Kollokationer som fraseologisk kategori set fra forskellige synsvinkler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kollokationer som fraseologisk kategori set fra forskellige synsvinkler"

Transkript

1 97 Anna Braasch* Kollokationer som fraseologisk kategori set fra forskellige synsvinkler Abstract The delimitation of collocations as a category on its own can be done along dif ferent lines. The purpose of this paper is to discuss the definition and use of the term collocation from various points of view. Collocations differ from free word combinations on one hand and from idioms on the other, having two characteristic features: a certain degree of meaning compositionality and a certain degree of formal, structural and lexical fixedness. These features appear in several combinations which form the basis of different classifications. First, criteria and classifications are discussed; second, the use of the term in lexicographic theory and corpus linguistics is analyzed. The discussion is illustrated by a few examples of lexicographic representation in Danish dictionaries. Finally, an outline of various descriptive approaches with their focus on par ticular features is presented. 1. Terminologi og forvirring omkring begreber En af de væsentligste problemstillinger i diskussionen om sprogets fraseolo giske materiale er den om ikke vilkårlige, så dog uensartede brug af fraseologiens centrale termer i forskellige beskrivelser af samme fænomener. Det første DANFRAS-Symposium i november 2004 havde derfor også som et af sine mål at diskutere fraseologispecifikke termer og begreber på dansk, og i DANFRAS-Nyhedsbrev nr. 2 skrev Ken Farø at Det manglende kendskab til eller forvirring omkring begreber (min fremhævelse) er nemlig en stor hindring for udviklingen af et fælles diskussionsgrundlag, der rækker ud over det rent impressionistiske. * Anna Braasch Center for Sprogteknologi Københavns Universitet Njalsgade 80 DK-2300 København S Hermes, Journal of Linguistics no

2 98 Der er flere forskellige grunde til at man har svært ved at nå en bred enighed om fraseologiens begrebsdefinitioner og betegnelser og dermed skabe en homogen terminologi. En af de væsentligste grunde er at fraseologiforskning og fraseografi har mange indfaldsvinkler og disse er afgørende for hvordan begreberne defineres og termerne bruges. Problemstillingen med hensyn til terminologisk klarhed har to sider: dels bruges en og samme betegnelse om forskellige sproglige størrelser eller fænomener, dels bruges mere end en betegnelse (mere eller mindre synonymt) om samme sproglige størrelse eller det samme fænomen. Et par velkendte eksempler er rækker af synonyme termer (1) og flertydige termer (2). (1) frase frasem fraseoleksem fraseologisk enhed, flerordsenhed flerordsudtryk polyleksikalsk enhed idiom idiomatisk udtryk fast udtryk fast vending (2) kollokation: en kategori af etablerede ordforbindelser med særlige struk turelle og leksikalske egenskaber; fra en korpuslingvistisk synsvinkel: to eller flere ord der hyppigt forekommer i hinandens nærhed Dette er et velkendt problem, ikke kun i dansk og ikke kun i den fraseo logiske terminologi. Generelt er det vigtigt at præcisere i hvilken be tyd ning man anvender en term når der kan være tale om usikkerhed eller forvirring omkring dens brug. Behovet for præcision er naturligvis sær lig stort i videnskabelig kontekst. 2. Udgangspunkt for diskussion af termen kollokation Etablerede ordforbindelser eller flerordsenheder kan identificeres, klassifi ceres og beskrives ud fra flere teoretiske og praktiske syns vinkler eksempelvis med henblik på lingvistiske, leksiko grafiske, sprog didaktiske eller oversættelsesmæssige formål. Fraseo logiforskningen byder på mange forskellige metoder og fremstillinger, og brugen af ter minologi er divergent i de forskellige fremstillinger. Det er netop den tidligere nævnte forvirring, eller måske rettere sagt mang foldighed, der kendetegner billedet med hensyn til hvad man i almindelighed forstår ved en kollokation. Termen kollokation dæk ker over en undertype af fraseologiske enheder, men kriterierne for hvor dan man definerer denne undertype, dvs. afgrænsningen i forhold til idio mer og andre etablerede flerordsenheder på den ene side og frie ord kombinationer på den anden side, bestemmes af den synsvinkel man an lægger.

3 I det følgende forsøger jeg at belyse hvad begrebet kollokation dækker i en række forskellige lingvistiske sammenhænge. Udgangspunktet er en overordnet opdeling af etablerede flerordsenheder eller faste ordforbindelser i fire hovedkategorier: citatagtige fraser (her er sentensen valgt som prototype, men også ordsprog, bevingede ord osv. hører til her), kommunikationsformler (skabeloner, rutineytringer osv.), idiomer og kollokationer. Afgrænsningen af de enkelte hoved- og underka te go rier og deres særskilte typer kan foretages på forskellig vis på grundlag af semantiske, leksikalske, formelle/strukturelle, funk tionelle osv. kriterier. Da disse kriterier ofte overlapper hinanden eller op træder i kombination med hinanden, er det meget vanskeligt at tale om skarpe, entydige grænser. Enhver fraseologisk typologi afspejler den sær lige kombination af klassifikationskriterier som den er baseret på og af samme grund er typologierne svære at sammenligne. Det er ikke hensig ten her at opstille en typologi eller et klassifikationssystem, men blot at skitsere problematikken i denne forbindelse. Termen kollokation stammer oprindelig fra den britiske kontekstoriente rede sprogforskning (Firth, 1957) og er blevet et centralt begreb i engelsk korpuslingvistik (fx hos Sinclair siden 1966). Bahns (1996: 6-25) giver et kortfattet og godt indblik i kollokationsbegrebets dannelse og udvikling i den engelske sprogforskning. I dag defineres, fortolkes og anvendes termen på mange måder, idet man kan fokusere på for skellige kriterier alt efter indfaldsvinkel og formål Klassifikation af ordforbindelser Den grundlæggende antagelse er at alle sproglige ytringer består af ordfor bindelser, og disse kan være mere eller mindre etablerede og faste med hensyn til deres betydning, form og komponentstruktur (disse egenskaber i kombination kan siges at udgøre graden af leksika lisering). En ordforbindelses betydning som helhed karakteriseres ved graden af dens kompositionalitet, og den kan karakteriseres som forudsigelig (jf. termen i Brink, 2004), som er i overensstemmelse med sprogets generelle produktionsregler og dermed er fuldt kom positionel 99

4 100 gennemsigtig (delvis kompositionel) uigennemsigtig (ikke-kompostionel) Ordforbindelser med gennemsigtig egentlig betydning kan bruges i overf ørt eller metaforisk betydning. Ordforbindelsers variabilitet sammenfatter forskellige typer og grader af ændring i form og struktur uden at det medfører en (uforudsigelig) betyd ningsændring, såsom morfosyntaktisk tilpasning (fleksibilitet), modifikation ved indskud, negation (kontinuitet), mv. eller udskiftning af en komponent (leksikalsk stabilitet). Nedenstående skitse (Figur 1) viser hvor dan disse to fundamentale træk, kompositionalitet og va riabilitet, danner grundlag for indplaceringen af kollokationer på et kontinuum mellem frie og faste ordforbindelser. Kombinationen af disse to træk benævnes her som kohæsion i mangel af en bedre term. ORDFORBINDELSER Frie...Valens Kollokation Idiom Formel Sentens Faste 0 KOHÆSION MAX. Figur 1. Ordforbindelser. Klassifikationskriterium: kohæsion mellem komponenterne. Fuld kompositionalitet betyder oftest også at ordforbindelsens kompo nenter frit kan kombineres med andre ord, varieres (eksempelvis erstattes med et synonym eller et andet, semantisk kompatibelt ord) osv. Der er ingen særlig affinitet eller gensidig afhængighed mellem kompo nenterne, hverken grammatisk, leksikalsk eller semantisk. De frie ord forbindelser består af enkeltord med fuld egenbetydning som er kom bineret med hinanden i overensstemmelse med sprogets generelle regler. Disse ordforbindelser udviser ingen indre kohæsion.

5 101 Ovenstående figur illustrerer at affiniteten (tilbøjeligheden til at se lektere hinanden) mellem ordforbindelsernes komponenter vokser fra yderpunktet frie i venstre mod yderpunktet faste til højre, og samtidig mindskes både deres grammatiske og leksikalske variabilitet, dvs. der er tale om en øget indre kohæsion hen imod de helt faste ordforbindelser med maksimal indre kohæsion. Dette er omtalt hos Sinclair (1991: 110 ff.) som the idiom principle, dvs. måden som et sprogs ord organiserer sig på i faste flerordsenheder Afgrænsning af kollokationer som kategori Der er mange kombinationer og grader af både kompositionalitet og va ria bi litet mellem de to yderpunkter, derfor er det begrundet at tale om et kontinuum. Selv om man opstiller en ganske detaljeret klas sifika tion, vil man finde glidende overgange og grænsetilfælde mellem de definerede undertyper af ordforbindelser langs med dette kon tinuum. Et sådant tilfælde er overgangen mellem semantiske selek tionsrestrik tioner for valensbundne led og kollokationer, idet mange kol lokationer ligner syntaktiske konstruktioner med stærke, spe cifik ke eller også kaldet strenge selektionsrestriktioner mellem de leksi kalske kom ponenter, eksempelvis konstruktioner med det tran sitive verbum begå. Verbet subkategoriserer for et valensbundet objekt som skal være en nominalfrase, fx et substantiv. For dette objekt gælder selektions restriktionen negativ eller kriminel handling. I dette tilfælde er det endda muligt at opstille en endelig liste over de substantiver som ver bet kan stå sammen med eller mere præcist være støtteverbum for, nem lig {fejltagelse forbrydelse, indbrud, mord, tyveri, hærværk, vold, voldtægt }. Ordforbindelser af denne type kan, alt efter klassi fi ka tionens for mål, betragtes som valenskonstruktion dvs. som et verbum med det pågældende valensbundne led eller som kollokationer med det på gældende substantiv som kerne. Ovenstående illustrerer også begrundelsen for at kollokationer er placeret mellem valensbundene konstruktioner og idiomer på den glidende kohæsionsskala. En anden måde at anskueliggøre den be skrevne klassificering af ordforbindelser på ses nedenfor. Tabel 1. viser nogle eksempler der er forsøgt klassificeret i overensstemmelse med kom positionalitets- og variabilitetskriteriet.

6 102 Kategori Eksempel Kompositionalitet Variabilitet Kohæsion Enkeltord i komb. en dyr bog fuld fuld ingen Valenskonstruktion tage + objekt-np fuld fuld ingen Uægte sammensat verbum m. valens/ Kollokation? Kollokation Kollokation /Idiom? Idiom Formel, skabelon mv. Citatagtig frase/ Sentens mv. tage på (i vægt) (+ np{angivelse}) forudsigelig leksikalsk begrænset NP: grad/mængde sige farvel forudsigelig leksikalsk helt fast; verbet bøjes tage afsked gennemsigtig leksikalsk helt fast, verbet bøjes tage sin afsked gennemsigtig leksikalsk helt fast, verbum+poss.pron. bøjes kongruent tage bestik af + np {situation} tage affære tage det sure med det søde at tænke sig!; alt andet lige tag det som en mand, frue!? gennemsigtig forudsat viden om søfart?? forudsat viden om etymologi metaforisk leksikalsk begrænset NP: (symptom på) situation leksikalsk helt fast; verbet bøjes leksikalsk helt fast; verbet bøjes nogen betydelig ganske betydelig ganske betydelig ganske betydelig ganske betydelig ganske betydelig gennemsigtig ingen maksimal metaforisk ingen maksimal Tabel 1: Eksempler på ordforbindelsernes hovedkategorier Tabellen illustrerer den svære grænsedragning mellem kategorierne, ek sem pelvis kan en ordforbindelses kompositionalitet vurderes sub jektivt ud fra adgang til en vis mængde specialviden, fordi en kolloka tions eller et idioms betydning vil blive vurderet forskelligt mht. kom positiona litet afhængigt af om man (gen)kender komponenternes faktiske, oprin delige betydning eller det bagvedliggende billede. Dette er et af de svage punkter i den skitserede klassifikation som blandt andet fører til inkon sistent brug af termer Kollokationer som sprogligt problem Det er almindelig kendt at kollokationer udgør et særligt problem i fremmed sprogsindlæring, tekstproduktion og leksikografi. Det samme forhold gælder også i sprogteknologi hvor computerprogrammer anvendes

7 103 til behandling af naturlige sprog. De vigtigste grunde til dette problem er: For det første er kombinationen af basis og dens kollokat(er) arbitrær og ikke forudsigelig, men er sprogbrugsbestemt (fx tage el. træffe en beslutning vs. kun træffe en afgørelse). For det andet afviger kollokationers indre variabilitet fra sprogets ge ne relle grammatiske og leksikalske produktionsregler de kan udvise en begrænset variabilitet på flere plan (med hensyn til deres morfologiske, syntaktiske og leksikalsk-semantiske fleksibilitet). For det tredje udviser kollokationens interne morfosyntaktiske struktur ofte idiosynkrasi (fx med hensyn til bestemthed jf. tabe hovedet/ sit hjerte/ ansigtø). Disse tre grundlæggende egenskaber eventuelt i kombination med en ikke fuldt ud forudsigelig eller gennemsigtig (ikke fuldt kompositionel) betydning gør at kollokationer skal læres på samme måde som andre eta blerede faste udtryk; følgelig skal de registreres i ordbøger (for mennesker) og ordbaser (for maskiner). 3. Metaleksikografiske beskrivelser og definitioner Kollokationer omtales generelt som en særskilt kategori af ordfor bindelser, men deres leksikografiske beskrivelse i metaleksiko grafisk teori og leksikografisk praksis udviser nogle forskelle. I det følgende illustreres mangfoldigheden i definitionen og bru gen af termen kollokation ; eksemplerne er udvalgt fra velkendte leksikografiske håndbøger og indledende afsnit (brugervejledning mv.) fra relevante ordbøger. Kilderne er udvalgt hovedsageligt på grund af deres pragmatiske tilgang til definition og leksikografisk beskrivelse, og kilder med dansk eller nordisk relevans er foretrukket, da det drejer sig om en diskussion af dansk fraseologi. Der er dog givet plads til enkelte andre kilder med betragtninger som skønnedes relevante i denne sammenhæng. Sammenstillingen, der på ingen måde er udtømmende, viser to væsent lige ting: hvilke basale træk der er enighed om blandt flere af de cite rede kilder og hvilke træk der er uenighed om eller forskelle mellem kilderne.

8 Nordisk Leksikografisk Ordbog Nordisk Leksikografisk Ordbog (NLO, 1997) er et godt udgangspunkt for diskussionen, fordi formålet med at udgive NLO netop var at med virke til udviklingen av nordisk leksikografisk teori, som var mangel full (NLO 1997:7), og dens centrale opgave var at få samlet nordisk leksikografisk terminologi og presentere den på en ensartet måte og som egen kategori. (ibid.) NLO giver en meget kortfattet definition og opsummering af de centrale lingvistiske træk der karakteriserer kollokationer. Artiklen afsluttes med en liste over udvalgt litteratur om emnet (i dette tilfælde engelsk, tysk dansk og svensk). Listen er en henvisning til de benyttede kilder dvs. et fingerpeg om hvad de aktuelle definitioner på kollokationer er base ret på samt vejen til mere information om emnet. Definitionen lyder i sin korthed (op.cit., p. 154): kollokasjon ordforbindelse der betydningen har en klar sammenheng med betydningen av de enkelte delene ( ) Derefter følger en kommenterende og forklarende tekst på knap en spaltes længde, der nævner nogle generelle, centrale træk og kriterier mht. til definition, klassifikation og tilgang: en kollokation består af to dele den ene del af forbindelsen udgør en (overordnet) basis (dvs. er den semantiske kerne), mens den anden har en karakteriserende funktion som kollokator (dvs. specificerer, præciserer basis) basis er den konstante del af kollokationen kollokationers leksikografiske angivelse og beskrivelse er afhængig af ordbogstypen (reception/produktion) Desuden gives der yderligere kommentarer til kollokationsbegrebet som vedrører kollokatorens eventuelle udskiftelighed uden at det medfører ændring i kollokationens betydning (dikotomi mht. leksikalsk varia bilitet: åben / lukket kollokation) kollokatorens type dvs. indholdsord eller funktionsord (dikotomi: lek sikalsk / grammatisk kollokation)

9 105 supplerende tekstlingvistisk definition (nævnte kriterier: typiskhed og frekvens af samforekomst samt syntaktisk nærhed mellem kol lokerende ord) For at kunne få et rimeligt udbytte af artiklen kollokasjon i NLO er det nød vendigt at slå de termer op der henvises til som beslægtede termer, først og fremmest udgangspunktet i definitionen, nemlig ordforbindelser (op.cit., p. 206). Denne artikel lister og forklarer de tre grundlæggende kri terier som er almindeligt anvendte i definition og klassifikation af ordforbindelser og dermed også kollokationer som er en undertype af ordforbindelser. Disse kriterier er: Semantisk transparens ( i hvilken grad svarer ordforbindelsens betyd ning til kombinationen af dens komponenters egenbetydning); her stipuleres en dikotomi mellem kollokationer (a) og idiomer (b) a. der betydningen av ordforbindelsen som helhed er en kombinasjon av betydningen av de enkelte ord b. der betydningen ikke svarer til en semantisk kombinasjon av de enkelte ledd. Konventionalisering som omfatter en række tilstande mellem åpne kollokasjoner til helt faste udtrykk da kriteriet vedrører i hvilken grad det [udtrykket] er en fast og uforanderlig leksikalsk enhet, eller om en viss variasjon er tillatt i enkelte led. Syntagmatisk status (dvs. sætning eller syntagme). De første to kriterier er de centrale mht. placeringen af ordforbindelser i en ordbogs makro- og mikrostruktur, idet disse kriterier udtrykker ordfor bindelsernes karakteristiske træk: kompositionalitet og variabi litet. Disse træk kan manifestere sig i mange forskellige former, og deres vurdering og behandling i praktisk leksikografi afspejler ikke altid lige gennem skueligt eller konsekvent dette forhold Handbok i lexikografi I diskussionen af principper og metoder for ordbogsarbejde nævner eksempelvis Svensén (1987: 92ff) at ords kombinatoriske egenskaber har to grundlæggende aspekter, det grammatiske og det semantisklek si kalske, og begge skal behandles i ordbøger, men han kalder kun

10 106 de semantisk-leksikalsk betingede ordforbindelser for kollokationer. Svensén påpeger endvidere at ( ) kollokationer och idiom ( ) kan i princip betraktas som två olika kategorier. Men i praktiskt ordboksarbete är det ofta svårt att skilja dem åt, varför de i många ordböcker redovisas tillsammans. (ibid.) Dette er en praktisk observation som også gælder for moderne ordbøger, for eksempel Den Danske Ordbog (DDO), hvor idiomer dog markeres med ofø. for overført betydning. I modsætning til dette kan næv nes at Den Danske Netordbog kun medtager kollokationer, idiomer skal slås op i Den Danske Idiomordbog (se videre i afsnit 5.2.). Set fra brugerens synspunkt er den valgte kategorisering (kollokation vs. idiom) og dermed indplaceringen af ordforbindelsen i mikrostrukturen og/eller dens præsentation ikke altid umiddelbart indlysende, nogle gange endda kontraintuitiv Manual i fagleksikografi Den fagleksikografiske tilgang i manualen (Bergenholtz & Tarp 1994: 117 ff.) tager sit udgangspunkt i den almensproglige definition og afgræns ning af ordforbindelser med kollokationer i fokus, fordi denne kate gori er stærkt repræsenteret i fagsprog sammen med flerordstermer. Der stilles desuden særlige krav til den leksikografiske behandling af kollokationer i fagordbøger som er præciseret ud fra to faktorer: ord bogens brugertype og funktioner. Faglig og fagsproglig kompetence nævnes som de centrale kriterier for brugertypen. Ordbøgers funktioner defi neres som reception, oversættelse og produktion, og disse funktioner kom bineres med brugerens forhold til kildesproget (L1) og målsproget (L2), dvs. dennes modersmåls- eller fremmedsprogskompetence. Bergen holtz & Tarp (op.cit. p. 119) henviser til at grænsedragningen mellem banale (= frie) ordforbindelser og semantisk specifikke kombina tioner (= kollokationer) ikke er absolut, men til en vis grad afhænger af leksikografens opfattelse. Det er dette forhold der er kernen i pro blematikken mht. leksikografisk praksis som illustreres med nogle ek sempler fra ordbøger i afsnit The BBI Combinatory Dictionary of English I indledningen giver Benson et al. (BBI; 1986: ix) udtryk for samme prin cipielle udgangspunkt som Svensén (1987) med hensyn til de to

11 107 ty per kombinatoriske træk, og disse træk danner grundlaget for to adskilte kollokationskategorier, her kaldet grammatisk og leksikalsk betin gede kollokationer. I modsætning til Svensén henregnes i BBI altså begge til hovedkategorien kollokation, hvor (traditionelt, ligesom hos Svensén) kun de leksikalsk betingede ordforbindelser ellers kaldes kollokationer. In English, as in other languages, there are many fixed, identifiable, non-idiomatic phrases and constructions. Such groups of words are called recurrent combinations, fixed combinations, or collocations. Collocations fall into two major groups: grammatical collocations and lexical collocations. (ibid.) Dette danner grundlaget for The BBI Combinatory Dictionary of English (BBI: 1986). Ordbogens indledning er en oversigt over de hyp pigste grammatiske (G1-G8, 8 i alt) og leksikalske (L1-L7, 7 i alt) kollo kations typer som er medtaget i ordbogen. For verbers grammatiske kollokationer (G8) oprettes et mønster ( pattern ); et mønster er en unik kom bination af prototypiske træk som en række verber har tilfælles. (I lingvistisk terminologi kaldes dette også kategoriel og funktionel valens eller syntaktisk konstruktionsmønster). Hvert mønster er for mali seret i en kode som anvendes i ordbogsdelen. I beskrivelsen af de leksikalske kollokationer, som er den type ordfor bindelse der almindeligvis betegnes som egentlige kollokationer, påpeger Benson (op.cit., p. xxiv) to forhold der er særligt vigtige i praktisk leksikografi. I tilfælde af kollokationer der består af et (transitivt) verbum og et sub stantivsyntagme (eller et præpositionssyntagme), henvises der for det første til at valget af verbet er arbitrært og ikke forudsigeligt og derfor skal medtages i ordbogen. Et dansk eksempel herpå er de to se mantisk set parallelle kollokationer tage eller træffe en beslutning vs. (*tage) træffe en afgørelse For det andet er det, hvis der er tale om et flertydigt substantiv som kerne, vigtigt at anføre kollokationerne der knytter sig til de enkelte betyd ninger under opslagsordets pågældende betydning. Eksempelvis affære, med to groft skitserede betydninger, 1: sag, anliggende (ofte med negativ konnotation ), kollokation: tage affære; 2: kærlighedsforhold uden for ægteskabet (med brugseksempel have/indlede en affære).

12 Kollokationsbegrebet i korpuslingvistik I nyere tekstorienteret lingvistisk forskning korpuslingvistik har termen oprindelig en bredere definition, nemlig to eller flere ords sam tidige forekomst inden for en sætning. Denne definition ind skrænkes dog i praksis af to kriterier: hyppighed (frekvens) og den afstand der er mellem de ord der er genstand for undersøgelsen. Sinclair (1991: 170) define rer kollokation på følgende vis: Collocation in its purest sense ( ) recognizes only the lexical cooc currence of words. This kind of pattering is often associated with gram matical choices as well, leading to the wealth of idioms and fixed phrases that are found in everyday English. Forholdet mellem kollokation og idiom er et af de centrale emner i korpus lingvistikken og beskrives som følger: An idiom is a group of two or more words which are chosen together in order to produce a specific meaning in speech or writing. ( ) The individual words which constitute idioms are not reliably meaningful in themselves, because the whole idiom is required to produce the meaning. Idioms overlap with collocations, because they both involve the selection of two or more words. In principle, we call cooc currences idioms, when we interpret the co-occurrence as giving a single unit of meaning. If we interpret the occurrence as the selection of two related words, each of which keep some meaning of its own, we call it collocation. (op.cit. p.172) Det er vigtigt at bemærke at i en korpuslingvistisk tilgang består en kollokation ikke af en a priori defineret basis og dens kollokat, men alt efter hvilket af ordene der er søgeord ( node ) eller genstand for undersøgelse og beskrivelse, tales der om det pågældende ords kol lokater ( collocates ). Tabel 2 viser et par eksempler fra Kor pus2000; de be nyttede funktioner er vis nabo-ord, hyppighed og sor tering på hhv. fo regående og efterfølgende ord:

13 Søgeord Kollokater (eksempler) Bemærkning til betydning begå (1) aftalebrud, bedrageri, fejl, fejltagelse, hæleri, objekt: negativ eller indbrud, lovbrud, mord, selvmord, svindel, tyveri, ulovlig handling vold, voldtægt begå (2) genistreg, straffespark, video, cd, libretto, forestilling 109 objekt: særlig positiv (kunstnerisk) præstation fejl begå, lave gøre/lave uoverlagt handling hærværk begå, lave, forøve udføre overlagt handling indbrud begå, lave mord begå selvmord begå vold begå, forøve, øve+, bruge genistreg begå (8), lave (1), gøre (1) præstere (vurderende ytring) affære (1) affære (2) tage+ have, indlede (pinlig) sag, anliggende kærlighedsaffære Tabel 2. Eksempel på søgeord og deres hyppige kollokater (nabo-ord) i Korpus2000 Note: Tegnet + markerer sådanne ordkombinationer som registreres som Vendinger i DDO (i form af sublemmaer) på grundlag af signifikant hyppig samforekomst af komponenterne i Korpus2000. Korpuslingvistiske metoder, som beskrevet eksempelvis i Sinclair (1991) er særdeles nyttige i fraseologiforskning, idet de giver et påli deligt empirisk grundlag for leksikologiske undersøgelser. På den anden side er det indlysende at frekvente kombinationer af nabo-ord ikke i sig selv er vendinger. Et godt eksempel herpå er at ordet affære som typiske nabo-ord til venstre har Clintons og til højre Monica Lewinsky, hvil ket afspejler faktiske men ikke sproglige relationer mellem ordene. Sprogteknologiske ressourcer og værktøjer, såsom store elektroniske korpusser og konkordansprogrammer, programmer til automa tisk ana lyse og opmærkning af tekster (parsere og taggere) og søge maskiner på internettet kombineret med redigeringsværktøjer, er vig tige kom po nenter i moderne ordbogsarbejde. Konkordanser og frek vensunder s øgelser inddrages i høj grad til at finde og klassificere ord forbindelser. I denne sammenhæng bør nævnes Det Danske Sprog- og Lit-

14 110 te raturselskabs efterhånden velkendte og meget benyttede ressourcer, Kor pus2000 (jf. Asmussen 2001 og Asmussen 2004) og Korpus90 som er tilgængelige via internettet. 5. Kollokationer i leksikografisk praksis Nedenfor vises et par eksempler på hvordan aktuelle danske ordbøger be handler fraseologisk materiale, med fokus på kollokationer Den Danske Ordbog (DDO 2003) Den Danske Ordbogs (DDO) udgivelse er påbegyndt i 2003 og ind til videre (marts 2005) er udkommet 4 af ordbogens i alt 6 bind. Bru gervej ledningen i bind 1 (pp ) redegør for hvilke typer faste udtryk der er medtaget i ordbogen, hvor de er placeret i mikrostrukturen, samt hvordan de er beskrevet. Idiomer defineres som faste udtryk der ikke har en kompositionel be tyd ning, men er en helhed der har en overført betydning (markeret med ofø). Foruden idiomer og talemåder medtager ordbogen for skellige typer faste udtryk uden overført betydning, listen omfatter flerords termer, partikelverber, udtryk der indeholder fossilerede ordformer, reflek sive verber og en kategori der beskrives som udtryk hvori indgår et tryksvagt verbum, hvis betydning ikke altid er forudsigelig, fx gå i arbejde og komme på benene. Det interessante er at selve termen kollokation ikke er nævnt, dvs. at man ikke opererer med en kategori som er afgrænset i forhold til frie eller valensbundne ordforbindelser på den ene side og idiomer på den anden side. Men den anførte liste giver konkrete eksempler på de typer af ordforbindelser ( faste udtryk ) der ikke er markeret som idiomer. Det nævnes i forbindelse med to typer hvor et tryksvagt verbum indgår, at disse udtryk ikke altid er fuldt kompositionelle. I modsætning til de ovennævnte typer behandles en række almindelige (frekvente) ordforbindelser af typen begå en genistreg, træffe afgørelse, træffe/tage beslutning ikke som faste udtryk, men sådanne, der ( ) blot kan nævnes blandt sprogbrugseksempler (op.cit. p.45). En anden måde at anføre sådanne ordforbindelser som er både hyppige og ganske faste på er at markere dem som konstruktioner, fx gøre anskrig.

15 111 Disse typer bestående af et tryksvagt verbum og et substantiv op fylder ellers et væsentligt kriterium med hensyn til fasthed, nemlig leksi kalsk stabilitet, idet verbet ikke kan erstattes frit med et synonym, fx *udstøde eller *råbe anskrig. Disse typer bliver i de tidligere omtalte metaleksikografiske kilder betragtet som kollokationer, nem lig hos Svensén: semantisk-lexikalsk kollokation (1987: 95), i NLO: begrenset kollokasjon (1997: 155) og hos Benson et al.: Lexi cal colloca tion 1/CA: (creation and/or activity) (1986: xxiv). I en frekvens ba seret opgørelse (fx på grundlag af Korpus2000) viser disse sig at være signifikant hyppige samforekomster og vil dermed ifølge Sinclairs tidligere citerede definition også falde ind under kollokationer. Dermed kan det konkluderes at DDO er mere restriktiv end de oven nævnte kilder med hensyn til hvilke typer ordforbindelser der ka te go riseres som faste uden at være idiomer (dvs. kollokationer). Nimb (1996) redegør for de leksikografiske overvejelser der ligger til grund for klassifikation og præsentation af de ovenfor nævnte verbum+substantiv-ordforbindelser og påpeger de principielle fordele samt mulige ulemper af de valgte løsninger for brugeren Den Danske Netordbog og Den Danske Idiomordbog Disse to ordbøger, der er udarbejdet på Center for Leksikografi, Handels højskolen i Århus, er tilgængelige i elektronisk form via internettet (http://www.dendanskenetordbog.dk og De er komple mentære mht. repræsentation af kollokationer og idiomer ifølge de to brugervejledninger på følgende vis: Den Danske Idiomordbog (DIO 2003) indeholder udelukkende særlige ordforbindelser (kaldet idiomer), hvorimod Den Danske Net ordbog (DNO ) indeholder opslagsord og deres normale forbin delser (kaldet kollokationer). Hvis man forgæves søger et udtryk i DIO, så kan man hurtigt slå det op i DNO og omvendt, idet der er direkte link mellem de to ordbøger. Denne tekniske løsning reducerer brugerens problemer noget mht. at finde oplysninger man har brug for i dette tilfælde, dvs. når fraseologien op deles i kollokationer og idiomer og beskrives strengt adskilt. Denne form for leksikografisk løsning, hvor man fysisk helt adskiller de to cen trale fraseologiske kategorier, ville være ganske uhensigtsmæssig i

16 112 trykte ordbøger. Det stiller også store krav til brugeren, især med henblik på fremmedsproglig tekstproduktion. Vejledningen til DNO oplyser følgende om kollokationer: Eksempler på typiske ordforbindelser med opslagsordet som kerne. Angivelser af kollokationer er ment som hjælp til at vælge den ordforbindelse, som man har brug for, men ikke lige kan komme i tanke om eller ikke kender. Om idiomer står der: En fast ordforbindelse med opslagsordet som kerne, der kun kan bruges i særlige sammenhænge og som har en særlig betydning. I modsætning til kollokationer er idiomer næsten fastfrosne i brugen. Et idiom identificeres ved hjælp af følgende regel: Hvis summen af betydningen af de enkelte ord i en ordforbindelse ikke svarer til betydningen af hele ordforbindelsen, er der tale om en idiom ( ) Når det derimod dre jer sig om udtryk, der i sig selv ikke har en klar betydning, taler vi ikke om et idiom, fx gå fra snøvsen, hvor snøvsen i sig selv ikke har en klar betydning eller kan forstås som forstanden eller besindelsen. I vejledningen til DIO står nogenlunde det samme, blot med den yder ligere forklaring at Der foreligger en ikke helt klar adskillelse mellem det brede begreb fast forbindelse og idiom. I fortsættelsen argumenteres endvidere for at udtrykket gå fra snøvsen ikke er et idiom og at betydningen af hele udtrykket kan forstås som en sum af betydningen af de enkelte ord. Konklusionen er at der synes at være principiel enighed mellem DDO, DNO og DIO om at et idioms betydning ikke kan forstås kompositionelt, hvorimod den praktiske grænsedragning mellem kompositionel og ikke-kompositionel betydning synes at være mere problematisk. Den leksikografiske behandling af de enkelte kategorier er følgelig også noget divergerende. Tabel 3 sammenligner nogle eksempler herpå.

17 Ordkombination Korpus2000 DDO DNO DIO tage affære nabo-ord; vending sublemma, fast udtryk særligt sublemma (4) + dets kollokation! intet gøre afbigt for sjælden konstruktion + for ngt afgå ved døden for sjælden sublemma, fast udtryk særligt sublemma (2) + dets kollokation! idiom intet idiom gå på aftægt for sjælden brugseksempel brugseksempel intet gøre anskrig for sjælden underbetydning (sub)lemma intet ofø tabe ansigt nabo-ord; vending sublemma ofø idiom idiom Tabel 3. Eksempel på leksikografisk behandling af ordforbindelser Kollokationer set fra forskellige synsvinkler med fokus på specifikke træk I de tidligere afsnit blev det vist at de lingvistiske træk der kendetegner kollokationer kan defineres og vægtes forskelligt i forhold til hinanden, af hængigt af tilgang og formål. Nedenfor gives et par eksempler på nogle ofte benyttede synsvinkler og deres fokus på specifikke træk, uden nærmere detaljer om de enkelte træks indhold og konkrete brug. Med synsvinkel menes her en bestemt måde at betragte emnet på, og for målet med denne oversigt er at vise bredden af mulighederne, derfor er billedet her også noget simplificeret og listen langt fra udtømmende. Empirisk-statistisk baseret beskrivelse kvantitativ synsvinkel (baseret på målelighed af hvorvidt to eller flere ord optræder signifikant hyppigt sammen eller i nærheden af hin anden i konkrete tekster) distributionel synsvinkel (ords fordeling og typiske kontekst) Lingvistisk beskrivelse strukturel-semantisk synsvinkel en frase der består af to ord eller ordgrupper med forskellig semantisk vægt, således at den ene del bærer hovedbetydningen og derfor kaldes den (semantiske) basis; hvorimod anden del har en karak-

18 114 teriserende eller modificerende funktion og kaldes kollokat (el. kollokator) formrelateret synsvinkel (kollokationens grundform og graden af dens morfosyntaktiske variabilitet) leksikalsk-semantisk synsvinkel kollokationens samlede betydning i forhold til betydningen af dens komponenter, kollokationens leksikalske stabilitet typologisk synsvinkel afgrænsning fra hhv. frie ordkombinationer og faste ordforbin delser, klassifikation mht. kollokators udskiftelighed, dvs. stabilitet, klassifikation mht. kollokators type og funktion funktionel synsvinkel (leksikalsk flerordsenhed) produktionsrelateret synsvinkel monolingvalt: en enhed der ikke kan produceres fuldt kompo sitionelt (arbitrært valg af kollokat, begrænset morfosyntaktisk varia bilitet mv.), kontrastivt: en enhed der ikke kan oversættes fuldt kompositionelt (for skelle mellem sprog mht. valg af kollokat, idiosynkratisk morfologi mv.) receptionsrelateret synsvinkel graden af betydningens kompositionalitet (mindre problem i almensprog, større i fagsprog) stilistisk synsvinkel sammenhæng mellem kollokationstyper og deres brug mht. stil niveau. Leksikografisk beskrivelse omfatter både empirisk og lingvistisk be skrivel se og fokuserer desuden på selektionssynsvinkel: hvilke kollokationstyper har leksikografisk rele vans set fra ordbogstypen (og skal derfor medtages i ordbogen) repræsentationssynsvinkel: hensigtsmæssig placering i makrostruktur (evt. som opslagsord), i mikrostruktur, lingvistisk beskrivelse (grund form, brugseksempel, eksplicit markering af variabilitet/restriktioner mv.)

19 Leksikografisk beskrivelse med og for computere Kollokationsforskning er et særligt aktuelt emne, fordi computeren er i stand til at håndtere meget store tekstmængder, hvilket giver kor pusanalysen og dermed korpuslingvistikken helt nye dimen sioner med hensyn til omfanget og gyldigheden af empiriske under søgelser. Samtidig påvirker brugen af computere i leksikografi (som redi geringsværktøj) ordbøgernes kvalitet mht. konsistenstjek og konsekvens i ud valg og præ sentation af leksikalsk materiale. Datalingvistik er en særlig gren af lingvistikken, og på samme måde er dataleksikografi en gren af leksikografien, nemlig leksikografi for com pu tere, dvs. til datalingvistiske og sprogteknologiske formål. I dataleksikografi er der fokus på egenskaber der er relevante til disse for mål og som kan formaliseres og derved også håndteres i sådanne ap plikationer. Leksikografi for computere har meget tilfælles med almen leksikografi, med den grundlæggende forskel at i en leksikalsk database er der næsten ingen begrænsninger for hvor mange ord og oplysningstyper der kan medtages. De traditionelle makro/mikrostrukturelle problemer kan løses teknisk på mange fleksible måder og henvisningsstrukturen styres sådan at der opnås en meget høj grad af konsistens. Der er til gengæld andre problemtyper: ords beskrivelse skal opdeles i formaliserbare og kom binerbare småbidder og struktureres sådan at de i kombination med hinanden beskriver hver enkelt leksikalsk enheds egenskaber udtømmende. I denne sammenhæng er klassifikation og etiketter for de enkelte katego rier i princippet mindre væsentlige, det afgørende er, at etablerede ord for bin delser beskrives systematisk med hensyn til grundform, intern struktur, syntagmatisk og paradigmatisk variation og betydning (Braasch & Olsen 2002, Braasch 2005). Disse træk er lige ledes relevante for ordbøger til tekstproduktion på fremmedsprog, men af mange prak tiske grunde er det ikke muligt at opfylde dette be hov i sin helhed i almen leksikografi. 8. Afsluttende bemærkninger Formålet med artiklen var at bidrage til diskussionen om brugen af fraseo logiske termer og begreber på dansk og at bidrage til udviklingen af det fælles diskussionsgrundlag der blev efterlyst ved indkaldelsen til

20 116 DAN FRAS-Symposiet i november Det blev vist at afgrænsning og definition af kollokationer som fraseologisk kategori kan foretages ud fra en række synsvinkler der opererer med forskellige kriterier. Dette ses som en oplagt forklaring på termens divergerende brug både i teori og praksis; i sidste ende styres deres lingvistiske beskrivelse og leksi kografiske præsentation i ordbøger af formålet Referencer Asmussen, Jørg 2001: Korpus Et overblik over projektets baggrund, frem gangsmå der og perspektiver. In NyS 30. Nydanske studier & almen kommunika tions teori. København. Asmussen, Jørg 2004: Korpus 2000 til hvilken nytte? Muligheder og grænser for empiriske sprogundersøgelser. In Duncker, Dorthe (ed.): Studier i Nordisk København: Selskab for Nordisk Filologi. Bahns, Jens 1996: Kollokationen als lexikographisches Problem. Tübingen: Niemeyer. (Lexicographica: Series maior 74). BBI 1986 = The BBI Combinatory Dictionary of English compiled by Benson, Morton, Benson, Evelyn/Robert Ilson. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins. Benson 1986 = Introduction. In BBI 1986, ix xxx. Bergenholtz, Henning/Tarp, Sven 1994: Manual i fagleksikografi.århus: Systime. Braasch, Anna/Olsen, Sussi 2000: Formalised Representation of Collocations in a Danish Computational Lexicon. In The Ninth EURALEX International Congress, Proceedings, Vol. II. Stuttgart. Braasch, Anna 2005: Vi tager nogle kollokationer i øjesyn. In Vatvedt Fjeld, Ruth & Dagfinn Worren (eds.) Nordiske Studier i Leksikografi 7. Oslo. Brink, Lars 2004: Fraseologiske defi nitioner. Upubl. handout ved DANFRAS-Symposiet. Kbh., november Firth, J. R. 1957: Modes of Meaning. In Papers in Linguistics. London: Oxford Uni versity Press, Nimb, Sanni 1996: Collocations of Nouns: How to Present Verb-noun Collocations in a Monolingual Dictionary. In Euralex 96 Proceedings I, Göteborg: Göteborg University, Dept. of Swedish. NLO 1997 = Bergenholtz, Henning/Cantell, Ilse/Vatvedt Fjeld, Ruth/Gundersen, Dag/ Jónsson, Jón Hilmar/Svensén, Bo: Nordisk Leksikografi sk Ordbog. Oslo: Universitetsforlaget Sinclair, John 1991: Corpus, Concordance, Collocation. Oxford: Oxford University Press. Svensén, Bo 1987: Handbok i lexikografi. Stockholm: Esselte Studium & TNC.

Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gun- dersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok

Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gun- dersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok Henning Bergenholtz; Ilse Cantell; Ruth Vatvedt Fjeld; Dag Gundersen; Jón Hilmar Jónsson; Bo Svensén: Nordisk leksikografisk ordbok. Oslo: Universitetsforlaget, 1997 Da Nordisk forening for leksikografi

Læs mere

DiaSketching og afterminologisering hvornår er en term en term? Nordterm 2005 9. - 12. juni 2005 Reykjavik, Island

DiaSketching og afterminologisering hvornår er en term en term? Nordterm 2005 9. - 12. juni 2005 Reykjavik, Island DiaSketching og afterminologisering hvornår er en term en term? Nordterm 2005 9. - 12. juni 2005 Reykjavik, Island Jakob Halskov (jh.id@cbs.dk) Dept. of Computational Linguistics Copenhagen Business School

Læs mere

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter

Sprogkundskaber som ansættelsesparameter Hans-Otto Rosenbohm * 281 Sprogkundskaber som ansættelsesparameter 1. Baggrunden for undersøgelsen Den tiltagende internationalisering af erhvervslivet medfører et stadig stigende behov for sprogkyndige

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen

Hans-Peder Kromann. Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN. Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen Hans-Peder Kromann 103 Base b11: FAGSPROGSBIBLIOGRAFIEN Sprogbiblioteket, HERMES on-line katalog, Handelshøjskolen i København En fyldig bibliografi er et nyttigt redskab også for fagsprogsforskere, som

Læs mere

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side

Rita Lenstrup. Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side Rita Lenstrup 109 Kritiske bemærkninger til artikel af Henning Bergenholtz, Helle Dam og Torben Henriksen i Hermes 5 l990, side 127-136. 1. Indledning I Hermes nr. 5 præsenteredes en sammenlignende vurdering

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.

Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg. Lita Lundquist: Oversættelse. Problemer og strategier, set i tekstlingvistisk og pragmatisk perspektiv. Gylling: Samfundslitteratur, 1997 (2. udg.) Formålet med denne bog er, ifølge forfatteren, at kombinere

Læs mere

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014

Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Censorvejledning engelsk A og B, stx Maj 2014 Hanne Kær Pedersen Fagkonsulent hanne.kaer.pedersen@uvm.dk 25324494 Indholdsfortegnelse Censorvejledning engelsk A og B, stx... 1 Maj 2014... 1 Opgavesættet...

Læs mere

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret i Frankrig og Danmark

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret i Frankrig og Danmark Fransk Institut Forfatter: Speciale Signe Rousing Østergaard Cand.ling.merc. Eksamensnummer: 243550 Specialevejleder: Kirsten Wølch Rasmussen Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for varemærker og varemærkeret

Læs mere

Ny Forskning i Grammatik

Ny Forskning i Grammatik Ny Forskning i Grammatik Titel: Forfatter: Leksikalsk semantik og selektionsrestriktioner - kollokationskategorien Helle Dam-Jensen Kilde: Ny Forskning i Grammatik 16, 2009, s. 77-90 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/nfg/issue/archive

Læs mere

Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16

Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16 LexicoNordica Titel: Forfatter: Nogle bemærkninger til Henning Bergenholtz: Hurtig og sikker tilgang til informationer om ordforbindelser i LexicoNordica 16 Christian Becker-Christensen Kilde: LexicoNordica

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Interlinkage - et netværk af sociale medier

Interlinkage - et netværk af sociale medier Interlinkage - et netværk af sociale medier Introduktion Dette paper præsenterer en kort gennemgang af et analytisk framework baseret på interlinkage ; den måde, sociale netværk er internt forbundne via

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Sproglige problemstillinger ved informationssøgning

Sproglige problemstillinger ved informationssøgning Sproglige problemstillinger ved informationssøgning Patrizia Paggio Center for Sprogteknologi Københavns Universitet patrizia@cst.dk Disposition Søgemaskiner i dag: nogle problemer Nogle krav til fremtidig

Læs mere

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL

RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL RESUME TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER SOM VÆRKTØJ TIL JURIDISK OVERSÆTTELSE. KRITISK VURDERING AF ANVENDELIGHEDEN AF TRANSLATION MEMORY-SYSTEMER TIL OVERSÆTTELSE AF SELSKABSRETLIG DOKUMENTATION. I den foreliggende

Læs mere

Fraser, fraseindlæring og fraseværktøj. Auður Hauksdóttir Flerordsworkshop Göteborgs universitet 19. marts 2013

Fraser, fraseindlæring og fraseværktøj. Auður Hauksdóttir Flerordsworkshop Göteborgs universitet 19. marts 2013 Fraser, fraseindlæring og fraseværktøj Auður Hauksdóttir Flerordsworkshop Göteborgs universitet 19. marts 2013 Leksikalsk kompetence omfatter beherskelsen af såvel enkeltord som fraser Enkeltord Helheder/fraser/flerordsforbindelser,

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Kollokationsundersøgelse inden for engelsk merkantilt og økonomisk sprog med henblik på udarbejdelse af ordbogskoncept Sonja Poulsen Kilde: Nordiske studier

Læs mere

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse Om dig 1. 7 seminarielærere, der under viser i sprog, har besvaret spørgeskemaet 2. 6 undervisere taler engelsk, 6 fransk, 3 spansk, 2 tysk

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning

Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Dansk-historieopgaven (DHO) skrivevejledning Indhold Formalia, opsætning og indhold... Faser i opgaveskrivningen... Første fase: Idéfasen... Anden fase: Indsamlingsfasen... Tredje fase: Læse- og bearbejdningsfasen...

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning

Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Maj 2009 Til skriftlige censorer ved sommereksamen i engelsk 2009 hf B ny ordning Kære censorer Dette brev henvender sig til censorer, der skal censurere opgaver fra hf efter den nye ordning. Brevet indeholder

Læs mere

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation

mandag den 23. september 13 Konceptkommunikation Konceptkommunikation Status... En række koncepter, der efterhånden har taget form Status......nu skal vi rette os mod det færdige koncept idé 1 idé 2 How does it fit together Mixing and remixing your different

Læs mere

Help / Hjælp

Help / Hjælp Home page Lisa & Petur www.lisapetur.dk Help / Hjælp Help / Hjælp General The purpose of our Homepage is to allow external access to pictures and videos taken/made by the Gunnarsson family. The Association

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen

Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen Fransk-dansk ordbogsprojekt inden for straffeprocessen Ordbogsprojektet omfatter: Teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af en lørnerordbog Ordbogsdel Kandidatafhandling skrevet af Jeppe

Læs mere

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog

Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december Dansk som andetsprog Bedømmelsesvejledning til prøven i skriftlig fremstilling D, december 2016 Dansk som andetsprog Information om prøven i skriftlig fremstilling D Prøven i skriftlig fremstilling D består af et teksthæfte,

Læs mere

Handout 1: Eksamensspørgsmål

Handout 1: Eksamensspørgsmål Handout 1: Eksamensspørgsmål Denne vejledning er udfærdiget på grundlag af Peter Bakkers vejledning til jeres eksamensspørgsmål. Hvis der skulle forekomme afvigelser fra Peter Bakkers vejledning, er det

Læs mere

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben-

Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- Recensies 163 Allan Røder: Danske talemåder, 616 sider. Gads Forlag, Køben- 164 TijdSchrift voor Skandinavistiek havn 1998. [Delvist illustreret] ISBN 87-12-03081-3. Stig Toftgaard Andersen: Talemåder

Læs mere

Skriftlig genre i dansk: Kronikken

Skriftlig genre i dansk: Kronikken Skriftlig genre i dansk: Kronikken I kronikken skal du skrive om et emne ud fra et arbejde med en argumenterende tekst. Din kronik skal bestå af tre dele 1. Indledning 2. Hoveddel: o En redegørelse for

Læs mere

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2

Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Fremstillingsformer Fremstillingsformer Vurdere Konkludere Fortolke/tolke Diskutere Ordbog Biologi Samfundsfag Kemi: Se bilag 1 Matematik: Se bilag 2 Udtrykke eller Vurder: bestemme På baggrund af biologisk

Læs mere

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius

Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Semantikopgave Ved Tobias Scavenius Opgaveformulering Undersøg hvordan verbet bære er beskrevet semantisk i DDO, sammenhold beskrivelsen med Ruus beskrivelse i Kognitiv semantik på dansk. Undersøg hvordan

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

29-09-09. Diskursrelationer

29-09-09. Diskursrelationer Diskursrelationer Diskursrelationer Diskurs = sammenhæng af udsagn, idéer, definitioner e.l. som udgør kernen i fx en samtale el. et ræsonnement; (DDO) Diskursrelationer Diskurs = sammenhæng af udsagn,

Læs mere

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Jørg Asmussen Afdeling for Digitale Ordbøger og Tekstkorpora Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Program 1. Introduktion til DSL 2. Introduktion

Læs mere

redaksjonelt redaksjonelt

redaksjonelt redaksjonelt redaksjonelt redaksjonelt 373 lexiconordica 2011 374 redaksjonelt 1. LexicoNordica udkommer hvert år i november. Tidsskriftet indeholder leksiko grafiske bidrag som er skrevet på et af følgende nordiske

Læs mere

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016

RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 1 RÅD OG VINK OM EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B 2016 GENERELT VEDR. EKSAMEN PÅ PSYKOLOGI B Psykologi B har synopsisprøve, dvs. eksaminanderne får udleveret prøvematerialet mindst 24 timer før selve eksamen. Se

Læs mere

Seminaropgave: Præsentation af idé

Seminaropgave: Præsentation af idé Seminaropgave: Præsentation af idé Erik Gahner Larsen Kausalanalyse i offentlig politik Dagsorden Opsamling på kausalmodeller Seminaropgaven: Praktisk info Præsentation Seminaropgaven: Ideer og råd Kausalmodeller

Læs mere

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case

Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jan 27, 2017 Shared space - mellem vision og realitet. - Lyngby Idrætsby som case Brinkø, Rikke Publication date: 2015 Document Version Peer-review version Link to publication

Læs mere

Artiklens titel (punkt 14 fed)

Artiklens titel (punkt 14 fed) Artiklens titel (punkt 14 fed) Forfatternavn(e) (punkt 12 kursiv) Summary in English (punkt 10,5; indryk 0,5 højre og venstre) nfl2015 1. Overskrift 1 (punkt 13 fed) Brødtekst uden indryk (punkt 11) 1.

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1.

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1. MÁLFRÍÐUR 11 ISLEX Islandsk-skandinavisk webordbog Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier Projektet er for det meste finansieret af de fire landes

Læs mere

CCS Informationsniveauer

CCS Informationsniveauer CCS Informationsniveauer R0, december 2014 Kolofon 2014-12- 11 < Forrige side CCS Informationsniveauer Produktblad 2 bips Lyskær 1 2730 Herlev Telefon 70 23 22 37 Fax 70 23 42 37

Læs mere

Analyse af aktiviteter. Uge 8

Analyse af aktiviteter. Uge 8 Analyse af aktiviteter Uge 8 Modeldrevet design Lav en model af problemområdet Definer funktioner på modellen der Fremfinder informationer i modellen Ændrer modellen Sugerør ind i modellen Definer en grænseflade

Læs mere

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2009

Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2009 Sprogteknologi I Undervisningsplan Forårssemester 2009 Version 1 Patrizia Paggio 25/1/2009 6.feb: Lektion 1. Introduktion til sprogteknologi Hvad er sprogteknologi Hvorfor er det svært at processere sprog

Læs mere

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning

Uforudsete forsinkelser i vej- og banetrafikken - Værdisætning Downloaded from orbit.dtu.dk on: Dec 17, 2015 - Værdisætning Hjorth, Katrine Publication date: 2012 Link to publication Citation (APA): Hjorth, K. (2012). - Værdisætning [Lyd og/eller billed produktion

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI

NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI NORDISKE STUDIER I LEKSIKOGRAFI Titel: Forfatter: Hvad får man skudt i skoene? Flerordsenheder i aktive ordbøger for mennesker og maskiner Frede Boje og Anna Braasch Kilde: Nordiske Studier i Leksikografi

Læs mere

Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout

Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout Hvordan laver jeg en poster/plakat og handout Poster Indhold Keep it simple! Undlad hellere noget forklarende tekst eller nogle resultater idet en overfyldt poster let bliver kedelig og triviel at kigge

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Modulet Dansk stilistik og elektroniske tekster bygger videre på modulerne Formel grammatik og didaktik og Funktionel grammatik og didaktik.

Modulet Dansk stilistik og elektroniske tekster bygger videre på modulerne Formel grammatik og didaktik og Funktionel grammatik og didaktik. Valgmodulet: Dansk stilistik og digitale tekster (stylistics and digital texts) ECTS og aktivitetskode 5 ECTS Aktivitetskode: Placering 3. semester på Masteruddannelse i sprogundervisning, lingvistik og

Læs mere

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk

Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk Din kommentar er blevet udgivet. Samvær med psy ko pa tisk for æl der er pro ble ma tisk GRET HE EL HOLM OG KIR STEN KUL L BERG 12. sep tem ber 2011 01:00 2 kom men ta rer De fle ste samvær s sa ger kan

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Vurderingsprincipper i DDKM af 2014 for almen praksis

Vurderingsprincipper i DDKM af 2014 for almen praksis Vurderingsprincipper i DDKM af 2014 for almen praksis Vejledning for surveyors og Akkrediteringsnævn Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet 1. Indledning... 3 1.1 Målet med vurderingen...

Læs mere

Kollokationer i et kontrastivt perspektiv

Kollokationer i et kontrastivt perspektiv Kollokationer i et kontrastivt perspektiv Birgit Henriksen, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk Københavns Universitet Konferencen Lingua Nordica Lingua Franca Islands Universitet 8. og 9. oktober

Læs mere

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser

Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser 87 Ekspertforudsigelser af renter og valutakurser Jacob Stæhr Mose, Handelsafdelingen INDLEDNING OG SAMMENFATNING Det er relevant for både pengepolitiske og investeringsmæssige beslutninger at have et

Læs mere

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen

The X Factor. Målgruppe. Læringsmål. Introduktion til læreren klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen The X Factor Målgruppe 7-10 klasse & ungdomsuddannelser Engelskundervisningen Læringsmål Eleven kan give sammenhængende fremstillinger på basis af indhentede informationer Eleven har viden om at søge og

Læs mere

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat

Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen. Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Christina Fogtmann & Stine Kern Hansen 195 Faktorer i anmelderiet - diskussionsreferat Dette er en emnebaseret opsummering af de diskussioner, der fandt sted efter hvert enkelt indlæg samt i den afsluttende

Læs mere

Lynkursus i problemformulering

Lynkursus i problemformulering Lynkursus i problemformulering TORSTEN BØGH THOMSEN, MAG. ART. HELLE HVASS, CAND.MAG. kursus lyn OM AKADEMISK SKRIVECENTER DE TRE SØJLER Undervisning - vi afholder workshops for opgave- og specialeskrivende

Læs mere

R e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik.

R e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik. Bente Maegaard, Københavns Universitet, Institut for anvendt og m a t e m a t i s k lingvxstik, Njalsgade 96 2300 K ø b e n h a v n S R e g e l f o r m a l i s m e r til b r u g v e d datamatisk lingvistik.

Læs mere

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale

Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR. Vedr. offentligt udbud af rammeaftale Senest opdateret: 21. november 2016 SPØRGSMÅL OG SVAR Vedr. offentligt udbud af rammeaftale på levering af en-da/da-en oversættelsesarbejde til Aarhus Universitet Aarhus Universitet Indkøbskontoret Fuglesangs

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Christians Brygge 1, DK-1219 København K (ltj@dsl.dk) 1

Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Christians Brygge 1, DK-1219 København K (ltj@dsl.dk) 1 Lars Trap-Jensen : Kommentar til Henning Bergenholtz & Vibeke Vrang: Den Danske Ordbog bind 2 (E-H) og 3 (I-L) en ordbog for folket eller for akademikere? 1 I deres anmeldelse af DEN DANSKE ORDBOG s bind

Læs mere

Historiske ordbøger. Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren

Historiske ordbøger. Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren 1 Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren Historiske ordbøger Årets udgave af LexicoNordica er en lille smule tyndere end det omfangsrige bind i 2005, som med sine 370 sider satte en rekord for tidsskriftet.

Læs mere

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014

Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Engelsk A, DEN SKRIFTLIGE EKSAMENSOPGAVE, LÆREPLAN 2014 Justeret opgaveformat og lærerens hæfte Faglige mål, som omhandler det skriftlige arbejde anvende et bredt og varieret ordforråd om tekniske, teknologiske,

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf

Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen. Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Den skriftlige prøve i tysk læreruddannelsen Opgaveudvalgets korte oplæg 17.1.2011 Gabriele Wolf Hvad ønsker vi at evaluere i den skriftlige prøve? Hvordan skruer vi et opgavesæt sammen? Kort opsummering

Læs mere

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider)

279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) 279 Sandro Nielsen, Lise Mourier, Henning Bergenholtz: Regnskabsordbogen dansk engelsk. Forlaget Thomson. 2004. (431 sider) Udgivelsen af en ny dansk-engelsk fagordbog er ikke er ikke hverdagskost, og

Læs mere

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED

DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED DIDAKTISKE BETRAGTNINGER OVER UNDERVISNING I GRAMMATIK OG SPROGLIG BEVIDSTHED OPLÆG PÅ FIP - FAGGRUPPEUDVIKLING I PRAKSIS, EFTERÅRET 2015 SARA HØJSLET NYGAARD, AALBORG UNIVERSITET Oplæggets struktur! Teoretisk

Læs mere

Logik. Af Peter Harremoës Niels Brock

Logik. Af Peter Harremoës Niels Brock Logik Af Peter Harremoës Niels Brock December 2009 1 Indledning Disse noter om matematisk logik er en videreudbygning af det, som står i bogen MAT A [1]. Vi vil her gå lidt mere systematisk frem og være

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

FOR BETTER UNDERSTANDING. WordFinder. Professional 10. Kvikguide

FOR BETTER UNDERSTANDING. WordFinder. Professional 10. Kvikguide FOR BETTER UNDERSTANDING WordFinder Professional 10 Kvikguide Installationsvejledning 1 Indsæt program-dvd en i computeren. Installationsprogrammet starter nu automatisk. 2 Kontroller, at det nummer, som

Læs mere

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Aalborg Universitet. Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias. Publication date: 2011. Document Version Også kaldet Forlagets PDF Aalborg Universitet Feriehusferie nej tak! Bubenzer, Franziska; Jørgensen, Matias Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Link to publication from Aalborg University Citation

Læs mere

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2)

Dagsorden for i dag PROJEKTFORMIDLING. Øvelse 1. Typer af formidling. Hvad siger erfaringerne (1) Hvad siger erfaringerne (2) PROJEKTFORMIDLING 7mm i SLP Lars Peter Jensen Dagsorden for i dag Forelæsnings- og øvelsestema: Hvad er god skriftlig formidling af projektarbejdet. Forelæsnings- og øvelsestema: Kritiske punkter i rapportskrivning.

Læs mere

Ordbogssamarbejde i Norden

Ordbogssamarbejde i Norden Tema: Lyst og mod til det nordiske i dansk Af Lars Trap-Jensen, ledende redaktør ved Det Danske Sprog- og Litteraturselskab. Ordbogssamarbejde i Norden En forudsætning for bedre sprogforståelse i Norden

Læs mere

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab. 10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder

Læs mere

Jeg har brug for hjælp i forbindelse med, at jeg læser eller hører en tekst

Jeg har brug for hjælp i forbindelse med, at jeg læser eller hører en tekst Brugervejledning Principielt er ordbogen et stykke værktøj, som er beregnet til at dække behov for brugere med dansk som modersmål, hvis behov for hjælp opdeles på følgende måde 1. Jeg har brug for hjælp

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

LexicoNordica. De oversete og mishandlede ordforbindelser hvilke, hvor og hvorfor? Ken Farø & Henrik Lorentzen

LexicoNordica. De oversete og mishandlede ordforbindelser hvilke, hvor og hvorfor? Ken Farø & Henrik Lorentzen LexicoNordica Titel: Forfatter: De oversete og mishandlede ordforbindelser hvilke, hvor og hvorfor? Ken Farø & Henrik Lorentzen Kilde: LexicoNordica 16, 2009, s. 75-102 URL: http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/lexn/issue/archive

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

sproget.dk en internetportal for det danske sprog

sproget.dk en internetportal for det danske sprog sproget.dk en internetportal for det danske sprog Ida Elisabeth Mørch, Dansk Sprognævn Lars Trap-Jensen, Det Danske Sprog- og Litteratuselskab 1 Baggrunden 2003 Sprog på spil 2005 Ekstrabevilling 2006

Læs mere

Projektarbejde vejledningspapir

Projektarbejde vejledningspapir Den pædagogiske Assistentuddannelse 1 Projektarbejde vejledningspapir Indhold: Formål med projektet 2 Problemstilling 3 Hvad er et problem? 3 Indhold i problemstilling 4 Samarbejdsaftale 6 Videns indsamling

Læs mere

Koblede kontekster - om brug af bloggen i praktik. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Sven Gerken (sge@ucsj.dk)

Koblede kontekster - om brug af bloggen i praktik. Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Sven Gerken (sge@ucsj.dk) Koblede kontekster - om brug af bloggen i praktik Dorthe Carlsen (dca@ucsyd.dk) Sven Gerken (sge@ucsj.dk) Udfordringen: Kan og evt. hvordan kan bloggen som læremiddel bidrage til koblingen mellem studie

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser Møde i Selskab for Nordisk Filologi 30. oktober 2008 Jakob Halskov Projektforsker, ph.d. Dansk Sprognævn jhalskov@dsn.dk Disposition

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring

Vejledning til Projektopgave. Akademiuddannelsen i projektstyring Vejledning til Projektopgave Akademiuddannelsen i projektstyring Indholdsfortegnelse: Layout af projektopgave!... 3 Opbygning af projektopgave!... 3 Ad 1: Forside!... 4 Ad 2: Indholdsfortegnelse inkl.

Læs mere