Kollokationer som fraseologisk kategori set fra forskellige synsvinkler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kollokationer som fraseologisk kategori set fra forskellige synsvinkler"

Transkript

1 97 Anna Braasch* Kollokationer som fraseologisk kategori set fra forskellige synsvinkler Abstract The delimitation of collocations as a category on its own can be done along dif ferent lines. The purpose of this paper is to discuss the definition and use of the term collocation from various points of view. Collocations differ from free word combinations on one hand and from idioms on the other, having two characteristic features: a certain degree of meaning compositionality and a certain degree of formal, structural and lexical fixedness. These features appear in several combinations which form the basis of different classifications. First, criteria and classifications are discussed; second, the use of the term in lexicographic theory and corpus linguistics is analyzed. The discussion is illustrated by a few examples of lexicographic representation in Danish dictionaries. Finally, an outline of various descriptive approaches with their focus on par ticular features is presented. 1. Terminologi og forvirring omkring begreber En af de væsentligste problemstillinger i diskussionen om sprogets fraseolo giske materiale er den om ikke vilkårlige, så dog uensartede brug af fraseologiens centrale termer i forskellige beskrivelser af samme fænomener. Det første DANFRAS-Symposium i november 2004 havde derfor også som et af sine mål at diskutere fraseologispecifikke termer og begreber på dansk, og i DANFRAS-Nyhedsbrev nr. 2 skrev Ken Farø at Det manglende kendskab til eller forvirring omkring begreber (min fremhævelse) er nemlig en stor hindring for udviklingen af et fælles diskussionsgrundlag, der rækker ud over det rent impressionistiske. * Anna Braasch Center for Sprogteknologi Københavns Universitet Njalsgade 80 DK-2300 København S Hermes, Journal of Linguistics no

2 98 Der er flere forskellige grunde til at man har svært ved at nå en bred enighed om fraseologiens begrebsdefinitioner og betegnelser og dermed skabe en homogen terminologi. En af de væsentligste grunde er at fraseologiforskning og fraseografi har mange indfaldsvinkler og disse er afgørende for hvordan begreberne defineres og termerne bruges. Problemstillingen med hensyn til terminologisk klarhed har to sider: dels bruges en og samme betegnelse om forskellige sproglige størrelser eller fænomener, dels bruges mere end en betegnelse (mere eller mindre synonymt) om samme sproglige størrelse eller det samme fænomen. Et par velkendte eksempler er rækker af synonyme termer (1) og flertydige termer (2). (1) frase frasem fraseoleksem fraseologisk enhed, flerordsenhed flerordsudtryk polyleksikalsk enhed idiom idiomatisk udtryk fast udtryk fast vending (2) kollokation: en kategori af etablerede ordforbindelser med særlige struk turelle og leksikalske egenskaber; fra en korpuslingvistisk synsvinkel: to eller flere ord der hyppigt forekommer i hinandens nærhed Dette er et velkendt problem, ikke kun i dansk og ikke kun i den fraseo logiske terminologi. Generelt er det vigtigt at præcisere i hvilken be tyd ning man anvender en term når der kan være tale om usikkerhed eller forvirring omkring dens brug. Behovet for præcision er naturligvis sær lig stort i videnskabelig kontekst. 2. Udgangspunkt for diskussion af termen kollokation Etablerede ordforbindelser eller flerordsenheder kan identificeres, klassifi ceres og beskrives ud fra flere teoretiske og praktiske syns vinkler eksempelvis med henblik på lingvistiske, leksiko grafiske, sprog didaktiske eller oversættelsesmæssige formål. Fraseo logiforskningen byder på mange forskellige metoder og fremstillinger, og brugen af ter minologi er divergent i de forskellige fremstillinger. Det er netop den tidligere nævnte forvirring, eller måske rettere sagt mang foldighed, der kendetegner billedet med hensyn til hvad man i almindelighed forstår ved en kollokation. Termen kollokation dæk ker over en undertype af fraseologiske enheder, men kriterierne for hvor dan man definerer denne undertype, dvs. afgrænsningen i forhold til idio mer og andre etablerede flerordsenheder på den ene side og frie ord kombinationer på den anden side, bestemmes af den synsvinkel man an lægger.

3 I det følgende forsøger jeg at belyse hvad begrebet kollokation dækker i en række forskellige lingvistiske sammenhænge. Udgangspunktet er en overordnet opdeling af etablerede flerordsenheder eller faste ordforbindelser i fire hovedkategorier: citatagtige fraser (her er sentensen valgt som prototype, men også ordsprog, bevingede ord osv. hører til her), kommunikationsformler (skabeloner, rutineytringer osv.), idiomer og kollokationer. Afgrænsningen af de enkelte hoved- og underka te go rier og deres særskilte typer kan foretages på forskellig vis på grundlag af semantiske, leksikalske, formelle/strukturelle, funk tionelle osv. kriterier. Da disse kriterier ofte overlapper hinanden eller op træder i kombination med hinanden, er det meget vanskeligt at tale om skarpe, entydige grænser. Enhver fraseologisk typologi afspejler den sær lige kombination af klassifikationskriterier som den er baseret på og af samme grund er typologierne svære at sammenligne. Det er ikke hensig ten her at opstille en typologi eller et klassifikationssystem, men blot at skitsere problematikken i denne forbindelse. Termen kollokation stammer oprindelig fra den britiske kontekstoriente rede sprogforskning (Firth, 1957) og er blevet et centralt begreb i engelsk korpuslingvistik (fx hos Sinclair siden 1966). Bahns (1996: 6-25) giver et kortfattet og godt indblik i kollokationsbegrebets dannelse og udvikling i den engelske sprogforskning. I dag defineres, fortolkes og anvendes termen på mange måder, idet man kan fokusere på for skellige kriterier alt efter indfaldsvinkel og formål Klassifikation af ordforbindelser Den grundlæggende antagelse er at alle sproglige ytringer består af ordfor bindelser, og disse kan være mere eller mindre etablerede og faste med hensyn til deres betydning, form og komponentstruktur (disse egenskaber i kombination kan siges at udgøre graden af leksika lisering). En ordforbindelses betydning som helhed karakteriseres ved graden af dens kompositionalitet, og den kan karakteriseres som forudsigelig (jf. termen i Brink, 2004), som er i overensstemmelse med sprogets generelle produktionsregler og dermed er fuldt kom positionel 99

4 100 gennemsigtig (delvis kompositionel) uigennemsigtig (ikke-kompostionel) Ordforbindelser med gennemsigtig egentlig betydning kan bruges i overf ørt eller metaforisk betydning. Ordforbindelsers variabilitet sammenfatter forskellige typer og grader af ændring i form og struktur uden at det medfører en (uforudsigelig) betyd ningsændring, såsom morfosyntaktisk tilpasning (fleksibilitet), modifikation ved indskud, negation (kontinuitet), mv. eller udskiftning af en komponent (leksikalsk stabilitet). Nedenstående skitse (Figur 1) viser hvor dan disse to fundamentale træk, kompositionalitet og va riabilitet, danner grundlag for indplaceringen af kollokationer på et kontinuum mellem frie og faste ordforbindelser. Kombinationen af disse to træk benævnes her som kohæsion i mangel af en bedre term. ORDFORBINDELSER Frie...Valens Kollokation Idiom Formel Sentens Faste 0 KOHÆSION MAX. Figur 1. Ordforbindelser. Klassifikationskriterium: kohæsion mellem komponenterne. Fuld kompositionalitet betyder oftest også at ordforbindelsens kompo nenter frit kan kombineres med andre ord, varieres (eksempelvis erstattes med et synonym eller et andet, semantisk kompatibelt ord) osv. Der er ingen særlig affinitet eller gensidig afhængighed mellem kompo nenterne, hverken grammatisk, leksikalsk eller semantisk. De frie ord forbindelser består af enkeltord med fuld egenbetydning som er kom bineret med hinanden i overensstemmelse med sprogets generelle regler. Disse ordforbindelser udviser ingen indre kohæsion.

5 101 Ovenstående figur illustrerer at affiniteten (tilbøjeligheden til at se lektere hinanden) mellem ordforbindelsernes komponenter vokser fra yderpunktet frie i venstre mod yderpunktet faste til højre, og samtidig mindskes både deres grammatiske og leksikalske variabilitet, dvs. der er tale om en øget indre kohæsion hen imod de helt faste ordforbindelser med maksimal indre kohæsion. Dette er omtalt hos Sinclair (1991: 110 ff.) som the idiom principle, dvs. måden som et sprogs ord organiserer sig på i faste flerordsenheder Afgrænsning af kollokationer som kategori Der er mange kombinationer og grader af både kompositionalitet og va ria bi litet mellem de to yderpunkter, derfor er det begrundet at tale om et kontinuum. Selv om man opstiller en ganske detaljeret klas sifika tion, vil man finde glidende overgange og grænsetilfælde mellem de definerede undertyper af ordforbindelser langs med dette kon tinuum. Et sådant tilfælde er overgangen mellem semantiske selek tionsrestrik tioner for valensbundne led og kollokationer, idet mange kol lokationer ligner syntaktiske konstruktioner med stærke, spe cifik ke eller også kaldet strenge selektionsrestriktioner mellem de leksi kalske kom ponenter, eksempelvis konstruktioner med det tran sitive verbum begå. Verbet subkategoriserer for et valensbundet objekt som skal være en nominalfrase, fx et substantiv. For dette objekt gælder selektions restriktionen negativ eller kriminel handling. I dette tilfælde er det endda muligt at opstille en endelig liste over de substantiver som ver bet kan stå sammen med eller mere præcist være støtteverbum for, nem lig {fejltagelse forbrydelse, indbrud, mord, tyveri, hærværk, vold, voldtægt }. Ordforbindelser af denne type kan, alt efter klassi fi ka tionens for mål, betragtes som valenskonstruktion dvs. som et verbum med det pågældende valensbundne led eller som kollokationer med det på gældende substantiv som kerne. Ovenstående illustrerer også begrundelsen for at kollokationer er placeret mellem valensbundene konstruktioner og idiomer på den glidende kohæsionsskala. En anden måde at anskueliggøre den be skrevne klassificering af ordforbindelser på ses nedenfor. Tabel 1. viser nogle eksempler der er forsøgt klassificeret i overensstemmelse med kom positionalitets- og variabilitetskriteriet.

6 102 Kategori Eksempel Kompositionalitet Variabilitet Kohæsion Enkeltord i komb. en dyr bog fuld fuld ingen Valenskonstruktion tage + objekt-np fuld fuld ingen Uægte sammensat verbum m. valens/ Kollokation? Kollokation Kollokation /Idiom? Idiom Formel, skabelon mv. Citatagtig frase/ Sentens mv. tage på (i vægt) (+ np{angivelse}) forudsigelig leksikalsk begrænset NP: grad/mængde sige farvel forudsigelig leksikalsk helt fast; verbet bøjes tage afsked gennemsigtig leksikalsk helt fast, verbet bøjes tage sin afsked gennemsigtig leksikalsk helt fast, verbum+poss.pron. bøjes kongruent tage bestik af + np {situation} tage affære tage det sure med det søde at tænke sig!; alt andet lige tag det som en mand, frue!? gennemsigtig forudsat viden om søfart?? forudsat viden om etymologi metaforisk leksikalsk begrænset NP: (symptom på) situation leksikalsk helt fast; verbet bøjes leksikalsk helt fast; verbet bøjes nogen betydelig ganske betydelig ganske betydelig ganske betydelig ganske betydelig ganske betydelig gennemsigtig ingen maksimal metaforisk ingen maksimal Tabel 1: Eksempler på ordforbindelsernes hovedkategorier Tabellen illustrerer den svære grænsedragning mellem kategorierne, ek sem pelvis kan en ordforbindelses kompositionalitet vurderes sub jektivt ud fra adgang til en vis mængde specialviden, fordi en kolloka tions eller et idioms betydning vil blive vurderet forskelligt mht. kom positiona litet afhængigt af om man (gen)kender komponenternes faktiske, oprin delige betydning eller det bagvedliggende billede. Dette er et af de svage punkter i den skitserede klassifikation som blandt andet fører til inkon sistent brug af termer Kollokationer som sprogligt problem Det er almindelig kendt at kollokationer udgør et særligt problem i fremmed sprogsindlæring, tekstproduktion og leksikografi. Det samme forhold gælder også i sprogteknologi hvor computerprogrammer anvendes

7 103 til behandling af naturlige sprog. De vigtigste grunde til dette problem er: For det første er kombinationen af basis og dens kollokat(er) arbitrær og ikke forudsigelig, men er sprogbrugsbestemt (fx tage el. træffe en beslutning vs. kun træffe en afgørelse). For det andet afviger kollokationers indre variabilitet fra sprogets ge ne relle grammatiske og leksikalske produktionsregler de kan udvise en begrænset variabilitet på flere plan (med hensyn til deres morfologiske, syntaktiske og leksikalsk-semantiske fleksibilitet). For det tredje udviser kollokationens interne morfosyntaktiske struktur ofte idiosynkrasi (fx med hensyn til bestemthed jf. tabe hovedet/ sit hjerte/ ansigtø). Disse tre grundlæggende egenskaber eventuelt i kombination med en ikke fuldt ud forudsigelig eller gennemsigtig (ikke fuldt kompositionel) betydning gør at kollokationer skal læres på samme måde som andre eta blerede faste udtryk; følgelig skal de registreres i ordbøger (for mennesker) og ordbaser (for maskiner). 3. Metaleksikografiske beskrivelser og definitioner Kollokationer omtales generelt som en særskilt kategori af ordfor bindelser, men deres leksikografiske beskrivelse i metaleksiko grafisk teori og leksikografisk praksis udviser nogle forskelle. I det følgende illustreres mangfoldigheden i definitionen og bru gen af termen kollokation ; eksemplerne er udvalgt fra velkendte leksikografiske håndbøger og indledende afsnit (brugervejledning mv.) fra relevante ordbøger. Kilderne er udvalgt hovedsageligt på grund af deres pragmatiske tilgang til definition og leksikografisk beskrivelse, og kilder med dansk eller nordisk relevans er foretrukket, da det drejer sig om en diskussion af dansk fraseologi. Der er dog givet plads til enkelte andre kilder med betragtninger som skønnedes relevante i denne sammenhæng. Sammenstillingen, der på ingen måde er udtømmende, viser to væsent lige ting: hvilke basale træk der er enighed om blandt flere af de cite rede kilder og hvilke træk der er uenighed om eller forskelle mellem kilderne.

8 Nordisk Leksikografisk Ordbog Nordisk Leksikografisk Ordbog (NLO, 1997) er et godt udgangspunkt for diskussionen, fordi formålet med at udgive NLO netop var at med virke til udviklingen av nordisk leksikografisk teori, som var mangel full (NLO 1997:7), og dens centrale opgave var at få samlet nordisk leksikografisk terminologi og presentere den på en ensartet måte og som egen kategori. (ibid.) NLO giver en meget kortfattet definition og opsummering af de centrale lingvistiske træk der karakteriserer kollokationer. Artiklen afsluttes med en liste over udvalgt litteratur om emnet (i dette tilfælde engelsk, tysk dansk og svensk). Listen er en henvisning til de benyttede kilder dvs. et fingerpeg om hvad de aktuelle definitioner på kollokationer er base ret på samt vejen til mere information om emnet. Definitionen lyder i sin korthed (op.cit., p. 154): kollokasjon ordforbindelse der betydningen har en klar sammenheng med betydningen av de enkelte delene ( ) Derefter følger en kommenterende og forklarende tekst på knap en spaltes længde, der nævner nogle generelle, centrale træk og kriterier mht. til definition, klassifikation og tilgang: en kollokation består af to dele den ene del af forbindelsen udgør en (overordnet) basis (dvs. er den semantiske kerne), mens den anden har en karakteriserende funktion som kollokator (dvs. specificerer, præciserer basis) basis er den konstante del af kollokationen kollokationers leksikografiske angivelse og beskrivelse er afhængig af ordbogstypen (reception/produktion) Desuden gives der yderligere kommentarer til kollokationsbegrebet som vedrører kollokatorens eventuelle udskiftelighed uden at det medfører ændring i kollokationens betydning (dikotomi mht. leksikalsk varia bilitet: åben / lukket kollokation) kollokatorens type dvs. indholdsord eller funktionsord (dikotomi: lek sikalsk / grammatisk kollokation)

9 105 supplerende tekstlingvistisk definition (nævnte kriterier: typiskhed og frekvens af samforekomst samt syntaktisk nærhed mellem kol lokerende ord) For at kunne få et rimeligt udbytte af artiklen kollokasjon i NLO er det nød vendigt at slå de termer op der henvises til som beslægtede termer, først og fremmest udgangspunktet i definitionen, nemlig ordforbindelser (op.cit., p. 206). Denne artikel lister og forklarer de tre grundlæggende kri terier som er almindeligt anvendte i definition og klassifikation af ordforbindelser og dermed også kollokationer som er en undertype af ordforbindelser. Disse kriterier er: Semantisk transparens ( i hvilken grad svarer ordforbindelsens betyd ning til kombinationen af dens komponenters egenbetydning); her stipuleres en dikotomi mellem kollokationer (a) og idiomer (b) a. der betydningen av ordforbindelsen som helhed er en kombinasjon av betydningen av de enkelte ord b. der betydningen ikke svarer til en semantisk kombinasjon av de enkelte ledd. Konventionalisering som omfatter en række tilstande mellem åpne kollokasjoner til helt faste udtrykk da kriteriet vedrører i hvilken grad det [udtrykket] er en fast og uforanderlig leksikalsk enhet, eller om en viss variasjon er tillatt i enkelte led. Syntagmatisk status (dvs. sætning eller syntagme). De første to kriterier er de centrale mht. placeringen af ordforbindelser i en ordbogs makro- og mikrostruktur, idet disse kriterier udtrykker ordfor bindelsernes karakteristiske træk: kompositionalitet og variabi litet. Disse træk kan manifestere sig i mange forskellige former, og deres vurdering og behandling i praktisk leksikografi afspejler ikke altid lige gennem skueligt eller konsekvent dette forhold Handbok i lexikografi I diskussionen af principper og metoder for ordbogsarbejde nævner eksempelvis Svensén (1987: 92ff) at ords kombinatoriske egenskaber har to grundlæggende aspekter, det grammatiske og det semantisklek si kalske, og begge skal behandles i ordbøger, men han kalder kun

10 106 de semantisk-leksikalsk betingede ordforbindelser for kollokationer. Svensén påpeger endvidere at ( ) kollokationer och idiom ( ) kan i princip betraktas som två olika kategorier. Men i praktiskt ordboksarbete är det ofta svårt att skilja dem åt, varför de i många ordböcker redovisas tillsammans. (ibid.) Dette er en praktisk observation som også gælder for moderne ordbøger, for eksempel Den Danske Ordbog (DDO), hvor idiomer dog markeres med ofø. for overført betydning. I modsætning til dette kan næv nes at Den Danske Netordbog kun medtager kollokationer, idiomer skal slås op i Den Danske Idiomordbog (se videre i afsnit 5.2.). Set fra brugerens synspunkt er den valgte kategorisering (kollokation vs. idiom) og dermed indplaceringen af ordforbindelsen i mikrostrukturen og/eller dens præsentation ikke altid umiddelbart indlysende, nogle gange endda kontraintuitiv Manual i fagleksikografi Den fagleksikografiske tilgang i manualen (Bergenholtz & Tarp 1994: 117 ff.) tager sit udgangspunkt i den almensproglige definition og afgræns ning af ordforbindelser med kollokationer i fokus, fordi denne kate gori er stærkt repræsenteret i fagsprog sammen med flerordstermer. Der stilles desuden særlige krav til den leksikografiske behandling af kollokationer i fagordbøger som er præciseret ud fra to faktorer: ord bogens brugertype og funktioner. Faglig og fagsproglig kompetence nævnes som de centrale kriterier for brugertypen. Ordbøgers funktioner defi neres som reception, oversættelse og produktion, og disse funktioner kom bineres med brugerens forhold til kildesproget (L1) og målsproget (L2), dvs. dennes modersmåls- eller fremmedsprogskompetence. Bergen holtz & Tarp (op.cit. p. 119) henviser til at grænsedragningen mellem banale (= frie) ordforbindelser og semantisk specifikke kombina tioner (= kollokationer) ikke er absolut, men til en vis grad afhænger af leksikografens opfattelse. Det er dette forhold der er kernen i pro blematikken mht. leksikografisk praksis som illustreres med nogle ek sempler fra ordbøger i afsnit The BBI Combinatory Dictionary of English I indledningen giver Benson et al. (BBI; 1986: ix) udtryk for samme prin cipielle udgangspunkt som Svensén (1987) med hensyn til de to

11 107 ty per kombinatoriske træk, og disse træk danner grundlaget for to adskilte kollokationskategorier, her kaldet grammatisk og leksikalsk betin gede kollokationer. I modsætning til Svensén henregnes i BBI altså begge til hovedkategorien kollokation, hvor (traditionelt, ligesom hos Svensén) kun de leksikalsk betingede ordforbindelser ellers kaldes kollokationer. In English, as in other languages, there are many fixed, identifiable, non-idiomatic phrases and constructions. Such groups of words are called recurrent combinations, fixed combinations, or collocations. Collocations fall into two major groups: grammatical collocations and lexical collocations. (ibid.) Dette danner grundlaget for The BBI Combinatory Dictionary of English (BBI: 1986). Ordbogens indledning er en oversigt over de hyp pigste grammatiske (G1-G8, 8 i alt) og leksikalske (L1-L7, 7 i alt) kollo kations typer som er medtaget i ordbogen. For verbers grammatiske kollokationer (G8) oprettes et mønster ( pattern ); et mønster er en unik kom bination af prototypiske træk som en række verber har tilfælles. (I lingvistisk terminologi kaldes dette også kategoriel og funktionel valens eller syntaktisk konstruktionsmønster). Hvert mønster er for mali seret i en kode som anvendes i ordbogsdelen. I beskrivelsen af de leksikalske kollokationer, som er den type ordfor bindelse der almindeligvis betegnes som egentlige kollokationer, påpeger Benson (op.cit., p. xxiv) to forhold der er særligt vigtige i praktisk leksikografi. I tilfælde af kollokationer der består af et (transitivt) verbum og et sub stantivsyntagme (eller et præpositionssyntagme), henvises der for det første til at valget af verbet er arbitrært og ikke forudsigeligt og derfor skal medtages i ordbogen. Et dansk eksempel herpå er de to se mantisk set parallelle kollokationer tage eller træffe en beslutning vs. (*tage) træffe en afgørelse For det andet er det, hvis der er tale om et flertydigt substantiv som kerne, vigtigt at anføre kollokationerne der knytter sig til de enkelte betyd ninger under opslagsordets pågældende betydning. Eksempelvis affære, med to groft skitserede betydninger, 1: sag, anliggende (ofte med negativ konnotation ), kollokation: tage affære; 2: kærlighedsforhold uden for ægteskabet (med brugseksempel have/indlede en affære).

12 Kollokationsbegrebet i korpuslingvistik I nyere tekstorienteret lingvistisk forskning korpuslingvistik har termen oprindelig en bredere definition, nemlig to eller flere ords sam tidige forekomst inden for en sætning. Denne definition ind skrænkes dog i praksis af to kriterier: hyppighed (frekvens) og den afstand der er mellem de ord der er genstand for undersøgelsen. Sinclair (1991: 170) define rer kollokation på følgende vis: Collocation in its purest sense ( ) recognizes only the lexical cooc currence of words. This kind of pattering is often associated with gram matical choices as well, leading to the wealth of idioms and fixed phrases that are found in everyday English. Forholdet mellem kollokation og idiom er et af de centrale emner i korpus lingvistikken og beskrives som følger: An idiom is a group of two or more words which are chosen together in order to produce a specific meaning in speech or writing. ( ) The individual words which constitute idioms are not reliably meaningful in themselves, because the whole idiom is required to produce the meaning. Idioms overlap with collocations, because they both involve the selection of two or more words. In principle, we call cooc currences idioms, when we interpret the co-occurrence as giving a single unit of meaning. If we interpret the occurrence as the selection of two related words, each of which keep some meaning of its own, we call it collocation. (op.cit. p.172) Det er vigtigt at bemærke at i en korpuslingvistisk tilgang består en kollokation ikke af en a priori defineret basis og dens kollokat, men alt efter hvilket af ordene der er søgeord ( node ) eller genstand for undersøgelse og beskrivelse, tales der om det pågældende ords kol lokater ( collocates ). Tabel 2 viser et par eksempler fra Kor pus2000; de be nyttede funktioner er vis nabo-ord, hyppighed og sor tering på hhv. fo regående og efterfølgende ord:

13 Søgeord Kollokater (eksempler) Bemærkning til betydning begå (1) aftalebrud, bedrageri, fejl, fejltagelse, hæleri, objekt: negativ eller indbrud, lovbrud, mord, selvmord, svindel, tyveri, ulovlig handling vold, voldtægt begå (2) genistreg, straffespark, video, cd, libretto, forestilling 109 objekt: særlig positiv (kunstnerisk) præstation fejl begå, lave gøre/lave uoverlagt handling hærværk begå, lave, forøve udføre overlagt handling indbrud begå, lave mord begå selvmord begå vold begå, forøve, øve+, bruge genistreg begå (8), lave (1), gøre (1) præstere (vurderende ytring) affære (1) affære (2) tage+ have, indlede (pinlig) sag, anliggende kærlighedsaffære Tabel 2. Eksempel på søgeord og deres hyppige kollokater (nabo-ord) i Korpus2000 Note: Tegnet + markerer sådanne ordkombinationer som registreres som Vendinger i DDO (i form af sublemmaer) på grundlag af signifikant hyppig samforekomst af komponenterne i Korpus2000. Korpuslingvistiske metoder, som beskrevet eksempelvis i Sinclair (1991) er særdeles nyttige i fraseologiforskning, idet de giver et påli deligt empirisk grundlag for leksikologiske undersøgelser. På den anden side er det indlysende at frekvente kombinationer af nabo-ord ikke i sig selv er vendinger. Et godt eksempel herpå er at ordet affære som typiske nabo-ord til venstre har Clintons og til højre Monica Lewinsky, hvil ket afspejler faktiske men ikke sproglige relationer mellem ordene. Sprogteknologiske ressourcer og værktøjer, såsom store elektroniske korpusser og konkordansprogrammer, programmer til automa tisk ana lyse og opmærkning af tekster (parsere og taggere) og søge maskiner på internettet kombineret med redigeringsværktøjer, er vig tige kom po nenter i moderne ordbogsarbejde. Konkordanser og frek vensunder s øgelser inddrages i høj grad til at finde og klassificere ord forbindelser. I denne sammenhæng bør nævnes Det Danske Sprog- og Lit-

14 110 te raturselskabs efterhånden velkendte og meget benyttede ressourcer, Kor pus2000 (jf. Asmussen 2001 og Asmussen 2004) og Korpus90 som er tilgængelige via internettet. 5. Kollokationer i leksikografisk praksis Nedenfor vises et par eksempler på hvordan aktuelle danske ordbøger be handler fraseologisk materiale, med fokus på kollokationer Den Danske Ordbog (DDO 2003) Den Danske Ordbogs (DDO) udgivelse er påbegyndt i 2003 og ind til videre (marts 2005) er udkommet 4 af ordbogens i alt 6 bind. Bru gervej ledningen i bind 1 (pp ) redegør for hvilke typer faste udtryk der er medtaget i ordbogen, hvor de er placeret i mikrostrukturen, samt hvordan de er beskrevet. Idiomer defineres som faste udtryk der ikke har en kompositionel be tyd ning, men er en helhed der har en overført betydning (markeret med ofø). Foruden idiomer og talemåder medtager ordbogen for skellige typer faste udtryk uden overført betydning, listen omfatter flerords termer, partikelverber, udtryk der indeholder fossilerede ordformer, reflek sive verber og en kategori der beskrives som udtryk hvori indgår et tryksvagt verbum, hvis betydning ikke altid er forudsigelig, fx gå i arbejde og komme på benene. Det interessante er at selve termen kollokation ikke er nævnt, dvs. at man ikke opererer med en kategori som er afgrænset i forhold til frie eller valensbundne ordforbindelser på den ene side og idiomer på den anden side. Men den anførte liste giver konkrete eksempler på de typer af ordforbindelser ( faste udtryk ) der ikke er markeret som idiomer. Det nævnes i forbindelse med to typer hvor et tryksvagt verbum indgår, at disse udtryk ikke altid er fuldt kompositionelle. I modsætning til de ovennævnte typer behandles en række almindelige (frekvente) ordforbindelser af typen begå en genistreg, træffe afgørelse, træffe/tage beslutning ikke som faste udtryk, men sådanne, der ( ) blot kan nævnes blandt sprogbrugseksempler (op.cit. p.45). En anden måde at anføre sådanne ordforbindelser som er både hyppige og ganske faste på er at markere dem som konstruktioner, fx gøre anskrig.

15 111 Disse typer bestående af et tryksvagt verbum og et substantiv op fylder ellers et væsentligt kriterium med hensyn til fasthed, nemlig leksi kalsk stabilitet, idet verbet ikke kan erstattes frit med et synonym, fx *udstøde eller *råbe anskrig. Disse typer bliver i de tidligere omtalte metaleksikografiske kilder betragtet som kollokationer, nem lig hos Svensén: semantisk-lexikalsk kollokation (1987: 95), i NLO: begrenset kollokasjon (1997: 155) og hos Benson et al.: Lexi cal colloca tion 1/CA: (creation and/or activity) (1986: xxiv). I en frekvens ba seret opgørelse (fx på grundlag af Korpus2000) viser disse sig at være signifikant hyppige samforekomster og vil dermed ifølge Sinclairs tidligere citerede definition også falde ind under kollokationer. Dermed kan det konkluderes at DDO er mere restriktiv end de oven nævnte kilder med hensyn til hvilke typer ordforbindelser der ka te go riseres som faste uden at være idiomer (dvs. kollokationer). Nimb (1996) redegør for de leksikografiske overvejelser der ligger til grund for klassifikation og præsentation af de ovenfor nævnte verbum+substantiv-ordforbindelser og påpeger de principielle fordele samt mulige ulemper af de valgte løsninger for brugeren Den Danske Netordbog og Den Danske Idiomordbog Disse to ordbøger, der er udarbejdet på Center for Leksikografi, Handels højskolen i Århus, er tilgængelige i elektronisk form via internettet (http://www.dendanskenetordbog.dk og De er komple mentære mht. repræsentation af kollokationer og idiomer ifølge de to brugervejledninger på følgende vis: Den Danske Idiomordbog (DIO 2003) indeholder udelukkende særlige ordforbindelser (kaldet idiomer), hvorimod Den Danske Net ordbog (DNO ) indeholder opslagsord og deres normale forbin delser (kaldet kollokationer). Hvis man forgæves søger et udtryk i DIO, så kan man hurtigt slå det op i DNO og omvendt, idet der er direkte link mellem de to ordbøger. Denne tekniske løsning reducerer brugerens problemer noget mht. at finde oplysninger man har brug for i dette tilfælde, dvs. når fraseologien op deles i kollokationer og idiomer og beskrives strengt adskilt. Denne form for leksikografisk løsning, hvor man fysisk helt adskiller de to cen trale fraseologiske kategorier, ville være ganske uhensigtsmæssig i

16 112 trykte ordbøger. Det stiller også store krav til brugeren, især med henblik på fremmedsproglig tekstproduktion. Vejledningen til DNO oplyser følgende om kollokationer: Eksempler på typiske ordforbindelser med opslagsordet som kerne. Angivelser af kollokationer er ment som hjælp til at vælge den ordforbindelse, som man har brug for, men ikke lige kan komme i tanke om eller ikke kender. Om idiomer står der: En fast ordforbindelse med opslagsordet som kerne, der kun kan bruges i særlige sammenhænge og som har en særlig betydning. I modsætning til kollokationer er idiomer næsten fastfrosne i brugen. Et idiom identificeres ved hjælp af følgende regel: Hvis summen af betydningen af de enkelte ord i en ordforbindelse ikke svarer til betydningen af hele ordforbindelsen, er der tale om en idiom ( ) Når det derimod dre jer sig om udtryk, der i sig selv ikke har en klar betydning, taler vi ikke om et idiom, fx gå fra snøvsen, hvor snøvsen i sig selv ikke har en klar betydning eller kan forstås som forstanden eller besindelsen. I vejledningen til DIO står nogenlunde det samme, blot med den yder ligere forklaring at Der foreligger en ikke helt klar adskillelse mellem det brede begreb fast forbindelse og idiom. I fortsættelsen argumenteres endvidere for at udtrykket gå fra snøvsen ikke er et idiom og at betydningen af hele udtrykket kan forstås som en sum af betydningen af de enkelte ord. Konklusionen er at der synes at være principiel enighed mellem DDO, DNO og DIO om at et idioms betydning ikke kan forstås kompositionelt, hvorimod den praktiske grænsedragning mellem kompositionel og ikke-kompositionel betydning synes at være mere problematisk. Den leksikografiske behandling af de enkelte kategorier er følgelig også noget divergerende. Tabel 3 sammenligner nogle eksempler herpå.

17 Ordkombination Korpus2000 DDO DNO DIO tage affære nabo-ord; vending sublemma, fast udtryk særligt sublemma (4) + dets kollokation! intet gøre afbigt for sjælden konstruktion + for ngt afgå ved døden for sjælden sublemma, fast udtryk særligt sublemma (2) + dets kollokation! idiom intet idiom gå på aftægt for sjælden brugseksempel brugseksempel intet gøre anskrig for sjælden underbetydning (sub)lemma intet ofø tabe ansigt nabo-ord; vending sublemma ofø idiom idiom Tabel 3. Eksempel på leksikografisk behandling af ordforbindelser Kollokationer set fra forskellige synsvinkler med fokus på specifikke træk I de tidligere afsnit blev det vist at de lingvistiske træk der kendetegner kollokationer kan defineres og vægtes forskelligt i forhold til hinanden, af hængigt af tilgang og formål. Nedenfor gives et par eksempler på nogle ofte benyttede synsvinkler og deres fokus på specifikke træk, uden nærmere detaljer om de enkelte træks indhold og konkrete brug. Med synsvinkel menes her en bestemt måde at betragte emnet på, og for målet med denne oversigt er at vise bredden af mulighederne, derfor er billedet her også noget simplificeret og listen langt fra udtømmende. Empirisk-statistisk baseret beskrivelse kvantitativ synsvinkel (baseret på målelighed af hvorvidt to eller flere ord optræder signifikant hyppigt sammen eller i nærheden af hin anden i konkrete tekster) distributionel synsvinkel (ords fordeling og typiske kontekst) Lingvistisk beskrivelse strukturel-semantisk synsvinkel en frase der består af to ord eller ordgrupper med forskellig semantisk vægt, således at den ene del bærer hovedbetydningen og derfor kaldes den (semantiske) basis; hvorimod anden del har en karak-

18 114 teriserende eller modificerende funktion og kaldes kollokat (el. kollokator) formrelateret synsvinkel (kollokationens grundform og graden af dens morfosyntaktiske variabilitet) leksikalsk-semantisk synsvinkel kollokationens samlede betydning i forhold til betydningen af dens komponenter, kollokationens leksikalske stabilitet typologisk synsvinkel afgrænsning fra hhv. frie ordkombinationer og faste ordforbin delser, klassifikation mht. kollokators udskiftelighed, dvs. stabilitet, klassifikation mht. kollokators type og funktion funktionel synsvinkel (leksikalsk flerordsenhed) produktionsrelateret synsvinkel monolingvalt: en enhed der ikke kan produceres fuldt kompo sitionelt (arbitrært valg af kollokat, begrænset morfosyntaktisk varia bilitet mv.), kontrastivt: en enhed der ikke kan oversættes fuldt kompositionelt (for skelle mellem sprog mht. valg af kollokat, idiosynkratisk morfologi mv.) receptionsrelateret synsvinkel graden af betydningens kompositionalitet (mindre problem i almensprog, større i fagsprog) stilistisk synsvinkel sammenhæng mellem kollokationstyper og deres brug mht. stil niveau. Leksikografisk beskrivelse omfatter både empirisk og lingvistisk be skrivel se og fokuserer desuden på selektionssynsvinkel: hvilke kollokationstyper har leksikografisk rele vans set fra ordbogstypen (og skal derfor medtages i ordbogen) repræsentationssynsvinkel: hensigtsmæssig placering i makrostruktur (evt. som opslagsord), i mikrostruktur, lingvistisk beskrivelse (grund form, brugseksempel, eksplicit markering af variabilitet/restriktioner mv.)

19 Leksikografisk beskrivelse med og for computere Kollokationsforskning er et særligt aktuelt emne, fordi computeren er i stand til at håndtere meget store tekstmængder, hvilket giver kor pusanalysen og dermed korpuslingvistikken helt nye dimen sioner med hensyn til omfanget og gyldigheden af empiriske under søgelser. Samtidig påvirker brugen af computere i leksikografi (som redi geringsværktøj) ordbøgernes kvalitet mht. konsistenstjek og konsekvens i ud valg og præ sentation af leksikalsk materiale. Datalingvistik er en særlig gren af lingvistikken, og på samme måde er dataleksikografi en gren af leksikografien, nemlig leksikografi for com pu tere, dvs. til datalingvistiske og sprogteknologiske formål. I dataleksikografi er der fokus på egenskaber der er relevante til disse for mål og som kan formaliseres og derved også håndteres i sådanne ap plikationer. Leksikografi for computere har meget tilfælles med almen leksikografi, med den grundlæggende forskel at i en leksikalsk database er der næsten ingen begrænsninger for hvor mange ord og oplysningstyper der kan medtages. De traditionelle makro/mikrostrukturelle problemer kan løses teknisk på mange fleksible måder og henvisningsstrukturen styres sådan at der opnås en meget høj grad af konsistens. Der er til gengæld andre problemtyper: ords beskrivelse skal opdeles i formaliserbare og kom binerbare småbidder og struktureres sådan at de i kombination med hinanden beskriver hver enkelt leksikalsk enheds egenskaber udtømmende. I denne sammenhæng er klassifikation og etiketter for de enkelte katego rier i princippet mindre væsentlige, det afgørende er, at etablerede ord for bin delser beskrives systematisk med hensyn til grundform, intern struktur, syntagmatisk og paradigmatisk variation og betydning (Braasch & Olsen 2002, Braasch 2005). Disse træk er lige ledes relevante for ordbøger til tekstproduktion på fremmedsprog, men af mange prak tiske grunde er det ikke muligt at opfylde dette be hov i sin helhed i almen leksikografi. 8. Afsluttende bemærkninger Formålet med artiklen var at bidrage til diskussionen om brugen af fraseo logiske termer og begreber på dansk og at bidrage til udviklingen af det fælles diskussionsgrundlag der blev efterlyst ved indkaldelsen til

20 116 DAN FRAS-Symposiet i november Det blev vist at afgrænsning og definition af kollokationer som fraseologisk kategori kan foretages ud fra en række synsvinkler der opererer med forskellige kriterier. Dette ses som en oplagt forklaring på termens divergerende brug både i teori og praksis; i sidste ende styres deres lingvistiske beskrivelse og leksi kografiske præsentation i ordbøger af formålet Referencer Asmussen, Jørg 2001: Korpus Et overblik over projektets baggrund, frem gangsmå der og perspektiver. In NyS 30. Nydanske studier & almen kommunika tions teori. København. Asmussen, Jørg 2004: Korpus 2000 til hvilken nytte? Muligheder og grænser for empiriske sprogundersøgelser. In Duncker, Dorthe (ed.): Studier i Nordisk København: Selskab for Nordisk Filologi. Bahns, Jens 1996: Kollokationen als lexikographisches Problem. Tübingen: Niemeyer. (Lexicographica: Series maior 74). BBI 1986 = The BBI Combinatory Dictionary of English compiled by Benson, Morton, Benson, Evelyn/Robert Ilson. Amsterdam/Philadelphia: John Benjamins. Benson 1986 = Introduction. In BBI 1986, ix xxx. Bergenholtz, Henning/Tarp, Sven 1994: Manual i fagleksikografi.århus: Systime. Braasch, Anna/Olsen, Sussi 2000: Formalised Representation of Collocations in a Danish Computational Lexicon. In The Ninth EURALEX International Congress, Proceedings, Vol. II. Stuttgart. Braasch, Anna 2005: Vi tager nogle kollokationer i øjesyn. In Vatvedt Fjeld, Ruth & Dagfinn Worren (eds.) Nordiske Studier i Leksikografi 7. Oslo. Brink, Lars 2004: Fraseologiske defi nitioner. Upubl. handout ved DANFRAS-Symposiet. Kbh., november Firth, J. R. 1957: Modes of Meaning. In Papers in Linguistics. London: Oxford Uni versity Press, Nimb, Sanni 1996: Collocations of Nouns: How to Present Verb-noun Collocations in a Monolingual Dictionary. In Euralex 96 Proceedings I, Göteborg: Göteborg University, Dept. of Swedish. NLO 1997 = Bergenholtz, Henning/Cantell, Ilse/Vatvedt Fjeld, Ruth/Gundersen, Dag/ Jónsson, Jón Hilmar/Svensén, Bo: Nordisk Leksikografi sk Ordbog. Oslo: Universitetsforlaget Sinclair, John 1991: Corpus, Concordance, Collocation. Oxford: Oxford University Press. Svensén, Bo 1987: Handbok i lexikografi. Stockholm: Esselte Studium & TNC.

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Dansk-Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Intro til design og brug af korpora

Intro til design og brug af korpora Intro til design og brug af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Intro til design og brug korpuslingvistik af korpora Jørg Asmussen ja@dsl.dk Det Danske Sprog-

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelsk-Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Engelske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1.

ISLEX. Islandsk-skandinavisk webordbog. Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier. 1. MÁLFRÍÐUR 11 ISLEX Islandsk-skandinavisk webordbog Stofnun Árna Magnússonar í íslenskum fræðum Árni Magnússon-instituttet for islandske studier Projektet er for det meste finansieret af de fire landes

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser

It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser It-støttet excerpering og registrering af nye ord og ordforbindelser Møde i Selskab for Nordisk Filologi 30. oktober 2008 Jakob Halskov Projektforsker, ph.d. Dansk Sprognævn jhalskov@dsn.dk Disposition

Læs mere

Sproglige problemstillinger ved informationssøgning

Sproglige problemstillinger ved informationssøgning Sproglige problemstillinger ved informationssøgning Patrizia Paggio Center for Sprogteknologi Københavns Universitet patrizia@cst.dk Disposition Søgemaskiner i dag: nogle problemer Nogle krav til fremtidig

Læs mere

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog

Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Sådan bruger du Den Danske Regnskabsordbog Visning Når du får et søgeresultat, kan du gøre skriften større eller mindre ved at klikke på knapperne yderst til højre på skærmen: større, mindre, nulstil.

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering

Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Korpusbaseret lemmaselektion og opdatering Jørg Asmussen Afdeling for Digitale Ordbøger og Tekstkorpora Det Danske Sprog- og Litteraturselskab www.dsl.dk Program 1. Introduktion til DSL 2. Introduktion

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

1. Indledning Fraseografi kalder man i den internationale forskning den gren af sprogleksikografien, der udarbejder fraseologiske opslagsværker.

1. Indledning Fraseografi kalder man i den internationale forskning den gren af sprogleksikografien, der udarbejder fraseologiske opslagsværker. 201 Ken Farø* Idiomer på nettet: Den danske idiomordbog og fraseografien (http://www. idiomordbogen.dk) Center for Leksikografi, Aarhus Handelshøjskole 2003. Hovedredaktør: Vibeke Vrang. Medredaktører:

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

ISLEX - Islandsk-skandinavisk webordbog

ISLEX - Islandsk-skandinavisk webordbog Sammenfatning ISLEX er et elektronisk ordbogsværk hvor kildesproget er islandsk og målsprogene er dansk, svensk og norsk (både nynorsk og bokmål). Ordbogen genspejler islandsk sprogbrug i samtiden og den

Læs mere

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke

gelig tendens til, at fagordbøger bliver skæmmet ved en sjusket leksikografisk udførelse, der medfører, at det faglige og sproglige indhold ikke Alice Lykke Holste, Tinna Nielsen, Marina Orlova-Jermark og Viktor Smith: Russisk rets- og politisprog. Grundlæggende begreber og principper. Russisk-dansk juridisk ordbog. København: Handelshøjskolens

Læs mere

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk

De skriftlige eksamensgenrer i engelsk De skriftlige eksamensgenrer i engelsk Stx A og Hf A Man skal skrive et essay på 900-1200 ord, som altid tager udgangspunkt i en tekst. Der er 2 opgaver at vælge imellem, en om en skønlitterær tekst og

Læs mere

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87.

Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. Side 1 af 10 Fra At lære en håndbog i studiekompetence, Samfundslitteratur 2003. Kapitel 6, s. 75-87. At skrive At skrive er en væsentlig del af både din uddannelse og eksamen. Når du har bestået din eksamen,

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter

Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Informationsmanagement - for den tekniske oversætter Siderne her skal forstås som et noteapparat, der i ganske kort form indeholder nogle for det meste alment accepterede holdninger til de temaer, som

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19.

Forbrugerombudsmanden. Carl Jacobsens vej 35. 2500 Valby. Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen. Frederiksberg, 19. Forbrugerombudsmanden Carl Jacobsens vej 35 2500 Valby Att.: Chefkonsulent Tina Morell Nielsen Frederiksberg, 19. december 2011 Vedrørende standpunkt til markedsføring via sociale medier. Indledende bemærkninger.

Læs mere

Dictogloss i undervisningen

Dictogloss i undervisningen Annette Pedersen Cand. mag. i dansk og filosofi/videnskabsteori, Sprogcentret K.I.S.S. anetq@oncable.dk Rikke Jensen cand. mag. i dansk med tilvalg i musik, Sprogcentret K.I.S.S. rikkej71@hotmail.com Dictogloss

Læs mere

Ordliste over anvendt fagterminologi

Ordliste over anvendt fagterminologi Ordliste over anvendt fagterminologi Adjektiv / tillægsord Adverbial / biled Adverbium / biord Akkusativ m. infinitiv Ord, der beskriver eksempelvis en person eller en genstand, f.eks. er stor, god og

Læs mere

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå

Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå Om at forstå ting, der er vanskelige at forstå (under udgivelse i Døvblindenyt (Dk), aprilnummeret) Flemming Ask Larsen 2004, kognitiv semiotiker MA, rådgiver ved Skådalen Kompetansesenter, Oslo. e-mail:

Læs mere

Korpus 2000 til hvilken nytte? Muligheder og grænser for empiriske sprogundersøgelser

Korpus 2000 til hvilken nytte? Muligheder og grænser for empiriske sprogundersøgelser Korpus 2000 til hvilken nytte? Muligheder og grænser for empiriske sprogundersøgelser JØRG ASMUSSEN Korpus 2000 er et korpus over dansk skriftsprog omkring år 2000 udarbejdet med henblik på at give alle

Læs mere

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393.

Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Broer, skak og netværk Side 1 af 6 Broer, skak og netværk Carsten Thomassen: Naturens Verden 10, 1992, s. 388-393. Eksempler på praktiske anvendelser af matematik og nogle uløste problemer Indledning Figur

Læs mere

Danske adverbier mellem leksikon og syntaks Ph.d.-afhandling Sanni Nimb

Danske adverbier mellem leksikon og syntaks Ph.d.-afhandling Sanni Nimb Danske adverbier mellem leksikon og syntaks Ph.d.-afhandling Sanni Nimb Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab samt Center for Sprogteknologi Københavns Universitet, september 2004 Forord Denne

Læs mere

Korrektur og retning som leksikografiske funktioner

Korrektur og retning som leksikografiske funktioner 117 Sven Tarp* Korrektur og retning som leksikografiske funktioner Abstract Thousands of people, in private or public companies and institutions, are daily engaged in text revision or marking. These people

Læs mere

Kort og godt om test af arkiveringsversioner

Kort og godt om test af arkiveringsversioner Kort og godt om test af arkiveringsversioner Data og dokumenter fra den offentlige forvaltnings it-systemer, som skal bevares for eftertiden, skal afleveres til arkiv i form af arkiveringsversioner. Arkiveringsversioner

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design

From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design ? VAD From Human Factors to Human Actors - The Role of Psychology and Human-Computer Interaction Studies in System Design? VEM Skrevet af Liam J. Bannon Director of the IDC and Professor of Computer Science,

Læs mere

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer

www.cfufilmogtv.dk Tema: Pets Fag: Engelsk Målgruppe: 4. klasse Titel: Me and my pet Vejledning Lærer Me and my pet My dogs SVTV2, 2011, 5 min. Tekstet på engelsk Me and my pet er en svenskproduceret undervisningsserie til engelsk for børn i 4. klasse, som foregår på engelsk, i engelsktalende lande og

Læs mere

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer.

HVAD er metodelære? HVAD er metode? HVAD er metode? HVORFOR metodelære? Strukturering. Strukturering og måleskalaer. Strukturering Dagens program:! Introduktion til metodelære! Strukturering og måleskalaer HVAD er metodelære? Metodelære er læren om og anvendelsen af (arbejds)metoder, som sætter jer i stand til at arbejde

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren Ordförbindelser i nordiska ordböcker... 1

Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren Ordförbindelser i nordiska ordböcker... 1 Innehåll Henning Bergenholtz & Sven-Göran Malmgren Ordförbindelser i nordiska ordböcker... 1 Tematiska bidrag Christian Becker-Christensen Ordforbindelser i Nudansk Ordbog og andre monolingvale almenordbøger...

Læs mere

01017 Diskret Matematik E12 Alle bokse fra logikdelens slides

01017 Diskret Matematik E12 Alle bokse fra logikdelens slides 01017 Diskret Matematik E12 Alle bokse fra logikdelens slides Thomas Bolander 1 Udsagnslogik 1.1 Formler og sandhedstildelinger symbol står for ikke eller og ( A And) hvis... så... hvis og kun hvis...

Læs mere

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse

Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Italien spørgeskema til sproglærere dataanalyse Dig selv 1. 32 sproglærere har besvaret spørgeskemaet, 15 underviser på mellemtrinnet, 17 på ældste trin. 2. 23 underviser i engelsk, 6 i fransk, 3 i tysk,

Læs mere

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S

24-03-2009. Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S 24-03-2009 Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Hvad skal der til. Nicolai Karved, Betech Data A/S Problemstilling ved DBK integration i BIM Software Domæner og aspekter Det domæne, der primært

Læs mere

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles

ÅRSPLAN 2009 2010 Engelsk 9.klasse. Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles 1 Uge 33 Emne Trinmål Arbejdsopgaver/ Tekster Gennemgang af årsplan og Fælles Eleven som medbestemmende og medansvarlig for egen mål læring Impression of Dk Eleverne formulerer deres egne mål Textbook

Læs mere

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk

De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU. Info-møde INS 240907 tbk@learning.aau.dk De Ingeniør-, Natur- og Sundhedsvidenskabelige Fakulteter, AAU 1 Hvorfor en ny karakterskala? Baggrund Væk fra undtagelseskarakteren 13 Færre trin omkring middelkarakteren (7,8,9) Væk fra pr. automatik

Læs mere

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora:

Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: HUMANIORA HUMANIORA Det centrale emne er mennesket og dets frembringelse Humaniora: Beskæftiger sig med mennesket som tænkende, følende, handlende og skabende væsen. Omhandler menneskelige forhold udtrykt

Læs mere

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger

Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Repræsentationer af handlinger og sproghandlinger Generelt: I denne opgave omhandler pensum generelt koblingen mellem IT-systemer, som et medium hvorved brugerne af disse systemer udfører sproghandlinger.

Læs mere

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0

Userguide. NN Markedsdata. for. Microsoft Dynamics CRM 2011. v. 1.0 Userguide NN Markedsdata for Microsoft Dynamics CRM 2011 v. 1.0 NN Markedsdata www. Introduction Navne & Numre Web Services for Microsoft Dynamics CRM hereafter termed NN-DynCRM enable integration to Microsoft

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

UPV og obligatorisk optagelsesprøve

UPV og obligatorisk optagelsesprøve Region Hovedstaden optageområde Nordsjælland UPV og obligatorisk optagelsesprøve En beskrivelse af form og indhold rektorerne 2015 1 Optagelsesprøve og vurdering af uddannelsesparathed 2015 Region Hovedstaden

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås:

Da beskrivelserne i danzig Profile Specification ikke er fuldt færdige, foreslås: NOTAT 6. juni 2007 J.nr.: 331-3 LEA Bilag A danzig-møde 15.6.2007 Opdatering af DAN-1 og danzig Profile Specification Forslag til opdatering af Z39.50 specifikationerne efter udgivelse af Praksisregler

Læs mere

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik

24. maj 2015. Kære censor i skriftlig fysik 24. maj 2015 Kære censor i skriftlig fysik I år afvikles den første skriftlig prøve i fysik den 26. maj, mens den anden prøve først er placeret den 2. juni. Som censor vil du normalt kun få besvarelser

Læs mere

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress?

Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? Er det din egen skyld, at du bli ver ramt af stress? bog ud drag AF DORTE TOU DAL VIFTRUP, PH.D. OG AU TO RI SE RET PSY KO LOG 1. juni 2015 14:34 Men ne sker, som er sy ge meld te med stress og de pres

Læs mere

What s Love Got to Do With It?

What s Love Got to Do With It? What s Love Got to Do With It? Gram Grid Present Continuous Vi sætter verberne i ing-form, når vi vil beskrive at noget er i gang. Der er fire hovedkategorier af ing-form: 1 Den almindelige form (common

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS)

Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Teknisk kommunikation og projektstyring (10 ECTS) Formålet med kurset er at sætte de studerende i stand til på højeste professionelle niveau at forfatte og oversætte centrale tekniske tekstgenrer mellem

Læs mere

BERIGELSESFORBRYDELSER

BERIGELSESFORBRYDELSER BERIGELSESFORBRYDELSER Undersøgelsen belyser strafudmålingen for tyveri ( 7), ulovlig omgang med hittegods ( 77), underslæb ( 78), bedrageri ( 79), mandatsvig ( 8), afpresning ( 81), skyldnersvig ( 83),

Læs mere

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature.

CINAHL er en forkortelse for Cumulative Index to Nursing and Allied Health Literature. 0 Indhold 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Sign In / My EBSCOhost... 2 4) Søgemetoder... 3 4.a Fritekstsøgning... 3 4. b Begrænsning / afgrænsning... 4 4.c Er der adgang til artiklens

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler.

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. 0 Indholdsfortegnelse 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Søgemetoder... 2 a. Fritekstsøgning... 2 a. i. Muligheder for afgrænsning... 5 a. ii. Adgang til den fulde tekst eller ej / Ændring

Læs mere

STUDIEORDNING FOR TYSK

STUDIEORDNING FOR TYSK Vejledende gennemgang af STUDIEORDNING FOR TYSK BA-centralfag 1 Indledning Denne folder er en vejledende gennemgang af studieordningen for Tysk BA-centralfag. Folderen er ikke en erstatning for den rigtige

Læs mere

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition

DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning. Disposition DGF møde, 28.11.2013 i Odense DS 1537 Jordankre Prøvning Disposition Udførelse af jordankre: DS/EN 1537:2013 (indført 29/7 2013... ikke længere ny) Scope Bond type and compression type anchors Formål med

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk

Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk SPECIALE CLM-SPANSK Opgaveskriver: Kathrine Holm Nilsson Studienr. 240762 Vejleder: Sven Tarp Spansk Institut Handelshøjskolen i Århus Udarbejdelse af it-ordbog Dansk-spansk Spansk-dansk Handelshøjskolen

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Henrik Jochumsen 2013

Henrik Jochumsen 2013 Henrik Jochumsen 2013 Introduktion Det overordnede og det centrale: Den videnskabelige genre Den gode opgave Den klassiske disposition form og indhold Hvis tid: Vejledning Skriv sammen! Skriveblokering

Læs mere

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden

Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country 10364 Stockholm Sweden Application Applicants Institution Institution name ViS, Vuxenutbildning i samverkan Institution type Adult Education Association Address ViS c/o Akademikerservice AB Box 3215 Postal code City Country

Læs mere

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat

Bilag 1a. Cpr.nr. Ikke. Samlet indstilling uddannelsesparat. uddannelsesparat 1 Bilag 1a Dansk: den obligatoriske optagelsesprøve Prøvegrundlag: en tekst af max 1 normalsides omfang. Teksttyperne kan være prosa, lyrik eller sagprosa. Læse sikkert og hurtigt med forståelse og indlevelse

Læs mere

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd.

Sådan undgår du at blive. taget for eksamenssnyd. Studienævn for International Virksomhedskommunikation Sådan undgår du at blive taget for eksamenssnyd! Hver eneste eksamenstermin bliver nogle IVK-studerende indberettet til universitetets rektor for at

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med.

Idekatalog. Så vidt jeg husker fremgik det ret tydeligt hvad der skulle være i ansøgningen. Der var bare virkelig mange informationer der skulle med. Ansøgning Yderligere bemærkninger til ansøgningen Det var fedt at rammerne var så åbne, som jeg så det var der kun to krav til projektet: Det skulle være open source og det skulle have det offentliges

Læs mere

Baggrundsnote om logiske operatorer

Baggrundsnote om logiske operatorer Baggrundsnote om logiske operatorer Man kan regne på udsagn ligesom man kan regne på tal. Regneoperationerne kaldes da logiske operatorer. De tre vigtigste logiske operatorer er NOT, AND og. Den første

Læs mere

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL

INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL INTRODUKTION TIL DIAGRAMFUNKTIONER I EXCEL I denne og yderligere at par artikler vil jeg se nærmere på diagramfunktionerne i Excel, men der er desværre ikke plads at gennemgå disse i alle detaljer, dertil

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN

MODELSÆT 2; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN MODELSÆT ; MATEMATIK TIL LÆREREKSAMEN Forberedende materiale Den individuelle skriftlige røve i matematik vil tage udgangsunkt i følgende materiale:. En diskette med to regnearks-filer og en MathCad-fil..

Læs mere

Det Røde Hav og de fire fokusøer Lærervejledning

Det Røde Hav og de fire fokusøer Lærervejledning Det Røde Hav og de fire fokusøer Lærervejledning Asymmetrisk tænkning - det vi plejer at gøre Assymmetrisk tænkning er den tænkning, som oftest bruges, når en gruppe af personer skal blive enige om noget.

Læs mere

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF

JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF ==> Download: JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF JEG GL DER MIG I DENNE TID PDF - Are you searching for Jeg Gl Der Mig I Denne Tid Books? Now, you will be happy that at this

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006

Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V. København den 17. oktober 2006 RADIO- OG TV-NÆVNET Kanal 4 V/Advokat Jan Christiansen Banegårdspladsen 1, 8 1570 København V København den 17. oktober 2006 Klage over reklameafbrydelser i programserien De unge mødre sendt på TV Danmark

Læs mere

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie

DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie DR mang ler mod til at for - mid le lit te ra tur hi sto rie AF JAN NIE IWAN KOW SØ GAARD 18. ja nu ar 2014 00:01 Dig te ren Mi cha el Strun ge, der om nogen blev sy no nym med 1980 ernes poesi, holdt

Læs mere

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d.

Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion. Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Registre og kliniske kvalitetsdatabaser - en introduktion Lau Caspar Thygesen Lektor, ph.d. Introduktion Stigende brug af registre Infrastruktur forbedret Mange forskningsspørgsmål kan besvares hurtigt

Læs mere

Almen studieforberedelse

Almen studieforberedelse Almen studieforberedelse Synopsiseksamen 2014 - specielt om opgaven med innovation Thisted Gymnasium & HF-Kursus Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488

Læs mere

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation

Speciale CLM spansk. Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541. Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation Speciale CLM spansk Forfatter: May-Britt Hestehauge Studienummer: 243541 Vejleder: Lektor Sven Tarp Fakultet for sprog og erhvervskommunikation En eksemplarisk metode for, hvordan man kan anvende internettet

Læs mere

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester

NB: Tilmeldingen til valgfaget gælder for 5. og 6. semester Sprog og jura Semester: Efteråret 2003 og foråret 2004 NB: Studerende, der har været på udlandsophold i 5. semester, tilbydes et opsamlingsforløb i sprog og jura i foråret 2004. De som ønsker at benytte

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk

KULTUR OG OPLEVELSER. Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk 40 KULTUR OG OPLEVELSER KULTUR Kultur og kreativitet er vigtige faktorer for den enkeltes udvikling, for samfundets sammenhængskraft og for økonomisk vækst. José Manuel Barroso, formand for Europakommissionen

Læs mere

Overblik Program 17. nov

Overblik Program 17. nov Overblik Program 17. nov Oplæg, diskussion og sketchnoting af artikler Pencils before pixels, Drawing as... og Learning as reflective conversation... Intro til markers Øvelser: Formundersøgelser & idegenerering

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne

De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Kommentarer 79 De danske PISA-rapporters håndtering af PISAundersøgelserne Hans Bay, UCC I december 2010 udkom den 4. danske PISA-rapport (PISA, 2009). Rapporten er omtalt i MONA i Egelund (2011), i Davidsson

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

Terminologiske og leksikografiske udfordringer hos e-conomic international a/s en undersøgelse af tilgange til oprettelse af en termbase i MultiTerm

Terminologiske og leksikografiske udfordringer hos e-conomic international a/s en undersøgelse af tilgange til oprettelse af en termbase i MultiTerm Cand.ling.merc, engelsk, TT CBS December 2011 Terminologiske og leksikografiske udfordringer hos e-conomic international a/s en undersøgelse af tilgange til oprettelse af en termbase i MultiTerm Specialeskriver:

Læs mere

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen

DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Synonym: vidensproblem DET VIDENSKABELIGE PROBLEM og problemformuleringen Lek$on 3 v/ Anne Hvejsel DAGENS PROGRAM 1. Opgaveformalia 2. Pointer fra lek$on 2 3. Fra emne $l problemformulering 4. Hermeneu$k

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere