Sund stivelse, vegetabilsk vingummi og spiselig plastik

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sund stivelse, vegetabilsk vingummi og spiselig plastik"

Transkript

1 Sund stivelse, vegetabilsk vingummi og spiselig plastik Stivelse er det vigtigste energidepot i planter og udgør også den største energikilde i menneskers kost. Ny viden om de enzymer, som danner og reorganiserer stivelse i planter, gør det muligt at fremstille stivelse, som ikke feder, og stivelsesbaserede bionedbrydelige materialer, der kan erstatte fossilbaseret plastik. Af Andreas Blennow og Inga C. Bach, Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet Planter lagrer solenergi i form af stivelse for at sikre energiforsyning på både kort og lang sigt. Når fotosyntesen er aktiv om dagen dannes et midlertidigt lager af stivelse (såkaldt transitorisk stivelse) i bladenes grønkorn (kloroplaster). En del af denne stivelse forbrændes allerede den efterfølgende nat og leverer energi til vækst og vedligeholdelse af plantens væv. Langsigtet oplagring af solenergi sker ofte som et led i planternes formeringsstrategi. Store mængder oplagringsstivelse lagres f.eks. i kartoflernes knolde og i frøhviden i kornplanters kerner. Her dannes i stivelseskorn i en særlig type organeller, som kaldes amyloplaster. Amyloplaster minder om kloroplaster og er dannet ud fra proplastider ligegesom kloroplaster, men de er specialiserede til lagring af stivelse og indeholder ikke klorofyl. Når kartoffelknolden eller kornkernen spirer, nedbrydes stivelsen, og den oplagrede energi frigives. Stivelse fungerer dermed som energiforsyning for spirende planter, der endnu ikke har blade nok til at skaffe energi via fotosyntese. Stivelsesholdige organer som rod- og stængelknolde, frugter eller frø fra planter har i årtusinder været blandt menneskets vigtigste næringsmidler. Menneskets påvirkning af planterne via selektion og dyrkning af udvalgte planter med veludviklede spiselige organer har Figur 1. Bananer indeholder meget stivelse. Foto: Ole Søgaard Lund medført, at kulturplanter oftest danner større lagerorganer og producerer mere stivelse end deres vilde forfædre. Stivelsesholdige planteorganer har forsynet klodens befolkning med basisfødevarer i årtusinder, men pga. fedmeepidemiens fremmarch, diskuteres det, hvor godt det er for menneskers helbred, at en meget stor del af kalorieindtaget stammer fra stivelse. I moderne tid er der fundet en lang række nye 1

2 anvendelser for stivelse, som er en stadigt vigtigere råvare i både fødevareindustrien og den kemiske industri. Til disse formål skal stivelsen have specielt designede kemisk strukturer. Det kan opnås ved kemisk eller fysisk modificering af stivelsen, men nu prøver man på at udvikle alternative metoder, som er både mere effektive og mere miljørigtige. Dels udvikles metoder til enzymatisk modifikation af de former for stivelse, som planter normalt producerer. Dels forsøger man at ændre biosyntesen af stivelse direkte i planterne. Stivelse i fødevarer ernæring og sundhed Stivelse er uhyre udbredt i fødevarer og udgør størstedelen af energiindholdet i basisfødevarer som ris, majs og hvede samt kartofler og kassava. På grund af fattigdom får befolkningen i mange ulande meget lidt kød og få grønsager. Kosten består hovedsageligt af en eller flere stivelsesrige basisfødevarer, og næsten hele kalorieindtaget stammer fra stivelse. Man får den nødvendige energi, men den ensidige kost er uheldig, og mangel på vitaminer og mineraler er meget udbredt. I den rige del af Verden associeres et stort indtag af stivelse med andre helbredsmæssige problemer. I følge Statens Institut for Folkesundhed er omkring danskere svært overvægtige. Der er sket en fordobling af antallet af fede danskere siden 1994 og mange lider af fedmerelaterede livsstilssygdomme med tab af livskvalitet og store samfundsmæssige omkostninger til følge. I en del år har der været fokus på fedt i kosten, og et væld af lightprodukter er i dag på markedet. Alligevel øges antallet af overvægtige, og kulhydrater især sukker og stivelse i kosten har fået en del af skylden. Indtag af store mængder stivelse kan medføre udsving i blodets indhold af glukose, præcis som ved indtag af rent sukker. Sådanne udsving er i nogle undersøgelser blevet associeret med øget risiko for at udvikle bl.a. type-2- diabetes og hjertekarsygdomme. Nogle ernæringsforskere mener desuden, at også appetitreguleringen påvirkes, og at store udsving i blodsukkerniveauet kan føre til dårlig appetitregulering og overvægt. Der findes imidlertid mange forskellige typer af stivelse (Faktaboks 1), og der er stor forskel på, hvordan de nedbrydes og optages i mave-tarmsystemet. I de fleste forarbejdede fødevarer findes stivelsen i en meget lettilgængelig form. Andre fødevarer, for eksempel rå grønsager og frugt, især bananer, har såkaldt resistent stivelse. Resistent stivelse nedbrydes kun i beskedent omfang af de enzymer, som findes i mund, mavesæk og tyndtarm. Det nedbrydes først i tyktarmen, hvor det ernærer mikrofloraen og ikke mennesket. Denne form for stivelse Faktaboks 1. Stivelseskorn Stivelse er et polysakkarid, der fortrinsvis består af lange kæder af glukose. Stivelsesmolekyler er blandt naturens største molekyler, og et enkelt molekyle kan indeholde flere millioner glukoseenheder. De lange glukosekæder kan være mere eller mindre forgrenede. Stivelsesmolekyler med få eller ingen forgreninger kaldes amylose, mens forgrenede molekyler kaldes amylopektin. I planter lagres stivelsen i stivelseskorn, hvor glukosekæderne er mere eller mindre tæt pakket. Amylopektin kan danne dobbelthelixer, som ordner sig i koncentriske krystallinske lag i stivelseskornene, og amylose lægger sig ind imellem de krystallinske amylopektinlag. I nogle plantearter indeholder stivelsen fosfat, som sidder bundet til glukosen. Kartoffelstivelse indeholder meget fosfat, mens majsstivelse er næsten helt fri for fosfat. Stivelse, som indeholder meget fosfat, er ikke pakket så tæt som stivelse uden fosfat. Det er fortrinsvis den fysiske pakning af stivelseskæderne, der er afgørende for, om stivelsen er resistent eller letnedbrydelig, men stivelsens kemiske struktur, dvs. forgreningsgrad og molekylevægt, har også betydning. Meget tæt pakket stivelse (rå stivelse i de naturlige stivelseskorn eller re-krystalliseret stivelse) er resistent mod nedbrydning. I varm vandig opslemning opløses de krystallinske strukturer i stivelseskornene, og stivelseskæderne danner en geleagtig substans og bliver lettilgængelige for nedbrydende enzymer. Rå stivelseskorn fra kartoffel set i almindeligt lys (tv) og med polariseret lys (th). I almindeligt lys ses de koncentriske krystallinske lag. I polariseret lys ses de såkaldte malteserkors, hvoraf man kan udlede, at stivelseskæderne er rettet radialt fra udgangspunktet til overfladen. 2

3 har således en effekt svarende til opløselige kostfibre, idet den ikke øger blodsukkeret, ikke feder og beskytter mod f. eks. type 2 diabetes, tyktarmsbetændelse og kræft. I fødevareindustrien bruges modificeret stivelse i vid udstrækning som emulgatorer, så man kan få vand og fedt til at forblive sammen. Særligt designet stivelse tilsættes f.eks. for at give fedtfattige produkter en passende konsistens. Stivelse, der er modificeret for at øge processtabilitet og for at generere en specifik funktionalitet, er en velkendt ingrediens i mange fødevarer. Nogle af disse modificeringer er beskrevet herunder. Stivelse kan også erstatte visse animalske produkter. I dag bruges gelatine, som er udvundet af hud og bindevæv fra grise til at give en passende konsistens i vingummi mv. For eksempel kan man bruge modificeret stivelse til at stivne slik. For at give den rigtige konsistens behandles stivelsen med amylomaltase, et enzym som flytter stivelseskæderne rundt i molekylet. Efter denne behandling kan stivelsen danne en gel, som smelter i munden, præcis som gelatine. Stivelse som råstof i industrien I papirindustrien har stivelse i høj grad erstattet oliebaserede og potentielt miljøskadelige kemikalier, som tidligere blev brugt til fremstilling af glittet papir. Man er også begyndt at bruge stivelse til fremstilling af biologisk nedbrydelig emballage. Stivelse fra planter bruges også i medicinalindustrien bl.a. til overtrækning af piller. Stivelse er en polymer, som har mange egenskaber tilfælles med polymerer eller plastik, som er produceret ud fra mineralolie. Med særlige stivelsestyper som råstof, kan der dannes plastlignende materialer, hvor stivelsen bliver gummiagtig og gennemsigtig, når den er varm, og meget hård, når den er kold. For at give produktet de ønskede egenskaber tilsættes ofte stoffer, såkaldte blødgørere, som gør polymeren bøjelig. Både sukker og glycerol kan fungere som blødgørere, men stivelsens struktur er også vigtig. Vi kan nu producere kartofler med stivelse, der har meget lange sukkerkæder og meget fosfat på disse kæder. Denne type af stivelse kan blødgøre sig selv og danner temmelig hårde og komposterbare materialer. Og så kan den stadigvæk spises. Stivelsens fysiske og kemiske egenskaber Forholdet mellem amylose og amylopektin samt mængden af fosfat har stor betydning for stivelsens fysiske egenskaber. De former for stivelse, som planterne danner, har sjældent præcis de egenskaber, som efterspørges i industrien. For at gøre plantestivelsen egnet til specifikke formål, ændres stivelsens struktur derfor ved hjælp af fysiske og kemiske processer. Stivelse, der er opløselig i koldt vand, kan fås ved fysisk modificering f eks. pregelatinisering, hvor stivelsen gelatiniseres ved opvarmning og derefter spraytørres. Nogle typiske kemiske modifikationer er oxidering, delvis nedbrydning ved syrefortyndning, kemisk inducerede krydsbindninger eller påsætning af acetylgrupper eller hydroxygrupper. Modificering af stivelse med enzymer Kemisk og fysisk modificering af stivelse kræver meget energi og ofte er den industrielle proces ikke miljøvenlig. For at kunne fremstille miljøvenlige former for modificeret stivelse til nye, nyttige formål forskes der i at modificere plantestivelse ved hjælp af enzymer frem for kemikalier. Man kender en lang række enzymer fra mikroorganismer eller dyr, som kan klippe stivelsens glukosekæder i mindre stykker, og man kender også enzymer, der kan flytte rundt på kæderne eller lave nogle af de ændringer som efterspørges. De mikrobielle enzymer er dog langt fra tilstækkelige. Da planternes stivelseskorn er meget kompakte, kan disse enzymer kun ændre de yderste molekyler i et stivelsekorn. Et vigtigt trin tidligt i processen er derfor en ændring af stivelseskornenes pakning. Hidtil har man hverken fundet mikrobielle eller animalske enzymer, som kan åbne stivelseskornene effektivt. I industrien er man derfor nødt til at varme stivelsen op og køle den ned igen før videre processering. For få år siden blev det påvist, at pakningen af stivelseskornene i planters frø, blade og lagerorganer ændres ved, at der sættes fosfatgrupper på glukosekæderne. Det blev også påvist, at denne fosforylering er nødvendig for effektiv nedbrydning af stivelseskornene. En lang række enzymer medvirker til nedbrydning af stivelse i spirende frø eller knolde, eller når planter er i mørke og behøver energi. De lange kæder af glukose klippes over af hydrolytiske enzymer (amylaser) og bliver til sidst fordøjet til glukose, som skal fosforyleres for at kunne gå videre i metabolismen. Plantens egne enzymer kan komme til at spille en stor rolle for udvikling af miljøvenlige metoder til fremstilling af modificeret stivelse, og man har derfor ledt efter enzymer, som har disse funktioner i planten. Som beskrevet er der ofte behov for at tilføre ekstra fosfatgrupper til stivelsen. Stivelsen bliver meget fosforyleret lige før, den skal nedbrydes i planten, og vi er nu i gang med at identificere og karakterisere de enzymer, som modificerer stivelsen i levende planter. Vi har karakteriseret enzymet AtGWD3 fra modelplanten Arabidopsis (Faktaboks 2). Dette enzym sætter fosfatgrupper på stivelsen i starten af nedbrydningen af et stivelseskorn og sørger for, at den krystallinske struktur brydes op. Derefter kan amylaser hydrolysere stivelsen, og fosfataser kan fjerne fosfatgrupperne. Modificerede planter Enzymatisk modifikation af stivelse ventes at erstatte mange af de kemiske processer, som anvendes i dag. En anden strategi er at ændre på biosyntesen af planternes stivelse, så de producerer netop de former for stivelse som efterspørges af industrien. Vi kender en del af de enzymer, som medvirker til biosyntesen af stivelse i planter, og ved at 3

4 Faktaboks 2. Identifikation og karakterisering af et planteenzym til modifikation af stivelse En type planteenzymer ved navn glukan vand dikinase (på engelsk glucan, water dikinase, GWD), som kan fosforylere stivelse i planter, er nu blevet identificeret. Vi har sammenlignet et GWD-enzym fra kartoffel og tre forskellige varianter af GWD fra modelplanten Arabidopsis thaliana (gåsemad). GWD-enzymerne består af to underenheder (subunits) og indeholder bl.a. et domæne, som binder til stivelse. Vi har karakteriseret GWD enzymet AtGWD3 fra Arabidopsis i detaljer. CBM20, et stivelsesbindende domæne GWD enzymets binding til stivelse er vigtig for funktionen, fordi de reaktioner, som foretages, sker netop på stivelseskornet. Derfor har enzymet et domæne, som får enzymet til at binde til stivelsen. På baggrund af DNA-sekvensen, som koder for det stivelsesbindende domæne i AtGWD3 fra Arabidopsis, regnes dette domæne for at høre til en særlig type (en familie) af stivelsebindende domæner, som kaldes CBM20 (på engelsk Carbohydrate Binding Module 20). Stivelsesbindende domæner af denne type findes i mange mikrobiologiske enzymer, som nedbryder stivelse, men det er første gang, at et CBM20 domæne er fundet i planter. De mikrobielle CBM20 findes i enzymer, som udskilles fra bakterien for at nedbryde stivelse i miljøet og derved danne sukker, som bakterien bruger som energikilde. Transport til cellens grønkorn GWD enzymet fra kartoffel og to af de tre GWD enzymer fra Arabidopsis har en kort aminosyresekvens, et transitpeptid, som får proteinet til at vandre til cellens kloroplaster, hvor de sukkermolekyler, som dannes ved fotosyntesen omdannes til stivelse. For at verificere at transitpeptidet får enzymet til at vandre ind i kloroplasterne, fremstillede vi en variant af enzymet med en fluorescerence del (YFP), som er en variant af green fluorescent protein (GFP). Dette protein kunne tydeligt lokaliseres i plantecellens kloroplaster, og samtidig kunne det bekræftes at enzymets bindes til overfladen af stivelseskornene. Til venstre ses fluorescens fra klorofyl i grønkornene, i midten fluorescens fra YFP, som via det stivelsesbindende domæne fra AtGWD3 er bundet til stivelseskornene. Til højre ses fluorescens fra både klorofyl og YFP. Bar = 10 μmeter. CBM20 fra Arabidopsis udtrykt i bakterie Vi udtrykte den DNA-sekvens, der koder for CBM20 domænet fra AtGWD3, i bakterien Escherichia coli. Det gjorde det muligt at sammenligne CBM20 domænet fra planten med de kendte CBM20 domæner fra mikroorganismer. De mikrobielle CBM20 domæner er karakteriseret ved, at de bindes meget hårdt til stivelse. Karakterisering af det tilsvarende CBM20 domæne fra AtGWD3 viser, at CBM20 fra planten har en meget svagere binding til stivelse end de tilsvarende mikrobielle CBM20 domæner. Enzymer med lav affinitet for substratet er mere dynamiske end enzymer, som har domæner med høj affinitet for et specifikt bindingssted. De kan nemmere flytte rundt i cellen og binde til forskellige steder, hvor der er behov for reaktioner. Udformningen af CBM20 domænet i plantens enzym har derfor stor biologisk betydning. En computermodel af CBM20 Med molekylemodellering i computeren har vi fundet en strukturel forskel mellem CBM20 domænet fra Arabidopsis og CBM20 domænerne fra mikroorganismer. Domænet har to bindingssites og i det ene site, site 2, mangler dele af et loop. Vi er nu ved at undersøge, om det er denne forskel, som er årsagen til, at CBM20 domænet fra planter har en lavere affinitet for stivelse. Vi vil også undersøge om CBM20 domænerne i planternes enzymer kan bruges til at forbedre de mikrobielle enzymer, som bruges i industrien. For eksempel til fremstilling af bioethanol er der behov for enzymer med forskellig affinitet til forskellige stivelser, så stivelsen kan nedbrydes hurtigt og effektivet. Molekylemodeller af CBM20 domænet fra enzymet glukoamylase i svampen Aspergillus niger (blå) og CBM20 domænet fra GWD3 i fra Arabidopsis thaliana (grøn). Modellerne er lavet med NMR (nuclear magnetic resonance). Strukturerne er meget ens, men i det øvre venstre hjørn (Y556 og W 115) mangler en del af et loop. Denne forskel er muligvis årsag til at CBM20 fra planten har lavere affinitet for stivelse end CBM20 fra mikroorganismer. Illustrationer i denne faktabboks er fra Christiansen C, Abou Hachem M, Glaring MA, Viksø-Nielsen A, Sigurskjold BW, Svensson B, Blennow A (2009). A CBM20 low-affinity starch-binding domain from glucan, water dikinase. FEBS Letters 583:

5 ændre på disse enzymers aktivitet i planterne, kan man få planterne til at producere stivelse med nye egenskaber. Enzymerne SS1-SS4 er stivelsessyntaser som forlænger stivelseskæderne i amylopektin. Når disse gener nedreguleres ændres forholdet mellem amylose og amylopektin, så der dannes relativt mere amylopektin. F.eks. er det vist. at en knockout mutant i byg resulterer i amylopektin med kortere kæder og mere amylose. GBSS (Granule Bound Starch Synthase) er også en stivelsessyntase, men dette enzym danner udelukkende amylose (som ikke er forgrenet). GBSS bindes til stivelseskorn. Hvis genet, der koder for GBSS inaktiveres, dannes der amylopektin, men ingen amylose. Der findes naturligt opståede eller inducerede mutationer i GBSSgenerne hos mange afgrødearter, f.eks. ris, majs, hvede og byg. Når stivelsen kun består af amylopektin, bliver den mere klæbrig ved kogning, end når stivelsen er en blanding af amylose og amylopektin. Korntyper med denne mutation betegnes Waxy fordi kernens frøhvide ligner voks. For polyploide arter som hvede (hexaploid) og kartoffel (tetraploid) skal alle kopier af genet inaktiveres for at få fuld effekt. Det er vanskeligt at opnå ved mutation, så i stedet kan man nedregulere alle de homologe gener på samme tid ved at indsætte en kopi af et GBSS-gen i omvendt orientering (antisense). På LIFE har vi lavet en GBSSantisense kartoffel, som næsten kun danner amylopektin. Denne egenskab er meget attraktiv for industrien, og en amylopektin-kartoffel, som er udviklet af BASF, er nu på vej mod markedsføring. SBE1 og SBE2 (Starch Branching Enzyme) er forgreningsenzymer, som laver forgreningspunkter i amylopektin. Hvis disse gener nedreguleres, dannes amylopektin med lange kæder. Danisco Biotechnology lavede en kombineret SBE1/SBE2-antisense-kartoffel for år tilbage, men pga. den generelle modvilje mod brug af genetisk modificerede planter i Europa, opgav de projektet. Vi bruger nu denne kartoffel i forskningen. BASF har siden lavet en tilsvarende kartoffel. Isa1 og Isa3 er isoamylaser, som kløver fejlagtigt placerede forgreningspunkter i stivelseskornet. Mutationer i disse gener i majs medfører, at der ophobes mere sukrose i kernerne end normalt. Supersøde hybridmajs, som er homozygotiske med hensyn til de muterede Isa-gener, har været på markedet i en del år. Mutationerne er formentligt induceret med enten kemikalier eller bestråling, men da disse metoder regnes som konventionelle forædlingsmetoder, er forædlingsfirmaerne ikke forpligtet til at oplyse, hvordan de supersøde majssorter er lavet. GWD1-GWD3 er tre glukan, vand dikinaser, som fosforylerer stivelsen. Vi har påvist, at dette enzym er tæt bundet til stivelsen ved hjælp af et særligt domæne (Faktaboks 2). Ved antisense-nedregulering af GWD1, er der meget lidt fosfat i stivelsen. Ved at indsætte en ekstra kopi af det gen, som koder for GWD1 i kartoffel, har vi påvist, at det er muligt at ved at få kartoffelplanter til at lave en hyperfosforyleret stivelse, der egner sig til at lave bioplastik. Fremtidig forskning Mange af de enzymer, der er involveret i biosyntesen af amylose og amylopektin i planer er nu identificeret og karakteriseret, men vi ved stadigvæk ikke, hvordan selve stivelseskornet dannes i planten. Vi kan se at et stivelseskorn har et specifikt udgangspunkt, hvorfra der dannes koncentriske ringe, men ingen har hidtil kunnet lave stivelseskorn i et reagensglas. Et af vores mål er at finde ud af, hvordan stivelsesmolekylerne organiserer sig selv under dannelsen af et stivelseskorn. For at komme videre med forskningen, er det vigtigt, at der laves indsatser på tværs af videnskabelige discipliner, og at forskere med ekspertiser indenfor bioteknologi, fysik og kemi samarbejder. Stivelse laves i planten for at forsyne denne med langtidsenergi. Vi bruger også primært stivelse som energi i form af fødevarer, men sundhedsfremmende fødevareingredienser vinder også indpas. I fremtiden ventes stivelse at blive en endnu vigtigere råvare i industrien end i dag. Stivelse kan produceres i meget store mængder, og det bør i langt højere grad end nu anvendes til intelligent og bæredygtig produktion af materialer, der i dag fremstilles af fossil olie. Med peak oil i sigte og et mål om at reducere udslippet af drivhusgasser vil der være et enormt behov for velstrukturerede materialer i store mængder. Til det formål vil stivelse være en meget værdifuld råvare. Vores forskning i stivelse kan også anvendes til formål, som ikke har ret meget med selve stivelsen at gøre. De stivelsesbindende domæner, som findes i nogle planteenzymer (Faktaboks 2) kan bruges, når man ønsker at bruge planter som produktionsorganisme for bestemte proteiner, f.eks. til medicinske formål. Ved hjælp af et et transitpeptid kan proteinet transporteres ind til amyloplasten, og ved hjælp af et stivelsesbindende domæne kan proteinet lokaliseres til stivelseskornene. Oprensning af proteinet vil dermed være nemmere, end hvis det findes sammen med plantens egne proteiner, da det er meget nemt at oprense stivelseskorn. Om forfatterne Inga C. Bach er hortonom fra Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet (KU-LIFE, Tidl. Den Kgl. Veterinær og Landbohøjskole) og ph.d. i planteforædling og bioteknologi. Hun er skrivende redaktør på Planteforskning. dk og er desuden ansat som kommunikationsmedarbejder ved Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, KU-LIFE. Andreas Blennow er master i bioteknologi fra Lunds Universitet og har en ph.d.-grad i biokemi fra samme sted. Han er lektor ved Institut for Plantebiologi og Bioteknologi, KU-LIFE. Andreas Blennow har forsket i stivelse siden sit ph.d.-studium, og er specialist indenfor stivelsemetabolisme og stivelsens struktur og funktion i fødevarer og materialer. 5

6 Referencer og videre læsning Bach IC, Blennow A, Sloth B, Christiansen J, Lærke PE, Ulvskov, P, Knuthsen P, Granby K, Poulsen ME, Kirk HG (2006) Sund delikatesse eller fedende fyld. Planteforskning.dk. Blennow, A., Engelsen, S.B., Nielsen, T.H., Baunsgaard, L., Mikkelsen, R. (2002) Starch phosphorylation - a new front line in starch research. Trends in Plant Science 7: Borén M, Glaring MA, Ghebremedhin H, Olsson H, Blennow A, Jansson C (2008). Molecular and physiochemical characterization of the high-amylose barley mutant Amo1. Journal of Cereal Science 47: Christiansen C, Abou Hachem M, Glaring MA, Viksø- Nielsen A, Sigurskjold BW, Svensson B, Blennow A (2009). A CBM20 low-affinity starch-binding domain from glucan, water dikinase. FEBS Letters 583: Hansen MR, Blennow A, Pedersen S, Engelsen SB (2009). Enzyme modifcation of starch with amylomaltase result in increasing gel melting point. Carbohydrate Polymers 78: Hansen MR, Blennow A, Pedersen S, Nørgaard L, Engelsen SB (2008). Gel texture and chain structure of amylomaltase-modified starches compared to gelatin. Food Hydrocolloids 22: Hansen PI, Spraul M, Dvortsak P, Larsen FH, Blennow A, Motawie MS, Engelsen SB (2009). Starch phosphorylation - maltosidic restrains upon 3 - and 6 -phosphorylation investigated by chemical synthesis, molecular dynamics and NMR spectroscopy. Biopolymers 91: Larsen FH, Blennow PGA, Engelsen SB (2008). Starch granule hydration - a MAS NMR investigation. Food Biophysics 3: Lorberth, R., Ritte, G., Willmitzer, L. and Kossmann, J. (1998) Inhibition of a starch-granule-bound protein leads to modified starch and repression of cold sweetening. Nature Biotechnology 16, Seefeldt HF, Blennow PGA, Jespersen BPM, Wollenweber B, Engelsen SB (2009). Accumulation of mixed linkage (1 3) (1 4)-β-D-glucan during grainfilling in barley: A vibrational spectroscopy study. Journal of Cereal Science. 49: Seo E, Christiansen C, Abou Hachem M, Nielsen MM, Fukuda K, Bozonnet S, Blennow PGA, Aghajari N, Haser R, Svensson B (2008). An enzyme family reunion - similarities, differences and eccentricities in actions on α-glucans. Biologia 63: Wickramasinghea HAM, Blennow PGA, Noda T (2009) Physico-chemical and degradative properties of in-planta re-structured potato starch. Carbohydrate Polymers 77: Øvelse 1. Oprensning og mikroskopi af stivelse fra kartofler Denne oprensningsmetode minder meget om den metode, som bruges i industrien. Stivelsesmængden/g tørstof i små nye kartofler og store bagekartofler kan sammenlignes. Oprensning af stivelseskorn Ca. 500 g kartofler vaskes og skæres i mindre stykker. Kartoffelstykkerne vejes og den præcise vægt noteres. Kartoffelstykkerne passeres i en juicemaskine, hvor saften og presseresten separeres. Saften indeholder primært stivelseskornene, opløselige proteiner og salte. Presseresten indeholder primært fibre fra cellevæggene og uopløselige proteiner. Saften hældes i 1 l bægerglas, hvor stivelsen sedimenteres (1-2 timer). Presseresten bredes ud på en plade til tørring i ovn eller varmeskab v. 100 grader. Stivelseskornene vil lægge sig som hvidt slam på bunden i bægerglasset med saft. Supernatanten hældes over i et andet bægerglas og stivelsen overføres til en plade med 3-4 lag køkkenrulle dækket med filtrerpapir. Når en del af væsken er trukket ned i papiret røres rundt i stivelsen, så den luftes grundigt. Stivelsen tørrer natten over. Melet vejes, og mængden af stivelse pr. kg kartoffel beregnes. Supernatanten inddampes, hvis der ønskes en præcis tørstofbestemmelse. Den tørrede presserest og den inddampede supernatant fra saften fra kartoflerne vejes. Beregn hvor stor en procentdel stivelsen udgør af friskvægt og af den samlede mængde tørstof. Fysiske egenskaber Stivelse har mange besynderlige egenskaber, som man kan udnytte i forskellige fødevarer. Rå stivelse består af små korn, og de har nogle særlige egenskaber i vand. Overfør stivelse til en flad skål og tilsæt vand så det præcis dækker stivelsen. Lad den stå i et minut og stik derefter en finger ned i suspensionen og rør meget langsomt. Prøv derefter at røre hurtigere. I en stivelsessuspension med meget stivelse synker kornene hurtigt til bunds. Prøver man at røre rundt i denne suspension tenderer de til at klumpe sig sammen og suspensionen bliver stivere, jo mere man rører rundt! Mikroskopi Rå stivelseskorn kan observeres i et almindeligt lysmikroskop ved gange forstørrelse. Rå stivelse fra majs (Maizena) eller kartoffel opslemmes i lidt vand. En lille dråbe lægges på et objektglas og monteres med dækglas. I mikroskop ses efter vækstringe på stivelseskornene, og stivelseskornes størrelse og form observeres. Stivelseskorn fra kartoffel er som regel betydeligt større (op til 100 μm) end stivelseskorn fra majs og øvrige kornarter, som er kun halvt så store. Tilsæt en lille dråbe Lugols jodopløsning (se øvelse 2). Observer farveændring. 6

7 Øvelse 2. Farvning af rå og opvarmet stivelse med jod Allerede i 1814 opdagede de to forskere, Colin og Gaultier de Claubry, at jod kan binde sig til stivelse og skifte farve. Disse forskere noterede: The color is magnificent blue if the two substances are in the right proportion. The two substances var selvfølgelig stivelse og jod. Colin var ikke specielt interesseret i stivelse, men derimod i jod og forebyggelse af struma - en meget udbredt sygdom, som skyldtes jodmangel. Det er nu almindeligt at tilsætte jod til køkkensalt. Farvereaktionen, som skyldes kompleksbinding, opstår selv ved meget lav koncentration af jod, og ved hjælp af stivelse kunne Colin identificere fødevarer som indeholder jod. Farvning af stivelseholdige frugter og grønsager Vi bruger den klassiske jodkompleksering som stivelsesindikator, hvor jodmolekylerne bindes i stivelsesmolekylernes helixer (se tegning). Stivelsen skal være tilgængelig for jodmolekylerne, for at få en effektiv farvning. Tæt pakket resistent stivelse kompleksbinder ikke effektivt til jod, og ofte er det kun overfladen af de rå stivelseskorn, der farves. Med jodfarvning af stivelsesholdigt plantemateriale kan fordelingen af stivelse i vævet vurderes. Plantemateriale, f.eks. frugter og frø, på forskellige udviklingstrin kan sammenlignes, men man kan ikke bestemme koncentrationen af stivelse ud fra farveintensitet i frisk plantemateriale. Fremstil Lugols stamopløsning: 5 g krystallinsk jod (I ) og 10 g kaliumjodid (KI) opløses i 85 ml destilleret vand. Den 2 brune opløsning har en koncentration på 130 mg jod/ml. I 2 og I - vil reagere med hinanden og danne I 3-. Denne ion danner et mørkeblåt kompleks med stivelse. Opløsningen opbevares ved rumtemperatur i mørke. Før brug fortyndes stamopløsningen 1:500 med 100 mm HCl. Test fordeling af stivelse i f.eks. modne og umodne æbler, pærer, og bananer. Frugterne skæres over og snitfladen dyppes i Lugols opløsning. Hvordan kan forskel i farveintensitet i grønne og modne bananer forklares? Test fordeling af stivelse i f.eks. pastinak, jordskok og kartoffel. Hvorfor ses ingen eller kun lidt farve i jordskokker i forhold til kartoffel og pastinak? Rå eller gelatiniseret stivelse Ved jodfarvning af plantemateriale med rå stivelseskorn kan farveintensiteten ikke bruges til at estimere mængden/koncentrationen af stivelse i materialet, fordi jodmolekylerne kan ikke effektivt komme ind til det tæt pakkede stivelseskorn. Ved at gelatinisere stivelsen bliver stivelseskæderne mere tilgængelige, og kan binde store mængder jod. To 0,2 gram store portioner kartoffelmel afvejes og opslemmes i 100 ml vand. Den ene opslemning koges i vandbad under omrøring i 2 min og nedkøles.til begge rørene tilsættes 1 ml Lugols opløsning og farveintensitet sammenlignes. Øvelse 3. Vegetabilsk vingummi: Stivelse som gelé eller gummi Oftest bruges stivelse ikke rå, men koges i vand og bruges som fortykning i f. eks. ketchup. Opvarmning resulterer i såkaldt gelatinisering, hvor stivelsesmolekylerne i kornene brydes op og svulmer, så der dannes en gel. I modsætning til rå stivelse bliver disse geler tyndere ved omrøring. Det sker f.eks. når vi ryster en ketchupflaske for at få ketchuppen ud af flasken. En af grunderne til dette fænomen er, at stivelsesmolekylerne krydsbinder sig, når en stivelsesopløsning står i lang tid (ketchup eller sovs i køleskab), og disse forbindelser brydes op, når der røres rundt. Overfør cirka 2 gram tørret kartoffelstivelse til to reagensglas - 2 gram stivelse i hver. Til det ene rør tilsættes 3 ml 87% glycerol og 2 ml vand. Til det andet rør tilsættes 3 ml vand. Stivelse og glycerol/vand blandes ved at ryste rørene, og derefter inkuberes prøverne på kogende vandbad i 5 min. Suspensionerne tages op og rystes et par gange i løbet af de 5 minutter. Både glycerol og vand fungerer som blødgørere og gør, at der dannes en gummiagtig klump. Tag klumpene ud af rørene og lav to runde bolde. Dæk dem med lidt rå stivelse, så de ikke klæber. Se, om de fjedrer. Gummiklumperne observeres næste dag. Med glycerol forhindres det, at stivelsen tørrer og re-krystalliserer. Stivelsesgummi med glycerol kan derfor gemmes i længere tid. I vingummi bruger man sukker, sukrose, som sammen med vand blødgører stivelsen. Øvelse 4. Test af amylase i spyt I denne øvelse demonstreres, at enzymet amylase, som findes i spyt, kan nedbryde stivelse. Til øvelsen (30 elever i 5 grupper) bruges følgende materialer: 10 prøverør á 15 ml, 15 rene elastikker, 50 ml 2.0 M HCl fordelt i 5 drypflasker. 100 ml 1 % stivelse. 1 gram stivelse opslemmes i lidt vand og røres i kogende vand. Slutvolumen 100 ml. 50 ml fortyndet Lugol s opløsning fordelt i 5 drypflasker. Procedure: Hver gruppe laver en spytprøve (1-2 ml). For at stimulere produktionen af spyt kan man tygge på et rent elastikbånd eller lignende. Spyt uden bobler dryppes i to prøverør med 10 dråber i hvert rør. Tilsæt 10 dråber 1 % stivelse til hvert rør og 2 dråber 2 M HCl til det ene rør. Prøverne inkuberes i ca. 15 minutter. For at øge enzymaktiviteten kan rørene varmes i hånden. Efter inkubering tilsættes 1-2 dråber Lugol s opløsning til begge rør. Sort eller mørkeblå farve indikerer, at der er stivelse i prøven. Hvis prøven er gul eller brunlig, er der ikke noget stivelse tilbage i prøven. I maven er der meget HCl. Hvad sker der med amylaserne, når de kommer ned i maven? 7

Kulhydrater - pest eller guld

Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater - pest eller guld Kulhydrater er en kompleks størrelse fordomme og fakta er årsag til overvægt og hyperaktive børn 4 ud af 10 voksne danskere og omkring 8 ud af 10 børn har et forbrug, der

Læs mere

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider

Kulhydrater består af grundstofferne C, H og O. Der findes tre former for kulhydrater. Monosakkarider, disakkarider og polysakkarider Madkemi Mad giver os de dele vi skal bruge til at opbygge vores krop. Maden består af de kemiske stoffer vi skal bruge, når nye celler skal dannes. Hvis vi ikke spiser en varieret kost kan vi komme til

Læs mere

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning

Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Center for Undervisningsmidler, afdeling København Analyse af proteiner Øvelsesvejledning Formål At separere og analysere proteiner i almindelige fødevarer ved brug af gelelektroforese. Teori Alle dele

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com

Smagsdanner Claus Angelo w smagsdanner.dk t 2465 2279 m smagsdanner@gmail.com Øvelse 1 a) Forsøg med kartoffelgrød/mos og kartoffel stivelse Formål: At konstatere forskelle i konsistens ved forskellig metodebrug af kartoffelmels stivelse. - ½ kg skrællede kartofler i tern - 1 L

Læs mere

Det glykæmiske indeks.

Det glykæmiske indeks. Af: Tom Gruschy Knudsen Det glykæmiske indeks. Et udtryk for kulhydraters optagelseshastighed og tilgængelighed i blodbanen. Kulhydrattyper Kulhydraters optagelseshastighed har traditionelt været antaget

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 Bygning af et glucosemolekyle... 2 Bygning af et poly- sakkarid.... 3 Påvisning af glukose (1)... 4 Påvisning af glucose (2)... 5 Påvisning af disakkarider....

Læs mere

Betfor en rigtig klassiker!

Betfor en rigtig klassiker! Spørgsmål & svar Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste måde. Men det er bestemt ikke så enkelt endda, for der er

Læs mere

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2

Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 Madkemi Kulhydrater: er en gruppe af organiske stoffer der består af kul, hydrogen og oxygen (de sidste to i forholdet 2:1, ligesom H 2 O); derfor navnet kulhydrat (hydro: vand (græsk)). fælles for sukkermolekylerne

Læs mere

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ERNÆRING. www.almirall.com. Solutions with you in mind ERNÆRING www.almirall.com Solutions with you in mind GENERELLE RÅD OM MOTION RÅDGIVNING OMKRING ERNÆRING FOR PATIENTER MED MS Det er ikke videnskabeligt bevist, at det at følge en speciel diæt hjælper

Læs mere

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER

KOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell.

Comwell Care Foods. - konceptet bag. Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof. comwell. Comwell Care Foods - konceptet bag Sundhed er ikke alt, men uden sundhed er alt intet. Arthur Schopenhauer, tysk forsker og filosof comwell.dk Hvad er det? Med Comwell Care Foods gør vi det nemmere for

Læs mere

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97

Madkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Madkemi-forsøg Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Blodsukker Bakteriedyrkning Simpel forbrændingskonstatering Forbrænding hos mennesket Vand og kuldioxid Proteiner

Læs mere

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi

OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi OPGAVER ØL -verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk SMÅ OPGAVER Nedskriv

Læs mere

Kemi Kulhydrater og protein

Kemi Kulhydrater og protein Kemi Kulhydrater og protein Formål: Formålet med forsøget er at vise hvordan man kan påvise protein, fedtstof, simple sukkerarter eller stivelse i forskellige fødevarer. Samtidig kan man få en fornemmelse

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER

STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER STUDERENDES ØVELSESARK TIL EKSPERIMENT A: NATURLIGE NANOMATERIALER Navn: Dato:.. MÅL: - Lær om eksistensen af naturlige nanomaterialer - Lysets interaktion med kolloider - Gelatine og mælk som eksempler

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck

Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Introduktion til Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Mette Lübeck Mette Lübeck 1 Sektion for Bæredygtig Bioteknologi Sektionens forskning kombinerer moderne bioteknologi med procesteknologi til udvikling

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008

Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme. Mette Riis, kostvejleder, fitnessdk Slagelse 2. okt. 2008 Fedt -det gode, det onde og det virkelig grusomme Fedme er den vigtigste kendte årsag til type 2- diabetes forårsager øget risiko for - kar sygdomme øger risikoen for visse former for kræft kan være årsag

Læs mere

Mad, motion og blodsukker

Mad, motion og blodsukker Mad, motion og blodsukker Opgaven I skal have idrætsdag på skolen, og der er forskellige formiddags-aktiviteter, I kan vælge mellem: 1. I skal løbe 8 km i moderat tempo. Efter en kort pause skal I sprinte

Læs mere

- Sund delikatesse eller fedende fyld

- Sund delikatesse eller fedende fyld Kartoflen - Sund delikatesse eller fedende fyld Jævnligt debateres det, om kartofler er sunde eller usunde. Svaret må være et rungende Ja, hvis.... Kartofler er blevet kastebolde i fedmedebatten, fordi

Læs mere

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium

Øvelse 29. Studieportalen.dk Din online lektieguide Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Kemi Aflevering 2m KE2 Herning Gymnasium Sara Hestehave Side 1 08-05-2007 Øvelse 29 Forsøget er lavet d. 6/4-2006 Forsøget er udført i samarbejde med; Jacob Haurum Rapporten er skrevet af Sara Hestehave Kristensen 2.x Sara Hestehave Side 2 08-05-2007

Læs mere

Kartoflens genetiske puslespil

Kartoflens genetiske puslespil Kartoflens genetiske puslespil klassisk forædling og ny teknologi Kartoffelforædling lyder umiddelbart som en stilfærdig beskæftigelse, men forædleren skal være beredt på våbenkapløb med en svamp, klar

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne

Omega balls. Ingredienser: o kakao o honning o peanut butter (jordnøddesmør) o kokos o omega 3 fedtsyrer. Generelt om ingredienserne Omega balls Sundt slik for slikmunde Snack med omega-3 indhold, antioxidanter, kostfibre og proteiner. Uden sukker Let at lave Både børn og voksne elsker dem God energi før og efter træning Ingredienser:

Læs mere

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri

Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Bioteknologi 4, Tema 8 Forsøg www.nucleus.dk Linkadresserne fungerer pr. 1.7.2011. Forlaget tager forbehold for evt. ændringer i adresserne. Jernindhold i fødevarer bestemt ved spektrofotometri Formål

Læs mere

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning

Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning D E T N A T U R - O G B I O V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Forberedelsesmateriale til øvelsen Fra burger til blodsukker kroppens energiomsætning Udarbejdet

Læs mere

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af

Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af Fordøjelsen Fordøjelse Formål: Fordøjelsessystemet sørger for at optagelsen af livsnødvendige stoffer (næringsstoffer, vand, vitaminer, mineraler m.m.) foregår bedst muligt. De komplekse molekyler føden

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier

Hurtig. Diabetesmad. Velsmagende retter på højst 30 minutter. Louise Blair & Norma McGough. Atelier Hurtig Diabetesmad Hurtig Diabetesmad Velsmagende retter på højst 30 minutter Louise Blair & Norma McGough Atelier First published in Great Britain in 2002 by Hamlyn a division of Octopus Publishing Group

Læs mere

Ernæring, fordøjelse og kroppen

Ernæring, fordøjelse og kroppen Ernæring, fordøjelse og kroppen Modul 4 Kernestof a) Kost & fordøjelse b) Kroppens opbygning & motion Mål med modulet Ernæring og fordøjelse At give kursisten vished om næringsstoffers energiindhold, herunder

Læs mere

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?

I dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst? I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke

Læs mere

Energiens vej til mennesket

Energiens vej til mennesket Energiens vej til mennesket Modul 2 Kernestof a) Celleopbygning b) Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Mål med modulet Energibegrebet, herunder fotosyntese og respiration Energibegrebet

Læs mere

Regnskovens hemmeligheder

Regnskovens hemmeligheder Center for Undervisningsmidler, afdeling København Regnskovens hemmeligheder Øvelsesvejledning Formål Et gen for et kræfthelbredende protein er blevet fundet i nogle mystiske blade i regnskoven. Forskere

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Fordøjelse af brødprodukter

Fordøjelse af brødprodukter Frdøjelse af brødprdukter Brød består vervejende af kulhydrat, samt prtein. Kulhydrat i brød er vervejende stivelse, resten er kstfibre. Nedbrydningen af stivelse katalyseres af enzymer sm amylaser, så

Læs mere

Junior og Senior spørgsmål

Junior og Senior spørgsmål Junior og Senior spørgsmål Sektion 2 Fodring 1) Protein i fodring tilfører hesten A) Energi til at arbejde B) Calcium for udvikling af hestens knogler C) Aminosyrer som styrker opbygning af nyt væv D)

Læs mere

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor

Viden SIDE 1. Grundskole. Viden om appelsiner. Et kig indenfor om appelsiner Et kig indenfor Rent basalt så består en appelsin af juice vesikler 1 som er omringet af en voksagtig hud, nemlig skrællen. Skrællen omfatter et tyndt og farvet yderlag som kaldes flavedoen,

Læs mere

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde

Daglig motion og normalvægt Begræns madmængde Spis mindst fra toppen Toppen består af kød, fisk og æg mad, som er rig på proteiner. Flyttet til toppen de "hurtige" kulhydrater - ris, pasta, kartofler, hvidt brød & mælkeprodukter Spis noget fra midten

Læs mere

Hvor kommer energien fra?

Hvor kommer energien fra? Hvor kommer energien fra? Energiomsætning i kroppen. Ved at arbejde med dette hæfte vil du få mulighed for: 1. At få en forståelse af omsætningen af energi i kroppen. 2. At opstille hypoteser og efterprøve

Læs mere

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI

AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI AktivE Bakterier & Enzymer AKTIV RENGØRING MED BIOTEKNOLOGI Nilfisk Biobact er et miljørigtigt rengøringsmiddel, som består af mikroorganismer og enzymer. Biobact Clean ALT-I-ET-RENGØRING Nilfisk Biobact

Læs mere

Formål At analysere for myosin i muskelvæv fra fisk ved brug af western blotting

Formål At analysere for myosin i muskelvæv fra fisk ved brug af western blotting Center for Undervisningsmidler, afdeling København Western blotting Øvelsesvejledning Formål At analysere for myosin i muskelvæv fra fisk ved brug af western blotting Teori Proteomik er studiet af celleproteiners

Læs mere

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten

Opgave 2a.01 Cellers opbygning. Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Opgave 2a.01 Cellers opbygning Spørgsmålene her kan besvares ved at læse teksten Cellen livets byggesten Vakuole - Lager-rum med energi Grønkorn Cellekerne (DNA) Cellemembran Cellevæg Mitokondrier 1. Hvad

Læs mere

Fotosyntese og respiration

Fotosyntese og respiration Biologi Fotosyntese og respiration Kasper Angelo, Klasse 1.3, HTX Roskilde 16/12 2007 Formål Der uføres og analyseres nogle forsøg der kan besvare: Forbruger en grøn plante kuldioxid (CO 2), når den udsættes

Læs mere

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital

Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Mette Borre Klinisk diætist Medicinsk afdeling V Aarhus Universitetshospital Undersøgelse blandt 1800 patienter i 02 viste, at mange ikke havde viden om ernæring ved kræftsygdom og behandling Man ønskede

Læs mere

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER!

DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG MENNESKER! TØR DU FODRE DIN HUND MED RÅ KOST? ELLER TØR DU VIRKELIG LADE VÆRE? DET HANDLER IKKE OM AT HELBREDE SYGDOMME, MEN OM AT SKABE SUNDHED LIVSSTIL OG IKKE LIVSSTILSSYGDOMME! DER ER IKKE PENGE I RASKE DYR OG

Læs mere

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2

Formål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2 ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose)

Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Kvantitativ bestemmelse af reducerende sukker (glukose) Baggrund: Det viser sig at en del af de sukkerarter vi indtager med vores mad er hvad man i fagsproget kalder reducerende sukkerarter. Disse vil

Læs mere

TEORETISKE MÅL FOR EMNET:

TEORETISKE MÅL FOR EMNET: TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

Lær mig om fuldkorn 1

Lær mig om fuldkorn 1 Lær mig om fuldkorn 1 Hvad er fuldkorn? Fuldkorn er hele kornet intet er taget væk. Heller ikke skaldelene, hvor de fleste af vitaminerne, mineralerne og fibrene sidder. Almindeligt hvedemel består af

Læs mere

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN

KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN KOPIARK 1-13 5.-6. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Opskrift på Smart gele (6-10 klumper)

Opskrift på Smart gele (6-10 klumper) MODUL 7: INTRODUKTION TIL INNOVATION SMART GELE OPSKRIFT Opskrift på Smart gele (6-0 klumper) Du skal bruge: liter vand 80 g polyvinylalkohol (PVA) 5-30 ml 4 % borax vægt gryde Termometer Sølvfolie Bægerglas

Læs mere

Intro5uktion: I'" Acetylsalicylsyre. Salicylsyre

Intro5uktion: I' Acetylsalicylsyre. Salicylsyre Intro5uktion: H'11t frem til omkring 1850 var alle tilgængelige smertestillende midler "naturstoffer", dvs oftest ekstrakter fra planter eller dyr. Det første syntetisk fremstillede smertestillende stof

Læs mere

Hindbær Hyldeblomst Jordbær. Appelsin Rabarber Sommerbær. Sådan syltes. og frugt

Hindbær Hyldeblomst Jordbær. Appelsin Rabarber Sommerbær. Sådan syltes. og frugt Hindbær Hyldeblomst Jordbær Appelsin Rabarber Sommerbær Sådan syltes sommerens bær og frugt Rabarber Nemt og hurtigt med Tørsleffs... Tørsleffs har i mere end 100 år deltaget ved syltningen af sommerens

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Elevvejledning pglo transformation

Elevvejledning pglo transformation Introduktion til transformation Elevvejledning pglo transformation I denne øvelse skal du lære fremgangsmåden ved genetisk transformation. Husk på, at et gen er et stykke DNA, der indeholder informationer

Læs mere

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper:

Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: Stofskiftetyper Organismer inddeles i tre fundamentale stofomsætningstyper: autotrofe organismer: organismer som opbygger organisk stof ved fotosyntese (eller i nogle tilfælde kemosyntese); de kræver foruden

Læs mere

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD

MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD MADSTATIONEN DEN BEDSTE VEJ TIL SUND MAD 1 Indhold BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER GOD KØKKENHYGIEJNE MAD OG ERNÆRING KROPPEN OPSAMLING 2 BAGGRUND, FORMÅL OG RAMMER 3 Socialt og kulturelt dannelsesprojekt At

Læs mere

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA

PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR (Polymerase Chain Reaction): Opkopiering af DNA PCR til at opkopiere bestemte DNA-sekvenser i en prøve er nu en af genteknologiens absolut vigtigste værktøjer. Peter Rugbjerg, Biotech Academy PCR (Polymerase

Læs mere

Brasiliensk Tapioca TAPIOKA PANDEKAGER TUTORIAL HVORDAN LAVER MAN DEM?

Brasiliensk Tapioca TAPIOKA PANDEKAGER TUTORIAL HVORDAN LAVER MAN DEM? Iva de Souza, BA in Physical Education Integrative Health & Fitness Consulting Brasiliensk Tapioca Tapioka er stivelsesholdig mel fremstillet af maniok rodknolden. I Brasilien kaldes roden også for mandioca

Læs mere

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER

FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER FÅ MERE UD AF TRÆNINGEN MED GODE SPISEVANER MAD TIL MOTION OG MUSKLER Spis gode kulhydrater Du får mest ud af træningen, hvis du har fyldt din krops kulhydrat- og væskedepoter. Det gælder både hvis du

Læs mere

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation

Kost og træning. Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kost og træning Kosten er en central faktor til en optimal præstation Kulhydrat Vigtigste bestanddel i forb. med træning Letteste tilgængelig Hurtig optagelig 5-10 minutter Skal indtages regelmæssigt Opfyldning

Læs mere

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane

Velkommen. Probiotika og Præbiotika. Undervisningsdag på DTU Systembiologi. Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Velkommen Probiotika og Præbiotika Undervisningsdag på DTU Systembiologi Undervisere: Sandra og Sebastian Wingaard Thrane Hvem er vi? 2 DTU Systembiologi, Danmarks Tekniske Universitet Hvem er I? 3 DTU

Læs mere

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12

Biogas. Biogasforsøg. Page 1/12 Biogas by Page 1/12 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvad er biogas?... 3 Biogas er en form for vedvarende energi... 3 Forsøg med biogas:... 7 Materialer... 8 Forsøget trin for trin... 10 Spørgsmål:...

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder

Kombucha INSTRUKTIONER. Inden du begynder INSTRUKTIONER Inden du begynder Kombucha-moderen er tørret og skal aktiveres. Opbevar kombucha-moderen i køleskab indtil aktivering. Aktiveringsprocessen tager 10-28 dage. Se instruktionerne herunder.

Læs mere

Vejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer

Vejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer Vejen til bæredygtig biobenzin kemiske og etiske udfordringer I de seneste år har der været stort fokus på menneskeskabte klimaforandringer. Dette har sat en positiv bølge i gang i hele samfundet. Vi er

Læs mere

Uden enzymer var der ikke liv på jorden

Uden enzymer var der ikke liv på jorden Uden enzymer var der ikke liv på jorden 1 2 I naturen findes mangfoldige mikroorganismer, som Novozymes kan benytte til fremstilling af enzymer 3 4 Mikroorganismer dyrket på steril agar i laboratoriet

Læs mere

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet

-kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Bæredygtighed og Bioenergi -kan landbruget lave både mad og energi samtidig? Claus Felby Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns Universitet Planter kan alt! Planter er grundlaget for vores

Læs mere

Banankage med lys cremeux og nibs

Banankage med lys cremeux og nibs Banankage med lys cremeux og nibs Glem alt om de banankager, du hidtil har smagt! Denne kage har den lækreste fugtige konsistens, der står rigtig godt til den lyse cremeux og den sprøde tekstur, som kakaonibsene

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

Er der flere farver i sort?

Er der flere farver i sort? Er der flere farver i sort? Hvad er kromatografi? Kromatografi benyttes inden for mange forskellige felter og forskningsområder og er en anvendelig og meget benyttet analytisk teknik. Kromatografi bruges

Læs mere

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN

KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN KOPIARK 1-12 2.-4. KLASSETRIN PIA ROSENLUND & CHRISTINE BENDIX KONSULENTER FOR FØDEVARESTYRELSEN. UDDANNEDE FOLKESKOLELÆRERE MED BACHELOR I HJEMKUNDSKAB ET SUNDERE VALG MED NØGLEHULLET Kopiarkene kan hentes

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse

DNA origami øvelse 2013. DNA origami øvelse DNA origami øvelse Introduktion I denne øvelse bruger vi DNA origami teknikken til at samle en tavle af DNA med dimensioner på 70 nm x 100 nm. Tavlen dannes af et langt enkeltstrenget DNA molekyle, der

Læs mere

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret

Bryndzové halusky slovakisk bolle ret Opskrift til 2-3 personer. Ingredienser: Bryndzové halusky slovakisk bolle ret - 750 g skrællet rå kartofler, fint revet. - salt - 250 g mel - 250 g gæret fåreost (i form af smøreost, kendt som bryndza)

Læs mere

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring

1. Cellen og celledelinger. 2. Respiration og gæring 1. Cellen og celledelinger Gør rede for dyrecellens opbygning og beskriv nogle af de processer der foregår i cellen. Beskriv DNA s opbygning og funktion. Beskriv i oversigtsform mitosen, og diskuter mitosens

Læs mere

Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter

Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter Kost efter en kæbeoperation - Flydende kost - Med gode opskrifter Hvis du har fået lavet en operation på kæben enten planlagt eller på grund af brud på kæben skal du spise flydende kost i en periode for

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland

Teori 10. KlasseCenter Vesthimmerland TEORETISKE MÅL FOR EMNET: Kendskab til organiske forbindelser Kende alkoholen ethanol samt enkelte andre simple alkoholer Vide, hvad der kendetegner en alkohol Vide, hvordan alkoholprocenter beregnes;

Læs mere

I julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen.

I julen er der mange muligheder for at spise fuldkorn både til julefrokosten, og når sneen daler ned fra himlen, og vi skal julehygge inde i varmen. PRESSEMEDDELELSE 10. DECEMBER 2013 side 1/5 Jul med fuldkorn Vinterkulden og julestemningen har sænket sig over Danmark. Julen er hyggens og festernes tid, så Fuldkornspartnerskabet giver dig tre nye lækre

Læs mere

DNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke

DNA-smykke Simpel ekstraktion af DNA fra kindceller fra mennesket, som er velegnet til at bruge i et halssmykke 145678 John Schollar and Dean Madden National Centre for Biotechnology Education, University of Reading Science and Technology Centre, Earley Gate, Reading RG6 6BZ UK E: J.W.Schollar@reading.ac.uk Simpel

Læs mere

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI

02c STOMI INFO. Spis godt Lev godt ILEOSTOMI 02c STOMI INFO Spis godt Lev godt ILEOSTOMI Gode råd til dig som har en ileostomi Alle mennesker har forskellige behov, uanset om du har en stomi eller ej. De råd, der er indeholdt i denne brochure er

Læs mere

Fit living en vejledning til træning og kost

Fit living en vejledning til træning og kost Produkt Før træning (senest 2 timer før) Umiddelbart før træning Under træning Efter træning (restitution) Sund livsstil i hverdagen Inden 30 min. Op til 3 timer efter Økologisk kokosfibermel x x En kilde

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE

Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE Undervisningsbeskrivelse for: 13BI0C21 E13 Biologi C, HFE Fag: Biologi C, HFE Niveau: C Institution: VUC Vest, Esbjerg (561247) Hold: BI13 Biologi C HF Termin: Juni 2014 Uddannelse: HF-enkeltfag Lærer(e):

Læs mere

Cola, kost og sukkersyge

Cola, kost og sukkersyge Cola, kost og sukkersyge Naturfagsprojekt 2, december 2010 Side 1 af 8 Indledning: Med denne synopsis vil vi forklare kostens indhold af kulhydrater og hvad der sker med dem i fordøjelsessystemet. Vi vil

Læs mere

GELÉRUGBRØD. 17-06-2015 Erfaring Udfordring - Implementering

GELÉRUGBRØD. 17-06-2015 Erfaring Udfordring - Implementering GELÉRUGBRØD 17-06-2015 Erfaring Udfordring - Implementering Et praktikforløb der har haft til mål at implementere gelerugbrød som tilbud til terapeutisk spisning på Skejby Sygehus i samarbejde med Centralkøkkenet

Læs mere

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk

Løberens kost og ernæring. v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Løberens kost og ernæring v/ Master i Fitness og Træning, Diætist Camilla Birkebæk Kontaktoplysninger Camilla Birkebæk Master i Fitness og Træning, pb. Ernæring og sundhed Personlig træner og Diætist Jernbanegade

Læs mere

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10

NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 2009/10 NATURFAG Biologi Folkeskolens afsluttende prøver Terminsprøve 009/10 Foto: Jaakunnguaq Skade Elevens navn: CPR-nr.: Skole: Klasse: Tilsynsførendes navn: 1 Energi Opgave 1.1 For at holde varmen på lange

Læs mere

Artikel 2: Kulhydratkemi

Artikel 2: Kulhydratkemi Artikel 2: Kulhydratkemi Kulhydrater dannes i planter ved hjælp af fotosyntese og er en vigtig kilde til ernæring for mennesket. Navnet kulhydrat dækker over en række forskellige sukkerarter, som inddeles

Læs mere

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL

Eksamensopgaver. Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL Eksamensopgaver Biologi C DER KAN OPSTÅ ÆNDRINGER I DE ENDELIGE SPØRGSMÅL 1 Vandmiljøet 1. Gør rede for de vigtigste processer i et økosystem. 2. Beskriv hvordan økosystemet i en sø reagerer, hvis søen

Læs mere