Ulykkesforskning forebyggelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ulykkesforskning forebyggelse"

Transkript

1 & nyhedsbrev om September 2011 Ulykkesforskning forebyggelse nr. 36 sept årgang ISSN i dette nummer: [ side 2-3] Skadestuer ikke gearet til voldsudsatte kvinder Vold gør sårbar, ny rapport belyser praksis på skadestuer ved modtagelse af kvinder udsat for vold. [ side 4-5] Verdenskonference om forebyggelse af drukning Kystlivredningschef Erik Bech deltog og giver sin beretning. [ side 6-7] Tre initiativer med fokus på børnesikkerhed Bevægelsesuge i daginstitutioner, årets refleksdag og ny børnesikkerhedsklub - alle initiativer som Børneulykkesfonden søsætter dette efterår. [ side 8] Sikkerhed på tværs Nordiske sikkerhedsforskere og -planlæggere mødtes til konference i Revinge, Sverige [ side 9] 3. europæiske konference om ulykkesforebyggelse afholdt i Budapest [ side 10] International forskning [ side 11] Kort nyt [ side 12] Kalender Foto: Colourbox Af Bjarne Laursen, Statens Institut for Folkesundhed, SDU Jens Lauritsen, Ulykkes Analyse Gruppen, Odense Universitetshospital Udvidet skaderegistrering på skadestuer, hvad nu? - Pejlinger fra evaluering af pilotprojekt Siden 1. januar 2010 har et pilotprojekt afprøvet udvidet registrering af skadestuekontakter efter tilskadekomst på sygehuse i Glostrup, Odense og Aarhus. Projektet slutter ved udgangen af 2011, og første udgave af evalueringsrapporten diskuteres nu i projektet og styregruppen. Allerede nu vil vi gerne løfte sløret for de vigtigste konklusioner. Pilotprojektet har tre meget vigtige spørgsmål at svare på: 1. Kan projektet pege på en forenkling af den nuværende registrering? 2. Kan der implementeres udvidet registrering af årsager til skade, kodning af branche for arbejdsulykker og produkter? 3. Kan trafikulykker stedfæstes med brug af en fælles IT-funktionalitet, selvom de lokale patientsystemer (PAS) kommer fra meget forskellige leverandører? På alle tre spørgsmål er det korte svar ja. Samtidig har vi set på mulighederne for at belyse langtidsudvikling og dermed understøtte handlingsrettet statistik til både lokalt og nationalt niveau, og det mener vi er muligt også med en forenklet registrering.til særlige formål er en udvidet registrering nødvendig. Dette skal ikke være landsdækkende, men foregå på aftalte steder. Ud fra projektets erfaringer og aftagernes ønsker er der udarbejdet et forslag til registreringsniveau og klassifikation for udvidet registrering. Pilotprojektet anbefaler, at der foretages en nærmere analyse af, hvor og hvordan den udvidede registrering kan implementeres, herunder hvordan tekstbeskrivelser af hændelser og produkter kan håndteres og formidles. Stedfæstelse af ulykker, dvs. præcis lokalisering af det sted skaderne er opstået - kan alene foretages lokalt. I forsøget er udviklet en IT-komponent, Fortsættes på side 3

2 Karin Helweg-Larsen, seniorforsker, speciallæge Statens Institut for Folkesundhed, SDU Foto: Colourbox Skadestuer er ikke gearet til særlig indsats overfor voldsudsatte kvinder 2 Vi opsøger skadestuen ved akut sygdom, og når vi pådrager os skader, der er så alvorlige, at de skal undersøges og behandles. Kvinder og mænd, men hovedsaligt kvinder, som er udsat for partnervold kontakter også skadestuer, men skadestuerne har pga. stort tidspres og manglende beredskab ikke mulighed for at yde den nødvendige omsorg, støtte og vejledning til at forebygge følger af volden. Det viser undersøgelsen Vold gør sårbar. Skadestuers møde med voldsudsatte kvinder, som er foretaget blandt sundhedspersonalet på et landsrepræsentativt udsnit af skadestuer i Statens Institut for Folkesundhed og Landsorganisation for Kvindekrisecentre (LOKK) står bag undersøgelsen, som er støttet af Sundhedsstyrelsen. Undersøgelsen omfatter personlige interviews med afdelingssygeplejersker og en spørgeskemaundersøgelse blandt de forskellige personalegrupper på ni skadestuer fordelt over hele landet. Menneskelige og økonomiske konsekvenser Vold har både menneskelige og økonomiske konsekvenser. Det fører til en række umiddelbare omkostninger ved behandling af voldsofre på skadestue, ved senere hospitalsindlæggelser og brug af sundhedsvæsenets øvrige ydelser. På lang sigt har vold også samfundsmæssige konsekvenser i form af en øget sygelighed og nedsat arbejdsduelighed blandt voldsudsatte kvinder. Skønsmæssigt koster det samfundet mindst 500 mio. kroner årligt. Denne omkostning kan reduceres ved en indsats allerede ved et voldsoffers første henvendelse til en skadestue. Figuren viser det absolutte antal skadestuekontakter pga. vold mod kvinder i hjemmet i landets fem regioner. Der er derfor naturligt registreret flere henvendelser i Region Hovedstaden end eksempelvis i Region Nordjylland. Figuren viser, at der årligt er knap skadestuekontakter i Danmark pga. vold mod kvinder i hjemmet. Det peger på, at der er behov for en særlig indsats. Men i dag har de færreste skadestuer kapacitet til at tilbyde denne særlige indsats. De fleste skadestuer yder kun akut skadebehandling. Personalet på skadestuerne efterlyser retningslinier og anbefaler, at der fremover sikres mulighed for en opfølgning efter skadestuekontakten i form af henvisning til rådgivning ved socialrådgiver, tilbud om samtale med en psykolog og et øget samarbejde med lokale kvindekrisecentre. Sundhedssystemets møde med voldsudsatte kvinder Vores undersøgelse viste, at der på de fleste skadestuer er sikret fysiske rammer til at tale i enrum med patienterne, men at kun et fåtal skadestuer har nedskrevne retningslinjer for modtagelse og opfølgning af kvinder, der henvender sig med skader opstået ved vold i hjemmet, dvs. oftest pga. partnervold. Færre end hver tiende sygeplejerske Antal skadestuekontakter i 2010 i de fem regioner, registreret som vold mod kvinder udøvet i hjemmet Kilde: Landspatientregisteret, 2010.

3 har modtaget efteruddannelse om voldsproblemer, og det er således langt fra alle skadestuer, der har personale med særlig kompetence til at varetage denne patientgruppe. Nogle skadestuer har rutiner for at udlevere informationsmateriale til kvinderne, og enkelte har kendskab til og samarbejde med lokale kvindekrisecentre. Enkelte skadestuer har tilknyttet en socialrådgiver, og her er der retningslinjer for kontakt til socialforvaltningen i kvindens hjemkommune, men på mange skadestuer er der tidsmæssigt ikke mulighed for at etablere et samarbejde med socialforvaltningen eller for at sikre, at der sker en opfølgning i forhold til kvinden selv og børnene i familien. Dansk Sygeplejeråd gennemførte i 2010 en spørgeskemaundersøgelse blandt sygeplejersker, som også peger på, at der mangler retningslinjer for sygeplejens møde med voldsramte kvinder. Denne undersøgelse rettede sig ikke blot mod sygeplejersker på skadestuer eller hospitaler, men mod sygeplejersker i hele sundhedssektoren, dvs. også sygeplejersker ansat i sundhedsplejen, lægekonsultationer og plejesektoren m.m. I alt 39 % af de adspurgte sygeplejersker havde mødt voldsudsatte kvinder i deres arbejde, men kun hver. 10. sygeplejerske angav, at hendes/ hans arbejdsplads havde interne retningslinier for, hvordan personalet skal håndtere møder med voldsramte kvinder. Sundhedsplejen skilte sig dog ud, da sundhedsplejersker oftere møder voldsudsatte kvinder end andre sygeplejersker, og hver 3. sundhedsplejerske angav, at man på deres arbejdsplads havde retningslinier. Kilde: Vold gør sårbar. Skadestuers møde med voldsudsatte kvinder. Susan Andersen, Karin Helweg-Larsen, Karin Sten Madsen, Mette Volsing, Lene Johannesson, København, maj Udgiver: Statens Institut for Folkesundhed, SDU og Landsorganisation for Kvindecentre, LOKK. Info: Rapporten kan downloades på dk under udgivelser/bøger/rapporter Kontaktperson: Karin Helweg-Larsen, tlf Udvidet skaderegistrering... fortsat fra forsiden 9. november 2011 i Bellacenteret Konference om skaderegistrering i sundhedsvæsenet i Norden og Europa erfaringer og udfordringer European Public Health Association (EUPHA), Association of Schools of Public Health in the European Region (ASPHER) og Dansk Selskab for Folkesundhed afholder The 4th European Public Health Conference i København d november. D. 9. november afholder vi en prækonference om skaderegistrering. Vi inviterer forskere, planlæggere og politikere med engagement i skaderegistrering og forebyggelse af ulykker, vold og selvskade til at deltage! Formål: Sundhedsregistre er de mest omfattende og mest benyttede datakilder til skadeovervågning i Europa. På trods af deres vidtgående brug til monitorering, evaluering af forebyggelsesprogrammer samt planlægning og prioritering af indsatser og indsatsområder, har sundhedsvæsenets registre flere begrænsninger. At forbedre nøjagtigheden og kvaliteten af disse data er væsentligt for skadeforebyggelsen i Europa. Konferencens formål er at give et overblik over erfaringer med skaderegistrering i sundhedsvæsenet i de nordiske lande, og at diskutere problemstillinger og udfordringer for registrerigen i fremtiden, som kan benyttes med det patient administrative system (PAS) uanset leverandør. Komponenten sikrer returnering af stedfæstelse til det lokale PAS på en måde, hvor anonymisering er sikret. Komponenten har været anvendt i to uafhængige PAS systemer, og kan dermed principielt indføres på landsplan. Det skal snarest muligt besluttes om pilotprojektet skal fortsætte på de tre sygehuse for at undgå databrud. Herunder bør en afklaring af finansieringen afklares tidligt. Desuden bør forslaget til klassifikationsændring for det obligatoriske og udvidede niveau overvejes implementeret hurtigst muligt til ikrafttræden 1/ Endelig bør der overvejes en forøgelse af antallet af sygehuse, der foretager en udvidet registrering, herunder en allokering af de nødvendige ressourcer. Et andet spændende element er, hvordan det sikres, at de indsamlede oplysninger videregives til de relevante aftagere i kommuner, staten og offentligheden. Info: Yderligere oplysninger om evalueringen kan fåes ved henvendelse til Bjarne Laursen, herunder forskellige modeller der er under udvikling på europæisk plan. Programmet for dagen kan læses på EUPHA s hjemmeside dk under upcoming conference conference programme pre conferences. Tilmelding til konferencen foregår på hjemmesiden: upcoming_conference.php. Prisen er 120 Euro. Den nordiske programkomité: Johan Lund, Universitet i Oslo og chair i EUPHA sektionenen Injury Prevention and Safety Promotion, Bjarne Laursen og Hanne Møller, Statens Institut for Folkesundhed, SDU, Jens Lauritsen, Odense Universitets Hospital, Anne Lounamaa, National Institute for Health and Welfare, Finland, Svanhildur Thorsteinsdottir, Direktoratet for sundhed, Island, Anders Tennlind, Socialstyrelsen, Sverige. 3

4 Erik Bech, Kystlivredningschef TrygFonden Kystlivredning 4 D maj 2011 mødtes 435 af verdens ledende eksperter fra livredningsorganisationer, ulykkesforskere og forskellige industriorganisationer i Danang i Vietnam til ILS s - det internationale livredningsselskabs s - World Conference on Drowning Prevention Konferencen havde, som navnet indikerer, et helt specifikt mål, nemlig at reducere antallet af drukneulykker på verdensplan ved etablering af en global platform bestående af førende eksperter og organisationer. Denne platform skal yde rådgivning til institutioner, ngo er og virksomheder om forebyggelse af drukneulykker samt belyse områder, hvor der er behov for forskning og udvikling for at forebygge drukneulykker. Hvor mange drukner? Det er værd at bemærke, at der ofte hersker en del forvirring om begrebet drukning. I 2005 kom WHO med en ny definition af drukneulykker. Definitionen siger, at alle der i forbindelse med at de har haft hovedet under vand (eller væske) og har fået en utilsigtet blokering af luftvejene defineres som en drukneulykke. Derefter kan drukneulykken kategoriseres som enten dødelig, sygelig eller ikke-sygelig (death, morbidity, nomorbidity). Folkeligt er denne definition dog ikke slået igennem endnu, og derfor anvendes begrebet nær-drukning stadig i vid udstrækning i mange lande, f.eks. Foto: Erik Bech. Mindre dreng uden redningsvest i åbent vand, Halong, Vietnam for dem, der er blevet genoplivet efter en drukneulykke. På verdensplan drukner årligt ca. 1,2 millioner mennesker med døden til følge, og mange flere er indblandet i en drukneulykke, men overlever med mén i forskellig udstrækning. Forholdet mellem de fatale drukneulykker og de drukneulykker, hvor den forulykkede overlever, har indtil for nylig ikke været videre godt belyst, men forholdet antages nu at være i størrelsesordenen ca. 1:130. D.v.s at for hver fatal drukneulykke, er der 130 der har overlevet en drukneulykke. Nogle forskere mener endda at forholdet kan være helt op i mod 1:300. Den stille epidemi Konferencen opererede med begrebet The global burden of drowning, den globale druknebyrde. Begrebet kan lidt forenklet set deles op i to kategorier, nemlig de drukneulykker der sker i de rige industrialiserede lande, og de drukneulykker der sker i de knap så rige udviklingslande. Konferencen, der nu afholdes hvert andet år, var denne gang arrangeret af Royal Lifesaving Society fra Australien, den australske regering og WHO, og det var helt bevidst at konferencen blev afholdt i Vietnam frem for Australien. Vietnam er nemlig et af de lande hvor der dør allerflest børn i verden som følge af drukning, ca om året, kun overgået af Bangladesh med ca druknede børn årligt. De mange drukneulykker i lav- og middelindkomstlandene kaldes også den stille epidemi, dels fordi drukneulykker generelt er meget stille ulykker, dels fordi drukneulykker i mange udviklingslande ofte ikke registreres, da mange især børn begraves lokalt uden indblanding af officielle repræsentanter. Drukning er den største dødsårsag for børn over ét år i Bangladesh, Cambodia, Thailand, Vietnam og visse dele af Kina (Beijing og Jianxi provinsen). I disse områder drukner mere end 100 børn dagligt, eller ca børn om året. På trods af dette, er drukneforebyggelse endnu ikke med i mange af disse landes sundhedsprogrammer for børn. Drukning er i disse lande slet ikke et nyt fænomen. Drukneulykker har været en tragisk del af hverdagen i århundreder i disse områder, der er præget af meget let og uhindret adgang til brønde, søer, floder og vandhuller. Årsagerne til drukneulykkerne er dog fortsat meget dårligt forstået, og i mange lande er

5 Foto: Erik Bech. Det er normalt at se de bedre stillede vietnamesiske familiers børn bade med redningsvest på. China Beach, DaNang, Vietnam. Efter konferencen blev denne plakat fremstillet. Plakaten illustrerer konferencens overordnede tema om drukneulykker blandt børn i lav- og middelindkomst lande. Plakaten kan hentes her: org/content_common/pg-legacyposter.seo omfanget af drukneulykker stadig ikke ordentligt kortlagt. Den gode nyhed, trods alt Der kom dog også en god nyhed frem under konferencen. Den gode nyhed i disse sørgelige statistikker er at drukneulykker er forebyggelige, også i industrialiserede lande som f.eks. Danmark. Faktisk er drukneulykker en af de ulykkestyper der mest effektivt kan forebygges, helt på linje med forebyggelse af infektions- og smitsomme sygdomme som kolera og malaria, og omkostningen ved at vaccinere et barn mod drukning, ligger også på linje med hvad en vaccine mod smitsomme sygdomme koster. De to vigtigste områder for at undgå drukneulykker er overvågning af børn, der er ved eller i vand, samt læring af overlevelsessvømning. Og undervisning i overlevelsessvømning er faktisk ved at blive en syd- og sydøstasiatisk specialitet. I mange syd- og sydøstasiatiske lande er særlige svømmeskoler der tilbyder overlevelsessvømning med lektioner nemlig begyndt at skyde op. Projekterne drives oftest af ngo er som f.eks. SwimSafe, der også i stigende grad støttes af internationale hjælpeorganisationer og WHO. Asien er også stedet hvor det første og indtil videre eneste forskningscenter for drukneulykker ligger. International Drowning Research Centre Bangladesh blev oprettet for to år siden med hovedsagligt australske bistandsmidler, og forsker i hvordan drukneulykker kan forebygges og reduceres. Næste konference om drukneforebyggelse afholdes i oktober 2013 i Potsdam nær Berlin. Info: Du kan se mere om konferencen og de 291 præsentationer på konferencesitet: International Drowning Research Centre Bangladesh: TrygFonden Kystlivredning TrygFonden Kystlivredning er Danmarks førende livredningstjeneste, som står bag: Livredningstjeneste på 31 strande og havnebade i Danmark, hvor knap 200 specialuddannede kystlivreddere med international certificering passer på badegæsterne. En omfattende oplysningstjeneste, som på nationalt plan kommunikerer det forebyggende budskab såvel bredt, som målrettet til særlig udsatte grupper. Oplysningen foregår på mange platforme; fra foldere, plakater, tv-spots, sitet respektforvand.dk til livredderpatruljer, der hver sommer besøger over 100 strande og havne i sommerlandet, hvor de demonstrerer livredning og sikkerhed. National druknestatistik, som udarbejdes af SIF og opdateres årligt. I 2011 havde TrygFonden Kystlivrednings livreddere aktioner, heraf 37 livreddende. I Danmark ville de fleste danskere nok tro, at situationen er en anden. Her er nogle fakta: Der drukner årligt ca. 125 danskere (inkl. selvmord) 24% af alle danskere har på et tidspunkt været ved at drukne 25% af danskerne kan ikke svømme 10 pct. af danskerne kender én som er druknet. Der lukkes også i stigende grad kommunale svømmehaller landet over, og det er heller ikke et lovkrav at folkeskolen skal lære børn at svømme i vand. 5

6 Børneulykkes Danmark op m 6 Ny kampagne sætter børnehavebørn i bevægelse Mange børn bliver ikke motorisk udfordret, og det har resulteret i stigende tendens til overvægt, inaktivitet og usunde vaner. Derfor lancerer DGI og Børneulykkesfonden nu kampagnen Hej skal vi lege? - en såkaldt Bevægelsesuge - der har til formål at inspirere dagsinstitutioner til at sætte glæden i centrum, slippe legen fri og give børn lyst, mod og vilje til at bevæge sig og dermed styrke børns motoriske udvikling. DGI og Børneulykkesfonden håber på, at Bevægelsesugen vil kunne blive et naturligt omdrejningspunkt for fremtidigt samarbejde mellem landets kommuner, institutionerne, samt idrætsorganisationer og foreninger. Parterne forventer, at ca. 30 % af landets daginstitutioner tilmelder sig projektet. Leg stimulerer motorik og sanser Sundhedsstyrelsen anbefaler at alle børn og unge under 18 år skal bevæge sig mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteterne skal være af moderat intensitet og som Arne Høst, ledende overlæge, H.C. Andersen Børnehospital siger, så kan disse aktiviteter ske gennem leg: Hos alle børn stimulerer leg motorik og sanser. Indlæring af både intellektuelle og motoriske færdigheder fremmes via leg. En god motorik og balance er også med til at forebygge faldulykker, og giver børn en øget sikkerhed, både i leg med andre børn og i trafikken. Leg stimulerer også til gode motionsvaner, som på længere sigt er med til at forebygge overvægt og fedme. Sansemotoriske udviklingslege Bevægelsesugen består af række sjove og lærerige legetemaer, som går igen år for år. I 2011 er årets legetema udviklet i samarbejde med bobles, som er kendt for sine tumlemøbler og bevægelsesog fysioterapeut Louise Hærvig. Årets legetema 2011 tager udgangspunkt i bobles motorikmåtter, der er designet til kreativ leg, hvor barnet stimulerer sin sansemotoriske udvikling. Den kropslige erfaring barnet gør sig, danner tilsammen barnets kropsbevidsthed. Ofte skal der ikke mere til end en enkel rekvisit, der fungerer som en motiverende faktor til at lege en leg, som stimulerer basale sanser og øger barnets kropsbevidsthed og sociale kompetencer. bobles motorikmåtter er et godt eksempel på en enkelt rekvisit, der ligger op til sansemotoriske udviklingslege, hvor alle børn kan være med, forklarer bevægelses- og fysioterapeut Louise Hærvig. Bevægelsesugen afvikles i uge 38 landet over og det koster 175 kr. pr. institution at deltage. Efter Bevægelsesugen vil alle tilmeldte institutioner modtage et evalueringsskema, som skal bruges til at samle op på erfaringerne fra ugen. Info: Nini Andersen, Kommunikationsansvarlig Børneulykkesfonden Læs mere om projektet på Årets Refleksdag er en ny landsdækkende kampagne, der indføres som en fast tradition og gentages år for år i hele landet. Ifølge en ny undersøgelse foretaget af Børneulykkesfonden fremgår det, at hele 44% af forældre med børn i alderen 0-5 år ikke giver deres barn en refleks på, når de færdes i trafikken. Den hyppigste årsag til dette er, at forældre ikke tænker over at det er nødvendigt. Det skal der laves om på, da cyklister med reflekser har en markant nedsat risiko for at blive overset i trafikken. Det norske transport økonomiske institut -TØI, har lavet en rapport, der konkluderer, at hvis fodgængere bruger reflekser i trafikken, nedsættes den potentielle ulykkerisiko for at blive overset med op til 70%. Fokus på synlighed Bag kampagnen står Børneulykkesfonden, der har udnævnt den sidste torsdag i oktober måned, inden vi stiller uret om til vintertid, til Danmarks nye nationaldag. Med Årets Refleksdag bliver der sat fokus på trafiksikkerhed og synlighed i trafikken med henblik på at forebygge og mindske antallet af trafikulykker i mørket. Årets Refleksdag er udviklet i samarbejde med Codan Forsikring, og sikkerhed udgør netop et af Codans tre temaer i virksomhedens CSR strategi. Som forsikringsselskab ønsker vi at tage et socialt ansvar og bidrage til øget fokus på sikkerhed samt forebyggelse af ulykker. På Årets Refleksdag vil man derfor også kunne møde frivillige medarbejdere fra Codan på gaden, der deler reflekser ud, fortæller Codans nordiske CSR chef, Dorte Eckhoff. Mød en refleksbetjent For første gang nogensinde vil danskerne kunne møde refleksbetjente på de danske gader. På Årets Refleksdag torsdag den 27. oktober- vil børnehaver have mulighed for at melde sig som Refleksbetjente. Med deres Refleksbetjentbadge på tøjet, skal børnehavebørnene ud på gaden og tjekke, om de

7 fonden lyser ed årets refleksdag Virksomheden bobles har som led i kampagen designet Årets Refleks til fordel for Børneulykkesfonden. Reflekserne forhandles i Rema 1000 butikkerne, Kære Børn, OK Plus tankstationer og Applus+ synshaller. For hver solgt refleks går der 3 kr. til Børneulykkesfondens forebyggende arbejde for øget børnesikkerhed. Årets Refleks er godkendt efter europæisk standard, og lavet i materialet 3M, der har den bedste reflekterende effekt. voksne har reflekser på, når de færdes i trafikken. Oftest har voksne travlt med at give børn reflekser på, men glemmer sig selv, og nu skal rollerne byttes om. Det er vigtigt at sætte tidligt ind med gode vaner omkring trafiksikkerhed. Derfor kommer kampagnen til at være synlig i både børnehaver og skoler. På skolerne vil der hænge plakater, hvorfra man kan downloade en sjov refleksfilm med kampagnens ambassadør Sebastian Klein i rollen som Refleksmanden. Filmen henvender sig til børn og forældre, og skal hjælpe med at øge fokus på synlighed i trafikken og anvendelse af reflekser, når det er mørkt. Filmen vil også blive vist i landets biografer og samtidig køre på You tube samt Børneulykkesfondens Facebookside. Sideløbende med refleksfilmen kan børn også gå ind og spille det sjove online refleksspil, der er udviklet særligt til kampagnen. Her handler det om at finde flest reflekser på kortest tid. Der vil også blive udarbejdet et kampagnesite - hvor man bl.a. kan hente gode råd om brug af reflekser. Refleksen er genial For at øge fokus omkring Årets Refleksdag, er Sebastian Klein udnævnt til ambassadør for kampagnen, og han håber, at hans rolle som Refleksmanden kan bidrage til, at flere husker refleksen fremover. Hvert år kommer børn og voksne alvorligt til skade i trafikken, og mange ulykker kan undgås ved at være så synlig, som overhovedet muligt. En refleks på det rette sted kan redde liv. fortæller Sebastian Klein, og han er ikke i tvivl om, at refleksen er en genial opfindelse: Mange ved ikke, at reflekser stammer fra dyreverden. Mange dyr har indbyggede reflekser i øjnene, der lyser op i mørket, når de rammes af lys. På samme måde fungerer reflekser, der sikrer, at børn ikke bliver overset i trafikken, og derfor er refleksen jo genial, forklarer Sebastian Klein. Ny børneklub skal lære børn om sikkerhed Formålet med Børnenes Sikkerhedsklub er at klæde børn på til at opleve verden på en sjov, men sikker måde. Børnenes Sikkerhedsklub er et redskab til børnefamilier, hvor både børn og forældre skal uddannes i sikkerhed gennem e-learning, spil og events, der alle har fællesnævneren læring gennem leg. Nødvendigt med fokus Hvert år kommer ca børn på skadestuen pga. en ulykke og som overlæge ved Odense Universitetshospital er Niels Dieter Röck vidne til de mange børneulykker dagligt. Han tror på, at Børnenes Sikkerhedsklub vil bidrage til, at forældre bliver mere opmærksomme på sikkerhed i hverdagen. Mange af de ulykker, der sker årligt, kan undgås, hvis man som forælder er bevidst om, hvilke farer, der lurer for ens barn i hverdagen. Med Børnenes Sikkerhedsklub vil forældre få information om, hvordan de selv kan gøre en forebyggende indsats og skabe nogle sikre rammer for ens barn i hverdagen, forklarer Niels Dieter Röck fra Odense Universitetshospital. Til fordel for socialt udsatte børnefamilier Forskning viser at børn i socialt udsatte familier kommer oftere på skadestuen efter ulykker end børn af velstillede familier. Det vil Børneulykkesfonden gerne være med til at ændre, og derfor går overskuddet af Børnenes Sikkerhedsklub til medlemskaber til socialt udsatte børnefamilier. Info: børnenes sikkerhedsklub henvender sig til børn I alderen 0-8 år, og Ét medlemskab koster 275 kr. pr. medlem årligt. læs meget mere om børnenes sikkerhedsklub på Oplev verden sikkert med Børnenes Sikkerhedsklub Postkort_kokken.indd 1 05/06/ Sammen med Familien Sikker, der består af børnene Freja Forsigtig og Sigurd Sikker og deres forældre Sonja Synlig og Hjalte Hjelm, skal Børnenes Sikkerhedsklub lære børn om sikkerhed i både hjemmet, trafikken og i fritiden gennem leg og læring. 7

8 Sikkerhed på tværs Nordisk forskningsnetværk om sikkerhed samlet i Revinge, Sverige Hanne Møller, Kommunikationsmedarbejder Statens Institut for Folkesundhed, SDU 8 Netværket af nordiske forskere og praktikere med interesse for sikkerhed mødes ca. hvert 2. år. I juni i år var netværket samlet til konference i Revinge i det sydlige Sverige på en af MSBs beredskabsskoler (MSB:Myndigheten för samhällsskydd og beredskap.) Konferencens intention var at belyse forudsætningerne for at overskride sektorgrænserne i sikkerhedsarbejdet og tværvidenskabelighed i forskningen, med temaet Sikkerhed på tværs. Netværket har altid været domineret af forskere og planlæggere med fokus på arbejdspladssikkerhed, mens trafiksikkerhed/transportsikkerhed i årenes løb er kommet mere med. De seneste år er der også kommet mere fokus på sikkerhed i hjem og fritid, mens patientsikkerhed var med for første gang. Temaet sikkerhed på tværs var derfor yderst relevant. Sikkerhed, individet og organisationen Erfaringerne viser, at det i praksis er svært at overskride sektorgrænserne. Hvert felt arbejder med hver deres metoder, teorier, dataregistreringskilder og forebyggelsesprogrammer og der er en vis modstand mod at tænke ud af boksen. Mulighederne for at lovgive, regulere og skabe sikkerhedskulturer er vidt forskellige på hhv. arbejdspladser, i trafikken og i hjem/fritidslivet og derfor er det heller ikke underligt at sektorerne har oparbejdet forskellige tilgange til at forstå og arbejde med forbedring af sikkerheden. Som individer færdes vi mange steder i løbet af en hverdag, oftest fra hjemmet ud i trafikken, ind på skolen/arbejdspladsen, til sport osv. Og der er de senere år kommet en større erkendelse af, at det er vigtigt at sikkerhed tænkes mere på tværs af disse arenaer. I Norge har de vedtaget en strategiplan for skadeforebyggelse, som går på tværs af alle sektorer. Johan Lund fortalte i sit keynote indlæg netop om de udfordringer der opstår, når mange sektorer skal arbejde sammen om at udfolde planen (præsentationen findes på nofs.net). Forskning medvirker til bedre biler Sverige kan jo noget med biler, og bilproducenterne har altid vægtet sikkerheden højt, hvad enten det var SAAB eller Volvo. Forskning i bilers sikkerhedsudstyr og sikkerhedsniveau udgør et nicheforskningsområde i Sverige. Maria Krafft fra Afdelingen for Trafik og Miljö, Folksam, fortalte om, hvordan deres forskning har været med til at påvirke bilproducenterne til at forbedre bilernes sikkerhed. Folksam tester i samarbejde med Vägverket en række bilmærker og modeller på det svenske marked, på diverse sikkerhedskomponenter (bl.a. airbags, whiplash beskyttelse, anti-udskridning, sikkerhedsselepåmindelse m.v.) og benchmarker dem vha. en rating score. Hvis nogle biler klarer sig dårligt i testningen, sørger de for at producenterne får adgang til analyser/ resultater inden de publiceres, så de får Fotos: Hanne Møller. På konferencen fik vi lejlighed til at overvære en redningsøvelse, hvor tilskadekomne blev reddet ud af en forulykket bil. Det var lærerigt at se, hvordan det kompetence redningsteam arbejdede sammen om at få passagerne ud, bl.a. ved at skære døre af og løfte hele taget af, for til sidst varsomt at hejse de tilskadekomne op og ud af bilen vha. seler. mulighed for at rette op på de mindre favorable sikkerhedskomponenter. Folksam udgiver på deres hjemmeside en liste der, på grundlag af statistikken over kollisioner mellem to personbiler, viser hvor stor sikkerheden er mod at blive dræbt eller alvorligt kvæstet i en bilmodel sammenlignet med en gennemsnitsbil. Listerne kan ses her: bilkoparguider/hursakerarbilen/ Danmark vært for netværket i 2012 På årets konference deltog godt 80 eksperter, heraf var vi blot to fra Danmark. Mon dette er et symptom på engagementet og prioriteringen af sikkerhedsarbejdet herhjemme. Lad os ikke håbe det. I 2013 er det blevet Danmarks tur til at afholde konference for netværket. Ulykkesgruppen på det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er tovholder på planlægning af konferencen. Info: Præsentationer fra konferencen kan ses på

9 Foto: Fra konferencearrangørernes invitation Nyhedsbrev med konklusioner fra konferencen Arrangørerne har udgivet en særudgave af EuroSafeAlert, der indeholder konklusioner og anbefalinger fra konferencen. Nyhedsbrevet findes på Europesafes hjemmeside: under publications Nyhedsbrevet er også blevet sendt til relevante aktører, såsom Generaldirektorater I EU Kommissionen, medlemmer af EU Parlamentet, Europæiske ngo er inden for folkesundhed og relevante fagblade og nyhedsbreve på feltet. Af Bjarne Laursen, Statens Institut for Folkesundhed, SDU 3 rd European injury prevention conference i Budapest Konferencen blev afholdt juni på kongeslottet i Gödöllő lidt uden for Budapest. Det smukke barokslot dannede rammen for et møde mellem ca. 170 konferencedeltagere primært fra de europæiske lande. Temaet for konferencen var Tackling the challenges of local implementation of good practices, men præsentationerne bredte sig som sædvanligt over en lang række emner inden for forebyggelse og ulykker, vold, overgreb og selvmord. Selv deltog jeg bl.a. i en session om EU-projektet JAMIE, som i løbet af de næste 3 år har til formål at udvikle et system til overvågning af tilskadekomst i EU. Projektet er en videreudvikling af de tidligere EHLASS og IDB projekter, således at registreringen fra kun at foregå på enkelte sygehuse i nogle af EU-landene skal udvikle sig til at ske på størstedelen af sygehusene i 22 EU-lande. I forhold til de tidligere projekter er ambitionsniveauet sænket med hensyn til detaljeringsgraden af registrering, idet der indføres to niveauer: Et basisniveau, som ideelt set alle sygehuse skal registrere, og et detaljeret niveau, som registreres på mindst et udvalgt sygehus. I det følgende omtaler jeg et udpluk af de præsentationer, jeg fandt mest interessante. Skadeforebyggelse i samarbejde med forsikringsselskaber Brigitte Buhmann fortalte om hvordan man i Schweiz havde opnået gode resultater i skadesforebyggelsen ved et samarbejde mellem forsikringsselskaber og en ngo (blu), idet forsikringsselskaberne lovgivningsmæssigt var pålagt at betale for skadesforebyggelsen, samtidig med at de ikke havde indflydelse på forebyggelsen. Blu s rolle er primært at koordinere forebyggelsen og ikke nødvendigvis selv at stå for den. Forudsætninger for denne succes er bl.a. at der er et ledende institut med sikret økonomi, så der kan laves langsigtet planlægning, og at forebyggelsen er en del af en forskningsinfrastruktur. Fysisk aktivitet uden flere skader En problemstilling som forebyggelsen ofte befinder sig i, er det tilsyneladende dilemma mellem at få mere fysisk aktivitet og samtidig at undgå skader. Men sammenhængen mellem fysisk aktivitet og tilskadekomst er ikke en naturlov. Brian Martin fra Schweiz viste, at sammenhængen afhang af aldersgruppen: For ældre medfører øget fysisk aktivitet både bedre generelt helbred og lavere ulykkesrisiko, mens for børn er det vigtigt at kombinere øget fysisk aktivitet med øget skadesforebyggelse for at undgå en negativ samlet helbredseffekt. Faldteknik for børn Et hollandsk studie af Saskia Kloet som involverede mere end 3000 børn i alderen 8-12 år på 35 skoler viste, at ved at lære børn faldteknik i skolen kunne man reducere risikoen for skader betydeligt, bl.a. faldt forekomsten af håndledsfrakturer med 44%. Effekten var størst for de mindst aktive børn. Interventionen var baseret på en undervisningspakke, som omfatter bl.a. en lærermanual, en DVD med øvelser, en bold og en bog om faldteknikker. Planen er at implementere programmet på alle skoler i Holland. Mishandling af ældre er udbredt Dinesh Sethi (WHO Europe) fortalte om mishandling af ældre, et problem der er en stigende opmærksomhed på i mange europæiske lande. Hvert år bliver 8000 ældre over 60 år myrdet i Europa, dog med meget stor forskel mellem landene, ikke mindre end 145 gange mellem landene med højest og lavest risiko. Prævalencen af mishandling er 1-10%, højest i institutioner. Det handler ikke kun om fysisk mishandling, men også dårlig pleje og økonomisk udnyttelse. Prævalencen af misbrug var høj i bl.a. Holland og Sverige, mens den var lav i Spanien og Storbritannien. Endelig omfattede mødet også en lektion i, hvordan man rider stående på to heste og andre ungarske specialiteter, uden at komme til skade. Præsentationerne kan ses på Eurosafes hjemmeside, 9

10 Artiklerne er udvalgt af redaktionen International forskning 10 Et vindue til verden Galbraith JG, Butler JS, Memon AR, Dolan MA, Harty JA. Cost analysis of a Falls-prevention Program in an Orthopaedic Setting. Clin Orthop Relat Res Jun 4 (Epub ahead of print) Når ortopædiske patienter falder, kan det resultere i negative konsekvenser såsom skader, forlænget hospitalsophold, forsinket genoptræning og øgede omkostninger. Studiet her belyser effekten af et tværfagligt faldforebyggelsesprogram over for faldhyppighed hos indlagte og faldrelaterede skader på et ortopædkirurgisk hospital i løbet af en 6 måneders periode. Konklusion: Efter implementeringen af faldforebyggelsesprogrammet var der et signifikant fald i antallet af faldhændelser, faldrelateret sygelighed og deraf relaterede omkostninger. Pheifer R et al. Socio-economic outcome after blunt orthopaedic trauma: implications on injury prevention. Patient Saf Surg May13;5(1):9 Studiet undersøger de langsigtede socio-økonomiske effekter blandt tilskadekomne, som har været udsat for alvorlige skader pga. ulykker. 637 patienter behandlet på traumacenter accepterede invitationen til at deltage i en 10-års follow-up undersøgelse. Kun patienter med skader med en injury severity score (ISS) 16 og med frakturer på nedre eller øvre ekstremiteter blev inkluderet. Aldersspandet lå ml.3-60 år. Amputationer og dobbeltsidig lammelse blev ekskluderet. De socio-økonomiske konsekvenser blev evalueret for de tre aldersgrupper: <18 år, år og > 50 år. Der blev målt på følgende parameter vha. et standardiseret spørgeskema: Økonomiske tab, netto indtægt, losses, tab af pension, behov for banklån, og et tab eller nedgang i antallet af venner: Resultat: Økonomiske konsekvenser er rapporteret blandt polytraumatiserede patienter, selv mere end 10 år efter ulykken. Økonomiske tab opleves hyppigst i aldersgruppen år. Sociale afsavn så ud til at være mest udtalt blandt gruppen under 18 år. Lasenby.Lessard J, Morrongiello BA. Understanding risk compensation in children: experience with the activity and level of sensation seeking play a role. Accid Anal Prev July;43(4): Formålet var at undersøge hvorvidt børn på 7-12 år udviser risikokompensation, når de deltager i fritidsrelateret sportsaktivitet. Børnene blev placeret oppe på en platform på en cykel eller med in-liners på, og de blev præsenteret for forskellige højder eller hældninger. De skulle herefter vælge den, der passede bedst, når de skulle køre ned/udføre forskellige aktiviteter hhv. med og uden sikkerhedsudstyr. Resultaterne viste at børnene deltog i signifikant mere risikotagning, når de anvendte sikkerhedsudstyr og hermed udviste risikokompensation. Dette var signifikant højere for aktiviteter de på forhånd havde erfaring med. Imidlertid udviste børn med høj risikotagning siginifikant mere risikokompensation både i aktiviteter de havde og ikke havde erfaring med på forhånd. Janssen I, Bacon E, Pickett W. Obesity and its relationship with occupational injury in the canadian workforce. J Obes. 2011;2011: Epub 2011 Jul 6. Artiklen belyser sammenhængen mellem fedme og arbejdsulykker. Data fra The National Population Health Survey (NPHS) blev benyttet, hvorfra en repræsentativ stikprøve på 7678 voksne i den canadiske arbejdsstyrke blev udvalgt. Disse blev opdelt i grupper efter vægt normal, overvægtig og fed baseret på deres BMI. Der blev målt på forskellige typer af skader, ulykkessteder, og eksterne årsager til ulykken. Resultat: Fede personer i arbejdsstyrken rapporterede hyppigere at have været ude for en arbejdsskade end normalvægtige (OR= 1,4) og endnu hyppigere for alvorlige arbejdsskader (OR= 1.49). Denne sammenhæng var mest udtalt for forstuvninger og forstrækninger (1,80), skader på underekstremiteterne (2,14), overkroppen (2,36) og faldskader (2,10). Kvinder 40 år, i stillesiddende erhverv var særligt sårbare. Der blev ikke fundet nogen forøget risiko blandt overvægtige i arbejdsstyrken. Amoros E, Chiron M, Martin JL, Thélot B, Laumon B. Bicycle helmet wearing and the risk of head, face, and neck injury: a French case-control study based on a road trauma registry. Inj Prev 2011 Jun 24 (Epub ahead of print) Data fra traumeregister over trafikulykker i Rhone regionen blev benyttet. Registeret indeholder data fra skadestuebesøg, indlæggelser og dødsfald som følge af ulykker. I perioden blev cyklistulykker identificeret. Skaderne blev kodet vha. AIS for hovedskader (AIS 1+ og AIS3+), ansigt (AIS 1+) eller nakke (AIS1+). Studiet brugte et case kontrol design, hvor kontrolgruppen inkluderede tilskadekomne cyklister med andre skader end i hovedregionen. Der blev justeret for alder, køn og uheldstype. Herefter blev der justeret for alvorlighed af skaden. Resultat: De fuldt justerede OR for hjelm versus ingen hjelm ved ulykker er: for AIS1+ hovedskader 0,69, for AIS3+ hovedskader i byområder 0,07, for AIS1+ ansigtsskader 0,72 og for AIS1+ nakkeskader 1,18. Konklusion: Studiet bekræfter at der en beskyttende effekt af hjelmbrug ved hoved og ansigtsskader. Reduktionen i risiko ved brug af cykelhjelm er større for alvorlige hovedskader.

11 Kort nyt Inspirationskatalog til forebyggelse af børneulykker Susanne Buhl, børn-ungeoverlæge Odense Kommune Børn- og Familieafdelingen Sundhed & Handicap Kommunerne har medansvar for forebyggelse af børneulykker både i forhold til forældrerådgivningen, men også i de arenaer hvor børnene færdes i aktiviteter og leg. Forebyggelsen skal baseres på opsamlet viden omkring de ulykker der sker, og den viden kan være svær at samle. Derfor er det nye katalog et rigtig nyttigt opslagsværk, så man i kommunen relativt hurtigt kan danne sig et overblik over, hvor man kan hente inspiration til dette arbejde. Kataloget kombineret med nøgletabeller for skader børn har pådraget sig i forskellige sammenhænge i hjem, institutioner eller fritiden er vigtig viden. Kataloget er ikke en række konkrete handleplaner, men en stor hjælp for de kommunale fagpersoner, der skal i gang med at udarbejde vejledninger i forbindelse med forebyggelse af børneulykker for alle aldersgrupper af børn og unge. Kataloget er tilgængeligt på internettet og kan være et meget brugbart redskab i det daglige for kommunerne. Info: Inspirationskataloget kan hentes her: Vores ansvar nej til vold mod børn Servicestyrelsen kører fra uge 35 en kampagne Vores Ansvar rettet mod at forebygge vold mod børn. Målet med kampagnen er at få fagpersoner, forældre og børn til at reagere, når de konfronteres med vold mod børn. Har du mistanke om, at et barn mistrives på grund af fysisk eller psykisk vold, så kan du på denne side finde råd og vejledning til, hvordan du kommer videre. Og det er vigtigt, at du går videre det er også dit ansvar, at børnene får den nødvendige hjælp., Sådan formuleres hovedbudskabet på kampagnesitet: Skadestatistik på film Studerende fra medietekniklinjen på Södertörns Högskola har produceret en række korte film der er en rejse gennem skadestatistik. MSB (Myndigheten for Myndigheten för samhällsskydd och beredskap) har stillet de studerende opgaven, og det er der kommet fire små kreative film ud af. Filmene kan ses på som MSB driver filmene handler om Brand og ild, Ældres sikkerhed, Børn og unges sikkerhed, Fritid og rejser. Review af effekten af forebyggelse af arbejdsulykker Det Nationale forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) vil gennemføre en litteraturgennemgang af den eksisterende viden om effekten af forebyggelse af arbejdsulykker (systematisk review). Projektet vil følge en protokol, som søges godkendt og offentliggjort i The Cambell Collaboration, for at sikre højest mulig kvalitet af reviewet. NFA vurderer at reviewet kan give myndigheder, arbejdsmiljøprofessionelle samt forskere et samlet overblik over hvilke virkemidler, der er mest effektive i forebyggelsen af arbejdsulykker. En viden af denne art er helt afgørende for at kunne målrette og udvælge de mest effektive tiltag til forebyggelse af arbejdsulykker. Projektet vil også afklare, hvor der er huller i vores viden om ulykkesforebyggelse, og udpege områder med behov for en forskningsmæssig indsats (uddrag fra NFAs hjemmeside). Info: Læs mere om projektet: -litteraturgennemgang-review Fotokonkurrence om sikkerhed på arbejdspladsen Det europæiske arbejdsmiljøagentur har udskrevet en fotokonkurrence om at illustrere sikkerhed på arbejdspladsen. Hvordan viser man med et enkelt billede, hvad et godt arbejdsmiljø og sikkerhed på arbejdspladsen er? Det opfordrede Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur alle både professionelle og amatørfotografer til at forsøge sig med. Frist for bidrag til konkurrencen var 31. august 2011, og det bedste billede præmieres med euro. Vinderne bliver udpeget i november 2011 og annonceres på afslutningskonferencen for agenturets kampagne om sunde arbejdspladser den november i Bilbao. Formålet med fotokonkurrencen er at sætte fokus på sikkerhed på arbejdspladsen. (Uddrag fra arbejdsmiljoviden.dk) Info: source=oshmail&utm_medium= &utm_campaign=oshmail

12 Kalenderen Konferencer Konferens - Barnsäkerhetsforum 2011 Karlstad, Sverige, oktober https://www.msb.se/sv/start1/kalender/ Konferens---Barnsakerhetsforum-2011/ Dansk Selskab for Patientsikkerhed afholder konferencen: Det første år med patientsikkerhed i primærsektoren - hvor langt er vi? Odense, 10. oktober conference/konference-patientsikkerhed-iprimaersektor/ 4 th European Public Health Conference 2011 (EUPHA) Public Health and Welfare Welfare development and health København, Bellacenteret, november EUPHA, Preconference: Healthbased injury registration in the Nordic countries and in Europe experiences and challenges København, Bellacenteret, 9. november 9 th International Conference Protection of Children in Cars München, Tyskland dec tagungen_und_kongresse_-_international_conferences/international_conferences/protection_of_children_in_cars Kontakt: 10 th Global Conference Violence Probing the Boundaries Prag, Tjekkiet maj call-for-papers/ The 3 rd European Safe Community Conference - The future role of the Fire and Rescue Service in the sustainability of Safe Communities in Europe Falköping, Sverige, juni Workingonsafety.net 6 th International conference - Towards safety through advancesd solutions Sopot, Polen, september World Conferences for Injury Prevention and Safety Promotion 11 th World Conference on Injury Prevention and Safety Promotion Wellington, New Zealand oktober Kurser Niva Ph.d.kursus: Roadmap to World Class Safety - New Approaches in Safety Research Palanga, Lithauen Om nyhedsbrevet Nyhedsbrevet udgives både i pa pir - version og på internettet: cuf. Ønsker du at modtage en elek tronisk udgave af nyhedsbrevet, kan du tilmelde dig mailinglisten på hjem mesiden. Ønsker du at modtage papirversionen bedes du maile til: K olofon Nyhedsbrevet er udgivet af: Center for Ulykkesforskning Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Øster Farimagsgade 5A, 2. sal 1353 København K Tlf.: Telefax: Redaktion: Kommunikationsmedarbejder: Hanne Møller, m.fl. Grafisk tilrettelæggelse: Hanne Møller Trykkeri: Kailow Graphic 12. årgang. Udkommer 3 gange årligt. Deadline, næste nummer: 16. november 2011 Næste nummer udkommer i dec Oplag: 800 ex.. Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise, forkorte eller redigere de indsendte indlæg. Alle indlæg skal være forsynede med af sender -navn og adresse. Indlæg sendes til Hanne Møller: Artikler eller større uddrag må gengives med kildeangivelse og efter aftale med forfatteren.

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Sundhedsstatistik : en guide

Sundhedsstatistik : en guide Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og

Læs mere

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND

MÆND SUNDHEDSPOLITIK I DANMARK FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN FORSLAG OM, AT DANMARK FÅR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND FORSLAG TIL GRUNDLAG FOR EN SUNDHEDSPOLITIK FOR MÆND I DANMARK FREMSÆTTES I FORBINDELSE MED MEN S HEALTH WEEK 2011 TIL POLITIKERE OG ANDRE BESLUTNINGSTAGERE I SUNDHEDSVÆSNET - OG TIL BEFOLKNINGEN FORSLAG

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER

TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER TIDLIG INDSATS OVER FOR SMÅBØRN PRIORITETSOMRÅDER Indledning Det Europæiske Agentur for Udvikling af Undervisning af Personer med Særlige Behov gennemførte i 2003-2004 et projekt om tidlig indsats over

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne

Beredskabsplan. - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Beredskabsplan - Er jeres klub parat, hvis der sker en kritisk hændelse? Vi giver jer redskaberne Forebyggelse Forberedelse Alarmering Krisehåndtering Værktøjer Overblik Kommunikation Evaluering Kontakt

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Et godt og langt arbejdsliv for alle

Et godt og langt arbejdsliv for alle August 2012 Et godt og langt arbejdsliv for alle Alle skal have mulighed for et langt og godt arbejdsliv. For at sikre det er det først og fremmest vigtigt, at arbejdspladser gør alt for at skabe et godt

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Årsrapport 2014

Indholdsfortegnelse. Årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse Kampagner... 2 Jagten på juleglæden... 3 Pas på tandskaden... 3 Sofus Slughals... 5 Årets Refleksdag... 6 Sikkerhedsboksen... 6 Børnenes Sikkerhedsklub... 6 Hej Skal Vi Lege?... 6 Events...

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse

Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Konference Kønsbaseret vold fokus på unge og forebyggelse Arrangør: Det Nationale Voldsobservatorium under Kvinderådet i samarbejde med Center for Sundhedsfremmeforskning, RUC Mandag d. 7. marts, 2011,

Læs mere

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet!

En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! En livline der forbinder nybagte forældre med hospitalet! Udvikling og test af en app for forældre udskrevet tidligt efter fødsel, et Participatory Design projekt. 1 BAGGRUND FOR PROJEKTET 3 Problemstillingen

Læs mere

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker

Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Velkommen til konference for kontaktsygeplejersker Dagens program i Århus 9.30 Velkommen ved projektleder Hanne Balle 9.35 Nyt fra Hjerteforeningen ved rådgivningsleder Hanne Lisette Andersen og projektleder

Læs mere

Virksomhedspræsentation. Præsentation af Codan Forsikring

Virksomhedspræsentation. Præsentation af Codan Forsikring Præsentation af Codan Forsikring 1 Virskomhedspræsentation Virksomhedspræsentation Indhold Om Codan Forsikring Codans markeder Social ansvarlighed At arbejde hos Codan Fakta om Codan 2 Om Codan Forsikring

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering

Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,

Læs mere

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet

Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Håndbog for Rådets repræsentanter i politiet Indholdsfortegnelse Forord... Side 3 Hvilke opgaver kan der ligge i at være repræsentant?... Side 5 Hvad kan du gøre? Samarbejde... Side 6 Fastholde en tæt

Læs mere

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden

Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Vold og seksuelle overgreb mod børn og unge bekymring mistanke - viden Beredskab og retningslinjer Kultur og Familieforvaltningen www.skive.dk Indholdsfortegnelse: Indledning... s. 2 Bekymring, mistanke

Læs mere

Virksomhedspræsentation. Præsentation af Codan Forsikring

Virksomhedspræsentation. Præsentation af Codan Forsikring Præsentation af Codan Forsikring 1 Virskomhedspræsentation Virksomhedspræsentation Indhold Om Codan Forsikring Codans markeder Social ansvarlighed At arbejde hos Codan Fakta om Codan 2 Om Codan Forsikring

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Gode råd, når du færdes på havnen

Gode råd, når du færdes på havnen Gode råd, når du færdes på havnen Medbring ven og redningsvest TrygFonden Kystlivredning tilbyder alle havne gratis redningskranse, og hver sommer besøger vores LivredderPatrulje havne over hele landet

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Årsberetning 2009. Børneløb Dækkontrol Lygtekontrol Støttekoncert Ridekampagne Uddeling af refleksveste Indsamling af brugte mobiltelefoner

Årsberetning 2009. Børneløb Dækkontrol Lygtekontrol Støttekoncert Ridekampagne Uddeling af refleksveste Indsamling af brugte mobiltelefoner Årsberetning 2009 Børneløb Dækkontrol Lygtekontrol Støttekoncert Ridekampagne Uddeling af refleksveste Indsamling af brugte mobiltelefoner Formandens ord Børneulykkesfonden er den første fond herhjemme,

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

CODAN FORSIKRING. Virksomhedspræsentation

CODAN FORSIKRING. Virksomhedspræsentation CODAN FORSIKRING Virksomhedspræsentation INDHOLD Om Codan Forsikring Codans markeder Social ansvarlighed At arbejde hos Codan Fakta om Codan OM CODAN FORSIKRING OM CODAN FORSIKRING I snart 100 år har Codan

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge

Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Ligestillingsudvalget, Socialudvalget 2012-13 LIU alm. del Bilag 25, SOU alm. del Bilag 94 Offentligt Partnervold mod mænd og kvinder og kærestevold blandt unge Omfanget, karakteren og udviklingen samt

Læs mere

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil

TRAFIKFORSKNING. de gamle køre bil TRAFIKFORSKNING an de gamle køre bil SIDE 8 PSYKOLOG NYT NR. 2 2011 Ældre bag rattet bliver ofte betragtet som farlige i trafikken, selv om de generelt er den sikreste gruppe af bilister. Det fastslår

Læs mere

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse

Minihjelm, lærervejledning 7.- 9. klasse Minihjelm, lærervejledning Indhold: Mål Forslag til aktiviteter Involvering af forældre Inddrag politiet Mere om cykelhjelm Mål At eleverne får en forståelse for sammenhængen mellem valg og konsekvens

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN

SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN SKILLEVEJ TRIN FOR TRIN TIL LÆREREN Oversigt over forløbet Materialet er designet til at vare en dobbeltlektion: Intro (5-10 minutter) Rammesæt og beskriv forløbet. Brug mikrositet sikkertrafik.dk/skillevej,

Læs mere

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan

Silkeborg Svømmeklub. Beredskabsplan Silkeborg Svømmeklub Beredskabsplan Sidst revideret marts 2015 Personskade Hvis en person kommer til skade, skal følgende iværksættes: Træner/holdleders rolle Hvis det er en mindre hændelse Hvis det er

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

FLERE I JOB OG UDDANNELSE

FLERE I JOB OG UDDANNELSE FLERE I JOB OG UDDANNELSE Hjørring Kommune gør en historisk stor indsats for at bringe flere ledige og sygemeldte ind på arbejdsmarkedet Oktober 2014 Afdeling: Arbejdsmarkedsforvaltningen Initialer:TB

Læs mere

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte

Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte Opsøgende tuberkulose sygeplejerske blandt socialt udsatte -et tiltag mhp. at optimere tidlig diagnostik og behandling af tuberkulose i socialt udsatte grupper i Københavnsområdet. Styregruppe: Tuberkulose

Læs mere

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE

SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE 50 55 SYGEPLEJERSKER BLIVER SYGE AF AT GÅ PÅ ARBEJDE Arbejdstilsynet har alene i år påtalt 172 alvorlige mangler i det psykiske arbejdsmiljø på danske hospitaler. Påbuddene handler især om et alt for højt

Læs mere

Job og krop - forebyg smerter i muskler og led

Job og krop - forebyg smerter i muskler og led Job og krop - forebyg smerter i muskler og led Smerter i muskler og led skal forebygges aktivt og takles i fællesskab på arbejdspladsen Åbningskonference Maj 2011 Baggrund for kampagnen 2010-planen: 10

Læs mere

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk

Nyhedsbrev fra dchi. s. 6 kommende arrangementer. www.dchi.aau.dk Nyhedsbrev fra dchi s. 2 Inflation i interessen for sundhedsøkonomi s. 3 workshop: Public health, healthcare evaluations and labor markets s. 4 DChi s ph.d projekter s. 5 DCHI medsponsor for minikonference

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013

INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 INTRODUKTION TIL MØDREHJÆLPEN REYKJAVIK - OKTOBER 2013 MØDREHJÆLPEN Mødrehjælpen er en privat humanitær organisation. Organisationens arbejde startede ca. 1924. Fomålet er at yde social, sundhedsmæssig,

Læs mere

Lær at leve med kronisk sygdom

Lær at leve med kronisk sygdom Sammenfatning af rapport fra Dansk Sundhedsinstitut: Lær at leve med kronisk sygdom Evaluering af udbytte, selvvurderet effekt og rekruttering Anders Brogaard Marthedal Katrine Schepelern Johansen Ann

Læs mere

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland.

Formål Retningslinjen beskriver fremgangsmåden ved registrering og undersøgelse af arbejdsulykker i Region Sjælland. Retningslinjer til håndtering af arbejdsulykker Disse retningslinjer skal efterleves af de enheder, der implementerer det elektroniske anmeldelsessystem for arbejdsskader Opus Arbejdsskade under den administrative

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Strategi for kommunikation om EPJ

Strategi for kommunikation om EPJ Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Skottenborg 26 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kommunikation@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Strategi for kommunikation om EPJ I løbet af 2010

Læs mere

Virksomhedspræsentation. Præsentation af Codan Forsikring

Virksomhedspræsentation. Præsentation af Codan Forsikring Præsentation af Codan Forsikring 1 Virskomhedspræsentation Virksomhedspræsentation Indhold Om Codan Forsikring Codans markeder Social ansvarlighed At arbejde hos Codan Fakta om Codan 2 Om Codan Forsikring

Læs mere

Cykel og gå mere til skole

Cykel og gå mere til skole Pjece til forældre om sikker skoletrafik Cykel og gå mere til skole Grundlæg dine børns gode trafikvaner nu Kan du skifte nogle bilture ud med cykel eller gang? Bruger I cykelhjelm? Diskuter trafik på

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Oktober 2009. STOP mobning

Oktober 2009. STOP mobning Oktober 2009 STOP mobning Formidling og fastholdelse af gode resultater i forlængelse af projekter om forebyggelse og håndtering af mobning på danske arbejdspladser Afsluttende notat: Status og projekterfaringer

Læs mere

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet

Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Mere trafik færre ulykker Hvorfor? Chefkonsulent Sven Krarup Nielsen Vejdirektoratet Hvorfor går det så godt? Vi har en plan og et mål! Trafikanten har skiftet holdning Trafikanten har ændret adfærd Bilteknikken

Læs mere

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet

Baggrundsnotat: Knive i nattelivet Baggrundsnotat: Knive i nattelivet For at kunne karakterisere brugen af ulovlige knive i nattelivet er der foretaget et særudtræk blandt de knivsager, der indgik i DKR-rapporten Knivsager i Danmark: Bag

Læs mere

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål

Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål Voksenudredningsmetoden. Fastsættelse af formål og mål VUM superbrugerseminar Maj 2014 Formål og mål i sagsbehandlingen Formål: At give indsigt i anvendelsen af formål og mål At give gode råd til hvordan

Læs mere

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling

Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Få respekten tilbage: Ryslinge, den 13. januar 2015 Ny kampagne skal få flere i alkoholbehandling Faaborg-Midtfyn Kommune deltager i en landsdækkende oplysningskampagne om kommunernes gratis alkoholbehandling,

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden

UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Risikomanager Bestillerenheden UTH i Struer Kommune Første rapport om utilsigtede hændelser i Struer Kommune til Hovedudvalget. Indhold Indledning... 3 Hvem skal rapportere... 3 Definition... 3 Hvorfra skal der indrapporteres... 4 Klassificering

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN

ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN ET GODT PSYKISK ARBEJDSMILJØ NÅR KOLLEGAER SKAL INKLUDERES PÅ ARBEJDSPLADSEN UDGIVET MAJ 2013 2 Nedslidningen som følge af et dårligt psykisk arbejdsmiljø er et væsentligt tema for både samfund, virksomheder

Læs mere

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7

131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv

Læs mere

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet

Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark. Fakta om arbejdsmiljøet Den Internationale Arbejdsmiljødag 28. april 2007 i Danmark Sikkert og Sundt Arbejde for Alle - velfærd med arbejdsmiljø i centrum Fakta om arbejdsmiljøet LO og FTF markerer igen den internationale arbejdsmiljødag,

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget?

Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? Den gode handleplan og borgerinddragelse hvad er gode mål for en indsats og hvordan får man borgeren inddraget? VUM superbrugerseminar 2015 - Pia Laursen Pollard, Aalborg Kommune - Dorte From, Socialstyrelsen

Læs mere

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler?

FYAM-kampagnen 2014/15 Crescendo Q-valitet. Hvad er Q-cirkler? Hvad er Q-cirkler? Kvalitetscirkler, også kaldet Peer Review Groups, er almindeligt anvendt i primærsektoren i Europa til at reflektere over og forbedre standardpraksis over tid. De repræsenterer en social

Læs mere

Ulykkesforskning forebyggelse

Ulykkesforskning forebyggelse & nyhedsbrev om Juni 2011 Ulykkesforskning forebyggelse nr. 35 juni 2011 12. årgang ISSN 1600-3373 i dette nummer: [ side 2-3] Fra ukrudt til trampoliner Aktuelle kommunikationsindsatser fra Sikkerhedsstyrelsen.

Læs mere

Håndbog Salg af julekort 2015

Håndbog Salg af julekort 2015 Håndbog Salg af julekort 2015 Indhold Indhold... 2 Børneulykkesfondens Julekortsalg 2015... 3 Forretningsgang Julekort 2015... 3 Børneulykkesfonden - hvem er de?... 5 Børneulykkesfondens julekort... 6

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET

Guide -Skab synlighed om jeres arrangement FØR ARRANGEMENTET Guide -Skab synlighed om jeres arrangement Skal I have stablet et arrangement på benene og vil I gerne have nogle tips til, hvordan I kan nå ud til andre end jeres eksisterende medlemmer? Så tjek nedenstående

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND!

TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Placering af telt: Kæmpestranden mellem J14 Alle arrangementer er åbne og kræver ikke tilmelding Torsdag 11.juni 15.00-16.00 TRAFIKHJULET TEST DIN VIDEN OG VIND! Hvor meget ved danskerne egentlig om trafiksikkerhed?

Læs mere

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder

3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder 3.5 Sandt eller falsk om unges rettigheder spil Mål At eleverne kan give eksempler på, hvordan rettigheder i forhold til krop, sundhed, seksualitet og privatliv kan bruges i børn og unges hverdag. At eleverne

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Udvikling på det internationale træpillemarked. Jonas Dahl FORCE Technology

Udvikling på det internationale træpillemarked. Jonas Dahl FORCE Technology Udvikling på det internationale træpillemarked Jonas Dahl FORCE Technology Internationale træpillemarked 1 Indhold European Pellet Centre Træpilleforbrug i europæiske lande Træpilleproduktion i europæiske

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke

Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Det handler om at komme trygt tilbage, når du har været ude for en alvorlig ulykke Kom trygt tilbage på arbejde igen Hvis du har været ude for en alvorlig ulykke, der griber ind i dit liv og din dagligdag,

Læs mere

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold

Vidste du. Fysisk og psykisk vold. Så mange er udsat for vold Vidste du Fysisk og psykisk vold Arbejdstilsynet skelner mellem fysisk og psykisk vold. Fysisk vold er fx bid, slag, spark, kvælningsforsøg og knivstik. Psykisk vold er fx verbale trusler, krænkelser og

Læs mere

KONFERENCE. Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 6. konference den 7. og 8. oktober 2013 Hindsgavl Slot ved Middelfart

KONFERENCE. Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 6. konference den 7. og 8. oktober 2013 Hindsgavl Slot ved Middelfart KONFERENCE Forskningsnetværket om seksuelle overgreb mod børn afholder sin 6. konference den 7. og 8. oktober 2013 Hindsgavl Slot ved Middelfart Konferencen sætter fokus på centrale temaer i indsatsen

Læs mere

Kvantitative metoder, teori og praksis

Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder, teori og praksis Kvantitative metoder Målet med de kvantitative metoder Forskellige typer kvantitative metoder Styrker og svagheder Repræsentativitet og udtræksperioder Det gode spørgeskema

Læs mere

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK)

Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Arbejdsmiljøkonferencen 20.-21.10.2008, Nyborg Strand Gør arbejdspladsvurdering mere effektiv -brug ArbejdsMiljøSundhedsKredse (AMSK) Birgit Aust Annett Finken Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere