil det smitte af på de beregnede afledte turisme-effekter. Hensigten med disse rapporter er primært, at de skal fungere, som strukturrapporter, der giver indblik i turismen. Se desuden kapitel 4 om metode og datakilder. 3

5 Sammenfatning Turismeøkonomiske nøgletal for Fyn På Fyn og øer brugte turisterne i 2012 for i alt næsten 5,7 mia. kr. og foretog 3,2 mio. kommercielle overnatninger. 1 Turismeforbruget skabte, inklusiv afledte effekter knap 2,9 mia. kr. i værditilvækst 2, 2,2 mia. kr. i skatteindtægter og over job i destinationen i Herved står turismen bag 2,7 pct. af al værditilvækst, 4,2 pct. af alle job og 3,9 pct. af skatteindtægterne på Fyn. Turisternes forbrug afleder en række økonomiske effekter og er vigtigt for job- og værdiskabelsen i landsdelen, ligesom forbruget giver anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommuner. For hver ekstra million kroners turismeforbrug, der lægges i destinationen fås en effekt, inklusiv afledte effekter, på ca. 1,6 job (årsværk), kr. i værditilvækst og skatteindtægter på kr. 3 Oversigtstabel 1. Fyn, 2012 Turismeforbrug på Fyn, mio. kr Andel af Fyns samlede udbud, pct. 1,8 Største markeder, 2012, mio. kr. Danmark Tyskland 443 Norge 165 Forbrug på største kommercielle overnatningsformer, 2012, mio. kr. Hotel forretning Lejet feriehus 534 Hotel ferie tal 2 Den formelle betegnelse er bruttoværditilvækst, men i denne rapport anvendes blot værditilvækst. Værditilvæksten er formelt produktion minus forbrug i produktion og dermed udtryk for, hvad der er tilbage af den samlede omsætning i virksomhederne til aflønning af de ansatte og profit. Svarer til BNP i basispriser eksklusiv produktskatter og produktsubsidier. 3 Skatteindtægterne kommer dog ikke udelukkende destinationen til gode f.eks. går nogle af skatteindtægterne til staten. 4

6 Den turismeøkonomiske betydning for Fyn uddybende resumé Med udgangspunkt i en analyse af turisternes forbrug og overnatningsadfærd under deres ophold på Fyn og de samfundsøkonomiske effekter heraf, tegner nærværende rapport en profil af turismen i området og af betydningen af erhvervet. I hovedtræk viser rapporten, at: Turismeforbruget på Fyn på 5,7 mia. kr. svarer til 32 pct. af Region Syddanmarks samlede turismeforbrug og 7 pct. af det samlede turismeforbrug i hele landet. Der i Odense med 1,6 mia. kr. lægges det største turismeforbrug af Fyns kommuner og det tredjestørste turismeforbrug af Region Syddanmarks kommuner efter Varde og Vejle. Turismen som erhverv fylder lige så meget som andre steder i landet målt på turismeforbrug. Med en andel på 1,8 pct. af Fyns samlede udbud af varer og tjenester ligger landsdelen på niveau med både Region Syddanmark og hele landet. Størstedelen af turismeforbruget (76 pct.) stammer fra danske turister. Ser man på udenlandske turister, tiltrækker Fyn flest tyskere. De tyske turister står således for 8 pct. af det samlede turismeforbrug på Fyn. Norske gæster leverer 4 pct. af turismeforbruget. En stor del af Fyns samlede turismeforbrug, svarende til 42 pct., lægges i forbindelse med forretningsturisme, enten som hotelovernatninger eller endagsbesøg. Til gengæld lægges der ikke lige så meget af turismeforbruget i sommerhuse sammenlignet med andre steder i landet. Der er dog stor kommunal variation i, hvilke overnatningsformer størstedelen af turismeforbruget bliver brugt på. I gennemsnit bruges 56 pct. af turismeforbruget på Fyn på kommercielle overnatningsformer og 44 pct. i forbindelse med ikke-kommerciel overnatning eller endagsbesøg. Turisterne som følge af den store andel af forretningsturister bruger relativt mange penge på turismeprodukter som overnatning, lokal transport og restaurant under opholdet og til gengæld relativt få penge på detailhandel og andre produkter. Fyn havde 3,2 mio. kommercielle overnatninger i 2013, hvilket er 1,7 pct. mere end antallet i Der er dog stadig omkring overnatninger op til det høje niveau, man havde i Langeland og Middelfart er kommunerne med flest overnatninger i landsdelen med hhv og Danskerne fylder 70 pct. af Fyns samlede kommercielle overnatninger. Ellers kommer 19 pct. af Fyns overnatninger fra Tyskland og 3 pct. fra Holland. Overnatninger på camping fylder 36 pct. af landsdelens samlede kommercielle overnatninger. Herudover er hotel og feriehuse også vigtige overnatningsformer med hhv. 25 og 24 pct. af det samlede overnatningstal på Fyn. 5

7 Over de seneste fem år har især campingturismen været i tilbagegang. Også antallet af overnatninger i feriehuse har været på et højere niveau, end der var i 2013, mens hotelovernatninger til gengæld har haft positiv vækst i perioden, især på feriedelen. Den kommercielle udlejningsprocent på 4,2 pct. for Fyns feriehuse ligger under landsniveauet på 6,1 pct. Sommermånederne er, måske ikke overraskende, turismesæson. Dog spredes en del af overnatningerne også ud over hele året som resultat af den store andel af forretningsturisme på Fyn. Nedenstående tabel viser, at turisternes forbrug har stor betydning for job og værdiskabelse på Fyn, samt giver anledning til betydelige skatteindtægter til både stat og kommune. Inklusiv afledte effekter står turismen på Fyn bag job, svarende til 4,2 pct. af øernes samlede beskæftigelse. Værditilvæksten skabt af turisme beløber sig til 2,9 mia. kr. svarende til 2,7 pct. af Fyns totale værditilvækst. Det turismeafledte skatteprovenu på i alt 2,2 mia. kr. svarer til 3,9 pct. af det samlede offentlige provenu genereret i de 10 kommuner. Oversigtstabel 2. Samfundsøkonomiske afledte effekter, 2012 Turismeskabt værditilvækst, mio. kr Andel af Fyns samlede værditilvækst, pct. 2,7 Turismeskabt beskæftigelse, årsværk Andel af alle Fyns beskæftigede, pct. 4,2 Turismeskabt skatteprovenu, mio. kr Turismens andel af samlet provenu på Fyn, pct. 3,9 Inklusiv direkte, afledte og inducerede effekter. 6

8 Kapitel 1. Turismeforbruget på Fyn Dette kapitel redegør for turisternes forbrug på Fyn. På baggrund af VisitDenmarks turismesatellitregnskab tegner kapitlet et billede af, hvordan turisternes samlede forbrug fordeler sig på produkter og hvilken form for turisme, der står bag forbruget. Følgende spørgsmål besvares: Hvor stort er turisternes samlede forbrug? Hvilken form for turisme står bag forbruget? Hvad bruger turisterne penge på? 1.1 Turismeforbrug på Fyn for 5,7 mia. kr. Turisterne på Fyn lagde i 2012 i alt 5,7 mia. kr. Dette svarer til 32 pct. af Region Syddanmarks samlede turismeforbrug. Vejle og Varde er Region Syddanmarks to største turismekommuner. Herefter kommer Odense, hvor turismen fylder godt 1,6 mia. kr. Middelfart kommer ind på 9. pladsen med et turismeforbrug på 859 mio. kr. Figur 1.1 illustrerer turismeforbrugets relative størrelse for Fyns kommuner. Der ses ellers en stor spredning i turismeforbrugets størrelse mellem Fyns kommuner, idet Ærø og Kerteminde ligger i den lave ende med turismeforbrug på hhv. 125 og 238 mio. kr. Figur 1.1. Turismeforbruget i Fyns kommuner Tabel 1.1 indeholder turismeforbruget opdelt i kommerciel og ikke-kommerciel turisme for samtlige af Region Syddanmarks kommuner sammenholdt med den samlede produktion i hver kommune. 7

9 Tabel 1.1. Turismeforbrug og turismeandel fordelt på kommuner, sorteret efter turismeforbrug, Region Syddanmark, 2012 Kommerciel overnatning Turismeforbruget Ikke-kommerciel overnatning og endagsrejsende I alt Samlet udbud Turismeandel af samlet udbud Danmark ,8 Region Syddanmark ,8 Fyn ,8 Varde ,1 Vejle ,1 Odense ,2 Kolding ,7 Sønderborg ,1 Tønder ,8 Billund ,6 Esbjerg ,8 Middelfart ,3 Haderslev ,0 Aabenraa ,3 Fredericia ,1 Svendborg ,7 Nyborg ,0 Langeland ,7 Faaborg-Midtfyn ,3 Fanø ,7 Assens ,3 Nordfyns ,8 Kerteminde ,3 Ærø ,2 Vejen ,4 Note: Kommercielle overnatningsformer: Hoteller, camping, vandrerhjem, feriecentre, lystbådehavne, festival, bondegårdsferie, krydstogt og lejet feriehus. Privat overnatning og endagsbesøg omfatter turister, der benytter eget sommerhus, overnatter privat hos familie og venner samt endagsgæster. Det fremgår, at turismen overordnet set fylder 1,8 pct. af det samlede udbud af varer og tjenesteydelser på Fyn. Turismen som erhverv har dermed samme betydning på Fyn som den har i Region Syddanmark og på landsplan. Der er dog stor forskel på turismens økonomiske betydning kommunerne imellem, hvilket fremgår af figur 1.2. Af landsdelens 10 kommuner har turismen størst betydning for økonomien på Langeland, hvor turisternes forbrug fylder 5,7 pct. af kommunens samlede udbud af varer og tjenester. Herefter kommer Middelfart med en andel på 3,3 pct. Omvendt fylder turismen relativt lidt i forhold til det samlede udbud i f.eks. Odense og Faaborg-Midtfyn, hvor 8

10 turismeforbruget kun står for 1,2-1,3 pct. af det samlede udbud i kommunen. Odense har med 134 mia. kr. Fyns højeste produktion af varer og tjenester. Med andre ord er turismen her mindre vigtig i forhold til andre brancher. Variationen mellem Fyns kommuner kan blandt andet tilskrives erhvervslivets sammensætning samt størrelsen på det samlede udbud i de enkelte kommuner. Derudover spiller kommunernes attraktivitet og tilgængelighed for turister også ind. Af tabel 1.1 ses det yderligere, at størstedelen af turismeforbruget på Fyn med 3,2 mia. kr. eller 56 pct. af det samlede turismeforbrug lægges i forbindelse med kommercielle overnatningsformer (f.eks. lejet feriehus, feriecenter og hotel). Dette er en lidt højere andel i forhold til hele landet, hvor 52 pct. lægges i forbindelse med de kommercielle overnatningsformer. Til gengæld lægges der i Region Syddanmark samlet set hele 59 pct. af turismeforbruget på de kommercielle overnatningsformer. At turismeforbruget på Fyn i højere grad er knyttet til kommercielle overnatningsformer er kendetegnende for de fleste af landsdelens kommuner særligt fylder de kommercielle overnatningsformer meget på Langeland, Ærø og i Middelfart med pct. af de samlede turismeforbrug. Til gengæld skiller turismeforbruget sig i Odense og Kerteminde ud ved, at en lidt større andel, 51 pct., af det samlede turismeforbrug bruges i forbindelse med de ikkekommercielle overnatningsformer (privat overnatning og endagsbesøg). Figur 1.2. Turismens andel af det samlede udbud i Fyns kommuner 9

11 1.2 Danskerne er vigtige for turismen på Fyn For de fynske kommuner er danskerne især vigtige for turismeomsætningen. De danske turister står således for hele 4,3 mia. kr. eller over tre fjerdedele af de samlede turismekroner i landsdelen, idet turismeforbruget fra udenlandske gæster fylder godt 1,3 mia. kr. eller 24 pct. Denne forholdsvis høje andel af dansk turismeforbrug er højere end på landsplan (59 pct.) og for Region Syddanmark samlet (64 pct.). Tyske gæster lægger 443 mio. kr. eller 8 pct. af Fyns samlede turismeforbrug. Dette er 4 pct. point lavere end i landet som helhed og hele 14 pct. point lavere end i Region Syddanmark i gennemsnit, hvor det tyske turismeforbrug er særlig vigtigt. Således står tyskerne for en tredjedel af det udenlandske turismeforbrug på Fyn og er hermed det næststørste marked for øen. De norske gæster står for 165 mio. kr. eller 3 pct. af det samlede turismeforbrug på Fyn. Dette er på samme niveau som, hvad nordmændene lægger i Region Syddanmark og 4 pct. point mindre end, hvad de lægger i landet som helhed. Det tredjestørste udenlandske marked på Fyn er USA med 2 pct. af det samlede turismeforbrug. Fyn er dermed relativt lige så afhængig af det amerikanske turismeforbrug som resten af landet og lidt mere afhængige end, man er i Region Syddanmark generelt, hvor det amerikanske turismeforbrug udgør 1 pct. Ellers fylder turismeforbruget fra Frankrig, Holland og Storbritannien mio. kr. eller 1 pct. hver af Fyns samlede turismeomsætning, hvilket nogenlunde er på niveau med andelene for resten af regionen og landet. Dog skal det siges, at både det britiske og svenske turismeforbrug på Fyn fylder relativt mindre end på landsplan. Turister fra andre lande står for 8 pct. af Fyns turismeomsætning, hvilket er tilsvarende for Region Syddanmark. På landsplan er denne andel 16 pct., da bl.a. turismeomsætning fra svenske gæster fylder en del i denne gruppe. Bilagstabel 1A specificerer yderligere turismeforbruget fordelt på nationaliteter i de enkelte kommuner. Tabel 1.2. Turismeforbrug fordelt på markeder, Fyn, 2012 Turismeforbrug Fordeling af Fyns turismeforbrug Fordeling af regionens turismeforbrug Fordeling af Danmarks turismeforbrug mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet i alt Tyskland Norge USA Frankrig Holland Storbritannien Øvrige lande

12 1.3 Ferieturisme fylder lidt mere end forretningsturisme Af tabel 1.3 ses danske og udenlandske gæsters turismeforbrug fordelt på ferie- og forretningsturisme. Det ses, at størstedelen af turismeforbruget kan tilskrives ferierejser med godt 3,3 mia. kr. svarende til 59 pct. af det samlede turismeforbrug. De resterende 2,4 mia. kr. eller 41 pct. bruges i forbindelse med forretningsrejser. Inden for forretningsrejser er det danskerne, der med 96 pct. af det samlede turismeforbrug står for langt størstedelen. Det skal dog nævnes, at VisitDenmark ikke har oplysninger om udenlandske endagsforretningsrejsende (dvs. uden overnatning) og derfor muligvis undervurderer den udenlandske omsætning lidt. Til gengæld står udenlandske feriegæster med næsten 1,3 mia. kr. for 38 pct. af det samlede ferieturismeforbrug. Bilag 1B opdeler yderligere turismeforbruget på danske og udenlandske gæster pr. nationalitet med hhv. ferie eller forretning som formål. Tabel 1.3. Turistforbrug fordelt på formål og Danmark/udlandet, Fyn, 2012 I alt Forretningsrejser Ferierejser mio. kr. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Danmark Udlandet Kommerciel turisme bag størstedelen af turismeforbruget Tabel 1.4 viser, hvordan turismeforbruget på Fyn fordeler sig på overnatningsformer. 56 pct. lægges kommercielt, mens de resterende 44 pct. bruges i forbindelse med ikke-kommercielle overnatningsformer. Turismen på Fyn er i forhold til resten af landet særligt kendetegnet ved at være afhængig af forretningsturisme, da hele 1,3 mia. kr. eller 24 pct. af turismeforbruget er knyttet til forretningsgæster på hotel og 1 mia. kr. eller 18 pct. bruges ikke-kommercielt på endagsforretningsrejser. Familie/venner er tredjestørste overnatningsform i landsdelen med 18 pct. af det samlede turismeforbrug, hvilket er en 5-7 pct. point højere andel end, hvad turisterne i Region Syddanmark og hele landet bruger inden for denne kategori. I forhold til resten af landet og regionen bruges på Fyn et lavere turismeforbrug i feriehuse. Dette gælder både ikke-kommercielt i eget feriehus (4 pct.), men især i lejet feriehus, som kun står for 9 pct. af det samlede turismeforbrug i Fyns 10 kommuner. I Region Syddanmark og Danmark fylder lejet feriehus hhv. 18 og 12 pct. af det samlede turismeforbrug. Ellers fylder omsætningen fra endagsturisme med ferie som formål (2 pct.), relativt set, heller ikke nær så meget på Fyn som i resten af regionen (8 pct.) og landet (13 pct.). Hotelgæster på ferie lægger 464 mio. kr. eller 8 pct., hvilket er samme andel som for Region Syddanmark, men 2 pct. point under feriehotelgæsters andel for hele landet samlet. 11

13 På Fyn står camping for 6 pct. af det samlede turismeforbrug, hvilket nogenlunde er på samme niveau som i landet generelt og for Region Syddanmark. Det bemærkes også, at festival fylder 4 pct. af det samlede turismeforbrug på Fyn, hvilket er lidt mere end, hvad turisterne bruger på denne overnatningsform andre steder i landet. Bilag 1C viser turismeforbruget fordelt på overnatningsformer for de enkelte kommuner i landsdelen. Der ses stor kommunal variation: bl.a. bliver en høj andel af turismeforbruget på Langeland lagt i forbindelse med den årlige festival, Middelfart er meget afhængig af forretningsturisme, Ærø af turisme i lystbådehavne, mens en forholdsvis stor del af turismeomsætningen i Faaborg-Midtfyn kommer fra familie/vennebesøg. Tabel 1.4. Turismeforbrug fordelt på overnatningsformer, Fyn, 2012 Turismeforbrug Fordeling for Fyn Fordeling for regionen Fordeling for hele landet mio. kr. pct. I alt Kommercielle Hotel ferie Hotel forretning Feriecentre Camping Vandrerhjem Lejet feriehus Lystbåde Festival Bondegårde Krydstogt Ikke-kommercielle Eget feriehus Lånt sommerhus Familie/venner Endagsturister - ferie Endagsturister - forretning Turismeforbruget lægges primært inden for turismeprodukterne på Fyn Turismesatellitregnskabet inddeler desuden, hvordan turismeforbruget fordeler sig på forskellige produkttyper. Produkterne skelnes i tre typer: Turismekarakteristiske produkter (typiske turismeprodukter), turistforbundne produkter (primært detailhandlen) og endelig ikketurismespecifikke produkter, som omfatter alle andre produkter. Tabel 1.5 viser, hvordan turismeforbruget fordeler sig på produkter på Fyn. Det fremgår, at turismeprodukter, 61 pct., fylder mest, 24 pct. stammer fra detailhandel og 15 pct. fra andre produkter. Andelen af forbruget på turismeprodukter på Fyn er således en del højere end for 12

14 hele landet, hvor 53 pct. bruges på turismeprodukter. Til gengæld er forbruget på detailhandel og andre produkter hhv. 5 og 3 pct. point lavere end landsgennemsnittet. At turisterne på Fyn og øer bruger relativt flere penge på turismeprodukterne hænger bl.a. sammen med forretningsturismens store betydning i landsdelen. Da forretningsgæsterne som oftest bor på hotel, går en langt større andel til selve overnatningen og lokaltransport. Sammenligner man danske og udenlandske turister i området, er der også forskel på forbrugets sammensætning. De udenlandske turister bruger relativt færre penge på overnatning og lokaltransport sammenlignet med danskere og relativt flere penge end danske turister på restaurantbesøg, detailhandel og andre produkter. Sidstnævnte kategori dækker f.eks. over forbruget på kategorierne boligbenyttelse og ejendomsmægler, teater, bibliotek og andre kulturelle tjenester samt finans og forsikring. Bilag 1D viser forbruget i hver kommune opdelt på produkter og danskere/udlændinge. Turisterne i Nyborg og Middelfart har bl.a. pga. de mange forretningsrejsende størst forbrug på de klassiske turismeprodukter med andele på pct. I Nordfyns Kommune og på Langeland bruges i denne kategori kun pct., men til gengæld meget på detailhandel. Dette hænger sammen med overvægten af turister, der bruger penge i feriehuse. Desuden skiller Langelands forbrug sig ud ved, at størstedelen af forbruget går til andre produkter. Dette skyldes det relativt store forbrug på festival. Tabel 1.5. Turismeforbruget fordelt på produkter, Fyn, 2012 I alt Danskere Udlændinge mio. kr. pct. mio. kr. pct. mio. kr. pct. I alt Turismeprodukter Overnatning Restaurant Lokal transport Rejseservice Kultur og forlystelser Detailhandel Føde- og drikkevarer samt tobak Benzin og andet brændstof Andet Andre produkter

15 Kapitel 2. Samfundsøkonomiske effekter Turismeefterspørgslen i Danmark skaber afledte samfundsøkonomiske effekter i form af beskæftigelse, værditilvækst og offentlige provenuer. For at belyse størrelsen af disse effekter på nationalt og lokalt niveau anvender VisitDenmark det regionale turismesatellitregnskab (RTSA), sammen med den generelle ligevægtsmodel LINE. Effekterne inkluderer såvel direkte som afledte effekter af turismen. Kapitlet beskriver, hvilke samfundsøkonomiske effekter af turismen i form af skabte job, værditilvækst og skatter, der er på Fyn. Det er værd at bemærke, at de samlede effekter i et område kan være et resultat af turismeforbrug andre steder i landet, som giver anledning til øget økonomisk aktivitet og produktion i området. Omvendt kan turismeforbrug i en given kommune være anledning til effekter i form af f.eks. skabte job andre steder i landet, og disse indgår naturligvis ikke i beskrivelsen af turismeeffekter i den pågældende kommune eller region. Ligeledes skal det bemærkes, at beskæftigelseseffekter er opgjort efter arbejdsstedet, mens skatteindtægter følger arbejdstagerens bopælskommune. Se også metodebeskrivelsen i kapitel Den turismeskabte værditilvækst på Fyn er en smule lavere end på regions- og landsbasis En anerkendt målestok for betydningen af et erhverv i samfundet er værditilvækst. Værditilvæksten er defineret som det beløb, der er tilbage af den samlede omsætning, når vareforbruget, der er brugt i forbindelse med produktionen, er fratrukket. Værditilvæksten går således til løn og profit (aflønning af produktionsfaktorer). Den turismeskabte værditilvækst på Fyn udgjorde i 2012 næsten 2,9 mia. kr. inklusiv afledte effekter, hvilket ses af tabel 2.1. Dette svarer til en andel på 2,7 pct. af landsdelens samlede værditilvækst, idet alle erhvervene på Fyn tilsammen skaber værdi for 104 mia. kr. Sammenlignet med lands- og regionsgennemsnittet er denne turismeandel hermed en anelse lavere. Med andre ord er turismeerhvervet på Fyn ikke lige så vigtigt for værdiskabelsen som i Region Syddanmark og Danmark generelt. I Odense skaber turismen værdi for 772 mio. kr. Hermed har turismen højest værdiskabelse af Fyns kommuner og tredjehøjest af Region Syddanmarks, hvor Varde (1,2 mia. kr.) og Vejle (797 mio. kr.) ligger over. Middelfart og Langeland er Fyns næst største kommuner, hvad angår turismeskabt værditilvækst, idet der skabes hhv. 407 og 327 mio. kr. Af Fyns kommuner er turismens relative betydning for værdiskabelsen størst for Langeland, da turismen skaber 15,5 pct. af den samlede værditilvækst på øen. Kun på Fanø (41,7 pct.) står turismen for en relativt højere andel af den samlede værditilvækst af Region Syddanmarks 22 kommuner. Turismen er, i forhold til andre erhverv, herudover vigtig i værdiskabelsen i kommunerne Ærø (6 pct.), Nyborg (5,2 pct.) og Middelfart (4,8 pct.). Til gengæld ligger kommuner som Odense (1,6 pct.), Assens (2,1 pct.) og Faaborg-Midtfyn (2,2 pct.) under Fyns og Region Syddanmarks generelle gennemsnit. 14

16 Tabel 2.1. Værditilvækst skabt af turismen, Region Syddanmark, 2012 Turismeskabt værditilvækst mio. kr. Samlet værditilvækst i kommunen Turismeandel af samlet værditilvækst Danmark ,9 Region Syddanmark ,1 Fyn ,7 pct. Varde ,6 Vejle ,9 Odense ,6 Sønderborg ,6 Tønder ,2 Kolding ,7 Billund ,7 Esbjerg ,3 Middelfart ,8 Haderslev ,3 Aabenraa ,0 Langeland ,5 Svendborg ,6 Fredericia ,0 Nyborg ,2 Fanø ,7 Faaborg-Midtfyn ,2 Assens ,1 Nordfyns ,6 Kerteminde ,2 Ærø ,0 Vejen ,6 Figur 2.1 illustrerer tabel 2.1 og dermed sammenhængen mellem størrelsen af den turismeskabte værditilvækst i de enkelte kommuner og andelen af kommunernes samlede værditilvækst i forhold til Fyns gennemsnit. 15

17 Figur 2.1. Værditilvækst skabt af turisme på Fyn, Turismen bidrager til vækst i mange brancher Turismeforbruget skaber værditilvækst bredt i samfundet, og ikke kun i turismeerhvervene som konsekvens af de indirekte og inducerede effekter. Turismeerhvervene får dog naturligt stor glæde af turisterne. Af Fyns samlede turismeafledte værditilvækst på knap 2,9 mia. kr. havner 32 pct. eller 924 mio. kr. i turismeerhvervene. Dette er 3 pct. point over landsniveauet og 4 pct. point over regionsniveauet. Inden for turismeerhvervene stammer 13 pct. af Fyns turismeafledte værditilvækst fra overnatningsstederne, hvilket er 2-3 pct. point over hele regionens og landets andel. Hermed ser den relativt høje andel af forretningsturisme på Fyn igen ud til at skinne igennem. 7 pct. skaber værdi inden for fra restauranter og værtshuse, hvilket er på niveau med den øvrige region, men 2 pct. point lavere end i landet som helhed. Transportvirksomheder bidrager med 6 pct., mens kultur, forlystelser og sport bidrager med 5 pct. inden for den samlede turismeskabte værditilvækst. Disse andele er nogenlunde på samme niveau som i hele landet. Turismen i på Fyn skaber altså alt i alt relativt mere værdi inden for turismeerhvervet sammenlignet hele landet og Region Syddanmark. 16 pct. af den turismeafledte værditilvækst på Fyn kan tilskrives detailhandlen, hvilket ligger 2-3 pct. point under regionens og Danmarks niveau samlet set. Igen kan dette kædes til den relativt høje omsætning af forretningsgæster og omvendt relativt lave andel af turisme i sommerhuse, hvilket er kendetegnende for landsdelen. Den største kategori andre brancher ligger med en andel af den turismeskabte værditilvækst på 52 pct. på niveau med fordelingen på landsplan, men til gengæld 2 pct. point under Region Syddanmarks. Kategorien dækker over en bred vifte af erhverv som f.eks. ejendomsmæglere, 16

18 bolig- og husleje 4 (15 pct.), erhvervsservice 5 (8 pct.) og andre herunder bl.a. finans og forsikring, udgivelse, tv/radio og IT samt offentlig service. Tabel 2.2. Turismeafledt værditilvækst fordelt på brancher, Fyn, 2012 Turismeafledt værditilvækst mio. kr. Fyn Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Som en gennemsnitsbetragtning kan beregnes en multiplikator for, hvor meget værditilvækst 1 mio. kr. i turismeforbrug skaber på Fyn og de omkringliggende øer. Her viser analysen, at effekten af 1 million kr. i turismeforbrug er anledning til ca kr. i værditilvækst, inklusiv afledte effekter. Multiplikatoren for værditilvækst på Fyn er samlet således 0,5, hvilket er marginalt lavere end landsgennemsnittet på 0,51. Bilag 2A specificerer yderligere den turismeafledte værditilvækst fordelt på brancher for Fyns kommuner enkeltvis. Det ses bl.a., at turismen med 39 pct. skaber særlig meget værdi inden for turismeerhvervet i eksempelvis Nyborg. Til gengæld er detailhandlen med 23 pct. særligt afhængig af den turismeskabte værditilvækst i f.eks. Nordfyns. pct. 4 Her indgår bl.a. udlejning af sommerhuse, som dog er for lille en underkategori til at indgå i turismeerhvervet. 5 Dækker bl.a. over udlejning af biler. 17

19 2.3 Turismen skaber over job på Fyn, heraf i Odense Turisternes forbrug skaber desuden en mængde arbejdspladser her kaldt turismeskabte årsværk, idet antallet tælles i enheder, der modsvarer fuldtidsjob. Turismen skaber på Fyn og øer gennem direkte og afledte effekter årsværk, hvilket er 36 pct. af Region Syddanmarks og 7 pct. af hele landets turismeskabte årsværk. Der var på Fyn i 2012 omkring fuldtidsårsværk, hvilket vil sige, at turisterne skabte 4,2 pct. af landsdelens samlede beskæftigelse. Dette er lidt lavere end regions- og landsgennemsnittet på 4,4 pct. Langeland, Nyborg og Middelfart er, relativt set, mest afhængige af turismens effekter på Fyn, idet hhv. 12,3, 9 og 8,3 pct. af alle job (årsværk) i kommunerne er skabt af turismen. Faaborg- Midtfyn, Odense og Kerteminde er mindre afhængige af turismens jobskabelse, da hhv. 3, 3,1 og 3,3 pct. af alle årsværk i kommunerne er turismeskabte. Kigges på listen over antallet af turismeskabte job i Region Syddanmark kommer Odense ind på førstepladsen med årsværk. Middelfart har med turismeskabte job næst flest af Fyns kommuner. I den anden ende af skalaen findes kommunerne Ærø, Kerteminde og Nordfyns. Her afledte turismen fuldtidsstillinger i Sammenlignet med mere produktionstunge erhverv, kan det siges, at turismen betyder relativt mere for beskæftigelsen end den gør for værditilvæksten, netop fordi turismebranchen er et serviceerhverv. 18

20 Tabel 2.3. Antal årsværk skabt af turismen, Region Syddanmark, 2012 Turismeskabte årsværk årsværk Samlet antal beskæftigede i kommunen Turismeandel af samlet beskæftigelse pr. kommune Danmark ,4 Region Syddanmark ,4 Fyn ,2 pct. Odense ,1 Vejle ,9 Kolding ,1 Varde ,6 Sønderborg ,7 Tønder ,4 Middelfart ,3 Billund ,5 Esbjerg ,4 Fredericia ,7 Nyborg ,0 Svendborg ,9 Haderslev ,9 Aabenraa ,8 Langeland ,3 Assens ,7 Faaborg-Midtfyn ,0 Fanø ,2 Nordfyns ,7 Kerteminde ,3 Vejen ,8 Ærø ,1 2.4 Turismen skaber flest job i turismeerhvervet På Fyn og øer skaber turismen med årsværk eller en andel på 44 pct. flest job inde for turismeerhvervet. Denne andel er 2-3 pct. point højere end niveauet for Region Syddanmark og hele landet. Med årsværk eller 21 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse er det især på overnatningssteder, der skabes beskæftigelse på Fyn. Turismens jobskabelse er her således relativt højere end, hvad den er for Region Syddanmark (20 pct.) og Danmark (16 pct.). Til gengæld skabes i landsdelen med 13 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse relativt færre job inden for restauranter og værtshuse i forhold til hele regionen (14 pct.) og landet (16 pct.). Inden for detailhandel skabes med 19 pct. af den turismeskabte beskæftigelse, relativt set, færre job sammenholdt med hele regionen (22 pct.) og landet (23 pct.). Turismen er altså mindre vigtig for jobskabelsen i detailhandlen for Fyn sammenlignet andre steder i landet. Dette, 19

21 og den store andel af den turismeskabte beskæftigelse i andre brancher, viser netop turismens brede beskæftigelseseffekt. Turismen skaber herudover årsværk inden for andre brancher på Fyn inklusiv afledte effekter. Andre brancher, der bl.a. indeholder erhvervsservice, er derfor, relativt set, lige så betydningsfuld i jobskabelsen i forhold til regionen og landet som helhed. Tabel 2.4. Beskæftigelse fordelt på branchegrupper afledt af turismen på Fyn, 2012 Turismeafledt beskæftigelse årsværk Fyn Fordeling for Region Syddanmark Danmark I alt Turismeerhverv Overnatningssteder Restauranter og værtshuse Transportvirksomheder Rejseservice Kultur, forlystelser og sport Detailhandel Råolie-, naturgas og olieindustri Føde- og drikkevarer samt tobak Andre Andre brancher Ejendomsmæglere, bolig- og husleje Erhvervsservice Andre Beskæftigelses-multiplikatoren beregnes som turismeskabt beskæftigelse pr. mio. kr. turismeforbrug. I landsdel Fyn var denne multiplikator 1,6 i For hver million kr., der bliver brugt af turister i området, vil der således skabes 1,6 fuldtidsstilling, når de afledte effekter af forbruget regnes med. Turismen er således mere beskæftigelsesintensiv på Fyn end i hele Danmark, hvor der i gennemsnit skabes 1,4 job af en million kr. i turismeforbrug. Dette kan f.eks. skyldes, at der på Fyn lægges en anelse større andel af forbruget i mere beskæftigelsesintensive brancher end på landsplan. Bilag 2B specificerer yderligere beskæftigelsen afledt af turismen fordelt på brancher og kommuner. Det ses, at turismen skaber relativt mest beskæftigelse inden for turismeerhvervet i Odense med 48 pct. af den samlede turismeskabte beskæftigelse. Inden for detailhandel skaber turismen relativt flest job i Nordfyns Kommune med 34 pct. pct. 20

22 2.5 Skatteindtægter for 2,2 mia. kr. Turismen på Fyn skaber offentlige indtægter på 2,2 mia. kr. Heraf går knap 1,4 mia. kr. eller 62 pct. til vareskatter, herunder især moms med næsten 1 mia. kr. Personskatterne beløber sig til 831 mio. kr., hvoraf halvdelen går til kommuneskatter. Fordelingen af turismeafledte skatter og afgifter på person- eller moms, vare- og selskabskatter ligner nogenlunde landsfordelingen. De trods alt lidt lavere vareafgifter/punktafgifter skal ses i sammenhæng med den forholdsvis lave andel af turismeafledt detailhandel i Fyns kommuner. Bilag 2C udspecificerer skatter og afgifter afledt af turismen på kommunalt plan. Tabel 2.5. Skatter og afgifter afledt af turismen på Fyn, 2012 Turismeafledte skatter og afgifter mio. kr. Fyn Fordeling for Region Syddanmark pct. Danmark I alt Personskatter Kommuneskatter Kirkeskatter Regionsskatter (sundhedsbidrag) Statsskatter Moms, vare- og selskabsskatter Moms/merværdiafgift Vareafgifter/punktafgifter Selskabsskatter

23 2.6 Turismeafledte skatteindtægter på Fyn har mindre betydning end andre steder i landet Det fremgår af tabel 2.6, at turismen skaber 3,9 pct. af Fyns samlede skatteprovenu, hvilket er 0,8 pct. point under landsniveauet. Dette skyldes både, at personskatters andel på 2,4 pct. samt andelen for moms, vare- og selskabsskatter på 6,4 pct., er lavere end landsgennemsnittet. Dog er andelen for opkrævede selskabsskatter på Fyn lidt højere end på landsplan. Multiplikatoren for effekten af 1 mio. kr. i turismeforbrug på skatter og afgifter er 0,39. For hver mio. kr. i turismeforbrug opnår Fyn og øer, inklusiv afledte effekter, indtægter til stat og kommune på ca kr., hvilket ca. er mindre end, hvad landet i gennemsnit tjener ind for 1 mio. kr. Tabel 2.6. Turismeafledte skatter og afgifter og andele af samlede skatter og afgifter på Fyn, 2012 Turismeafledte skatter og afgifter Fyn Fordeling for Region Syddanmark Danmark mio. kr. pct. I alt ,9 4,8 4,7 Personskatter 831 2,4 2,9 2,9 Kommuneskatter 425 2,5 3,1 3,1 Kirkeskatter 13 2,5 3,0 3,2 Regionsskatter (sundhedsbidrag) 135 2,5 3,1 3,1 Statsskatter 257 2,1 2,5 2,5 Moms, vare- og selskabsskatter ,4 7,6 7,3 Moms/merværdiafgift 954 7,1 8,5 8,4 Vareafgifter/punktafgifter 318 5,9 7,6 7,3 Selskabsskatter 102 3,8 4,0 3,3 22

24 Kapitel 3. Overnatninger og kapacitet Dette kapitel behandler udviklingen i Fyns kapacitet, dvs. overnatningsproduktet, og i antallet af overnatninger på Fyn jf. Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Beskrivelsen af overnatninger i området omfatter kun de overnatningsvirksomheder, som indberetter til Danmarks Statistik, og detaljeringsgraden er på nogle områder begrænset som følge af Danmarks Statistiks regler for diskretionering. Dette kan have betydning for detaljeringsgraden af kategorierne. Kapitlet vedrører år 2013 samt, hvor det har været muligt, udviklingen fra 2009 op til år Det skal bemærkes, at antallet af registrerede overnatninger i området kun udgør en delmængde af alle overnatninger i området. De registrerede overnatninger omfatter hoteller og feriecentre med mindst 40 senge, vandrerhjem, lystbådehavne, der frivilligt indberetter til Danmarks Statistik, campingpladser med mindst 75 enheder og lejede feriehuse gennem bureauer med minimum 25 huse. Antallet af ikke-kommercielle overnatninger i egne og lånte sommerhuse m.m. kan naturligvis ikke gøres op. 3.1 Lille stigning i overnatningskapaciteten gennem de seneste 5 år Af tabel 3.1 fremgår kapaciteten for overnatningssteder på Fyn registeret af Danmarks Statistik. Danmarks Statistik dækker som nævnt ikke samtlige overnatningssteder, hvorfor sengekapaciteten på vandrerhjem ikke er med. Over perioden har landsdelens samlede kapacitet været svagt stigende fra knap sengepladser i 2009 til lidt over i Samtidig steg antallet af indberettende virksomheder fra 136 til 140. Camping er på Fyn overnatningsformen med klart største kapacitet. I 2013 var der således næsten sovepladser fordelt på 49 virksomheder, hvilket er en indrapporterende virksomhed mere, der end i På trods af næsten lige så mange virksomheder som camping, har Fyns hoteller en del færre sengepladser. Antallet af sengepladser steg således fra i 2009 til i 2013 i takt med, at antallet af indberettende virksomheder steg fra 42 til 45. For antallet af lystbådehavne er udviklingen behæftet med usikkerhed. Det skyldes, at havnenes indberetning til Danmarks Statistik er frivillig, og at Danmarks Statistik ikke skønner over overnatninger fra de havne, der ikke indberetter. Det er derfor muligt, at kapacitet reelt er højere end den fremgår af tabel 3.1. Om ikke andet er antallet af pladser faldet fra i 2009 til i 2013, antallet af indberettende havne steg fra 30 til 31. Kapaciteten i feriecentre var i 2013 på sengepladser, hvilket er ca. 400 mere end der var i Sengekapaciteten var dog højere i 2010 og 2011, hvor der også var 7 indberettende virksomheder en mere end i 2009 og Antallet af vandrerhjem er i samme periode faldet fra 10 til 9. 23

25 Tabel 3.1. Kapacitetsudviklingen i overnatningsfaciliteter, Fyn Antal senge I alt Hoteller Feriecentre Camping Lystbådehavne (pladser) Antal indberettende virksomheder 3 I alt Hoteller Feriecentre Camping Vandrerhjem Lystbådehavne : Opgjort pr. juni. Kapaciteten på vandrerhjem er ikke opgivet. 2: Camping er hos Danmarks Statistik defineret som antal enheder ganget med 3. 3: Antal virksomheder, der indberetter til Danmarks Statistik. Kilde: Danmarks Statistik. 3.2 Områdets sommerhuse En anden vigtig del af overnatningskapaciteten på Fyn er antallet af sommerhuse. I tabel 3.2 er det beregnet, hvor mange af kommunernes i alt sommerhuse og de knap potentielle udlejningsuger, der faktisk blev udlejet kommercielt i Hvert sommerhus må i følge loven benyttes/udlejes i alt 39 uger om året, hvorfor den samlede kapacitet i sommerhuse, hver kommune har til rådighed er giver som antallet af sommerhuse ganget med 39. Antallet af sommerhuse stammer fra BBR i Danmarks Statistiks tabel BOL101 og medregner derfor også sommerhuse, som af Danmarks Statistik medregnes under feriecentre. Antallet af kommercielt udlejede feriehusuger pr. kommune stammer fra Danmark Statistiks feriehusstatistik. Divideres antallet af potentielle udlejningsuger i kommunen med de faktisk udlejede uger fås et tal for den gennemsnitlige kapacitetsudnyttelse på sommerhusene i kommunen. Kapacitetsudnyttelsen vil sandsynligvis ikke være fordelt ligeligt mellem sommerhusene, men være fordelt med stor kapacitetsudnyttelse gennem udlejning på visse sommerhuse, mens andre slet ikke lejes ud. Det forventes, at ingen eller meget få sommerhuse udlejes i alle årets tilladte 39 uger. Normalt vil udlejningen af sommerhuse koncentrere sig omkring højsæsonen. Men den tekniske beregning af udlejede huse vil alligevel give et fingerpeg om den samlede kapacitetsudnyttelse i kommunen. Samlet set er belægningen af sommerhuse i form af eget eller lånt sommerhus altså betydeligt større end den kommercielle sommerhusudlejning, hvilket er et generelt mønster i Danmark. Dette fanges ikke af statistikken. Det ses hermed af tabel 3.2, at der i 2013 blev udlejet husuger på Fyn samlet set, hvilket er 4,2 pct. af den potentielle kapacitet i området, idet der i alt var mulighed for at udleje knap udlejningsuger. Denne udnyttelse er lavere end landsgennemsnittet på 6,1 pct. Den kommercielle udlejningsprocent er således lavere i de fleste af Fyns kommuner. Udnyttelsen ligger ellers over landsgennemsnittet på Langeland, 10,7 pct., i Odense, 7,2 pct. og i Middelfart, 6,2 pct. Langeland skiller sig desuden ud ved at have klart flest udlejede husuger 24

26 (9.322) af Fyns 10 kommuner. Ellers findes også mange sommerhuse i Nordfyns og Assens Kommune, der hver har over 3.000, men til gengæld forholdsvis lave udlejningsprocenter. Odense og Ærø er landsdelens mindste sommerhuskommuner med hhv. 31 og 361 sommerhuse samt 87 og 820 udlejede husuger. Tabel 3.2. Udlejning af feriehuse, Fyn, 2013 Sommerhuse, antal Udlejede husuger Udlejningsuger til rådighed Kommerciel udlejningspct. Fyn ,2% Langeland ,7% Nordfyns ,1% Middelfart ,2% Kerteminde ,0% Faaborg-Midtfyn ,9% Assens ,2% Svendborg ,9% Nyborg ,3% Ærø ,8% Odense ,2% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. 3.3 Flest overnatninger på Fyns campingpladser På Fyn blev der i 2013 registreret godt 3,2 mio. overnatninger. Dette er 1,7 pct. højere end i 2012, men er alligevel lavere end landsdelens overnatningstal i Overnatningerne på Fyn er spredt ud over en række overnatningsformer. Vigtigst er områdets campingovernatninger, der fyldte knap 1,2 mio. svarende til 36 pct. af øernes samlede overnatningstal i Antallet af campingovernatninger er dog faldet med næsten siden Overnatninger på hotel og i feriehuse fylder omtrent lige meget på Fyn med andele på pct. af det samlede overnatningstal. Hotelovernatninger udgjorde i , hvilket er 7,7 pct. højere end i 2012 og næsten højere end i Især er overnatninger med ferie som formål steget stødt gennem perioden, men også forretningsturismen har oplevet en positiv udviklingen og fylder stadig en smule mere. For feriehusene er overnatningstallet på pct. lavere end i 2012, og endnu lavere end niveauet i 2011 på Lystbådehavne er Fyns fjerdestørste overnatningsform med 9 pct. af det samlede overnatningstal eller overnatninger i Dette er en 8,7 pct. stigning i forhold til 2012, men udgør stadig ikke lige så mange som i 2009 og Feriecentre og vandrerhjem fyldte hhv. de resterende 4 og 2 pct. af landsdelens samlede kommercielle overnatningstal i 2013, hvilket svarer til og Den seneste udvikling viser tilbagegang på 4-6 pct. for begge overnatningsformer. Desuden har begge overnatningsformer, ligesom de øvrige, oplevet højere overnatningstal end i 2013 inden for de sidste fem år. 25

27 Tabel 3.3. Udviklingen i kommercielle overnatninger fordelt på overnatningsformer, Fyn Fordeling i 2013 (pct.) Udvikling (pct.) I alt ,7 Hoteller ,7 - ferie ,8 - forretning ,0 Feriecentre ,8 Camping ,2 Vandrerhjem ,0 Lystbådehavne ,7 Feriehuse ,0 Sammenlignes overnatningsformerne med kapitel 1, ses det, at gæsterne har et forskelligt forbrug, idet forretningsgæster typisk bruger relativt mange penge pr. døgn i forhold til f.eks. camping- og feriehusgæster. Overnatningsformernes andele i forhold til afsnit 1.4 er derfor forskudte. F.eks. fyldte camping 37 pct. af de kommercielle overnatninger i 2012, men kun 12 pct. af omsætningen inden for de kommercielle former. Det skal også nævnes, at ikke-kommercielle overnatninger i dette kapitel ikke er taget med, da tallene stammer fra undersøgelser af ældre dato og derfor blot er videreført fra året inden. Ikke desto mindre bekræftes det, hvordan forretningsgæster har høj turismeomsætning relativt til overnatningstallet, mens det omvendte er tilfældet for gæster på camping og i lejet feriehus. 3.4 De danske overnatninger fylder mere end de udenlandske Danskerne udgør en noget større turistgruppe end udlændinge på Fyn, idet 70 pct. af de kommercielle overnatninger foretages af danskere og 30 pct. af udlændinge. Inddelingen i nationaliteter viser, at fremgangen i overnatningstallet på 1,7 pct. både skyldes flere udenlandske (0,4 pct.), men især flere danske (2,2 pct.) kommercielle overnatninger fra 2012 til Antallet af danske og udenlandske overnatninger ligger dog fortsat under 2010-niveauet. Tyskland var med godt overnatninger eller 19 pct. af Fyns samlede kommercielle overnatninger i 2013 den udenlandske nation med flest overnattende gæster. Overnatninger fra Holland, Norge og Sverige fylder hver 1-3 pct. af det samlede overnatningstal med hhv , og overnatninger. Omkring eller 4 pct. af øens overnatninger var i 2013 fra andre lande. Den seneste udvikling viser, at alle markeder, med undtagelse af Tyskland, er gået frem med mellem 5 og 27 pct. Igen skal det dog nævnes, at de fleste markeder oplevede et højere antal overnatninger omkring 2010 i forhold til F.eks. er Tyskland ca overnatninger fra 2010-niveauet, Holland ca og Sverige ca Til gengæld har landsdelen i perioden oplevet en tilstrømning af overnatninger fra andre lande end hovedmarkederne. Der var i 2013 således overnatninger fra andre lande, hvilket er 7,3 pct. mere end der var i

28 Sammenlignet med hele landet har Fyn klaret sig bedre, da væksten i danske overnatninger fra 2012 til 2013 var på 0,5 pct. og væksten i udenlandske overnatninger var på -0,3 pct. på landsplan. Tabel 3.4. Udviklingen i kommercielle overnatninger fordelt på nationalitet, Fyn Fordeling 2013 (pct.) Udvikling (pct.) I alt ,7 Danmark ,2 Udlandet ,4 Tyskland ,0 Norge ,9 Sverige ,2 Holland ,9 UK ,4 Andre lande ,3 3.5 Flest kommercielle overnatninger på Langeland Målt på overnatninger er Langeland, Middelfart og Svendborg vigtigst for Fyn. De tre kommuner havde således hhv , og overnatninger i Ærø, Assens og Kerteminde er landsdelens mindste overnatningskommuner med , og overnatninger i Tabel 3.5 viser udviklingen i antallet af overnatninger for Fyns 10 kommuner fra 2009 til Siden 2009 har de fleste af kommunerne haft pæn positiv vækst. Dette gælder især for Odense (7,9 pct.), Middelfart (3,9 pct.) og Langeland (3,7 pct.). Dog trækker den negative udvikling i Svendborg (-12,3 pct.), Assens (-7,6 pct.) og på Ærø (-6,8 pct.) en del ned, således, at landsdelen samlet set havde samme niveau af overnatninger i 2013 som i Den seneste positive vækst på 1,7 pct. fra 2012 til 2013 skyldes derimod særligt den positive udvikling i kommuner som Odense (6,9 pct.), Svendborg (5,3 pct.) og Kerteminde (10,2 pct.). I 2013 lå det samlede overnatningstal for Fyn dog fortsat ca under niveauet i Det bemærkes, at det høje niveau af overnatninger i 2010 især er kædet til høje overnatningstal i Middelfart og Nordfyns Kommune. 27

29 Tabel 3.5. Udviklingen i kommercielle overnatninger fordelt på kommuner, Fyn Udvikling (pct.) Udvikling (pct.) overnatninger pct. Fyn ,1 1,7 Langeland ,7-0,3 Middelfart ,9-2,5 Svendborg ,3 5,3 Nordfyns ,7-4,2 Odense ,9 6,9 Faaborg-Midtfyn ,1-0,5 Nyborg ,2 5,7 Assens ,6-2,6 Kerteminde ,2 10,2 Ærø ,8 5,8 3.5 Turismesæsonen Turismen på Fyn og øer er, måske ikke overraskende, sæsonbetonet. Således blev 58 pct. af overnatningerne i 2013 foretaget i sommermånederne juni, juli og august. Inden for hver overnatningsform er fordelingen over året lidt mere forskellig. Overnatningsformerne camping og lystbådehavne, som er mest vejrafhængige, har højest koncentration af overnatninger i sommermånederne. Men også overnatninger på hotel (ferie), vandrerhjem og i feriecenter er koncentreret om sommermånederne, om end hotelovernatninger i forbindelse med forretning har højsæson i efteråret. Også feriecenter skiller sig ud ved at have såkaldt skuldersæson i oktober. Tabel 3.6. Procentfordeling af overnatninger pr. måned, Fyn 2013 Alle Hotel ferie forretning Feriecenter Camping Vandrerhjem Lystbådehavne jan feb mar apr maj jun jul aug sep okt nov dec I alt Eksklusiv feriehuse, som ikke opgøres kommunalt pr. måned. Kilde: Danmarks Statistik. 28

30 Kapitel 4. Metode og datakilder Denne rapport udgør et turismesatellitregnskab for Fyn. Dette indebærer, at oplysningerne om turismens forbrug er sat i sammenhæng med andre oplysninger om økonomiske forhold i destinationen, jf. nationalregnskabet. Udover satellitregnskabet som metode anvender rapporten den økonomiske model LINE til beregning af de samfundsmæssige effekter af turismen så som beskæftigelse og værditilvækst. Både turismesatellitregnskabet for Danmark 2012 og den økonomiske model LINE er udviklet af Center for Regional og Turismeforskning for VisitDenmark. Rapporten giver et øjebliksbillede af turismen i det år, der er angivet, hvilket indebærer, at alle økonomiske nøgletal i rapporten er fremlagt i årets priser. Skemaet nedenfor giver et overblik over, hvilke nøgletal, rapporten frembringer på grundlag af hhv. turismesatellitregnskabet samt LINE-modellen. For at give et komplet billede af turismen i destinationen supplerer rapporten endelig med oplysninger om overnatninger og kapacitet fra Danmarks Statistik. Rapporten tager udgangspunkt i den internationale definition af turisme. Turister defineres som den delmængde af rejsende, hvor rejsen foregår uden for personens sædvanlige miljø, i mindre end et år og med andet formål end at være ansat på den besøgte lokalitet. Det betyder, at rapporten medregner turismeformer, som normalt ikke indgår i f.eks. Danmarks Statistiks overnatningsstatistikker. Det gælder bl.a. endagsturisme, besøgende hos familie og venner, overnatninger i mindre enheder samt i eget eller lånt feriehus. Dette kapitel uddyber metode og datakilder anvendt i rapporten. For en uddybende beskrivelse af metoderne henvises til Turismens økonomiske betydning i Danmark 2012 (VisitDenmark, 2014). 4.1 Datakilder Ideen med turismesatellitregnskabet er at sørge for, at resultaterne er i overensstemmelse med de officielle tal for et lands økonomi, som findes i nationalregnskabet. Man sammenholder oplysninger om efterspørgslen med udbuddet, og i de tilfælde, hvor der er uoverensstemmelse vinder oplysninger om udbuddet fra nationalregnskabet. F.eks. må turisternes totale forbrug på hoteller, der beregnes ved at gange det beregnede hoteldøgnforbrug med antallet af overnatninger på hoteller (efterspørgselssiden), ikke overstige hotellernes totale omsætning 29

31 i nationalregnskabet (udbud). I givet fald må det beregnede døgnforbrug være for højt, og dette vil ifølge metoden blive nedskrevet. Herunder er det beskrevet, hvilken overordnet metode og kilder, rapporten anvender for at belyse turismen fra de to perspektiver: Efterspørgsel og udbud. Efterspørgselsside På efterspørgselssiden beregner man turismeforbruget set fra turistens side. Dette gøres ved at tage turismevolumen i form af overnatninger og gange disse med et gennemsnitligt døgnforbrug. Denne rapport arbejder med 14 typer 'overnatningsformer': Hoteller (opdelt i forretningsrejser og ferie), camping, vandrerhjem, feriehus (opdelt i lejet, lånt og ejet), feriecentre, lystbåde, festival, krydstogt, bondegårde, overnattende hos familie/venner og endagsturister (hvert endagsbesøg tæller som et døgn og dermed én overnatning). Overnatningerne kommer fra en række kilder alt efter typen. De kommercielle overnatningsformer er bedst belyst, idet de i vidt omfang er omfattet af Danmarks Statistiks overnatningsstatistik. Turismeforbruget i form af et døgnforbrug er i overvejende grad indsamlet ved hjælp af VisitDenmarks turistundersøgelse (2011), hvor interviewere har stillet spørgsmål til turister på overnatningsstederne om deres forbrug. Der spørges i undersøgelsen til forbruget på en række forbrugskomponenter, og vha. disse oplysninger kan man danne sig et billede af, på hvilke varer og i hvilke brancher turisterne lægger deres penge. Sidst i kapitlet er en oversigt over hvilket datagrundlag, der har ligget til grund for oplysninger om mængder (overnatninger) og døgnforbrug for hver overnatningsform, og oversigten angiver endvidere graden af usikkerhed for hver overnatningsform. Udbudsside Oplysningerne fra udbudssiden dvs. set fra virksomhedernes side stammer primært fra nationalregnskabet. De anvendte oplysninger om turismeudbuddet kategoriseres i satellitregnskabet i tre hovedkategorier: Turismeprodukter, turismerelaterede produkter (detailhandel o. lign.) og andet. Hvilke brancher, der har bidraget med oplysninger om udbud i rapporten, fremgår af oversigten sidst i kapitlet. Nationalregnskabet udarbejder en række såkaldte input/output tabeller, der beskriver, hvordan penge bevæger sig rundt mellem brancher, private, det offentlige mv. Den regionale og kommunale nedbrydning af nationalregnskabstal, beskæftigelsestal mv. i turismesatellitregnskabet er sket på basis af CRTs samfundsøkonomiske model, SAM-K. Problemet med data fra nationalregnskabet er, at de på produktniveau stort set ikke er geografisk opdelt. Derfor fordeler CRT bl.a. omsætningen på kommuner efter forskellige estimeringsmetoder. En af metoderne er at anvende lønsummen på arbejdsstederne til at fordele en branches tal. Derfor er der betydelig usikkerhed forbundet med at udarbejde kommuneopdelte tal. På grund af de nævnte usikkerheder er det nødvendigt at foretage en række korrektioner og antagelser. En vigtig antagelse er, at hele en turists forbrug finder sted i dén kommune, hvor der overnattes (eller slutdestinationen for endagsrejsen). Dette er naturligvis ikke korrekt, men der er stadig ikke fundet en egnet metode til at fordele forbruget fra ekskursioner og ture ud af overnatningskommunen til andre kommuner. En anden udløber af dén antagelse er, at kommuner med stor tiltrækningskraft på turister overnattende eller med bopæl i andre kom- 30

32 muner i kraft af f.eks. attraktioner men med få overnatningsmuligheder, alt andet lige vil undervurderes i opgørelserne og vice versa. Tabel 4.1 og 4.2 viser kilderne til de beregnede antal overnatninger og endagsbesøg samt til beregningen af forbruget. 4.2 Efterspørgselskilder Tabel 4.1 Kilder til antal overnatninger Overnatningsstatistikken Camping Kommuner Totaltælling min. 75 enheder Vandrerhjem Kommuner Totaltælling af Danhostel medl. Lystbådehavne Kommuner Totaltælling (betalte) (frivillig) Feriehuse udlejet Landsdele Totaltælling gennem udlejningsbureau min. 25 disponible huse Overnatning Komplet Geografi Dækning Kilde Producent År Usikkerhed Hotel Kommuner Totaltælling Overnatningsstatistikken Danmark Statistik* 2013 Lille min. 40 senge Feriecentre Kommuner Totaltælling Overnatningsstatistikken Danmarks Statistik 2013 Lille min. 40 senge Overnatningsstatistikken Overnatningsstatistikken Feriehusstatistikken Krydstogt Kommuner Totaltælling Havneanløbslister og CCNs BREA analyse fra 2011 Bondegårds-ferie Amter Totaltælling Indberetninger til medl. af DL Dansk Landboferie Eget feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Lånt feriehus Amter Stikprøve Undersøgelsen af feriehusudlejningen i Danmark Festival (overnattende) Udenlandske endagsferierejsende Danske endagsferie-rejsende Dansk endagsforretningsrejsende Udlændinges ophold hos familie og venner i Danmark Danskeres ophold familie og venner Danmarks Statistik* 2013 Lille Danmarks Statistik 2013 Lille Danmarks Statistik 2013 Lille Danmarks Statistik* 2013 Lille VisitDenmark CNN/WOCO og 2011/ 2012 Medium Dansk Landboferie 2003 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2005 Medium Kommuner Totaltælling Indsamling VisitDenmark 2008 Medium National Stikprøve Undersøgelse Institut for grænseregionsforskning Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende National Stikprøve Transportvaneundersøgelsen Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende Amter Stikprøve Ferie- og Forretningsrejsende * VisitDenmark opregner for små enheder Stor Danmarks Statistik 2004 Stor Danmarks Statistik 2006 Stor Danmarks Statistik 2005 Medium Danmarks Statistik 2004 Medium 31

33 Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Tabel 4.2 Kilder til forbrug Krydstogt Overnatnings-form Komplet Geografi Kilde Producent År* Usikkerhed Hotel Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Feriecentre Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Camping Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Vandrerhjem Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille Lystbådehavne (betalte) Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2008 Lille Feriehuse udlejet gennem udlejningsbureau Kommuner Turistundersøgelsen VisitDenmark 2011 Lille krydstogtskommuner CCN analyse fra 2011 og VisitDenmark WOCO/CNN 2011 Medium Bondegårdsferie Amter Turistundersøgelsen Dansk Landboferie 2003 Medium Eget feriehus Amter Ferie- og forretningsrejsendstik Danmarks Stati Medium Lånt feriehus Amter Ferie- og forretningsrejsendstik Danmarks Stati Medium Festival (overnattende) Kommuner Indsamling VisitDenmark 2002 Medium Udenlandske endagsferie-rejsendseforskning Institut for græn- National Undersøgelse 2003 Stor Danske endagsferierejsendsendstik Ferie- og forretningsrej- Danmarks Stati- Amter 2004 Stor Dansk endagsforretningsrejsenddestik Beregnet fra udbudssi- Danmarks Stati- National 2006 Stor Udlændinges ophold Ferie- og forretningsrejsendstik Danmarks Stati- hos familie og venner i Danmark Amter 2005 Medium Danskeres ophold Ferie- og forretningsrejsendstik Danmarks Stati- familie Amter og venner 2005 Medium * Opregnet til 2012-priser Usikkerhed: Lille: Baseret på løbende statistik. Medium: Baseret på enkeltstående undersøgelse eller løbende undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. Stor: Estimeret eller enkeltstående undersøgelse foretaget blandt en stikprøve af befolkningen. I denne rapport anvendes begrebet afledte effekter som en betegnelse for de samlede effekter både direkte, indirekte, inducerede og import effekter. Turismens afledte effekter er ikke en del af den internationale TSA standard, men et valg gjort i Danmark. Således er der kun få internationale sammenligningsmuligheder for netop denne måde at anskue turismens effekter. Figuren nedenfor illustrerer, hvordan og hvor de forskellige effekter opstår. 32

34 Figur 4.1 Det turismeøkonomiske flow af effekter Udgangspunktet er turistens direkte forbrug i diverse virksomheder. Virksomhederne tilhører en lang række brancher, som har en større eller mindre andel af deres samlede omsætning, der bliver købt af turister. F.eks. vil hoteller have en stor del, mens detailhandlen vil have en meget mindre. De virksomheder, som turisten har købt hos, vil også købe ind hos andre virksomheder, som således også er påvirket af det oprindelige turismeforbrug. Dette kaldes den indirekte effekt. Desuden udbetaler virksomhederne løn til deres medarbejdere, som anvender en del af denne til forbrug. Dette kaldes den inducerede effekt. Endelig er der også en del af omsætningen, som bliver anvendt til import, og som derfor forsvinder ud af den danske økonomi. På engelsk kaldes dette leakage lækage. Alle effekterne kan kobles sammen, og den såkaldte turismemultiplikator kan beregnes: Direkte indirekte induceret import Multiplikator Direkte Denne multiplikator viser, hvor meget turismeomsætningen bliver ganget op, når den siver ind i økonomien. Denne multiplikator skal dog ikke forveksles med multiplikatorerne i rapportens 33