Lighed i sundhed Eksempler på initiativer i regionerne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Lighed i sundhed Eksempler på initiativer i regionerne"

Transkript

1 Lighed i sundhed Eksempler på initiativer i regionerne

2 Indledning Lighed i sundhed er en af grundstenene i sundhedsvæsenet og et vigtigt perspektiv for den daglige praksis rundt omkring på landets sygehuse og i almen praksis. Vi ved imidlertid, at forskellige patienter har forskellig adgang til sundhedsydelser, og forskellige patienter mødes forskelligt af sundhedspersonalet. Der findes eksempler på, at ældre ikke har adgang til den samme behandling som yngre, og på at socialt udsatte stigmatiseres af sundhedspersonalet. Derudover kan patienter med ens diagnoser og behandlingsmål have varierende risikoadfærd, brug af sundhedsydelser og udbytte af behandlingen. For eksempel er der en overdødelighed blandt mennesker med en psykisk lidelse, lavtuddannede ryger mere, kvinder går oftere til praktiserende læge, og mænd overlever oftere hjertesygdom. I sidste ende betyder det, at hyppigheden af og overlevelsen efter sygdom varierer i forskellige grupper, selvom sygdommen er den samme. Vi ved, at lighedsprincippet er meget vigtigt for danskerne. På regionernes borgertopmøder i foråret 2011 var en af de helt klare meldinger, at sundhedsvæsenet ikke må afspejle den ulighed, der generelt er i samfundet. Langt de fleste borgere tilslutter sig, at der skal være lige adgang til sundhedsvæsenets tilbud uanset indtægt, uddannelsesniveau, etnicitet og andre forskelle blandt patienter. Man skal ikke kunne købe sig til bedre eller hurtigere behandling, bedre mad eller bedre senge i det offentlige sundhedsvæsen. En stor andel af borgerne giver endda udtryk for, at vi er nødt til at gøre en større indsats for de svagest stillede for at sikre lighed. Sundhedsvæsenet skal gøre sit til at kompensere for og udligne den ulighed, der er i danskernes sundhedstilstand. Det kan sundhedsvæsenet gøre ved at behandle borgerne forskelligt, så dem, der har det største behov, også får mest hjælp. Dette papir Papiret præsenterer en række eksempler på, hvor regionerne arbejder med at skabe lighed i sundhed. Eksemplerne er plukket fra en rundspørge i de fem regioner, som Danske Regioner foretog i efteråret 2010 med henblik på at få et generelt billede af indsatsen i regionerne. Undersøgelsen var været meget bred i sin tilgang til emnet og lighedsbegrebet og omfatter både initiativer, der adresserer social ulighed i sundhed og ulighed i forhold til bl.a. etnicitet, alder og køn. Det var lagt op til den enkelte region at vurdere hvilke initiativer, der knytter sig til lighed i sundhed, og det eneste inklusionskriterium har været, at initiativet havde et lighedsfremmende formål og/eller udkomme. Papiret giver derfor eksempler på men ikke et dækkende billede af regionernes aktiviteter på området. 2

3 Sidst i papiret findes desuden en række eksempler på initiativer fra myndigheder og organisationer i ind- og udland samt information om et nyoprettet inspirationsnetværk til fremme af lighed i sundhed på Danske Regioner vil gerne opfordre til, at regionerne præsenterer deres initiativer på netværket, som er etableret af enhedschef, professor, dr.med. Torben Jørgensen fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Resultater fra den regionale rundspørge Lighed i sundhed er et område, som alle regionerne er interesserede i og har fokus på. Overskrifterne fra den regionale rundspørge er følgende: Regionerne arbejder med forskellige initiativer inden for lighed i sundhed på både politisk og strategisk niveau samt med konkret implementering af projekter og formidling af viden. Der tyder på at være en overvægt af initiativer målrettet lighed i sundhed i forhold til sociale og socioøkonomiske aspekter, etniske minoriteter og alder. Initiativer med fokus på patienter med kroniske sygdomme herunder specielt livsstilssygdomme optræder ligeledes hyppigt. Initiativer målrettet socialt udsatte og mennesker med psykisk sygdom optræder mindre hyppigt, om end der er en del projekter rettet mod børn af disse grupper. Der findes relativt flere formidlingsinitiativer end interventionsprojekter, politikker og strategier samt politiske udvalg. Undersøgelsen giver indtryk af, at der er forskel på hvilke målgrupper, der indgår i de forskellige typer af initiativer. Der er f.eks. mange formidlingsinitiativer om etniske minoriteter, men få interventionsprojekter rettet mod disse grupper. Der er derimod mange interventionsprojekter rettet mod ældre, men ældre er ikke i samme udstrækning en målgruppe for formidlingsinitiativerne. Hovedparten af regionernes interventionsprojekter har fokus på, at patienternes opnår ensartede behandlingsresultater (resultatlighed). Relativt få fokuserer på lighed i adgangen til sundhedsydelser og behandling (adgangslighed). Eksempler fra den regionale rundspørge Nedenfor beskrives en række eksempler på regionernes arbejde med at modvirke ulighed i sundhed, som kan fungere som inspiration for regionerne i deres videre arbejde. Eksemplerne præsenteres under overskrifterne: Politikker og strategier, politiske udvalg, Interventioner, konferencer, efter- og videreuddannelse og sund- 3

4 hedsprofiler. Regionerne har desuden etableret en række forskningsprojekter på området, som dog er fravalgt præsenteret her. Politikker og strategier Regionerne har fokus på ulighed i sundhed i de nye sundhedsaftaler. Her er der bl.a. fokus på en øget indsats overfor børn, unge og gravide samt forebyggelse og sundhedsfremme i særligt sårbare og socialt udsatte grupper. I Region Midtjylland har politikerne i Sundhedskoordinationsudvalget f.eks. udpeget nedbringelse af overdødeligheden blandt mennesker med psykisk sygdom, som et særligt indsatsområde i sundhedsaftaleperioden Flere regioner har også fokus på ulighed i sundhed i deres kronikerstrategi, forebyggelsespolitik eller i deres strategi for samarbejde med kommunerne. Region Syddanmark arbejder f.eks. i samarbejde med kommunerne og de praktiserende læger med en kortlægning af og strategi i forhold til lighed i sundhed for psykiatriske patienter. Strategien skal blandt andet bidrage til bedre håndtering af dobbeltdiagnoser, bedre indsats for at forebygge og behandle livsstilssygdomme hos borgere med sindslidelser og øget brug af forebyggelsessamtaler overfor denne gruppe af patienter hos de praktiserende læger. I Region Nordjylland har man medtaget tanker om mindskelse af ulighed i sundhed i deres politiske strategi på folkesundhedsområdet. Politiske udvalg Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Syddanmark har/har haft midlertidige politiske udvalg for henholdsvis ulighed i sundhed, sociale forskelle i sundhed og ligestilling. Udvalgene har drøftet og udarbejdet anbefalinger til, hvordan ulighed inden for forskellige grupper og områder bør håndteres i regionen. I Region Midtjylland har udvalget bl.a. udgivet rapporten Sociale forskelle i sundhed Anbefalinger fra det midlertidige udvalg vedrørende sociale forskelle i sundhed. Her identificerer udvalget en række sårbare grupper og giver anbefalinger til, hvordan de kan stilles bedre i sundhedsvæsenet. Grupperne omfatter etniske minoriteter, gravide, børn og unge, mennesker med kroniske lidelser og/eller psykiske lidelser, kræftpatienter samt sygedagpengemodtagere. Interventioner Regionernes interventioner spænder bredt, men alle regioner har fokus på lighed i sundhed i forhold til graviditet. For eksempel har alle regionerne tilbud til gravide med en BMI over 28. Her får kvinderne viden om motion og sunde kostvaner med henblik på livsstilsændringer under og efter graviditeten. Alle regioner har ligeledes et familieambulatorium. Familieambulatorierne er tilbud til gravide og småbørnsfamilier med alkohol- og rusmiddelmisbrug. Familier- 4

5 ne tilknyttes et tværfagligt team af læger, psykologer, socialrådgivere og jordemødre. De arbejder med at forebygge HIV samt fysiske og psykiske rusmiddelskader hos børnene, allerede inden de bliver født, og frem til de når skolealderen. Regionerne har også interventioner rettet mod særligt udsatte grupper. I Region Hovedstaden har man ansat socialsygeplejersker for indlagte stofmisbrugere. Projektet har til formål at sikre et godt og sammenhængende patientforløb for stofmisbrugere, som er indlagt på hospitalet. Socialsygeplejersken rådgiver bl.a. om smertelindring og faciliterer kommunikationen mellem personale og patient samt hjælper patienten ved udskrivelse og overgang til kommunalt regi. Regionerne har desuden enkelte differentierede indsatser, hvor patienterne systematisk screenes for, hvor sårbare de er. Følge hjem ordningen for ældre patienter, som eksisterer i alle regioner, er et eksempel herpå. I Region Hovedstadens følge hjem, følge op og ringe hjem ordninger, stratificeres ældre medicinske patienter inden udskrivelse i forhold til, hvor sårbare de er. Meget sårbare patienter følges hjem og hospitalspersonalet sikrer sig, at der er styr på medicinen, og at de nødvendige hjælpemidler er til stede i borgerens hjem. Mindre udsatte patienter får ved udskrivelsen arrangeret en aftale med den kommunale hjemmesygeplejerske og den praktiserende læge. De mest ressourcestærke patienter følges op ved, at hospitalspersonalet ringer hjem til dem efter udskrivelse og sikrer, at alt er som det skal være. Region Sjælland har udviklet et lignende tilbud, hvor der laves opfølgende hjemmebesøg hos svage ældre efter indlæggelse. Både Nordjylland, Midtjylland, Sjælland og Syddanmark har projekter med socialt differentieret hjerterehabilitering. Her får hjertepatienter med mange ressourcer et standardforløb, mens patienter med færre ressourcer tilbydes tættere opfølgning og flere samtaler med sygeplejerske eller forløbskoordinator. Ressourcer måles bl.a. ved uddannelsesbaggrund, og dermed tages der højde for, at patienter med lavere uddannelse ofte har dårligere egenomsorgsevne, og derfor har brug for mere intensiv rehabilitering for at opnå lige så gode behandlingsresultater, som andre patienter. Region Midtjylland har ugivet en rapport om socialt differentieret hjerterehabilitering, der beskriver forløb og resultater af et projekt på Århus Sygehus. I Region Nordjylland har man ansat sundhedskoordinatorer på fem sygehuse (herunder ét psykiatrisk sygehus), som har ansvar for den patientrettede forebyggelse på sygehusene målrettet forskellige patientgrupper. Forebyggelse og behandling af somatisk sygdom hos psykiatriske patienter er også et indsatsområde i enkelte regioner. Denne gruppe er særligt udsat for livsstilssygdomme og har en gennemsnitlig levetid, der er 10 til 25 år kortere end den øv- 5

6 rige befolknings. I Region Midtjylland har man igangsat projektet forebyggelse af multisygdom blandt sårbare mennesker med kroniske sygdomme, som er et uddannelsesprogram med bred livsstilsintervention målrettet mennesker med mindst én kronisk lidelse, herunder psykisk lidelser. Region Syddanmark arbejder med at udvikle tilbud, der forebygger livsstilssygdomme hos psykiatriske patienter. Region Nordjylland har etableret en systematisk indsats i forhold til KRAM i Psykiatrien, herunder uddannelse af KRAM-rådgivere, hvor sygeplejersker rådgiver psykiatriske patienter om kost, rygning, alkohol og motion. Projektet har til formål at gøre forebyggelse og sundhedsfremme til en integreret og systematisk del af plejeog behandlingsstrategierne i Psykiatrien i regionen. Region Midtjylland har etableret et specialistteam, der skal tilbyde tværfaglige afklaringsforløb for borgere med komplekse helbredstilstande. På 10 uger afklares borgerens helbredssituation ud fra en bio-psyko-social tilgang med henblik på at gøre borgeren selvforsørgende, tildele revalidering eller førtidspension. Specialistteamet består af socialmedicinere, psykologer, socialrådgivere, psykiatere og reumatologer. Region Midtjylland har også en intervention rettet mod etniske minoriteter. I det treårige forløbs- og udviklingsprojekt Interkulturel sundhedsfremme og rehabilitering er formålet at fremme etniske minoriteters sundhed, egenomsorg og trivsel. Derudover gøres borgeren i stand til bedre at leve med kroniske smerter/sygdom og til at bruge sundhedsvæsenet mere hensigtsmæssigt. På Odense Universitetshospital har man oprettet en indvandremedicinsk klinik. Konferencer Regionerne afholder konferencer eller temadage om ulighed i sundhed. Regionerne har taget initiativ til at holde en konference hvert andet år om ulighed i sundhed. Region Midtjylland afholdt konferencen i 2009, og i maj 2011 er det Region Hovedstadens tur. Herefter er det tanken, at en af de andre regioner kan overtage stafetten. Derudover har alle regionerne afholdt konferencer og temadage om etniske minoriteters sundhed. Efter- og videreuddannelse I forhold til efter- og videreuddannelse ses, at regionerne især har fokus på suppleringskurser for rygestoprådgivere. I Region Sjælland og Region Midtjylland arbejdes desuden med at uddanne nøglepersoner, der arbejder med børn af psykisk syge. Hensigten er at hjælpe familierne og børnene til at håndtere og mestre de problemer, der følger med at have et familiemedlem, der er psykisk syg. 6

7 Flere regioner har under navnet Fælles skolebænk udviklet et kursustilbud, der fokuserer på sundhedspædagogisk metode i relation til målgrupper, der ikke profiterer af de nuværende patientuddannelser. Her er der for eksempel tale om patienter, der ikke deltager i anbefalet rehabilitering, der falder fra rehabiliteringen eller ikke følger kontroller på sygehus eller hos praktiserende læger og derfor aldrig får tilbud om rehabilitering. I Region Midtjylland har man som led i implementeringen af forløbsprogrammer afholdt uddannelsesforløb med fokus på vejledning og uddannelse af socialt udsatte og særligt sårbare. Udgivelser Udover de allerede nævnte rapporter har Region Midtjylland arbejdet særligt med etniske minoriteter og udgivet en række rapporter i relation hertil. Bl.a. om etniske minoritetskvinders sundhed og trivsel og vilkårene for tolkning i sundhedsvæsnet. Sundhedsprofiler Alle regionerne arbejder med lighed i sundhed i forhold til sundhedsprofilerne. Her relateres sygdom og sundhedsadfærd hos borgere i regionerne til deres køn, alder uddannelse, modersmål, bopæl m.m. Informationen fra sundhedsprofilerne skal bl.a. danne grundlag for indsats overfor ulighed i sundhed. I 2008 udgav Region Midtjylland, Region Hovedstaden, Region Syddanmark, kommunerne i København, Odense og Århus samt Sundhedsstyrelsen desuden en samlet undersøgelse af etniske minoriteters sundhed sammenlignet med etniske danskeres sundhed. Eksempler på initiativer fra myndigheder og organisationer i ind- og udland I Alma Ata-deklarationen fra 1978 fremhæver Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at de store sundhedsforskelle som eksisterer særlig mellem lande, men også internt i lande, er politisk, socialt og økonomisk uacceptable. Siden har mål om at udjævne sociale sundhedsforskelle været inkluderet i en række WHOdokumenter. F.eks. har WHO Europa vedtaget et mål om, at social ulighed i sundhed internt i medlemslandene skal reduceres med mindst en fjerdedel inden Who offentliggjorde desuden i 2008 rappporten Closing the gap in a generation 2008 med anbefalinger til en ny global agenda for at mindske social ulighed i sundhed. EU har også arbejdet med sociale determinanter for sundhed. Bl.a. inden for økonomi, arbejdsmarked og socialpolitik, regional politik, forskning og folkesundhed. EU s handlingsprogram på folkesundhedsområdet for har bl.a. et mål om at reducere sociale forskelle i sundhed. 7

8 Inspireret af bl.a. WHO og EU har en række lande i Europa, herunder Danmark også arbejdet med nationale strategier for at mindske forskellene i sundhed. I det følgende beskrives initiativer i Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien. Danmark I 1999 præsenterede den daværende regering Regeringens folkesundhedsprogram Et handlingsorienteret program for sundere rammer i hverdagen. Social ulighed i sundhed udgør et centralt element i programmet idet et af de to overordnede mål er, at den sociale ulighed i sundhed skal reduceres mest muligt først og fremmest ved at forstærke indsatsen for at forbedre sundheden for de dårligst stillede grupper. Uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik ses som de primære indsatsområder i relation til ulighed i sundhed, men også sundhedsvæsenet og socialvæsenet skal bidrage til at mindske forskellene mellem socioøkonomiske grupper. Folkesundhedsprogrammet blev i september 2002 erstattet af VK-Regeringens program Sund hele livet De nationale mål og strategier for folkesundheden Her er der en overordnet målsætning om flere gode leveår for alle i alle aldre gennem: Markant øgning af middellevetiden Øgning af antallet af år med god livskvalitet Reduktion af social ulighed i sundhed Programmet er bygget op omkring en række delmål tilknyttet de fire hovedelementer: Risikofaktorer (f.eks. rygning, arbejdsmiljø og fysisk aktivitet) Miljøer (f.eks. skolen og arbejdspladsen), Målgrupper (f.eks. gravide og kronisk syge) Folkesygdomme (f.eks. kræft og psykiske lidelser) Mens Folkesundhedsprogrammet lagde vægt på sociale forskelle i sundhed og konkrete strategier for at reducere disse, er denne problemstilling mindre synlig i Sund hele livet. Her lægges der vægt på faktorer, som påvirker individets valg af livsstil og det individuelle ansvar for sundhed. En undtagelse er indikatorprogrammet for Sund hele livet, hvor der opereres med 14 nøgleindikatorer. To af disse indikatorer er sociale forskelle i dødelighed og sociale forskelle i livskvalitet. 8

9 I Regeringens Sundhedspakke 2009 er der fokuseret på ét mål om at forlænge middellevetiden med tre år frem til I forhold til ulighed indeholder pakken forslag om at bruge satspuljemidler til projekter, der styrker den forebyggende indsats over for mindre ressourcestærke grupper samt udsatte børn og unge. Dertil vil man udsende vejledningsmateriale om rekruttering og motivation af samme grupper til livsstilsændringer bl.a. rygestop. Sverige I den svenske sygehuslov fra 1982 står der, at målet med sundhedsvæsenet er et godt helbred og en pleje på lige vilkår for hele befolkningen. Som følge heraf har Sverige haft et udtalt fokus på lighed i sin folkesundhedspolitik. I 1995 nedsatte regeringen den nationale folkesundhedskomité, der udarbejdede overordnede mål for folkesundhedsudviklingen og reduktion i sundhedsforskelle mellem socioøkonomiske grupper. Komiteens anbefalinger dannede i 2002 baggrund for en Rigsdagsproposition kaldet Mål för folkhälsan, med det nationale mål at skabe sociale forhold der fremmer sundhed på lige vilkår for hele befolkningen. Ulighedsperspektivet var således centralt i folkesundhedsprogrammet og inkluderede i tillæg til sociale forskelle også køn, etnicitet og seksuel orientering. Til forskel fra den danske Sund hele livet er fokus på, hvordan samfundsstrukturer på forskellige niveauer kan medvirke til ulighed og individets valg af livsstil er nedtonet. Dette kan illustreres med de elleve målområder for folkesundhedsarbejdet som blev identificeret i propositionen: Medindflydelse på samfundet Økonomisk og social tryghed Trygge opvækstvilkår Øget sundhed i arbejdslivet Sunde og sikre miljøer og produkter Medicin og lægebehandling der mere aktivt fremmer sundheden God beskyttelse mod smitsomme sygdomme Tryg og sikker seksualitet og god reproduktiv sundhed Øget fysisk aktivitet Gode madvaner og sikre madvarer Mindsket brug af tobak og alkohol, et samfund fri for narkotika og doping samt mindskede skadevirkninger af ludomani Det svenske folkesundhedsinstitut følger i rapportform op på målene hvert fjerde år. Derudover er der på foranledning af Sveriges Kommuner og Landsting (SKL) udgivet to kortlægninger af litteratur om social ulighed i sundhed og ulighed mellem kønnene i det svenske sundhedsvæsen. 9

10 Norge Også Norge har sat fokus på ulighed i sundhed. I den nationale strategi for at udjævne sociale forskelle i sundhed beskrives vigtigheden af en indsats i forhold til at skabe mere lighed i sundhed. Der sættes et mål om at reducere de sociale forskelle i sundhed uden at nogen grupper stilles dårligere. Det understreges, at en målrettet indsats mod specielt udsatte grupper kan virke stigmatiserende og derfor ikke have den ønskede effekt. Derfor skal indsatsen for specielt udsatte kombineres med generelle velfærdsordninger og befolkningsrettede tiltag, der skal forebygge, at ulighed i sundhed opstår. Det er derfor centralt i den norske strategi, at de generelle velfærdsordninger beholdes, samtidig med, at der laves tiltag for at hjælpe dem der er vanskeligst stillet. Fire overordnede indsatsområder skal hjælpe med at nå målet om at reducere sociale forskelle: Grundlæggende samfundsforhold som medvirker til sociale forskelle i sundhed. Her præsenteres strategier for at reducere sociale forskelle i indtægt, opvækst og arbejde. Risikofaktorer som har mere direkte betydning for sundheden. Her laves en strategi for at reducere sociale forskelle i sundhedsadfærd og adgang til sundhedstjenester. Målrettet indsats for social inkludering. En styrkelse af viden om og opmærksomhed på sociale forskelle i alle samfundssektorer. Helsedirektoratet i Norge har uddybet ovenstående i en handleplan for bedre sundhed for 2007 til 2010, hvor ulighed i sundhed er omdrejningspunktet i to ud af fire mål. Et af målene handler om at reducere forskellene i sundhed og levevilkår. Herunder arbejdes systematisk for at bidrage til bedre fordeling af sundhed og levevilkår i befolkningen. Speciel opmærksomhed rettes mod social ulighed, personer med funktionsnedsættelser og geografiske forskelle. Tjenester skal være tilgængelige for alle og retfærdigt fordelt. Det andet mål omhandler social inklusion, idet der skal arbejdes systematisk med at fremme ligestilling, tilgængelighed og deltagelse for alle borgere i samfundet. Dette skal opnås gennem universelle tilbud og en styrkelse af arbejdsmarkedsdeltagelse gennem rehabilitering. Storbritannien Storbritannien har arbejdet aktivt med ulighed i sundhed såvel internationalt, nationalt og lokalt. 10

11 Da Storbritannien havde formandskabet i EU i 2005, arrangerede de en stor konference om social ulighed i sundhed under navnet Tackling Health Inequalities. Internt i landet blev fokus for alvor rettet mod ulighed i sundhed i slutningen af 1990 erne, hvor Acheson-rapporten viste, at der var store forskelle i sundhed mellem socioøkonomiske grupper, og at disse forskelle var stigende. Rapporten indeholdt anbefalinger om reduktion af sociale forskelle i sundhed både via ændret sundhedspolitik, men også via skattepolitik, uddannelses- og arbejdspolitik, boligpolitik m.m. Som følge af dette fremlagde 12 ministre indenfor disse områder i 1999, Saving lives: Our Healthier Nation. Her blev følgende to overordnede mål slået fast: Sundhed skal forbedres for alle og i særdeleshed for de dårligst stillede. Fokus er først og fremmest på fire dødsårsager: kræft, hjerte- og kar, ulykker og psykisk sundhed. Det tværministerielle samarbejde fortsatte og udmundede i 2003 i programmet, Tackling Health Inequalities: A Programme for Action. Her indgik to målsætninger: Forskelle i børnedødelighed mellem grupper med manuelt arbejde og befolkningen som helhed skal reduceres med 10 procent inden Forskelle i forventet levealder mellem de mest udsatte geografiske områder og befolkningen som helhed skal reduceres 10 procent inden Derudover udgjorde programmet en bred strategi for at reducere sociale sundhedsforskelle. Arbejdet med strategien er siden blevet fulgt op i en række rapporter og nye mål er blevet tilføjet. Hele programmet har et særligt fokus på den lokale forankring. De nationale strategier skal tolkes og tilpasses lokalt, og mange af ressourcerne i programmet skal målrettes geografiske områder med store levevilkårsbelastninger. 11

12 Inspirationsnetværk til fremme af lighed i sundhed Der er etableret et virtuelt netværk i forbindelse med ulighedskonferencen Ulighed i Sundhed tirsdag den 3. maj 2011 arrangeret af Region Hovedstaden. Netværket er åbent for alle, der har eksempler på eller idéer til tiltag og undersøgelser, der kan belyse og fremme lighed i sundhed eller lighed i effekt af forebyggelse og behandling. Netværket har til formål at udgøre et inspirationskatalog for tiltag, der kan fremme lighed i sundhed. Det kan være tiltag, der kan fremme lighed i sundhed fx i forhold til alder, køn, sociale forskelle, etnicitet eller seksuel orientering. Alle opfordres således til at dele såvel deres foreløbige planer på området som projekter, der allerede er i drift. Videnkort kan altid redigeres af ejerne, hvorfor man kan opdatere indholdet efterhånden som eventuelle nye projekter skrider frem og resultater begynder at opstå. Netværket kan tillige udgøre potentielt substans til eventuelle fremtidige konferencer om ulighed i sundhed. Lighed i sundhed er en væsentlig værdi og målsætning for de fem regioner og for Danske Regioner. Sådan deler du jeres initiativ Gå ind på Opret en profil (se knap i øverste højre hjørne) det er nemt og hurtigt. Tilmeld dig netværket Inspirationsnetværk til fremme af lighed i sundhed. Når du er tilmeldt netværket, opretter du et videnkort i netværket med jeres tiltag for at fremme lighed i sundhed. Hvis der opstår vanskeligheder undervejs, kan du kontakte ViS på tlf eller eller sende en mail til Eksempler på andre aktuelle aktiviteter om ulighed i sundhed på Ulighed i sundhed. Hvad findes der af viden og forskning på området? (efterlysning med svar fra bl.a. ph.d.-studerende Pia Vivian Pedersen): 12

13 Jeg søger mere viden omkring ulighed i sundhed. Jeg er i gang med at kortlægge, hvilke faktorer der påvirker ulighed i sundhed. Er der nogen eksempler på tiltag og projekter, der har haft succes med at udligne ulighed i sundhed i befolkningsområder med lav socioøkonomisk status? (efterlysning med svar fra bl.a. konsulent Søren Geckler og professor Allan Krasnik): Center for Urban Sundhed arbejder med forskning, udviklingsprojekter, kompetenceudvikling, evaluering og formidling af viden om sundhed, sundhedsfremme og ulighed i sundhed (videnkort): 13

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning

N O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE

CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE 25-11-2015 CENTRALE SUNDHEDSAFTALE- INDSATSER PÅ OMRÅDET FOR FORE- BYGGELSE Baggrundsnotat til Sundhedskoordinationsudvalgets temadrøftelse om forebyggelse den 9. december 2015 Baggrund Et afgørende aspekt

Læs mere

Social ulighed i sundhed

Social ulighed i sundhed Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Strategi og Planlægning Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Social ulighed i sundhed Tel. +45 7841 0000 www.regionmidtjylland.dk Alle skal have let og lige adgang til

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje

Læs mere

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge

Sundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet Dato: 19-02-2016 Ref.: J.nr.: ninag 29.30.00-A00-2-16 Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet 1. Baggrund Kommunerne i Kommuneklynge Midt mener, at et

Læs mere

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive ramt af sygdom, kan have brug for en sammenhængende indsats fra både

Læs mere

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d. 01.10.15 Teresa Holmberg tho@si-folkesundhed.dk Hvorfor er vi her i dag? Præsentere jer for et udpluk af resultaterne fra en ny undersøgelse

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Administrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan

Administrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan Administrativt notat om forslag til justeringer til Høringsversion af Psykiatriplan 2015-2020 Budget- og Planlægningsafdelingen Ref.: RBR Administrationen har gennemgået høringsversion af Psykiatriplan

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012

Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 September 2009 Hillerød Hospital Forebyggelsesenheden Strategi og handlingsplan for forebyggelse 2009 2012 Udarbejdet af Forebyggelsesenheden Addie Just Februar 2009, godkendt september 2009 Indhold Indledning...3

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at:

Mental sundhed er et relativt nyt fokusområde indenfor forebyggelse og sundhedsfremme og i KL-notatet fra 2009, fremgår det at: Mulige emnefelter inden for Sundhedsudvalgets ressort På Sundhedsudvalgets område foreslår administrationen, at prioriteringsdrøftelserne frem mod de maksimalt tre konkrete mål tager i følgende temaer:

Læs mere

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik

Region Hovedstaden. Forebyggelses- politik Region Hovedstaden Forebyggelses- politik 24. juni 2008 Baggrund Regionsrådet har i de sundhedspolitiske hensigtserklæringer besluttet at udarbejde en forebyggelsespolitik, der skal være retningsgivende

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE Børne- og Velfærdsforvaltningen Sundheds- og Bestillerafdelingen Sagsbehandler: Ronnie Fløjbo 07-02-2013/rof Sag: 13/5906 Forvaltningens bemærkninger til Politiske målsætninger på

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen

Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen Oversigt over projekter i Sundhedsaftalen 2015-2018 Politisk pejlemærke 1: Sundhedstilbud med sammenhæng og kvalitet Politisk mål: Borgeren skal have det sundhedstilbud, der er behov for, til tiden og

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed

Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Sundhedsstyrelsens arbejde med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Odense 8. september 2009 Sundhedsstyrelsens vision for

Læs mere

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed

Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Ulighed i sundhed - en udfordring for den udsatte borgers retssikkerhed Jørgen Lauridsen Center for Sundhedsøkonomisk Forskning (COHERE) Syddansk Universitet E-mail jtl@sam.sdu.dk 1 Udfordringen Danmark

Læs mere

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.

Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for

Læs mere

Region Nordjylland og kommuner

Region Nordjylland og kommuner Region Nordjylland og kommuner Patientuddannelse Det nordjyske set-up Begreberne på plads Status Hjørring og Aalborg kommune kommunes Rehabiliteringstilbud som eksempel Projekterne Kompetenceudvikling

Læs mere

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen

Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Høringspart Øvrige bemærkninger herunder input til den praksisplan Forslag til ændringer i planen Sundhedsstyrelsen Praksisplanudvalget har kompetencen til at beslutte, om der bør foretages yderligere

Læs mere

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent

Mental sundhed. Niels Sandø Specialkonsulent Mental sundhed Niels Sandø Specialkonsulent Hvad er mental sundhed Mental sundhed er mere end fraværet af psykisk sygdom. At opleve at have det godt At fungere godt i hverdagen. WHO-definition: Mental

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED

SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED SÆT FOREBYGGELSEN I SYSTEM 8 FORSLAG TIL BEKÆMPELSE AF ULIGHED I SUNDHED Ulighed i sundhed er et stigende problem i Danmark. Dansk

Læs mere

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber

Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Bilag 2 - Baggrund Målrettet sundhedspædagogik i behandling af sårbare diabetespatienter - videreudvikling og afprøvning af sundhedspædagogiske metoder og redskaber Formål med projektet Litteraturen nationalt

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid

Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet

Læs mere

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det?

Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? 25. oktober 2016 Flere skal bevare tilknytningen til uddannelse og arbejde til trods for sygdom hvordan kan sundhedsvæsenet bidrage til det? Manglende tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked er forbundet

Læs mere

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt

Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Social ulighed i sundhed i Københavns Amt Konference på Amtssygehuset i Herlev "Tidlig varsling af diagnostiske og terapeutiske udviklinger" 8. marts 2001 Søren Klebak Embedslægeinstitutionen for Københavns

Læs mere

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter

Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Kultur og Sundhed Ulighed i sundhed - etniske minoriteter Forord: Siden midt 60`erne har Danmark oplevet en markant stigning i indvandringen fra ikkevestlige lande og det har således gjort Danmark til

Læs mere

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap

Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Forslag til udmøntning af Kommunernes økonomiaftale for 2015 Sundhed og Handicap Regeringen, KL og Danske Regioner har et fælles ønske om at Styrke Det Nære Sundhedsvæsen, et sundhedsvæsen, hvor patienterne

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse

Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse Indsatsområdet Sundhedsfremme og forebyggelse ne omkring den patientrettede forebyggelse er sat meget højt på dagsordenen for samarbejdet mellem kommunerne, Region Sjælland og almen praksis. I den politiske

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom)

Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Dato: 26. november 2013 Brevid: 2208309 Tværsektorielle indsatser i 2014 Program for styrket indsats for patienter med flere kroniske sygdomme (multisygdom) Baggrund Optimal håndtering af multisygdom er

Læs mere

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017)

Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) Sundhedsaftalen et samarbejde mellem Region Midtjylland og de 19 kommuner Samarbejdsaftale om infektionshygiejne (Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget d. 1. juni 2017) 1. Baggrund Infektionssygdomme

Læs mere

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup

Hjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan

Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan Viborg Kommunes høringssvar til Region Midtjyllands psykiatriplan 2013-2016 Indledning Viborg Kommune har med stor interesse læst og drøftet udkastet til Region Midtjyllands psykiatriplan - Strategier

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015

ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 ÆLDRESUNDHEDSPROFILEN 2015 KORT FORTALT FORORD Ældresundhedsprofilen 2015 kort fortalt er en sammenfatning af Ældresundhedsprofilen 2015. Den viser et udsnit af det samlede billede af de 65+ åriges sundhedstilstand

Læs mere

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. København, den 25. november 2013 Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013. Foreningen af Kliniske Diætister (FaKD)

Læs mere

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv

Lige sundhed blandt mænd og kvinder. -Set fra et almen praksis perspektiv Lige sundhed blandt mænd og kvinder -Set fra et almen praksis perspektiv Lektor, læge, ph.d. Forskningsenheden for Almen Praksis Nationalt Forskningscenter for Kræftrehabilitering Syddansk Universitet

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme i 2013. I denne rapport

Læs mere

UDVALGET VEDR. ULIGHED I SUNDHED 5. maj Kl på Hvidovre Hospital. Møde nr. 11. Medlemmer:

UDVALGET VEDR. ULIGHED I SUNDHED 5. maj Kl på Hvidovre Hospital. Møde nr. 11. Medlemmer: K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN 5. maj 2011 Kl. 17.00 20.00 på Hvidovre Hospital Møde nr. 11 Medlemmer: Lise Müller (F), formand Jannie Hjerpe (F) Karin Helweg-Larsen (Ø) Fraværende Per Serup

Læs mere

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed

Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Det nationale perspektiv i arbejdet med etniske minoriteters sundhed Akademisk medarbejder Anne Rygaard Bennedsen, Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Middelfart 2. september 2008 Disposition for

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune

Vi skal sætte ind nu. Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Vi skal sætte ind nu Diabetes som strategisk indsatsområde i Svendborg Kommune Indledning Borgere med kronisk sygdom er en særlig udfordring på sundhedsområdet, og herunder udgør diabetes en stor og stigende

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018.

1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik for 2015-2018. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Sundhed og Omsorg Dato 13. juni 2014 Aarhus kommunes Sundhedspolitik 1. Resume Sammen om sundhed mere af det der virker er Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Ulighed og lungesygdomme Astma: 50% højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017 Regeringen 27. november 2013 Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2014-2017 Partierne bag satspuljeaftalen på sundhedsområdet

Læs mere

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013

Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune. 1. januar 2013 30. juni 2013 Statusrapport på aktiviteter Center for Sundhedsfremme i Varde Kommune 1. januar 2013 30. juni 2013 1.0. Indledning Denne korte statusrapport giver et overblik over aktiviteter i Center for Sundhedsfremme

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2016

Status på forløbsprogrammer 2016 Dato 14-12-2016 LSOL Sagsnr. 4-1611-8/19 7222 7810 Status på forløbsprogrammer 2016 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer 1

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb.

I Region Syddanmark forventes ansat godt 20 sygeplejersker, som i projektperioden forventes at have ca patienter i forløb. Afdeling: KFIU Innovation Udarbejdet af: Lisbeth Thisted Andersen, Projektleder Aktiv Patientstøtte Sagsnr.: E-mail: Lisbeth.thisted.andersen@rsyd.dk Dato: 19. juni 2017 Telefon: 2979 6434 Projekt Aktiv

Læs mere

Lige sund i Region Syddanmark et samarbejde mellem sektorer.

Lige sund i Region Syddanmark et samarbejde mellem sektorer. Lige sund i Region Syddanmark et samarbejde mellem sektorer. Formål og disposition Formål: Give en kort status på implementering af strategien, herunder præsentere resultaterne fra forskellige analyser

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere

Læs mere