Lighed i sundhed Eksempler på initiativer i regionerne

Transkript

1 Lighed i sundhed Eksempler på initiativer i regionerne

2 Indledning Lighed i sundhed er en af grundstenene i sundhedsvæsenet og et vigtigt perspektiv for den daglige praksis rundt omkring på landets sygehuse og i almen praksis. Vi ved imidlertid, at forskellige patienter har forskellig adgang til sundhedsydelser, og forskellige patienter mødes forskelligt af sundhedspersonalet. Der findes eksempler på, at ældre ikke har adgang til den samme behandling som yngre, og på at socialt udsatte stigmatiseres af sundhedspersonalet. Derudover kan patienter med ens diagnoser og behandlingsmål have varierende risikoadfærd, brug af sundhedsydelser og udbytte af behandlingen. For eksempel er der en overdødelighed blandt mennesker med en psykisk lidelse, lavtuddannede ryger mere, kvinder går oftere til praktiserende læge, og mænd overlever oftere hjertesygdom. I sidste ende betyder det, at hyppigheden af og overlevelsen efter sygdom varierer i forskellige grupper, selvom sygdommen er den samme. Vi ved, at lighedsprincippet er meget vigtigt for danskerne. På regionernes borgertopmøder i foråret 2011 var en af de helt klare meldinger, at sundhedsvæsenet ikke må afspejle den ulighed, der generelt er i samfundet. Langt de fleste borgere tilslutter sig, at der skal være lige adgang til sundhedsvæsenets tilbud uanset indtægt, uddannelsesniveau, etnicitet og andre forskelle blandt patienter. Man skal ikke kunne købe sig til bedre eller hurtigere behandling, bedre mad eller bedre senge i det offentlige sundhedsvæsen. En stor andel af borgerne giver endda udtryk for, at vi er nødt til at gøre en større indsats for de svagest stillede for at sikre lighed. Sundhedsvæsenet skal gøre sit til at kompensere for og udligne den ulighed, der er i danskernes sundhedstilstand. Det kan sundhedsvæsenet gøre ved at behandle borgerne forskelligt, så dem, der har det største behov, også får mest hjælp. Dette papir Papiret præsenterer en række eksempler på, hvor regionerne arbejder med at skabe lighed i sundhed. Eksemplerne er plukket fra en rundspørge i de fem regioner, som Danske Regioner foretog i efteråret 2010 med henblik på at få et generelt billede af indsatsen i regionerne. Undersøgelsen var været meget bred i sin tilgang til emnet og lighedsbegrebet og omfatter både initiativer, der adresserer social ulighed i sundhed og ulighed i forhold til bl.a. etnicitet, alder og køn. Det var lagt op til den enkelte region at vurdere hvilke initiativer, der knytter sig til lighed i sundhed, og det eneste inklusionskriterium har været, at initiativet havde et lighedsfremmende formål og/eller udkomme. Papiret giver derfor eksempler på men ikke et dækkende billede af regionernes aktiviteter på området. 2

3 Sidst i papiret findes desuden en række eksempler på initiativer fra myndigheder og organisationer i ind- og udland samt information om et nyoprettet inspirationsnetværk til fremme af lighed i sundhed på Danske Regioner vil gerne opfordre til, at regionerne præsenterer deres initiativer på netværket, som er etableret af enhedschef, professor, dr.med. Torben Jørgensen fra Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Resultater fra den regionale rundspørge Lighed i sundhed er et område, som alle regionerne er interesserede i og har fokus på. Overskrifterne fra den regionale rundspørge er følgende: Regionerne arbejder med forskellige initiativer inden for lighed i sundhed på både politisk og strategisk niveau samt med konkret implementering af projekter og formidling af viden. Der tyder på at være en overvægt af initiativer målrettet lighed i sundhed i forhold til sociale og socioøkonomiske aspekter, etniske minoriteter og alder. Initiativer med fokus på patienter med kroniske sygdomme herunder specielt livsstilssygdomme optræder ligeledes hyppigt. Initiativer målrettet socialt udsatte og mennesker med psykisk sygdom optræder mindre hyppigt, om end der er en del projekter rettet mod børn af disse grupper. Der findes relativt flere formidlingsinitiativer end interventionsprojekter, politikker og strategier samt politiske udvalg. Undersøgelsen giver indtryk af, at der er forskel på hvilke målgrupper, der indgår i de forskellige typer af initiativer. Der er f.eks. mange formidlingsinitiativer om etniske minoriteter, men få interventionsprojekter rettet mod disse grupper. Der er derimod mange interventionsprojekter rettet mod ældre, men ældre er ikke i samme udstrækning en målgruppe for formidlingsinitiativerne. Hovedparten af regionernes interventionsprojekter har fokus på, at patienternes opnår ensartede behandlingsresultater (resultatlighed). Relativt få fokuserer på lighed i adgangen til sundhedsydelser og behandling (adgangslighed). Eksempler fra den regionale rundspørge Nedenfor beskrives en række eksempler på regionernes arbejde med at modvirke ulighed i sundhed, som kan fungere som inspiration for regionerne i deres videre arbejde. Eksemplerne præsenteres under overskrifterne: Politikker og strategier, politiske udvalg, Interventioner, konferencer, efter- og videreuddannelse og sund- 3

4 hedsprofiler. Regionerne har desuden etableret en række forskningsprojekter på området, som dog er fravalgt præsenteret her. Politikker og strategier Regionerne har fokus på ulighed i sundhed i de nye sundhedsaftaler. Her er der bl.a. fokus på en øget indsats overfor børn, unge og gravide samt forebyggelse og sundhedsfremme i særligt sårbare og socialt udsatte grupper. I Region Midtjylland har politikerne i Sundhedskoordinationsudvalget f.eks. udpeget nedbringelse af overdødeligheden blandt mennesker med psykisk sygdom, som et særligt indsatsområde i sundhedsaftaleperioden Flere regioner har også fokus på ulighed i sundhed i deres kronikerstrategi, forebyggelsespolitik eller i deres strategi for samarbejde med kommunerne. Region Syddanmark arbejder f.eks. i samarbejde med kommunerne og de praktiserende læger med en kortlægning af og strategi i forhold til lighed i sundhed for psykiatriske patienter. Strategien skal blandt andet bidrage til bedre håndtering af dobbeltdiagnoser, bedre indsats for at forebygge og behandle livsstilssygdomme hos borgere med sindslidelser og øget brug af forebyggelsessamtaler overfor denne gruppe af patienter hos de praktiserende læger. I Region Nordjylland har man medtaget tanker om mindskelse af ulighed i sundhed i deres politiske strategi på folkesundhedsområdet. Politiske udvalg Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Sjælland og Region Syddanmark har/har haft midlertidige politiske udvalg for henholdsvis ulighed i sundhed, sociale forskelle i sundhed og ligestilling. Udvalgene har drøftet og udarbejdet anbefalinger til, hvordan ulighed inden for forskellige grupper og områder bør håndteres i regionen. I Region Midtjylland har udvalget bl.a. udgivet rapporten Sociale forskelle i sundhed Anbefalinger fra det midlertidige udvalg vedrørende sociale forskelle i sundhed. Her identificerer udvalget en række sårbare grupper og giver anbefalinger til, hvordan de kan stilles bedre i sundhedsvæsenet. Grupperne omfatter etniske minoriteter, gravide, børn og unge, mennesker med kroniske lidelser og/eller psykiske lidelser, kræftpatienter samt sygedagpengemodtagere. Interventioner Regionernes interventioner spænder bredt, men alle regioner har fokus på lighed i sundhed i forhold til graviditet. For eksempel har alle regionerne tilbud til gravide med en BMI over 28. Her får kvinderne viden om motion og sunde kostvaner med henblik på livsstilsændringer under og efter graviditeten. Alle regioner har ligeledes et familieambulatorium. Familieambulatorierne er tilbud til gravide og småbørnsfamilier med alkohol- og rusmiddelmisbrug. Familier- 4

5 ne tilknyttes et tværfagligt team af læger, psykologer, socialrådgivere og jordemødre. De arbejder med at forebygge HIV samt fysiske og psykiske rusmiddelskader hos børnene, allerede inden de bliver født, og frem til de når skolealderen. Regionerne har også interventioner rettet mod særligt udsatte grupper. I Region Hovedstaden har man ansat socialsygeplejersker for indlagte stofmisbrugere. Projektet har til formål at sikre et godt og sammenhængende patientforløb for stofmisbrugere, som er indlagt på hospitalet. Socialsygeplejersken rådgiver bl.a. om smertelindring og faciliterer kommunikationen mellem personale og patient samt hjælper patienten ved udskrivelse og overgang til kommunalt regi. Regionerne har desuden enkelte differentierede indsatser, hvor patienterne systematisk screenes for, hvor sårbare de er. Følge hjem ordningen for ældre patienter, som eksisterer i alle regioner, er et eksempel herpå. I Region Hovedstadens følge hjem, følge op og ringe hjem ordninger, stratificeres ældre medicinske patienter inden udskrivelse i forhold til, hvor sårbare de er. Meget sårbare patienter følges hjem og hospitalspersonalet sikrer sig, at der er styr på medicinen, og at de nødvendige hjælpemidler er til stede i borgerens hjem. Mindre udsatte patienter får ved udskrivelsen arrangeret en aftale med den kommunale hjemmesygeplejerske og den praktiserende læge. De mest ressourcestærke patienter følges op ved, at hospitalspersonalet ringer hjem til dem efter udskrivelse og sikrer, at alt er som det skal være. Region Sjælland har udviklet et lignende tilbud, hvor der laves opfølgende hjemmebesøg hos svage ældre efter indlæggelse. Både Nordjylland, Midtjylland, Sjælland og Syddanmark har projekter med socialt differentieret hjerterehabilitering. Her får hjertepatienter med mange ressourcer et standardforløb, mens patienter med færre ressourcer tilbydes tættere opfølgning og flere samtaler med sygeplejerske eller forløbskoordinator. Ressourcer måles bl.a. ved uddannelsesbaggrund, og dermed tages der højde for, at patienter med lavere uddannelse ofte har dårligere egenomsorgsevne, og derfor har brug for mere intensiv rehabilitering for at opnå lige så gode behandlingsresultater, som andre patienter. Region Midtjylland har ugivet en rapport om socialt differentieret hjerterehabilitering, der beskriver forløb og resultater af et projekt på Århus Sygehus. I Region Nordjylland har man ansat sundhedskoordinatorer på fem sygehuse (herunder ét psykiatrisk sygehus), som har ansvar for den patientrettede forebyggelse på sygehusene målrettet forskellige patientgrupper. Forebyggelse og behandling af somatisk sygdom hos psykiatriske patienter er også et indsatsområde i enkelte regioner. Denne gruppe er særligt udsat for livsstilssygdomme og har en gennemsnitlig levetid, der er 10 til 25 år kortere end den øv- 5

6 rige befolknings. I Region Midtjylland har man igangsat projektet forebyggelse af multisygdom blandt sårbare mennesker med kroniske sygdomme, som er et uddannelsesprogram med bred livsstilsintervention målrettet mennesker med mindst én kronisk lidelse, herunder psykisk lidelser. Region Syddanmark arbejder med at udvikle tilbud, der forebygger livsstilssygdomme hos psykiatriske patienter. Region Nordjylland har etableret en systematisk indsats i forhold til KRAM i Psykiatrien, herunder uddannelse af KRAM-rådgivere, hvor sygeplejersker rådgiver psykiatriske patienter om kost, rygning, alkohol og motion. Projektet har til formål at gøre forebyggelse og sundhedsfremme til en integreret og systematisk del af plejeog behandlingsstrategierne i Psykiatrien i regionen. Region Midtjylland har etableret et specialistteam, der skal tilbyde tværfaglige afklaringsforløb for borgere med komplekse helbredstilstande. På 10 uger afklares borgerens helbredssituation ud fra en bio-psyko-social tilgang med henblik på at gøre borgeren selvforsørgende, tildele revalidering eller førtidspension. Specialistteamet består af socialmedicinere, psykologer, socialrådgivere, psykiatere og reumatologer. Region Midtjylland har også en intervention rettet mod etniske minoriteter. I det treårige forløbs- og udviklingsprojekt Interkulturel sundhedsfremme og rehabilitering er formålet at fremme etniske minoriteters sundhed, egenomsorg og trivsel. Derudover gøres borgeren i stand til bedre at leve med kroniske smerter/sygdom og til at bruge sundhedsvæsenet mere hensigtsmæssigt. På Odense Universitetshospital har man oprettet en indvandremedicinsk klinik. Konferencer Regionerne afholder konferencer eller temadage om ulighed i sundhed. Regionerne har taget initiativ til at holde en konference hvert andet år om ulighed i sundhed. Region Midtjylland afholdt konferencen i 2009, og i maj 2011 er det Region Hovedstadens tur. Herefter er det tanken, at en af de andre regioner kan overtage stafetten. Derudover har alle regionerne afholdt konferencer og temadage om etniske minoriteters sundhed. Efter- og videreuddannelse I forhold til efter- og videreuddannelse ses, at regionerne især har fokus på suppleringskurser for rygestoprådgivere. I Region Sjælland og Region Midtjylland arbejdes desuden med at uddanne nøglepersoner, der arbejder med børn af psykisk syge. Hensigten er at hjælpe familierne og børnene til at håndtere og mestre de problemer, der følger med at have et familiemedlem, der er psykisk syg. 6

7 Flere regioner har under navnet Fælles skolebænk udviklet et kursustilbud, der fokuserer på sundhedspædagogisk metode i relation til målgrupper, der ikke profiterer af de nuværende patientuddannelser. Her er der for eksempel tale om patienter, der ikke deltager i anbefalet rehabilitering, der falder fra rehabiliteringen eller ikke følger kontroller på sygehus eller hos praktiserende læger og derfor aldrig får tilbud om rehabilitering. I Region Midtjylland har man som led i implementeringen af forløbsprogrammer afholdt uddannelsesforløb med fokus på vejledning og uddannelse af socialt udsatte og særligt sårbare. Udgivelser Udover de allerede nævnte rapporter har Region Midtjylland arbejdet særligt med etniske minoriteter og udgivet en række rapporter i relation hertil. Bl.a. om etniske minoritetskvinders sundhed og trivsel og vilkårene for tolkning i sundhedsvæsnet. Sundhedsprofiler Alle regionerne arbejder med lighed i sundhed i forhold til sundhedsprofilerne. Her relateres sygdom og sundhedsadfærd hos borgere i regionerne til deres køn, alder uddannelse, modersmål, bopæl m.m. Informationen fra sundhedsprofilerne skal bl.a. danne grundlag for indsats overfor ulighed i sundhed. I 2008 udgav Region Midtjylland, Region Hovedstaden, Region Syddanmark, kommunerne i København, Odense og Århus samt Sundhedsstyrelsen desuden en samlet undersøgelse af etniske minoriteters sundhed sammenlignet med etniske danskeres sundhed. Eksempler på initiativer fra myndigheder og organisationer i ind- og udland I Alma Ata-deklarationen fra 1978 fremhæver Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at de store sundhedsforskelle som eksisterer særlig mellem lande, men også internt i lande, er politisk, socialt og økonomisk uacceptable. Siden har mål om at udjævne sociale sundhedsforskelle været inkluderet i en række WHOdokumenter. F.eks. har WHO Europa vedtaget et mål om, at social ulighed i sundhed internt i medlemslandene skal reduceres med mindst en fjerdedel inden Who offentliggjorde desuden i 2008 rappporten Closing the gap in a generation 2008 med anbefalinger til en ny global agenda for at mindske social ulighed i sundhed. EU har også arbejdet med sociale determinanter for sundhed. Bl.a. inden for økonomi, arbejdsmarked og socialpolitik, regional politik, forskning og folkesundhed. EU s handlingsprogram på folkesundhedsområdet for har bl.a. et mål om at reducere sociale forskelle i sundhed. 7

8 Inspireret af bl.a. WHO og EU har en række lande i Europa, herunder Danmark også arbejdet med nationale strategier for at mindske forskellene i sundhed. I det følgende beskrives initiativer i Danmark, Sverige, Norge og Storbritannien. Danmark I 1999 præsenterede den daværende regering Regeringens folkesundhedsprogram Et handlingsorienteret program for sundere rammer i hverdagen. Social ulighed i sundhed udgør et centralt element i programmet idet et af de to overordnede mål er, at den sociale ulighed i sundhed skal reduceres mest muligt først og fremmest ved at forstærke indsatsen for at forbedre sundheden for de dårligst stillede grupper. Uddannelses- og arbejdsmarkedspolitik ses som de primære indsatsområder i relation til ulighed i sundhed, men også sundhedsvæsenet og socialvæsenet skal bidrage til at mindske forskellene mellem socioøkonomiske grupper. Folkesundhedsprogrammet blev i september 2002 erstattet af VK-Regeringens program Sund hele livet De nationale mål og strategier for folkesundheden Her er der en overordnet målsætning om flere gode leveår for alle i alle aldre gennem: Markant øgning af middellevetiden Øgning af antallet af år med god livskvalitet Reduktion af social ulighed i sundhed Programmet er bygget op omkring en række delmål tilknyttet de fire hovedelementer: Risikofaktorer (f.eks. rygning, arbejdsmiljø og fysisk aktivitet) Miljøer (f.eks. skolen og arbejdspladsen), Målgrupper (f.eks. gravide og kronisk syge) Folkesygdomme (f.eks. kræft og psykiske lidelser) Mens Folkesundhedsprogrammet lagde vægt på sociale forskelle i sundhed og konkrete strategier for at reducere disse, er denne problemstilling mindre synlig i Sund hele livet. Her lægges der vægt på faktorer, som påvirker individets valg af livsstil og det individuelle ansvar for sundhed. En undtagelse er indikatorprogrammet for Sund hele livet, hvor der opereres med 14 nøgleindikatorer. To af disse indikatorer er sociale forskelle i dødelighed og sociale forskelle i livskvalitet. 8

9 I Regeringens Sundhedspakke 2009 er der fokuseret på ét mål om at forlænge middellevetiden med tre år frem til I forhold til ulighed indeholder pakken forslag om at bruge satspuljemidler til projekter, der styrker den forebyggende indsats over for mindre ressourcestærke grupper samt udsatte børn og unge. Dertil vil man udsende vejledningsmateriale om rekruttering og motivation af samme grupper til livsstilsændringer bl.a. rygestop. Sverige I den svenske sygehuslov fra 1982 står der, at målet med sundhedsvæsenet er et godt helbred og en pleje på lige vilkår for hele befolkningen. Som følge heraf har Sverige haft et udtalt fokus på lighed i sin folkesundhedspolitik. I 1995 nedsatte regeringen den nationale folkesundhedskomité, der udarbejdede overordnede mål for folkesundhedsudviklingen og reduktion i sundhedsforskelle mellem socioøkonomiske grupper. Komiteens anbefalinger dannede i 2002 baggrund for en Rigsdagsproposition kaldet Mål för folkhälsan, med det nationale mål at skabe sociale forhold der fremmer sundhed på lige vilkår for hele befolkningen. Ulighedsperspektivet var således centralt i folkesundhedsprogrammet og inkluderede i tillæg til sociale forskelle også køn, etnicitet og seksuel orientering. Til forskel fra den danske Sund hele livet er fokus på, hvordan samfundsstrukturer på forskellige niveauer kan medvirke til ulighed og individets valg af livsstil er nedtonet. Dette kan illustreres med de elleve målområder for folkesundhedsarbejdet som blev identificeret i propositionen: Medindflydelse på samfundet Økonomisk og social tryghed Trygge opvækstvilkår Øget sundhed i arbejdslivet Sunde og sikre miljøer og produkter Medicin og lægebehandling der mere aktivt fremmer sundheden God beskyttelse mod smitsomme sygdomme Tryg og sikker seksualitet og god reproduktiv sundhed Øget fysisk aktivitet Gode madvaner og sikre madvarer Mindsket brug af tobak og alkohol, et samfund fri for narkotika og doping samt mindskede skadevirkninger af ludomani Det svenske folkesundhedsinstitut følger i rapportform op på målene hvert fjerde år. Derudover er der på foranledning af Sveriges Kommuner og Landsting (SKL) udgivet to kortlægninger af litteratur om social ulighed i sundhed og ulighed mellem kønnene i det svenske sundhedsvæsen. 9

10 Norge Også Norge har sat fokus på ulighed i sundhed. I den nationale strategi for at udjævne sociale forskelle i sundhed beskrives vigtigheden af en indsats i forhold til at skabe mere lighed i sundhed. Der sættes et mål om at reducere de sociale forskelle i sundhed uden at nogen grupper stilles dårligere. Det understreges, at en målrettet indsats mod specielt udsatte grupper kan virke stigmatiserende og derfor ikke have den ønskede effekt. Derfor skal indsatsen for specielt udsatte kombineres med generelle velfærdsordninger og befolkningsrettede tiltag, der skal forebygge, at ulighed i sundhed opstår. Det er derfor centralt i den norske strategi, at de generelle velfærdsordninger beholdes, samtidig med, at der laves tiltag for at hjælpe dem der er vanskeligst stillet. Fire overordnede indsatsområder skal hjælpe med at nå målet om at reducere sociale forskelle: Grundlæggende samfundsforhold som medvirker til sociale forskelle i sundhed. Her præsenteres strategier for at reducere sociale forskelle i indtægt, opvækst og arbejde. Risikofaktorer som har mere direkte betydning for sundheden. Her laves en strategi for at reducere sociale forskelle i sundhedsadfærd og adgang til sundhedstjenester. Målrettet indsats for social inkludering. En styrkelse af viden om og opmærksomhed på sociale forskelle i alle samfundssektorer. Helsedirektoratet i Norge har uddybet ovenstående i en handleplan for bedre sundhed for 2007 til 2010, hvor ulighed i sundhed er omdrejningspunktet i to ud af fire mål. Et af målene handler om at reducere forskellene i sundhed og levevilkår. Herunder arbejdes systematisk for at bidrage til bedre fordeling af sundhed og levevilkår i befolkningen. Speciel opmærksomhed rettes mod social ulighed, personer med funktionsnedsættelser og geografiske forskelle. Tjenester skal være tilgængelige for alle og retfærdigt fordelt. Det andet mål omhandler social inklusion, idet der skal arbejdes systematisk med at fremme ligestilling, tilgængelighed og deltagelse for alle borgere i samfundet. Dette skal opnås gennem universelle tilbud og en styrkelse af arbejdsmarkedsdeltagelse gennem rehabilitering. Storbritannien Storbritannien har arbejdet aktivt med ulighed i sundhed såvel internationalt, nationalt og lokalt. 10

11 Da Storbritannien havde formandskabet i EU i 2005, arrangerede de en stor konference om social ulighed i sundhed under navnet Tackling Health Inequalities. Internt i landet blev fokus for alvor rettet mod ulighed i sundhed i slutningen af 1990 erne, hvor Acheson-rapporten viste, at der var store forskelle i sundhed mellem socioøkonomiske grupper, og at disse forskelle var stigende. Rapporten indeholdt anbefalinger om reduktion af sociale forskelle i sundhed både via ændret sundhedspolitik, men også via skattepolitik, uddannelses- og arbejdspolitik, boligpolitik m.m. Som følge af dette fremlagde 12 ministre indenfor disse områder i 1999, Saving lives: Our Healthier Nation. Her blev følgende to overordnede mål slået fast: Sundhed skal forbedres for alle og i særdeleshed for de dårligst stillede. Fokus er først og fremmest på fire dødsårsager: kræft, hjerte- og kar, ulykker og psykisk sundhed. Det tværministerielle samarbejde fortsatte og udmundede i 2003 i programmet, Tackling Health Inequalities: A Programme for Action. Her indgik to målsætninger: Forskelle i børnedødelighed mellem grupper med manuelt arbejde og befolkningen som helhed skal reduceres med 10 procent inden Forskelle i forventet levealder mellem de mest udsatte geografiske områder og befolkningen som helhed skal reduceres 10 procent inden Derudover udgjorde programmet en bred strategi for at reducere sociale sundhedsforskelle. Arbejdet med strategien er siden blevet fulgt op i en række rapporter og nye mål er blevet tilføjet. Hele programmet har et særligt fokus på den lokale forankring. De nationale strategier skal tolkes og tilpasses lokalt, og mange af ressourcerne i programmet skal målrettes geografiske områder med store levevilkårsbelastninger. 11

12 Inspirationsnetværk til fremme af lighed i sundhed Der er etableret et virtuelt netværk i forbindelse med ulighedskonferencen Ulighed i Sundhed tirsdag den 3. maj 2011 arrangeret af Region Hovedstaden. Netværket er åbent for alle, der har eksempler på eller idéer til tiltag og undersøgelser, der kan belyse og fremme lighed i sundhed eller lighed i effekt af forebyggelse og behandling. Netværket har til formål at udgøre et inspirationskatalog for tiltag, der kan fremme lighed i sundhed. Det kan være tiltag, der kan fremme lighed i sundhed fx i forhold til alder, køn, sociale forskelle, etnicitet eller seksuel orientering. Alle opfordres således til at dele såvel deres foreløbige planer på området som projekter, der allerede er i drift. Videnkort kan altid redigeres af ejerne, hvorfor man kan opdatere indholdet efterhånden som eventuelle nye projekter skrider frem og resultater begynder at opstå. Netværket kan tillige udgøre potentielt substans til eventuelle fremtidige konferencer om ulighed i sundhed. Lighed i sundhed er en væsentlig værdi og målsætning for de fem regioner og for Danske Regioner. Sådan deler du jeres initiativ Gå ind på Opret en profil (se knap i øverste højre hjørne) det er nemt og hurtigt. Tilmeld dig netværket Inspirationsnetværk til fremme af lighed i sundhed. Når du er tilmeldt netværket, opretter du et videnkort i netværket med jeres tiltag for at fremme lighed i sundhed. Hvis der opstår vanskeligheder undervejs, kan du kontakte ViS på tlf eller eller sende en mail til info@vis.dk Eksempler på andre aktuelle aktiviteter om ulighed i sundhed på Ulighed i sundhed. Hvad findes der af viden og forskning på området? (efterlysning med svar fra bl.a. ph.d.-studerende Pia Vivian Pedersen): 12

13 Jeg søger mere viden omkring ulighed i sundhed. Jeg er i gang med at kortlægge, hvilke faktorer der påvirker ulighed i sundhed. Er der nogen eksempler på tiltag og projekter, der har haft succes med at udligne ulighed i sundhed i befolkningsområder med lav socioøkonomisk status? (efterlysning med svar fra bl.a. konsulent Søren Geckler og professor Allan Krasnik): Center for Urban Sundhed arbejder med forskning, udviklingsprojekter, kompetenceudvikling, evaluering og formidling af viden om sundhed, sundhedsfremme og ulighed i sundhed (videnkort): 13