Årsberetning Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Årsberetning 2014. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed"

Transkript

1 Årsberetning 2014 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden Årsberetning 2014 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

2 Indhold 03 Forord 04 Befolkningsbaseret epidemiologi Samarbejder Klinisk epidemiologi Samarbejder Sundhedsfremme og forebyggelse Samarbejder Publikationer Akademiske afhandlinger 17 Masterafhandlinger 17 Kandidatspecialer 17 Originale videnskabelige artikler 17 Oversigtsartikler, bøger bogkapitler, leder, rapporter 21 Andre publikationer Foredrag, posters, undervisning, vejledningsopgaver, udvalgs- og bestyrelsesposter Foredrag og posters 25 Undervisning 30 Vejledningsopgaver 31 Udvalgs- og bestyrelsesposter Arrangementer, bedømmelser, referee-opgaver, priser Arrangementer 36 Bedømmelser 37 Referee-opgaver 37 Priser Medarbejdere i

3 Forord I 2014 var en af hovedbegivenhederne forskningscentrets 50-års jubilæum. FCFS var først til at tage handsken op efter Framingham-studiet og Seven Country Studies her i landet. I 1964 indkaldte Per From Hansen og Leif Hagerup en gruppe 50-årige (født i 1914) til en helbredsundersøgelse med fokus på årsager til hjertekarsygdom. Hermed kom FCFS fra starten med i det internationale selskab vedrørende forståelse af årsager til hjertekarsygdomme. Jubilæet blev fejret med et et-dages symposium, hvor enkelte af centrets aktiviteter gennem de seneste 50 år blev belyst dels med nationale og internationale forskningskollegaer og dels med centrets egne forskere. Der var tale om et meget velbesøgt møde og en efterfølgende fantastisk fest. I forbindelse med mødet blev der udgivet to bøger. Den ene Trædesten til et sundere samfund blev skrevet af journalist Jacob Andersen fra Dansk Kommunikation. Det lykkedes Jacob at dykke ned i syv af vores historier, hvorfor bogen ligeså godt kunne have heddet Syv fantastiske fortællinger. Med stor elegance lykkedes det Jacob at beskrive forskersjælen på FCFS samt fortælle nogle af de mange historier, som knytter sig til Danmarks ældste forskningscenter inden for befolkningsbaseret epidemiologi. Den anden publikation Århundredets børn er skrevet af Marianne Schroll, som var ansvarlig for forløbet af hele 1914-kohorten. Marianne interviewede 13 overlevende fra 1914-kohorten i en alder af 95 år og skrev en bog om deres livsforløb samt hvad 1914-kohorten havde bidraget til. Det blev til en meget læsværdig bog og samtidig en hyldest til Marianne for hendes store indsats i forskningscentret fra 1974 til begyndelsen af 1990 erne. Året har været præget af meget stor forskningsaktivitet, hvilket fremgår af publikationslisten i form af 9 ph.d.-studier, 119 originale videnskabelige artikler samt 45 øvrige publikationer. Alt i alt 176 publikationer i 2014, hvilket er en flot stigning i forhold til sidste år. Formidlingsmæssigt har FCFS deltaget i talrige konferencer, og var bl.a. repræsenteret med ni oplæg (orale) til EPH-mødet i Glasgow. Alle tre forskningssektioner har været yderst aktive. På den internationale front har vi deltaget i mange internationale samarbejder og har netop modtaget en EU-bevilling om jodberigelse i Europa, som skal løbe over de næste tre år blev også året, hvor de endelige resultater af det stort anlagte interventionsprojekt Inter99 blev publiceret i BMJ. Dette skabte stor debat, idet arbejdet fastslår, at generelle helbredstjek ikke er vejen frem til bedre folkesundhed. Strukturdebatten er fortsat, og vi har nu fået fastcementeret en struktur med fire sektioner, hvoraf tre er forskningssektioner og en er en datasektion. Alle sektioner har været præget af stor aktivitet. Den tredje regionale sundhedsprofil så dagens lyst, arbejdet med de kliniske kvalitetsdatabaser er kommet i stabile faste rammer og dataindsamlingen i Befolkningsundersøgelserne fortsatte med uformindsket styrke. Jeg vil gerne takke alle på FCFS og vores samarbejdspartnere for en stor og engageret indsats i det forløbne år. Glostrup, marts 2015 Torben Jørgensen 3

4 Befolkningsbaseret epidemiologi 2014 var året for FCFS s 50-års jubilæum; og samtidigt også 50 års jubilæet for den første større danske befolkningsundersøgelse af raske mennesker med brug af både spørgeskemaer, kliniske målinger og blodprøver. Historien om FCFS startede altså med denne befolkningsundersøgelse, hvor alle 50 årige (alle født i 1914) bosat i Glostrup Kommune, blev inviteret til en helbredsundersøgelse. Disse personer er siden blevet undersøgt igen, i alt 9 gange. Sidste gang da de var 95 år gamle. På grund af deres fælles fødselsår, kaldes undersøgelsen for 1914-kohorten. Denne og flere samtidige undersøgelser var med til at afdække årsagerne til hjertekarsygdomme; et videnskabeligt gennembrud for forebyggelsen af disse folkesygdomme og af uvurderlig betydning for folkesundheden. Denne start på den moderne årsagssøgende epidemiologi var således en succes. Desværre er der stadig store folkesygdomme, som vi ikke kan forebygge, fordi vi ikke kender deres årsager godt nok, fx allergiske sygdomme, astma og autoimmune sygdomme. Det er sektionens opgave fortsat at bidrage til den årsagssøgende epidemiologi og være med til at generere den viden, der skal sætte os i stand til at forebygge flere sygdomme. Den første undersøgelse af 1914-kohorten foregik på medicinsk afdeling på Glostup Hospital, som FCFS var en del af frem til 2002, hvor FCFS blev en virksomhed i det daværende Københavns Amt og i dag en del af Center for Sundhed i Region Hovedstaden. I 2014 har sektionen især arbejdet med gennemførelsen af befolkningsundersøgelsen, DanFunD, som har til formål at undersøge forekomst og risikofaktorer for såkaldte funktionelle lidelser, fx kronisk træthedssyndrom, irritabel tyktarm og duft- og kemikalieoverfølsomhed. Over en periode på fire år skal der indgå personer i undersøgelserne, som forventes afsluttet i sommeren DanFunD er finansieret af bevillinger fra TrygFonden og Lundbeckfonden. Vores særligt uddannede personale ved befolkningsundersøgelserne skyldes en stor tak for indsatsen med dette vigtige arbejde. Blandt de mange forskningsområder i sektionen har 4 der især været fokus på forskning i mikronæringsstoffer, fx jod, salt og vitaminer. FCFS er partner i DanThyr programmet, som monitorerer det danske jod-berigelsesprogram. Projektet er unikt og fremhævet af WHO som værende et mønstereksempel på hvordan man gennemfører en monitorering af effekterne af fødevareberigelse. I samarbejde med andre europæiske institutioner har FCFS netop fået en EU bevilling, hvor denne ekspertise skal i spil på europæisk plan. I 2014 bidrog FCFS også med mange resultater indenfor forekomst og helbredseffekter af D-vitamin mangel og denne forskning har særlig aktualitet pga. at indførelsen af frivillig berigelse af mælk med D-vitamin i Befolkningsundersøgelserne leverer ikke kun data og biologisk materiale til talrige forskere, men leverer også deltagere til andre forskningsprojekter. Der er store ressourcemæssige fordele i rekruttering til nye projekter direkte fra de løbende befolkningsundersøgelser og disse samarbejder giver samtidigt synergi og tværfaglighed i forskningen. Et eksempel på dette er SIT-projektet (Sedentary Intervention Trial), hvis hovedresultater blev publiceret i SIT-projektet er et randomiseret interventionsstudie, hvor effekten af reduktion i antallet af stillesiddende timer undersøges. Resultaterne viser, at vores sygdomsrisiko kan nedbringes, blot ved at vi reducerer stillesidning. Dette kan få stor betydning for forebyggelse og folkesundheden. FCFS har altid haft et stort forskningsnetværk og udbredt samarbejde nationalt og internationalt. I 2014 blev disse netværk og samarbejder yderligere udbygget. Sektionen fik i 2014 en klinisk professor i epidemiologi, sektionschef Allan Linneberg, ved Københavns Universitet med placering på Glostrup Hospital og FCFS. Professoratet skal styrke samarbejdet imellem FCFS og Glostrup Hospital og fremme forskningen på begge institutioner. Med dette fælles professorat er der nu igen knyttet en formel kontakt imellem FCFS og Glostrup Hospital med henblik på en fortsat udvikling af det historisk set tætte og

5 unikke forskningssamarbejde imellem de 2 institutioner. Samarbejder MONICA 38 internationale forskningsinstitutioner. National Public Health Institute, Helsinki, Finland MORGAM 27 internationale forskningsinstitutioner. National Public Health Institute, Helsinki, Finland BiomarCaRE 25 internationale forskningsinstitutioner og biotekfirmaer, Hamborg, Tyskland DECODE study (diabetes) 16 internationale forskningsinstitutioner. National Public Health Institute, Helsinki, Finland Epidemiological investigations of novel and emerging risk factors University of Cambridge IDACO (International Database on Ambulatory blood pressure monitoring in relation to Cardiovascular Outcomes) Laboratory of Hypertension, Dept of Molecular and Cardiovascular Research, Leuven, Belgien Prospective Studies Collaboration 61 internationale forskningsinstitutioner. Clinical Trial Unit, Oxford, UK LuCAMP The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR), Section of Metabolic Genetics, University of Copenhagen, Aarhus Universitet, Beijing Genomics Institute and Academia of Science, Kina, Syddansk Universitet Genetics of diabetes and obesity. Health effects of the microbiome The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research (CBMR), Section of Metabolic Genetics, Faculty of Health Sciences, University of Copenhagen. Epidemiology of allergic diseases University of Santiago de Compostela, Spanien Population-based epidemiology of chronic diseases. Omics systems biology Institute of Epidemiology and Social Medicine, University of Greifswald, Tyskland Mendelian randomization studies of effects of tobacco and alcohol CARTA: casual analysis for research in Tobacco & Alcohol: a collaboration of 20+ longitudinal studies investigating the casual influences of cigarette smoking on a range of health and socioeconomic outcomes by using genetic variants associated with smoking behaviour. Genetics of allergic diseases The EAGLE Consortia (EArly Genetics and Lifecourse Epidemiology): eagle/ CCC2000 Psykisk sygelighed hos småbørn Skovgaard, Anne Mette, Glostrup Hospital Epidemiology of dermatological and allergic diseases Department of Dermatology, Gentofte Hospital Epidemiology of cardiovascular diseases and hypertension Department of internal medicine, Glostrup University Hospital Epidemiology of osteoporosis and aging Department of internal medicine, Glostrup University Hospital Biomarkers of bone health and disease Department of clinical biochemistry, Glostrup University Hospital Epidemiology of celiac disease Department of internal medicine, Gentofte University Hospital. Department of internal medicine, Glostrup University Hospital. Epidemiology and genetics of eye diseases Department of eye diseases, Glostrup University Hospital Epidemiology of liver and kidney diseases Department of internal medicine, Glostrup University Hospital Vitamin D Standardization Programme [VDSP] University College of Cork, UK 5

6 Genetics of asthma COPSAC, Gentofte Hospital Indoor environment and respiratory health Department of Environmental and Occupational Medicine, University of Aarhus Epidemiology of allergic and autoimmune diseases Research Manager Tine Jess and Professor Sjurdur Olsen, Department of Epidemiology Research, Statens Serum Institut Bed occupancy and mortality Flemming Madsen, Lunge og Allergiklinikken, Helsingør Mendelian Randomization studies of risk factors for allergic diseases University of Bristol, Bristol, UK ADH1B-CVD Collaboration London School of Hygiene & Tropical Medicine Vitamin D Studies Collaboration (VitDSC) University of Cambridge Epidemiologi af hukommelsesproblemer i den almindelige befolkning Hukommelsesklinikken, National Videnscenter for Demens, Rigshospitalet Epidemiology of sex hormones Department of Growth and Reproduction, Rigshospitalet 6

7 Kohorter undersøgt ved Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Lexis-diagram ( ) Alder ved undersøgelsen Årstal undersøgt 1914-kohorten 1897-kohorten 1936-kohorten Helbred 78 Monica 1 Monica 2 Monica 3 Inter99 Hovedpine-undersøgelsen Hovedpine supplerende Allergi-undersøgelsen Allergi supplerende Ungdomskohorten Intersalt The Copenhagen Male Study Helbred2006 Helbred 2008 Helbred 2010 og SIT DanFunD Kohorten er undersøgt flere gange Kohorten er kun undersøgt én gang Flere aldersstratificerede kohorter er indgået i samme undersøgelse Kohorten består af en gruppe personer i det pågældende aldersinterval

8 Klinisk epidemiologi Sektionen for klinisk epidemiologi varetager forsknings- og rådgivningsopgaver inden for feltet klinisk epidemiologi. Sektionens projekter har hovedfokus på analyse af patientforløb og falder i fire hovedområder: med til at forklare uligheder i første års overlevelse efter behandling? Hvordan påvirker strukturelle tiltag fx ventetidsgaranti og frit sygehusvalg social lighed i ventetider til behandling og prognose? 1. Analyser af årsager til gode/dårlige patientforløb 2. Analyse af mekanismer ved social ulighed i behandling og prognose 3. Analyse af faktorer af betydning for arbejdsmarkedstilknytning efter et sygdomsforløb 4. Analyser med henblik på udvikling af kvaliteten af ydelser i sundhedsvæsenet. Opgaverne i sektionen for klinisk epidemiologi omhandler varetagelse af funktionerne i regi af Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik Øst (KCEB-Øst) samt forskning inden for klinisk epidemiologi med hovedfokus på årsager til gode/ dårlige patientforløb. Forskningsopgaverne i sektionen er hovedsageligt baseret på koblinger af oplysninger fra de kliniske kvalitetsdatabaser med oplysninger i andre eksisterende centrale registre. Således har sektionen udviklet stor erfaring med at koble og udnytte data fra kliniske databaser, Landspatientregisteret, Lægemiddelstatistikregisteret og de sociale registre i Danmarks Statistik, herunder databasen for evaluering af marginalisering (DREAM). Forskningen har særlig fokus på at afdække sygdomsforløb og belyse mekanismer ved sociale forskelle i behandling og prognose. I 2014 arbejdede medarbejdere i afdelingen med følgende: Ventetider i behandling for hjertesygdom I 2014 forsvarede Solvej Mårtensson sit ph.d.-projekt, der analyserede nedenstående spørgsmål. Er der social ulighed i ventetider til behandling for patienter diagnosticeret med akut koronart syndrom? Kan forskelle i ventetider til behandling være 8 Afhandlingen viste at fra 2001 til 2009 steg andelen af patienter med non ST-elevations myocardie infarkt og ustabil angina, som inden for de anbefalede 3 dage fik foretaget en koronar angiografi og evt. revaskulariseret med ballonudvidelse. Implementeringen af pakkeforløbet synes at have haft en ekstra positiv effekt for patienter med non ST-elevations myocardie infarkt, men ikke ustabil angina. Der var social ulighed i brug af og ventetid til koronar angiografi, men ikke i efterfølgende revaskularisering. Uligheden i brug af, og ventetid til, koronar angiografi forklarede dog ikke den ulighed i overlevelse, som fandtes for både patienter med non ST-elevations myokardie infarkt eller ustabil angina. For patienter med myokardie infarkt forsvandt den sociale ulighed, der sås i brug af koronar angiografi inden for 1 og 3 dage i starten af perioden, mens ulighed i overlevelse var uændret. Arbejdsmarkedstilknytning efter sygdom I 2014 har fokus været på arbejdsmarkedstilknytning efter brystkræft. Mange udenlandske undersøgelser peger på, at op til 20% af kvinder, som har haft brystkræft, ikke er tilbage på job efter to år. Der er dog forskellige grunde til ikke at arbejde man kan fortsat være på sygedagpenge, være arbejdsløs eller have forladt arbejdsmarkedet for at gå på pension. Hvis kvinder skal hjælpes tilbage til arbejde efter en kræftdiagnose er det vigtigt at kende årsagerne til ikke at arbejde. I dette projekt har vi specifikt set på arbejdsløshed efter brystkræft eftersom det kunne tænkes, at kvinder med brystkræft oftere blev ledige end kvinder uden brystkræft og at længden af ledighed var påvirket af tilstedeværelsen af brystkræft. Ved at koble kliniske databaser, socioøkonomiske data og oplysninger om overførselsindkomster blandt

9 kvinder med og uden brystkræft kan vi undersøge om brystkræft i sig selv øger risikoen for arbejdsløshed og længden af arbejdsløshedsperioden. For at analysere dette har vi dannet to populationer af kvinder, som er en del af arbejdsstyrken og under 60 år på det tidspunkt, hvor vi begynder at følge dem. Ser man alene på kvinder med brystkræft fandt vi, at jobtype, uddannelse og arbejdsløshed før diagnose var de væsentligste faktorer for at blive arbejdsløs efter diagnose. Kliniske faktorer, som stadie ved diagnose og behandling, havde ingen betydning for ledighed efter en brystkræft diagnose ligesom komorbiditet heller ikke påvirkede risikoen. Efterfølgende sammenlignede vi kvinder, som havde haft brystkræft med kvinder uden brystkræft og fandt at omfanget af ledighed var ens i de to grupper. Foreløbige resultater tyder dog på, brystkræft forlænger perioden kvinderne er arbejdsløse. Selvom kvinder med brystkræft ikke har en øget risiko for ledighed efter diagnose og behandling sammenlignet med andre kvinder er det dog væsentligt at tage hånd om de kvinder, som både oplever ledighed og brystkræft eftersom det kan udgøre en ekstra sårbar gruppe. Social ulighed i årsager til og konsekvenser af sygdom Social ulighed er et gennemgående tema i sektionen. I løbet af året har sektionen været involveret i projekter med formålet at undersøge følgende for forskellige typer kræft og anden sygdom: Betydningen af socioøkonomisk position på risikoen for sygdom Betydningen af socioøkonomisk position på stadie ved diagnose Betydningen af socioøkonomisk position på behandlingstype Betydningen af socioøkonomisk position på overlevelse Betydningen af socioøkonomisk position på konsekvenser af sygdom I 2014 påbegyndtes RESULT studiet, der har til formål at øge deltagelsen i, og gennemførelse af, rehabiliteringstilbud for hjerte- og diabetespatienter. I studiet udvikles et screeningsværktøj til identificeringen af sårbare patienten, hvorefter et differentieret rehabiliteringstilbud udvikles og testes i et randomiseret design. RESULT er et femårigt studie, der gennemføres i samarbejde med Hvidovre Hospital. Analyser af patientforløb Dette projekt er på nuværende tidspunkt fortrinsvis teoretisk funderet og har til hensigt at danne rammer for analyser af sundhedsvæsenets indsatser og resultater. Projektet beskriver, hvordan og hvornår i patientforløb de forskellige datakilder kan bidrage til at beskrive og analysere faktorer, der har betydning for sygdomsforløbet fra det første symptom til død. Indhentning af data for udvalgte sygdomme er påbegyndt. Depression efter kronisk sygdom (incidens og betydning for prognose) I et igangværende forskningsprojekt er afdelingen ved at kortlægge, hvilken betydning en depression har for overlevelsen hos patienter, der har været indlagt med et akut hjertetilfælde eller apopleksi (en blodprop i hjernen). I dag vurderer man, at omkring hver fjerde patient med akut hjertetilfælde eller apopleksi har en depression efterfølgende, som kan påvirke udbyttet af rehabilitering. Nogle af patienterne havde allerede en depression i forvejen, men en meget stor del oplever, at den opstår i forbindelse med den svære sygdom. Projektet gennemføres ved samkøring af data fra Landspatient- og lægemiddelstatistikregisteret. IQ og helbred i et livsforløb Med data fra den danske sessionsdatabase analyseres effekten af intelligens i ungdom på senere dødelighed. Tidligere studier har vist at personer med en høj intelligens testscore, målt i enten barndom eller ungdom, lever længere end personer med en lav score. Hvad denne gavnlige effekt af intelligens skyldes er endnu ukendt, men en del af forklaringen kunne ligge i at genetiske faktorer samt faktorer i den tidlige opvækst kan påvirke både evnen til at score højt på en intelligenstest samt risikoen for død senere i livet. Der er imidlertid også fundet en sammenhæng mellem intelligensniveauet tidligt i livet og senere sundhedsadfærd, idet at personer med en høj intelligens test score ryger mindre, drikker mindre alkohol samt dyrker mere motion, og dette kunne også være en del af forklaringen på hvorfor vi ser en effekt af intelligens tidligt i livet på senere dødelighed. For at undersøge dette er Den Danske Sessionsdatabase blevet koblet med data fra det danske tvillingeregister samt dødsårsagsregistret. Kompetencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik Øst Sektionen for klinisk epidemiologi omfatter Kompe- 9

10 tencecenter for Klinisk Epidemiologi og Biostatistik Øst (KCEB Øst), der leverer epidemiologisk og biostatistisk service og rådgivning til kliniske kvalitetsdatabaser. KCEB Øst er ét af tre kompetencecentre med epidemiologisk og biostatistisk ekspertise under Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). De kliniske kvalitetsdatabaser er et vigtigt redskab til at vurdere og sammenligne behandlingskvaliteten på sundhedsområdet samt til at understøtte udviklingen i denne over tid. Databasernes data benyttes herudover i vid udstrækning som udgangspunkt for klinisk epidemiologisk forskning. For at sikre en professionel håndtering og analyse af de indsamlede data har Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen besluttet, at de kliniske kvalitetsdatabaser skal supporteres af kompetencecentre med epidemiologisk og statistisk ekspertise. KCEB Øst ved FCFS yder epidemiologisk støtte og rådgivning til ca. 20 af de i alt ca. 60 landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser. Hovedopgaven består i at udarbejde årsrapporter for de tilknyttede databaser samt at være ansvarlige for beregningerne af de løbende resultater, der præsenteres i regionernes ledelsesinformationssystemer. I løbet af 2014 tilkom flere nye databaser og opgaver, hvilket også har afstedkommet en udvidelse af medarbejdere med relation til KCEB-opgaverne. I 2014 udgik årsrapporter fra følgende kliniske kvalitetsdatabaser fra KCEB Øst med offentliggørelse på Sundhed.dk: Dansk Anæstesi Database (DAD) Dansk Diabetes Database (DDD) o Dansk Register for Børne- og Ungdomsdia betes o Dansk Gynækologisk Cancer Databaser (DGCD) o Landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser for screening af diabetisk retinopati og maculopati - Diabase Dansk Herniedatabase Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database (DHHD) Landsdækkende database for kræft i tyk- og endetarm (DCCG) Dansk Melanom Database Dansk Reumatologisk Database (DANBIO) National Database for Søvnapnø (NDOSA) Den Hæmatologiske Fællesdatabase o Akut Leukæmi o Myelomatose o Lymfom o Kroniske Myeloide Sygdomme Den Nationale Skizofrenidatabase Skizofreni børn og unge Kardiologisk Fællesdatabase o Dansk Hjertesvigtdatabase (DHD) Føtalmedicinsk Database (FØTO) Karbase Landsregister Landsdækkende Database for Geriatri Herudover har KCEB Øst i løbet af 2014 været involveret i opstarten af nedenstående databaser: Databasen for astma i Danmark Dansk Retspsykiatridatabase Fælles Akutdatabasen Ydermere supporteredes en enkelt regional kvalitetsdatabase af KCEB Øst i 2014, Stomidatabasen i Region Hovedstaden, men der arbejdes på at muliggøre samarbejde med flere regionale kvalitetsdatabaser i 2015 og fremover. Kompetencecentret bidrager til epidemiologisk metodeudvikling. I 2014 har fokus været på risikojustering af indikatorresultaterne fra de kliniske kvalitetsdatabaser, med det formål bedre at kunne identificere indberettende afdelinger, hvor kvaliteten i behandlingen af patienter ligger signifikant dårligere eller bedre end det gennemsnitlige for de indberettende afdelinger. Ydermere har fokus været på implementeringen af statistisk proceskontrol i afrapporteringen af resultater fra databaserne, med det formål at kunne skelne tilfældig variation fra systematiske afvigelser. Kompetencecentrets arbejde inden for myndighedsbetjening afstedkommer god kontakt til de kliniske databaser, som udgør en stor del af det forskningsgrundlag i klinisk epidemiologi, som udføres ved FCFS. Samarbejder Dansk Center for Aldring Epidemiologi/IST, Syddansk Universitet, Dansk Center for Molekylær Gerontologi Copenhagen Ageing Midlife Biobank (CAMB) Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet 10

11 Konstruktion af et komorbiditetsindex til vurdering af multisygdoms effekt på arbejdsmarkedstilknytning og overlevelse blandt cancer patienter Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet. Bevilling fra Kræftens Bekæmpelse. Dansk Sessionsdatabase Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet; Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet og Institut for Sygdomsforebyggelse. Depression efter sygdom Psykiatrisk afd. O, Rigshospitalet RKKP Gennem tilknytningen til RKKP er der et tæt samarbejde med de to øvrige kompetencecentre for klinisk epidemiologi og biostatistik (KCEB Syd og Nord i henholdsvis Odense og Aarhus). 11

12 Sundhedsfremme og forebyggelse Sektionen for sundhedsfremme og forebyggelse varetager forsknings- og rådgivningsopgaver inden for feltet sundhedsfremme og forebyggelse. Afdelingens forskningsprojekter falder i tre hovedområder: 1) Nærmiljøets betydning for sundhedsadfærd og kroniske sygdomme, 2) Interventions- og implementeringsforskning, 3) Monitorering af sundhed og sygdomme. Overordnet arbejder afdelingen med, at folkesundheden bedres mest, hvis de forskellige forebyggelsesstrategier implementeres samtidigt. Derfor arbejdes der med at udvikle og afprøve både individorienterede og strukturelle startegier samt kombinerede strategier. I 2014 arbejdede medarbejdere i afdelingen med følgende: Nærmiljøets betydning for sundhedsadfærd Ved brug af geografisk informationssystem og anvendelsen af forskellige datakilder, som beskriver strukturer i nærmiljøet såsom offentlige transportmuligheder, rekreative områder, detailhandel og fastfoodrestauranter, undersøger vi, hvorvidt der er en sammenhæng mellem forskellige strukturer i omgivelserne og borgernes sundhedsadfærd. Vi kobler således geografiske data med sundhedsprofil data for Region Hovedstaden. I 2014 afsluttedes et ph.d.-projekt omkring nærmiljøets betydning for stillesidning og vi fandt følgende sammenhænge: Jo flere busstop, jo flere busruter man kan nå, og jo flere forskelige typer af offentlig transportmuligheder man har inden for gå eller cykelafstand fra hjemmet, jo større er sandsynligheden for at man er aktiv under transport til eller fra arbejde. Jo større areal man kan nå med offentlig transport, jo større sandsynlighed er der for at man er aktiv under transport til og fra arbejde. Intervention og implementeringsforskning I 2014 var FCFS involveret i følgende studier: 12 SoL Sundhed og Lokalsamfund et samarbejdsprojekt mellem FCFS, Steno Center for Sundhedsfremme og AAU-Menu. Formålet med projektet er at fremme sundhed på Bornholm. Dette foretages gennem en ny bred strategi, hvor både massemedier, dagligvarehandel, skoler og børneinstitutioner spiller sammen for at fremme sundere madvaner og mere bevægelse blandt bornholmske børnefamilier. Dette gøres ved en multikomponent helhedsorienteret strategi, der fokuserer på at øge handlekompetencerne blandt børnene, strukturelle ændringer i alle supermarkederne og oplysninger gennem medierne i særdeleshed TV2 Bornholm. Projektet er støttet af Nordea fonden og Helsefonden. I 2014 afsluttede vi vores aktiviteter på Bornholm; regionskommunen har indskrevet SoL- principper i deres forebyggelsespolitik, hvilket vil sige, at der fremadrettet arbejdes med lokalsamfundstankegang, borgerinddragelse og civilsamfund. Odsherred Kommune har fungeret so kontrolkommune i projektet og i slutningen af 2014 startede vi op her implementering og afprøvning af de gode erfaringer fra Bornholm. De første resultater på projektet forventes i løbet af første halvdel af Se evt. mere på Facebook SoL-sundhed og lokalsamfund og SoL-Odsherred. REPOPA (Research into Policy to enhance Physical Activity ) Formålet med projektet er at integrere forskningsbaseret viden i udformning af politikker i praksis for herved at skabe bedre sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse. REPOPA er et femårigt forskningsprojekt finansieret af EU. Projektet er et tværvidenskabeligt samarbejde. I 2014 gennemførte vi et Policy game i Helsingør Kommune. Policy gamet udgør en interventionsarm i REPOPA og formålet med denne intervention er at facilitere samarbejde på tværs af forvaltninger/sektorer samt facilitere brug af viden i politikudvikling. Der var samlet personer, som enten var ansat eller var en del af NGO erne/civilsamfundet i Helsingør. De ansatte repræsenterede flere forskellige forvaltninger og forskellige positioner fra konsulent-

13 er til ledere. Interventionen bliver evalueret ved en kvantitativ før og efter måling ved spørgeskemaundersøgelse. Resultaterne forventes opgjort i 2015 Inter99 Formålet med projektet var at vurdere effekten af screening og invididorienteret forebyggelse på populationsniveau. Mere end mennesker blev inviteret til et femårigt screening- og interventionsprogram, mens mere end udgjorde kontrolgruppen. Formålet var at undersøge, om det var muligt at nedsætte incidensen af iskæmisk hjertesygdom over en tiårig periode i målgruppen sammenlignet med kontrolgruppen. Dette spørgsmål har stor public health relevans, idet regeringer verden over er i gang med at indføre generelt helbredstjek af befolkningen med henblik på at nedbringe forekomsten af kronisk sygdom. I 2014 publicerede vi tiårs opfølgningen, hvor det blev vist, at screening med efterfølgende livsstilssamtale ikke har effekt på incidensen af hjertesygdom på befolkningsniveau. Dette er fuldstændig i tråd med den eksisterende litteratur, og der skal meget store og tunge nye studier til at flytte den kendsgerning, at myndigheder ikke bør satse på generelt helbredstjek. En af årsagerne til en manglende effekt kunne være, at de, der ikke deltager, tilhører de lavere sociale klasser, som var dem, der måske havde mest behov for interventionen. Denne selektion er blevet dokumenteret i Inter99-studiet. Men en langt mere alvorlig forklaring kan være, at vi skader nogle med en sådan intervention. Dette er antydet i litteraturen, og i Inter99 kunne vi se en ikke-signifikant overdødelighed blandt kvinder i interventionsgruppen. RESPEKT Bl.a. som konsekvens af de negative resultater af Inter99 har afdelingen fokuseret på, om screening og livsstilsintervention i udvalgte grupper kan reducere den sociale ulighed i sundhed. Projektet fokuserer på rygeafvænning blandt portører, SOSU-assistenter og sekretærer på en række hospitaler i Region Hovedstaden. Undersøgelsen gennemføres som et quasirandomiseret design. På baggrund af fokusinterview er der i 2014 blevet udviklet skræddersyede rygestopkurser til målgruppen, dette indebærer bl.a., at der er etableret kontakt med lokale ankerpersoner og særligt invitations- og informationsmateriale. Primo 2015 løber rygestopkurserne, og de første resultater forventes ultimo 2015 primo Monitorering af sundhed og sygelighed Sundhedsprofilarbejdet i afdelingen er en vigtig opgave i forhold til dette satsningspunkt. I 2014 udkom den tredje sundhedsprofil for regionens kommuner. Vi har været rundt i næsten alle de 29 kommuner og givet præsentationer af resultaterne for både politikere og embedsværket. I den sidste halvdel af 2014 har vi arbejdet intenst på at færdiggøre Sundhedsprofil del 2 - kronisk sygdom. Her opgøres forekomsten af kroniske sygdomme via registre, og der kommer ligeledes tal på forbrug af sundhedsydelser, omkrostninger i forbindelse med forbrug, sundhedsadfærd, motivation til at ændre adfærd og helbred blandt borgere med kronisk sygdom. I 2014 fandt vi bl.a., at opbakningen til rygeforbud er stigende og særligt stigende i forhold til rygeforbud på restauranter, cafeer og værtshuse.ww DanThyr Dette projekt, som blev initieret i 1997, belyser effekten af jodberigelsen i Danmark, som fandt sted i år I 2014 viste analyserne, at jodberigelsen formentlig bør øges. Vi afventer en række undersøgelser på børn i København, før vi går i forhandling med sundhedsmyndighederne om øgning af jodtilsætningen. Monitoreringen har vist det forventede fald i incidensen af hyperthyreose, en stigning i hypothyreose samt fald i struma og radiojodbehandling. Andelen, som får kirurgisk behandling, er uændret. Der planlægges nu en sundhedsøkonomisk analyse af jodtilsætningen. DanThyr-modellen har vakt internationalt opmærksomhed, og vi har fået EU-midler til at udrulle modellen i Europa. Salt FCFS deltager via Hjerteforeningen i Saltpartnerskabet med henblik på at få reduceret saltet i industriforarbejdede fødevarer. De første målinger har vist et lille fald i befolkningens saltindtag. Vi afventer urinanalyserne fra 2014 for at vurdere, om der er sket yderligere fald. Fedt Effekten af fedtskatten i Danmark blev analyseret i Det viste sig, at fedtskatten gav en mindre reduktion i salget af fedtholdige produkter på landsplan, men da både mættet og umættet fedt blev beskattet, blev det beregnet, at det næppe havde indflydelse på risikoen for hjertekarsygdom. Analyserne konkluderer, at politikere bør involvere neutrale forskningsinstitutioner, hvis de skal forsøge med nye reguleringer inden for fødevarer. I 2014 blev det desuden igangsat en nærmere undersøgelse af effekten af lovgivningen mod transfedtsyre i Danmark. Det

14 blev forbudt i 2004, men var faset ud i årene inden. I samarbejde med DTU skal vi nu kortlægge forbruget siden 70 erne. Samarbejder REPOPA Hvordan bringes forskningsresultater ud i de politiske beslutninger? Syv forskningscentre i seks lande SCORE/HeartScore I 2014 fik vi rekalibreret SCORE-programmet, som bruges af sundhedspersonale i Danmark ved livsstilssamtaler. Det viste sig at den tidligere model ikke var præcis nok i sin evaluering af folks risiko IMPACT En model til analyse af ændringer i dødeligheden af hjertekarsygdomme hvad skyldes bedrede behandlingsmetoder og hvad skyldes ændringer i risikofaktorer. Samarbejde med Aalborg Universitet og Liverpool SOL Sundhed og Lokalsamfund Optimering af børns helbred ved en flerstrenget indsats. Samarbejde med Aalborg Universitet, Center for Sundhedsfremme; Steno Diabetes Center Inter99 Individorienteret strategi for at forebygge hjertesygdom. Samarbejde med Steno Diabetes Center, The Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research, Københavns Universitet DanThyr Monitorering af effekten af jodberigelse i Danmark. Samarbejde med Danmarks Fødevareforskning, Medicinsk Klinik I, Bispebjerg Hospital, Endokrinologisk afd., Aalborg Sygehus Styrke hele livet Et treårigt forskningsprojekt, som gennemføres i et samarbejde mellem Albertslund Kommune og Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Formålet med projektet er at undersøge om opsporing af skrøbelige borgere og efterfølgende intervention øger borgernes livskvalitet og funktionsevne 14

15 SoL-projektet 15

16 Publikationer En publikation udgår fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed (FCFS) når: - publikationen omhandler data indsamlet ved forskningscentret. Forfatterne til disse publikationer behøver således ikke at have været ansat ved FCFS, men de anvendte data befinder sig i centrets forskningsregister (bortset fra genundersøgelsen af Copenhagen Male Study). - en forsker ansat ved centret er første- eller medforfatter på publikationen. For nyansatte forskere gælder det, at en del af arbejdet med publikationen skal være foregået efter ansættelse på forskningscentret, for at pågældende publikation figurerer i publikationslisten. Til og med 2014 er der udgået 2764 videnskabelige arbejder fra forskningscentret, heraf 152 akademiske afhandlinger (36 doktordisputser og 116 ph.d.-afhandlinger). Der medtages ikke indekserede abstracts. 16

17 Publikationer 2014 Akademiske afhandlinger 1. Fenger RV. Epidemiological investigations of the association between adiposity, asthma and lung function. Ph.d.- afhandling, Københavns Universitet, december 2. Harder MN. Genetic aspects of type 2 diabetes insights into the mechanisms of gene variants discovered in largescale association studies. Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet, november 3. Hornbak M. Genetic aspects of type 2 diabetes with special reference to estimates of beta cell function and disease progression. Ph.d.-afhand-ling, Københavns Universitet, juni 4. Jensen HN. Social inequality in chronic disease outcomes. Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet, maj 5. Mårtensson S. Acute coronary syndrome - Socioeconomic position, invasive management and prognosis from 2001 to Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet, november 6. Sigurd LB. Determinants of TSH change in a communitybased cohorwt. Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet, oktober 7. Skaaby T. The relationship of vitamin D status to risk of cardiovascular disease and mortality. Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet, november 8. Storgaard RL. Neighbourhood & sedentary behaviour. A large quantitative study combining data from health survey, register and geographical information system (GIS) to examine the association between individual leisure time sedentary behaviour and neighbourhood physical and social environment. Ph.d.-afhandling, Aalborg Universitet, 9. Vishram J. Prognostic Interactions Between Cardiovascular Risk Factors. Ph.d.-afhandling, Københavns Universitet, maj Masterafhandlinger 10. Nielsen HØ, Obesity is a predictor of weight reduction after smoking cessation. MPH-afhand-ling, Københavns Universitet, juni Kandidatspecialer 11. Ellehøj H. Leucocyt telomere og risiko for hjerte-karsygdomme. Kandidatspeciale. Københavns Universitet. Maj 12. Nielsen SL. Vægtændring efter menopause og risiko for udvikling af brystkræft. Et prospektivt kohortestudie med data fra Den Danske Sygeplejerskekohorte. Kandidatspeciale. Københavns Universitet. November Originale videnskabelige artikler 13. Allesøe K, Holtermann A, Aadahl M et al. High occupational physical activity and risk of ischaemic heart disease in women: The interplay with physical activity during leisure time. Eur J Prev Cardiol 2014;Epub ahead of print Andreasen J, Sørensen EE, Gobbens RJ, Lund H, Aadahl M. Danish version of the Tilburg Frailty Indicator - Translation, cross-cultural adaption and validity pretest by cognitive interviewing. Arch Gerontol Geriatr 2014;59(1): Ankarfeldt MZ, Larsen SC, Angquist L, Husemoen LLN, Linneberg A, Toft U et al. Interaction between genetic predisposition to adiposity and dietary protein in relation to subsequent change in body weight and waist circumference. PLoS One 2014;9(10):e Asayama K, Thijs L, Li Y Hansen TW et al. Setting thresholds to varying blood pressure monitoring intervals differentially affects risk estimates associated with white-coat and masked hypertension in the population. Hypertension 2014;64(5): Asferg CL, Andersen UB, Linneberg A et al. Copeptin, a surrogate marker for arginine vasopressin secretion, is associated with higher glucose and insulin concentrations but not higher blood pressure in obese men. Diabet Med 2014;31(6): Asferg CL, Andersen UB, Linneberg A et al. Obese hypertensive men have plasma concentrations of c-reactive protein similar to that of obese normotensive men. Am J Hypertens 2014;27(10): Asferg CL, Nielsen SJ, Andersen UB, Linneberg A et al. Metabolic rather than body composition measurements are associated with lower serum natriuretic peptide concentrations in normal weight and obese men. Am J Hypertens 2014;27: Avlund K, Osler M, Mortensen EL et al. Copenhagen Aging and Midlife Biobank (CAMB): an introduction. J Aging Health Feb;26(1):5-20, 21. Bager P, Wohlfahrt J, Sørensen E,..., Husemoen LL, Linneberg A et al. Common filaggrin gene mutations and risk of cervical cancer. Acta oncologica. 2014;Epub ahead of print. 22. Bendix L, Thinggaard M, Kimura M,..., Osler M et al. Association of leukocyte telomere length with fatigue in nondisabled older adults. J Aging Res 2014;2014: Bertelsen M, Linneberg A, Rosenberg T. Socio-economic characteristics of patients with generalized retinal dystrophy in Denmark. Acta Ophthalmol 2014;Epub ahead of print. 24. Bjergved L, Jørgensen T, Perrild H et al Thyroid function and body weight: a community-based longitudinal study. PLoS One 2014;9(4):e Bloch P, Toft U, Reinbach H et al. Revitalizing the setting approach supersettings for sustainable impact in community health promotion. Int J Behav Nutr Phys Act 2014;11(1): Bonfils L, Ellervik C, Friedrich N, Linneberg A,..., Jørgensen T et al. Fasting serum levels of ferritin are associated with impaired pancreatic beta cell function and decreased insulin sensitivity: a population-based study. Diabetologia 2014;Epub ahead of print. 27. Boylan SM, Gill TP, Hare-Bruun H et al. Associations between adolescent and adult socioeconomic status and risk of obesity and overweight in Danish adults. Obesity Research & Clinical Practice 2014;8(2):e Brown P, Roose SP, Fieo R et al. Frailty and Depression in

18 Older Adults: A High-Risk Clinical Population. Am J Geriatr Psychiatr 2014;22: Brguljan-Hitij J, Thijs L, Li Y, Hansen TW et al. Risk stratification by ambulatory blood pressure monitoring across JNC classes of conventional blood pressure. Am J Hyperten 2014;27(7): Calderón MA, Rodríguez Del Río P, Vidal C,..., Linneberg A et al. An EAACI European Survey on Adverse Systemic Reactions in Allergen Immunotherapy (EASSI) : the methodology. Clin Transl Allergy 2014;4: Carlsen K, Ewertz M, Dalton SO, Badsberg JH, Osler M. Unemployment among breast cancer survivors. Scand J Public Health 2014;42(3): Christensen GT, Molbo D, Ängquist LH,..., Osler M. Cohort Profile: The Danish Conscription Database(DCD): A cohort of men born from 1939 through Int J Epidemiol 2014;Epub ahead of print. 33. Christensen AI, Ekholm O, Glümer C, Juel K. Effect of survey mode on response patterns: comparison of face-toface and self-administered modes in health surveys. Eur J Public Health 2014;24(2): Christensen AI, Ekholm O, Kristensen PL, Larsen FB, Vinding AL, Glümer C, Juel K. The effect of multiple reminders on response patterns in a Danish health survey. Eur J Public Health 2014;Epub ahead of print. 35. Claussnitzer M, Dankel SN, Klocke B the DIAGRAM Consortium et al. Leveraging cross-species transcription factor binding site patterns: from diabetes risk loci to disease mechanisms. Cell 2014;156(1-2): Conen D, Aeschbacher S, Thijs Hansen TW et al. Age-specific differences between conventional and ambulatory daytime blood pressure values. Hypertension 2014;64(5); Daugbjerg SB, Cesaroni G, Ottesen B, Diderichsen F, Osler M. Effect of socioeconomic position on patients outcome after hysterectomy. Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica 2014;93(9): Djurhuus S, Hansen HS, Aadahl M, Glümer C. The Association between Access to Public Transportation and Self-Reported Active Commuting. Int J Environ Res Public Health 2014;11(12): Djurhuus S, Hansen HS, Aadahl M, Glümer C. Individual Public Transportation Accessibility is Positively Associated with Self-Reported Active Commuting. Front Public Health 2014;17(2): Elberling H, Linneberg A, Olsen EM et al. Infancy predictors of hyperkinetic and pervasive deve-lopmental disorders at ages 5-7 years: results from the Copenhagen Child Cohort CCC2000. J Child Psychol Psychiatry 2014;55(12): Fenger RV, Gonzalez-Quintela A, Vidal C, Husemoen L, Skaaby T, Thuesen BH et al. The longitudinal relationship of changes of adipo-sity to changes in pulmonary function and risk of asthma in a general adult population. BMC Pulm Med 2014 Dec 22;14(1): Fenger RV, Vidal C, Gonzalez-Quintela A, Husemoen LL, Skaaby T, Aadahl M, Linneberg A. The association of the additional height index with atopic diseases, non-atopic asthma, ischaemic heart disease and mortality: a population-based study. BMJ Open 2014;4(2):e Ferrario MM, Veronesi G, Chambless LE,..., Borglykke A et al.; for the MORGAM Project. The contribution of educational class in improving accuracy of cardiovascular risk prediction across European regions: The MORGAM 18 Project Cohort Component. Heart 2014;100(15): Flannick J, Thorleifsson G, Beer NL,., Jørgensen T Linneberg A et al. Loss-of-function mutations in SLC30A8 protect against type 2 diabetes. Nat Genet 2014;46(4): Greve SV, Blicker MK, Blyme A,, Hansen TW et al. Association between albuminuria, atherosclerotic plaques, elevated pulse wave velocity, age, risk category and prognosis in apparently healthy individuals. J Hypertens 2014;32(5): Gonzalez-Quintela A, Laursen ASD, Vidal C, Skaaby T, Gude F, Linneberg A. IgE antibodies to alpha-gal in the general adult population. Relationship with tick bites, atopy, and cat ownership. Clin Exp Allergy 2014;44(8): Gow AJ, Avlund K, Mortensen EL. Occupational characteristics and cognitive aging in the Glostrup 1914 cohort. J Gerontol B Psychol Sci Soc Sci 2014;69(2): Gu YM, Thijs L, Li Y,, Hansen TW et al. Outcomedriven thresholds for ambulatory pulse pressure in 9938 participants recruited from 11 populations. Hypertension 2014;63(2): Guigas B, de Leeuw van Weenen JE, van Leeuwen N, Jørgensen T et al. Sex-specific effects of naturally occurring variants in the dopamine receptor D2 locus on insulin secretion and Type 2 diabetes susceptibility. Diabet Med 2014;8: Hammer-Helmich L, Linneberg A, Thomsen SF, Glümer C. Association between parental socioeconomic position and prevalence of asthma, atopic eczema and hay fever in children. Scand J Public Health 2014;42(2): Hansen NL, Lauritzen M, Mortensen EL, Osler M et al. Subclinical cognitive decline in middle-age is associated with reduced task-induced deactivation of the brain s default mode network. Human Brain Mapping 2014;35(9): Hansen TW, Thijs L, Li Y et al. Ambulatory blood pressure monitoring for risk stratification in obese and non-obese subjects from 10 populations. J Hum Hypertens 2014;28(9): Hara K, Fujita H, Johnson TA, Yamauchi T,, DIAGRAM Consortium et al. Genome-wide association study identifies three novel loci for type 2 diabetes. Hum Mol Genet 2014;23(1): Harpsøe MC, Basit S, Andersson M Linneberg A et al. Body mass index and risk of autoimmune diseases: a study within the Danish National Birth Cohort. Int J Epidemiol 2014;43(3): Haupt TH, Kallemose T, Ladelund S,..., Pisinger C et al. Risk factors associated with serum soluble urokinase plasminogen activator receptor (supar) levels in a general population. The Inter99 study. Biomarker Insights 2014: Holm AL, Brønnum-Hansen H, Robinson KM et al. Assessment of health impacts of decreased smoking prevalence in Copenhagen: Application of the DYNAMO-HIA model. Scand J Public Health 2014;42(5): Holmes MV, Dale CE, Zuccolo L Linneberg A, Skaaby T Husemoen LL et al. Association between alcohol and cardiovascular disease: Mendelian randomisation analysis based on individual participant data. BMJ 2014; 349:g Hornbak M, Allin KH, Jensen ML, Lau CJ et al. A combined analysis of 48 type 2 diabetes genetic risk variants shows no discriminative value to predict time to first

19 prescription of a glucose lowering drug in Danish patients with screen detected type 2 diabetes. PLoS One 2014;9(8):e Husemoen LL, Skaaby T, Jørgensen T, Thuesen BH,..., Linneberg A. MTHFR C677T genotype and cardiovascular risk in a general population without mandatory folic acid fortification. Eur J Nutr 2014;53(7): Høgdal N, Juhl C, Aadahl M, Gluud C. Early preventive exercises versus usual care does not seem to reduce trismus in patients treated with radiotherapy for cancer in the oral cavity or oropharynx: A randomised clinical trial. Acta Oncologica (Stockholm, Sweden) 2014;Epub ahead of print. 61. Jeppesen P, Clemmensen L, Munkholm A Jørgensen T et al. Psychotic experiences co-occur with sleep problems, negative affect and mental disorders in preadolescence. J Child Psychol Psychiatry 2014;Epub ahead of print. 62. Jørgensen T, Jacobsen RK, Toft U, Aadahl M, Glümer C, Pisinger C. Effect of screening and lifestyle counselling on incidence of ischaemic heart disease in general population: Inter99 randomised trial. BMJ 2014;348:g Knudsen NN, Kjærulff TM, Ward LC et al. Body water distribution and risk of cardiovascular morbidity and mortality in a healthy population: a prospective cohort study. PLoS One 2014;9(2):e Kraja AT, Chasman DI, North KE Jørgensen T et al. Pleiotropic genes for metabolic syndrome and inflammation. Mol Genet Metab 2014;112(4): Kreiner-Møller E, Strachan DP, Linneberg A, Husemoen LL et al. 17q21 gene variation is not associated with asthma or susceptibi-lity to smoking in adult populations. Allergy 2014;70(1): Krejbjerg A, Bjergved L, Pedersen IB,.,Jørgensen T et al. Iodine fortification may influence the age-related change in thyroid volume: a longitudinal populationbased study (DanThyr). Eur J Endocrinol 2014;170(4): Krejbjerg A, Bjergved L, Pedersen IB,,Jørgensen T et al. Thyroid nodules in an eleven-year DanThyr follow-up study. J Clin Endocrinol Metab 2014;99(12): Kriegbaum M, Kildemoes HW, Rasmussen JN,..., Osler M. Childhood socioeconomic position, young adult intelligence and fillings of prescribed medicine for prevention of cardiovascular disease in middle-aged men. BMJ Open 2014;4(1):e Lanfer A, Mehlig K, Heitmann BL et al. Does change in hip circumference predict cardiovascular disease and overall mortality in Danish and Swedish women? Obesity 2014;22(3): Larsen SC, Angquist L, Ahluwalia TS, Skaaby T, Linneberg A, Husemoen LL, Toft U et al. Interaction between genetic predisposition to obesity and dietary calcium in relation to subsequent change in body weight and waist circumference. Am J Clin Nutr 2014;99(4): Larsen SC, Angquist L, Ahluwalia TS, Skaaby T Linneberg A, Husemoen LL, Toft U et al. Dietary ascorbic acid and subsequent change in body weight and waist circumference: associations may depend on genetic predisposition to obesity - a prospective study of three independent cohorts. Nutr J 2014;13(1): Levenstein S, Rosenstock S, Jacobsen RK, Jørgensen T. Psychological Stress Increases Risk for Peptic Ulcer, Regardless of Helicobacter pylori Infection or use of Nonsteroidal Anti-inflammatory Drugs. Clin Gastroenterol 19 Hepatol 2014;S (14) Li Y, Thijs Boggia J Hansen TW et al. Blood pressure load does not add to ambulatory blood pressure level for cardiovascular risk stratification. Hypertension 2014;63(5): Li Y, Wei FF, Thijs L Hansen TW et al. Ambulatory hypertension subtypes and 24-hour systolic and diastolic blood pressure as distinct outcome predictors in 8341 untreated people recruited from 12 populations. Circulation 2014;130(6): Linnebjerg J, Osler M, Bisgaard KD. Colorectal cancers detected through screening are associated with lower stages and improwed survival. Dan Med J 2014;61:A Liu CT, Buchkovich ML, Winkler TW the GIANT Consortium et al. Multi-ethnic fine-mapping of 14 central adiposity loci. Hum Mol Genet 2014;23(17): Lund N, Westergaard ML, Barloese M, Glümer C, Jensen R. Epidemiology of concurrent headache and sleep problems in Denmark. Cephalalgia 2014;34(10): Lykke M, Helbech B, Glümer C. Temporal changes in the attitude towards smoking bans in public arenas among adults in the Capital Region of Denmark from 2007 to Scand J Public Health 2014;42(5): Løkkegaard T, Andersen JS, Jacobsen RK, Badsberg JH, Jørgensen T, Pisinger C. Psychological consequences of screening for cardiovascular risk factors in an unselected general population: Results from the Inter99 randomised intervention study. Scand J Public health. 2014;Epub ahead of print. 80. Madsen M, Andersen PK, Gerster M,..., Osler M. Are the educatio-nal differences in incidence of cardiovascular disease explained by underlying familial factors? A twin study. Soc Sci Med 2014;118: Madsen F, Ladelund S, Linneberg A. High levels of bed occupancy associated with increased inpatient and thirty-day hospital mortality in Denmark. Health Aff 2014;33: Marti-Soler H, Gubelmann C, Aeschbacher S... Jørgensen T Borglykke A et al.. Seasonality of cardiovascular risk factors: an analysis inclu-ding over participants in 15 countries. Heart 2014;100(19): Maynard S, Keijzers G, Hansen O, Osler M et al. Associations of subjective vitality with DNA damage, cardiovascular risk factors and physical performance. Acta Physiol 2014;Epub ahead of print. 84. Medici M, Porcu E, Pistis G Husemoen LL Thuesen B Jørgensen T Linneberg A et al. Identification of novel genetic Loci associated with thyroid peroxidase antibodies and clinical thyroid disease. PLoS Genet 2014;10(2):e Meincke RH, Mortensen EL, Avlund K,..., Osler M. Intelligence in early adulthood and mortality from natural and unnatural causes in middle-aged Danish men. J Epidemiol Comm Health 2014;68(2): Moltke I, Grarup N, Jørgensen ME Linneberg A et al. A common Greenlandic TBC1D4 variant confers muscle insulin resistance and type 2 diabetes. Nature 2014;512(7513): Mortensen EL, Flensborg-Madsen T Osler M et al. The relationship between cognitive ability and demographic factors in late midlife. Journal of Aging and Health 2014;26(1): Mortensen EL, Flensborg-Madsen T, Molbo D, Christensen U, Osler M et al. Personality in late midlife:

20 associations with demographic factors and cognitive ability. J Aging Health 2014 Feb;26(1): Mårtensson S, Gyrd-Hansen D, Prescott E,..., Osler M. Trends in time to invasive examination and treatment from 2001 to 2009 in patients admitted first time with non-st elevation myocardial infarction or unstable angina in Denmark. BMJ Open 2014;4(1):e Ng MCY, Shriner D, Chen BH the DIAGRAM Consortium t al. Meta-analysis of genome-wide association studies in African Americans provides insights into the genetic architecture of type 2 diabetes. PLOS Genetics 2014;10(8):e Nordahl H, Hvidtfeldt UA, Diderichsen F, Rod NH, Osler M, Frederiksen BL et al. Cohort profile: The social Inequality in cancer (SIC) cohort study. Int J Epidemiol 2014;43(6): Nordahl H, Lange T, Osler M, Diderichsen F, Andersen I, Prescott E, Tjønneland A, Frederiksen BL, Rod NH. Education and cause-specific mortality: the mediating role of differential exposure and vulnerability to behavioral risk factors. Epidemiology 2014;25(3): Nordahl H, Osler M, Frederiksen BL, Andersen I, Prescott E, Overvad K, Diderichsen F, Rod NH. Combined effects of socioeconomic position, smoking, and hypertension on risk of ischemic and hemorrhagic stroke. Stroke 2014;45(9): O Doherty MG, Jørgensen T, Borglykke A et al. Repeated measures of body mass index and C-reactive protein in relation to all-cause mortality and cardiovascular disease: results from the consortium on health and ageing network of cohorts in Europe and the United States (CHANCES). Eur J Epidemiol 2014;Epub ahead of print. 95. Olsen Y, Karottki DG, Jensen DM,... Hersoug LG,... Linneberg A et al. Vascular and lung function related to ultrafine and fine particles exposure assessed by personal and indoor monitoring: a cross-sectional study. Environ Health. 2014;15;13: Osler M, Mårtensson S, Prescott E, Carlsen K. Impact of gender, co-morbidity and social factors on labour market affiliation after first admission for acute coronary syndrome. A cohort study of Danish patients PLoS One 2014;9(1):e Pennells L, Kaptoge S, White IR et al.; Emerging Risk Factors Collaboration. Assessing risk prediction models using individual participant data from multiple studies. Am J Epidemiol 2014;179(5): Qi Q, Kilpeläinen TO, Downer MK, Jørgensen T et al. FTO genetic variants, dietary intake and body mass index: insights from individuals. Hum Mol Genet 2014;23(25): Rasmussen LB, Carlé A, Jørgensen T et al. Iodine excretion has decreased in Denmark between 2004 and the importance of iodine content in milk. The Brit J Nutr 2014;30: Saidj M, Jørgensen T, Jacobsen RK, Linneberg A, Aadahl M. Differential cross-sectional associations of work- and leisure-time sitting, with cardiorespiratory and muscular fitness among working adults. Scand J Work Environ Health 2014;40(5): Schubert C, Pryds A, Zeng S, Linneberg A et al. Cadherin 5 is Regulated by Corticosteroids and Associated with Central Serous Chorioretinopathy. Hum Mutat 2014; 35(7): Schwarz P, Jørgensen N, Nielsen B, Laursen AS, Linneberg 20 A, Aadahl M. Muscle strength, power and cardiorespiratory fitness are associated with bone mineral density in men aged years. Scand J Public Health 2014;42(8): Seven E, Husemoen LL, Wachtell K, Ibsen H, Linneberg A, Jeppesen JL. Overweight, adipocytokines and hypertension: a prospective population-based study. J Hypertens 2014;32(7): Seven E, Husemoen LL, Wachtell K, Ibsen H, Linneberg A, Jeppesen JL. Five-year weight changes associate with blood pressure alterations independent of changes in serum insulin. J Hypertens 2014;32(11): Skaaby T, Husemoen LL, Ahluwalia TS, Rossing P, Jørgensen T, Thuesen BH, Pisinger C, Rasmussen K, Linneberg A. Cause-specific mortality according to urine albumin creatinine ratio in the general population. PLoS One 2014;9(3):e Skaaby T, Husemoen LL, Jørgensen T,..., Linneberg A. Associations of filaggrin gene loss-of-function variants and human papilloma-virus-related cancer and pre-cancer in Danish adults. PLoS One 2014;6;9(6):e Skaaby T, Husemoen LL, Roswall N, Thuesen BH, Linneberg A. Atopy and development of cancer: A population-based prospective study. J Allergy Clin Immunol Prac 2014;2(6): Skaaby T, Husemoen LL, Thuesen BH, Jeppesen J, Linneberg A. The association of atopy with incidence of ischemic heart disease, stroke, and diabetes. Endocrine 2014;Epub ahead of print Skaaby T, Husemoen LL, Thuesen BH, Pisinger C, Jørgensen T, Fenger RV, Linneberg A. Vitamin D status and chronic obstructive pulmonary disease: a prospective general population study. PLoS One 2014;9(3):e Skaaby T, Husemoen LL, Thuesen BH, Pisinger C, Jørgensen T,..., Linneberg A. Prospective population-based study of the association between serum 25-hydroxyvitamin-D levels and the incidence of specific types of cancer. Cancer Epidemiol Biomarkers Prev 2014;23(7): Skaaby T, Husemoen LL, Thyssen JP,..., Thuesen BH, Pisinger C, Jørgensen T, Carlsen K,..., Linneberg A. Filaggrin loss-of-function mutations and incident cancer: A population-based study. Br J Dermatol 2014;171(6): Skaaby T, Husemoen LL, Thuesen BH, Hammer-Helmich L, Linneberg A. Atopy and cause-specific mortality. Clin Exp Allergy 2014;44(11): Soulimane S, Simon D, Herman WH,..., Jørgensen T et al; DETECT-2 Study Group; DESIR Study Group. HbA1c, fasting and 2 h plasma glucose in current, ex- and neversmokers: a meta-analysis. Diabetologia 2014;57(1): Steinthorsdottir V, Thorleifsson G, Sulem P Linneberg A, Jørgensen T et al. Identification of low frequency and rare sequence variants associated with elevated or reduced risk of type 2 diabetes. Nat Genet 2014;46(3): Søndergaard G, Osler M, Andersen AM et al. Alcoholrelated morbidity and mortality within siblings. Addiction 2014; Epub ahead of print Sørensen CE, Larsen JO, Reibel J,..., Osler M et al. Associations between xerostomia, histopathological alterations, and autonomic innervation of labial salivary glands in men in late midlife. Exp Gerontol 2014;57: Taylor AE, Fluharty ME, Bjørngaard JH Husemoen LL Jacobsen RK, Skaaby T, Ebstrup JF Linneberg A et al. Investigating the pos-sible causal association of smoking with depression and anxiety using Mendelian

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed 1964-2016 Oplæg i Sundhedsudvalget, Region Hovedstaden

Læs mere

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. KOST Resumé af artikel af Toft U., Kristoffersen L.H., Lau C., Borch-Johnsen K. og Jørgensen

Læs mere

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund?

Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Hvordan får vi bugt med det fedmefremmende samfund? Forebyggelse af overvægt og fedme hos børn hvad ved vi fra kontrollerede randomiserede undersøgelser? Berit L Heitmann, Professor PhD Enheden for Epidemiologisk

Læs mere

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN.

DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. ARTIKLER MED RESULTATER BASERET PÅ INTER99-DATA. DU KAN FÅ PDF-FIL AF ARTIKLERNE VED AT SKRIVE TIL REDAKTIONEN. ANDRE RESULTATER Resumé af artikel af Husemoen L.L., Thomsen T.F., Fenger M., Jørgensen HL

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Ensomhed og hjertesygdom

Ensomhed og hjertesygdom Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.

Læs mere

Status -virker rehabilitering efter kræft

Status -virker rehabilitering efter kræft Status -virker rehabilitering efter kræft Christoffer Johansen Afdeling for Psykosocial Kræftforskning, Institut for Epidemiologisk Kræftforskning, Kræftens Bekæmpelse Rehabiliterings feltet har mange

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018

Regions Sjællands Sundhedsprofil Slagelse marts 2018 Rikke Lund lektor cand.med. ph.d. dr.med. Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab & Center for Sund Aldring, Københavns Universitet Regions Sjællands Sundhedsprofil 2017 - Slagelse

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Forskning og praksis i Region Hovedstaden Et forskningsmæssigt perspektiv Charlotte Glümer, Forskningsleder, PhD

Forskning og praksis i Region Hovedstaden Et forskningsmæssigt perspektiv Charlotte Glümer, Forskningsleder, PhD Forskning og praksis i Region Hovedstaden Et forskningsmæssigt perspektiv Charlotte Glümer, Forskningsleder, PhD Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Indhold Hvem er vi? Eksempler fra samarbejder

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle.

Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje. FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle. Social ulighed i kræftbehandling og kræftsygepleje FSK Landskursus 2012, 9.11. november, Munkebjerg Hotel i Vejle Jes Søgaard KORA Risiko for kræft blandt personer efter social position i Danmark Hvordan

Læs mere

Epidemiology of Headache

Epidemiology of Headache Epidemiology of Headache Birthe Krogh Rasmussen MD, DMSc Denmark Prevalences Distribution in the population Risk factors Consequences The thesis is based on the following publications: 1. Rasmussen BK,

Læs mere

Sociale relationers betydning for helbred

Sociale relationers betydning for helbred Sociale relationers betydning for helbred Rikke Lund, lektor, cand.med. ph.d. Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte, naboer, professionelle (lægen fx) osv.) Struktur

Læs mere

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater

Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter. Udvalgte resultater Forskning baseret på NAK: Arbejdsmiljøets helbredseffekter Udvalgte resultater Årsag og virkning Årsag før virkning En kohorte: opfølgning af mennesker over tid I NAK: 1990, 1995, 2000, 2005. Udvalgte

Læs mere

Center for Interventionsforskning. Formål og vision

Center for Interventionsforskning. Formål og vision Center for Interventionsforskning Formål og vision 2015-2020 Centrets formål Det er centrets formål at skabe et forskningsbaseret grundlag for sundhedsfremme og forebyggelse på lokalt såvel som nationalt

Læs mere

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik

Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Interaktion mellem befolkning, forskning og beslutningstagere i udvikling af tidlig kræftdiagnostik Professor Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik & Innovative Patientforløb

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET?

HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? HVAD SKER DER MED SUNDHEDEN VED AKTIV MOBILITET? Jens Troelsen Professor, forskningsleder for forskningsenheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet jtroelsen@health.sdu.dk

Læs mere

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing?

Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Tidlig opsporing Hvor og hvornår er der evidens for tidlig opsporing? Torben Jørgensen, dr.med. Enhedschef Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Håndtering af multisygdom i almen praksis

Håndtering af multisygdom i almen praksis 30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København

Læs mere

Årsberetning 2015. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Årsberetning 2015. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Årsberetning 2015 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden Årsberetning 2015 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Indhold 03 Forord 04 Befolkningsbaseret

Læs mere

Årsberetning 2013. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Årsberetning 2013. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Årsberetning 2013 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Center for Sundhed, Region Hovedstaden Årsberetning 2013 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Indhold 02 Forord 03 Befolkningsbaseret

Læs mere

Sociale relationer, helbred og aldring

Sociale relationer, helbred og aldring Sociale relationer, helbred og aldring Rikke Lund læge, ph.d., lektor Afdeling for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Hvad er sociale relationer? Typer roller (familie, venner, bekendte,

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet

Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet SLUTRAPPORT Genetisk laktose-intolerance og comorbiditet Mejeribrugets ForskningsFond OKTOBER 2015 Dato 21. oktober 2015 Side 1 af 7 Slutrapport 2015 for samarbejdsprojekter under MFF 1. Projektets titel

Læs mere

Social ulighed i kræftbehandling

Social ulighed i kræftbehandling Social ulighed i kræftbehandling 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Susanne Oksbjerg Dalton

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Salt og Sundhed. Ulla Toft Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Salt og Sundhed Ulla Toft 1 Salt Salt består af grundstofferne natrium og klor (NaCL). Salt er livsnødvendigt opretholder kroppens væskebalance Men for meget salt er livsfarligt Kroppen har brug for ca.

Læs mere

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen

Kost og Hjerte- Kar-Sygdom. Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen Kost og Hjerte- Kar-Sygdom Jette Heberg cand.scient.san og stud.phd /Hjerteforeningen 1 ud af 3 dør af hjerte-kar-sygdom Hjerte-kar-sygdom Iskæmisk hjertesygdom den hyppigst forekomne dødsårsag i Danmark

Læs mere

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig?

Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Er hospitalernes indsats overfor patienter med alkoholproblemer tilstrækkelig? Hospitalsindlæggelser og dødelighed hos danskere, der har været på hospitalet med et alkoholproblem. GRO ASKGAARD, LÆGE OG

Læs mere

Morbidity and Mortality

Morbidity and Mortality There is a need for biomarkers in patients with multiple medical diseases Chronic Acute Complications Morbidity and Mortality supar = soluble form of upar D1 D1 upar D1 D2 D3 D3 D2 D3 D2 Immune cells Endothelial

Læs mere

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster?

5. KOST. Hvor mange har et usundt kostmønster? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 5. KOST En uhensigtsmæssig kost med et højt fedt-, salt- og sukkerindhold samt et lavt indhold af frugt, grønt og fisk øger risikoen for hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014 UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet og Herlev Hospital Mary Jarden Seniorforsker

Læs mere

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring

Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Sociale relationer betydningen for vores helbred og aldring Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund, Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab DGS Årsmøde 2015 Dias 2 DGS Årsmøde 2015

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge

Uddannelse 2010 DMSc (Ph.d.) 2007 Speciallæge i Neurologi 1993 Læge Lars Peter Kammersgaard Leder af medicinsk forskning, Rubric (Research Unit on Brain Injury Rehabilitation, Copenhagen) Speciallæge i Neurologi, Almen lægeuddannelse og DMSc Afdeling for Højt Specialiseret

Læs mere

Et overblik med fokus på ulighed. CT screening for lungekræft

Et overblik med fokus på ulighed. CT screening for lungekræft Et overblik med fokus på ulighed CT screening for lungekræft Først lidt tal 4856 3878 2/3 Fik lungekræft i 2017 mænd og kvinder (50%/50%) døde af lungekræft flere end andre kræfttyper diagnosticeres i

Læs mere

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025?

Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Tidlig opsporing af risikofaktorer for sygdom og ikke-erkendte kroniske sygdomme Helbredsundersøgelser og screening Målet om tidligere og bedre opsporing hvordan når vi det i 2025? Torsten Lauritzen Praktiserende

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning. Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d.

Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning. Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d. Anvendelse af data fra Danmarks Statistik til sundhedsvidenskabelig forskning Henrik L. Jørgensen, overlæge, ph. d. Klinisk Biokemisk Afdeling, Bispebjerg Hospital Antal analysesvar per år fra KBA BBH

Læs mere

Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT

Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Resultater fra et landsdækkende randomiseret kontrolleret rygeinterventions-trial: X:IT Pernille Due Workshop: Forskning i effekt af folkesundhedsindsatser Den Nordiske Folkesundhedskonference 2017 Centret

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse

Sundhedsprofil. for Region Hovedstaden og kommuner 2017 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil 27 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse Sundhedsprofil for Region Hovedstaden og kommuner 27 Kronisk sygdom Sundhedsprofil for Region Hovedstaden

Læs mere

Epidemiologiske metoder

Epidemiologiske metoder Bacheloruddannelsen i IT og Sundhed Københavns Universitet Epidemiologiske metoder 2. semester Forårssemesteret 2014 Kursusleder Mads Kamper-Jørgensen, lektor, Afdeling for Social Medicin, Institut for

Læs mere

Bliver man syg af trafikstøj?

Bliver man syg af trafikstøj? Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Professor Institut for Naturvidenskab og Miljø Roskilde Universitet Bradford Hill kriterierne for kausalitet

Læs mere

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC

Stepped care. Allan Jones - PSYDOC Stepped care Allan Jones Cand. Psych., PhD., CPsychol. Lektor I klinisk psykologi og Forskningsleder PSYDOC. Syddansk Universitet E-mail: ajones@health.sdu.dk Stepped-care Der er en fortsat stigning i

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens?

Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Brystkræftscreening og overdiagnostik hvordan forstår vi stigningen i incidens? Henrik Støvring stovring@ph.au.dk 1. December 2016 Institut for Folkesundhed, AU Institutseminar, Vingsted Screening forskningsområdet

Læs mere

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Udlevering af data & væv. Henning Mouridsen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM

Danish Breast Cancer Cooperative Group. Rigshospitalet DBCG. Udlevering af data & væv. Henning Mouridsen. 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM DBCG Udlevering af data & væv Henning Mouridsen 16 th ACTA ONCOLOGICA SYMPOSIUM ACTA ONCOLOGICA, 2018 VOL. 57, NO. 1, 154 56 Provision of data from the clinical database and of biological material from

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme

REGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere

Læs mere

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen

Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Research Unit of Geriatrics Ældre i fremtidens sundhedsvæsen Hvad kendetegner den voksende ældrebefolkning? Og hvilke konsekvenser får det for sundhedsvæsenets udfordringer fremadrettet? Karen Andersen-Ranberg

Læs mere

Social ulighed i kræftoverlevelse

Social ulighed i kræftoverlevelse Social ulighed i kræftoverlevelse 1 Hvad ved vi om social positions betydning for overlevelse efter en kræftsygdom i Danmark Resultater baseret på data fra kliniske kræftdatabaser Marianne Steding-Jessen

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Hvorfor dør de mindst syge?

Hvorfor dør de mindst syge? Hvorfor dør de mindst syge? Torsten Lauritzen Professor, dr.med., Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet Faglig chefrådgiver, Diabetesforeningen Diabetes-udviklingen En ssucces: Faldende risiko

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Resultater fra Inter99 Præsentation af Helbred 2006 Den 28. oktober 2008 Mette Aadahl Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region

Læs mere

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition

X M Y. What is mediation? Mediation analysis an introduction. Definition What is mediation? an introduction Ulla Hvidtfeldt Section of Social Medicine - Investigate underlying mechanisms of an association Opening the black box - Strengthen/support the main effect hypothesis

Læs mere

Fra Individorienterede strategier til kombinerede strategier inden for Folkesundheden

Fra Individorienterede strategier til kombinerede strategier inden for Folkesundheden Fra Individorienterede strategier til kombinerede strategier inden for Folkesundheden Tiltrædelsesforelæsning adj. Professor Charlotte Glümer Aalborg Universitet februar 2015 1 Hvorfor sundhedsfremme og

Læs mere

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital

ÆLDRE OG KRÆFT. Introduktion. Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc. University of Southern Denmark. Odense University Hospital ÆLDRE OG KRÆFT Introduktion Trine Lembrecht Jørgensen Læge, ph.d., post. doc University of Southern Denmark Odense University Hospital HISTORISK UDVIKLING AF ÆLDRE OG KRÆFT National Cancer Institute and

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results

Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Using sequence analysis to assess labor market participation following intervention for patients with low back pain preliminary results Louise Lindholdt 1,2, Merete Labriola 1,2, Claus Vinther Nielsen

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor

Social ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,

Læs mere

Social ulighed i kræftudredningen

Social ulighed i kræftudredningen Social ulighed i kræftudredningen Peter Vedsted Professor, Ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis CaP Aarhus University Diagnostisk Center, Regionshospitalet

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier

Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Afdeling for Social Medicin, Institut for Folkesundhedsvidenskab Hvordan måles sociale relationer ved surveymetode? Erfaringer fra danske kohortestudier Lektor cand.med., ph.d. Rikke Lund Afdeling for

Læs mere

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om

Læs mere

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling

Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Farmakoepidemiologi Den grimme ælling Jesper Hallas Professor i klinisk farmakologi Syddansk Universitet DSKFs jubilæumsmøde April 2016 Outline Datakilder i Danmark Anvendelser DKs position Hvilke ændringer

Læs mere

Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder

Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder Personlig medicin: Styr på teknologien og de kloge hoveder Onsdag den 26. oktober kl. 13:00 17:30 i Aulaen på Aarhus Universitet Hvordan sikrer vi os de kloge hoveder, vi skal bruge? Anders Børglum Professor

Læs mere

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så?

Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Skal kræftdiagnosen stilles hurtigt og tidligt? Og hvordan så? Hvad syntes I? Udviklingen af en kræftknude Tumor fører til død Tumor giver symptomer Tumorstørrelse Tumor kan detekteres Tid Tumorstørrelse

Læs mere

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020

Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Visioner og strategier for forskning i klinisk sygepleje i Hjertecentret mod 2020 Hjertecentrets forskningsstrategi for klinisk sygepleje har til formål at understøtte realiseringen af regionens og Rigshospitalets

Læs mere

Forord. Indhold. 03 Forord

Forord. Indhold. 03 Forord Indhold Forord 03 Forord 04 Befolkningsbaseret epidemiologi Samarbejder 05 08 Klinisk epidemiologi Samarbejder 10 11 Sundhedsfremme og forebyggelse Samarbejder 12 14 Fondsbevillinger 15 Publikationer Akademiske

Læs mere

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis

Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Diagnostiske centre i Danmark - Behovet set fra almen praksis Mads Lind Ingeman & Peter Vedsted Mads Lind Ingeman Speciallæge i Almen Medicin, Ph.D.-studerende Center for Cancerdiagnostik i Praksis CaP

Læs mere

OPENs rolle i registerforskning ved OUH: Aktuelt og fremadrettet

OPENs rolle i registerforskning ved OUH: Aktuelt og fremadrettet OPENs rolle i registerforskning ved OUH: Aktuelt og fremadrettet Hvilke data og faciliteter er der til rådighed? Hvad kommer der ud af det? Perspektiver for fremtiden Er tiden inde til statistikertilknytning?

Læs mere

Vælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter

Vælg layout/design Nyt dias Fremhæv et eller flere ord i overskriften Bold Vis hjælpelinjer som hjælp ved placering af objekter Knud Juel Causes of social inequality Determinants of illness 80 Life expectancy in Denmark (years) 70 60 Women Men 50 40 30 1845 1855 1865 1875 1885 1895 1905 1915 1925 1935 1945 1955 1965 1975 1985 1995

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Fatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH

Fatigue en indikator påp. tidlig aldring. Why do we age so differently? Anette Ekmann, MScPH Why do we age so differently? Fatigue en indikator påp tidlig aldring Anette Ekmann, MScPH Afdelingen for Social Medicin Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet anek@sund.ku.dk Funded

Læs mere

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det

Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Ulighed i at blive syg og i konsekvenser af at være det Finn Diderichsen Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for socialmedicin Københavns Universitet FCFS030414 Dias 1 Uddannelsesulighed i middellevetid

Læs mere

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme

Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Mäns hälsa och sjukdomar Mænds sundhed og sygdomme Svend Aage Madsen Chefpsykolog, Rigshospitalet København, Danmark 1 Mænd er et problem over alt Krig Voldtægt Tyveri Blufærdighedskrænkelse Misbrug af

Læs mere

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner

Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Ensomhed Definition, udbredelse, helbredskonsekvenser og interventioner Lektor Rikke Lund cand.med. Ph.d Institut for Folkesundhedsvidenskab Dias 1 Ensomhed Den subjektive følelse af at være uønsket alene

Læs mere

MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september

MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE H.C. Andersens Hotel Den 20. september Anna Paldam Folker Forskningschef, seniorrådgiver, ph.d. anpf@si-folkesundhed.dk HJERTEFORENINGENS SUNDHEDSKONFERENCE 2017 H.C. Andersens Hotel Den 20. september MENTAL SUNDHED - HVAD ER OP OG NED? Positiv

Læs mere

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem

Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.-studerende Vejledere Åse

Læs mere

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016

En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg 6. dec 2016 Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del Bilag 172 Offentligt Rigshospitalet & Herlev og Gentofte Hospital En styrket opsporing af arveligt højt kolesterol i Danmark Foretræde for Folketingets Sundhedsudvalg

Læs mere

Databaserne, indikatorer og forskning

Databaserne, indikatorer og forskning Databaserne, indikatorer og forskning 28. Februar 2017 Søren Paaske Johnsen Overlæge, klinisk lektor, ph.d. Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Indhold Sammenhænge mellem struktur,

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH

Alfa-1-antitrysin mangel hos børn. Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Alfa-1-antitrysin mangel hos børn Elisabeth Stenbøg, Afd.læge, PhD Børneafd. A, AUH Hvad er det? Alfa-1-antitrypsin Proteinstof Produceres i leveren Fungerer i lungerne Regulerer neutrofil elastase balancen

Læs mere

One size fits all? Let s fit all sizes!

One size fits all? Let s fit all sizes! One size fits all? Let s fit all sizes! Praksisnært arbejde med organisatorisk sundhedskompetence v/læge og PhD stud. Anna Aaby Institut for Folkesundhed Aarhus Universitet Hvad jeg har på hjerte Hvad

Læs mere