Sundhed og helbred i Grønland med særlig fokus på Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhed og helbred i Grønland med særlig fokus på Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut kommune"

Transkript

1 Sundhed og helbred i Grønland med særlig fokus på Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut kommune Anni Brit Sternhagen Nielsen Peter Bjerregaard Center for sundhedsforskning i Grønland

2 Indholdsfortegnelse: 1 Indledning SIF og Center for Sundhedsforskning i Grønland Datamaterialer der kan beskrive sundhedsforholdene i Grønland Oversigt over SIF s befolkningsundersøgelser: Grønland I-VI Grønland I Grønland II Grønland III Grønland IV Grønland V Grønland VI Dødsårsagsregisteret Andre undersøgelser Unges trivsel Børnekohorten Ivaaq Psykisk helbred i primærsektoren Datamaterialer om befolkningens sundhedsforhold i Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut kommune Eksempler på analyseresultater ud fra SIF s befolkningsundersøgelser og databaser Forslag til fremtidige analyser af sundhedsforholdene i Grønland Hvilken viden mangler aktuelt og på længere sigt? Forud for projektopstart Undersøgelser af befolkningens sundhedsstatus under anlæggelsesfasen Undersøgelser af befolkningens sundhedsstatus i driftsfasen Arbejdsmedicinske undersøgelser af arbejderne i aluminiumssmelteværket Opsummering Litteratur...20 Bilag 1. Publikationer fra Center for Sundhedsforskning i Grønland Bilag 2. Budget for befolkningsundersøgelse i Sisimiut kommune i

3 1 Indledning I august 2007 anmodede Strategisk Miljø Vurdering arbejdsgruppen (SMV) vedr. etablering af et aluminiumssmelteværk i Grønland (en arbejdsgruppe nedsat af det grønlandske hjemmestyre) Statens Institut for Folkesundhed (SIF) om at udarbejde en rapport, der beskriver den eksisterende viden om sundhedsforholdene i Grønland inden for instituttets arbejdsområde. Opgaven er efterfølgende blevet konkretiseret til at have fokus på: Hvilke datamaterialer er tilgængelige for en analyse af sundhedsforholdene i Grønland med eksempler på hvilken viden, der kan uddrages af disse. Særlig fokus på forekomsten af kroniske sygdomme, psykisk helbred og dødelighed i Grønland. Hvilken empirisk viden, der mangler på området for at det bliver muligt at tilvejebringe et fyldestgørende billede af sundhedsforholdene i Grønland. Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut kommuner - disse kommuner er udvalgt som potentielle steder for anlæggelse af et aluminiumssmelteværk. Grundlaget for denne rapport er primært de befolkningsundersøgelser, som SIF s Center for Sundhedsforskning i Grønland har gennemført siden SIF og Center for Sundhedsforskning i Grønland Statens Institut for Folkesundhed (SIF) er et nationalt folkesundhedsinstitut, der siden 2007 har været en del af Syddansk Universitet. Udover forskning varetager instituttet udredning og myndighedsbetjening. SIF s formål er bl.a. at forske i den danske befolknings sundhed og sygelighed og i sundhedsvæsenets funktion med særlig vægt på anvendelsesorienteret forskning, gennemføre monitorering og overvågning af sundheds- og sygelighedsudvikling samt at gennemføre udrednings- og rådgivningsopgaver for offentlige myndigheder. SIF s opgaver og personale er tiltaget støt gennem de seneste 10 år, og instituttet har nu 64 videnskabelige medarbejdere. SIF er organiseret i 5 forskningsprogrammer, og et af disse er Center for Sundhedsforskning i Grønland. Samarbejdet mellem SIF og Direktoratet for Sundhed blev påbegyndt i 1992 med planlægningen af den første befolkningsundersøgelse, Sundhedsprofil for Grønland, der var et samarbejdsprojekt mellem det daværende Paarisa og SIF. Siden 1993 har der på SIF været forskere, der arbejder fuldtids med grønlandsforskning. I 1995 blev Afdeling for Grønlandsforskning (det nuværende Center for Sundhedsforskning i Grønland) etableret, og i 1996 blev professoratet i arktisk sundhed besat med Peter Bjerregaard, der stadig beklæder denne stilling. Centeret har i dag et personale på 11 videnskabelige medarbejdere, heraf 8 med hovedarbejdsplads i København og 3 i Nuuk. Det videnskabelige personale er tværfagligt og består af tre læger, en jordemoder, to sociologer, tre folkesundhedskandidater, en cand. scient. pol. og en kandidat i human ernæring. Det overordnede mål med Center for Sundhedsforskning i Grønland er at bidrage til en forbedring af folkesundheden i Grønland. Overførsel af viden og erfaringer til Grønland prioriteres højt. Centeret har et tæt samarbejde med Direktoratet for Sundhed i Grønlands Hjemmestyre, samt med andre relevante institutioner i Grønland, med grønlandsmedicinske forskningsmiljøer i Danmark og arktisk medicinske forskningsmiljøer i Canada, Alaska og de nordiske lande. Forskningstemaerne har gennem årene omfattet dødelighedsanalyser, beskrivelser af sygdomsmønstret i Grønland, analyser af psykosocialt helbred, miljømedicin, kost, hjertekarsygdom og diabetes samt evaluering af det grønlandske sundhedsvæsen. 3

4 Center for Sundhedsforskning i Grønland bidrager til det grønlandske folkesundhedsprogram, både ved udarbejdelsen af programmet og ved nu at indgå i Direktoratet for Sundheds styregruppe. De vigtigste forskningsopgaver er at gennemføre befolkningsundersøgelser, for øjeblikket en opfølgning af Den grønlandske Sundhedsprofil fra Dette forskningsprojekt er en del at det internationale projekt Inuit Health in Transition, der er et forløbsstudie af betydningen af kost, fysisk aktivitet, livsstil og levekår for hjertekarsygdom og diabetes blandt inuit i Grønland, Canada og Alaska. Center for Sundhedsforskning i Grønland har gennem mere end 15 år leveret væsentlige bidrag til belysning af sundhed, sygdom og levevilkår i Grønland, hvilket afspejler sig i de mange internationale og nationale forskningspublikationer, rapporter og notater, der er udgået fra centeret (se bilag 1). 4

5 2 Datamaterialer der kan beskrive sundhedsforholdene i Grønland SIF råder over en række datamaterialer fra perioden , der kan anvendes til at belyse sundhedsforhold i Grønland for såvel børn og unge som den voksne befolkning. Nedenfor præsenteres en oversigt over de datamaterialer der er, eller i nær fremtid vil være, tilgængelige for analyser. Oversigten er inddelt i befolkningsundersøgelser (Grønland I-VI), dødsårsagsregisteret samt i andre undersøgelser. I oversigten fremgår, hvor mange personer, der indgår i de enkelte datamaterialer, hvilket geografisk område data dækker over samt hvilke metoder, der er blevet anvendt ved indsamlingen af data. Der er i flere tilfælde indsamlet datamateriale fra Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut kommune, der er udvalgt som potentielle steder for anlæggelse af et aluminiumssmelteværk. For disse tre kommuner angives specifikt: hvilke emneområder datamaterialerne dækker over; hvilke data der er indsamlet og ikke indsamlet i de tre kommuner samt, hvilke analyser, der kan foranstaltes ud fra data. Afslutningsvis gives eksempler på, hvilke mulige analyser der kan foretages ud fra SIF s datamaterialer til beskrivelse eller opfølgning af sundhedsforhold i Grønland. 2.1 Oversigt over SIF s befolkningsundersøgelser: Grønland I-VI En summarisk oversigt over datamaterialerne er vist i tabel 1. Nedenfor i afsnittene er angivet en uddybende beskrivelse af de enkelte materialer. 5

6 Tabel 1 SIF s datamaterialer over sundhedsforholdene i Grønland Projekt (årstal) Deltagere Geografisk område Undersøgelse Grønland I ( ) 1728 personer i alderen 18 år og derover Grønland II ( ) Grønland III ( ) Grønland IV (2002) Grønland V ( ) Dødsårsagsregister ( ) Unges trivsel ( ) Børnekohorten Ivaaq ( ) Psykisk helbred i primærsektoren (1997) 2108 grønlændere i alderen 18 år og derover 1961 grønlændere i alderen 18 år og derover 256 grønlændere i alderen 34 år og derover 2350 personer i alderen dødsfald, heraf med oplysning om dødsårsag 508 skoleelever i alderen (enkelte 18-årige) 403 gravide og deres nyfødte børn 376 patienter i alderen år og deres læger Samtlige byer og 21 bygder Danmark Tre byer på vestkysten og fire bygder i Uummannaq kommune: Nuuk, Sisimiut, Qasigiannguit, Ikerasak, Saattut, Qaarsut, Ukkussissat Danmark Vestgrønland: 7 byer og 8 bygder. Hele landet Fra ti skoler i syv byer: Nuuk, Qaqortoq, Narsaq, Maniitsoq, Ilulissat, Upernavik, Tasiilaq Nuuk, Ilulissat og Maniitsoq Nuuk og Qasigiannguit Landsdækkende interviewundersøgelse suppleret med selvudfyldte spørgeskemaer om levevilkår, livsstil og helbred. Kvinder (i alt 661) blev derudover interviewet om trivsel og helbred hos hjemmeboende børn i alderen 0-12 år. Klinisk undersøgelse med laboratorieprøver (understikprøve) til afdækning af risikofaktorer for hjertekarsygdom samt miljømæssig eksponering for forurening (264 personer fra Nuuk, Ilulissat og Uummannaq) Undersøgelse af migration, levevilkår, livsstil og helbred blandt grønlændere bosiddende i Danmark (selvudfyldt spørgeskema) Klinisk undersøgelse med laboratorieprøver (understikprøve) til afdækning af risikofaktorer for hjertekarsygdom samt miljømæssig eksponering for forurening (739 personer) Interviewundersøgelse suppleret med selvudfyldte spørgeskemaer (alle personer) om helbred, sygdomme og livsstil til belysning af diabetes og kardiovaskulære risikofaktorer. Klinisk undersøgelse med laboratorieprøver (undtagen i Sisimiut, i alt 1317) Interviewundersøgelse med selvudfyldte spørgeskema om helbred, sygdomme, og livsstil der kan belyse bl.a. diabetes og kardiovaskulære risikofaktorer blandt grønlændere med bopæl i Danmark. Klinisk undersøgelse med laboratorieprøver. Interviewundersøgelse suppleret med selvudfyldte spørgeskemaer om levevilkår, livsstil og helbred. Klinisk undersøgelse med laboratorieprøver til afdækning af risikofaktorer for diabetes og hjertekarsygdom. Register over dødsfald og dødsårsager blandt personer med folkeregisteradresse i Grønland. Anonymt tværsnitsstudie Selvudfyldt computerbaseret spørgeskema om helbred og trivsel. Særligt fokus på seksuelle overgreb. Interview og blodprøver med særlig fokus på langtidseffekter af eksponering for alkohol, tobak og miljøforurening i fostertilstanden. Spørgeskemaundersøgelse (selvudfyldt) til belysning af psykisk helbred og lægesøgningsårsag hos patienter i Lægeklinikken og konsultationen i Qasigiannguit (alle patienter og deres læger). Psykiatrisk interview (100 patienter) Grønland I Grønland I er en landsdækkende befolkningsundersøgelse, der blev gennemført i , i alle byer og 21 bygder [Bjerregaard et al., 1999; Bjerregaard et al., 1995; Curtis et al., 1997]. Data omfatter oplysninger om levevilkår, livsstil og helbred indsamlet ved interview og selvudfyldt spørgeskema. Kvinder blev derudover interviewet om trivsel og helbred hos hjemmeboende børn i alderen 0-12 år. Deltagerne blev fundet ved at der i Grønlands Statistisk befolkningsregister blev udtrukket en tilfældig stikprøve af voksne (18 år og derover) med folkeregisteradresse i Grønland. I alt 1728 voksne grønlændere og danskere indgik i undersøgelsen. Svarprocenten var 57% af stikprøven, men det anslås at den var 70% blandt de personer, som interviewerne forsøgte at kontakte. 6

7 Data omfatter oplysninger om: 1) Personlige og familiemæssige baggrundsdata, uddannelse og erhverv; 2) helbredsstatus herunder funktionsevne, sygdom, psykisk tilstand, selvmordsforsøg, vold og seksuel vold; 3) brug af sundhedsvæsenet og tilfredshed med sundhedsvæsenet; 4) livsstil, herunder socialt netværk, sprogfærdigheder, fysisk aktivitet, kost-, ryge-, alkohol- og hashvaner; 5) levevilkår, heriblandt arbejde og bolig; 6) spørgsmål til kvinderne om graviditet, fødsler og amning. Data inkluderer endvidere oplysninger fra 661 kvinder, der har givet information om deres børns sygdom og symptomer samt børnenes hverdag og trivsel i familien, i skolen og i fritiden. En understikprøve på 264 deltagere fra Nuuk (n=93), Ilulissat, (n=75) og Uummannaq (n=96) deltog i en klinisk undersøgelse med blodprøvetagning om risikofaktorer for hjertekarsygdom og miljømæssig eksponering for forurening Grønland II Grønland II blev gennemført i blandt grønlændere i Danmark (4). Data omfatter oplysninger om levevilkår, livsstil, helbred herunder især kroniske sygdomme, samt migration og tilpasning i Danmark indsamlet ved selvudfyldt spørgeskema og interview. En understikprøve af deltagerne deltog i en klinisk undersøgelse. Deltagerne blev fundet ved at der i Det Centrale Person Register (CPR) blev identificeret voksne (18 år og derover) født i Grønland, men med folkeregisteradresse i Danmark. Der blev udsendt et spørgeskema til en tilfældig stikprøve af disse, og ud fra svarene blev personer med grønlandsk familiebaggrund identificeret. I alt 2108 voksne grønlændere indgik i undersøgelsen. Svarprocenten var på 60%. Data omfatter oplysninger om 1) personlige og familiemæssige baggrundsdata, uddannelse og erhverv; 2) helbredsstatus herunder funktionsevne, sygdom, psykisk tilstand; 3) livsstil og adfærd, herunder fysisk aktivitet, kost-, ryge- og alkoholvaner; 4) migration og tilpasning til liv i Danmark; 5) levevilkår, heriblandt arbejde og bolig. Data omfatter endvidere oplysninger fra 739 tilfældigt udvalgte personer blandt deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen, der deltog i den kliniske del af undersøgelsen, hvor følgende blev undersøgt: 1) højde, vægt, blodtryk, hofte- og taljemål; 2) lungefunktionsmåling, EKG; 3) priktest (for allergi); 4) ultralydsundersøgelse af halspulsåre; 5) fedtbiopsi samt blod- og urinprøver (ikke-fastende) Grønland III Grønland III blev gennemført i blandt voksne grønlændere i Nuuk, Sisimiut, Qasigiannguit og fire bygder i Uummannaq kommune. Data blev indsamlet ved interview og selvudfyldt spørgeskema og undtagen i Sisimiut ved klinisk undersøgelse og blodprøver. Undersøgelsen havde hovedfokus på diabetes og hjertekarsygdom. I Nuuk og Sisimiut blev deltagerne udvalgt ved en tilfældig stikprøve fra CPR-registeret, mens alle indbyggere i Qasigiannguit og de fire bygder (Saattut, Ukkussissat, Ikerasak og Qaarsut) blev inviteret. Data omfatter oplysninger fra 1961 mænd og kvinder om 1) personlige og familiemæssige baggrundsdata, uddannelse og erhverv; 2) helbredsstatus herunder funktionsevne, sygdom, psykisk tilstand, selvmordsforsøg; 3) livsstil, herunder socialt netværk, sprogfærdigheder, fysisk aktivitet, kost, rygning og brug af alkohol; 4) levevilkår, herunder arbejde og bolig. 7

8 De kliniske data fra 1317 deltagere omfatter 1) højde, vægt, blodtryk, hofte- og taljemål; 2) lungefunktionsmåling, EKG; 3) priktest (for allergi); 4) ultralydsundersøgelse af skjoldbruskkirtel og halspulsåre; 5) fedtbiopsi og fastende blod- og urinprøver; 6) oral glukose belastning Grønland IV Grønland IV blev gennemført i 2002 blandt voksne grønlændere i Danmark efter samme protokol som Grønland III [Moustgaard et al., 2005]. 256 deltog i undersøgelsen (51%) Grønland V Grønland V blev gennemført i i syv byer og otte bygder på vestkysten fra Kullorsuaq i nord til Aappilattoq i syd. Undersøgelsen er dels en opfølgning på Grønland I, dels en international undersøgelse af diabetes og hjertekarsygdom blandt inuit. Denne del af undersøgelsen er en videreudvikling af Grønland III, men med en forbedret protokol således er især spørgsmål om kostvaner og fysisk aktivitet udvidet i forhold til tidligere undersøgelser. Data er indsamlet ved interview, selvudfyldt spørgeskema og klinisk undersøgelse. Mange af interviewspørgsmålene er identiske med spørgsmål i Grønland I og tillader derfor en sammenligning af de to undersøgelser. Endvidere er mange af de kliniske parametre identiske med Grønland III, og da de to undersøgelser er foretaget tidsmæssigt nogenlunde samtidig og med forskellige deltagere, kan disse to undersøgelser på visse områder kombineres for at give et større deltagerantal og dermed større statistisk styrke. Stikprøven blev for byernes vedkommende udtrukket tilfældigt fra CPR registeret. Et antal bygder blev udvalgt tilfældigt, og alle indbyggere i disse bygder blev inviteret til at deltage. Personer der ikke var født i Grønland eller i Danmark udgik af stikprøven sammen med personer, der havde deltaget i befolkningsundersøgelsen Grønland III. Dataindsamlingen afsluttes 1. oktober 2007, og det forventede deltagerantal er Data omfatter 1) personlige og familiemæssige baggrundsdata, uddannelse og erhverv; 2) helbredsstatus herunder funktionsevne, sygdom, psykisk tilstand, selvmordsforsøg, vold og seksuel vold; 3) brug af sundhedsvæsenet og tilfredshed med sundhedsvæsenet; 4) livsstil, herunder socialt netværk, sprogfærdigheder, spil / ludomani, kropsopfattelse, fysisk aktivitet, kost, rygning, alkohol og hashvaner; 5) levevilkår, herunder arbejde og bolig, 6) spørgsmål til kvinderne om graviditet, fødsler og amning. De kliniske data omfatter 1) højde, vægt, blodtryk, hofte- og taljemål; 2) EKG, Actiheart måling af puls og bevægelse; 3) ultralydsundersøgelse af fedt i maveregionen og af halspulsårerne, 4) bestemmelse af fedtprocent v. bioimpedans; 5) måling af fysisk aktivitet; 6) oral glukosebelastning og 7) indsamling af biologisk materiale (blod, urin, negle). Kun de grønlandske deltagere (N=2200) deltog i den kliniske del af undersøgelsen Grønland VI Grønland VI er planlagt til gennemførelse i Østgrønland (Tasiilaq og 2 bygder) i 2008 efter samme protokol som Grønland V. Vi regner med 350 deltagere. 8

9 2.2 Dødsårsagsregisteret Registret omfatter alle dødsfald blandt personer med folkeregisteradresse i Grønland, uanset hvor dødsfaldet har fundet sted. Børn, født i Danmark indgår også i registret, da de er registreret på moderens adresse i Grønland. Registerdata dækkede i august 2007 perioden , hvilket omfatter dødsfald, hvoraf der for (94%) også er oplysninger om dødsårsagen. Registeret forventes opdateret frem til og med 2006 i løbet af efteråret Dødsårsagsregisteret er dannet ved at sammenkøre oplysninger fra Det Centrale Person Register med oplysninger fra dødsattester, der kodes og registreres i den medicinalstatistiske afdeling i Den Danske Sundhedsstyrelse. Dødsårsagsregisteret indeholder CPR-nummer, dødsårsag, dødsdato, dødsmåde, bopæl, dødssted og kommune. 2.3 Andre undersøgelser I dette afsnit beskrives de øvrige datamaterialer som SIF råder over og omfatter undersøgelser af børn og unges trivsel, gravide kvinders og nyfødte børns helbred samt psykisk helbred hos patienter i Grønlands sundhedsvæsen Unges trivsel Data i Unges trivsel er indsamlet med henblik på at vurdere årige skoleelevers trivsel i Grønland. Data blev indsamlet i 2004 og 2005 i syv geografisk repræsentative byer. Alle inviterede skoler i byerne Upernavik, Ilulissat, Maniitsoq, Tasiilaq, Nuuk, Narsaq og Qaqortoq deltog i undersøgelsen. Der blev opnået svar fra næsten alle tilstedeværende elever i skolernes 10. og 11. klasse (92%). Data omfatter oplysninger fra 508 drenge og piger, der i et anonymt, computerbaseret spørgeskema har afgivet oplysninger om: 1) personlige og familiemæssige baggrundsdata; 2) sociale relationer; 3) skolegang (også forældres); 4) fritidsaktiviteter; 5) sundhedsadfærd; 6) helbred og trivsel, herunder spørgsmål om psykiske problemer og selvmordstanker; 7) seksuelle erfaringer og seksuelle overgreb Børnekohorten Ivaaq Ivaaq er en undersøgelse af gravide kvinder og deres nyfødte børn med det formål at undersøge fosterets eksponering for bl.a. alkohol, tobak, og miljøforurenende stoffer [Bjerregaard et al., 2007]. Et delformål med projektet er at undersøge om forurening af kosten med PCB, pesticider eller kviksølv har negativ virkning på den tidlige neuropsykologiske og immunologiske udvikling hos grønlandske børn. Data er indsamlet i blandt 403 gravide i Nuuk, Maniitsoq og Ilulissat ved hjælp af spørgeskemaer og blod- og hårprøver. Kvinderne blev interviewet før fødslen, og da barnet var 6 mdr. gammelt, og en del af børnene blev i et samarbejdsprojekt med Canada og USA undersøgt med en række neuropsykologiske test Psykisk helbred i primærsektoren Undersøgelser er gennemført på Lægeklinikken i Nuuk og konsultationen i Qasigiannguit i 1997 [Lynge et al., 2003]. Data omfatter oplysninger fra patienter og læger til belysning af det psykiske 9

10 helbred blandt grønlændere, inklusive forekomsten af psykiske lidelser samt i hvilket omfang disse var diagnosticeret og behandlet. Deltagerne er et tilfældigt udsnit af årige voksne, der af sygdomsmæssige årsager søgt læge i dagtiden. Udvælgelsen af deltagere er sket i to omgange: Før konsultationen blev et tilfældigt udsnit af patienterne i Nuuk og alle patienter i Qasigiannguit anmodet om at deltage i undersøgelsen. Ud af i alt 2194 identificerede personer blev en stikprøve på 376 udtrukket, heraf 277 (74%) fra Nuuk og 99 (26%) fra Qasigiannguit. 340 af 376 deltagere var grønlændere, 18 danskere eller andet / uoplyst. Et tilfældigt udsnit af patienterne, som vurderet ud fra analyse af selvrapporterede oplysninger i et spørgeskema blev anset for at have lille, middel og stor sandsynlighed for at have psykiske helbredsproblemer, blev bedt om at deltage i et psykiatrisk interview. Ud af 201 udvalgte patienter indgik i alt 100. Flere af de identificerede patienter afslog deltagelse eller udeblev fra interview. Data omfatter oplysninger fra 376 voksne patienter om 1) personlige og familiemæssige baggrundsdata, uddannelse og erhverv; 2) psykisk tilstand samt psykiske problemer nu eller tidligere; 3) alkohol- og hashvaner; 4) årsag til lægesøgning. 100 af de 376 patienter deltog i et struktureret psykiatrisk interview der muliggjorde diagnosticering af evt. psykiatrisk sygdom ud fra WHO s sygdomsklassifikation ICD-10. Endvidere indeholder data oplysninger fra de 376 patienters læger om 1) lægens opfattelse af årsagen til patientens lægesøgning; 2) hvad der kom ud af konsultationen; 3) lægens vurdering af patientens psykiske helbred i øvrigt. 2.4 Datamaterialer om befolkningens sundhedsforhold i Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut kommune I dette afsnit gives en uddybende beskrivelse af, hvilke datamaterialer der er tilgængelig for analyse af sundhedsforhold i Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut. Endvidere præsenteres de emneområder datamaterialerne i befolkningsundersøgelserne Grønland I, III og V dækker over. Sidstnævnte bruges som afsæt til præsentation af mulige analyser, der kan laves ud fra befolkningsundersøgelserne, i afsnit 2.5. Det er kendetegnende for SIF s datamaterialer, at der som hovedregel er indsamlet data der er repræsentative for et bestemt udsnit af befolkningen og / eller landet. Nuuk indgår i alle datamaterialer, hvorimod det ikke ved alle dataindsamlinger har været indsamlet data i Maniitsoq og Sisimiut. Tabel 2 viser, hvor mange personer der har deltaget i de forskellige undersøgelser. Det er udelukkende i befolkningsundersøgelsen Grønland I samt i dødsårsagsregisteret, at der indgår data fra både Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut. I de øvrige befolkningsundersøgelser er der også indhentet data i Nuuk. Men, for Grønland III indgår kun Sisimiut og ikke Maniitsoq for Grønland V er det omvendt. Hvad angår børn og unge er der udelukkende indsamlet oplysninger i Nuuk og i Maniitsoq. 10

11 Tabel 2 Antal deltagere eller registrerede fra Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut kommune i SIF s datamaterialer. Data Nuuk Maniitsoq Sisimiut Grønland I ( ) Klinisk undersøgelse med blodprøvetagning (understikprøve af Grønland I) 92 Grønland III ( ) Grønland V ( ) Dødsårsagsregister ( ) Unges trivsel (2004) Børnekohorten Ivaaq ( ) Psykisk helbred i primærsektoren (1997) 277 I alle SIF s befolkningsundersøgelser er der mulighed for at samkøre oplysninger med dødsårsagsregisteret og med Landspatientregisteret, der omfatter udskrivninger fra sygehusene. Landspatientregisteret omfatter således ikke ambulante konsultationer. En anvendelse af data fra landspatientregisteret forudsætter dog en forudgående validering af bl.a. diagnoserne, hvilket hidtil ikke er blevet gennemført. Neden for, i tabel 3, gives en oversigt over emnerne i befolkningsundersøgelserne Grønland I, III og V. For udvalgte oplysninger angives, hvilken standard der er anvendt under dataindsamlingen. Der er stor overensstemmelse imellem emnerne sociodemografiske baggrundsoplysninger, helbredsstatus, livsstil og adfærd samt levevilkår det er hovedsagelig for de kliniske undersøgelser og laboratorieprøverne, at der ses variation om end der er stor mulighed for at sammenligne oplysninger indsamlet i Grønland III og V. 11

12 Tabel 3 Udvalgte emneområder i befolkningsundersøgelserne Grønland I, III og V Emneområder Grønland I Grønland III Grønland V Sociodemografiske baggrundsoplysninger X X X Helbredsstatus Selvvurderet helbred X X X Helbredsstatus målt med spørgeskemaet SF-12 (X) Selvrapporteret sygdom, fx diabetes, hjertekarsygdom, astma X X X Hjertekarsygdom (Rose Questionnaire) X X X Psykisk helbred inkl. spørgsmål om selvmord X X X Brug af sundhedsvæsenet X X Livsstil og adfærd Kostspørgsmålene er i Grønland V væsentligt udvidet i forhold til Grønland I og III og omfatter indtag (X) (X) X af 70 fødevarer inkl. portionsstørrelse. Rygning X X X Hash X X Alkohol, bl.a. modificeret CAGE-spørgeskema og MAST X X X Motion X X Fysisk aktivitetsniveau (International Physical Activity Questionnaire tilpasset Grønland) X Levevilkår (arbejde, arbejdsmiljø, bolig) X X X Klinisk undersøgelse Højde, vægt, taljemål ud fra MONICA standard (WHO) X X X Blodtryk (siddende) ud fra MONICA standard (WHO) X X X EKG (12 afledninger) X X Oral glukosebelastning X X Lungefunktionsprøve (Vitalograph ) og priktest X Ultralydsundersøgelse af halspulsåre X X Ultralydsundersøgelse af fedt i maveregionen (Utrecht Universitet) X Bestemmelse af fedtprocent v. bioimpedans X Måling af bevægemønster og puls i 3-4 dage (Actiheart, Cambridge Universitet) X Laboratorieprøver Blodprøver Serum, plasma, blod og urin til bio-bank X X DNA X X Kolesterol, triglycerid X X X Kviksølv, selen, PCB og pesticider X X X Andet Negle (stabile isotoper) X Urin albumin, kreatinin X X 12

13 2.5 Eksempler på analyseresultater ud fra SIF s befolkningsundersøgelser og databaser Nedenfor gives nogle enkelte eksempler på brug af data fra SIF's undersøgelser. Figur 1 viser udviklingen i dødelighed af forskellige årsager fra 1924 til nu. På dette makroniveau ses, hvordan den store samfundsudvikling i 1950erne og 1960erne faldt sammen med en stærkt aftagende dødelighed af tuberkulose og akutte infektionssygdomme, en stigning i dødeligheden af kræft, og en begyndende selvmordsepidemi. Tilsvarende figurer kan laves på kommuneniveau fra Andre årsager Selvmord Ulykker Hjertekarsygdom Cancer Akutte infektioner Tuberkulose Figur 1. Aldersjusteret dødelighed pr i Grønland. Baseret på Landslægens årsberetninger og siden 1968 på det grønlandske dødsårsagsregister Også figur 2 er baseret på data fra dødsårsagsregisteret, der snart er opdateret til Figuren viser det forskellige tidsmæssige forløb af selvmordsepidemien i Nuuk, resten af Vestgrønland og Østgrønland. Det bemærkes især, at selvmordsforekomsten toppede i (det hurtigst udviklede) Nuuk allerede i begyndelsen af 1980erne. 900 Selvmord pr person-år Nuuk Vestgrønland Østgrønland Figur 2. Dødelighed af selvmord i tre grønlandske regioner. Baseret på det grønlandske dødsårsagsregister. 13

14 Figur 3 og 4 er baseret på data fra befolkningsundersøgelserne. Figur 3 viser, hvorledes mere end 50% af fødselsårgangene siden 1960 har oplevet alkoholproblemer i deres barndomshjem. Andre analyser af befolkningsundersøgelserne viser, at alkoholproblemer i barndomshjemmet hænger tæt sammen med senere forekomst af selvmordstanker og selvmordsforsøg. 70% 60% Af og til Ofte 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fødselsår Figur 3. Andel deltagere i befolkningsundersøgelserne , der oplyser at have oplevet alkoholproblemer i barndomshjemmet. Efter fødselsår. Et eksempel på social ulighed i sundhed fremgår af figur 4, hvor de fattigste 15% af befolkningen er sammenlignet med de rigeste 15%. Specielt for rygning, dårligt selvvurderet helbred og selvmordstanker er der en klar, social gradient. Også sammenligninger af forskellige erhvervsgrupper og af personer i og uden for erhverv viser forskelle i sundhed som regel, men ikke altid, til fordel for de højeste socialgrupper. 100% 80% Fattigste 15% Rigeste 15% Prævalens 60% 40% 20% 0% Rygning Dårligt selvvurderet helbred Selvmordstanker Langvarig sygdom Overvægt Figur 4. Social ulighed i sundhed og forekomst af sygdom. Sammenligninger mellem de fattigste og rigeste 15% af befolkningen. 14

15 Af andre resultater kan nævnes, at forekomsten af diabetes og symptomer på hjertesygdom er ligeså høj - eller højere - i Grønland som i Europa. Tabellerne 4 og 5 viser endelig en sammenligning af nogle udvalgte sundhedsforhold mellem grønlændere fra Nuuk / Maniitsoq / Sisimiut og resten af Grønland, samt udviklingen i disse byer fra 1993 til I var der på flere områder markante forskelle mellem Nuuk / Maniitsoq og andre byer i Vestgrønland; der var færre rygere og færre, der spiste egen eller familiens fangst i Nuuk / Maniitsoq, men flere der havde haft selvmordstanker og flere, der havde oplevet alkoholproblemer i barndomshjemmet. Udviklingen fra den første befolkningsundersøgelse til nu har på de fleste områder været dramatisk; hvor andelen af rygere er aftaget noget, er andelen af deltagere, der spiser egen eller familiens fangst aftaget kraftigt, er andelen af deltagere med dårligt selvvurderet helbred, ondt i ryggen, overvægt og forhøjet blodtryk fordoblet. Det samme er tilfældet for deltagere, der har oplevet alkoholproblemer i barndomshjemmet. Deltagerne i var lidt yngre end deltagerne i , hvilket kan forklare en mindre del af de fundne forskelle. Tabel 4. Forekomst af udvalgte sundhedsforhold i Grønland Nuuk og Maniitsoq N=553 (%) Byer i resten af Vestgrønland N=884 (%) Ryger dagligt 297 (53,7) 532 (60,2) Spiser egen eller familiemedlems fangst hver uge 147 (26,5) 370 (41,9) Dårligt selvvurderet helbred 191 (34,5) 277 (31,3) Smerter i ryggen 220 (39,7) 344 (38,9) Selvmordstanker nogensinde 109 (19,8) 131 (14,8) Ofte alkoholproblemer i barndomshjem 113 (20,5) 115 (13,0) Kraftig overvægt (BMI 30+) 129 (23,3) 217 (24,5) Forhøjet blodtryk 177 (32,0) 332 (37,5) Tabel 5. Forekomst af udvalgte sundhedsforhold i Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut i undersøgelserne Grønland I og Grønland III N=416 (%) (kun Nuuk og Maniitsoq) N=553 (%) Ryger dagligt 260 (62,5) 297 (53,7) Spiser egen eller familiemedlems fangst hver uge 250 (60,2) 147 (26,5) Dårligt selvvurderet helbred 64 (15,4) 191 (34,5) Smerter i ryggen 69 (16,6) 220 (39,7) Selvmordstanker nogensinde 79 (19,0) 109 (19,8) Ofte alkoholproblemer i barndomshjem 38 (9,1) 113 (20,5) Kraftig overvægt (BMI 30+) 50 (12,1) 129 (23,3) Forhøjet blodtryk 69 (16,7) 177 (32,0) 15

Bilag 1. Datagrundlag og metoder

Bilag 1. Datagrundlag og metoder Bilag 1. Datagrundlag og metoder Datagrundlag Dødsårsagsregisteret Registeret omfatter alle dødsfald blandt personer med folkeregisteradresse i Grønland, uanset hvor dødsfaldet finder sted. Børn, der fødes

Læs mere

Selvmord og selvmordstanker i Grønland

Selvmord og selvmordstanker i Grønland Selvmord og selvmordstanker i Grønland Af professor Peter Bjerregaard, Afdeling for Grønlandsforskning, DlKE Forekomsten af selvmord har siden 1950'erne været stærkt stigende i Grønland, og det er i særlig

Læs mere

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed.

Indkomst, sociale forhold, boligforhold, sociale relationer, arbejdsløshed og arbejdsmiljø beskrives i relation til sundhed. Resumé Formålet med bogen Folkesundhed i Grønland er at give en samlet fremstilling af sundhedstilstanden i Grønland. Begrebet folkesundhed refererer til sundhedstilstanden i hele befolkningen i modsætning

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

2. Hvordan måler man folkesundhed

2. Hvordan måler man folkesundhed 2. Hvordan måler man folkesundhed Folkesundhed måles sædvanligvis ved forekomsten af sygdom eller død. Det kan synes som et paradoks, men mens der er en lang tradition for at registrere dødsfald, indlæggelser

Læs mere

4. Selvvurderet helbred

4. Selvvurderet helbred 4. Selvvurderet helbred Anni Brit Sternhagen Nielsen Befolkningens helbred er bl.a. belyst ud fra spørgsmål om forekomsten af langvarig sygdom og spørgsmål om interviewpersonernes vurdering af eget helbred.

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed

Folkesundhed i et børneperspektiv. Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv Birgit Niclasen, Lægefaglig konsulent Departementet for Sundhed Folkesundhed i et børneperspektiv 1. Børn i internationale folkesundhedsprogrammer 2. Børns verden 3. Kort

Læs mere

Kapitel 3 Sundhed i strategisk miljøvurderings rapport

Kapitel 3 Sundhed i strategisk miljøvurderings rapport Kapitel 3 Sundhed i strategisk miljøvurderings rapport (SMV 2007 rapport DK) Udsendt i offentlig høring fra 10. december 2007 til 15. januar 2008 Udarbejdet i forbindelse med aluminiumsprojektet af Grønlands

Læs mere

Kapitel 7. Tuberkulose

Kapitel 7. Tuberkulose Kapitel 7. Tuberkulose Tuberkulose er en smitsom sygdom, som har været i stigning i Grønland siden midten af 1980 erne. Dette kan ses i figur 1 og tabel 1. Stigningen kulminerede i 2010 med 115 tilfælde

Læs mere

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland MIPI Videnscenter om børn og unge Paarisa Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Cecilia Petrine Pedersen Inger Dahl-Petersen

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

11. Fremtidsperspektiver

11. Fremtidsperspektiver 11. Fremtidsperspektiver Fremtidens sygdomsmønster Der er mange faktorer, der kan påvirke befolkningens sygdomsmønster i fremtiden, ikke mindst politiske prioriteringer på uddannelses- og socialområdet,

Læs mere

1. Indledning. Hvad er folkesundhed?

1. Indledning. Hvad er folkesundhed? 1. Indledning Det er hensigten med denne bog om folkesundhed i Grønland at give en samlet fremstilling af en række større sundhedsproblemer. Den umiddelbare årsag til at bogen skrives netop nu er, at Hjemmestyret

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed

Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Hjertekonference -om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Resultater fra Inter99 Præsentation af Helbred 2006 Den 28. oktober 2008 Mette Aadahl Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed Analyseklare datamaterialer i Sundhed Listen viser datamaterialer, der er fuldt kontrollerede, og som både teknisk og indholdsmæssigt er fuldt tilgængelige for nye analyser, dvs. de er fuldt analyseklare.

Læs mere

Livshistorien kan læses i hjertet.

Livshistorien kan læses i hjertet. Livshistorien kan læses i hjertet. Ny forskning viser, at indvandrere rammes markant oftere af hjertesygdomme end etniske danskere. Af Anne Bo og Line Zinckernagel Biostatistisk Afdeling Disposition Lidt

Læs mere

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning

Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Kobling af survey og registre i sundhedsforskning Selskab for Surveyforskning Seminar 5. marts 2014 Henrik Brønnum-Hansen Afdeling for social medicin Afdeling for social medicin Hvorfor koble surveys og

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Tre paradokser i den danske folkesundhed

Tre paradokser i den danske folkesundhed SDU 50 år Tre paradokser i den danske folkesundhed Morten Grønbæk Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet 26. 8 oktober 2016 Tre paradokser i den danske folkesundhed Social ulighed Rygning

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010

Alkohol og de kommunale konsekvenser. Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Alkohol og de kommunale konsekvenser Knud Juel Alkoholforebyggelse i kommunen Nationalmuseet, 27. oktober 2010 Program Verden Danmark og andre lande Danmark (og kommuner) Alkohol i forhold til andre risikofaktorer

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk

4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk 4. Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Blodtryk og lipider Anni Brit Sternhagen Nielsen og Camilla Budtz Forekomsten af befolkningens risiko for hjertekarsygdom vurderes i dette kapitel ud fra blodtryk

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Kost, kræft og helbred Næste generationer

Kost, kræft og helbred Næste generationer En befolkningsundersøgelse for fremtiden KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kost, kræft og helbred Næste generationer Information om deltagelse i forskningsprojektet Foto: Shutterstock Med denne folder vil vi uddybe

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Christina Viskum Lytken Larsen Forsker, Ph.d. Center for Sundhedsforskning i Grønland E-mail: cll@si-folkesundhed.dk SOCIAL ULIGHED I SUNDHED Vigtige pointer fra professoren En global udfordring I London

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen

Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen 9. Rygning Anni Brit Sternhagen Nielsen og Janemaria Mekoline Pedersen Tobaksrygning øger risikoen for en lang række sygdomme, hvoraf nogle er dødelige, såsom lungekræft, hjerte-karsygdom og kroniske lungelidelser

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr

Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater. Hermann Burr Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte - design og resultater Hermann Burr Indhold Formål Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK) Design Resultater Overvågning Ætiologi Perspektiver Den nationale arbejdsmiljøkohortes

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

S T U D I E N Æ V N E T S E V A L U E R I N G S S K E M A

S T U D I E N Æ V N E T S E V A L U E R I N G S S K E M A S T U D I E N Æ V N E T S E V A L U E R I N G S S K E M A Arktisk medicin (3. semester, kandidatuddannelsen) Forår 2014: 13/13 = svarprocent 100 %. A) Mit samlede udbytte af undervisningen var: Ikke til

Læs mere

Mental Sundhed i Danmark

Mental Sundhed i Danmark Mental Sundhed i Danmark Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Mette Kjøller Knud Juel 11. februar 2010 Redaktion Anna Paldam Folker, Line Raahauge Madsen, Ole Nørgaard og Jette Abildskov Hansen,

Læs mere

Folkesundhed i Grønland

Folkesundhed i Grønland Peter Bjerregaard, Tine Curtis & Marit E. Jørgensen G R Ø N L A N D 219 Folkesundhed i Grønland Epidemiologisk transition og social epidemiologi Folkesundheden anno 2005 kan optimistisk karakteriseres

Læs mere

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn

Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Pernille Due Professor, dr.med. Forskningsleder for Børn og Unges Sundhed og trivsel KL s sundhedsspot om de 0-7 årige børn Odense 9. december 2014 Sundhed og trivsel hos 0-7 årige børn Sundhed hos børn

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010

Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Notat om multisygdom hos borgere med psykiatriske lidelser opfølgning på Hvordan har du det? 2010 Baggrund Hvordan har du det? 2010 indeholder en række oplysninger om sundhedstilstanden hos Region Midtjyllands

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Kost, kræft og helbred Næste generationer

Kost, kræft og helbred Næste generationer EN BEFOLKNINGSUNDERSØGELSE FOR FREMTIDEN KRÆFTENS BEKÆMPELSE Kost, kræft og helbred Næste generationer INFORMATION OM DELTAGELSE I FORSKNINGSPROJEKTET Foto: Shutterstock Med denne folder vil vi uddybe

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Sundhedsstatistik: en guide

Sundhedsstatistik: en guide Sundhedsstatistik: en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

7. Særlige grupper. Gravide

7. Særlige grupper. Gravide 7. Særlige grupper Der er mange grupper i befolkningen, der kan betegnes som særligt sårbare, enten på grund af alder (børn, unge, ældre), særlige biologiske omstændigheder (gravide), sygdom (psykisk syge,

Læs mere

Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland?

Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland? Social lighed i sundhed Hvad skal der til for at løfte det i Region Midtjylland? Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Kvinder

Læs mere

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed

Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Gladsaxe Kommunes Strategi for lighed i sundhed Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Vision... 2 Pejlemærker... 3 Udmøntning... 4 Indsatser... 4 Opfølgning... 6 Indledning Social ulighed i sundhed beskriver

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Dødsårsager i de nordiske lande 1985-2000 2004:9 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 2300 København S. Telefon: 7222 7400 Telefax: 7222 7404 E-mail:

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge

Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Social ulighed i sundhed blandt børn og unge Præsentation ved Hjerteforeningens konference om sundhedsfremme og forebyggelse blandt børn og unge, 8. december 2009 Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed,

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Findes der social ulighed i rehabilitering?

Findes der social ulighed i rehabilitering? Rehabiliteringsforskning i Danmark 2016, 120916 Findes der social ulighed i rehabilitering? Henrik Bøggild Lektor, speciallæge i samfundsmedicin Faggruppen for Folkesundhed og Epidemiologi Institut for

Læs mere

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom

Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Formidlingsmøde om hårdt fysisk arbejde og hjertekarsygdom Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Andreas Holtermann & Mette Korshøj Dagens program Velkomst og kort introduktion Hvad ved vi om

Læs mere

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen

Sundhed. Sociale forhold, sundhed og retsvæsen 2 Sundhed Danskernes middellevetid er steget Middellevetiden anvendes ofte som mål for en befolknings sundhedstilstand. I Danmark har middellevetiden gennem en periode været stagnerende, men siden midten

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd

Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd Grønlands Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd Rådets formål er: At diskutere generelle aspekter for forskning om Grønlandske sundhedsforhold; At forelægge en prioritering af sundhedsvidenskabelig forskning

Læs mere

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Det indre kaos og den ydre disciplin. Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt

Læs mere

Sygdom og sundhedsvæsen

Sygdom og sundhedsvæsen Sygdom og sundhedsvæsen Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2009 Redigeret af: Anni Brit Sternhagen Nielsen Peter Bjerregaard SIF s Grønlandsskrifter nr. 21 Sygdom og sundhedsvæsen Befolkningsundersøgelsen

Læs mere

Professoratet i ARKTISK SUNDHED 1996-2006

Professoratet i ARKTISK SUNDHED 1996-2006 Professoratet i ARKTISK SUNDHED 1996-2006 Professoratet i ARKTISK SUNDHED 1996-2006 Professoratet i Arktisk Sundhed 1996-2006 Peter Bjerregaard (red.) 1 Professoratet i Arktisk Sundhed 1996-2006 Peter

Læs mere

Udfordringer på forebyggelsesområdet

Udfordringer på forebyggelsesområdet Udfordringer på forebyggelsesområdet Morten Grønbæk Formand, Vidensråd for Forebyggelse Direktør, professor, dr. med., Statens Institut for Folkesundhed Udfordringer på forebyggelsesområdet Hvad er de

Læs mere

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Social ulighed i sundhed omfang og muligheder. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Social ulighed i sundhed omfang og muligheder Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Problemet: Hvornår er social ulighed i sundhed blevet

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse

ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN. Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse ARBEJDSFASTHOLDELSE HVAD VED VI, OG HVOR SKAL VI HEN Institut for Sundhedsfaglig og Teknologisk Efter- og Videreuddannelse Hvad ved vi Omkring 200.000 danskere lever med iskæmisk hjertesygdom, og omkring

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Hvad siger evidensen?

Hvad siger evidensen? Folkesundhedsdage 2008, Hotel Nyborg Strand 24. september 2008 Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dksdu dk Tre hovedemner

Læs mere

Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006

Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne 1978-2006 April 8 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Udvikling i Risikofaktorer for Hjerte-karsygdom i Vestegnskommunerne - Forskiningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden

Læs mere

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark

Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Bliver man syg af trafikstøj? Mette Sørensen Seniorforsker Kost, Gener og Miljø Kræftens Bekæmpelse Denmark Forskning i støj -historisk 1970 støj i arbejdsmiljøet (epidemiologi) 1980 trafikstøj (epidemiologi)

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health

International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del Bilag 65 Offentligt International Research and Research Training Centre in Endocrine Disruption of Male Reproduction and Child Health Introduktion

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb

Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Ulighed i sundhed - set i et livsforløb Finn Diderichsen Speciallæge i socialmedicin Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Voksende ulighed i middellevetid

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september

Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Social ulighed og kronisk sygdom Sundhedskonference 12. september Sundhedskonsulent Cand.comm PhD Lucette Meillier Center for Folkesundhed Region Midtjylland www.regionmidtjylland.dk Der er ophobet 135.000

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

statens institut for folkesundhed

statens institut for folkesundhed statens institut for folkesundhed arbejdsplan 2003 2003 statens institut for folkesundhed arbejdsplan 2003 2003 Arbejdsplan 2003 Statens Institut for Folkesundhed, København, juni 2003 Tryk: Nørrebros

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet

Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Folkesundhedsdage 2008, Hotel Nyborg Strand 24. september 2008 Tre ekstra leveår til alle over de næste 10 år Hvad siger evidensen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Tre hovedemner

Læs mere