Sunde borgere i Struer Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sunde borgere i Struer Kommune"

Transkript

1 Sunde borgere i Struer Kommune Sundhedspolitik

2 INDHOLD Forord 3 Sundhedspolitik for Struer Kommune 4 Vision, værdier og overordnede mål 5 Fokusområder 8 Sund livsstil 9 Sundhed i skolen og i daginstitutionen 10 Sundhed på arbejdspladsen 12 Bevægelse og oplevelser i naturen 13 Social ulighed i sundhed 13 Patientrettet forebyggelse 14 Udvikling og dokumentation 15 2

3 FORORD Sundhed skal være en del af hverdagen for alle i Struer Kommune uanset sociale tilhørsforhold. Struer Kommune har et ønske om at placere sig i toppen i Region Midtjylland, når det gælder borgernes sundhed. Det er visionen i Struer Kommunes første sundhedspolitik, som jeg har glædet mig til at præsentere. Sundhedspolitikken er for alle borgere i alle aldre. Vi vil dog især koncentrere kræfterne om børn og unge, fordi vi ved at sundheden grundlægges i barneårene og udvikles i hverdagen gennem hele livet. Derfor er det særlig vigtigt, at vi giver vores børn og unge de bedste betingelser for at kunne leve et sundt liv. Vi vil også koncentrere os om dem, der har det sundhedsmæssigt dårligst, for vi ved, at sundhed ikke er ligeligt fordelt blandt dagens borgere. Borgere med kort uddannelse lever kortere og er mere plaget af sygdom end dem, der har en lang uddannelse. Vi ved også, at Struer Kommune har en højere andel af kronisk syge borgere, og flere borgere med en usund livsstil end gennemsnitligt for kommunerne i Region Midtjylland. Dette billede skal vendes, så Struer Kommune placerer sig blandt de bedste, når det gælder borgernes sundhed. Med sundhedspolitikken målretter vi vores nuværende indsats på sundhedsområdet og sætter rammerne for de nye sundhedsopgaver, kommunen fik med kommunalreformen fra 1. januar Når vi skal forbedre sundheden for kommunens borgere, er det afgørende, at sundhed indarbejdes i alle områder af borgernes hverdagsliv. Det betyder, at sundhed er et fælles ansvar for alle kommunens serviceområder, for den enkelte, familien, netværket og for det øvrige samfund. Det kræver dialog og samarbejde. Næste skridt bliver at gøre sundhedspolitikken til konkrete handlinger. Det skal ske igennem effektive sundhedsindsatser. Her vil vi samarbejde med kommunens forskellige afdelinger og institutioner samt den øvrige offentlige sundhedssektor, vi vil inddrage borgerne, interesseorganisationer, erhvervslivet og andre relevante aktører. Målene for indsatsen ligger nu klar. Med sundhedspolitikken har vi fået en ambitiøs og målrettet politik, som viser vejen frem for de næste fire år. Susanne Olufsen Formand for Sundhedsudvalget Struer, marts

4 SUNDHEDSPOLITIK FOR STRUER KOMMUNE Nye og gamle sundhedsopgaver Struer Kommune har mange sundhedsopgaver fx hjemmesygepleje, tandpleje, sundhedspleje og skolesundhedstjeneste. Med kommunalreformen fik Struer Kommune 1. januar 2007 ansvaret for en række nye sundhedsopgaver, fx almindelig ambulant genoptræning samt den borgerrettede og dele af den patientrettede sundhedsfremme og forebyggelse. Samtidig skal kommunerne fremover medfinansiere omkring 20 % af regionens sundhedsudgifter til sygehuse og praksisområdet. Med denne sundhedspolitik fortsætter og målretter Struer Kommune den nuværende indsats og viser retningen for de nye sundhedsopgaver, som kommunen har overtaget efter kommunalreformen d. 1. januar Sundhedspolitikken opstiller målene for den samlede kommunale indsats og skal være med til at sikre, at hele kommunen arbejder i samme retning for at fremme borgernes sundhed. Sundhedspolitikken ligger i forlængelse af målene i den nationale sundhedspolitik, hvor de overordnede mål handler om længere levetid, højere livskvalitet og reduktion af den sociale ulighed i sundhed. Sundhedspolitikken blev vedtaget af Struer Byråd den 27. marts Politikken er gældende indtil udgangen af Hvad er sundhed? Sundhed grundlægges i barneårene, påvirkes af de voksnes sundhedsadfærd og udvikles gennem hele livet. Sundhed er mere end fravær af sygdom og svækkelse. Sundhed handler om fysisk, psykisk og socialt velvære og om at have resurser til at leve det liv, man har lyst til. Struer Kommune lægger sig op ad WHO s definition af sundhed som er: En tilstand af fuldstændig fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke blot fravær af sygdom og svækkelse (WHO 1998). Struer Kommune er desuden inspireret af den israelske professor i medicinsk sociologi Aaron Antonovsky, som fremhæver, at man ikke kun forbedrer folkesundheden gennem behandling og forebyggelse af risici og farer. Det handler også om at borgerne har resurser til at mestre deres tilværelse, at de er medbestemmende over egne livsvilkår og oplever tilværelsen som meningsfuld og kan forstå og håndtere de udfordringer, de møder gennem livet. Antonovskys tanker illustreres ved en flodmetafor: Traditionel medicinsk behandling beskrives som arbejdet med at redde de druknende folk op af en strid flod. Den forebyggende indsats prøver at forhindre, at folk falder i vandet længere oppe ad floden (på grund af dårlige levevilkår) eller springer i vandet (på grund af dårlig livsstil). Sundhedsfremme handler om at lære at svømme i floden, uanset hvor man befinder sig. Floden symboliserer her livets strøm, og alle vil før eller senere blive udsat for stride strømme. 4

5 Borgernes sundhed påvirkes af en lang række faktorer, som fx livsstil, socialt netværk, beskæftigelse, sundhedsvæsenets kvalitet og generelle socioøkonomiske og miljømæssige forhold i samfundet. Mange af de faktorer kan Struer Kommune være med til at påvirke ved at indarbejde sundhed i kommunens tiltag på tværs af serviceområder og i de enkelte kommunale institutioner. De fleste borgere har i løbet af livet tæt kontakt til kommunens institutioner og fritidstilbud. Kommunens institutioner er derfor oplagte steder for initiativer, der kan fremme borgernes sundhed. Men også i miljø- og trafikplanlægningen, i skole og daginstitutionsområdet, i ældreomsorgen og i beskæftigelsesindsatsen skal sundhed indgå, så borgerne får de bedste muligheder for at leve sundt. Arbejdet med at forbedre borgernes sundhed kræver samarbejde mellem borger, civilsamfund og kommune og et samarbejde på tværs af serviceområder. Sundhedspolitikkens opbygning Sundhedspolitikken er opbygget sådan, at først beskrives kommunens vision, værdier og overordnede mål på sundhedsområdet. Dernæst beskrives de 7 fokusområder, der i de næste 4 år vil være særlig vægt på i den kommunale sundhedsindsats. For hvert fokusområde opstilles nogle strategiske mål. I foråret 2007 begynder arbejdet med at omsætte sundhedspolitikken til en sundhedsplan, hvor der for hvert fokusområde skal opstilles målepunkter som indikation for at målene nås, samt beskrives indsatser der konkret skal iværksættes. Sundhedsplanen udarbejdes i et bredt samarbejde med patientforeninger, frivilligorganisationer, praktiserende læger, sygehuse mv. og på tværs af kommunens serviceområder. Sundhedspolitikken og sundhedsplanen evalueres ved udgangen af VISION, VÆRDIER OG OVERORDNEDE MÅL Struer Kommune har vedtaget en vision på sundhedsområdet, som kommunen på lang sigt vil leve op til. VISION Sundhed er en del af hverdagen for alle i Struer Kommune uanset sociale tilhørsforhold. Struer Kommune placerer sig i toppen i Region Midtjylland, når det gælder borgernes sundhed. I Region Midtjyllands sundhedsprofil placerer Struer Kommune sig blandt 5

6 den halvdel af kommunerne, som har den dårligste sundhed i regionen, både hvad angår kronisk sygdom og livsstil. Dette billede skal ændres. Visionen er, at sundhed er en del af den almindelige hverdag for alle i Struer Kommune uanset uddannelsesniveau og indkomst - og at Struer Kommune placerer sig i toppen i Region Midtjylland, når det gælder sundhed. Dette er en ambitiøs vision, idet effekten af forebyggende og sundhedsfremmende indsatser først slår igennem på lang sigt. Visionen skal derfor ses som et pejlemærke. Værdier for sundhedsindsatsen i Struer Kommune Sundhedspolitikken i Struer Kommune bygger på 6 værdier, som er grundlæggende for alle de indsatser, der skal sættes i gang for at forbedre borgernes sundhed. VÆRDIER Lighed i sundhed I alle Struer Kommunes sundhedsindsatser søges den sociale ulighed i sundhed udlignet, sådan at kræfterne særligt koncentreres om at forbedre sundheden for grupper med kort uddannelse og lav indkomst. Helhed og sammenhæng Sundhed er en naturlig del af Struer Kommunes samlede politik på tværs af serviceområder. Strategier, politikforslag, programmer og projekter sundhedskonsekvensvurderes. Struer Kommune arbejder for, at sundhedsindsatsen er helhedsorienteret og sammenhængende og understøtter og inspirerer til netværksdannelse, samarbejder bredt og indgår partnerskaber på tværs af offentlige sektorer, kommunens serviceområder, frivilligorganisationer og andre aktører med relation til sundhed. Ansvar for sundhed Sundhed er et fælles ansvar, hvor alle forpligter sig både den enkelte borger, familien, netværket, kommunen og det øvrige samfund til at fremme og udvikle sundheden hos det enkelte menneske og i fællesskabet. Borgerne oplever, at der er en fornuftig balance mellem på den ene side den enkeltes ansvar for egen og fællesskabets sundhed og på den anden side de samfundsskabte rammer for nemt at leve sundt i hverdagen. Respekt for og inddragelse af borgeren Struer Kommunes sundhedsindsats hviler på respekt for, at den enkelte borger har ret til at blive medinddraget i forhold, der har betydning for sundheden, samt til selv at definere egen sundhed og livskvalitet. Særlig hjælp Borgernes resurser er forskellige og kan variere gennem livet. De borgere der har brug for særlig hjælp af enten fysiske, psykiske eller sociale årsager ydes en hjælp, der styrker borgerens handlekompetence med henblik på at understøtte egen sundhed. Kvalitet og udvikling Struer Kommunes sundhedsindsats er udviklingsorienteret og bygger på dokumenteret viden om metoder, effekter og omkostningseffektivitet. Borgernes sundhed monitoreres, og indsatsen evalueres og vurderes løbende. 6

7 Overordnede mål For at arbejde målrettet hen imod visionen er der opstillet 4 tiårige mål, som er retningsgivende for, om Struer Kommune nærmer sig visionen. OVERORDNEDE MÅL De overordnede mål, som skal bidrage til at nå visionen er: Borgerne har mulighed for og nemt ved at leve sundt i hverdagen. Særligt er vilkårene for at børn og unge nemt kan leve et sundt liv forbedret. Middellevetiden for borgerne i Struer Kommune er øget. Borgerne har fået flere år med godt helbred, og forekomsten af kronisk sygdom er mindsket. De borgere, der allerede har en kronisk sygdom, lever bedre med deres sygdom i hverdagen. Den sociale ulighed i sundhed blandt borgerne i Struer Kommune er mindsket betydeligt. Det første mål handler om, at alle borgere skal have sunde rammer i hverdagen, fx kunne færdes i et røgfrit miljø, have god mulighed for at være fysisk aktiv, have let adgang til sund mad og drikke og kunne færdes sikkert i trafikken. Det handler også om at støtte borgere, der ønsker det, i at opnå sundere vaner i hverdagen. Sunde vaner grundlægges i barndommen og ungdommen, derfor skal der særligt lægges kræfter i at give børn og unge mulighed for nemt at leve sundt i det daglige. Middellevetiden i Struer Kommune er ligesom i resten af Danmark lavere end i de fleste andre europæiske lande. I den tidligere Struer Kommune er middellevetiden 76,1 år og i den tidligere Thyholm Kommune 76,5 år 1. Derfor handler det andet mål om at middellevetiden i Struer Kommune skal øges. Borgerne skal ikke blot leve længere. De skal også have flere gode år med et godt helbred. Derfor handler det tredje mål om at mindske forekomsten af kronisk sygdom blandt kommunens borgere, sådan at Struer Kommune ligger blandt de kommuner i regionen, der har den laveste forekomst af kronisk sygdom. Samtidig handler det om at give borgere, der lever med kronisk sygdom de bedst mulige betingelser for at leve godt med det. I Danmark er der stor viden om god rehabilitering af kronisk syge, men ikke alle profiterer heraf. Dette billede skal ændres, og kronisk syge borgere i Struer Kommune skal have adgang til god og helhedsorienteret rehabilitering, som hænger godt sammen på tværs af kommunen, sygehus og praktiserende læge. I Struer Kommune lever mindst borgere med 7

8 en eller flere kroniske sygdomme. Struer Kommune er den kommune i Region Midtjylland, som har den højeste forekomst af kroniske sygdomme. Det fjerde mål handler om at mindske forskellene i sundhed mellem kommunens borgere. I Danmark er der markant forskel på, hvor længe vi lever, og i hvor høj grad vi er udsat for kronisk sygdom. En 30-årig mand med en videregående uddannelse kan forvente at leve 4,3 år længere og samtidig forvente at have 4,0 flere gode leveår uden langvarig belastende sygdom end en 30-årig mand med en kort uddannelse. FOKUSOMRÅDER For at visionen og de overordnede mål kan opfyldes, skal der arbejdes målrettet med borgernes sundhed inden for 7 områder i de kommende år. Fokusområderne er: 1. Sund livsstil 2. Sundhed i skolen og i daginstitutionen 3. Sundhed på arbejdspladsen 4. Bevægelse og oplevelser i naturen 5. Social ulighed i sundhed 6. Patientrettet forebyggelse 7. Udvikling og dokumentation Sundhedsplan I foråret 2007 begynder arbejdet med at omsætte sundhedspolitikken til virkelighed ved hjælp af en sundhedsplan. Sundhedsplanen strækker sig ligesom sundhedspolitikken til udgangen af Der nedsættes sundhedsgrupper, som for hvert fokusområde udarbejder handleplaner og beskriver konkrete indsatser samt fastsætter evalueringsplan og målepunkter, som skal vise, om målene nås. Sundhedsgrupperne får også ansvar for at komme med forslag til, hvordan handleplanerne kan finansieres. Det vil sige, hvor mange af indsatserne der kan gennemføres som en del af den almindelige drift og udvikling, og hvor mange af indsatserne der kræver ekstra finansiering. Sundhedsgrupperne sammensættes, så relevante aktører er repræsenteret, fx fra kommunens serviceområder og institutioner, fra det regionale sundhedsvæsen, patientforeninger, frivilligorganisationer mv. Ved sundhedsplanens udløb ved udgangen af 2010, skal sundhedsplanen evalueres for at se om målene er blevet opfyldt. Herefter skal der 8

9 udarbejdes en ny fireårig sundhedsplan, som skal bidrage til at indfri sundhedspolitikkens overordnede mål. SUND LIVSSTIL Strategiske mål Borgernes livsstil skal forbedres, når det gælder rygning, alkohol, fysisk aktivitet og kost. Borgernes psykosociale sundhed skal styrkes. De væsentligste årsager til sygdom i Danmark, som kan forebygges, er rygning, alkohol, fysisk inaktivitet og usund kost (de såkaldte KRAMfaktorer). Tobaksrygning er den største enkelte sygdomsårsag og er ansvarlig for en stor del af sygdomsbyrden. Overvægt og usund kost og fysisk inaktivitet er også en væsentlig årsag til en lang række sygdomme blandt borgerne. Overvægt er et stigende problem, og der vil derfor være særlig fokus på dette. Alkohol er årsag både til en række sygdomme men også til store sociale problemer for både den afhængige selv og familien. En forudsætning for et velfungerende liv og god livskvalitet er psykisk og social sundhed. Psykosocial sundhed hænger sammen med fx gode sociale netværk og familierelationer, indflydelse på egen tilværelse og fravær af stress. En sund livsstil kan fremmes gennem rammer der gør det nemt at leve sundt i dagligdagen og ved tilbud om hjælp til at ændre livsstilvaner. Af eksempler på indsatser kan nævnes etablering af røgfrie miljøer og hjælp til rygeafvænning, etablering af alkoholpolitik og tidlig opsporing af alkoholmisbrug på tværs af sektorer og institutioner samt styrkelse af rammerne for sund kost og fysisk aktivitet. Eksempler er også tiltag rettet mod ensomhed, inaktivitet og stress, fx gennem etablering af meningsfulde netværksskabende aktiviteter, brug af borgernes resurser fx ældre der hjælper ældre og tidlig opsporing af stress på arbejdspladsen. 9

10 Fakta Rygning: Alkohol: 26% af de voksne borgere i Struer Kommune ryger dagligt, og 42 % vil gerne holde op. Der er over dobbelt så mange rygere blandt kortuddannede som blandt højtuddannede. 27 % af mændene og 11 % af kvinderne i Struer Kommune drikker mere end de anbefalede genstandsgrænser, drikker fem genstande eller flere mindst en gang om ugen eller viser tegn på alkoholafhængighed. Fysisk aktivitet: I Struer Kommune følger 37 % af de voksne borgere anbefalingerne om at være fysisk aktiv en halv time dagligt. Kost: Overvægt: Trivsel: 18 % af de voksne borgere i Struer Kommune har et usundt kostmønster og 17% et sundt kostmønster set i forhold til Ernæringsrådets officielle 7 kostråd. 15 % af den voksne befolkning i Struer Kommune er svært overvægtige og 39% moderat overvægtige. Der er over dobbelt så mange svært overvægtige blandt kortuddannede som blandt højtuddannede. 15 % af borgerne i Struer Kommune vurderer, at deres helbred er dårligt. 20 % de lavtuddannede og 7 % af de højtuddannede har et dårligt selvvurderet helbred. SUNDHED I SKOLEN OG I DAGINSTITUTIONEN Strategiske mål Børn og unge skal sikres sunde rammer i kommunens skoler, institutioner og fritidstilbud, som gør, at sund livsstil med mere fysisk aktivitet, sund mad samt mindre rygning og alkohol bliver en naturlig del af hverdagen. Børn og unges handlekompetencer skal styrkes, så de kan træffe sunde valg og udvikle sunde vaner. Struer Kommune samarbejder med foreninger, private og andre offentlige ungdomsuddannelsesinstitutioner, fritidsmiljøer m.v. om at sikre børn og unge sunde rammer og handlekompetencer, så de kan træffe sunde valg. De fleste børn og unge i Struer Kommune benytter kommunens skoler, institutioner og fritidstilbud, fra de er helt små og indtil de forlader folkeskolen. Derfor er kommunens skoler og institutioner for børn og unge oplagte steder for initiativer, der kan påvirke børnenes og de unges sundhed. Gode og sunde rammer for børn og unges opvækst kan være med 10

11 til at påvirke deres sundhedsvaner og adfærd i positiv retning ved at give muligheder for at træffe sunde valg. De sunde rammer skabes gennem fysiske, psykiske, sociale og æstetiske tiltag og understøttes af sundhedsfremmende pædagogiske metoder. Arbejdet med at forbedre børn og unges sundhed varetages på flere niveauer, både inden for de enkelte institutioner og på tværs af kommunens serviceområder. Derfor er der behov for fortsat at styrke samarbejdet og koordineringen, så der kan skabes en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. Eksempler på indsatser for at opnå en sund livsstil hos børn og unge er bl.a. sikring af røg- og alkoholfrie miljøer alle steder, hvor børn og unge færdes. Det er også indsatser, der fremmer den sociale trivsel og modvirker mobning i daginstitutioner og skoler, samt indsatser der har fokus på betydningen af sund kost i daginstitutioner, skoler og fritidstilbud. En indsats er også initiativer, der øger børn og unges handlekompetence og gør dem i stand til at forstå, vurdere og gribe ind over for de forhold, der har betydning for deres sundhed og trivsel. Dertil kommer indsatser, der har mere direkte fokus på livsstil, såsom fysisk aktivitet, alkohol, rygning, kost, forebyggelse af stofmisbrug og forebyggelse af seksuelt overførte sygdomme og uønsket graviditet. Fakta Rygning: Alkohol: Fysisk aktivitet: Kost: Overvægt: Trivsel: Andelen af dagligrygere blandt 15-årige piger i Danmark er 8,5 % og blandt 15-årige drenge 10,5 %. I Danmark har 36 % af de 12-årige drenge og 19 % af de 12-årige piger drukket mindst en hel genstand ved en lejlighed. 66% af de 11-årige i Danmark lever op til Sundhedsstyrelsens anbefaling om minimum en times fysisk aktivitet om dagen. Med alderen falder andelen af fysisk aktive jævnt til 55 % af de 15-årige. 45 % af de årige i Danmark spiser hverken frugt eller grøntsager dagligt. 17% af de årige drikker sodavand mindst 5 gange om ugen, og halvdelen af de årige spiser slik 2-4 dage om ugen. 9 % af de årige i Danmark er overvægtige. I Danmark er 64 % af de årige altid eller oftest glade for at gå i skole. 11

12 SUNDHED PÅ ARBEJDSPLADSEN Strategiske mål Alle kommunale arbejdspladser skal skabe sunde og attraktive rammer og styrke handlekompetencerne for de ansatte med fokus på livsstil, arbejdsmiljø og arbejdspladsens sociale ansvar. Struer Kommune samarbejder med private og andre offentlige arbejdspladser om at fremme de ansattes sundhed. Arbejdet har stor betydning for kommunens borgere og er med til at skabe den enkeltes identitet og er afgørende for livskvaliteten. De fleste voksne tilbringer meget tid på arbejdspladsen, der for mange også udgør et vigtigt socialt netværk. Arbejdspladsen er derfor et oplagt sted at tage fat, når sundheden i den voksne befolkning skal fremmes. Sundhedsindsatsen på arbejdspladser skal være en sammenhængende indsats, der fokuserer på alle de faktorer, der i arbejdslivet har betydning for den enkeltes sundhed og trivsel: livsstil, arbejdsmiljø og arbejdspladsens sociale ansvar. Struer Kommunes mulighed for at sikre ansatte sunde rammer på arbejdspladsen afhænger af, om der er tale om kommunens egne arbejdspladser eller om private og andre offentlige arbejdspladser i Struer Kommune. I forhold til kommunens egne ansatte har kommunen et arbejdsgiveransvar, som giver mulighed for og en forpligtelse til at tage beslutning om de ansattes rammer på arbejdspladsen. I forhold til ansatte på andre arbejdspladser i Struer Kommune kan kommunen tilbyde at indgå i samarbejde om at fremme sundheden. Eksempler på sundhedsfremmende indsatser på arbejdspladsen er udarbejdelse af sundhedspolitikker. En sundhedspolitik sætter dagsordenen for, hvordan arbejdspladsen arbejder med at skabe sunde og attraktive rammer for de ansatte både i forhold til livsstil, arbejdsmiljø og socialt ansvar. På livsstilsområdet kan det være tilbud og rammer på arbejdspladsen der fremmer sund livsstil, fx sund mad i kantinen og en et røgfrit miljø samt tilbud om rygestop, motionsaktiviteter og alkoholbehandling. Andre eksempler er indsatser, der kan reducere de sociale konsekvenser af sygdom, fx ansættelse af medarbejdere på særlige vilkår, og indsatser, der forebygger, at langtidssygemeldte medarbejdere udstødes fra arbejdsmarkedet. Fakta Livsstil: 47 % af arbejdspladserne i Danmark med mindst 10 ansatte har sundhedsfremmende ordninger på fire af de fem områder: kost, motion, rygning, alkohol og stress. Arbejdsfastholdelse Arbejdsmiljø 28% af virksomhederne i Danmark oplyser, at de i 2004 har fastholdt mindst én medarbejder med langvarig sygdom eller forringet arbejdsevne. 12,5 % af arbejdsstyrken i Danmark føler sig stressede en stor del af tiden eller hele tiden. 12

13 BEVÆGELSE OG OPLEVELSER I NATUREN Strategiske mål Struer Kommunes smukke og varierede natur skal rumme flere muligheder for rekreation, oplevelser, leg og bevægelse. Struer Kommune har en smuk og varierende natur med fjord, skov og åbent landskab. Naturen rummer mange muligheder for rekreation, oplevelser, socialt samvær, leg og bevægelse. Ophold og bevægelse i naturen forebygger stress og fremmer vores sundhed og almindelige velbefindende. Det er derfor oplagt at fremme og skabe attraktive muligheder for bevægelse og oplevelser i naturen i Struer Kommune. Eksempler kan være i højere grad at inddrage bevægelse i naturen i aktiviteter i skoler og daginstitutioner. I forhold til voksne og familier kan det dreje sig om at udvikle flere og nye muligheder for aktiviteter, motionsog legemuligheder i naturen. Det kan også dreje sig om en målrettet indsats overfor særligt udsatte grupper, fx langvarigt syge og psykisk syge, for at fremme bevægelse og oplevelser i naturen. SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Strategiske mål Struer Kommunes forebyggende og sundhedsfremmende indsats skal i særlig grad rettes mod den del af borgerne med de korteste uddannelser og de laveste indkomster. Forebyggende og sundhedsfremmende indsatser i forhold til socialt udsatte grupper skal styrkes. Der er i Region Midtjylland en markant sammenhæng mellem uddannelse og indtægt på den ene side og sundhed på den anden, ligesom i resten af Danmark og i andre lande. Jo højere uddannelse og indtægt, jo bedre sundhed. Sundheden påvirkes i høj grad af det sociale miljø og visse sociale forhold. Social ulighed i sundhed handler ikke kun om, at dårlige materielle vilkår er skadeligt for sundheden. Den sociale betydning af fx at være arbejdsløs eller socialt udstødt er også vigtig. Eksempler på sociale forhold, der har negativ indflydelse på sundheden, er dårlige opvækstvilkår, manglende uddannelse, arbejdsløshed, manglende socialt netværk, social udstødning og misbrug. Social ulighed i sundhed indgår således i stort set alle 13

14 kommunens politikområder. Denne sundhedspolitik fokuserer på de sundhedsmæssige indsatser over for social ulighed i sundhed og skal ses i sammenhæng med andre kommunale politikker og planer, fx på beskæftigelsesområdet og på byplanlægningsområdet. Struer Kommunes sundhedsmæssige indsatser for at reducere social ulighed i sundhed handler både om indsatser målrettet den del af befolkningen med lave uddannelser og lav indkomst. Samtidig handler det om særlige indsatser overfor udsatte grupper, som fx langvarigt syge, psykisk syge og misbrugere. Et eksempel kan være en indsats overfor børn og unge i udvalgte boligområder og institutioner, der forbedrer rammerne for sundhed og øger handlekompetencen i forhold til at kunne træffe sunde valg. En målrettet indsats over for særligt udsatte børn kan være en indsats i forhold til børn med psykisk syge forældre og børn i misbrugsfamilier. I forhold til voksne kan der etableres sundhedsfremmende indsatser i boligområder og på arbejdspladser med mange kortuddannede med lav indtægt, og samtidig indsatser målrettet fx arbejdsløse, borgere på langvarige sygedagpenge, psykisk syge og misbrugere. Fokus på mindskelse af social ulighed i sundhed går på tværs af sundhedspolitikkens fokusområder og skal derfor indarbejdes i de konkrete indsatser, der igangsættes for at nå sundhedspolitikkens mål. Fakta Restlevetid: En 30-årig mand med en videregående uddannelse kan forvente at leve 4,3 år længere og samtidig forvente at have 4,0 flere gode leveår uden langvarig belastende sygdom end en 30-årig mand med en kort uddannelse. PATIENTRETTET FOREBYGGELSE Strategiske mål Den patientrettede forebyggelse i Struer Kommune skal styrkes og udbygges. Borgerne skal tidligt i forløbet tilbydes en koordineret og sammenhængende forebyggelsesindsats af høj kvalitet. Borgeren skal være en aktiv deltager i forebyggelsesforløbet. 14

15 Patientrettet forebyggelse omfatter indsatser der har til formål at forebygge forværringer af sygdom og svækkelse og fastholde borgerens funktionsevne. Indsatsen kan fx omfatte genoptræning efter en sportsskade, rehabilitering af et ældre menneske efter et alvorligt fald, rehabilitering ved rygproblemer hvor arbejdsevnen er truet eller rehabilitering ved kronisk sygdom. Forløb tilrettelægges ud fra den enkelte borgers behov og resurser og kan fx omfatte fysisk træning, kostvejledning, rygeafvænning og anden undervisning og rådgivning. Patientrettet forebyggelse omfatter også tidlig opsporing, der har til formål at finde borgere med de første tegn på udvikling af sygdom for efterfølgende at forebygge sygdommens udvikling. Et godt patientrettet forebyggelsesforløb er en koordineret og vidensbaseret indsats, der er tilrettelagt i samarbejde mellem kommunens relevante serviceområder, den praktiserende læge og hospitalet. Borgeren skal opleve et lettilgængeligt og sammenhængende forløb. Struer Kommune har mange års erfaring i genoptræning til pensionister i ældrecentrene. I forbindelse med kommunalreformen overtager Struer Kommune almindelige ambulante genoptræningsopgaver fra sygehusene. Det betyder, at Struer Kommune fremover vil modtage borgere i alle aldersgrupper og med forskellige behov for forebyggelse. Patientrettet forebyggelse i forhold til borgere med kronisk sygdom er andre nye opgaver. Fakta Kronisk sygdom: Mindst af de voksne borgere i Struer Kommune lever med en eller flere kroniske sygdomme. UDVIKLING OG DOKUMENTATION Strategiske mål Sundhedstilstanden og sundhedsadfærd i Struer Kommune overvåges systematisk Struer Kommunes sundhedsstrategier og -indsatser baseres på dokumentation samt evalueres og kvalitetsudvikles. Der hvor der ikke findes dokumenteret viden, medvirker Struer Kommune til udvikling og forskning. Struer Kommune vurderer sundhedskonsekvenserne af kommunens strategier, politikforslag, programmer og projekter. 15

16 Med kommunalreformen og sundhedslovens ikrafttræden får kommunerne og regionerne ansvar for sundhedsrelateret forskning og udvikling. Kommunerne skal ifølge loven medvirke til at sikre udviklings- og forskningsarbejde på sundhedsområdet. En forudsætning for at planlægge, monitorere og evaluere på sundhedsområdet er tilstrækkelig viden om sundhedstilstanden, risikofaktorer, sygdomskonsekvenser samt effektive sundhedsfremme- og forebyggelsesmetoder. Det nødvendiggør at sundhedstilstanden og sundhedsadfærden i Struer Kommune monitoreres. Det er samtidig væsentligt at der udvikles viden om effektive sundhedsfremme- og forebyggelsesmetoder, dvs. at metoder udvikles og evalueres på et højt fagligt niveau. Der skal i den forbindelse søges samarbejde med Region Midtjylland og forsknings- og udviklingsmiljøer. Ikke kun kommunens sundhedsområde har indflydelse på sundheden. Stort set alle kommunens opgaver har betydning for borgernes sundhed. Det gælder fx bolig- og byplanlægning, trafikområdet, skoler og daginstitutioner, ældreområdet og kulturområdet. Sundhed er på den måde et fælles ansvar og et aspekt af stort set alle kommunens opgaver. For fortsat at styrke den samlede sundhedsindsats i kommunen på tværs af områder og fagfelter vil Struer Kommune systematisk vurdere sundhedskonsekvenser som en del af beslutningsgrundlag for strategier, politikforslag, programmer og projekter. Eksempler er vurdering af muligheder for fysisk aktivitet og rum for samvær i forbindelse med by- og naturplanlægning samt renovering og etablering af institutioner og skoler. 1 Opgjort for perioden af DSI Institut for Sundhedsvæsen på baggrund af Sundhedsstyrelsens dødsårsagsregister. 16

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Sundhedspolitik 2006-2010

Sundhedspolitik 2006-2010 Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE

ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE ALLERØD KOMMUNE SUNDHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2017-2020 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Forord... 3 Indledning... 4 Vision... 5 Værdigrundlag... 5 kens indsatsområder... 6 1. Trivsel og

Læs mere

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD

SUNDHED SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN. i Assens Kommune FORORD Sammen om sundhed FORORD SAMMEN LØFTER VI SUNDHEDEN I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden. Derfor

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik

Sammen om sundhed. - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik Udkast i høring Sammen om sundhed - mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Trivsel skaber sundhed, og man skal tage ansvar for sig selv og andre. Når vi er sammen, tager vi ansvar

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedspolitik

gladsaxe.dk Sundhedspolitik gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025

SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 SUNDHEDSPOLITIK 2015-2025 - sunde rammer hele livet Indhold Forord ved Stén Knuth og Michael Gram Indledning Center for Sundhed og Omsorg Folkesundhed Torvegade 15 4200 Slagelse Fotos: Forside: Lene Holck

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1

SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE

Læs mere

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen E-mail lsj@struer.dk Tlf. 96 84 84 25 Dato: 1. februar 2007 J.nr.: 17-1-04 1/12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune 2/12 Kommunerne

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Forebyggelse tidligt i livet 8 2. Røgfri

Læs mere

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr.

Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 9. november 2015 Dokument nr. 480-2015-359074 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde sammenhæng...

Læs mere

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr.

Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021. Sammen satser vi sundt. Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. Oplæg til Strategi for Sundhed 2016-2021 Sammen satser vi sundt Oprettet den 14. august 2015 Dokument nr. 480-2015-284327 Sags nr. 480-2014-148763 Indhold Forord... 2 Sundhed fra flere sider... 3 Den Sunde

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune

lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune lev godt og længe en sundhedspolitik for borgerne i Helsingør Kommune 2017-2022 Sundhed handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at alle borgere er i stand til at leve det liv, de gerne

Læs mere

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017

Rubrik. Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år. Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Rubrik Sundhed og trivsel for børn og unge i alderen 0-30 år Sundhedsfremme- og forebyggelsesstrategi for perioden 2014-2017 Social og Sundhed Side 1 af 8 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 VISION...

Læs mere

Sammen om sundhed - mere af det der virker

Sammen om sundhed - mere af det der virker Sammen om sundhed - mere af det der virker Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018 Indholdsfortegnelse Forord 3 Fakta om aarhusianernes sundhed 4 Indledning 5 Kommunen har alle muligheder for at skabe

Læs mere

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014

Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Sundhed og trivsel Hjørring Kommunes sundhedspolitik 2008-2014 Hjørring blandt de sundeste kommuner i Danmark Med kommunalreformen fik kommunerne ansvaret for en lang række opgaver på sundhedsområdet.

Læs mere

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik

Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik Sammen om sundhed Rødovre Kommunes Sundhedspolitik (billeder og layout tilføjes senere) Side 1 af 14 Forord Sundhed er mere end gulerødder og løbeture sundhed handler om trivsel og om at kunne leve og

Læs mere

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering

SAMMEN om det sunde liv. Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering SAMMEN om det sunde liv Strategi for Arbejdsrettet Rehabilitering 1 Sundhed og beskæftigelse en fælles indsats Vi har en udfordring. Vi ved at borgere uden for arbejdsmarkedet, eller med kort, eller ingen

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene

Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene Nye veje for folkesundhedsarbejdet i København og den patientrettede forebyggelse i sundhedshusene Marianne Cosgrave Wenkens, Sundhedshusleder Susanne Westergren, Afdelingsleder Folkesundhed i København

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitik

Udkast til Sundhedspolitik Ringsted Kommune Udkast til Sundhedspolitik Udkast januar 2017 Udkast til Sundhedspolitik Indhold Indledning... 2 Politikkens opbygning... 3 Gennemgående værdier... 4 Samskabelse... 4 Lighed i sundhed...

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker

Læs mere

2012-2018. Sammen om sundhed

2012-2018. Sammen om sundhed 2012-2018 Sammen om sundhed forord Sammen løfter vi sundheden I Assens Kommune vil vi sætte spot på sundheden og arbejde målrettet for udvikling, fremgang og livskvalitet for alle. Vi vil løfte sundheden.

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Hvorfor en vision om fælles sundhed?

Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt for når det gælder borgernes sundhed? Hvordan skal borgerne opleve behandling og omsorg i kommuner,

Læs mere

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning

De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Oktober 2007 Jr. nr. 1.2007.31 AKA/TDU/FKJ De kommunale sundhedspolitikker i Danmark - en kortlægning Udarbejdet af Anne Kristine Aarestrup, Tina Drud Due og Finn Kamper-Jørgensen Kortlægningen blev udarbejdet

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte

BYRÅDET. sundhedspolitik. netværksdannelse og social kapital sundhed på. kost fysisk aktivitet socialt udsatte BYRÅDET sundhedspolitik kost fysisk aktivitet socialt udsatte netværksdannelse og social kapital sundhed på arbejdspladsen Forord Det er en stor glæde at præsentere Sundhedspolitik for Odsherred Kommune.

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Udkast Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008

Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Odder Kommunes sundhedspolitik 2007-2008 Vores vision er, at en sund livsførelse i 2020 er det naturlige valg for borgerne i Odder Kommune. Der vil være stor trivsel, livskvalitet og livsglæde blandt borgerne

Læs mere

Det sunde liv i den sunde kommune

Det sunde liv i den sunde kommune sund FrederiksSUND Det sunde liv i den sunde kommune Frederikssund Kommune Januar 2008 Grafisk produktion: Prinfoparitas A/S Forord Frederikssund Kommune skal være en sund kommune at leve, bo og arbejde

Læs mere

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6

Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre

Sundhedspolitik. 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Sundhedspolitik 25. januar 2007 Sundhed og Ældre Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Derfor en sundhedspolitik... 3 Hvad er sundhed?... 3 Det omfatter sundhedspolitikken... 4 Borgerrettet og patientrettet

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen!

Forord. Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! SUND i Tønder side 3 Forord Sundhed er ikke noget man går til om onsdagen! Sådan ser vi på sundhed i Tønder Kommune og vi ønsker med denne sundhedspolitik at understøtte en kreativ og aktiv sundhedsindsats

Læs mere

Sundhedspolitik

Sundhedspolitik Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune

Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune Sundhedspolitik for borgerne i Esbjerg Kommune 2011-2014 INDHOLD 2 Forord 3 Visioner og værdier 4 Udfordringer 5 Sundhed - en helhedsorienteret indsats 6 Sådan når vi målet 8 Implementering, evaluering

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008

UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK Dato 19.08.2008 Forord Som følge af kommunalreformen og i forbindelse med at den nye Sundhedslov trådte i kraft, fik Nordfyns kommune den 1. januar 2007 ansvar for det forebyggende

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner

Debatoplæg. Vision om fælles sundhed. Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Debatoplæg Vision om fælles sundhed Sundhedskoordinationsudvalget Region Syddanmark og de 22 kommuner Hvorfor en vision om fælles sundhed? Hvad skal Region Syddanmark og kommunerne i regionen være kendt

Læs mere

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik

Sund Sammen. Odense Kommunes Sundhedspolitik Sund Sammen Odense Kommunes Sundhedspolitik Forord Sundhed er mere end blot fraværet af sygdom. At være sund handler om at have det så godt fysisk, socialt og mentalt, at den enkelte er i stand til at

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune

Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune Sundhedsstrategi 2011-2014 for Slagelse Kommune En sundhedsstrategi, der virker En sundhedsstrategi med to spor Slagelse Kommune har en stor udfordring med befolkningens sundhedstilstand. Sundhedsprofil

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.

Visioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl.

TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. TØNDER KOMMUNE Kongevej 57 6270 Tønder Tlf.74 92 92 92 Mail: toender@toender.dk www.toender.dk Åbningstider: Mandag-tirsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13 Onsdag LUKKET, dog åbent i Jobcenter

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse

Sundhed i Gentofte. - Borgerrettet forebyggelse Sundhed i Gentofte - Borgerrettet forebyggelse 2017-2024 2 Indholdsfortegnelse Nye veje til borgerrettet forebyggelse 3 Borgerrettet forebyggelse 4 Vision 5 Sundhedsudfordringer i Gentofte Kommune 6 Fra

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre

Vejle Kommunes Sundhedspolitik Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle Kommunes Sundhedspolitik 2017-2024 Nyd livet! sammen gør vi det bedre Vejle vil Livet I Vejle Kommune er langt de fleste borgere sunde og raske. Sådan bør det fortsat være. Men sundhed er en ressource,

Læs mere

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012

Sundhed med alle. Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Sundhed med alle Fredericias sundhedspolitik gældende fra 2012 Endeligt udkast forelagt Byrådet April 2012 Forord Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik. Med den første

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

April 2012. Sundhedsstrategi 2012-2014. Endelig version, doknr. 117996-12

April 2012. Sundhedsstrategi 2012-2014. Endelig version, doknr. 117996-12 April 2012 Sundhedsstrategi 2012-2014 Endelig version, doknr. 117996-12 Indledning I Høje-Taastrup Kommune ønsker vi sunde, engagerede borgere med god livskvalitet. For at sikre, at alle arbejder i samme

Læs mere

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune

Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Udkast til Sundhedspolitisk Vision Syddjurs Kommune Indledning Syddjurs Kommune ønsker en yderligere styrkelse af den forebyggende og sundhedsfremmende indsats, derfor er denne Sundhedspolitiske Vision

Læs mere

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse)

Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) Udviklingsområde 1: Sunde rammer (Strukturel forebyggelse) I Holbæk Kommune skal det være nemt at leve sundt, og træffe sunde valg i hverdagen. Det vil Holbæk Kommune gøre til virkelighed på arbejdspladser,

Læs mere

Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK

Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Sundhed med alle FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK FREDERICIAS SUNDHEDSPOLITIK Godkendt i Byrådet den 16. april 2012 2 3 Forord Indholdsfortegnelse Denne sundhedspolitik afløser Fredericia Kommunes første sundhedspolitik

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED KAPITEL 2: SOCIAL ULIGHED I SUNDHED de rige er raske, de fattige er syge 20 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 21 Kapitel 2: Nogle er sundere end andre Det er dit eget valg,

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats

Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Det gode liv og det sunde liv? Reflektioner om sundhed og sammenhængen med den sociale indsats Midtvejsevalueringen: Hvad med sammenhængen mellem den sundhedsmæssige og sociale indsats? Der er i alle projekter

Læs mere

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed

Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Prioritering af indsatser med fokus på social ulighed i sundhed Ingelise Andersen Lektor, PhD Institut for Folkesundhedsvidenskab Ulighed i sundhed globalt, nationalt og lokalt Er det overhovedet muligt

Læs mere

Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed

Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed Om folkesundhed at være en sund by og prioritere sundhed Oplæg ved Sund By Netværksdagene 2013 Sundheds- og Omsorgsborgmester, Ninna Thomsen, Københavns Kommune København og Healthy City Netværket København

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedspolitik 2015-2018

Sundhedspolitik 2015-2018 Sundhedspolitik 2015-2018 Borgmesterens forord 2 Frederiksberg Kommunes Sundhedspolitik 2015-2018 Vision Borgerne på Frederiksberg skal have et længere liv med flere gode leveår Vi har borgeren i centrum

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018

Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Sund kommune Fælles ansvar Sundhedspolitik 2016-2018 Godkendt af byrådet den XXXXXXXX Indhold Forord 3 Baggrund 4 2 Hvordan har vi det i Sønderborg Kommune? 7 Vision for sundhedspolitikken 8 Fra vision

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere