Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen. Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus

Transkript

1 Ulighed i sundhed Seminar for læger i alkohol- og stofmisbrugsbehandlingen Knut Borch-Johnsen Vicedirektør, dr.med Holbæk Sygehus

2 Ulighed i Sundhed Something is rotten in the state of Denmark Forebyggende tiltag vejen til større lighed? Behandling i Sygehusvæsenet behandler vi alle ens? Patientrettigheder kan vi lovgive os til lighed? 2

3 3

4 4

5 6,2 år 5 år 5,4 år 10 år 5

6 Dødelighed pr /år efter højeste, fuldførte udd. (ald. stand.) 1,5x 2,3x 1,5x 2,2x 6

7 7

8 Forebyggelse Vejen til større lighed? Skabes større lighed i sundhed gennem Forebyggelse Massestrategi Fokuseret indsats mod højrisikogrupper Strukturel forebyggelse 8

9 9

10 Forebyggelse Massestrategi Forebyggende indsats der retter sig mod brede befolkningsgrupper Eksempel Kostrådene Rygekampagner Motion Metode Folkeoplysning Mediebårne kampagner 10

11 Problem 1 Virker de brede oplysningskampagner? Ekstremt vanskeligt at vise Kontrolgruppe mangler Historiske kontroller Men Karelien-studiet Historisk udvikling i tobaksforbrug Historisk udvikling i hjerte-død 11

12 12

13 13

14 14

15 WHO: Global Atlas on CVD-prevention and control 15

16 16

17 17

18 Forebyggelse Fokuseret indsats - højrisikogrupper Fordel Kan målrettes mod højrisikogrupper bl.a. baseret på socioøkonomisk status Problem Deltagelse Gennemførelse af interventionen Gennemførelse af anden behandling Alle associeret med socio-økonomisk status 18

19 Fokuseret indsats Inter99 Populationsbaseret livsstilsbaseret randomiseret interventionsstudie Højrisiko baseret Ingen effekt på dødelighed eller sygelighed (CVD) Begrænsning Deltagelse: 50% (og socialt skæv) Drop-out under studiet og lav deltagelse i interventionen Ingen systematisk, farmakologisk intervention 19

20 Strukturel Forebyggelse Forebyggende indsats der søges gennemført ved at påvirke samfundsstrukturer og mekanismer Kost Differentieret moms, sundhedsrelaterede afgifter, etc. Fysisk aktivitet Cykelstier, trafikomlægning, bilfrie zoner etc. Tobak/alkohol Afgifter 20

21 21

22 Strukturel Forebyggelse - hvorfor Antages at være mere virkningsfuld (nogen evidens på tobaksområdet) Men Lovgivning vanskelig at gennemføre i praksis Strukturelt drevet adfærdsændring må antages at understøtte igangværende trends i adfærdsændring og disse er associeret til social status 22

23 Konklusion Har den forebyggende indsats virket Ja Målt på andelen af rygere, fysisk inaktive, sygelighed mv. Har forebyggelsen forebygget social ulighed Nej Målt på rygevaner, motionsvaner, kostvaner Nej Målt på sygelighed 23

24 Adfærdsændring er svært og kan kræve drastiske midler 24

25 Behandles vi ens når vi bliver syge? 25

26 Afdækning af Uligheder i Behandling Geckler S, Hansen H. CASA, November 2014 Formål: At undesoge om der er forskel i behandlingskvaliteten baseret på patientens socioøkonomiske status. Samkøring af NIP-databaser ( , alder år) med socioøkonomiske data fra Danmarks Statistik NIP-apopleksi N= NIP-hjerteinsufficiens N=

27 Afdækning af Uligheder i Behandling Geckler S, Hansen H. CASA, November 2014 Socioøkonomisk ressourcevariabel Ressourcestærke/ressourcesvage Beskæftigelse, uddannelse og indkomst (seneste 5 år) Øvrige forklarende variable Køn, alder, oprindelsesland, samlivsforhold, co-morbiditet, psykiatriskeindlæggelser/ambulante forløb og bopælsregion Resultatmål 30 dages dødelighed efter indlæggelse Opfyldelsesgrad NIP-indikatorer Ressourceforbrug (beregnet som DRG-værdi) 27

28 Resultater Mortalitet Alle opfyldt DRG per pt. Indl. (dage) Ressource Apopleksi Hjerteinsufficiens Stærke Pensionister Øvrige Pensionister Øvrige Stærke 8,7% 4,7% 8,9% - Svage 18,0% 7,3% 19,4% - Stærke 50,8% 54,2% Svage 48,3% 52,9% Stærke Svage Stærke 20 10,3 Svage 17 9,4 28

29 Konklusion Overlevelse og opfyldelse af kvalitetsindikatorer er delvist afhængig af socioøkonomisk status Apopleksi: Højest dødelighed blandt: enlige; Reg. H v.s. Reg Sj. Og Midt, lav indkomst og kort udd. Uligheden aftagende over de 3 år Hjertesvigt: Dødeligheden højest blandt; enlige og pt. med co-morbiditet Trods gode data og klare retningslinjer behandles pt. ikke ens. 29

30 Patientrettigheder Kan vi lovgive os til lighed? National regulering Standardiserede udrednings og behandlingsforløb Pakkeforløb Patientrettigheder Udredning Behandling 30

31 Kræftpakker Kræftplan fra 2005/2007 Hvad er et pakkeforløb? En veldefineret række af kliniske handlinger/ydelser, som knytter sig til en afgrænset patientgruppe og er baseret på nationale kliniske retningslinjer eller referenceprogram Pakkeforløb starter ved henvisning på baggrund af begrundet mistanke om cancer Første Symptom Første lægekontakt Cancerspecifik udredning indledes Henvisning til hospital modtaget Første besøg på hospital Diagnose/ henvisning til behandling Første behandling indledes Primær sektor Sekundær sektor 31

32 1 yr survival after surgery- variation 100% 95% 90% 85% Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Tærskelværdi OVERSIGT OVER INDIKATORUDVIKLING: REGIONALE RESULTATER, UJUSTERET 80% 75% 70% 65% 60% Ulighed i Sundhed, KB-J 12. november

33 Tid fra henvisning til behandling 33

34 Medfører standardisering og pakkeforløb øget lighed? Måske men Stor variation i sygdoms progression inden diagnose Bl.a. associeret med social status Overlevelse/prognose associeret med social status Kun ca. 50% er pakke-patienter Ca % følger ikke pakken, delvist af individrelaterede årsager 34

35 Øvrig regulering Ret til hurtig udredning (30 d.) Patienten skal udredes indenfor 30 dage Hvis umuligt af sundhedsfaglige grunde skal der foreligge udredningsplan som forelægges patienten Vanskelig at opfylde (kapacitet) Pt. involvering øger sandsynligheden for succes den ressourcestærke patient Behandlingsgaranti (30/60 d.) Når udredt skal pt. behandles indenfor 60 (30) dage. Alternativ skal tilbydes ved manglende kapacitet Vanskelig at opfylde (kapacitet) Pt. involvering øger sandsynligheden for succes 35

36 Hvordan kan vi reducere uligheden? Forebyggelse virker og skal fortsætte, men det medfører snarere større ulighed end større lighed Kvalitetsudvikling har løftet den generelle kvalitet i sundhedsvæsenet, men ikke alle er med og prognosen er uændret/i stigende grad associeret med social status Øget lighed i sundhed skal opnås gennem Større ulighed i forebyggelsen Større ulighed i behandlingen Større ulighed i tidsforbruget/ressourcer per patient 36

37 Og der er stadig brug for mere viden No data No problem No problem No action M. Marmot 37

38 Et indblik til social ulighed TAK FOR NU 38