Tekniske korrektioner til budgetforslaget for

Transkript

1 Notat Side 1 af 11 Til Til Byrådets medlemmer Drøftelse ved 1. fællesmøde mellem Magistraten og Økonomiudvalget om budget Tekniske korrektioner til budgetforslaget for BORGMESTERENS AFDELING Aarhus Kommune 1. Indledning I dette notat gennemgås forslag til ændringer i forhold til Magistratens budgetforslag for Det drejer sig for det første om en række tekniske ændringer med budgetmæssige konsekvenser, herunder udmøntning af reservebeløb fra årets lov- og cirkulæreprogram samt nye skøn over indtægter fra skatter og generelle tilskud. For det andet drejer det sig om en række andre forhold af betydning for budgetlægningen for 2015, som ikke umiddelbart har budgetmæssige konsekvenser. Dette er der redegjort for i afsnit 3. Særlig opmærksomhed bør henledes til valget mellem statsgaranti og selvbudgettering af indkomstskat, tilskud og udligning for 2015, hvilket er beskrevet nærmere i bilag 4. De tekniske korrektioner forbedrer overskuddet på det skattefinansierede driftsområde med 13,2 mio. kr. i årligt gennemsnit. Der sker ingen ændringer i forhold til anlæg. Ultimo budgetperioden er den finansielle egenkapital således forbedret med 52,9 mio. kr. som følge af ændringerne til 1. Fællesmøde. Budget og Planlægning Rådhuset, Rådhuspladsen Aarhus C Telefon: Direkte telefon: budget@ba.aarhus.dk Direkte mrp@aarhus.dk Sag: 14/ Sagsbehandler: Marianne Pedersen 2. Ændringer til Magistratens budgetforslag med økonomiske konsekvenser I det følgende er gennemgået forslag til ændringer til Magistratens budgetforslag Ændringerne er opdelt efter, om de påvirker serviceudgifterne, og dermed servicevækstrammen, overførselsudgifterne, indtægterne eller anlægsudgifterne. Endvidere er beregnet den afledte pris- og renteeffekt af ændringerne. I tabel 1 ses de samlede ændringer.

2 Tabel 1: Oversigt over ændringer i forhold til Magistratens budgetforslag Side 2 af 11 Nr. Tekniske ændringer KB2014 B2015 BO2016 BO2017 BO kr., 2014 i 2014-priser, øvrige år 2015-priser 1 Reserveudmøntninger - service VAS Folkeskolereformen og interne skoler Halvt behandlingsmæssigt fripladstilskud Busselskabets egenkapital Merindtægter fra Midttrafik, R Rejsekortet Indskud Aarhus Letbane Drift I/S Busdrift - reserve Serviceudgifter, i alt Reserveudmøntninger - overførsler Aktiveringsmodellen - korrektioner til ny model Generel overførselsreserve Overførselsudgifter, i alt Forventet regnskab Pris- og lønstigninger Renter Skattefinansierede driftsudgifter, i alt kr. løbende priser - 9 Ændring i skatteindtægterne Ændringer i generelle tilskud Den sociale særtilskudspulje Garantiprovision Indtægter, i alt Overskud, skattefinansieret drift I alt Fortegn: +=merudgifter/mindreindtægter, -=mindreudgifter/merindtægter.

3 Skattefinansierede driftsudgifter 1. Reserveudmøntninger Der er på både service- og overførselsområderne foretaget fordeling af en række reservebeløb fra Økonomiaftalens lov- og cirkulæreprogram, jf. bilag 1. Som hovedregel udmøntes lov- og cirkulæreprogrammet fuldt ud til magistratsafdelingerne, men i enkelte tilfælde, jf. nedenfor, er dette ikke muligt. Side 3 af 11 På serviceområdet er der merudgifter på 5,2 mio. kr. i 2015, 4,7 mio. kr. i 2016 og 2,8 mio. kr. i 2017 og 2018 som følge af udmøntningen af reservebeløb. På overførselsområdet er der mindreudgifter på -7,6 mio. kr. i 2015, -7,3 mio. kr. i 2016, og -6,4 mio. kr. i 2017 og Udover udmøntning af lov- og cirkulæreporgrammet foretages udmøntning af en række andre optagede reserver til magistratsafdelingerne, herunder reserver vedrørende ændret satsreguleringsprocent, nyt socialt tilsyn, Aarhus Lufthavn og Business Region Aarhus m.v. Digitalisering i administrationen af kontante ydelser I Moderniseringsaftalen for 2014 samt årets og sidste års lov- og cirkulæreprogram indgår de nedennævnte punkter, som alle knytter sig til digitalisering i administrationen af kontante ydelser. Da disse delvist er overlappende, er de vurderet i sammenhæng og foreslås udmøntet som anført nedenfor: Ny sygedagpengemodel (LF L194): Punktet vedrører indførelsen af et nyt sygedagpengesystem, hvor digitaliseringseffekten på landsplan er forudsat at medføre en besparelse på -40 mio. kr. årligt fra Da systemet, der skal give besparelserne, imidlertid først implementeres og sættes i drift i løbet af 2016 og 2017 foreslås punktet udmøntet til Sociale Forhold Beskæftigelse med 0,4 mio. kr. i 2016 og 2,2 mio. kr. i 2017 og frem. Digital kommunikation tilskudsordning (L357): Punktet er fra sidste års lov- og cirkulæreprogram og har afventet samlet vurdering af de forudsatte besparelser vedr. digitalisering i administrationen af kontante ydelser. Besparelserne foreslås udmøntet fuldt ud fra og med 2016 med 0,6 mio. kr. årligt til myndighed (Ydelsescentret) og 0,4 mio. kr. årligt til arbejdsgiverdelen. Arbejdsgiverandelen fordeles mellem magistratsafdelingerne på baggrund af størrelsen af lønrammerne. VAS (kontrolsystem vedr. Validering af Atypisk Sygefravær): Punktet indgik i Moderniseringsaftalen for 2014 og blev her udmøntet til Sociale Forhold og Beskæftigelse. VAS-systemet vurderes dog ikke at medføre administrative besparelser og anføres således også som en af de arbejdsgange, der bidrager til de kommende besparelser vedr. indførelse af den nye sygedagpengemodel (nævnt ovenfor).

4 På den baggrund foreslås besparelsen vedr. VAS neutraliseret og Sociale Forhold og Beskæftigelse kompenseret herfor. Side 4 af 11 Set i forhold til budgetforslaget betyder ovenstående merudgifter på 5,1 mio. kr. i 2015, 3,7 mio. kr. i 2016 og 1,9 mio. kr. fra 2017 og frem. Merudgifterne på 1,8 mio. kr. i 2014 vedr. VAS vil blive indarbejdet i forbindelse med forventet regnskab for Udmøntning af reserve til merudgifter vedrørende det sociale tilsyn Tilsynsreformen på det sociale område har betydet, at en række opgaver med godkendelse og tilsyn af tilbud er flyttet til Silkeborg Kommune. Aarhus Kommunes merudgifter ved etableringen af Tilsynet overstiger i væsentlig grad den bloktilskudskompensation, som kommunen har fået. Der er derfor i Magistratens budgetforslag afsat en merudgiftsreserve på 5,0 mio. kr. årligt i 2015 og frem. Der er fortsat usikkerhed omkring det fremtidige udgiftsniveau. På baggrund af en samlet vurdering af de forhold der kan påvirke udgifterne i både den ene og anden retning - herunder Tilsynets seneste udmeldinger omkring takstniveauet - er Sociale Forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling enige om, at det kan forudsættes at den afsatte reserve er tilstrækkelig og nødvendig til at finansiere de merudgifter som etableringen af Tilsynet medfører for afdelingen. Det foreslås derfor, at den afsatte reserve udmøntes til Sociale Forhold og Beskæftigelse. Grunddataprogrammet Aftalen mellem regeringen og KL om Grunddataprogrammet indebærer en reduktion af bloktilskuddet med 50 mio. kr. i 2015 og 75 mio. kr. årligt i 2016 og efterfølgende år. Aarhus Kommunes andel udgør 2,9 mio. kr. i 2015 og herefter 4,4 mio. kr. årligt. Elementerne i Grunddataprogrammet er for de flestes vedkommende kendetegnet ved at have spredte gevinster. Det har derfor på nogle områder vist sig problematisk at identificere besparelserne. På andre områder vurderes noget af besparelsespotentialet allerede at være indfriet. På den baggrund foreslås det at nedskrive reserven vedr. grunddata til -2,0 mio. kr. i 2015 og -2,5 mio. kr. i 2016 og efterfølgende år. Reservebeløbet udmøntes i forbindelse med forventet regnskab. Visse konkrete udgifter som følge af grunddataprogrammet er placeret i Teknik og Miljø. Herunder betyder bortfald af betaling for kortdata en mindreindtægt på ca. 1 mio. kr. årligt. På den baggrund foreslås udmøntet 1 mio. kr. årligt til Teknik og Miljø. Den samlede merudgift er således samlet set 1,9 mio. kr. i 2015 og 2,9 mio. kr. i 2016 og efterfølgende år.

5 Udbetaling Danmark: Som følge af overflytning af nye myndighedsområder fra kommunerne til Udbetaling Danmark stiger administrationsbidraget til Udbetaling Danmark. Kultur og Borgerservices budget vedr. betaling til Udbetaling Danmark foreslås derfor tilført 4,9 mio. kr. årligt fra Som finansiering heraf udmøntes den eksisterende reserve på 0,8 mio. kr., og samtidig optages en ny negativ reserve på 3,4 mio. kr. (mindreudgift). Denne udmøntes i forbindelse med forventet regnskab ved en reduktion af budgettet i de afdelinger, der overflytter opgaver til Udbetaling Danmark. Den samlede merudgift udgør således 0,8 mio. kr. årligt. Side 5 af Folkeskolereformen og de interne skoler Interne skoler er skoler, der ligger på døgntilbud til anbragte børn. Som et led i folkeskolereformen skal undervisningstimetallet på disse skoler løftes på samme vis som på normalområdet. Udgifterne hertil er beregnet til 2,7 mio. kr. Denne merudgiftsberegning bygger på samme principper, som er anvendt ved specialskolerne i Børn og Unge. Når eleverne går længere tid i skole, vil de modsat være kortere tid i de opholdstilbud, hvor de er anbragt. Der er mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling opnået enighed om, at de afledte besparelser heraf udgør 2,35 mio. kr. Der er således nettomerudgifter i sagen på kr. Merudgifterne til de interne skoler betales på det ikke-styrbare område i Børn og Unge, og besparelsen på døgntilbuddet ligger på det styrbare område i Sociale Forhold og Beskæftigelse. Der skal derfor ske en budgetflytning fra sektor styrbar service i Socialforvaltningen - til sektor ikke styrbar service i Børn og Unge. Denne flytning udgør 2,35 mio. kr. Budgettet i Børn og Unge løftes med 2,7 mio. kr. og de resterende midler tilføres fra kassen. Samtidigt kan Sociale Forhold og Beskæftigelse hæve taksterne for de interne skoler svarende til 2,7 mio. kr. Omlægningerne sker fra august 2014, og effekten i 2014 søges tillægsbevilget i forbindelse med forventet regnskab for Styring af halvt behandlingsmæssigt fripladstilskud I forbindelse med Budget 2012 vedtog Byrådet en opstramning af principperne for ikke-styrbare udgifter i Aarhus Kommune. I forbindelse hermed iværksatte man analyser af en række ikke-styrbare udgiftsområder. Halv behandlingsmæssig friplads var et af disse områder. Som følge af, at der blandt andet var behov for at afvente en principafgørelse i Ankestyrelsen, har det dog hidtil ikke været muligt at komme med en endelig anbefaling omkring områdets styringsmæssige status. Jævnfør bud-

6 getforliget for har Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge frem mod budgetlægningen for haft til opgave at vurdere den fremtidige organisering og den styringsmæssige status af området. Området er pt. kategoriseret som ikke-styrbart hos Sociale Forhold og Beskæftigelse. Side 6 af 11 Sociale Forhold og Beskæftigelse har undersøgt mulighederne for at omlægge praksis, herunder vurderet områdets økonomiske status. Børn og Unge har løbende været inddraget i processen. På baggrund heraf foreslås det, at budgetansvaret fastholdes hos Sociale Forhold og Beskæftigelse. Det er Borgmesterens Afdeling vurdering, at området ikke fuldt ud lever op til kravene for at bevare status som ikke-styrbart. Sociale Forhold og Beskæftigelse forventer desuden, at omlægning af praksis for tildeling af tilskud vil skabe en vis styringsmulighed. På den baggrund anbefales det, at området gøres styrbart fra og med 2015 med et budget svarende til det der er indeholdt i budgetforslaget for En uddybning heraf fremgår af bilag Busselskabets egenkapital, Midttrafiks regnskab og Rejsekortet Midttrafiks bestyrelse har i juni 2014 besluttet, at der overføres 72,2 mio. kr. fra Busselskabet Aarhus Sporvejes egenkapital til Aarhus Kommune, og at Midttrafik gennemfører en model, der sikrer, at rationaliseringer i Busselskabet årligt tilfalder Aarhus Kommune vedrørende den del af kørslen, der ikke har været i udbud. Endvidere har Aarhus Kommune i forbindelse med Midttrafiks endelige regnskab for 2013 fået tilført en merindtægt på 6,8 mio. kr. i forhold til det tidligere opgjorte forventede regnskabsresultat. 37,4 mio. kr. af disse midler anvendes til finansiering af udgifterne til Rejsekortet i som opfølgning på budgetforliget for Fra 2017 finansieres Rejsekortet via reserven til udvikling af den kollektive trafik. 5. Letbanen og reserve til busdrift Da Region Midtjylland har afsat 5 mio. kr. til ekstraordinært indskud i driftsselskabet i 2015, blev det i Magistratens budgetforslag foreslået, at Aarhus Kommune gør det samme. Dette indarbejdes i forbindelse med 1. fællesmøde. Perioden frem til idriftsættelse af letbanen og overgangen knyttet hertil - hvor busdriften som forudsat skal tilpasses - vil blandt andet indebære behov for, at der i en længere periode af 2017 er overlappende drift mellem busser og letbane. På baggrund heraf foreslås 30 mio. kr. af den ovennævnte overfør-

7 sel af Busselskabets egenkapital afsat på reserven hertil. Reserven foreslås udmøntet, når planen for overgangsperioden og den hertil knyttede reviderede kollektive trafikplan foreligger. Side 7 af Fremtidig regulering af aktiveringsudgifterne En række ændringer i den statslige styring af kommunernes udgifter til aktivering i de senere år har gjort det klart, at den eksisterende model for regulering af den økonomiske ramme til aktivering ikke er hensigtsmæssig. Der er således behov for fremover at ændre reguleringen af aktiveringsrammen på sektor Sociale Forhold og Beskæftigelse og Borgmesterens Afdeling har i samarbejde vurderet dette og foreslår en ny reguleringsmetode, som tager afsæt i den måde, som staten regulerer kommunerne på. Det betyder, at aktiveringsrammen som udgangspunkt fremover alene bliver reguleret med konsekvenser af lovændringer. En nærmere beskrivelse af forslaget til den fremtidige regulering af aktiveringsrammen fremgår af bilag 3. Heraf fremgår også en oplistning af de korrektioner, der foreslås indarbejdet til aktiveringsbudgettet forud for opstarten på den nye model. De indlagte merudgifter modsvares af en ændring af indtægterne fra generelle tilskud. 7. Generel overførselsreserve Den generelle overførselsreserve udgør residualen mellem den budgetterede vækst i overførslerne fra regnskab 2013 til budget 2015 og Aarhus Kommunes andel af væksten i overførslerne på landsplan fra regnskab 2013 til 2015 i Økonomiaftalen. Reserven korrigeres på baggrund af de indlagte overførsler ved 1. Fællesmøde og udgør herefter 65,6 mio. kr. Den kan bruges til en eventuel negativ midtvejsregulering af overførslerne i 2015 eller til finansiering af merudgifter på de ikke-styrbare overførselsområder. 8. Forventet regnskab 2014 Indstilling om halvårsregnskab og forventet regnskab pr. ultimo juni 2014 behandles i byrådet den 10. september I forhold til forudsætningerne i budgetforslaget for vurderes effekten af det forventede regnskab at være en engangsforbedring i størrelsesorden ca. 40 mio. kr. Forbedringen skyldes primært de ændrede forventninger til rentekontoen og størrelsen af mindreudgifterne på de ikke-styrbare overførselsområder, som jf. Økonomiaftalen for 2015 ikke midtvejsreguleres.

8 Indtægter 9. Ændringer i skatteindtægterne KL har udsendt et nyt skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget i perioden på baggrund af Økonomi- og Indenrigsministeriets Økonomiske Redegørelse fra 26. august Væksten i udskrivningsgrundlaget er nedjusteret betydeligt især i 2014, hvilket påvirker udgangspunktet for alle de efterfølgende år. Justeringerne skyldes primært ændringer i skattetekniske forhold, hvor størrelsesorden af indbetalinger på fradragsberettigede pensionsordninger stadig skaber usikkerhed omkring væksten i udskrivningsgrundlaget. Side 8 af 11 Selvom der generelt er tale om en nedjustering af kommunernes udskrivningsgrundlag fra 2013 og frem, vurderer KL s skattemodel stadig en betydelig mervækst i udskrivningsgrundlaget i Aarhus i forhold til landsplan. Det er kun andet år, at skattedelen er med i KL`s tilskudsmodel, og vi har i Aarhus Kommune indtil videre vurderet den lidt for optimistisk - blandt andet fordi den bygger på Danmarks Statistiks befolkningsprognose, som i disse år forventer en større befolkningsvækst i Aarhus end kommunens egen befolkningsprognose. Der er dog mulighed for at lægge kommunens egen befolkningsprognose ind i skattedelen og stadig få KL`s bud på væksten i udskrivningsgrundlaget. Når Aarhus Kommunes egen befolkningsprognose lægges ind i modellen, giver det en mervækst i udskrivningsgrundlaget i Aarhus i forhold til landsplan på 0,9-1,1 procentpoint i alle årene I 2013 vurderer KL s model mervæksten til 0,9 procentpoint, hvor de faktiske tal i Skats system med over 99 % lignede dog kun viser en reel mervækst på 0,7 procentpoint. Skattemodellen ser derfor stadig ud til at være lidt for optimistisk, men hvis mervæksten nedjusteres med 0,2 procentpoint hvert år (svarende til overvurderingen i 2013), vurderes det realistisk at basere Aarhus Kommunes skatteindtægter på modellens skøn. Det foreslås dog af forsigtighedshensyn, at mervæksten fra KL`s skattemodel nedjusteres med 0,3 procentpoint i overslagsårene, da der er større usikkerhed om skønnene ud i årene. På den baggrund foreslås budgetforslaget for 2015 dermed justeret således, at mervæksten i Aarhus i forhold til landsplan nu budgetteres til 0,7 procentpoint i 2013, 0,9 procentpoint i 2014, 0,7 procentpoint i 2015 og 2017 og 0,6 procentpoint i 2016 og I forhold til Magistratens budgetforslag er mervæksten i Aarhus Kommune derfor øget med 0,2 procentpoint i 2013, sænket med 0,1 procentpoint i 2014, øget med 0,3 procentpoint i 2015 og 2017 og øget med 0,2 procentpoint i 2016 og Udover indkomstskatten har KL også i mindre omfang ændret på forudsætningerne vedrørende grundskyld og selskabsskat. De nye skøn herfor foreslås også indarbejdet i budgetforslaget.

9 Samlet set medfører de nye skøn for de kommunale skatteindtægter mindreindtægter på 77,0 mio. kr. i 2016, 85,4 mio. kr. i 2017 og merindtægter på 54,2 mio. kr. i Heri er også indregnet en forventet negativ regulering af indkomstskatten vedrørende 2014 i 2017 på baggrund af valget af selvbudgettering i Side 9 af Ændringer i generelle tilskud Der er to forhold, som ændrer på indtægterne fra generelle tilskud siden udarbejdelsen af Magistratens budgetforslag. Først og fremmest har KL som følge af de ændrede skøn for væksten i udskrivningsgrundlaget i perioden udsendt en ny tilskudsmodel, der beregner ændrede tilskuds- og udligningsbeløb til kommunerne. Ændringerne medfører et højere statstilskud i overslagsårene. Samtidig forøges tilskuddet fra landsudligningen i 2016, mens det mindskes i 2017 og Herudover er der sket ændringer i budgetforslagets overførselsudgifter, dels som følge af udmøntningen af punkterne på årets lov- og cirkulæreprogram, dels som følge af korrektionerne til den nye regulering af aktiveringsudgifterne. Disse forhold påvirker begge indtægterne fra generelle tilskud. Alt i alt giver ændringerne merindtægter fra generelle tilskud på 98,3 mio. kr. i 2016, 44,6 mio. kr. i 2017 og 2,5 mio. kr. i Den sociale særtilskudspulje - udviklingspartnerskab for Aarhus Kommune har netop indgået et udviklingspartnerskab for med Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvor der indgår tilskud fra den sociale særtilskudspulje i Tilskuddet i 2015 udgør 55,6 mio. kr. For 2016 og frem budgetteres med et tilsvarende p/l-fremskrevet tilskud. I Magistratens budgetforslag indgik der indtægter fra den sociale særtilskudspulje i alle år på 54,6 mio. kr., svarende til niveauet i Merindtægterne i 2015 og frem indarbejdes ved 1. Fællesmøde. Udviklingspartnerskabet er endnu kun godkendt administrativt. De endelige underskrifter fra ministeren og borgmesteren på aftalen forventes den 16. september. 12. Garantiprovision Der foreslås forudsat optaget et lån i Kommunekredit med kommunegaranti til etablering af biomassefyret kraftvarmeværk i Lisbjerg samt tilhørende fjernvarmetransmissionsanlæg. Der er endnu ikke fuld klarhed over, hvordan finansieringen bedst sammensættes, og dermed præcis hvor stor kommunal garantistillelse, der bliver brug for og på hvilke vilkår. Kommunal garantistillelse i forhold til et aktieselskab forudsætter i henhold til lovgivningen betaling af en markedsmæssig garantiprovision. Der foreslås foreløbigt budgette-

10 ret med, at den kommunale garantiprovision udgør 2 mio. kr. i 2015 og 5 mio. kr. i 2016 og frem, hvilket svarer til 17 mio. kr. i budgetperioden. Side 10 af Andre forhold 3.1 Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering Byrådet skal træffe beslutning om valget mellem statsgaranti og selvbudgettering senest ved 2. behandlingen af budgettet den 9. oktober Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering er hvert år behæftet med betydelig usikkerhed, idet en række forhold kan tale henholdsvis for og imod. I bilag 4 er de faktorer, som taler henholdsvis for og imod selvbudgettering, beskrevet nærmere. Hvis byrådet ønsker at gardere sig mod usikkerhed og potentielle negative efterreguleringer af skat og generelle tilskud i 2018, skal der vælges statsgaranti i Ønsker byrådet i stedet muligheden for en økonomisk gevinst, skal der vælges selvbudgettering i Magistratens budgetforslag for 2015 er udarbejdet med udgangspunkt i valg af selvbudgettering, men på niveauet for statsgarantien. Efter nye skatteskøn og opdatering af skatte- og tilskudsmodellen viser der sig fortsat en mindre fordel ved selvbudgettering på 33 mio. kr., men som følge af stor usikkerhed ændres forudsætningen fra budgetforslaget, så der forudsættes valg af statsgaranti med mindre andet vedtages på 1. fællesmøde. 3.2 Afdelingernes forslag til udmøntning af effektiviseringskrav I budgettet for blev der vedtaget et effektiviseringskrav i forhold til lønrammen på 0,3 pct. i 2014 og 0,5 pct. fra 2015 og frem. I budgetproceduren for budget 2015 er der vedtaget et effektiviseringskrav på 0,5 pct. af lønrammen fra 2015 og frem. I forbindelse med halvårsregnskabet for 2014 behandler byrådet magistratsafdelingernes redegørelser for hvilke effektiviseringstiltag, der er sat i gang i forhold til effektiviseringerne på 0,3 pct. i 2014 og frem. Ultimo august har magistratsafdelingerne fremsendt forslag til, hvorledes de resterende effektiviseringer på 0,7 pct. i 2015 og frem kan udmøntes (heraf 0,2 pct. vedtaget i 2014, hvor en effektivisering på 0,5 pct. blev indfaset med 0,3 pct. i 2014 og 0,2 pct. i efterfølgende år.). Afdelingernes forslag er vedlagt materialet til 1. fællesmøde i bilag 5. Det bemærkes, at Teknik og Miljø som følge af organisationsændringen i løbet af sommeren ikke har kunnet nå at udmønte effektiviseringskravene.

11 På Aarhus Kommunes hjemmeside ( faellesmoede-budget-2015.aspx) er der lagt yderligere materiale vedrørende udmøntningen af effektiviseringskravene, herunder fremsendelsesskrivelser og høringssvar fra MED-udvalgene i Børn og Unge og Sundhed og Omsorg. Side 11 af Henviste sager til budgetdrøftelserne I bilag 6 er vedlagt en opdateret liste med de henviste sager til budgetdrøftelserne. 3.4 Magistratsgodkendte tillægsbevillinger I bilag 7 er vedlagt en liste med de magistratsgodkendte tillægsbevillinger siden udsendelsen af Magistratens budgetforslag Bilagsfortegnelse Bilag 1: Reserveudmøntninger Bilag 2: Notat om organisering og styring af området for halvt behandlingsmæssig fripladstilskud Bilag 3: Fremtidig regulering af aktiveringsudgifterne Bilag 4: Valget mellem statsgaranti og selvbudgettering Bilag 5: Magistratsafdelingernes forslag til udmøntning af effektiviseringskrav i budget Bilag 6: Henviste sager til budgetdrøftelserne Bilag 7: Magistratsgodkendte tillægsbevillinger siden Magistratens budgetforslag 2015