Ulighed og sundhed - et muligt indhold i undervisningen?

Transkript

1 Ulighed og sundhed - et muligt indhold i undervisningen? Af Søren Kruse, lektor Skolen kan skærpe elevernes bevidsthed om, hvordan social ulighed hænger sammen med sundhed. I denne artikel gives ideer til, hvad eleverne kan lære ved at arbejde med social ulighed i sundhed, og hvilke begrundelser, der er for at arbejde med dette indhold i skolen. Klassedeling skaber social ulighed i sundhed Social ulighed og menneskers oplevelser af at være udelukket fra dele af samfundslivet er - blandt de største udfordringer, moderne samfund står overfor, fordi social ulighed og eksklusion kan true den sociale orden og menneskers livskvalitet. Social ulighed er et udtryk for, at samfundets muligheder og ressourcer af sociale grunde er ulige fordelt på personer. At uligheden er social eller skyldes sociale forhold betyder således, at den ulige fordeling ikke skyldes naturlige forhold, fx menneskers biologiske og psykiske formåen, men må forstås ud fra samfundets mange og komplekse sociale processer. Den ulige fordeling af chancer kan skyldes personers tilknytning til forskellige socialklasser, som bestemmes af deres uddannelse, erhverv og tilknytning til arbejdsmarkedet (Hansen, 1999; Jæger et al., 2003). Hyppigheden af en række sundhedsproblemer fordeler sig ulige på forskellige sociale klasser. Ikke blot sygdomme er socialt ulige fordelt, også chancerne for at få et sundt liv er skævt fordelt på socialklasser, hvor sundhed forstås både positivt som muligheden for at realisere et godt liv og som chancerne for et godt helbred uden sygdomme (Holstein et al., 2000; Elstad, 2000). Der er forskellige måder at betragte social ulighed i sundhed på. Der knytter sig således en definitionsmagt til den viden og de normer, hvormed vi iagttager ulighed i sundhed. Forskningen, herunder

2 Søren Kruse er lektor på DPU, Institut for Curriculumforskning uddannelsesforskning, har sammen med uddannelsessystemet, medierne og ikke mindst det politiske system et væsentligt medansvar for at give den sociale arv og klassetilhørsforholdet skylden for uligheden. (Reproducere forestillingerne om social arv og klassetilhørsforholdet som væsentlige forklarende parametre.) Alene af den grund er det væsentligt, at skolen tager disse forskellige betragtningsmåder op og bearbejder dem. Frem for at fortie eller skjule de vurderinger, som vi alle sammen uundgåeligt foretager, bør vi gå skridtet videre og fremlægge og diskutere de socialt skabte normer eller kriterier, vi vurderer hinanden på, for derigennem at lære os selv og andre bedre at kende. Skolen skaber forskelle I første omgang kan vi konstatere, at uddannelsessystemet kun kan påvirke de forskelle, uddannelsessystemet selv skaber og følgelig ikke kan ændre på de forskelle, der findes i det omgivende samfund. Vi må altså rette blikket mod det, der sker i skolen og adskille fra den ulighed der skabes i det omgivende samfund. Intentionen med al undervisning er, at eleverne lærer noget og således tilegner sig en relevant viden. Selv om hensigten med skolen ikke simpelt er at tilføre eleverne viden, men at skabe rammer for at de kan forbedre deres muligheder for et godt livsforløb, er viden på godt og ondt et kriterium for uddannelsessystemets succes. Viden knytter skolen sammen med omverdenens forventninger til skolen. Når vi stiller krav og forventninger om, at eleverne tilegner sig en særlig viden, viser det sig altid, at eleverne reagerer forskelligt fx ved tests. Det bliver synligt, hvem der kan hvad, og dermed også muligt at differentiere eleverne med hensyn til karriere: hvem der skal hvad på arbejdsmarkedet. Skolens opgave vil uundgåeligt føre til, at forskellene mellem eleverne bliver større og mere tydelige i takt med at eleverne lærer noget. Spørgsmålet er, hvad skolen, det omgivende samfund og ikke mindst eleverne selv gør, når disse forskelle bliver synlige. Uligheden opstår jo først, når denne forskellighed får konsekvenser for fordelingen af chancer, herunder chancer for et sundt liv. Børn skal behandles ens Ideen om lighed i enhedsskolen betyder, at børnene skal behandles ens eller mere præcist: de må ikke behandles forskelligt på baggrund af deres forskellighed. Skolen tilbyder dem en undervisning med et ensartet indhold, ligesom eleverne ofte må behandles ens, for at lærerne kan gennemføre en ensartet undervisning for større grupper af elever (Rasmussen, 2003). Eleverne skal lære det samme og ofte også på samme måde, dog må der undervisningsdifferentieres, men ikke elevdifferentieres. Det er de samme ting, der forventes af dem, og de skal have de samme muligheder og de samme rettigheder. Det bygger på forestillingen om, at de erhverver sig ensartet viden og værdier. Idealet er, at alle har ret til og mulighed for at forfølge deres lykke, uden at det er forudbestemt af deres herkomst. Dette kræver at alle har adgang til de samme kundskaber og færdigheder. Det velkendte problem er så herefter, hvorledes det er muligt at bestemme dette almene indhold. Elever skal fordeles forskelligt Samtidigt er det uddannelsessystemets opgave at danne grundlag for fordeling af personer på forskellige samfundsmæssige funktioner. Skolen skal således skabe diversitet og ikke ensartethed som grundlag for karriereselektion. Men hvad skal være kriterium for en sådan selektion? I stedet for at skelne mellem personers baggrund, fordeler eleverne sig ud fra, hvad de kan og ved, når deres skoleforløb er afsluttet. Denne viden og kunnen undersøger skolen gennem evaluering, herunder tests og eksa-

3 mener, ved hjælp af mål. Skolens karriereselektion er således baseret på samfundets forventninger om, hvilken viden der er brug for i fremtiden, og som det forventes, at eleverne har opnået, når de kommer ud af skolen. Paradoks Lidt karikeret er den urealistiske idé, at skolen før og under undervisningen skal gøre sig blind for elevernes forskellighed for at behandle dem ens og når undervisningen så er afsluttet, skal de være eksperter i at beskrive deres forskellighed. Skolen står dermed over for en kompliceret og konfliktfuld opgave. Forventningen er, at forskellige elever behandlet lige i betydningen, at de vurderes ens, for at de kan blive både ens (integration) og uens (differentiering) Hvordan løser skolen denne tilsyneladende konflikt mellem ens/uens? Vurdering giver ulighed I første omgang må vi skelne mellem distinktionen ens/forskellige og distinktionen lige/ulige. Forskellighed bliver først til ulighed, når den vurderes af andre og giver forskellig tildeling af goder (løn, status mm.), eller når man holdes uden for fællesskabet på grund af normer. Normer, der bl.a. kommer til udtryk i samfundets forventninger om fælles viden og værdier. I et samfund med arbejdsdeling er det godt at folk er forskellige, jo mere forskellighed jo bedre, for desto flere personlige ressourcer kan bidrage til samfundets samlede kompleksitet. Vores samfund har brug for både rengøringsassistenter, læger, ingeniører osv., så samfundet bygger på uenshed (diversitet). Problemet ligger i værditilskrivningen og vurderingerne af forskellene en læge og en rengøringsassistent tillægges ikke lige stor værdi på arbejdsmarkedet, og derfor får de ikke samme løn, ligesom der ikke er samme sociale status i at være læge og rengøringsassistent. Ulighed handler altså om folks måder at vurdere forskelle på og om evnen til at erkende vurderingskriterierne. Skolen skal arbejde med samfundets normer Målet med sundhedsundervisningen er imidlertid ikke, at eleverne har en defineret viden om noget på forhånd fastlagt, en særlig viden, adfærd, indstilling eller holdning, men snarere at de tilegner sig en viden og handlekompetence, der sætter dem i stand til at forholde sig til og agere i forhold til sundhedsmæssige problemstillinger, herunder den sociale ulighed i sundhed (Jensen, 2000; Undervisningsministeriet, 2005).

4 Det centrale spørgsmål er således ikke, om man ved eller ikke ved, men hvad man kan gøre med denne viden og hvilken værdi eller betydning dette har i en bestemt sammenhæng. Luhmann (2006) peger på, at i et hyperkomplekst samfund må læringsevne (at lære at lære) være et mål for uddannelsessystemer. Et sådant ideal for uddannelsens hensigt kan beskrives ved hjælp af en videnstaksonomi (Qvortrup, 2004). At lære at lære indebærer refleksion dvs. viden om: 1. at man ved noget hvor læring må have et faktuelt indhold (faktuel viden eller kvalifikation). 2. at anvende viden, hvor der reflekteres over den situation hvor viden anvendes, hvem man selv bliver med denne viden og den saglige meningssammenhæng, der skabes når denne viden anvendes (situativ viden eller kompetence). 3. kreativt at kunne skifte blik, at kunne flytte sig fra én søgeforskel til en anden og dermed blive opmærksom på de antagelser og værdier i et videnssystem (systemisk viden eller kreativitet). 4. evnen til at iagttage og skelne mellem samfundets kollektive vidensgrundlag dvs. forskellige systemers viden, værdier og normer (verdens viden eller kultur). Ud fra denne taksonomi vil jeg skitsere, hvad det er vigtigt at undervise i om social ulighed i sundhed (Kruse, 2007). Det vil være væsentligt, at man behandler og diskuterer de antagelser og værdier, der kan skabe social ulighed i sundhed. Undervisningen må handle om de vurderingskriterier og normer, som eleverne kan finde i selve undervisningen, elevernes liv og i det omgivende samfund. Men som videnstaksonomien antyder, befinder vi os på vidensformernes højeste kompleksitetsniveauer nr. 3 og 4 (Systemisk viden og verdens viden). Undervisningen kan udmærket tage udgangspunkt i værdisammenstød i samfundet eller i klasselokalet, men det er afgørende, at man forbinder dette med faktuel viden og praktiske eksempler for ikke at forfalde til meningsudvekslinger eller moraliserende vurderinger. Eleverne må erkende vurderingskriterier For at en sådan undervisning skal lykkes, må der formidles faktuel viden om sundhed og social ulighed. For det andet må undervisningen handle om begreber som forskellighed og ulighed samt hvad det vil sige, at ulighed er social. Det kræver, at eleverne stilles over for forskellige faglige begreber om sundhed og social ulighed. Arbejdet med elevernes begreber og den faktuelle viden hænger sammen, hvis de skal undersøge og forstår de statistikker der fortælle noget om sammenhænge mellem sociale, så må begreberne om sundhed afklares: hvad er et godt liv for mig og er det det sammen som et godt helbred? For det tredje må der i undervisningen arbejdes med eksempler på social ulighed i sundhed. Man kan skelne mellem de eksempler, eleverne kan finde i samfundet uden for skolen og problemer, de kan møde i deres eget eller klassens liv i og uden for skolen. Det kan være frugtbart at veksle mellem samfundsmæssige, nære sociale og personlige perspektiver. Udgangspunktet kan være forskelligt: Det kan tage udgangspunkt generelle samfundsmæssige forhold: Hvordan kan det være at middelleve alderen afhænger af hvilket arbejde man har og hvilken uddannelse man får? Hvorfor har nogle unge adgang til den uddannelse de drømmer om, mens andre ikke helt selv kan vælge? Handler det om at de unge er forskellige eller handler det om at de vurderes ulige? Men udgangspunktet kan også være tætter på elevernes eget liv: Hvor for ser vi forskellige ud, hvorfor er nogle for tykke og andre for tynde, hvornår er man for tyk eller for tynd? Bestemmer vi selv hvordan vi ser ud og hvordan vores udsende vurderes? Hvad er sundest: at kunne styre ikke at blive tyk, så de andre ikke tænker negativt om eller at være tyk og i øvrigt at ha det godt, herunder at ha det fint med at være tyk? For det fjerde må eleverne søge at skaffe viden for at søge løsninger på problemerne: hvem kan gøre hvad ved sagen? Her kan de tre faglige synsvinkler i faghæftet for sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab være en væsentlig inspiration: 1) årsager og betydning, 2) visioner og alternativer 3) handling og forandring.

5 Her er det afgørende at eleverne deltager i at foreslå og iværksætte handlinger med henblik på elevernes kompetenceudvikling: F.eks. kan et forløb om hvorledes det er muligt at være sund som ung føre til at de arbejder med hvordan er de betragter på hinanden i klassen i forhold til at hjælpe hinanden med at leve sundt. Hvordan vil de gerne være hvis de skal være gode kammerater for hinanden i forholde til det de spiser, det tøj de har på, deres normer i forhold rygning, alkohol, seksualitet. For det femte kan der arbejdes med, hvordan disse vidensformer anvendes, hvordan de er frembragt og hvad det er for antagelser og værdier, de bygger på. Hvordan er det vi vurdere vores madvaner, adfærd i forhold alkohol eller hvad en livskraftig og positiv seksualitet er. Først i forhold til dette femte punkt er målet med undervisningen at blive opmærksom på værdier og antagelser, der er i spil, når vi taler om social ulighed i sundhed i det konkrete tilfælde. Når man bliver bevidst om disse antagelser, vil det være muligt kreativt at skifte blik og eventuelt ændre sine værdier, hvilket er forudsætningen for at ændre på sin praksis. Et væsentligt mål med at arbejde med ulighed i sundhed i undervisningen er således, at eleverne erkender de værdier, der ligger til grund for vurderingen af mennesker. Denne erkendelse rummer forskellige dimensioner en erkendelse af, at vi bliver vurderet og vurderer andre, at vi forholder os til hinanden ved at vurdere vores egne og andres handlinger eller vaner. en erkendelse af, hvilke kriterier (værdier), vi betjener os af i vores vurderinger, at elever og lærer har forskelle holdninger til f.eks. sund mad, alkohol og seksualitet en erkendelse af, at disse kriterier er socialt konstruerede, eksempelvis skabt af arbejdsmarkedet, politiske, etiske eller religiøse forestillinger Endelig rummer den en mulighed for at anerkende de kvaliteter, der kan findes hos forskellige mennesker og deres måder at forvalte forskelligheden på. Jeg vil ikke foregøgle en social romantisk forestilling om, at gensidig anerkendelse af forskellighed løser problemerne. Ulighed kan skabe konflikt og et demokratisk samfunds mangfoldighed lever af modsigelser. Uden modsigelse og konflikt intet demokrati, lige som evnen til at rumme modsigelser, konflikter og anerkendelsen af andre som grundlæggende forskellige kan føre til solidaritet med svage, unormale, til omsorg, barmhjertighed og tilgivelse. Referencer Elstad, J.I. (2000). Social inequalities in health and their explanations. NOVA Raport 9/00. Oslo: Norwegian Social Research. Hansen, E.J. (1999). Social arv og uddannelse. Arbejdspapir 22 om social arv. København: Socialforskningsinstituttet. Holstein, B.E.; Iversen L. & T.S. Kristensen (2000). Medicinsk sociologi (4. udgave) København: FADL. Jensen, B.B. (2000). Handlekompetence, sundhedsbegreber og sundhedsviden. I: L.. Hounsgaard & J.J. Eriksen (red.) Læring i sundhedsvæsenet. København: Gyldendal, s Jæger, M.M., Munk, M.D. & N. Ploug (2003). Ulighed og livsløb. Analyse af betydningen af social baggrund. København: Socialforskningsinstituttet. Kruse, S. (2007). Social ulighed i sundhed som indhold i undervisningen et didaktisk perspektiv. I B.B. Jensen & J.H. Lund (red.) Den ulige sundhed en opgave for skolen. Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag, s Luhmann, N. (2006). Samfundets uddannelsessystem. København: Hans Reitzel Forlag. Qvortrup, L. (2004). Det vidende samfund. Mysteriet om viden, læring og dannelse. Forlaget Unge Pædagoger. Rasmussen, J. (2003). Inklusion og eksklusion om skolens rummelighed. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning, (6), s Undervisningsministeriet (2005). Fælles mål for Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab. København: Undervisningsministeriet

6