Sundhed og helbred i Grønland med særlig fokus på Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhed og helbred i Grønland med særlig fokus på Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut kommune"

Transkript

1 Sundhed og helbred i Grønland med særlig fokus på Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut kommune Anni Brit Sternhagen Nielsen Peter Bjerregaard Center for sundhedsforskning i Grønland

2 Indholdsfortegnelse: 1 Indledning SIF og Center for Sundhedsforskning i Grønland Datamaterialer der kan beskrive sundhedsforholdene i Grønland Oversigt over SIF s befolkningsundersøgelser: Grønland I-VI Grønland I Grønland II Grønland III Grønland IV Grønland V Grønland VI Dødsårsagsregisteret Andre undersøgelser Unges trivsel Børnekohorten Ivaaq Psykisk helbred i primærsektoren Datamaterialer om befolkningens sundhedsforhold i Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut kommune Eksempler på analyseresultater ud fra SIF s befolkningsundersøgelser og databaser Forslag til fremtidige analyser af sundhedsforholdene i Grønland Hvilken viden mangler aktuelt og på længere sigt? Forud for projektopstart Undersøgelser af befolkningens sundhedsstatus under anlæggelsesfasen Undersøgelser af befolkningens sundhedsstatus i driftsfasen Arbejdsmedicinske undersøgelser af arbejderne i aluminiumssmelteværket Opsummering Litteratur...20 Bilag 1. Publikationer fra Center for Sundhedsforskning i Grønland Bilag 2. Budget for befolkningsundersøgelse i Sisimiut kommune i

3 1 Indledning I august 2007 anmodede Strategisk Miljø Vurdering arbejdsgruppen (SMV) vedr. etablering af et aluminiumssmelteværk i Grønland (en arbejdsgruppe nedsat af det grønlandske hjemmestyre) Statens Institut for Folkesundhed (SIF) om at udarbejde en rapport, der beskriver den eksisterende viden om sundhedsforholdene i Grønland inden for instituttets arbejdsområde. Opgaven er efterfølgende blevet konkretiseret til at have fokus på: Hvilke datamaterialer er tilgængelige for en analyse af sundhedsforholdene i Grønland med eksempler på hvilken viden, der kan uddrages af disse. Særlig fokus på forekomsten af kroniske sygdomme, psykisk helbred og dødelighed i Grønland. Hvilken empirisk viden, der mangler på området for at det bliver muligt at tilvejebringe et fyldestgørende billede af sundhedsforholdene i Grønland. Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut kommuner - disse kommuner er udvalgt som potentielle steder for anlæggelse af et aluminiumssmelteværk. Grundlaget for denne rapport er primært de befolkningsundersøgelser, som SIF s Center for Sundhedsforskning i Grønland har gennemført siden SIF og Center for Sundhedsforskning i Grønland Statens Institut for Folkesundhed (SIF) er et nationalt folkesundhedsinstitut, der siden 2007 har været en del af Syddansk Universitet. Udover forskning varetager instituttet udredning og myndighedsbetjening. SIF s formål er bl.a. at forske i den danske befolknings sundhed og sygelighed og i sundhedsvæsenets funktion med særlig vægt på anvendelsesorienteret forskning, gennemføre monitorering og overvågning af sundheds- og sygelighedsudvikling samt at gennemføre udrednings- og rådgivningsopgaver for offentlige myndigheder. SIF s opgaver og personale er tiltaget støt gennem de seneste 10 år, og instituttet har nu 64 videnskabelige medarbejdere. SIF er organiseret i 5 forskningsprogrammer, og et af disse er Center for Sundhedsforskning i Grønland. Samarbejdet mellem SIF og Direktoratet for Sundhed blev påbegyndt i 1992 med planlægningen af den første befolkningsundersøgelse, Sundhedsprofil for Grønland, der var et samarbejdsprojekt mellem det daværende Paarisa og SIF. Siden 1993 har der på SIF været forskere, der arbejder fuldtids med grønlandsforskning. I 1995 blev Afdeling for Grønlandsforskning (det nuværende Center for Sundhedsforskning i Grønland) etableret, og i 1996 blev professoratet i arktisk sundhed besat med Peter Bjerregaard, der stadig beklæder denne stilling. Centeret har i dag et personale på 11 videnskabelige medarbejdere, heraf 8 med hovedarbejdsplads i København og 3 i Nuuk. Det videnskabelige personale er tværfagligt og består af tre læger, en jordemoder, to sociologer, tre folkesundhedskandidater, en cand. scient. pol. og en kandidat i human ernæring. Det overordnede mål med Center for Sundhedsforskning i Grønland er at bidrage til en forbedring af folkesundheden i Grønland. Overførsel af viden og erfaringer til Grønland prioriteres højt. Centeret har et tæt samarbejde med Direktoratet for Sundhed i Grønlands Hjemmestyre, samt med andre relevante institutioner i Grønland, med grønlandsmedicinske forskningsmiljøer i Danmark og arktisk medicinske forskningsmiljøer i Canada, Alaska og de nordiske lande. Forskningstemaerne har gennem årene omfattet dødelighedsanalyser, beskrivelser af sygdomsmønstret i Grønland, analyser af psykosocialt helbred, miljømedicin, kost, hjertekarsygdom og diabetes samt evaluering af det grønlandske sundhedsvæsen. 3

4 Center for Sundhedsforskning i Grønland bidrager til det grønlandske folkesundhedsprogram, både ved udarbejdelsen af programmet og ved nu at indgå i Direktoratet for Sundheds styregruppe. De vigtigste forskningsopgaver er at gennemføre befolkningsundersøgelser, for øjeblikket en opfølgning af Den grønlandske Sundhedsprofil fra Dette forskningsprojekt er en del at det internationale projekt Inuit Health in Transition, der er et forløbsstudie af betydningen af kost, fysisk aktivitet, livsstil og levekår for hjertekarsygdom og diabetes blandt inuit i Grønland, Canada og Alaska. Center for Sundhedsforskning i Grønland har gennem mere end 15 år leveret væsentlige bidrag til belysning af sundhed, sygdom og levevilkår i Grønland, hvilket afspejler sig i de mange internationale og nationale forskningspublikationer, rapporter og notater, der er udgået fra centeret (se bilag 1). 4

5 2 Datamaterialer der kan beskrive sundhedsforholdene i Grønland SIF råder over en række datamaterialer fra perioden , der kan anvendes til at belyse sundhedsforhold i Grønland for såvel børn og unge som den voksne befolkning. Nedenfor præsenteres en oversigt over de datamaterialer der er, eller i nær fremtid vil være, tilgængelige for analyser. Oversigten er inddelt i befolkningsundersøgelser (Grønland I-VI), dødsårsagsregisteret samt i andre undersøgelser. I oversigten fremgår, hvor mange personer, der indgår i de enkelte datamaterialer, hvilket geografisk område data dækker over samt hvilke metoder, der er blevet anvendt ved indsamlingen af data. Der er i flere tilfælde indsamlet datamateriale fra Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut kommune, der er udvalgt som potentielle steder for anlæggelse af et aluminiumssmelteværk. For disse tre kommuner angives specifikt: hvilke emneområder datamaterialerne dækker over; hvilke data der er indsamlet og ikke indsamlet i de tre kommuner samt, hvilke analyser, der kan foranstaltes ud fra data. Afslutningsvis gives eksempler på, hvilke mulige analyser der kan foretages ud fra SIF s datamaterialer til beskrivelse eller opfølgning af sundhedsforhold i Grønland. 2.1 Oversigt over SIF s befolkningsundersøgelser: Grønland I-VI En summarisk oversigt over datamaterialerne er vist i tabel 1. Nedenfor i afsnittene er angivet en uddybende beskrivelse af de enkelte materialer. 5

6 Tabel 1 SIF s datamaterialer over sundhedsforholdene i Grønland Projekt (årstal) Deltagere Geografisk område Undersøgelse Grønland I ( ) 1728 personer i alderen 18 år og derover Grønland II ( ) Grønland III ( ) Grønland IV (2002) Grønland V ( ) Dødsårsagsregister ( ) Unges trivsel ( ) Børnekohorten Ivaaq ( ) Psykisk helbred i primærsektoren (1997) 2108 grønlændere i alderen 18 år og derover 1961 grønlændere i alderen 18 år og derover 256 grønlændere i alderen 34 år og derover 2350 personer i alderen dødsfald, heraf med oplysning om dødsårsag 508 skoleelever i alderen (enkelte 18-årige) 403 gravide og deres nyfødte børn 376 patienter i alderen år og deres læger Samtlige byer og 21 bygder Danmark Tre byer på vestkysten og fire bygder i Uummannaq kommune: Nuuk, Sisimiut, Qasigiannguit, Ikerasak, Saattut, Qaarsut, Ukkussissat Danmark Vestgrønland: 7 byer og 8 bygder. Hele landet Fra ti skoler i syv byer: Nuuk, Qaqortoq, Narsaq, Maniitsoq, Ilulissat, Upernavik, Tasiilaq Nuuk, Ilulissat og Maniitsoq Nuuk og Qasigiannguit Landsdækkende interviewundersøgelse suppleret med selvudfyldte spørgeskemaer om levevilkår, livsstil og helbred. Kvinder (i alt 661) blev derudover interviewet om trivsel og helbred hos hjemmeboende børn i alderen 0-12 år. Klinisk undersøgelse med laboratorieprøver (understikprøve) til afdækning af risikofaktorer for hjertekarsygdom samt miljømæssig eksponering for forurening (264 personer fra Nuuk, Ilulissat og Uummannaq) Undersøgelse af migration, levevilkår, livsstil og helbred blandt grønlændere bosiddende i Danmark (selvudfyldt spørgeskema) Klinisk undersøgelse med laboratorieprøver (understikprøve) til afdækning af risikofaktorer for hjertekarsygdom samt miljømæssig eksponering for forurening (739 personer) Interviewundersøgelse suppleret med selvudfyldte spørgeskemaer (alle personer) om helbred, sygdomme og livsstil til belysning af diabetes og kardiovaskulære risikofaktorer. Klinisk undersøgelse med laboratorieprøver (undtagen i Sisimiut, i alt 1317) Interviewundersøgelse med selvudfyldte spørgeskema om helbred, sygdomme, og livsstil der kan belyse bl.a. diabetes og kardiovaskulære risikofaktorer blandt grønlændere med bopæl i Danmark. Klinisk undersøgelse med laboratorieprøver. Interviewundersøgelse suppleret med selvudfyldte spørgeskemaer om levevilkår, livsstil og helbred. Klinisk undersøgelse med laboratorieprøver til afdækning af risikofaktorer for diabetes og hjertekarsygdom. Register over dødsfald og dødsårsager blandt personer med folkeregisteradresse i Grønland. Anonymt tværsnitsstudie Selvudfyldt computerbaseret spørgeskema om helbred og trivsel. Særligt fokus på seksuelle overgreb. Interview og blodprøver med særlig fokus på langtidseffekter af eksponering for alkohol, tobak og miljøforurening i fostertilstanden. Spørgeskemaundersøgelse (selvudfyldt) til belysning af psykisk helbred og lægesøgningsårsag hos patienter i Lægeklinikken og konsultationen i Qasigiannguit (alle patienter og deres læger). Psykiatrisk interview (100 patienter) Grønland I Grønland I er en landsdækkende befolkningsundersøgelse, der blev gennemført i , i alle byer og 21 bygder [Bjerregaard et al., 1999; Bjerregaard et al., 1995; Curtis et al., 1997]. Data omfatter oplysninger om levevilkår, livsstil og helbred indsamlet ved interview og selvudfyldt spørgeskema. Kvinder blev derudover interviewet om trivsel og helbred hos hjemmeboende børn i alderen 0-12 år. Deltagerne blev fundet ved at der i Grønlands Statistisk befolkningsregister blev udtrukket en tilfældig stikprøve af voksne (18 år og derover) med folkeregisteradresse i Grønland. I alt 1728 voksne grønlændere og danskere indgik i undersøgelsen. Svarprocenten var 57% af stikprøven, men det anslås at den var 70% blandt de personer, som interviewerne forsøgte at kontakte. 6

7 Data omfatter oplysninger om: 1) Personlige og familiemæssige baggrundsdata, uddannelse og erhverv; 2) helbredsstatus herunder funktionsevne, sygdom, psykisk tilstand, selvmordsforsøg, vold og seksuel vold; 3) brug af sundhedsvæsenet og tilfredshed med sundhedsvæsenet; 4) livsstil, herunder socialt netværk, sprogfærdigheder, fysisk aktivitet, kost-, ryge-, alkohol- og hashvaner; 5) levevilkår, heriblandt arbejde og bolig; 6) spørgsmål til kvinderne om graviditet, fødsler og amning. Data inkluderer endvidere oplysninger fra 661 kvinder, der har givet information om deres børns sygdom og symptomer samt børnenes hverdag og trivsel i familien, i skolen og i fritiden. En understikprøve på 264 deltagere fra Nuuk (n=93), Ilulissat, (n=75) og Uummannaq (n=96) deltog i en klinisk undersøgelse med blodprøvetagning om risikofaktorer for hjertekarsygdom og miljømæssig eksponering for forurening Grønland II Grønland II blev gennemført i blandt grønlændere i Danmark (4). Data omfatter oplysninger om levevilkår, livsstil, helbred herunder især kroniske sygdomme, samt migration og tilpasning i Danmark indsamlet ved selvudfyldt spørgeskema og interview. En understikprøve af deltagerne deltog i en klinisk undersøgelse. Deltagerne blev fundet ved at der i Det Centrale Person Register (CPR) blev identificeret voksne (18 år og derover) født i Grønland, men med folkeregisteradresse i Danmark. Der blev udsendt et spørgeskema til en tilfældig stikprøve af disse, og ud fra svarene blev personer med grønlandsk familiebaggrund identificeret. I alt 2108 voksne grønlændere indgik i undersøgelsen. Svarprocenten var på 60%. Data omfatter oplysninger om 1) personlige og familiemæssige baggrundsdata, uddannelse og erhverv; 2) helbredsstatus herunder funktionsevne, sygdom, psykisk tilstand; 3) livsstil og adfærd, herunder fysisk aktivitet, kost-, ryge- og alkoholvaner; 4) migration og tilpasning til liv i Danmark; 5) levevilkår, heriblandt arbejde og bolig. Data omfatter endvidere oplysninger fra 739 tilfældigt udvalgte personer blandt deltagerne i spørgeskemaundersøgelsen, der deltog i den kliniske del af undersøgelsen, hvor følgende blev undersøgt: 1) højde, vægt, blodtryk, hofte- og taljemål; 2) lungefunktionsmåling, EKG; 3) priktest (for allergi); 4) ultralydsundersøgelse af halspulsåre; 5) fedtbiopsi samt blod- og urinprøver (ikke-fastende) Grønland III Grønland III blev gennemført i blandt voksne grønlændere i Nuuk, Sisimiut, Qasigiannguit og fire bygder i Uummannaq kommune. Data blev indsamlet ved interview og selvudfyldt spørgeskema og undtagen i Sisimiut ved klinisk undersøgelse og blodprøver. Undersøgelsen havde hovedfokus på diabetes og hjertekarsygdom. I Nuuk og Sisimiut blev deltagerne udvalgt ved en tilfældig stikprøve fra CPR-registeret, mens alle indbyggere i Qasigiannguit og de fire bygder (Saattut, Ukkussissat, Ikerasak og Qaarsut) blev inviteret. Data omfatter oplysninger fra 1961 mænd og kvinder om 1) personlige og familiemæssige baggrundsdata, uddannelse og erhverv; 2) helbredsstatus herunder funktionsevne, sygdom, psykisk tilstand, selvmordsforsøg; 3) livsstil, herunder socialt netværk, sprogfærdigheder, fysisk aktivitet, kost, rygning og brug af alkohol; 4) levevilkår, herunder arbejde og bolig. 7

8 De kliniske data fra 1317 deltagere omfatter 1) højde, vægt, blodtryk, hofte- og taljemål; 2) lungefunktionsmåling, EKG; 3) priktest (for allergi); 4) ultralydsundersøgelse af skjoldbruskkirtel og halspulsåre; 5) fedtbiopsi og fastende blod- og urinprøver; 6) oral glukose belastning Grønland IV Grønland IV blev gennemført i 2002 blandt voksne grønlændere i Danmark efter samme protokol som Grønland III [Moustgaard et al., 2005]. 256 deltog i undersøgelsen (51%) Grønland V Grønland V blev gennemført i i syv byer og otte bygder på vestkysten fra Kullorsuaq i nord til Aappilattoq i syd. Undersøgelsen er dels en opfølgning på Grønland I, dels en international undersøgelse af diabetes og hjertekarsygdom blandt inuit. Denne del af undersøgelsen er en videreudvikling af Grønland III, men med en forbedret protokol således er især spørgsmål om kostvaner og fysisk aktivitet udvidet i forhold til tidligere undersøgelser. Data er indsamlet ved interview, selvudfyldt spørgeskema og klinisk undersøgelse. Mange af interviewspørgsmålene er identiske med spørgsmål i Grønland I og tillader derfor en sammenligning af de to undersøgelser. Endvidere er mange af de kliniske parametre identiske med Grønland III, og da de to undersøgelser er foretaget tidsmæssigt nogenlunde samtidig og med forskellige deltagere, kan disse to undersøgelser på visse områder kombineres for at give et større deltagerantal og dermed større statistisk styrke. Stikprøven blev for byernes vedkommende udtrukket tilfældigt fra CPR registeret. Et antal bygder blev udvalgt tilfældigt, og alle indbyggere i disse bygder blev inviteret til at deltage. Personer der ikke var født i Grønland eller i Danmark udgik af stikprøven sammen med personer, der havde deltaget i befolkningsundersøgelsen Grønland III. Dataindsamlingen afsluttes 1. oktober 2007, og det forventede deltagerantal er Data omfatter 1) personlige og familiemæssige baggrundsdata, uddannelse og erhverv; 2) helbredsstatus herunder funktionsevne, sygdom, psykisk tilstand, selvmordsforsøg, vold og seksuel vold; 3) brug af sundhedsvæsenet og tilfredshed med sundhedsvæsenet; 4) livsstil, herunder socialt netværk, sprogfærdigheder, spil / ludomani, kropsopfattelse, fysisk aktivitet, kost, rygning, alkohol og hashvaner; 5) levevilkår, herunder arbejde og bolig, 6) spørgsmål til kvinderne om graviditet, fødsler og amning. De kliniske data omfatter 1) højde, vægt, blodtryk, hofte- og taljemål; 2) EKG, Actiheart måling af puls og bevægelse; 3) ultralydsundersøgelse af fedt i maveregionen og af halspulsårerne, 4) bestemmelse af fedtprocent v. bioimpedans; 5) måling af fysisk aktivitet; 6) oral glukosebelastning og 7) indsamling af biologisk materiale (blod, urin, negle). Kun de grønlandske deltagere (N=2200) deltog i den kliniske del af undersøgelsen Grønland VI Grønland VI er planlagt til gennemførelse i Østgrønland (Tasiilaq og 2 bygder) i 2008 efter samme protokol som Grønland V. Vi regner med 350 deltagere. 8

9 2.2 Dødsårsagsregisteret Registret omfatter alle dødsfald blandt personer med folkeregisteradresse i Grønland, uanset hvor dødsfaldet har fundet sted. Børn, født i Danmark indgår også i registret, da de er registreret på moderens adresse i Grønland. Registerdata dækkede i august 2007 perioden , hvilket omfatter dødsfald, hvoraf der for (94%) også er oplysninger om dødsårsagen. Registeret forventes opdateret frem til og med 2006 i løbet af efteråret Dødsårsagsregisteret er dannet ved at sammenkøre oplysninger fra Det Centrale Person Register med oplysninger fra dødsattester, der kodes og registreres i den medicinalstatistiske afdeling i Den Danske Sundhedsstyrelse. Dødsårsagsregisteret indeholder CPR-nummer, dødsårsag, dødsdato, dødsmåde, bopæl, dødssted og kommune. 2.3 Andre undersøgelser I dette afsnit beskrives de øvrige datamaterialer som SIF råder over og omfatter undersøgelser af børn og unges trivsel, gravide kvinders og nyfødte børns helbred samt psykisk helbred hos patienter i Grønlands sundhedsvæsen Unges trivsel Data i Unges trivsel er indsamlet med henblik på at vurdere årige skoleelevers trivsel i Grønland. Data blev indsamlet i 2004 og 2005 i syv geografisk repræsentative byer. Alle inviterede skoler i byerne Upernavik, Ilulissat, Maniitsoq, Tasiilaq, Nuuk, Narsaq og Qaqortoq deltog i undersøgelsen. Der blev opnået svar fra næsten alle tilstedeværende elever i skolernes 10. og 11. klasse (92%). Data omfatter oplysninger fra 508 drenge og piger, der i et anonymt, computerbaseret spørgeskema har afgivet oplysninger om: 1) personlige og familiemæssige baggrundsdata; 2) sociale relationer; 3) skolegang (også forældres); 4) fritidsaktiviteter; 5) sundhedsadfærd; 6) helbred og trivsel, herunder spørgsmål om psykiske problemer og selvmordstanker; 7) seksuelle erfaringer og seksuelle overgreb Børnekohorten Ivaaq Ivaaq er en undersøgelse af gravide kvinder og deres nyfødte børn med det formål at undersøge fosterets eksponering for bl.a. alkohol, tobak, og miljøforurenende stoffer [Bjerregaard et al., 2007]. Et delformål med projektet er at undersøge om forurening af kosten med PCB, pesticider eller kviksølv har negativ virkning på den tidlige neuropsykologiske og immunologiske udvikling hos grønlandske børn. Data er indsamlet i blandt 403 gravide i Nuuk, Maniitsoq og Ilulissat ved hjælp af spørgeskemaer og blod- og hårprøver. Kvinderne blev interviewet før fødslen, og da barnet var 6 mdr. gammelt, og en del af børnene blev i et samarbejdsprojekt med Canada og USA undersøgt med en række neuropsykologiske test Psykisk helbred i primærsektoren Undersøgelser er gennemført på Lægeklinikken i Nuuk og konsultationen i Qasigiannguit i 1997 [Lynge et al., 2003]. Data omfatter oplysninger fra patienter og læger til belysning af det psykiske 9

10 helbred blandt grønlændere, inklusive forekomsten af psykiske lidelser samt i hvilket omfang disse var diagnosticeret og behandlet. Deltagerne er et tilfældigt udsnit af årige voksne, der af sygdomsmæssige årsager søgt læge i dagtiden. Udvælgelsen af deltagere er sket i to omgange: Før konsultationen blev et tilfældigt udsnit af patienterne i Nuuk og alle patienter i Qasigiannguit anmodet om at deltage i undersøgelsen. Ud af i alt 2194 identificerede personer blev en stikprøve på 376 udtrukket, heraf 277 (74%) fra Nuuk og 99 (26%) fra Qasigiannguit. 340 af 376 deltagere var grønlændere, 18 danskere eller andet / uoplyst. Et tilfældigt udsnit af patienterne, som vurderet ud fra analyse af selvrapporterede oplysninger i et spørgeskema blev anset for at have lille, middel og stor sandsynlighed for at have psykiske helbredsproblemer, blev bedt om at deltage i et psykiatrisk interview. Ud af 201 udvalgte patienter indgik i alt 100. Flere af de identificerede patienter afslog deltagelse eller udeblev fra interview. Data omfatter oplysninger fra 376 voksne patienter om 1) personlige og familiemæssige baggrundsdata, uddannelse og erhverv; 2) psykisk tilstand samt psykiske problemer nu eller tidligere; 3) alkohol- og hashvaner; 4) årsag til lægesøgning. 100 af de 376 patienter deltog i et struktureret psykiatrisk interview der muliggjorde diagnosticering af evt. psykiatrisk sygdom ud fra WHO s sygdomsklassifikation ICD-10. Endvidere indeholder data oplysninger fra de 376 patienters læger om 1) lægens opfattelse af årsagen til patientens lægesøgning; 2) hvad der kom ud af konsultationen; 3) lægens vurdering af patientens psykiske helbred i øvrigt. 2.4 Datamaterialer om befolkningens sundhedsforhold i Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut kommune I dette afsnit gives en uddybende beskrivelse af, hvilke datamaterialer der er tilgængelig for analyse af sundhedsforhold i Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut. Endvidere præsenteres de emneområder datamaterialerne i befolkningsundersøgelserne Grønland I, III og V dækker over. Sidstnævnte bruges som afsæt til præsentation af mulige analyser, der kan laves ud fra befolkningsundersøgelserne, i afsnit 2.5. Det er kendetegnende for SIF s datamaterialer, at der som hovedregel er indsamlet data der er repræsentative for et bestemt udsnit af befolkningen og / eller landet. Nuuk indgår i alle datamaterialer, hvorimod det ikke ved alle dataindsamlinger har været indsamlet data i Maniitsoq og Sisimiut. Tabel 2 viser, hvor mange personer der har deltaget i de forskellige undersøgelser. Det er udelukkende i befolkningsundersøgelsen Grønland I samt i dødsårsagsregisteret, at der indgår data fra både Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut. I de øvrige befolkningsundersøgelser er der også indhentet data i Nuuk. Men, for Grønland III indgår kun Sisimiut og ikke Maniitsoq for Grønland V er det omvendt. Hvad angår børn og unge er der udelukkende indsamlet oplysninger i Nuuk og i Maniitsoq. 10

11 Tabel 2 Antal deltagere eller registrerede fra Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut kommune i SIF s datamaterialer. Data Nuuk Maniitsoq Sisimiut Grønland I ( ) Klinisk undersøgelse med blodprøvetagning (understikprøve af Grønland I) 92 Grønland III ( ) Grønland V ( ) Dødsårsagsregister ( ) Unges trivsel (2004) Børnekohorten Ivaaq ( ) Psykisk helbred i primærsektoren (1997) 277 I alle SIF s befolkningsundersøgelser er der mulighed for at samkøre oplysninger med dødsårsagsregisteret og med Landspatientregisteret, der omfatter udskrivninger fra sygehusene. Landspatientregisteret omfatter således ikke ambulante konsultationer. En anvendelse af data fra landspatientregisteret forudsætter dog en forudgående validering af bl.a. diagnoserne, hvilket hidtil ikke er blevet gennemført. Neden for, i tabel 3, gives en oversigt over emnerne i befolkningsundersøgelserne Grønland I, III og V. For udvalgte oplysninger angives, hvilken standard der er anvendt under dataindsamlingen. Der er stor overensstemmelse imellem emnerne sociodemografiske baggrundsoplysninger, helbredsstatus, livsstil og adfærd samt levevilkår det er hovedsagelig for de kliniske undersøgelser og laboratorieprøverne, at der ses variation om end der er stor mulighed for at sammenligne oplysninger indsamlet i Grønland III og V. 11

12 Tabel 3 Udvalgte emneområder i befolkningsundersøgelserne Grønland I, III og V Emneområder Grønland I Grønland III Grønland V Sociodemografiske baggrundsoplysninger X X X Helbredsstatus Selvvurderet helbred X X X Helbredsstatus målt med spørgeskemaet SF-12 (X) Selvrapporteret sygdom, fx diabetes, hjertekarsygdom, astma X X X Hjertekarsygdom (Rose Questionnaire) X X X Psykisk helbred inkl. spørgsmål om selvmord X X X Brug af sundhedsvæsenet X X Livsstil og adfærd Kostspørgsmålene er i Grønland V væsentligt udvidet i forhold til Grønland I og III og omfatter indtag (X) (X) X af 70 fødevarer inkl. portionsstørrelse. Rygning X X X Hash X X Alkohol, bl.a. modificeret CAGE-spørgeskema og MAST X X X Motion X X Fysisk aktivitetsniveau (International Physical Activity Questionnaire tilpasset Grønland) X Levevilkår (arbejde, arbejdsmiljø, bolig) X X X Klinisk undersøgelse Højde, vægt, taljemål ud fra MONICA standard (WHO) X X X Blodtryk (siddende) ud fra MONICA standard (WHO) X X X EKG (12 afledninger) X X Oral glukosebelastning X X Lungefunktionsprøve (Vitalograph ) og priktest X Ultralydsundersøgelse af halspulsåre X X Ultralydsundersøgelse af fedt i maveregionen (Utrecht Universitet) X Bestemmelse af fedtprocent v. bioimpedans X Måling af bevægemønster og puls i 3-4 dage (Actiheart, Cambridge Universitet) X Laboratorieprøver Blodprøver Serum, plasma, blod og urin til bio-bank X X DNA X X Kolesterol, triglycerid X X X Kviksølv, selen, PCB og pesticider X X X Andet Negle (stabile isotoper) X Urin albumin, kreatinin X X 12

13 2.5 Eksempler på analyseresultater ud fra SIF s befolkningsundersøgelser og databaser Nedenfor gives nogle enkelte eksempler på brug af data fra SIF's undersøgelser. Figur 1 viser udviklingen i dødelighed af forskellige årsager fra 1924 til nu. På dette makroniveau ses, hvordan den store samfundsudvikling i 1950erne og 1960erne faldt sammen med en stærkt aftagende dødelighed af tuberkulose og akutte infektionssygdomme, en stigning i dødeligheden af kræft, og en begyndende selvmordsepidemi. Tilsvarende figurer kan laves på kommuneniveau fra Andre årsager Selvmord Ulykker Hjertekarsygdom Cancer Akutte infektioner Tuberkulose Figur 1. Aldersjusteret dødelighed pr i Grønland. Baseret på Landslægens årsberetninger og siden 1968 på det grønlandske dødsårsagsregister Også figur 2 er baseret på data fra dødsårsagsregisteret, der snart er opdateret til Figuren viser det forskellige tidsmæssige forløb af selvmordsepidemien i Nuuk, resten af Vestgrønland og Østgrønland. Det bemærkes især, at selvmordsforekomsten toppede i (det hurtigst udviklede) Nuuk allerede i begyndelsen af 1980erne. 900 Selvmord pr person-år Nuuk Vestgrønland Østgrønland Figur 2. Dødelighed af selvmord i tre grønlandske regioner. Baseret på det grønlandske dødsårsagsregister. 13

14 Figur 3 og 4 er baseret på data fra befolkningsundersøgelserne. Figur 3 viser, hvorledes mere end 50% af fødselsårgangene siden 1960 har oplevet alkoholproblemer i deres barndomshjem. Andre analyser af befolkningsundersøgelserne viser, at alkoholproblemer i barndomshjemmet hænger tæt sammen med senere forekomst af selvmordstanker og selvmordsforsøg. 70% 60% Af og til Ofte 50% 40% 30% 20% 10% 0% Fødselsår Figur 3. Andel deltagere i befolkningsundersøgelserne , der oplyser at have oplevet alkoholproblemer i barndomshjemmet. Efter fødselsår. Et eksempel på social ulighed i sundhed fremgår af figur 4, hvor de fattigste 15% af befolkningen er sammenlignet med de rigeste 15%. Specielt for rygning, dårligt selvvurderet helbred og selvmordstanker er der en klar, social gradient. Også sammenligninger af forskellige erhvervsgrupper og af personer i og uden for erhverv viser forskelle i sundhed som regel, men ikke altid, til fordel for de højeste socialgrupper. 100% 80% Fattigste 15% Rigeste 15% Prævalens 60% 40% 20% 0% Rygning Dårligt selvvurderet helbred Selvmordstanker Langvarig sygdom Overvægt Figur 4. Social ulighed i sundhed og forekomst af sygdom. Sammenligninger mellem de fattigste og rigeste 15% af befolkningen. 14

15 Af andre resultater kan nævnes, at forekomsten af diabetes og symptomer på hjertesygdom er ligeså høj - eller højere - i Grønland som i Europa. Tabellerne 4 og 5 viser endelig en sammenligning af nogle udvalgte sundhedsforhold mellem grønlændere fra Nuuk / Maniitsoq / Sisimiut og resten af Grønland, samt udviklingen i disse byer fra 1993 til I var der på flere områder markante forskelle mellem Nuuk / Maniitsoq og andre byer i Vestgrønland; der var færre rygere og færre, der spiste egen eller familiens fangst i Nuuk / Maniitsoq, men flere der havde haft selvmordstanker og flere, der havde oplevet alkoholproblemer i barndomshjemmet. Udviklingen fra den første befolkningsundersøgelse til nu har på de fleste områder været dramatisk; hvor andelen af rygere er aftaget noget, er andelen af deltagere, der spiser egen eller familiens fangst aftaget kraftigt, er andelen af deltagere med dårligt selvvurderet helbred, ondt i ryggen, overvægt og forhøjet blodtryk fordoblet. Det samme er tilfældet for deltagere, der har oplevet alkoholproblemer i barndomshjemmet. Deltagerne i var lidt yngre end deltagerne i , hvilket kan forklare en mindre del af de fundne forskelle. Tabel 4. Forekomst af udvalgte sundhedsforhold i Grønland Nuuk og Maniitsoq N=553 (%) Byer i resten af Vestgrønland N=884 (%) Ryger dagligt 297 (53,7) 532 (60,2) Spiser egen eller familiemedlems fangst hver uge 147 (26,5) 370 (41,9) Dårligt selvvurderet helbred 191 (34,5) 277 (31,3) Smerter i ryggen 220 (39,7) 344 (38,9) Selvmordstanker nogensinde 109 (19,8) 131 (14,8) Ofte alkoholproblemer i barndomshjem 113 (20,5) 115 (13,0) Kraftig overvægt (BMI 30+) 129 (23,3) 217 (24,5) Forhøjet blodtryk 177 (32,0) 332 (37,5) Tabel 5. Forekomst af udvalgte sundhedsforhold i Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut i undersøgelserne Grønland I og Grønland III N=416 (%) (kun Nuuk og Maniitsoq) N=553 (%) Ryger dagligt 260 (62,5) 297 (53,7) Spiser egen eller familiemedlems fangst hver uge 250 (60,2) 147 (26,5) Dårligt selvvurderet helbred 64 (15,4) 191 (34,5) Smerter i ryggen 69 (16,6) 220 (39,7) Selvmordstanker nogensinde 79 (19,0) 109 (19,8) Ofte alkoholproblemer i barndomshjem 38 (9,1) 113 (20,5) Kraftig overvægt (BMI 30+) 50 (12,1) 129 (23,3) Forhøjet blodtryk 69 (16,7) 177 (32,0) 15

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland

Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland Notat om selvmordstanker og selvmordsforsøg blandt unge i Grønland MIPI Videnscenter om børn og unge Paarisa Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Cecilia Petrine Pedersen Inger Dahl-Petersen

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed Analyseklare datamaterialer i Sundhed Listen viser datamaterialer, der er fuldt kontrollerede, og som både teknisk og indholdsmæssigt er fuldt tilgængelige for nye analyser, dvs. de er fuldt analyseklare.

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år

Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Social ulighed i dødelighed i Danmark gennem 25 år Betydningen af rygning og alkohol Knud Juel & Mette Bjerrum Koch Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, marts 213 2 Indledning Siden

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Sygdom og sundhedsvæsen

Sygdom og sundhedsvæsen Sygdom og sundhedsvæsen Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2009 Redigeret af: Anni Brit Sternhagen Nielsen Peter Bjerregaard SIF s Grønlandsskrifter nr. 21 Sygdom og sundhedsvæsen Befolkningsundersøgelsen

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006.

Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige resultater fra Den arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA - 2006. PPP-kopier vedrørende Den Arktiske Levevilkårsundersøgelse, SLiCA er omdelt i forbindelse med forelæsning på Midtgrønlands GU, Nuuk - 5. december 2006. Citat med følgende kildeangivelse tilladt: Foreløbige

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Professoratet i ARKTISK SUNDHED 1996-2006

Professoratet i ARKTISK SUNDHED 1996-2006 Professoratet i ARKTISK SUNDHED 1996-2006 Professoratet i ARKTISK SUNDHED 1996-2006 Professoratet i Arktisk Sundhed 1996-2006 Peter Bjerregaard (red.) 1 Professoratet i Arktisk Sundhed 1996-2006 Peter

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning

Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning december 2006 j.nr.1.2002.82 FKJ/UH Den danske befolknings deltagelse i medicinske forsøg og lægevidenskabelig forskning omfang, befolkningens vurderinger Af Finn Kamper-Jørgensen og Ulrik Hesse Der er

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Syddansk Universitet. Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007 Bjerregaard, Peter; Dahl-Petersen, Inger Katrine. Publication date: 2008

Syddansk Universitet. Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007 Bjerregaard, Peter; Dahl-Petersen, Inger Katrine. Publication date: 2008 Syddansk Universitet Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007 Bjerregaard, Peter; Dahl-Petersen, Inger Katrine Publication date: 2008 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb

Unge i Grønland. Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Unge i Grønland Med fokus på seksualitet og seksuelle overgreb Baggrund Undersøgelsen er bestilt hos Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI i 2013, af daværende Departement for Familie og Justitsvæsen.

Læs mere

Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007

Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007 Befolkningsundersøgelsen i Grønland 2005-2007 Levevilkår, livsstil og helbred Redigeret af Peter Bjerregaard Inger Katrine Dahl-Petersen SIF s Grønlandsskrifter nr. 18 Befolkningsundersøgelsen i Grønland

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

VM 2006/23. Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet. VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15

VM 2006/23. Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet. VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15 VM 2006/23 Redegørelse om Folkesundhedsprogrammet VM 2006/23 Peqqip j.nr. 45.47.15 Indledning...3 1. Resume...4 2. Baggrunden for Folkesundhedsprogrammet...5 Et fælles ansvar...6 En demokratisk proces...7

Læs mere

Sygefraværets udvikling og dilemmaer

Sygefraværets udvikling og dilemmaer Sygefraværets udvikling og dilemmaer Hermann Burr Risikofaktorer i arbejdsmiljøet for langtidssygefravær Arbejdsmiljøets betydning for langtidssygefraværet Hvor farligt er langtidssygefravær? Arbejdsmiljøpåvirkninger

Læs mere

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr

Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Måling af arbejdsmiljø i den Nationale Arbejdsmiljøkohorte (NAK). Erfaringer og metodiske udfordringer Hermann Burr Disposition Den Nationale Arbejdsmiljøkohorte Hvordan måler vi arbejdsmiljø? Arbejdsmiljøet

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011

Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel. Statens Institut for Folkesundhed. Hjertekarsygdomme. i 2011 Mette Bjerrum Koch Nina Føns Johnsen Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Hjertekarsygdomme i 211 Incidens, prævalens og dødelighed samt udviklingen siden 22 Hjertekarsygdomme i

Læs mere

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark

Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Seniorforsker Thomas Clausen Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø 3. november, 2014 Kortlægning af psykosocialt arbejdsmiljø i Danmark Kortlægningsaktiviteter

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER

Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Kapitel 4. PROVOKEREDE ABORTER Antallet af foretagne legale aborter steg fra 821 i 22 til 869 i 23. Abortraten pr 1. 15-49-årige kvinder var således 6,7. Antallet af aborter har gennem de sidste 15 år

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987

Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel. Social ulighed. i sundhed, sygelighed og trivsel 2010 og udviklingen siden 1987 Mette Bjerrum Koch Michael Davidsen Knud Juel Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Social ulighed i sundhed, sygelighed og trivsel 21 og udviklingen siden 1987 Mette

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt.

Søger personer med nyopdaget type 2 diabetes til et nationalt videnskabeligt projekt. Deltagerinformation Projekttitel: DD2 - Dansk center for strategisk forskning i type 2 diabetes Godkendt af Den Videnskabsetiske Komité for Region Syddanmark, journal nr. S-201000082. Søger personer med

Læs mere

Notat om unge med god trivsel

Notat om unge med god trivsel Notat om unge med god trivsel MIPI - Videnscenter om børn og unge Paarisa - Folkesundhedsafdelingen Statens Institut for Folkesundhed Inger Dahl-Petersen Cecilia Petrine Pedersen Peter Bjerregaard Indholdfortegnelse

Læs mere

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland?

Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Social kapital - belyst i den nordjyske sundhedsprofil: Hvordan står det til med sundheden i Nordjylland? Jane Pedersen Specialkonsulent Region Nordjylland Gennem oplæget belyses følgende 1. Sundhedsprofiler

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Lørdag den 28. marts 2009, kl. 10.00 Dansk Polarcenter, Strandgade 100 H, 1401 København. Tema: Nye og nyere ph.d. og MPH-projekter og Ikka-søjlerne

Lørdag den 28. marts 2009, kl. 10.00 Dansk Polarcenter, Strandgade 100 H, 1401 København. Tema: Nye og nyere ph.d. og MPH-projekter og Ikka-søjlerne Der afholdes generalforsamling og medlemsmøde Lørdag den 28. marts 2009, kl. 10.00 Dansk Polarcenter, Strandgade 100 H, 1401 København Tema: Nye og nyere ph.d. og MPH-projekter og Ikka-søjlerne Program

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Sociale forskelle i sundhed hvordan ser det du i Region Midtjylland? Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad taler vi om, når vi taler om social ulighed i sundhed? Sociale forskelle i sundhed

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne. Velkomst

Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne. Velkomst Formidlingsmøde om Psykosocialt arbejdsmiljø, psykisk helbred og arbejdsevne Velkomst Formidlingsmøde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø, 11. marts 2011 Formidlingsmøde Forskningsprojekt:

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed

Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Finn Diderichsen Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Michael 2006; 3:Suppl 3: 32 9. Der er stor forskel på folkesundheden i Danmark og Norge, og det er ikke noget nyt fænomen. Allerede

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse

Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse Danskernes alkoholvaner hvor stort er problemet? Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Alkohol-kemi Kalorisk værdi

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

Sundhed i Kolding 2007

Sundhed i Kolding 2007 Sundhed i Kolding 2007 Sofie Biering-Sørensen, Maria Holst, Trine Honnens de Lichtenberg, Anne Illemann Christensen, Ulrik Hesse. Statens Institut for Folkesundhed fusionerede med Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme

Sundhedseffekter. Hjerte-kar-sygdomme Sundhedseffekter Hjerte-kar-sygdomme Interessen for mejeriprodukter og hjerte-kar-sygdomme (CVD) har ofte fokus på mættet fedt. Det har været antaget, at fordi nogle mejeriprodukter indeholder mættede

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Social ulighed i helbred & beskæftigelse

Social ulighed i helbred & beskæftigelse Social ulighed i helbred & beskæftigelse Ingelise Andersen Lektor, PhD, cand.mag., MPH Københavns Universitet Institut for Folkesundhedsvidenskab Afdeling for social medicin Dias 1 Hvad er social ulighed

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011

Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet. N O T A T Juli 2011 Peqqissutsimut Pitsaaliuinermullu Aqutsisoqarfik Styrelsen for Sundhed og Forebyggelse Paarisa Alkohol- og Narkotikarådet N O T A T Juli 2011 Alkohol- og Narkotikarådets udmelding vedrørende alkohol Grønlands

Læs mere

Kapitel 6. Børns sygelighed

Kapitel 6. Børns sygelighed Kapitel 6 Børns sygelighed 6. Børns sygelighed Sundhed er defineret af WHO som en tilstand af fysisk, psykisk og socialt velbefindende og ikke alene fravær af sygdom og svækkelse. Men selv om sundhed er

Læs mere

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme.

06/11/12. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme. Antagelser knyttet til begrebet livsstilssygdomme. Livsstilssygdomme, velfærdssygdomme eller kroniske sygdomme Hvorfor er livsstilssygdomme en misvisende betegnelse? Signild Vallgårda Afdeling for Sundhedstjenesteforskning Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Ingen børn skal vokse op i fattigdom

Ingen børn skal vokse op i fattigdom De præsenterede resultater er baseret på rapporten: forkortet version Ingen børn skal vokse op i fattigdom Fattigdom og social ulighed i børnehøjde i Grønland Udarbejdet af Cecilia Petrine Pedersen Stine

Læs mere

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater

Erhverv. Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt. Rekvireret opgave August 2004. 1. Data om iværksætterkandidater Erhverv Rekvireret opgave August 2004 Iværksættere 2001 2003. Resultater fra et pilotprojekt Hermed bringes resultaterne fra et pilotprojekt om iværksættere, som oprindeligt blev aftalt mellem Sulisa A/S,

Læs mere

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed

Tendenser i sundhed blandt børn og unge. Årsmøde om skolesundhed Tendenser i sundhed blandt børn og unge Årsmøde om skolesundhed Nyborg strand 10. Juni 2014 Carsten Obel Professor, speciallæge i almen medicin, PhD Sektion for almen medicin Aarhus Universitet Hvad er

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere