Bilen og det sociale liv er vi på vej mod en post-car-future? Lise Drewes Nielsen Roskilde Universitet
|
|
- Trine Madsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilen og det sociale liv er vi på vej mod en post-car-future? Lise Drewes Nielsen Roskilde Universitet Indledning I sin bog Mobilities gør John Urry (2007) status for flere års samfundsvidenskabelige forskning i mobilitet. Hidtil har denne forskning forsøgt at forklare, hvorledes sammenhænge mellem mobilitet, transport og det sociale liv har udspillet sig i de seneste årtier i de postmoderne samfund. I et sidste meget interessant kapitel åbner Urry imidlertid op for, at vi måske er ved at være ved et vendepunkt (tipping point) for den udvikling af teknologi og systemer, der hidtil har båret mobilitet og transport i det moderne samfund: automobiliteten og bilismen. Argumentationen er videreført i bogen After the car (Dennis & Urry 2008). Disse betragtninger har dannet udgangspunkt for denne artikel. Når jeg skal vurdere fremtiden for bilismen og som her forsøge at nærme mig spørgsmålet, om der findes en post-car future er der en række spørgsmål, som skal besvares. Jeg vil dele dem op i tre typer: Hvorfor har bilismen så godt tag i det moderne liv? Hvorfor er det så svært at tage livtag med bilismen? Er vi på vej mod en post-car-future? 1 Bilen er i dag en hverdagsteknologi, som langt de fleste af os betjener os af i det daglige. Det drejer sig om den private bil, om lastbiler og varevogne, om busser og taxaer. Da bilen kom ind i det sociale liv åbnede den en række nye muligheder for samfundets udvikling, for det sociale liv, for planlægningen og for vore prioriteringer. Vi blev langt mindre afhængige af tid og sted, fleksibiliteten blev øget og vi fik større muligheder for at bevæge os over længere afstande og med større frekvenser. Men bilismen har et janusansigt og bagsiderne er velkendte. Bilismen har en lang række negative eksterne konsekvenser for vores miljø. De mest anerkendt er ulykker, støj og forurening. Men måske har bilismen også en bagside i forhold til vores sociale liv, vores måde at omgås, vores tidsopfattelser og vore fællesskaber? (Baumann 2000; 2001). Disse modsatrettede holdninger til bilismen kalder vi bilismens ambivalenser (Malene Freudendal-Pedersen 2007). De lever i os alle på det individuelle plan og de lever i det politiske og i det samfundsmæssige. Vi har delte meninger om bilismen. Nogle er inkarnerede modstandere af bilismen, andre er inkarnerede tilhængere af bilismen. Men derimellem findes de mange ambivalente, der både ser bilismens fordele og ulemper. Hvorfor har bilismen så godt tag i det moderne liv? For at forklare det, er der meget at hente i mobilitetsforskningen. Mobilitetsforskning er en relativ ny disciplin, der fokuserer på, hvorledes mobilitet og bevægelse er blevet et vilkår i det moderne samfund (Drewes Nielsen 2005; Malene Freudendal-Pedersen 2007a; Hartmann- Petersen 2009). Mobilitetsforskningen prøver at forstå og forklare, hvorledes denne udvikling drives frem, hvilke kræfter der er bag udviklingen, samt hvilke konsekvenser den har. 1 Denne artikel er baseret på to artikler: Lise Drewes Nielsen (2009a): Ved landsbyens gadekær - bondesamfundet som vugge for den sociologiske fantasi i Antoft & Hviid Jacobsen & Knudsen (red): Den poetiske fantasi sociologi gennem fiktion. Aalborg Universitetsforlag og Lise Drewes Nielsen (2009b): Bilen en hverdagsteknologi fyldt med ambivalenser i Illeris mv (red): Bilen og Byen. Dansk Byplanlaboratorium.. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
2 Desuden søger den løsninger til at forandre mobiliteten, der hvor den ikke er hensigtsmæssig eller ødelæggende. Mobilitetsforskningen er således mere omfattende i sit fokus end transportforskning, der traditionelt har haft fokus på at udvikle viden om bevægelser fra a til b. Mobilitetsforskningen sætter sådanne bevægelser ind i en samfundsmæssig sammenhæng og besvarer spørgsmål som: Hvorfor bevæge sig? Med hvilke formål og med hvilke konsekvenser? Mobilitetsforskningen er essentiel, når vi skal forstå, hvorfor det er så svært at ændre og forandre på bilismen. Mange (politikere, planlæggere, forskere og borgere) er efterhånden enige om, at der skal tages et livtag med bilismen i de kommende år, men hvem skal tage det og hvor skal forandringerne initieres fra? Selv John Urry er nu begyndt at skrive sig ind i denne diskurs. For ham er det klimadebatten der trænger sig på og stiller krav om nye løsninger og nye planlægningshorisonter. Giddens (2009) taler også for et nyt planlægningsparadigme forankret i klimadebatten og dens krav på kollektive løsninger og et samfundsmæssigt ansvar. Bilismen og det sociale liv For at forstå og beskrive bilismens betydning for det sociale liv, vil jeg trække nogle tråde tilbage til 50erne, hvor bilismen holdt sit indtog i det sociale liv. Denne blanding mellem det moderne og det historiske blik på bilismen giver en dybere forståelse for, hvorledes bilismen har transformeret det sociale liv på både godt og ondt. I de gamle landsbysamfund i 1950 ernes og 1960 ernes Danmark var dagligdagens aktiviteter fokuseret omkring landsbyen og de steder, der kunne nås i gang- eller cykelafstand. Det gjaldt arbejde, indkøb, skolegang, fritidsaktiviteter mv. Alle sådanne aktiviteter forgik også i et andet tempo end i dag. Der var mere tid til de enkelte aktiviteter, der var mere tid til fællesskaberne og der var ikke så mange forskellige aktiviteter stablet ind i hverdagen. Jeg er selv opvokset i et landsbysamfund i Nordsjælland, i landsbyen Smørumovre. Landsbyen er beliggende i kort afstand fra Ballerup som er en forstad til København, men Smørumovre vendte ligesom ryggen til byen. København var noget stort og ubestemmeligt, så når der skulle handles stort blev det Roskilde eller Frederikssund, der blev valgt. Der havde man tilknytning og en identitet hos de handlende. Mine erfaringer fra landsbyen og især mine erfaringer med bilismens komme vil jeg trække på her. Måske kan de give inspiration til andre til at se bilismens ambivalente udtryk. Lad mig give nogle eksempler. Bilen var ikke tilgængelig for alle, der var kun få familier, der havde bil. Dermed var det ikke en teknologi der var tilgængelig fx for fritidsaktiviteter for børn. Der var mange sportsaktiviteter i min barndoms landsby. Om vinteren var det gymnastik og dans, og om sommeren var det håndbold og fodbold. Hvis der skulle etableres stævner med opvisninger eller kampe, måtte de derfor arrangeres i cykelafstand, således at man kunne nå at komme frem og tilbage på samme dag og også nå at få tidsmæssig plads til aktiviteterne i løbet af dagen. Cykelradiussen afgjorde, hvem man kunne komme til stævne sammen med. Dog blev der få gange om året arrangeret amtsvise stævner, men da blev der arrangeret bustransport. Det kom også til at betyde, at der for børn og unge blev dannet et helt andet frirum for sociale aktiviteter i de lokale tæt liggende sogne, idet det ikke var de voksne, der hele tiden skulle følge med og være chauffører og dermed bidrage med en slags voksenkontrol, sådan som mange unges aktiviteter er organiseret i bilismens tidsalder i dag. Privatbilen var heller ikke en del af hverdagen med indkøb og arbejde. Det blev den kun lejlighedsvis brugt til, hvis der var særlige indkøb eller hvis der blev arrangeret byture for Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
3 indkøb af fx tøj. Byturene var en særlig begivenhed og ikke en del af hverdagen, og de blev nøje planlagt mange dage i forvejen. De fleste dagligvarer blev bragt ud fra købmænd, der havde faste dage for udbringning af varer mod bestilling. Andre dagligvarer blev transporteret rundt og budt til salg i dertil indrettede varebiler. Det gjaldt bager, slagter, fiskehandler, ostehandler og mælkemand. De havde deres faste turnus og kom til de enkelte hjem på faste tidspunkter. De fik stor betydning for planlægning af madlavning og for fordelingen af fx kød eller fiskeretter over ugedagene. Udbringningen af dagligvarer fik dog sin bratte afslutning, da bilismen blev til en masseteknologi og da strukturændringer i dagligvareforsyningerne betød massive nedlæggelser af vareudbringninger, af varebiler og af dagligvarebutikker i landsbyerne. Nu skulle der handles i de store supermarkeder og centre under automobilitetens storhedsperiode. Bilen blev en integreret teknologi i hverdagen og dannede forudsætningerne for byudvikling, institutioner, varehandel og fritidsaktiviteter (Graham & Marvin 2001). Bilen var heller ikke en del af arbejdslivet med pendlinger og alenlange bilkøer omkring de store byer. Da bilen kom ind i familierne blev den først og fremmest anvendt til at køre tur i. Det kan være ture i naturen såsom skovturene. En skovtur betød, at man om sommeren kørte ud i skoven, til stranden medbringende sin mad. Det kunne være madpakker eller dertil indrettede madkasser, hvor de enkelte stykker smørrebrød blev lagt i lag. I bagagerummet havde man sit campingbord der kunne slås op på diverse dertil indrettede parkerings- eller rastepladser ved skov, strand eller ved dejlige udsigter. Turen kunne også være et besøg hos venner eller familie og som oftest om søndagen. I mit barndomshjem foregik beslutningen på den måde, at søndag morgen satte min far det til debat om, hvor vi skulle køre tur hen søndag eftermiddag. Jeg kan tydeligt huske, hvorledes det sociale liv blev ændret efter vi fik en bil. Bilen var et link til det sociale og til oplevelserne med andre. Det betød også, at der blev udviklet en ny opfattelse af det sociale liv. Det sociale var ikke længere bundet til stedet og til særlige begivenheder som fester, fødselsdage mv. Det sociale blev spontant og kunne arrangeres og udleves i øgede frekvenser frigjort fra det planlagte og stedbundne. Det sociale kunne også udleves i det mobile liv fx i den lokale bus, der bragte os til de nærmeste provinsbyer for at handle eller for at gå i realskole. Den lokale bus var datidens intranet, idet den skabte en helt særlig social sammenhæng mellem steder og det sociale. Den havde mange funktioner: som skolebus, som indkøbsbus og som avisuddeler. Den var linket til en station og til verden uden for lokalsamfundet. Den havde en frekvens der var lav og den samme chauffør kørte bussen. Der var kun én bus og kun én chauffør. Den lokale buschauffør bestemte over, hvad der skete i bussen, og han så det som sin særlige opgave at opdrage på os skolebørn. Der skulle være ro i bussen, og vi skulle respektere de voksne passagerer. Hvis der var voksne, der manglede sæder, skulle vi rejse os op. Hvis vi ikke opførte os godt i bussen blev det straks bemærket fra hans side og vi hørte en stump lyd, når han bankede sin pibe ned i det af træ producerede instrumentbræt. En frigørelse fra tid og sted Jeg har i dag helt anderledes tidsopfattelser end da jeg levede i min landsby. Unge i dag har også helt andre tidsopfattelser end mine, når de er opvokset i en tidsalder, hvor Internet og kommunikation over lange afstande kan etableres i splitsekunder. Dermed er både tids- og stedsoplevelserne også transformeret. Her er forskningen langt fra på plads med at finde frem til, hvad det egentlig betyder for det sociale liv. Ændrer vi vores opfattelser af det sociale, af det fælles og af det stedbundne. Og hvordan skal vi sætte denne udvikling på begreb. Hvad betyder relationer og tilknytninger til steder og til det sociale? (Urry 2007; Kaufmann 2002; Hannam & Sheller & Urry 2006). Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
4 Når jeg skal beskrive udlejringens det at vi frigør os fra tid og sted (Giddens 1996)- betydning i tid og rum anvender jeg ofte tre generationers forskelle i anvendelsen af det: Min farfars generation, min fars generation og min egen. Min farfar elskede at gå. Han har aldrig ejet en bil. Da han som gammel landmand skulle flytte fra sin gård i landsbyen Hove tæt ved Smørumovre, valgte han at bosætte sig i et hus i Roskilde. Fra Roskilde var der 15 kilometer til hans gamle landsogn. Jeg husker hvordan han kom gående de 15 kilometer, når han skulle på besøg hos os, eller når han skulle til begravelser, fester mv. Hans tilknytning til steder var meget præget af gangafstanden. Gangafstanden var hans radius for livet. Han gik også fra Hove ind til den nuværende børsbygning i København, når han skulle betale sine jordskatter. Det var en tur til København, som var en udflugt for ham, som han så frem til som en del af en oplevelsestur for ham. Han kom aldrig uden for Danmarks grænser. Det længste han bevægede sig var til en gammel soldaterkammerat, der drev et mejeri på Falster. Min far fik en bil midt i sit liv. Den blev ikke i første omgang brugt dagligt, men især om søndagen til udflugter og til besøg hos venner og familie. Kun sjældent til indkøb. Først da han blev mere involveret i politiske aktiviteter, blev bilen et dagligt transportmiddel. Min far var meget sjældent ude at rejse. Kun én gang har jeg været på bilferie med ham bag rattet og det var en tur på tre dage til Jylland, hvor også den øvrige familie var med. Det var en begivenhed, som jeg stadig husker i detaljer, fordi det var noget helt særligt. Han var kun ude at rejse udenlands få gange i sit liv. Jeg kan tælle fire rejser på et langt liv. Han døde i Hans tilknytning til sted var helt klart det lokale samfund, hvor han blev født, opvoksede, blev landmand og senere politiker og sognerådsformand. Bilen åbnede nye muligheder, men den blev ikke umiddelbart en integreret del at hans tids- og steds opfattelser. Den muliggjorde dog hans tilknytning til andre aktiviteter uden for familien, fx politik og foreningsliv, ligesom den gjorde det muligt for ham at udvide sin stedtilknytning ved at etablere et fritidsliv i sit sommerhus. I min generation har dette billede ændret sig drastisk. Vores tids- og stederfaringer er udstrakt i geografi, afstand og intensitet. Den daglige pendling mellem hjem og arbejde i dag går over strækninger, der tidligere blev tilbagelagt på de sjældne indkøbsture til de nærmeste provinsbyer i bondesamfundet. Bilismen har sat sit mulighedsskabende rum for at kunne gøre det; at vælge hjem og arbejde med bilismen som grundlag, næsten uden at reflektere herover (Freudendal-Pedersen 2009). Samtidig er hverdagens øvrige aktiviteter såsom fritid, sociale aktiviteter, indkøb mv. også flettet ind i bilismens hverdagsteknologiske indvævninger. At rejse udenlands med fly er blevet en del af hverdagen. For nogle er det rutine i relation til deres daglige arbejde og for andre i relation til ferierejser, kulturrejser og indkøbsture. Hertil kommer Internettet med det mulighedsskabende i at danne venskaber på tværs af kontinenter og udvikle kontakter og relationer over lange afstande både på tid og i geografi. Hvad denne udvikling betyder for vores opfattelser af tid og sted og hvilke retninger det får for fremtidige generationer, ved vi faktisk meget lidt om. Det er ikke kun bilismen som mulighedsskabende teknologi, der løsner os fra det lokale. De lokale sammenhænge er også løsnet, således at vore livsbiografier i mindre grad reflekterer vore lokale tilknytninger. Hvis karrieren kræver det, er vi parat til at løsne os fra de lokale tilknytninger. Og vi gør det gerne og hyppigere end tidligere. Hvis en gårdmand i Smørum valgte at flytte gård til en anden egn, var det en meget stor beslutning og hvis det skete, var det kun en enkelt gang i livet. Således er stedstilknytningen løsnet både på tid, frekvens og åremål. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
5 John Urry har argumenteret for, at det mobile samfunds udvikling udgør den største transformation af det sociale liv i de seneste årtier, og at sociologien må omdanne kategorier og begreber til denne nye virkelighed. (Urry 2000; Urry 2007). Han mener, at mobilitetsforskningen bør danne grundlaget for en ny sociologi, hvor forståelse af det sociale kun kan begribes ud fra bevægelsens kategorier og begreber, og hvor bevægelsen, muliggjort af ny teknologi i hverdagen, sætter rammerne for nye forståelser af tid og sted. Hvorfor er det så svært at tage et livtag med bilismen? Hvem tør begrænse frihed? Da bilen kom ind i hverdagslivet åbnede den mange nye muligheder for det sociale liv. Vi blev meget mindre afhængige af tid og sted. Bilen blev hurtigt integreret i vores hverdagsliv og i vores byplanlægning og de få ture med bilen blev til de mange ture. Nu betegnes et moderne liv som et liv on the move, hvor vi konstant bevæger os mellem steder, frekvenser og udstrækning, som det var utænkeligt bare for årtier siden. Nogle er mere mobile and andre, således pendler mænd længere end kvinder, men generelt gælder at både mænd, kvinder og børn dagligt er on the move væk fra hjemmet mellem arbejde, skoler, institutioner, indkøb og fritidsaktiviteter. Bagved udviklingen i transport og mobilitet ligger et individuelt ønske om at kunne bevæge sig, at være mobil. Nogle mener, at vi her har med nogle helt fundamentale behov og længsler at gøre, det at kunne bevæge sig og opleve verden. Mobilitet associeres ofte med frihed og mulighederne for at rejse og opleve (Freudendal-Pedersen 2007a; 2007b). Det bliver en del af hverdagens liv, at kunne bevæge sig og at kunne rejse. Vores daglige rejser mellem hjem, arbejde og fritidsaktiviteter spredes over længere afstande og vi bevæger os stadig hyppigere. Vores ferierejser bliver også hyppigere og over længere afstande. Vi forbruger også flere varer, som har været på lange rejser fra produktionssteder, over lagersystemer og ud til forbrug. De moderne transportteknologier, biler og fly, og effektive transportsystemer gør alt dette muligt (Hartmann-Petersen, Freudendal-Pedersen & Drewes Nielsen 2007). Mobilitet er blevet en integreret del af det moderne liv. Ofte stopper vi ikke engang op og reflekterer over denne udvikling. Udviklingen er blevet en del af vaner og rutiner i det daglige liv. Derfor er denne udvikling også så vanskelig at gøre op med og få forandret. Vi ved godt, at der er en lang række negative konsekvenser af udviklingen for miljø, sundhed, sikkerhed osv. (Thomsen, Drewes Nielsen & Gudmundsson 2005). Vi ved også godt, at bilismen som teknologi har en række omkostninger for individer og for samfundet. Men i vore daglige rutiner og vaner tænker vi ikke så meget over det, og det fører som regel ikke til, at vi fundamentalt ændrer vore daglige valg. Trafikken vokser, transportsektoren bliver stadig udbygget, ferierejserne bliver der flere og flere af og vi nyder varerne fra de fjerne lande. Hvem tør ændre systemerne og planlægningen? Ovenfor har jeg skitseres nogle vinkler på, hvorledes bilismen har ændres vores individuelle liv og bliver forbundet med nye sociale fællesskaber, med nye tidsopfattelser etc. Det bliver af nogle oplevet som individuelle rettigheder i skabelsen af den individuelle livsbiografi for hverdagens gøremål og det daglige tidspuslespil. Hvis der skal gøres op hermed bliver det ofte opfattet som et personligt angreb på individuelle erhvervede rettigheder. Jeg føler selv at jeg som kritisk transportforsker ofte mærker endog meget følelsesladede reaktioner fra politikere og borgere, hvis man antyder nye vinkler på den trafikpolitiske debat. Et eksempel fra min egen deltagelse i den offentlige debat i Danmark på det seneste. Jeg blev kritiseret meget skarpt og følelsesmæssigt i foråret 2009, da jeg blot konstaterede i en radioudsendelse på DR1 (februar 2009), at der kørte flere biler på motorvejen mellem Tåstrup og Roskilde med mænd bag rettet end med kvinder, og at kvinderne var i overtal i de offentlige Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
6 transportmidler. Der fik jeg brudt nogle grænser for, hvad jeg som kvindelige forsker skulle blande mig i forhold til mænds ret til at køre bil. Et andet eksempel: Da jeg for nylig blandede mig i debatten om udlægning af (endnu) flere motorveje i Danmark (Berlingske Tidende august 2009) og spurgte hvor den øgede CO2 belastning så skulle inddrives, blev jeg af transportministeren og andre udråbt som hader af bilismen eller som en ad de frelste grønne. Jeg tager det som et udtryk for, at der er så mange følelser imod at forandre ved bilismen og for at bilismen ses som en drivende kraft i vores samfunds udvikling. Men bilismen er ikke bare en individuel sag eller ret. Den er også et samfundsmæssigt anliggende fordi den kræver infrastruktur i form af veje, boer, parkeringspladser mv. Der er en tæt kobling mellem den individuelle privatbilisme og det samfundsmæssige fælles. Nogle forskere dokumenterer, at automobilitetens logik har været styrende for planlægning, byudvikling og byspredning (Graham & Marvin 2001). Der er tætte relationer mellem byudvikling og infrastruktur, som betyder at byerne splintrer ud i det åbne land og at mere og mere byspredning bliver resultatet. Byspredningen var utænkelig uden bilismen og bilismens krav om ny infrastruktur (broer og motorveje) er en igangsætter for yderligere byspredning. Det kræver en massiv indsats for at få ændret denne tætte kobling mellem de to udviklinger og for at stoppe autologikken som den drivende kraft i byudviklingen. Der peges således også på, at byerne i Europa fra 1950erne og til i dag har spredt sig med 78% mens befolkningerne kun har vokset med 33%, og at denne tendens fortsætter (EEA 2006). Der er imidlertid også enighed om, at diskussioner omkring infrastrukturinvesteringer (som fx udlægning af nye motorveje og broer) meget sjældent inddrager diskussioner omkring byudvikling og byspredning. Det står således i skarp kontrast til, at flere eksperter på transportområdet anser netop byudviklingen med de kompakte og stationsnære byer som en løsning på en opbremsning af væksten i bilismen i fremtiden. Men også her kaldes der på mere forskning (se EEA 2006). Disse betragtninger støttes også af John Urry (2007), der i sin seneste bog påpeger, at bilismen ikke kan ses uafhængigt af de tekniske systemer der fremmer den og skaber fundamentet for den. Det gælder infrastrukturudvikling, byudvikling og planlægning. Den omfattende byspredning i Europa har således haft bilismen som sin forudsætning med massive miljøbelastninger til følge. Findes der en post-car-future? I dag rejses spørgsmålet om der findes en bilisme i fremtiden ofte ud fra en diskussion omkring miljø og CO2 belastningerne. Urry argumenterer for to scenarier i forlængelse heraf. Et scenarie er at vi havner i en økologisk katastrofe med global warming og et kollaps i olieforsyningerne. I dette scenarie vil bilismen, dens infrastruktur og kommunikationssystemer være vasket væk og vi vil indstille os på en verden med faldende befolkning, produktion, forbrug og mobilitet. Et andet scenarie beskriver, hvorledes der udvikles et netværk af transportsystemer, hvor teknologier for transport af mennesker, varer og informationer samarbejder om nye mindre energikrævende transportformer. Det er umuligt at vurdere, hvilke af disse scenarier, der bliver til virkelighed. Diskussionen om en post-carfuture rejses imidlertid næsten kun fra en kritisk vinkel blandt forskere, politikere og græsrødder og ofte langt væk fra de officielle dokumenter. Urry viser, at der i officielle dokumenter i UK er en tendens til, at der præsenteres en lineær tilgang, hvor bilismens vækst og fremtidige transportbehov fremskrives og hvor der intet forsøg er på at sammenkæde de komplekse sammenhænge mellem væksten i bilismen med byudvikling, miljøbelastninger, levevilkår mv. Det er predict and provide eller rettere at Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
7 forudse transportbehovet i fremtiden og derefter at udbygge infrastrukturen for at tilfredsstille behovet. Denne tankegang findes også i den danske trafikplanlægning i blandt andet Infrastrukturkommissionens betænkning og i de efterfølgende politiske transport planer. Der er derfor meget business-as-usual i transportpolitikken. For at bryde med dette og finde veje til en post car future anser Urry det derfor for nødvendigt at forske i, hvad der kan blive det, som han kalder vendepunkterne (tipping-points) i automobiliteten. Han mener, at der ikke kan forudses en enkelt afgørende faktor, som transformerer systemet, men af mange små forskydninger i systemets udvikling kan blive afgørende for en ændring. Han lister sådanne vendepunkter op i sin bog: at klimadebatten og de manglende oliereserver kan fremprovokere nye innovationer, at transportplanlægningen må bevæge sig væk fra predict-and-provide tankegangen, at der bliver udviklet nye forbrændingsmotorer og (lettere) materialer for biler, at biler bliver afprivatiserede (således at bilen ikke er individuelle transportmidler), og at nye ICT teknologier vil blive taget i brug både for at fremme kollektive transportløsninger og for at fremme kommunikation mellem mennesker, således at sociale relationer ikke er båret af bevægelse i hver sit individuelle jernbur af en bil. Urrys liste over tipping points kan tilføjes de dimensioner, der tager udgangspunkt i en mere sociologisk baseret kritik af det moderne mobile hverdagsliv. Et vendepunkt kunne også udgøre de brud, der synes at eksistere i relationen mellem de stigende krav til mobilitet i det moderne liv og ønskerne om at forandre det. Der er stemmer der ønsker at gøre op med det daglige tidstyranni, hvor mobiliteten også bliver til en byrde. Thomas Hylland Eriksen rejste debatten i Norge med bogen Øyeblikkets Tyranni (Hylland Eriksen 2001), hvor han argumenterer for, at vi for at gøre op med tidstyranniet er nødt til at gøre op med den stigende acceleration af aktiviteter og gøremål i dagligdagen. Han argumenterer for, at vi på en række områder må indføre det, han kalder for langsom tid. Det kan fx gøres ved at sætte grænser for dagens aktiviteter, ikke at være parat til at gøre alt inden for korte tidsrum, men at være opmærksom på at aktiviteter tager tid. Bodil Jönsson har i Sverige skrevet flere bøger om tid. I Ti tanker om tid (Jönsson 2000), som er den første, argumenterer hun for, at vi skaffer os mere oplevet tid ved at frigøre os fra urets tyranni og i stedet sætte det, hun kalder for stille tid i hverdagen. Derved kan der findes en balance mellem den opdelte tid, den med de mange fastlagte aktiviteter og den uopdelte tid, den hvor vi er mere frie og selv kan fastsætte aktiviteter i tiden. Hverken Hylland Eriksen eller Bodil Jönsson har nogen længsler efter, at den moderne tidsopfattelse skal eller kan skrues tilbage til tidligere tiders samfund, eller at vi skal vende tilbage til landsbysamfundets hverdagsliv. De argumenterer tværtimod for, at vi som moderne mennesker skal lære at håndtere de teknologier, som påvirker vores tidsopfattelser. Her har informationsteknologierne selvfølgelig også betydning ved siden af bilismen. Vi må lære at omgås teknologier og tid på nye måder. Og med de transformationer, vi har foretaget på bare 40 år fra bondesamfundets tids, steds- og fællesskabs- opfattelser er det selvfølgelig urealistisk at forestille sig, at der ikke kommer til at ske store ændringer i de nærmeste årtier også. At kunne håndtere tid, sted og fællesskaber bliver derved også argumenter for, hvorledes et langsommere samfund kan etableres. Det samfund hvor hastigheden i hverdagens aktiviteter er sat ned. Her kan hentes inspiration i visionerne om Slow City (Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger 2003). Den langsomme by er byen, hvor der er tid til at leve aktiviteterne ud i deres egne tidsrytmer. Her er langsomhed sat over acceleration og hastighed. Her er sammenhænge i hverdagens aktiviteter båret at tanker om at kunne bevæge sig med langsommere teknologier end bilen, med gang, cykling og offentlig transport. Her er fællesskaber i det nære med udgangspunkt i boligerne båret af forestillinger om at det Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
8 langsomme også er båret af det nære og fordybende i de menneskelige relationer og ikke af spredte og flygtige sammenhænge som det moderne arbejds- og fritidsliv er præget af. Det langsomme samfund vil selvfølgelig på mange områder stille nye krav til udformning af vore byer, boliger, arbejdspladser og fritidsaktiviteter. Det langsomme samfund vil også udvikle andre behov for teknologier og transportsystemer. Her bliver bilismen måske fortrængt af andre transportformer som gang, cykling og kollektive trafikløsninger, hvor hverdagens transport er frigjort fra bilismen. Afslutning Der er mange, der erkender, at der er problemer med bilismens udvikling. Der er også mange der fortrænger det. Det bliver en stor udfordring at finde veje til det som John Urry har kaldt post car future, hvor bilismen i sin nuværende form er transformeret og ændret. Her er der virkelig brug for visionære tanker om alternative mobilitetsformer. Der kan i den trafikpolitiske debat ses nogle tendenser eller ønsker om at regulere bilismen i byen, hvor begrænsninger i bilismen via restriktioner i parkeringsarealer eller bompenge vinder frem. Måske vil andre vendepunkter blive i den daglige transportadfærd, hvor nye måder at anvende bilerne på bliver mere almindelige fx samkørselsordninger, delebiler mv.? Måske lykkes det at planlægge byer og trafik anderledes, således at det individuelle transportbehov reduceres ved hjælp af fortættede byer de såkaldte smart growth ved at stationsnære boliger og arbejdspladser eller ved nye attraktive udbud af offentlige transportløsninger? Det er vanskeligt at være scenario udvikler for bilismen og dens fremtid. Som en hverdagsteknologi har den flettet sig så meget ind i vores liv, at den måske overlever ved simple tekniske fix som fx udvikling af alternative energikilder eller ved en teknisk fremme af helt nye biltyper fx vind- eller soldrevne elektriske minibiler? Måske bliver den individuelle bilisme helt udfaset som massebåret hverdagsteknologi og friholdt til de exceptionelle transportbehov? Litteraturliste Bauman, Zygmunt (2001): Fællesskab. En søgen efter tryghed i en usikker verden. København: Hans Reitzels Forlag. Bauman, Z. (2000): Liquid Modernity. Cambridge: Polity Press Drewes Nielsen, L. (2005): Reflexive Mobility A Critical and Action Oriented Perspective on Transport Research, in Uth Thomsen & Drewes Nielsen & Gudmundsson (red.): Social Perspectives on Mobility. Aldershot: Ashgate. Drewes Nielsen, Lise (2009a): Ved landsbyens gadekær - bondesamfundet som vugge for den sociologiske fantasi i Antoft & Hviid Jacobsen & Knudsen (red): Den poetiske fantasi sociologi gennem fiktion. Aalborg Universitetsforlag. Juni Drewes Nielsen, Lise (2009b): Bilen en hverdagsteknologi fyldt med ambivalenser i Illeris mv (red): Bilen og Byen. Dansk Byplanlaboratorium. EEA (2006): Urban sprawl in Europe. The ignored challenge. Report No 10. Foreningen Bæredygtige Byer og Bygninger (2003): Slow Cities & Det gode liv. Medlemsblad juni 2003, 2 (6), Freudendal-Pedersen, M. (2007a): Mellem frihed og ufrihed strukturelle fortællinger om mobilitet i hverdagslivet. Ph.d. afhandling, Roskilde Universitetscenter. Freudendal-Pedersen, M. (2007b): Mobility, motility and freedom the structural story as an analytical tool to understand the interconnection, Swiss Journal of Sociology, 1(33). Freudendal-Pedersen, Malene (2009): Mobility in Daily Life. Between Freedom and Unfreedom Transport and Society. London:Ashgate. May Giddens, A. (1996): Modernitet og selvidentitet selvet og samfundet under senmoderniteten. København: Hans Reitzels Forlag. Giddens, Anthony (2009): The Politics of Climate Change. Cambridge: Polity Press. Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
9 Graham, S. & Marvin, S. (2001): Splintering Urbanism. London: Routledge Hannam, K., Sheller, M. & Urry, J. 2006: Editorial: Mobilities, Immobilities and Moorings. Mobilities,1(1):1-22. Hartmann-Petersen, Katrine & Malene Freudendal-Pedersen & Lise Drewes Nielsen, (2007): Mobilitetens optik på det moderne liv, i Jensen & Hansen & Andersen & Nielsen: Planlægning i teori og praksis. Roskilde: Roskilde Universitetsforlag. Hartmann-Petersen, Katrine (2009): I medgang og modgang om buschaufførers fleksible liv. PhD Afhandling, Roskilde Universitet. Hylland Eriksen, Thomas (2001): Øyeblikkets Tyranni. Rask og langsom tid i informasjonsalderen. Oslo: Aschehoug Jönsson, Bodil (2000): Ti tanker om tid. København: Rosinante. Kaufmann, V. (2002): Re-thinking mobility. Aldershot: Ashgate. Kingsley, Dennis & John Urry (2008): After the car. Cambridge: Polity Thomsen, T. & Drewes Nielsen, L. & Gudmundsson, H. (eds) (2005): Social Perspectives on Mobility. Aldershot: Ashgate. Urry, J. (2000): Sociology Beyond Societies mobilities for the twenty-first century. London: Routledge. Urry, John (2007): Automobilities. London: Polity Press Trafikdage på Aalborg Universitet 2009 ISSN
Mobilitet og adfærd Hvad er mobilitet egentlig Mobiliteten og det moderne liv Mulighederne for dialog
Mobilitet og adfærd Hvad er mobilitet egentlig Mobiliteten og det moderne liv Mulighederne for dialog Malene Freudendal-Pedersen ENSPAC, Roskilde Universitet At forstå for at forandre The mobilities turn
Læs mereBLINDE VINKLER? MOBILITET ER MERE END A TIL B
BLINDE VINKLER? MOBILITET ER MERE END A TIL B DITTE BENDIX LANNG LEKTOR I URBAN DESIGN OG MOBILITET AALBORG UNIVERSITET INSTITUT FOR ARKITEKTUR & MEDIETEKNOLOGI CENTER FOR MOBILITET & URBANE STUDIER DBLA@CREATE.AAU.DK
Læs mereBæredygtig mobilitet og byrum Malene Freudendal-Pedersen, Bæredygtige Byer, Dansk Arkitektur Center
Bæredygtig mobilitet og byrum Malene Freudendal-Pedersen, Bæredygtige Byer, Dansk Arkitektur Center Gode byrum levede rum er af stor betydning for de mennesker, der lever i og bruger byen. Det har stor
Læs mereMovia vil på tværs af geografi, produkter og infrastruktur deltage i samarbejder om nye løsninger på de trafikale udfordringer
Mobilitetsplanlægning et nyt forretningsområde Forretningsplanen Hvorfor mobilitetsplanlægning? Mobilitetsplaner 1 Visionen Movia leverer sammenhængende transportløsninger, der bidrager til mobilitet og
Læs mereStemmer i mobiliteterne -fleksibilitet og arbejdsmiljø hos buschauffører
Stemmer i mobiliteterne -fleksibilitet og arbejdsmiljø hos buschauffører Professor Lise Drewes Nielsen and Ph.d. stud. Katrine Hartmann-Petersen FLUX-Center for Transportforskning Forskningsgruppen Rum,
Læs mereFremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen
Fremtidens trafikanter er mobilister en introduktion til Mobility Management. Lise Drewes Nielsen ldn@ruc.dk Mobility Management er en ny form for transportplanlægning Der fremmer mobilitet på en miljømæssig
Læs mereNETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE
NETVÆRKSMØDE BYUDVIKLING & MOBILITET DEN 3. MAJ 2018 INTROMØDE MN DAGENS PROGRAM Velkommen Hvem er vi? Formålet med netværket Fremtidens udfordringer Mulige temaer til diskussion Hvad får du ud af netværket
Læs mereUlige veje til mobilitet
Ulige veje til mobilitet Et feltstudie af hverdagsmobilitet i udsatte byområder Trafikdage 2014 Lise Rask & Naja Poulsen Speciale ved Plan, By & Proces, Roskilde Universitet 2014 (DTU Transport 2012)
Læs mereHvad skal der til for, at folk vil åbne bildøren for hinanden?
Hvad skal der til for, at folk vil åbne bildøren for hinanden? kasper.noer@alexandra.dk Vision 2030 for Aarhus by www.smartmobilitet.dk Udfordring Mobility as a Service Nigel Zhuwaki Studiets opdrag Hvor
Læs mereByfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereDJURSLAND MOBILITET Mere end A til B
DJURSLAND MOBILITET Mere end A til B Simon Wind & Ditte Bendix Lanng URBAN DESIGN Aalborg Universitet Center for Mobilitet & Urbane Studies (C-MUS) H ow are specific mobile situations enabled and CENTER
Læs mereTIDSSYN 2004 et forskningsprojekt
TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny
Læs mereIndhold. Introduktion 7. Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21. Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87
Indhold Introduktion 7 Zygmunt Bauman 11 Tid/Rum 21 Peter L. Berger og Thomas Luckmann 77 Internalisering af virkeligheden 87 Pierre Bourdieu 113 Strukturer, habitus, praksisser 126 Michel Foucault 155
Læs mereSide 1. Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik
Side 1 Mobilitet, trafiksikkerhed og kollektiv trafik SKANDERBORG KOMMUNES TRAFIKPOLITIK 2016 Trafikpolitik 2016 // Skanderborg Kommune Side 3 Indledning Skanderborg Kommune har vokseværk. Især flytter
Læs mereMobilitet og trafikpolitik Lise Drewes Nielsen og Per Homann Jespersen Institut for miljø, teknologi og samfund, Roskilde Universitetscenter
Mobilitet og trafikpolitik Lise Drewes Nielsen og Per Homann Jespersen Institut for miljø, teknologi og samfund, Roskilde Universitetscenter Formålet med dette indlæg er at give nogle bidrag til forståelser,
Læs mere2019 MOBILITET 2040 PB 1
2019 MOBILITET 2040 1 MOBILITET 2040 Mobilitet 2040 sætter scenen for fremtidens mobilitet i Aalborg Kommune. Vi er alle mobilister og bevæger os som aldrig før. Derfor er vores infrastruktur og miljø
Læs mereEffektundersøgelse organisation #2
Effektundersøgelse organisation #2 Denne effektundersøgelse er lavet på baggrund af interviews med etikambassadørerne, samt et gruppeinterview i aktivitets og samværstilbuddene. Denne undersøgelse er ikke
Læs mereUDKAST v Det skal være nemt og sikkert at komme frem. Mobilitets- og Infrastrukturpolitik
UDKAST v. 04.04.2019 Det skal være nemt og sikkert at komme frem Mobilitets- og Infrastrukturpolitik 2018 2021 Godkendt af Byrådet den xx august 2019 En ny politik for Mobilitet og Infrastruktur Vi er
Læs mereSjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009
Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre
Læs mereFORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY
FORBRUGERTRENDS INDENFOR HOLDNING TIL BIL, MOBILITET OG MODERNE STORBY STATUSMARKØRER: FØR: Bil, hus, taske og tv IDAG: Tid, sundhed, motion, børn, fritid. 1. BILENS ROLLE 4 BILEN ER = MOBILITET OG BILPRODUCENTERNE
Læs mereByliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011
Byliv og Mobilitet i Aalborg Øst Oplæg ved Dansk Byplanlaboratoriums årsmøde Aalborg 7. oktober 2011 Professor Ole B. Jensen Institut for Arkitektur, Design og Medieteknologi Aalborg Universitet Disposition
Læs mereMobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker
METTE JENSEN Mobilitetsmani Det mobile liv og rejsers betydninger for moderne mennesker AARHUS UNIVERSITETSFORLAG MOBILITETSMANI Hvorfor har vi ondt af folk der ikke rejser? Fordi de, eftersom de ikke
Læs mereBetalingsring En ekspertvurdering
Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning
Læs mereEmne: De gode gamle dage
Afsnit 1 Et uægte barn Emne: De gode gamle dage Folk siger tit, at alt var bedre i gamle dage. Men det kan jo ikke passe. Selvfølgelig er der nogen ting, der er bedre i dag. Men verden er ikke den samme
Læs mereBosætning og landsbyer i fremtiden i Aalborg Kommune. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker
Bosætning og landsbyer i fremtiden i Aalborg Kommune Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker www.fremforsk.dk 1844 1848 1852 1856 1860 1864 1868 1872 1876 1880 1884 1888 1892 1896 1900 1904 1908 1912 1916
Læs merePlanlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel
Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle
Læs mereTransportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning
Læs merePendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management
Pendlere vælger frivilligt bilen fra, med mobility management Store arbejdspladser kan i høj grad bidrage til at opnå en fossilfri transportsektor og reducere trængslen på vejene i og omkring de større
Læs mereTænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.
Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereFremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet
Fremtidens transport og miljøet med udgangspunkt i trafiksystemet Per Homann Jespersen FLUX Center for Transportforskning ENSPAC Roskilde Universitet phj@ruc.dk Infrastrukturkommissionens og dansk trafikpolitiks
Læs mereIndlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************
Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I
Læs mereVISION 2030 BYRÅDETS VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID
BYRÅDETS VISION 2030 VORES BORGERE VORES VIRKSOMHEDER VORES FRIVILLIGE OG FORENINGER VORES BÆREDYGTIGE FREMTID Vækst med vilje - vi skaber fremtiden og det gode liv sammen VISION 2030 I Faxe Kommune har
Læs mereBystruktur og cykling
Bikeability Åbent Seminar Københavns Universitet - 26 februar 2013 Bystruktur og cykling Thomas A. Sick Nielsen; thnie@transport.dtu.dk Trine A. Carstensen; tac@life.ku.dk Anton S. Olafsson; asol@life.ku.dk
Læs mereJuni Den smarte vej frem. Platform
Juni 2018 Den smarte vej frem latform Fremtidens mobilitet Nye teknologier vil få stor betydning for fremtidens mobilitet: Køretøjer bliver selvkørende med mulighed for andre aktiviteter under kørslen
Læs mereBalance i hverdagen. Af: Annette Aggerbeck, journalist
Denne artikel er fremstillet for Sygeforsikringen Danmark. Den indgår i det andet nummer af deres elektroniske nyhedsbrev Nyt & Sundt, som er produceret i samarbejde med Netdoktor. Balance i hverdagen
Læs merePaper Trafikdage 2008 - Fordi min hund bedre kan li lædersæder Af: Søren Jacobsen, Movia (sj@movia.dk)
Paper Trafikdage 2008 - Fordi min hund bedre kan li lædersæder Af: Søren Jacobsen, Movia (sj@movia.dk) Indledning Baggrunden for dette paper er specialet Fordi min hund bedre kan li lædersæder fra december
Læs mereMobilitetsdesign når cyklisme bliver helt konkret
Mobilitetsdesign når cyklisme bliver helt konkret Den Nationale Cykelkonference Værket, Randers 14-15 maj 2014 Professor Ole B. Jensen Min baggrund Bachelor i Politik & Administration, kandidat i Sociologi
Læs mereI dette paper præsenteres undersøgelsens resultater og konklusioner i forhold til Grøn Boliganvisning i Albertslund Kommune.
Titel: Grøn Boliganvisning Vejen til et bedre miljø? Abstract: Grøn Boliganvisning er en forsøgsordning i Albertslund Kommune der har en reduktion af CO 2 fra transport som hovedformål. Man kan komme i
Læs mereAarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef
Aarhus tænker fremtiden med smart og god mobilitet Susanne Krawack Mobilitetschef AARHUS FREIBURG ZÜRICH MÜNSTER KØBENHAVN ODENSE PCT. Generelle mobilitetsudfordringer Biltrafikken stiger! Danskerne
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereVi vil skabe løsninger gennem en god og reel inddragelse af borgerne i tilvejebringelse af disse løsninger.
Trafikpolitik 2016 Skanderborg Kommune er en bosætningskommune i vækst med mange unge familier og meget pendling ind og ud af kommunen. Kommunens indbyggere bor i fire centerbyer og en hovedby samt i en
Læs mereSkoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011
Skoleprojektet i sin helhed Problemformulering 2011 Problemformulering: Hvilke årsager er der til, at Skt. Klemens har udviklet sig fra en lille landsby til en villaby, og hvordan kan Skt. Klemens fortsat
Læs mereSMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN
BRUG SJÆLDENT TAXI SMART TRANSPORT I ARBEJDSTIDEN - tips og anbefalinger til grøn, sund og effektiv transport BRUG BIL BRUG BUS OG TOG BRUG CYKLEN BRUG rejsefri møder Smart transport i arbejdstiden I projektet
Læs mereUdbygning af den kollektive trafik i København
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereHvordan kan mobility management blive løftestang for fremtidens mobilitetsplanlægning?
Hvordan kan mobility management blive løftestang for fremtidens mobilitetsplanlægning? Nogle erfaringer fra Formel M Lise Drewes Nielsen, Aslak Kjærulf, Malene Freudendal-Pedersen & Katrine Hartmann-Petersen
Læs mereIndhold. Del 1 Kulturteorier. Indledning... 11
Indhold Indledning... 11 Del 1 Kulturteorier 1. Kulturbegreber... 21 Ordet kultur har mange betydninger. Det kan både være en sektion i avisen og en beskrivelse af menneskers måder at leve. Hvordan kultur
Læs mereJeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker. Foto: Ajs Nielsen
Jeg kan komme til ham, når altså lige meget, hvad fanden der sker Foto: Ajs Nielsen Flere og flere børn vokser op hos deres enlige mor, og de har ingen eller kun en meget sparsom kontakt med deres far.
Læs mereNutidens unge fremtidens sygeplejesker
Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen
Læs mereTaxiundersøgelse for. Færdselsstyrelsen
April 2010 Taxiundersøgelse for Færdselsstyrelsen Udarbejdet af: Charlotte Egholm Nielsen Majbrit Petersen Baggrund og metode I 2004 blev der på anledning af Færdselsstyrelsen gennemført en undersøgelse
Læs mereHvis meningen er, at skabe en bedre verden
Hvis meningen er, at skabe en bedre verden Af Henrik Valeur, 2012 Når vi (danskere) skal beskrive resultaterne af den udviklingsbistand vi giver, kalder vi det Verdens bedste nyheder. 1 Flere uafhængige
Læs mereDiskussionspapir 17. november 2014
Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde
Læs mereTale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar
TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy
Læs mereEt eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet
1 Et eksempel. Det kan være en god ide at vise en oversigt over det du vil tale om, men du sammensætter selv programmet 2 Find evt. et par gode billeder der passer til! Kort indledende præsentation 3 4
Læs mereHOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR
HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst
Læs mereEuropa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014 Den institutionelle del SOCIODEMOGRAFISK BILAG
Generaldirektoratet for Kommunikation Enheden for Analyse af den Offentlige Opinion Europa-Parlamentets Eurobarometer (EB79.5) Bruxelles, den 21. august 2013 ET ÅR FØR VALGET TIL EUROPA-PARLAMENTET I 2014
Læs mereGymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation?
Gymnasiekultur og elevdeltagelse. Hvad betyder gymnasiets kultur for forskellige elevers deltagelse og motivation? Startkonference Klasserumsledelse og elevinddragelse sept. 2013 Susanne Murning, ph.d.,
Læs mereDet gode, selvfølgelige samarbejde
Det gode, selvfølgelige samarbejde Skole-hjem-symbiose Man skal hele tiden være i overskud. Man skal hele tiden følge med for at være med i næste skridt, når der sker noget, fortalte Emils mor, som jeg
Læs mereIndkøb og transportvaner i København. Trafikdage 2012
Indkøb og transportvaner i København Trafikdage 2012 Hvad vidste vi i forvejen? 2 Fra bl.a. Holland og Sverige Cyklister bruger færre penge pr. besøg, men kommer til gengæld oftere. Cyklister lægger samlet
Læs mereTale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København
Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg
Læs mereRejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri
Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august
Læs mereIndledende bemærkninger
Indledende bemærkninger I indeværende år, 1993, er det 100 år siden, Bornholms Højskole på sit nuværende sted ved Ekkodalen begyndte sin virksomhed. Der havde været forberedelser hele foråret 1893, den
Læs mereSocial Media Marketing 5 Det refleksive groundswell og dets scapes
5 Det refleksive groundswell og dets scapes det post-traditionelle samfund Modernitetens dynamik ifølge Anthony Giddens DET POST-TRADITIONELLE SAMFUND Det unikke ved moderniteten som den har udviklet sig
Læs mereFremtidens Fingerplan? Jes Møller 6. november
Fremtidens Fingerplan? Det historiske udgangspunkt Skitse til egnsplan for Storkøbenhavn 1947 Populært kaldet Fingerplanen Byplanlaboratoriet var initiativtager Planen er berømt (og elsket) for sin vision
Læs merePå vej mod et bedre bymiljø
NVF s danske udvalg for Miljø og Transport i byer arrangerer: På vej mod et bedre bymiljø Hvor: I Odense på Odense Slot Hvornår: 1.-3. oktober 2009 Program nederst Brug fagligheden og vær med til at skabe
Læs mereEn Adaptiv Struktur. Ide til Filmen: Budbringeren. - Manifest - Synopsis - Storyboard
En Adaptiv Struktur 25719 Ide til Filmen: Budbringeren - Manifest - Synopsis - Storyboard Manifest for Danmarks fremtid - En Adaptiv struktur Historien viser, at det nærmest er umuligt at forestille sig
Læs mereHvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære
Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser
Læs mereHvad er fremtiden for internettet?
Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk
Læs mereLP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV
LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en
Læs mere14 U l r i c h B e c k
En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke
Læs mereMobilitetsråd i Syddanmark
Område: Regionssekretariatet Udarbejdet af: Ebbe Jensen/Ulrich Jensen Afdeling: Regionssekretariatet E-mail: Journal nr.: 08/7009 Telefon: Dato: 7. maj 2008 Notat Mobilitetsråd i Syddanmark 1. Baggrund
Læs merePrædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697
Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er
Læs mereET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET
ET INNOVATIONSFORLØB OM MOBILITET Hvad er MOBILITET Mobilitet er mere end rejsen fra a til b. Mobilitet handler ikke kun om afstanden fra a til b Uden god mobilitet hænger det moderne liv dårligt sammen.
Læs merePolitik for Nærdemokrati
Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...
Læs mereTillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol
Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December
Læs merePersonbefordring i landdistrikterne
Personbefordring i landdistrikterne Et LAG Favrskovprojekt Civilingeniør, Trafikforsker & Adjunkt Trafikforskningsgruppen Aalborg Universitet Jørgen Møller Arkitekt, Landsbyforsker & Lektor Trafikforskningsgruppen
Læs mereANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE
ANSØGNINGSSKEMA FÆLLES PULJE Udviklings- og forsøgsprojekt: SMART MOBILITET Ændring af transportadfærd et billigt og miljøvenligt bidrag til at sikre mobilitet i Aarhus 1. ANSØGERE OG SAMARBEJDSPARTNERE
Læs mereHelle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet
Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager
Læs mereFlygtighed eller fællesskab? -fleksibilitet og arbejdsmiljø hos buschauffører og handicaphjælpere
Flygtighed eller fællesskab? -fleksibilitet og arbejdsmiljø hos buschauffører og handicaphjælpere Lise Drewes Nielsen Katrine Hartmann-Petersen Kurt Aagaard Nielsen Eva Munk-Madsen Center for Arbejdsmiljø
Læs mereDet er svært at bestemme selv, når man aldrig har lært det
Denne artikel er den første i en række om forskellige brugerorganisationers arbejde med brugerindflydelse. Artiklen er blevet til på baggrund af et interview med repræsentanter fra ULF. Artiklen handler
Læs mereStrategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009
Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2015 Institution Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Htx
Læs mereDet internationale område
Det internationale område Tema: Globalisering Fag: Dansk Fag: Samtidshistorie Titel: Medierne, samfundet og kulturen Indhold 1.0 Indledning udvikling i nyhedsmedier.3 2.0 Problemformulering..3 3.0 Tv-mediets
Læs mereHvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen?
Hvem er de unge og hvordan fastholder vi dem i foreningen? Stille mus Indadrettet/usikker Har ikke mange venner Ser mere tv Bruger mere tid på at læse bøger og blade Hjælper til derhjemme Bruger internettet
Læs mereGads Forlag Psykologi og kommunikation 1. Ekstra kapitel om. Hverdagsliv. Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen. Gads Forlag
Ekstra kapitel om Hverdagsliv Af Anne Klitgaard og Mette Ludvigsen Gads Forlag Historie 1 Fru Petersen får hjælp fra hjemmeplejen hver dag, blandt andet til at komme op af sengen om morgenen. Hun har passet
Læs mereTrivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen
Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat
Læs mereIndledning. kapitel i
kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det
Læs mereIndsats i Borgmesterpagten
Indsats i Borgmesterpagten Transporten i Roskilde Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser fra transporten i Roskilde RUC, Oktober 2017 Side 1 Transporten Kort notat om udledning af drivhusgasser
Læs mere7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid
7.4 Folkekirken i tal 2012 Hvad Skjern siger om Folkekirkens fremtid Af Marie Vejrup Nielsen, lektor, Religionsvidenskab, Aarhus Universitet Når der skal skrives kirke og kristendomshistorie om perioden
Læs mereBorgerinddragelsen øges
Borgerinddragelsen øges men hvorfor skal en kommune inddrage civilsamfundet? Danske Ældreråd THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV ROSKILDE UNIVERSITET DEN 8. MAJ 2018 Indhold Hvorfor
Læs mereTrængsel gør det svært at være pendler
Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den
Læs merePå sporet af noget godt? Dagens Menu.
På sporet af noget godt? Dagens Menu. Præsentation af hvordan arbejder de danske pendlerklubber Hvordan foregår dialogen med DSB Hvordan arbejder Pendlerklubben Kystbanen Hvilke mål har Pendlerklubben
Læs mereFolkekirken under forandring
Folkekirken under forandring Af Louise Theilgaard Denne artikel omhandler bachelorprojektet med titlen Folkekirken under forandring- En analyse af udvalgte aktørers selvforståelse i en forandringsproces
Læs mereFor klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina
university of copenhagen For klimaets skyld? Gundelach, Peter; Hauge, Bettina Published in: Dansk Sociologi Publication date: 2012 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation
Læs mereLandsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001
Landsstyreformandens nytårstale 1. januar 2001 Kære landsmænd. Allerførst vil jeg gerne ønske jer alle et hjerteligt og velsignet godt nytår. Sidste år på denne tid sagde vi farvel til det gamle årtusinde
Læs mereBilag 3 til spritstrategien 2011-13
Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo
Læs mereDELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011. Udbetaling/baggrund
DELEBILER ØSTERBRO NYHEDSBREV 1. JANUAR 2011 Udbetaling/baggrund Move About ApS modtog tilsagn om tilskud fra Energistyrelsens støtteordning for elbiler d. 8. marts 2010 på i alt 439.556 kroner. Heraf
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx
Læs mereKompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår i arbejdsliv og karriere
Det foranderlige arbejdsliv Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 7.-9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Arbejdsliv Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem egne valg og forskellige vilkår
Læs mereSarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13
Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad
Læs mere