GRØNT REGNSKAB Forbrændingsanlægget

Transkript

1 GRØNT REGNSKA 2008 Forbrændingsanlægget AffaldVarme Århus Teknik og iljø Århus Kommune a

2 asisoplysninger Navn og adresse Affaldscenter Århus - Forbrændingsanlægget Ølstedvej 20, Lisbjerg, 8200 Århus N. Virksomheden ejes af Århus Kommune, Rådhuset, 8100 Århus C. Virksomheden drives af AffaldVarme Århus, autavej l, 8210 Århus V. CVR-nummer P-nummer ranchebetegnelse og Listepunkt K106, anlæg til forbrænding af dagrenovation eller dagrenovationslignende affald med en kapacitet på mere end tre tons pr. time. Hovedaktivitet Forbrænding af husholdningsaffald og erhvervsaffald. Endvidere er der indtil 1. februar 2008 forbrændt klinisk risikoaffald. Ved forbrændingen produceres fjernvarme og elektricitet. iljøgodkendelser Forbrændingsanlægget er omfattet af følgende miljøgodkendelser: 1. Tillæg til miljøgodkendelse å 23. april Afgørelsen omfatter ændring af vilkår Cl fra tons/år til tons/år. 2. Revurdering af miljøgodkendelse for AffaldsCenter Århus, forbrændingsanlægget å 7. januar Afgørelsen omfatter Forbrændingsanlægget og Trige Veksleren. Spildevandstilladelse Revideret spildevandstilladelse for AffaldsCenter Århus á 27. oktober Recipienter Ølsted æk og Egå renseanlæg. Tilsynsmyndigheder For miljøforhold herunder afledning af overfladevand: For afledning af spildevand: Århus Kommune, Teknik og iljø, Virksomhed og Jord. iljøcenter Århus. For arbejdsmiljø: Arbejdstilsynet, Tilsynscenter 4. Kontaktperson Forbrændingschef Erik ech Nielsen. 2

3 eskrivelse af forbrændingsanlægget Forbrændingsanlægget modtager brændbart affald primært fra Århus Kommune og enkelte andre kommunale affaldsselskaber i regionen. Affaldet brændes i anlæggets 3 ovne, og samtidig produceres elektricitet og varme, som distribueres til forbrugerne. Ovnlinje l og 2 Ovnlinje l og 2 er kraftvarmeproducerende dvs. der produceres både elektricitet og fjernvarme i forbindelse med afbrændingen af affald. Røggassen renses i et posefilter ved en semitør rensemetode. Inden tilledning til posefilter inddysses læsket kalk samt aktivt kul / koks til fjernelse af støvpartikler samt dioxin mv. Der produceres et tørt restprodukt fra processen. Ovnlinje 4 Ovnlinje 4 er kraftvarmeproducerende. Røggassen renses i et vådt anlæg. Støvpartikler samt dioxin mv. fjernes i et posefilter og røggassen vaskes herefter igennem med vand i en HCI-scrubber for at fjerne saltsyre, restpartikler og metaller. Herefter renses røggassen for svovl i en SO2-scrubber, hvor svovlsyre bindes til kalk. Røgvaskevand fra HCI-scrubber renses for partikler og tungmetaller i et kemisk renseanlæg, inden spildevandet ledes til det kommunale spildevandssystem. Rensning af røgen medfører restprodukter i form af flyveaske, brugt aktivt kul, slam og gips. Udover ovnlinjerne består forbrændingsanlægget af følgende komponenter: Neddeler odtagesilo og brændselssilo med en samlet kapacitet på ca m3 affald Slaggetransportanlæg 2 stk. siloer til restprodukter andskabsbygning Endvidere var der på anlægget l ovn til klinisk risikoaffald. Forbrænding af klinisk risikoaffald er stoppet pr. 1. februar 2008 og ovnen er efterfølgende fjernet. Kvalitativ beskrivelse af ressource- og miljømæssige forhold I figur l ses en oversigtsskitse af de kvalitative ressource- og miljømæssige forhold ved driften af Forbrændingsanlægget. Forbrændingsanlægget tilføres forskellige affaldstyper. Til driften af anlæggets tre ovnlinjer, kraner, blæsere mv. medgår et betydeligt el-forbrug. Vand anvendes til slaggekøling, styring af for høj temperatur i ovn l og 2 (til beskyttelse af ovnene), til turbine og kedelvand samt til rensning af røggassen. Så vidt det er muligt, anvendes genbrugsvand i stedet for vandværksvand ved røggasrensningen og slaggekølingen. Fyringsolie anvendes ved afbrænding af klinisk risikoaffald (er stoppet pr. 1. februar 2008), til nøddiesel generatorer samt til drift af støttebrændere på de tre ovnlinjer. iobrændsel anvendes ved opstart af ovnlinje l og 2. Der indgår en del hjælpestoffer, kalk og kemikalier i forbindelse med rensning af røggasserne og den kemiske rensning af røgvaskevandet. Desuden anvendes aktivt kul til fjernelse af dioxin. Energien i det brændbare affald udnyttes til produktion af elektricitet og fjernvarme. Ved affaldsforbrændingen dannes røggasser der efter rensning udledes med et lavt indhold af syre, tungmetaller, NOX, SO2 mv. Fra det kemiske renseanlæg til rensning af røgvaskevandet udledes spildevand med et mindre indhold af tungmetaller til renseanlæg. Restprodukter fra røggasrensningen (kedelaske/flyveaske, slam, gips og tørt restprodukt) sendes til behandling i Tyskland/Norge. Restprodukter som slagger og jernskrot genanvendes. Slagger sorteres og modnes på en nærliggende slaggebehandlingsplads og der udtages prøver, som analyseres for indhold af bl.a. udvaskelige tungmetaller med henblik på genanvendelse til bundsikring i veje og pladser. Overskydende overfladevand fra tag og befæstede arealer ledes til Ølsted æk. Derudover medfører driften af anlægget en støj- og støvbelastning dels fra selve anlægget men også fra trafikken til og fra anlægget. Via portene på forbrændingsanlæggets silo kan der forekomme lugtemission, idet specielt gammelt affald kan lugte. 3

4 Figur 1. Skitse over ressource- og miljømæssige forhold ved forbrænding af affald. Tilført: Husholdningsaffald Erhvervsaffald Klinisk risikoaffald (stoppet 1. februar 2008) Forbrug: Elektricitet Vandværksvand Genbrugsvand rændsel Hjælpestoffer Aktivt kul Støv/støj/ lugt Forbrændingsanlægget Spildevand til rensningsanlæg Emission fra røggas Overfladevand til recipient Fraført: Restprodukter til eksport Slagger Forbrændingsjern Produktion: Elektricitet Fjernvarme Ledelsens redegørelse iljøcenter Århus har i foråret 2008 givet tilladelse til forbrænding af tons affald, samt røggaskondensering på ovnlinje l og 2. Den ekstra forbrændingskapacitet opnås ved ombygning af fyrrummene på ovnlinje l og 2. Projektet for røggaskondensering og fyrrumsombygning blev igangsat i efteråret 2008 og forventes afsluttet og idriftsat endeligt i foråret Det samlede projekt forventes at ville medføre 10 W mere varme. Ovenstående projekt og et totalstop på alle ovnlinjer, pga. omlægning af en transmissionsledning, har medført at den totale mængde brændt affald i 2008 er knap 4 % lavere end i 2007, men på niveau med Erhvervsaffaldsmængderne har i slutningen af året været faldende, hvilket anses som en følge af finanskrisen og den deraf følgende afmatning i forbruget. Der er i 2008 ikke brændt udenlandsk affald, men der søges pt. om import af tons tysk affald i 2009 grundet de faldende erhvervsaffaldsmængder. Ansøgningen sker i samarbejde med arius Pedersen. Århus yråd er i 2008 søgt bevilling til forprojekt og myndighedsbehandling for ny ovnlinje der skal stå klar i I den forbindelse er der indgået aftale med Randers Kommune og Reno Djurs om levering af affald og evt. dannelse af et fælles forbrændingsselskab. Arbejdstilsynet aflagde i efteråret forbrændingsanlægget et uanmeldt kontrolbesøg, hvilket resulterede i en grøn smiley for arbejdsmiljøet på forbrændingsanlægget. I 2008 er der iht. vilkår L2 i miljøgodkendelse å 7. januar 2005 udarbejdet en redegørelse for, hvilke dele af teknologierne på forbrændingsanlægget, der påvirkes af REF noten, herunder en vurdering af anvendte teknologier i forhold til REF-notens anbefalinger. Der har været et øget fokus på samarbejde med uddannelsesinstitutioner. l.a. har der i løbet af året været flere maskinmesterstuderende i praktik og besøgstjenesten har øget antal besøgende fra skoler og videregående uddannelser. I slutningen af 2008 igangsatte forlaget Systime, i samarbejde med Forbrændingsanlægget, udarbejdelse af et webbaseret undervisningstilbud for gymnasiale uddannelser om forbrændingsteknik, miljø og organisation. Den fremtidige strategi for Forbrændingsanlægget er fremlagt af ledelsen i virksomhedsplanen for AffaldVarme Århus for

5 Nye tiltag i 2009 Forprojekt og myndighedsbehandling for ny ovnlinje påbegyndes når der modtages bevilling fra Århus yråd. Projekt for røggaskondensering og fyrrumsombygning forventes afsluttet. Der brændes tons tysk affald, hvis tilladelse til import gives. Væsentlighedskriterier Udvælgelsen af oplysninger og data til det grønne regnskab for 2008 har taget udgangspunkt i de miljøforhold, som myndighederne har fastsat i vilkår for miljøgodkendelsen af anlægget samt spildevandstilladelsen for AffaldsCenter Århus. Der er valgt at opgøre tilførte og afbrændte affaldsmængder, forbrug, produktion samt udledninger og restprodukter - alt sammen væsentlige faktorer til beskrivelse af de forskellige processer i forbindelse med afbrænding af affald. Data er præsenteret som en opgørelse over input og output for forbrændingsanlægget. ængden af forbrugt elektricitet, brændstof og vandværksvand til driften af anlægget er medtaget, da dette er begrænsede ressourcer. iljøpolitik Der findes ikke en specifik miljøpolitik for Forbrændingsanlægget. AFFALDs målsætninger er formuleret i Århus Kommunes Affaldsplan samt virksomhedsplanen for AffaldVarme Århus. Nedenfor er de overordnede mål fra Affaldsplanen samt væsentligste mål fra virksomheds-planen 2009 nævnt: 1. Århus Kommune vil arbejde for en miljømæssig og økonomisk optimal håndtering af affald og forurenet jord med størst mulig ressourceudnyttelse - i første række ved at udnytte materialerne, dernæst energiindholdet i affaldet. 2. Århus Kommune er nået langt i forhold til de nationale sigtelinier. Det er målet at fastholde og gerne udbygge dette niveau på områder, hvor aktuelle analyser viser, at det giver mere miljø for pengene. 3. Århus Kommune vil, med udgangspunkt i borgernes engagement, arbejde for fleksible affaldsløsninger og vil forbedre serviceniveauet på affaldsområdet, så det bliver endnu lettere for borgere og virksomheder at komme af med affald på en miljømæssig forsvarlig måde. 4. Vi vil arbejde på at kunne fastholde vores grønne smiley, som forbrændingsanlægget har modtaget efter Arbejdstilsynets screening. 5. Vi vil arbejde på at minimere risikoen for at der sker arbejdsulykker på Forbrændingsanlægget. 6. Vi vil opnå at få et certifikat på den del af Forbrændingsanlæggets elproduktion, som kan godkendes som grøn elektricitet. 7. Vi vil vægte at der bliver installeret materiel med en høj energiudnyttelse og dermed en høj virkningsgrad. Krav til leverandører I Århus Kommunes erhvervsaffaldsregulativ er det angivet, hvilke typer affald, der er forbrændingsegnet og hvordan det kan modtages. Der er derudover udarbejdet modtageregler for forbrændingsanlægget, koordineret med andre store forbrændingsanlæg i Danmark. Det er muligt at pålægge en ekstraregning, hvis modtaget affald er fejlsorteret. edarbejderinddragelse edstyrende grupper for forskellige funktioner (f.eks. elektriker, smede, modtagesilo) har ansvar for økonomi indenfor eget område, service og reparationer samt tilkald af ekstern assistance mv. Ansvaret for indtastning i vedligeholdelsesprogrammet er uddelegeret til medstyrende grupper. 5

6 Driftsmestre har ligeledes ansvaret for forskellige funktioner (ovn, kedel, vandrens, SRO-anlæg mv.). Der holdes morgenmøder med deltagelse af anlæggets supportmester, vagthavende driftsmestre, driftsoperatører samt personale for modtagesilo. Desuden holdes ugentlige personalemøder med driftsleder samt månedlige møder med driftsvagten. Ved disse møder informeres om diverse tiltag, resultater og initiativer, ligesom forslag fra medarbejdere diskuteres. Generel information og referater fra AffaldVarme Århus mellemledermøder, chefgruppemøder mv. er tilgængelige via ED for hele personalet. Ved indsamlingen og vurderingen af data til det grønne regnskab har der været inddraget personer fra drift og administration. Arbejdsmiljø Løbende sikring På anlægget er der en sikkerhedsgruppe for driften, samt en sikkerhedsgruppe for administrationen på hele AffaldsCenter Århus. De to sikkerhedsgrupper holder fælles kvartalsvise møder og derudover møder efter behov. Ved møderne deltager også 2-3 observatører. Sikkerhedsgrupperne deltager desuden i de halvårlige fællesmøder for sikkerhedsgrupperne under AffaldVarme Århus. Der igangsættes løbende APV-handlingsskemaer lokalt, når behovet opstår. Derudover gennemfører forbrændingsanlægget en APV-kortlægningsrunde hvert år på 1/3 af anlægget, således at hele anlægget kortlægges i løbet af en 3-årsperiode. randmateriellet er i december 2008 gennemgået af Århus randvæsen. Sikkerhedsudstyr som faldsikringer og seletøj dertil, samt kranudstyr (stropper, wire, kroge og andet tilbehør) er gennemgået af Fyns Kranudstyr, IC, samt Kone Cranes. Kraner og taljer kontrolleres af Kone Cranes ved det lovpligtige årlige eftersyn. Tiltag i 2008 Rengøring Som opfølgning på atex er der stadigvæk fokus på rengøringen, da større mængder støv kan udgøre en eksplosionsrisiko, hvis der er en tændkilde (og ilt) tilstede. Der er ansat et rengøringsfirma til at holde støvet på et acceptabelt niveau. APV I 2008 er der arbejdet med handlingsplan og opfølgning på APV for personalet i vagt og i modtagesiloen. Næste del af APV en der skal igangsættes, er kortlægning for dagfolkene. Der er i hele AffaldVarme Århus (inkl. Forbrændingsanlægget) gennemført en arbejdsklimamåling. Der har i 2008 været arbejdet med opfølgning herpå. Arbejdsmiljøledelse Der har været overvejet opbygning af et miljø- og arbejdsmiljøledelsessystem. Arbejdet fortsætter i Screening I oktober måned blev AffaldsCenter Århus Screenet af Arbejdstilsynet (AT). AT havde få bemærkninger, som blev rettet før de forlod anlægget. Screeningsbesøget resulterede i en grøn smiley på AT s hjemmeside. eredskab Sprinkler og skumanlæg samt brandmeldesystemet er gennemgået af DI. Der arbejdes med løbende med forbedringer, f.eks. omprogrammering, så der er pause før alarmen sendes til brandvæsenet (for at undgå falske alarmer). Kurser Der er bl.a. afholdt L-AUS kurser, kurser i højspænding, varmt arbejde og kontrol af stiger. Ulykker og sygefravær Der er registreret fire arbejdsulykker med fravær i Der er registreret to arbejdsulykker hvor der ikke har været sygefravær. Der er beskrevet fire nær-ved-ulykker. Der pågår løbende udformning og opdatering af sikkerhedsdatablade. Tabel 1. Antallet af sygedage og arbejdsulykker ved forbrændingsanlægget opgjort for Tallene er angivet først med langtidssyge, derefter uden langtidssyge. År Sygedage Arbejdsulykker med fravær Total m/u. langtids Pr. medarbejder Total Pr. medarbejder / 221 7,5 / 5,3 4 0,1 6

7 7

8 Væsentlige arbejdsmiljøforhold iologi En af de væsentligste arbejdsmiljømæssige risici forbundet med arbejdet på Forbrændingsanlægget er indånding af støv, svampekim og mikroorganismer fra affaldet. Dette kan forekomme ved arbejdsfunktioner i modtagehal, på krandæk, ved rundering af anlægget samt ved reparation af ovnlinjerne. Derfor anvendes der masker med P3/kombinationsfilter, ved længerevarende arbejder i disse områder. Støj Der er påpeget støjgener i forbindelse med APV for håndværkerne. Der henvises især til kælder, slaggekælder, hydraulikstationer og vandrensning. Der er derfor lavet en orienterende støjmåling de nævnte steder. Der er foretaget støjdæmpning de steder det er muligt. Høreværn anvendes, hvor det er nødvendigt, der er opsat skilte med høreværn påbudt. rand Hvert år opstår mindre brande på forbrændingsanlægget specielt i modtagesilo, på krandæk og ved skæremaskine. Ved selve brandslukningen (f.eks. røggasser) og oprydningen herefter (f.eks. basisk vand) anvendes sikkerhedsmæssige foranstaltninger som masker og skift af beklædning mv. I 2008 er der registreret 13 brande, hvoraf de 12 er slukket af eget personale. Århus randvæsen har været tilkaldt to gange den ene gang som back up, den anden gang til assistance til en brand i modtagesiloen. randvæsenet forlod anlægget efter en halv times assistance. Klager og vilkårsovertrædelser Der har i 2008 været en nabohenvendelse vedr. støjgener. Støjen er formodentligt resonans fra røggasblæseren på linie 1. Der arbejdes pt. på at fjerne støjen med omdrejningstalsstyring på røggasblæseren. Vi forventer, at omdrejningstalsstyringen fjerner støjkilden. I forbindelse med idriftsættelse af kondenseringsanlægget til marts / april 2009, vil den lavfrekvente ventilatorstøj blive dæmpet i kondenserings-anlægget. De berørte naboer er orienteret om at støjkilden formodentligt er fundet, og om de tiltag der vil blive iværksat for at fjerne støjen. Der har været overskridelser af grænseværdi (SS og arsen i januar analyse (vejerbod)) og flow pr. døgn for det fælles spildevand for hele AffaldsCenter Århus (l stk. i august). Væsentlige afvigelser Grundet bl.a. ombygning og et totalstop på alle ovnlinjer pga. omlægning af en transmissionsledning er den totale mængde brændt affald i 2008 knap 4 % lavere end i 2007, men på niveau med Den producerede mængde fjernvarme og elektricitet er derfor tilsvarende lavere. Udledningen af forurenende stoffer med røggassen er fortsat lave. Afvigelsernes størrelse samt evt. uddybning på disse er beskrevet i afsnittet OPLYSNINGER O ILJØFORHOLD. Datagrundlag Data til det grønne regnskab er fremskaffet på følgende måde: Tilført affald mm. Alt hvad der tilføres forbrændingsanlæggets silo ved aflæsning vejes og oplysninger om mængder, art mm. registreres via det centrale database-system i vejerboden ved indkørslen til AffaldsCenter Århus. Stort brændbart affald indvejes til Århus Affalds- og genanvendelsesanlæg A/S - mængden af neddelt affald tilført silo findes ved forskellen mellem indvejet og udvejet affald til Århus Affalds- og genanvendelsesanlæg A/S. Fraførte mænader Fraførte mængder af slagge og øvrige restprodukter udvejes og registreres i vejerbodens databasesystem. Produktion Produktion af el- og fjernvarme opgøres ud fra afregningsmålere. Desuden anvendes bi-målere i turbinebygningen, for bestemmelse af brutto el-produktionen. Forbrug Forbrug af elektricitet opgøres ud fra afregningsmålere, dog opgøres forbrug af elektricitet på turbinerne ud fra bi-målere. Forbrug af fyringsolie registreres ved egne målere eller opgøres ud fra fakturaer. Forbrug af vand og varme registreres via målere. Til måling af vandforbruget er der opsat hoved målere samt et stort antal bi-målere. Forbrug af øvrige hjælpemidler og kemikalier opgøres ud fra fakturaer. Spildevand ængde af afledt spildevand registreres via SRO-anlægget og verificeres via aflæsning på afregningsflowmåler. Prøveudtagning og analyser Prøveudtagning og analyse af røggasemissioner, slaggeprøver og spildevandsudledninger foretages af akkrediterede analysefirmaer. Støj Støjmålinger og støjberegninger er foretaget af akkrediteret analysefirma i henhold til iljøstyrelsens vejledning nr. 5/1993: eregning af ekstern støj fra virksomheder. Lugt Lugtmåling og lugtberegning er foretaget af akkrediteret analysefirma i henhold til iljøstyrelsens vejledning nr. 4/1985: egrænsning af lugtgener fra virksomheder. Emissioner AS måleresultater (uden fratrækning af konfidensinterval) er anvendt til beregning af røggasmængde, støv, TOC, HCI, SO2, NOx og CO. I år 2008 er der gennemført AST-test af AS-målere på ovnlinje l og 2, samt QAL2 kontrol på ovnlinje 4. Resultater af præstationsmålinger for tungmetaller, HF og dioxin/furan samt AS måling af røggasmængde er anvendt til beregning af årsmængden af de nævnte stoffer. 8

9 Oplysninger om miljøforhold Affaldsmængder Erhvervsaffald og affald fra genbrugsstationer, affald fra andre kommuner er samlet i fraktionen erhvervsaffald mv. Erhvervsaffaldsmængderne har i slutningen af året været faldende, hvilket anses som en følge af finanskrisen og den deraf følgende afmatning i forbruget. Dagrenovationsmængden er en anelse højere end i Frasorterede og omdirigerede mængder affald Der frasorteres ikke affald på forbrændingsanlægget, idet stort brændbart affald indleveres til Århus Affalds- og Genanvendelsesanlæg, som drives af arius Pedersen A/S. Her foregår sortering og neddeling. I april, maj og juni måned 2008 er der omdirigeret brændbart affald til odtageplads for affald, som blev indballet i juni og juli. I alt er tons affald indballet. Alt er tilført forbrændingen i slutningen af El- og flernvarme produktion Da den totale mængde brændt affald i 2008 er knap 4 % lavere end i 2007, er den producerede mængde fjernvarme og elektricitet derfor tilsvarende lavere, men på niveau med Vandforbrug Vandforbruget pr. tons brændt affald er 395 liter pr. ton - et lille fald i forhold til forbruget i år 2007 som var på 405 liter pr. ton. Det lille fald skyldes formodentligt at der ikke længere injiceres vand i ovn l til køling. Der anvendes fortsat genbrugsvand dels ved slaggekølingen dels ved røggasrensningen på alle 3 ovnlinjer. El-forbrug El-forbruget pr. tons brændt affald er på lavere i 2008 end de foregående år. Slagge/sigterest/flvveaske ængden af produceret slagge er lavere i 2008 end tidligere år, hvilket hænger sammen med den mindre mængde brændt affald. Der er deponeret en meget lille mængde slagge(sigterest) i år ængden af restprodukter (flyveaske, slam, gips) er på niveau med de foregående år. Produceret slagge sorteres og modnes på slaggebehandlingspladsen på AffaldsCenter Århus. Slaggen er afsat til Søften/ Skødstrup motorvejen. Restprodukter fra røggasrensningen er i hele perioden sendt til Norge (Langøya) til NOAH AS, Langgaten 19, postbox H, N- 3081, Holmestrand, Norway. Jernskrot afsættes via Dan ørs. 9

10 Fyringsolie Ved drift af støtte brændere er der i 2008 anvendt liter på ovnlinje 4, hvilket er en fordobling fra sidste år men ca. på niveau med Stigningen i forbruget skyldes flere opstarter grundet ombygning, totalstop mv. Ovnlinje l og 2 opstartes med biobrændsel. Forbrug af kemikalier Total forbruget af kalk og øvrige kemikalier til røggasrensning er overordnet på niveau med år Emissioner Den totale udledning af støv, saltsyre (HCI), støv og NOx fra forbrændingsanlægget er lavere end sidste år. Den totale udledning af TOC, svovl (SOx), dioxin, hydrogenfluorid (HF) og kviksølv (Hg) er højere end sidste år. Dioxinemissionen var i 2008 på 108 ng pr. ton brændt affald. Ovn for klinisk risikoaffald Der er brændt 1,4 tons klinisk risikoaffald, inden ovnen blev nedlukket pr. 1. februar Den totale udledning af svovl og saltsyre pr. tons brændt affald fra 2004 til 2008: /brændt ton affald 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0 SO2 HCL Udledning af svovl og saltsyre ,72 0,2 0,01 0,003 0,005 0,3 0,12 0,032 0,027 0,022 10

11 11

12 Tabel 2. Her vises mængden af affald, der er tilført anlægget, vand og energiforbrug ved driften af anlægget samt tilførte mængder af hjælpestoffer ved rensning af røggassen, ved fremstilling af kedelvand samt anvendte mængder olieprodukter. Input Affaldsmængder Husholdningsaffald- Dagrenovation GST Århus Kommune Erhvervsaffald m.v. Total tilført Silostand pr. 31/12 Total brændt affald Klinisk risikoaffald Sigterest fra slaggesort 6) Vand og energi El-tekniske anlæg Elforbrug pr. ton affald Varme (opvarmning) Vandværksvand Genbrugsvand Vandforbrug totalt Vandforbrug pr. ton iobrændsel Fyringsolie Klinisk risikoaffald Nød diesel Støttebrænder Driftstimer Ovnlinje 1 Ovnlinje 2 Ovnlinje 3 Ovnlinje 4 Total Hjælpestoffer Røggasrensning Kalk Natriumhydroxid Jernklorid Polymer Trimercaptotriazin Saltsyre Aktivt kul (HOK) NH3 (24 %) til NOx rensning Kedelvand Natriumhydroxid Ammoniak Olieprodukter Smørefedt Gearolie Hydraulikolie Nøgletal for Forbrændingsanlægget etode 1) Enhed S Wh KWh/ton Wh m3 m3 m3 l/ton Liter Liter Liter Timer Timer Timer Timer Timer Liter Liter ) 1, , ,8 0,605 4, , , ) 4 4) ) 80, ,1 0,275 2, ) ) 79, ,45 5, ) ) 74, ,075 0,3 4,4 8,05 23, ), og S står for hhv. målt, beregnet og skønnet og angiver den metode, der er anvendt til opgørelse af data. 2) Elforbruget er opgjort med egetforbrug på turbinerne. 3) Derudover er der købt 62 fedtpatroner i 2005 og 64 fedtpatroner i ) Intet indkøb i 2007 pga. stort lager for ) rændt mængde indvejet over brovægt. Kranvægte viser forbrænding af tons affald. 6) Genindfyres. 12

13 13

14 Output Produktion Prod. Fjernvarme Solgt elektricitet Egetforbrug turbiner Total energiprod. Restprodukter Slagger 2) Sigterest/slagge til depot 3) Flyveaske Semitørt restprodukt Skrot og jern Slam Slam og gips Nøgletal for Forbrændingsanlægget Tabel 3 viser fraførte mængder samt opgørelser over restprodukter og øvrige udledninger fra Forbrændingsanlægget. etode 1) Enhed S Wh Wh Wh Wh Farligt Affald Spildolie /S /Liter 555 6) Spildevand Afledt spildevand 4) Fra våd røgrens Emissioner til luft -Total Røggas Støv TOC HCl SO2 NOx Pb HF Hg Sum (Pb,Cr,Cu,n, Ni, As, Sb, Co, V) Sum (Cd, Tl) Dioxiner/ Furaner Dioxin Ovn 1 og 2 Ni og As Sum (Pb, Cr, Cu, n) Sum (Cd og Hg) Ovn 4 Sum (Pb,Cr,Cu,n, Ni, As, Sb, Co, V) Sum (Cd, Tl) Dioxin 5) Nm3 mg mg , ,14 24, , ,98 10, , ,37 7, , ,1 7,8 0,11 39, Emissioner til jord / mg Støj / d(a) Lugt / LE , ), og S står for hhv. målt, beregnet og skønnet og angiver den metode, der er anvendt til opgørelse af data. 2) Slaggen er vejet som våd, frisk slagge - forbrændingsjern er frasorteret. 3) Frasorteret fra slaggen på slaggebehandlingspladsen efter udvejning fra forbrændingsanlægget. 4) Afledt fra både Forbrændingsanlægget samt øvrige dele af AffaldsCenter Århus. 5) Kun ovnlinje 4. Ingen målinger på ovnlinje l og 2. 6) Opgjort pr. 3. marts Derefter afleveret på genbrugsstationen på Ølstedvej som farligt affald. ængden er ikke opgjort. 14

15 Tabel 4 Nøgletal pr. tons forbrændt affald. Nøgletal for Forbrændingsanlægget El-forbrug pr. ton forbrændt affald (kwh/t) 72,4 74,8 Restprodukt pr. ton forbrændt affald (ton/ton) 0,23 0,21 Slagge pr. ton forbrændt affald (ton/ton) 0,17 0,17 Vandforbrug pr. ton forbrændt affald (m3/ton) 0,395 0,405 Kalkforbrug pr. ton forbrændt affald (kg/ton) 8,6 8,8 Produceret energi pr. ton forbrændt affald (WH/ton) 2,64 2,67 15

16 Resumé af egenkontrol Støv I forbindelse med AS kontrol på forbrændingsanlægget måles støv kontinuert i afkastluften og data afrapporteres i månedsrapporter og indgår i statistikken i tabel 6 under antal timer, hvor 1/2-times middelværdien er overskredet. Støj/lugt Støjkortlægningen for Forbrændingsanlægget er ikke opdateret i Der er ikke udført lugtmålinger eller lugtkortlægning i Røggasemissioner I 2008 er der udført 2 præstationsmålinger af røggassen på alle 3 ovnlinjer. Resultater (gennemsnit) af disse målinger er vist i tabel 5. Grænseværdier er overholdt. Udledningen af NOx, HCI, CO, TOC og støv måles kontinuert. Resultatet af disse AS-målinger afrapporteres i månedsrapporter, hvor årsager til overskridelser af grænseværdier beskrives. I tabel 6 er vist årsresultatet af overholdelse af A-krav samt krav til validitet af AS-målere (antal døgn, måler er ude). I tabel 7 er fraktilen (-grænseværdi) vist for de 3 ovnlinjer. Spildevand Tilladelse til udledning af spildevand fra Forbrændingsanlægget er omfattet af afledningstilladelsen for hele AffaldsCenter Århus. Resultaterne for egenkontrollen af det fælles spildevand fra AffaldsCenter Århus er vist i tabel 8 og 9. Der er en enkelt overskridelse af SS og arsen koncentrationen i januar 2008, men den statistiske behandling af resultaterne i DS 2399 viser, at både tilstands- og transport grænseværdierne er overholdt. I tabel 10 er vist den månedlige egenkontrol af røggasrensningsanlæg til rensning af spildevand fra ovnlinje 4. Der er ingen overskridelse af grænseværdier. Tabel 5. Resultater af præstationsmalinger (gennemsnit) for ovnlinje l, 2 og 4. Enhed er mg pr. Nm3 (tør røggas, 11 % ilt), dioxin dog ng pr. Nm3. Detektionsgrænse er anvendt, hvor målt koncentration er under denne. Parameter Ovnlinje 1 Ovnlinje 2 Ovnlinje 4 Krav HF <0,1 0,15 <0,1 1 Iod (I2) <1 <0,95 <0,6 Ingen rom (r) <1 <0,95 <0,6 Ingen Hg <0,0025 0,00365 <0,002 0,05 Pb+Cr+Cu+n+Ni+As+Sb+Co+V 0,0264 0,0298 0,0280 0,5 Cd+Tl <0,0025 <0,003 <0,002 0,05 DioxI-TEQ) 0,003 0,0155 0,0213 0,1 Tabel 6. Årsresultat af overholdelse af A-krav samt udetid for AS-målere. Ovnlinje 1 Ovnlinje 2 Ovnlinje 4 Antal timer, hvor ½-times middelværdi er overskredet (A-krav) 8,5 13,5 8,5 Udetid for AS-målere (antal døgn)

17 Tabel 7. Fraktil (-værdi) for de forskellige parametre for ar kravet på 97 % fraktil af døgnværdien er overholdt for alle parametre. Parameter Ovnlinje 1 Ovnlinje 2 Ovnlinje 4 CO 99,8 99,9 99,7 SO2 99,7 99,8 99,8 HCl 99,5 99,5 100 NOx 99,2 99,2 99,8 Støv 99,6 99,8 100 TOC ,8 Tabel 8. Koncentration samt grænseværdi af forskellige parametre iht. egenkontrollen for fælles spildevand for år Overskridelser af grænseværdier er markeret med fed. Grænseværdi ph 6,5-9,0 7,73 7,67 7,28 7,19 7,09 7,35 Temp o C 50 oc 7,9 15, ,5 17,2 11,5 Suspenderet stof mg/l 500 mg/l undfældeligt stof mg/l 50 mg/l 3 1,5 2 0,1 0,6 2,5 Total kvælstof mg/l 120 mg/l * Total Phosfor mg/l 15 mg/l 1,7 0,82 1 0,2 1,9 2,2 I5 mg/l 350 mg/l , Kviksølv mg/l 0,003 mg/l 0,001 0,001 0,001 0,001 0,001 0,001 Cadmium mg/l 0,003 mg/l * 0,0026 0,0014 0,0035 0,0018 0,0008 0,0022 ly mg/l 0,1 mg/l 0,095 0,01 0,026 0,084 0,062 0,061 Kobber mg/l 0,5 mg/l 0,065 0,022 0,021 0,027 0,014 0,086 Chlorid mg/l Sulfat mg/l Arsen mg/l 0,013 mg/l * 0,019 0,007 0,007 0,007 0,008 0,013 Chrom mg/l 0,3 mg/l 0,025 0,002 I.. I.. 0,002 I.. Nikkel mg/l 0,25 mg/l 0,019 0,015 I.. I.. 0,015 I.. Zink mg/l 3 mg/l 0,384 0,24 I.. I.. 0,22 I.. 17

18 Tabel 9. Udledt mængde af stoffer i g/døgn for fælles spildevand for de døgn, hvor der har været prøvetagning samt transportgrænseværdier. g/døgn Grænseværdi Total kvælstof g/døgn Kviksølv g/døgn 0,75 0,201 0,112 0,083 0,083 0,066 0,066 Cadmium g/døgn 0,75 0,5226 0,1568 0,2905 0,1494 0,0528 0,1452 ly g/døgn 25 19,095 1,12 2,158 6,972 4,092 4,026 Kobber g/døgn ,065 2,464 1,743 2,241 0,924 5,676 Arsen g/døgn 3,25 3,819 0,784 0,581 0,581 0,528 0,858 Chrom g/døgn 75 5,025 0, ,224 - Nikkel g/døgn 63 3,819 1, ,68 - Zink g/døgn ,184 26, ,64 - Detektionsgrænse er anvendt, hvor koncentrationen af et stof < detektionsgrænse. Tabel 10. Koncentrationen af forskellige parametre i spildevandet fra røgrensningsanlæg for ovnlinje 4. Parametre Enhed Grænseværdi Kviksølv (Hg) mg/l 0,03 <0,001 <0,001 0,004 <0,001 <0,001 <0,001 0,002 <0,001 Cadmium (Cd) mg/l 0,05 0, , ,0011 <0,0003 0,0008 <0,0012 0,0038 0,0009 Tallium (Tl) mg/l 0,05 <0,001 <0,001 <0,001 <0,001 <0,001 <0,001 0,001 0,001 Arsen (As) mg/l 0,15 <0,007 0,007 0,02 0,004 <0,007 <0,007 <0,007 <0,007 ly (Pb) mg/l 0,2 <0,004 <0,004 <0,004 <0,004 <0,004 <0,004 <0,004 <0,004 Chrom (Cr) mg/l 0,5 0,0073 <0,002 <0,002 0,0054 0,0091 <0,002 0,003 0,0053 Kobber (Cu) mg/l 0,5 0,0056 <0,004 <0,004 <0,004 0,017 0,0076 <0,004 0,005 Nikkel (Ni) mg/l 0,5 0,016 0,01 0,023 0,034 0,03 0,011 0,036 0,025 Zink (Zn) mg/l 1,5 <0,01 0,039 <0,01 <0,01 0,012 <0,01 <0,01 0,027 Dioxiner og furaner ng/l 0,3 ikke målt ikke målt 0,0024 ikke målt ikke målt ikke målt 0,0016 ikke målt 18

19 <0,001 <0,001 <0,001 <0,001 0,0007 0,0032 0,0026 0,0003 <0,005 <0,001 <0,001 <0,001 <0,007 <0,007 <0,007 <0,007 0,0015 0,0037 0,0014 0,0018 0,0045 <0,002 <0,002 0,0028 0,0048 <0,004 0,007 0,01 0,019 0,005 0,042 0,037 0,01 0,14 0,26 0,01 ikke målt ikke målt ikke målt ikke målt 19

20 a AffaldVarme Århus autavej Århus V Tel affaldvarme@aarhus.dk