GRØNLANDS FISKERI- OG MILJØUNDERsøGELSER. Oceanografiske, ismæssige og meteorologiske forhold Jameson Land, østgrønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNLANDS FISKERI- OG MILJØUNDERsøGELSER. Oceanografiske, ismæssige og meteorologiske forhold Jameson Land, østgrønland"

Transkript

1 GRØNLANDS FSKER- OG MLJØUNDERsøGELSER Oceanografiske, ismæssige og meteorologiske forhold Jameson Land, østgrønland GEOFYSSK NSTTUT Marts 1986

2 Foto på forsiden: Norsk Polarinstitutts skib LANCE i drivisen i Grønlandshavet under et hydrograf isk-glaciologisk t ogt august (Foto: R. Dietz) Tryk: GrØnlands Tekniske Organisat ion SBN

3 Oceanografiske, ismæssige og meteorologiske forhold Jameson Land, østgrønland En litteraturoversigt Grønlands Fiskeri- og MiljøundersØgelser Tagensvej 135 DK-22oo KØbenhavn N Danmark Peter Sloth Geofysisk nstitut December 1984

4 NDHOLDSFORTEGNELSE: Side ndledning..... Del 1 Oversigt over allerede udførte undersøgelser ved Jameson Land, østgrønland A. Litteraturstudium over meteorologiske, ismæssige og hydrografiske undersøgelser østgrønland, B. Environmental studies offshore East Greenland 16 c. An analysis of ice conditions in Fleming Fjord, East Greenland, November F. ~ study of sea iee and fog eonditions in the vicinity of Jameson Land, East Greenland, med baggrundsrapporter G. Ambient noise in the sea off Seoresby Sund, East Greenland H. ee properties in the Greenland and Barents Seas During summer c c 37 Del 2 En kort indføring i generelle processer i iskantområder på mesoskala og storskala A. Havis B. Oceanografi C. Meteorologi Konklusioner vedrørende fremtidigt arbejde ved Jameson Land Appendix A. Li tteraturllste Appendix B. Litteraturliste frem til

5 l NDLEDNNG Den foreliggende rapport er udarbejdet som led i forberedelserne til en eventuelolieaktivitet i Jameson Land ved østgrønland. forbindelse med denne olieaktivitet vil det være nødvendigt med undersøgelser af det fysiske miljø i havet omkring Jameson Land. Disse undersøgelser vil sigte mod to mål: 1) besejlingsforhold, herunder placering af havne, sejlruter, krav til skibenes konstruktion og udrustning. denne forbindelse er specielt dybde- og isforhold af betydning, 2) faktorer af betydning for det biologiske miljø, herunder fiskeri. Her er specielt kendskabet til isforholdene vigtigt for forståelsen af havpattedyrenes udbredelse og biologi. Desuden foregår specielle processer langs. iskanten, f. eks. upwelling, der vil have betydning for tilførsel af næringsstoffer. Også for at vurdere undervandsstøjen fra sejlads er det nødvendigt at kende isforholdene og de hydrografiske forhold. på lidt længere sigt vil kendskabet til de fysiske processer i området kunne danne grundlag for vurdering af spredning og virkning af en eventuel olieforurening, herunder også en opbygning af en oliespredningsmodel. Et litteraturstudium over meteorologiske, oceanografiske og ismæssige forhold omkring Jameson Land er udarbejdet i 1980 for GrØnlands Tekniske Organisation (GTO) af Dansk Hydraulisk nstitut (OH). dette findes komplet litteraturfortegnelse over titler af interesse for Jameson Land projektet frem til GTO-rapporten indeholder kun få titler vedrørende undersøgelser fra selve Jameson Land området, og de er dels ofte af ældre årgang, dels af beskrivende karakter. Siden er der lavet nogle lidt større undersøgelser i området med forskelligt sigte. De vigtigste er: 1) Litteraturstudium over meteorologiske, ismæssige og hydrografiske undersøgelser, østgrønland GTO/DH, ) Environmental Studies offshore East Greenland GTO/DH J ) Environmental Studies offshore East Greenland GTO/DH, ) Fysisk miljø i Carlsberg Fjord og Flemming Fjord. GTO/DH, marts 1982.

6 2 5) An analysis of iee-conditions in Flemming Fjord. GTO/DH, november ) Vurdering af besejlingsforhold til og fra Jameson Land. DH, februar 1982 (tillæg til 4). 7) lee Reconnaissance along the East Coast of Greenland GGU/DHl, december ) lee Reconnaissance along the East Coast of Greenland GGU/DHl J november ) lce Reconnaissanee along the East Coast of Greenland GGU/OH J april ) Climatology study for Jameson Land, East Greenland. Weather Services Corporation, WSC j ) Weather and Sea lee Analysis for Scoresby Sund and Jameson Land, East Greenland Summer WSC, ) Weather and Sea ce Analysis for Scoresby Sund and Jameson Land, East Greenland, phase : May-October 1982 (summer). WSC, ) Weather and Sea lce Analysis for Seoresby Sund and Jameson Land, East Greanland, phase : November April 1983 (winter). WSC, 14) East Greenland Satellite lmagery Analysis for Seoresby Sund, Jameson Land, Carlsberg Fjord and Offshore Paek for July, August, September 1973, WSC, ) Monitering of sea ice dynamics in Eastern Greenland Waters using digital data from NOAA 6 and 7 environmental satellites. OHlo 16) Ambient noise in the sea off Scoresby Sund, East Greenland, January degaard & Danneskiold-SamsØe 17) A study of sea ice and fog conditiens in the vieinity ef Jameson Land. ARCO Greenland A/S, Den foreliggende rapport er primært tænkt sem en oversigt over indholdet i ovennævnte rapporter, sekundært som en oversigt over generelle fysiske processer iiskantområder. Herudover vil i Appendix være gengivet DH's litteraturliste dækkende (uddrag fra Trangeled, 1974) ca. 250 titler samt nyudarbejdet litteraturliste ca. 300 titler. Sidstnævnte liste er ikke fuldstændig, da emnet litteraturmæssigt er i en sådan udvikling, at det inden for projekttiden ville være uoverkommeligt at finde frem til alle' titler. Rapporten er udarbejdet af Peter Sloth ved Geofysisk nstitut, afd. for

7 3 Fysisk Oceanografi, KØbenhavns Universitet, som konsulent for GrØnlands Fiskeri- og Miljundersøgelser.

8 4 Del 1 Oversigt over allerede ~dførte ved Jameson Land, østgrønland. undersøgelser

9 5 A. LTTERATURSTUDUM OVER METEOROLOGSKE, SMÆSSGE OG HYDROGRAFSKE UNDERSØGELSER, ØSTGRØNLANO 1980 Baggrund forbindelse med et forundersøgelsesprogram udført i området omkring Jameson Land udarbejdede DH som konsulent for GTO et litteraturstudium, der skulle opsummere eksisterende litteratur og forhåndenværende datamateriale. Det fremgår af rapporten, at der på daværende tidspunkt ikke var udført detaljerede undersøgelser i selve Jameson Land området, hvilket har resulteret i, at rapporten har en oversigtsmæssig karakter behandlende de generelle regionale fysiske miljøforhold ved østgrønland. OpbYgning Rapporten er opdelt, så den ud over afsnit om meteorologiske forhold, oceanografi og isforhold også,medtager små afsnit om isbjerge~ overisning og bølger. Herudover findes et afsnit om litteraturgennemgang, referencer og bibliografi. ndhold Meteorologi meteorologiafsnittet nævnes Meteorologisk nstituts årbøger for middeltemperatur og nedbør fra 1966 og frem, lufttryk fra og vindhastighed/retning samt sigtbarhed/skydække for perioderne ' og Der gives en oversigt over observationssteder i hele GrØnland, hvor observationen foretages hver 3. time. Af disse er kun Mestersvig, Kap Tobin og Apuditeq af betydning for Jameson Land området (Fig. 1). For disse observationssteder er medtaget tabeller og figurer for månedlige temperaturgennemsnit for juli-oktober, nedbør samt sandsynligheder for sigtbarhedsforhold (Tabel la, b).

10 6, ""... v.,~,. ~, '" Fig. l. Meteorologiske stationer i GrØnland og områder for daglige vejrudsigter (DH 80).

11 7 Juli August September - Oktober T (J T er T.eJ T cr Mestersvig O Kap Tobin Aputiteq Tabel la. Gennemsnitstemperatur (DC) og spredning rr (DC) ~ :es~ersvig Kao Tobin ~p\!~iteq tåge reg!l sne/hagl/slud tåge regn sne/hagl/slt1d tåge!:egn sne/hagl/slud juli ~..- ' ~ 17 O l l at.:.g. l J : s.ep okt SS Tabel lb. Månedlige gennemsnit af antal observationer af sne/hagl/slud. 8 observationer dagligt VedrØrende lufttryk omtales den normale situation i GrØnland med relativt højtryk i nord og relativt lavtryk i syd, hvilket medfører NV-NØ vinde ved østgrønland. Vindstatistikker for er vist bl. a. for ovennævnte tre observation ssteder. Vindretningerne vil her være prægede af lokale forhold. Afslutningsvis er der anført Weibull diagrammer for vindhastigheder for samtlige østgrønlandske observationssteder (Fig. 2). (Sandsynligheden for at vindhastigheden i en vis periode " vindhastighed) 10, 100 år vil overstige en bestemt

12 8.-_1. _fo'... ~ 0_' Qc6 0.5 " Ol ll' /V./"1 f/ i i 1 i ", ' iy~; ",. A' "!. /"! ; l l! : ' ;! \ ' \ J u - O tr :'1' D.'Ø.Q.! ~o 1.0 \D S.O J Jo.o f! l ; i 'J..! l :! l! r.o 30 'fo SfJ m/s Fig. 2. Weibull vindhastighedsdiagrarn, Mestersvig Oceanografi det oceanografiske afsnit omtales Meteorologisk nstituts publicering af overfladetemperaturer måned for måned siden 1895 på grundlag af skibsobservationer samt U. S. Naval Oceanographic Office's (1958) gennemsnitsoverfladetemperatur for januar, majt august og november (Fig. 3). mangel af målinger i Jameson Land området behandles temperatur og salinitetsprofiler hovedsagelig fra den islandsk-grønlandske højderyg (Danmark strædet). Vandmasserne i den østgrønlandske strøm er lagdelte og består af 3 vandtyper som beskrevet af Coachman og Aagaard (19?4): 1. Polarvand i overfladen ned til middeldybder på godt 150 m. Temperaturen ligger mellem frysepunktet (1 de Øvre vandlag om vinteren) og OOC ved grænsen til underliggende vandlag. Ved overfladen kan saliniten være lavere end 30 0/00 (sommer), mens den ved laggrænsen kan være 34 0/00 eller mere. Om vinteren er de øverste 100 m meget homogene hvad angår temperaturen. Temperaturminimum findes i en vis dybde (om sommeren ca. 50 m) p.g.a. varmetransport fra underliggende lag. Sæsonsvingninger i dybde. temperatur/salinitet vil kunne registreres tillod D 2. Atlantisk blandingsvand ligger under Polarvandet og går ned til ca. 800 m dybde. Temperaturen er over ooe med maximum hele året mellem

13 9 :'OT~ nu:!so~l'::~-'.s?r!:.s~~n:o J~: T'~ 2.0N~ BO(J~01:~ H TH!: A?P;:tOXlMA!E: C:XTEN'7 OF nu: ME:A~; l/o CE: COVE.il.ACi: ASO THE UMT OF DATA AR~ AP?U CABl.E TO Y!:ARS vnth OPTMCM C::: CONotnoNS O:"t..'f. THi: '. Al.UES PR ESC::-;T~D N TKlS ZOSE A.iU: BA.SEO 0:-1 THi: AVERAGE OF A-1. onsc:;:tvato::s N O?EN """TER A~!J AR:: TH~S STRO:-.:C!...Y BASE!J ro A"ARD 7HC: Ml.;:) lee: YEARS. " :CO' 9"" AUGUST Fig. 3. Gennemsnitlig overfladetemperatur i august. 200 og 400 m. Saliniten vokser med dybden indtil /00 på ca. 400 m dybde. Herunder konstant salinitet. 3. Bundvand under ca. 800 m dybde. Temperatur mindre end ooe og salinitet fra /00. Denne vandmasse udgør en væsentlig del af GrØnlandshavet J idet den midt i Grønlandshavet når op til 50 m under overfladen.

14 10,,0 - Fig. 4a HavstrØmme omkring Grønland. Det nævnes, at den østgrønlandske Strøm er sydgående (Fig. 4) og går fra kysten og ud til kanten af kontinentalsoklen (ca. 400 m vanddybde). Nettostrømmen er stigende mod syd fra 4 em/s i nord til 14 emls i Danmarks Strædet. Uden for sokkelområdet er strømhastighed og retning mere afhængig af vinde og lufttryk. StrØmhastigheden er størst ved sokkelkanten, og den varierer ikke væsentligt med dybden. MØdet i overfladen mellem koldt polarvand <østgrønlandske StrØm} og den varme Atlantiske Strøm kaldes Polarfronten. ca. polarfronten. Om vinteren følger isgrænsen De nyeste volumentransportmålinger i den østgrønlandske Strøm mellem 78 0 N og 69 0 N er angivet af Coachman og Aagaard til total 40 x 10 6 m 3 /s, hvoraf polarvand udgør 10 x 106m3/s, Atlantisk blandingsvand x 10 6 m 3 /s og 6 3 dybdevand ca. 3 x 10 m/s.

15 11 Hovedparten af det atlantiske blandingsvand stammer fra den interne cykliske cirkulation i GrØnlandshavet (Fig. S). Den østgrønlandske Strøm er i dette område hovedsagelig vinddreven ) r! ~: './ ".\:fl.':' :':-. ", 0 \ ~.. /! Fig. 5. sotransportlinier 1965 (Aagaard 1970). Afslutningsvis behandles tidevand, hvor harmoniske konstanter for bl. a. Kap Tobin og Mestersvig anføres i tabelform. Tidevandet domineres af de halvdaglige komponenter M og SL resulterende i en tidevandsamplitude ved 2 Mestersvig på 63 cm og ved Kap Tobin på 41 cm. TidevandsstrØmmen ud for Jameson Land anslås herfra til at være 40 cm/s i overfladen og 20 em/s i gennemsnit over hele dybden. sforhold Afsnittet om isforhold indledes med en generel omtale afhængighed af salinitet, zoneinddeling og isdække, af frysepunktets istype og formationer, herunder WNO~s isnomenklatur.

16 12 Et-årig is opnår tykkelser på op til 2.5 m, men ved en evt. grundstødning, og hvis sommeren er kold, smelter isen ikke bort, og flerårig is med tykkelser på op til 10 m kan opstå. sen opdeles i fastiszonen og drivis- eller pakiszonen (Fig. 6). Drivisen stammer fra det arktiske ocean, hvorfra det følger havstrømmene gennem Fram Strædet ned langs østgrønland. lee zane FLOATNG FASTCE PAC X te ZONE ORFTNQ f'ack lee ~----~~--~--~~--~-----:::::::~-- -1 S 1ft -----~ \ o - 23", -----~~"""'- t l ' ACTVE TOAt. CRAC1<S TRACES OF FOR.MER ACTVE T'OAl CRACKS La~e vinter ice ~onation in ~he!ea~fort Sea. Fig. 6. Zoneinddeling af isdække nær land. (POAC 79). Det omtales kort, at turbulensen i understrømmen vil have spredende effekt på isen, at corioliskraften virker samlende, at vinde af 7-10 dages varighed er væsentlige for isdækkets udbredelse og placering) mens vinde af kortere varighed modvirkes af understrømmens inerti. En anticyklonisk hvirvel med centrum nær N og 10 0 W medfører, at der i dette område ofte er isfrit med nordgående isdrift under land. Herudover har den interne cirkulation i GrØnlandshavet betydning for isudbredelsen. rapporten defineres isgrænsen som 3/B-koncentration. Dette valg af grænse skyldes dels mulighed for identifikation fra satellit, dels mulighed for sejlads med ikke-isforstærkede fartøjer. Under afsnittet om isrekognoscering og iskort nævnes de daglige satellitobservationer behandlet af Dansk Meteorologisk nstitut og Norg~s Meteorologiske nstitut samt rekognosceringsflyvninger fra scentralen i Narsarsuaq. Herudover omtales begreberne storis, skrueisvolde (Fig. 7) og isøer.

17 13 Fig. 7. Skematisk fremstilling af dannelse af isskruning (POAC 79). sbjerge afsnittet om isbjerge omtales dannelsen (afbrækning af gletchere), grundstødning med efterfølgende bundskuring, isbjergskonfigurationen (Fig. 8) samt en formel for dybgang: Den dybgang som kan overskrides af 10% af isbjergene 010 kan matematisk beskrives ved 2 x hø j de + 9 O D D < min. 10 { 1.2 x bredde + 50 m 230 m

18 14 Fig. 8. sbjergskonfigurationer, engelske betegnelser. Af et produktionskort for isbjerge fremgår det, at produktionen nord for Scoresby Sund anses for at være relativt lille) mens den i selve Scoresby Sund er meget stor. Overisning Overisning opdeles i overisning fra havvand og overisning fra ferskvand (nedbør eller lignende). Overisning fra havvand forekommer) når luft temperaturen er under havvandets frysepunkt, ca. _1.9 0 C (afhængig af salinitet). Overisningen skyldes skumsprøjt, dels fra skibets bevægelse, dels fra bølger$ En række forhold af betydning for forlisrisiko nævnes. Overisning fra underafkølet regn, havtåge etc. giver normalt kun ringe overisning, men kan være katastrofal i forbindelse med overisning fra havvand. Overisningens virkning omtales: Forøgelse af skibets deplacement, forringelse af stabilitet, f~røget vindpåvirkning etc. Til anskueliggørelse af vejrforhold hvorunder overisning kan forekomme, er H. o. Martins (1980) overisningsdiagrammer medtaget (Fig. 9). Disse angiver afhængighed af vind, lufttemperatur og havtemperatur og skelner mellem let overisning (1-3 cm på 24 timer), overisning (4-14 cm på 24 timer) og stærk overisning (mere end 15 cm på 24 timer).

19 15 c? O V!~ ~S'!'"i7'-1\E 6-7 vr.::;s1~ :J (11-16 m/sck) (17-20 r.v s c:.:-j irr.;en ove i si'...i:q t -4 0':..J... let - O in;e:"" over!.s;il.:-:: -6 ove:isninq -6 ove.!'isni~ ~ ~... r:i ~ -5-8 w :.. ~ e ~ J.J.J.J.J.J... ' ef: l~ -16 o o a 1'-.3V~ ~::c:= ~ t...:= a_ e_... '- ~ ~'../::.~~ -:'''':'=!. '- O \r~:~~"?~ \T.:JS7~'?~-Z :'~-~2 ( en/se.:.;. ) (19 :':\sa.-: -~ ::-~~:) C l.~-=:"\ c:-.- ~!.sn!..~ O': e.: :'5:-.':'~-= ~:J... -: -'" -. :"..) -~ --j -6 ". ~.'" E -!.O 5 -lo '- ::. ~ -l";.::i c.- -:;... s~:.-: "-' -_&._..., -~:. ":' O 2. S 8.) 2 ~ c 8.. -l~ ~~:~=-~~cl:.i..:.r l e r.j.':t.:.~3.':~ i.'l... Fig. 9. H. o. Mertins overisningsdiagrarn.

20 16 Bølger Egentlige bølgemålinger menes ikke at være foretaget, men på baggrund af 62 observationer fra skibe i et område mellem sland og GrØnland er den maximale bølgehøjde over en 10 års periode beregnet til 15.8 m og over en 100 års periode beregnet til 18.6 m (U.S. Oceanographic Office, 1969). Der tages forbehold, idet observationer er rent visuelle, fåtallige og kun fra sommerperioden. BØlgerne dæmpes ved isdækket hav, men tillader langperiodiske svingninger at forplante sig op til flere hundrede km gennem pakisen. B. ENVRONMENTAL STUDES OFFSHORE EAST GREENLAND Baggrund De 2 rapporter dækkende henholdsvis 1980 og 1981 er udført af Dansk Hydraulisk nstitut som konsulent for Grønlands Tekniske Organisation. Opbygning Rapporterne er lidt forskellige i opbygningen, hvilket skyldes, at måleprogrammet i 1980 hovedsageligt koncentrerede sig om strøm og hydrografi, mens det i 1981 koncentreredes omkring isforhold og undervandsakustik. Det samlede feltprogram i henholdsvis 1980 og 1981 fremgår af nedenstående diagram: Undersøgelsesskib 1980 JOHANNA KRSTNA 1981 MARTN KNUDSEN Salinitets- og temperaturmålinger. Aanderaa RCM-4 til bund. CTD til 80 m. aug.- primo sept. 35 stationer aug.- primo sept. 19 stationer StrØmhastighed Aanderaa RCM-4 selvregistrerende. 2 stationer '30''N 'OO''V dybde 37/197 m 20/170 m '30''N '06''V dybde 10 m

21 17 Flydemålinger Mundingen af Hurry nlet og Scoresby Sund 27/8 + 29/ Vandstand med Ott vandstandsmåler 1 station Scoresby Sund #N 21 0 S9... V 9/8-6/9 Bølgeforhold ti1 Datawell Naverider bølgemåler 1 station 'N 21 0 S5#00"V 11/8-9/9 Dybdeprofiler med Elac 17 ekkolod Mundingen af Scoresby Sund og Hurry nlet sdrifthastighed Nimbus 6 stationer på is ø Positioner fra 72 0 N til /8/80-16/12/81 Trykstyrkemåling 4 på havis 3 på gletscheris 16 på havis 26 på gletscheris Højde- og dybgang af isskruninger 14 isskruninger sbjergstælling fra 4 skibe juli-august juli-augustseptember sbjerges vægt, højde, bredde og dybgang 11 isbjerge sforhold og satellitovervågning NOAA 6 og NOM 7 (TromsØ) 49 billeder i perioden 28/7-2/10. 2 billeder digital analyseret

22 18 sobservationer fra fly 14 flyvninger (2 omtales) Meteorologi temperatur, nedbør, barometertryk, sigtbarhed, vlnd- og 1sdata (WMO-standard) målt på undersøgelsesskib. målt hver 3. time transmitteret til OMl. Supplerer data fra Kap Tobin og Mestersvig. målt hver 3. time transmitteret til OMl. Supplerer data fra Kap Tobin og Mestersvig. Støjmåling (v. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe Fra 4 positioner i varierende afstand fra sammenhængende isområde ndhold Salinitet og temperatur Rapporterne indeholder ingen egentlig bearbejdning af salinitets- og temperaturmålinger. Der gives kun enkelte eksempler på profiler for de to o ar rapporten findes samtlige målte værdier i Appendix. For f jord- og shelfområder konkluderes, at følgende vandmasser er til stede: 1) Lag af blandet polarvand fra havoverflade til omkring 50 m med temperaturer fra ca. _1.S 0 C til 6 0 C og salinitet fra ca /00, o 2) haloklint lag fra ca m dybde med temperaturer fra ca C og salinitet fra ca /00, 3) lag med atlantisk vand fra ca. 300 m til bund med temperatur fra ca C og salinitet fra ca /00. Fra ca D dybde findes noget blandet vand med temperaturer fra _1.S o C til 1.0 o e og salinitet omkring 34 0/00.

23 rapporten indeholder ingen konklusioner. Ud over ovennævnte vises eksempler på registreringer af tidsserier for temperatur og salinitet fra 2 stationer med selvregistrerende Aanderaa RCM-4 instrumenter. Strøm Registreringer fra de to strømmålinger vises, herunder også strømroser. på baggrund af disse registreringer, resultaterne fra flydemålingerne (Fig. 10) og tidligere resultater konkluderes et overfladestrømbillede som vist (Fig. 11). 0'0' " ". ~ : '.~.~' ~', :-:'.' " ~.. '..'...'.. -.::.. ::: ~~ ~~.:.~:. ".... '".~.,:. :.::. :,' : ::. :' ~',,: ; ~ :;: '. ~ :: >.: : ' :.... :.-:. ':::":.: '.,.. -,,'0 ::.',.:'.. ','.... ":4',":,:..... :-. _ : ':' ::';.< ";/Ji ":'; :::.. :i '".';::';,':> :.::' ;.:i ~; ::;> : :': :>: :,:' ';.,.' :. ~.:, ;0. - '. ;.",,:::. ~..... :...-: :<" 0. 0: ', ' :..., '. -', '.. ::. '"...'. ".. :;., ::::... ~..-.,-.,.-.,-.-.--~~.~:-:... " o..... o,' Jt1 1. : ,1./ SCORE58Y SUND ) :2,2 3t :~ l '-.J 4.2 S.1~5.5 ' ' km Fig. 10. Flydebøjer 27. og 29. august 1980 (DH).

24 20 JAMESON LAND o Fig. 11. OVerfladestrØrnme i og uden for Scoresby Sund i august/september 1980 (DH). Herudover vises tidevandshydrografer beregnet fra strømmålingerne. Af disse fremgår det, at tidevandsstrømmen er ca. 1.5 gange stærkere ved -1-1 overfladen end på 200 m dybde, henholdsvis 15 cm s og 6 cm s Vandstand og tidevand Ud over, hvad der har været nævnt om tidevand i rapport A, omtales kort vindstuvning samt lufttrykkets indflydelse på vandstand. Fra vandstandsmålinger i Scoresby Sund vises tidsserier af barometrisk tryk, vandstand samt astronomisk tidevand (tidevand korrigeret for det barometriske tryks indflydelse).

25 21 Sølgeforhold afsnittet gennemgås forskellige begreber. Der skelnes mellem "significant wawe height" B J der er middelhøjden af den højeste trediedel af de s individuelle bølger og en tilsvarende størrelse udledt fra bølgespektrum (H ). Det nævnes, at i en 3-timers storm kan den maksimale individuelle mo bølgehøjde være op til 1.9 H s på trods af den korte måleperiode (ll/s - 9/9) konstrueres et Welbull diagram for H For en lod-års periode når man frem til H 10 m mo mo og H = 9.2 m. Det understreges i rapporten, at den korte måleperiode s giver en væsentlig usikkerhed på disse værdier. Dybdeforhold Da dybdeforholdene i Scoresby Sund, Hall Bredning og Hurry nlet ikke var godt kendt tæt ved kysten, gennemførtes i 1980 dybdemålinger på langs af Hurry nlet og på tværs af mundingen af Scoresby Sund. Der blev fundet store uoverensstemmelser med søkortsangivelsen (op til 80 m). Det anføres, at årsagen til disse kan være dårlige positionsbestemmelser i tidligere undersøgelser. sdrift Ved montering af en automatisk Nimbus-6 satellit-bøje på en isflage er der gennemført isdriftstudier i 1979 og (Fig. 12). Fra "august til oktober varierede hastigheden mellem 8 og 37 cm/s med en middelhastighed på ca. 14 cm/s- 1. StrØmvariationen forekom med en tidsforskydning i forhold til vinden på ca. 1 dag. Det diskuteres, hvorvidt "sløjfen" på driften (Fig. 12) skyldes vestenvind eller en eddy. For en eddy taler, at Scoresby Sund mundingen ofte er isfri, mens der samtidig er isdækket ved Blosseville kysten. Middeldriften fra november til februar var 7.5 ernis o -1 hastigheder pa ca. 19 em/s med ekstreme

26 22 40'.30' 20' SATELLlTE 095ERV.!..TONS O AtRCRAFT OBSEFNATONS 1 DAY MONTH -YEAR 1-1 SOt-t ---.,'f KM o DRFT SPEED crn/:lo l LL3!-l-~-t----r~ i \ \ \ i-r- \ :;r~v.. \ \ ~S19. \ ~ \ 6~ ', ~.. i!,, "\"\'!\tj..-f~, \. \ \...;, ';., \ \. \ \ \ ~ \ \ \ \ J ] J ;...,...~-L...L~~..::1~?i~..,;;:, f-j.!--' 'WJ~'...J..!--"'-T-i.l-.1-.,';~...J..!-i-j--.L..' ~: 1---L1~'l:.6~t-.., ~~"";"'...Ll -i-'i L...--~~-: : -1 l! Fig. 12. Drift af Nirnbus-6 bøjer 1979 og

27 23 sstyrke Såvel i 1980 som i 1981 gennemførtes isstyrkemålinger på både havis og gletscher is fandtes målte værdier lidt under de teoretiske værdier. Dette forklares med, at der måles på terningformede i stedet for cylinderformede prøver citeres Schwarz (1970) for modsat at angive terning-trykstyrken til at være 3/2 x cylinder-trykstyrken. Da det ydermere nævnes i 1981-rapporten, at den målte værdi var stærkt afhængig af isprøvens størrelse, må der sættes et spørgsmålstegn ved resultaternes værdi. Det nævnes da også i 1981-rapporten, at der er et betydeligt behov for standardisering af prøvetagnings- og målemetoder. De teoretiske isstyrker afhænger af temperatur, salinitet, saltvandsporer og krystalstørrelse. Teoretisk er isstyrkerne størst for gletscheris måltes i middel 658 KN/cm 2 for havis og 875 for gletscheris, men det 2 større antal målinger i 1981 gav variationer fra KN/cm for havis og KN/cm for gletscheris. sbjerge 1980 er der foretaget optælling af isbjerge fra 4 skibe i juli og august. Resultatet af optællingerne er gengivet i Appendix rapporten anføres i forordet, at der også i dette år er udført optælling fra 4 skibe. Denne optælling omtales dog ikke inde i selve rapporten, hvor der i stedet kort anføres, at optælling via satellitbilleder er nemmere og mere pålidelig. sopmåling 1981 er der foretaget opmåling af såvel isbjerge som isskruninger. 11 isbjerge, hvoraf de 10 stammer fra Scoresby Sund gletscherne, blev opmålt ved hjælp af tegning af bl. a. radarkontur, fotografering og måling ved "sonar profiler".

28 24 Bestemmelsen af massen fandtes at være meget følsom over for en nøjagtig bestemmelse af massefylden af isen (D. ) (se Fig. 13). Måling af prøver J" ~s på et isbjerg gav g is= g/cm 3,mens der for et andet måltes massefylder mellem og pw' pice pw-ptce pw = o M: pw plce p w-p ice Pice 0.87 o.as gjcm~ Fig. 13. M/V o som funktion af g is. Disse isbjerge stammer fra overfladen af gletscheren, hvilket medfører et, o / 3 o skøn for den gennemsnitlige pa 0.91 g cm, hvoraf fas, at massen er is ca. 8 gange volumen over vand. Deformeret is Der gennemgås begreber som "rafting" (overskydning) "hummocking ll (skruning) og "ridging U (oppresning). Der vises fotos og dimensioner af 4 skruninger samt tabel over pressure ridges. Forholdet mellem højde over vandoverfladen og dybgang på ridges fandtes til 1 :2.5-1:6.5. sobservationsflyvninger Ud over de i rapport A omtalte isrekognosceringsflyvninger er der udført 14 flyvninger for GGU. Disse er også omtalt i rapport E og skal derfor ikke behandles her. Det skal dog nævnes, at der fra disse flyvninger er medtaget en del fotografier af is.

29 25 Satellitobservationer alt 49 billeder blev modtaget fra satellitterne NOAA6 og NOAA7, men kun to fra 19/8/81 og 2/9/81 blev klassificeret. på baggrund af disse sammen med iskort baseret på visuelle observationer på ovennævnte flyvninger udvikledes proceduren til digitalisering af iskort repræsenterende de 15 isklasser opdelt i 6 grupper. En opdeling af farvandene omkring Jameson Land i delområder danner baggrund for en statistisk behandling af data. Resultaterne fra denne statistik er gengivet i rapporten. Der omtales i rapporten også behandling af et LANDSAT billede. Fra dette kan fås et meget detaljeret billede af isforhold med en opløsning på 80 x 80 m, men der ligger en væsentlig begrænsning i, at LANDSAT billeder kun kan fås hver niende dag. Meteorologi Ud over målinger ca. hver 3. time ved Mesters Vig og Kap Tobin transmitteredes målinger fra undersøgelsesskibene til OMl. på baggrund af disse målinger producerede OMl daglig vejrprognose kort (se rapport E). Ud over en generel beskrivelse af meteorologiske forhold (se rapport A) samt omtale af statistisk materiale fra (OMl), omtales meteorologiske forhold ikke. Støjmåling Resultaterne fra undersøgelser udført af Ødegaard & Danneskjold-SamsØe K/S gennemgås (se rapport G). c. AN ANALYSS OF CE-COONDTONS N FLEMNG FJORD, EAST GREENLAND, NOVEMBER 1983 Baggrund Rapporten er udført som konsulentarbejde for GrØnlands Tekniske Organisation af Dansk Hydraulisk nstitut. Rapporten bygger på allerede eksisterende tilgængeligt materiale.

30 26 Opbygning og indhold For hvert af årene gennemgås isbetingelser med et kort konkluderende afsnit om navigationsmuligheder i Fleming Fjord. For 1979 bygges bl. a. på Tlros-N billeder (Wadmans, 1981). For beskrives isbetingelser og navigationsmuligheder bl. a. ud fra NOAA satellitbilleder og iskort udført for Grønlands Geologske UndersØgelse i forbindelse med rapport E. sforhold en kort summering beskrives den årlige variation af isforhold i Hvert år i oktober lukkes fjordene af nydannet førsteårsis. fjorden. sen bryder op i juli og august begyndende i det indre af fjordene og føres af tilstrømmende smeltevand mod mundingen af Kong Oscar Fjord og Davy Sund. Store koncentrationer af polaris vil stoppe denne istransport og medføre blokering af mundingerne af fjordene. september vil smeltevandstilførslen ofte være tilstrækkelig til at bryde pakisen op. Fleming Fjord, der findes tæt ved mundingen af Kong Oscar Fjord, vil være meget afhængig af opbrydningen af førsteårsi5en i Kong Oscar Fjord samt af driften af polarisen uden for fjordsystemerne. på grund af den sydgående kyststrøm og fjordens nordøstlige orientering forventes pakis at blive tvunget ind i Fleming Fjords munding. 5- og navigationsforhold samles i følgende Tabel 2. Herudover indeholder rapporten analyser af digitaliserede isdata samt beskrivelse af isovervågningssystem (rapport E).

31 27 Southern Lir.Lit of Drift lce July Auqust September Navigable Access Weeks B ' <70~ <70 0 < appr. 2 appr. 2 3 BKflmM Fast ieee Broken, close to very close pack ice with concentrations too large for navigation without ice breaker assistance (ice concentrations 8/10-10/10). ZZZZ/j Open pack ice, navigation possible with iee reconnaissance support (4/10-7/10). (OOOCl Very open paek ice or open water (1/10-3/10). Tabel 2. sforhold og besejlingsmuligheder til Fleming Fjord i årene (DH).

32 28 D. VURDERNG AF BESEJLNGSMULGHEDERNE TL OG FRA JAMESON LAND, MED TLLÆG: FYSSK MLJØ CARLSBERG FJORD OG FLEMNG FJORD Baggrund og indhold Rapporterne er udført af DH efter aftale med GTO af 2'. december De bygger på rapporterne A og B samt beskrivelser af fjordene Hurry nlet, Carlsberg Fjord og Fleming Fjord fra Den GrØnlandske Lods, østgrønland, april 1968, og beskrivelser af issituationen i midten af 1930'erne (Koch, 1945). Rapporterne indeholder ikke nye oplysninger, som ikke fremgår af allerede omtalte rapporter eller rapporten E. Konklusion Der konkluderes: "Ved valg af besejlingsmuligheder til og fra Jameson Land er der ud fra denne foreløbige vurdering af en besejling gennem hele året ingen markant forskel, om man vælger Hurry nlet eller. Carlsberg Fjord og Fleming Fjord. Der er dog næppe tvivl om, at isgenerne vil være mindst ved benyttelse af Hurry niet". E. CE RECONNASSANCE ALONG THE EAST COAST OF GREENLAND 1980, 1981 og 1982 Baggrund Rapporterne er udført af Dansk Hydraulisk nstitut for GrØnlands Geologiske UndersØgelse. Målet har været at opbygge et operationelt isovervågningsprogram, der muliggjorde navigering med undersøgelses skib i området omkring Jameson Land. Opbygning Rapporterne er opbygget omkring en gennemgang af isovervågningsprogrammet (Fig. 14) suppleret med righoldige appendix, der giver rapporterne en karakter af at være datarapporter. Den tidsmæssige fordeling af de i programmet indgåede data fremgår af Fig. 15.

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters 0 Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter samt

Læs mere

DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch

DMI s Center for Ocean og Is. Erik Buch DMI s Center for Ocean og Is Erik Buch Vejrudsigter på TV Højvandsvarsel 2. januar 2002 Operationel Oceanografi Ved operationel oceanografi forstås rutinemæssig indsamling, fortolkning og formidling af

Læs mere

Is i de danske farvande Havisobservationer & isprognose

Is i de danske farvande Havisobservationer & isprognose Is i de danske farvande Havisobservationer & isprognose 1 VEJRET Nr.4 29.årgang November 2007 (113) Af René Zorn & Morten Hvidberg-Knudsen, DHI www.dhigroup.com Artiklen beskriver en statistisk analyse

Læs mere

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters

Tidevandstabeller for danske farvande. Tide tables for Danish waters devandstabeller for danske farvande de tables for anish waters Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter samt

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT (ONLINE) 00-08

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT (ONLINE) 00-08 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY O TRANSPORT TECHNICAL REPORT (ONLINE) 00-08 The Climate of Denmark - Key Climatic igures, 1990-99 John Cappelen Copenhagen 2000 Front cover: Nordfalster on a sunny

Læs mere

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 03-15

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 03-15 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 03-15 The Climate of Denmark - Key Climatic Figures 1980-1989 John Cappelen Copenhagen 2003 Front cover: The picture was taken a summer

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 02-02

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 02-02 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 02-02 The Climate of Denmark - Key Climatic Figures 2000-2001 John Cappelen Copenhagen 2002 Front cover: View from Egernsund towards

Læs mere

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings

The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings The effects of occupant behaviour on energy consumption in buildings Rune Vinther Andersen, Ph.D. International Centre for Indoor Environment and Energy Baggrund 40 % af USA's samlede energiforbrug sker

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo

4. Havisen reduceres. Klimaforandringer i Arktis. Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo 4. Havisen reduceres Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Havisens udbredelse Den kraftige opvarmning af de arktiske områder har allerede slået igennem med en række synlige effekter. Tydeligst

Læs mere

Udvikling indenfor offshore standardisering og relateret udvikligsarbejde

Udvikling indenfor offshore standardisering og relateret udvikligsarbejde DANWEA - Ebeltoft - 27-28. november 2003 Udvikling indenfor offshore standardisering og relateret udvikligsarbejde Sten Frandsen Forskningscenter RISØ Nogle uafklarede emner i forb. med: Design basis for

Læs mere

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen

Klimaforandringerne i historisk perspektiv. Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen Klimaforandringerne i historisk perspektiv Dorthe Dahl-Jensen Niels Bohr Institute, University of Copenhagen ATVs konference om de teknologiske udfordringer på Grønland - set i lyset af klimaforandringerne.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Fremragende vejr og laks hele vejen rundt om øen Weekendens fremragende vejr (se selv de bare arme) lokkede mange bornholmske

Læs mere

Geostrofisk cirkulation over skrånende bund

Geostrofisk cirkulation over skrånende bund Geostrofisk cirkulation over skrånende bund - model for de Nordiske Have og Arktiske Ocean Signe Aaboe Ole Anders Nøst signe.aaboe@npolar.no Norsk Polarinstitutt, Tromsø NGFs Geilo-symposium 2007 Outline

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig

8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig 8. Arktiske marine økosystemer ændrer sig A Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Young Sund er et fjordsystem, der ligger i Nordøstgrønland i det højarktiske område. Det arktiske marine økosystem

Læs mere

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem

Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem Afprøvning af InVentilate Ventilationssystem P. Heiselberg Udarbejdet for: InVentilate A/S DCE Contract Report No. 108 Department of Civil Engineering Aalborg University Department of Civil Engineering

Læs mere

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep

Pandalus borealis. Barents Sea andsvalbard. West Greenland East Greenland/ Denmark Strait. Iceland offshore and inshore. Skagerrak/ Norwegian deep Pandalus borealis West Greenland East Greenland/ Denmark Strait Iceland offshore and inshore Barents Sea andsvalbard Fladen Ground Skagerrak/ Norwegian deep Newf./Lab./Baffin I. Farn Deep Gulf of St. Lawrence

Læs mere

Gør jorden let at bearbejde. Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet

Gør jorden let at bearbejde. Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Gør jorden let at bearbejde Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Problemer med såbedskvalitet Hovedbudskaber: Jordens bearbejdbarhed/smuldreevne er meget påvirket af dyrkningen

Læs mere

Vejr og Hav. Charlotte Havsteen [FMT OSO] Må ikke offentliggøres uden tilladelse fra Forsvarets Materieltjeneste

Vejr og Hav. Charlotte Havsteen [FMT OSO] Må ikke offentliggøres uden tilladelse fra Forsvarets Materieltjeneste Vejr og Hav Charlotte Havsteen Grønland Grønland Grønland Topografi Havstrømme Havstrømme Temperaturstatistik i Grønland Wind chill factor Målinger i havet Målinger i atmosfæren Klimaforandringer Temperaturerne

Læs mere

Arktiske Forhold Udfordringer

Arktiske Forhold Udfordringer Arktiske Forhold Udfordringer Charlotte Havsteen Forsvarets Center for Operativ Oceanografi Arktis og Antarktis Havstrømme Havstrømme Antarktis Arktis Havets dybdeforhold Ekspedition i 1901 Forsknings

Læs mere

Smålandsfarvandet Oversigt over gældende P- og T- meddelelser Pr. 18. december 2015.

Smålandsfarvandet Oversigt over gældende P- og T- meddelelser Pr. 18. december 2015. (P). Storstrøm. Masnedsund. Uddybning. Anlægsarbejde. EfS 50/1299 2015. (T). Guldborg Sund N. Guldborgbroen. Broklap lukket. EfS 44/1164 2015. (T). Guldborg Sund. Nykøbing Falster Havn. Mindre dybde. EfS

Læs mere

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov.

Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. På dansk/in Danish: Aarhus d. 10. januar 2013/ the 10 th of January 2013 Kære alle Chefer i MUS-regi! Vores mange brugere på musskema.dk er rigtig gode til at komme med kvalificerede ønsker og behov. Og

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 28. marts 2003 15. årgang SØKORTRETTELSER 12 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 74-82 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 2-2008 Indlandsisen sveder Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Analysér

Læs mere

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden

DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07. Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden DANMARKS METEOROLOGISKE INSTITUT TEKNISK RAPPORT 01-07 Opsætning og kalibrering af Mike21 til stormflodsvarsling for Limfjorden Jesper Larsen og Jacob Woge Nielsen DMI København 2001 ISSN 0906-897X ISSN

Læs mere

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra?

Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? Kvælstof i de indre danske farvande, kystvande og fjorde - hvor kommer det fra? af Flemming Møhlenberg, DHI Sammenfatning I vandplanerne er der ikke taget hensyn til betydningen af det kvælstof som tilføres

Læs mere

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes.

Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav fx: Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funny shapes. Brug sømbrættet til at lave sjove figurer. Lav f: Et dannebrogsflag Et hus med tag, vinduer og dør En fugl En bil En blomst Få de andre til at gætte, hvad du har lavet. Use the nail board to make funn

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Så er ballet åbnet, 16,64 kg: Det er Kim Christiansen, som i mange år også har deltaget i TMB, der tirsdag landede denne laks. Den måler 120

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

vores dynamiske klima

vores dynamiske klima Odense Højskoleforening, 23/10 2008 Jordens Klima - hvad iskernerne fortæller om vores dynamiske klima Sune Olander Rasmussen centerkoordinator og klimaforsker (postdoc) Center for Is og Klima Niels Bohr

Læs mere

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY

REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY KVITSØY KOMMUNE REGPLAN OG TEKN. PLANER FOR E39 ROGFAST VURDERING AF STRØM, VIND OG BØLGEFORHOLD VED NY HAVN PÅ SYDVESTSIDEN AF OPFYLDNING NORD FOR KRÅGØY ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI

Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Kvælstof og andre miljøtrusler i det marine miljø Hvilken betydning har (dansk) kvælstof for en god økologisk tilstand i vore fjorde og i havet omkring Danmark? Flemming Møhlenberg - DHI Laden på Vestermølle

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 3 English version further down Den første dag i Bornholmerlaks konkurrencen Formanden for Bornholms Trollingklub, Anders Schou Jensen (og meddomer i TMB) fik

Læs mere

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll

Small Autonomous Devices in civil Engineering. Uses and requirements. By Peter H. Møller Rambøll Small Autonomous Devices in civil Engineering Uses and requirements By Peter H. Møller Rambøll BACKGROUND My Background 20+ years within evaluation of condition and renovation of concrete structures Last

Læs mere

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten

Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten Klimaændringer & global opvarmning Spørgsmål til teksten 1. Hvad er specielt ved de klimaændringer vi taler om i dag? 2. Hvis global opvarmning er en alvorlig trussel mod mennesket / livet på jorden, Hvad

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 03-14

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 03-14 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 03-14 The Climate of Denmark - Key Climatic Figures 1970-1979 John Cappelen Copenhagen 2003 Front cover: The picture was taken a summer

Læs mere

Indeklima i danske skoler og kontorer. Jørn Toftum

Indeklima i danske skoler og kontorer. Jørn Toftum Indeklima i danske skoler og kontorer Jørn Toftum De kan jo bare åbne vinduerne! citat: Undervisningsministeren Men hvordan går det så med indeklimaet i de danske skoler? 2 DTU Byg, Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Dansk Geoteknisk Forening Undersøgelsesmetoder 31. marts 2011 Rikke Poulsen Institut for Byggeri og anlæg Aalborg Universitet 1 Agenda Hvem er

Læs mere

Modtageklasser i Tønder Kommune

Modtageklasser i Tønder Kommune Modtageklasser i Tønder Kommune - et tilbud i Toftlund og Tønder til børn, der har behov for at blive bedre til dansk TOFTLUND TØNDER Hvad er en modtageklasse? En modtageklasse er en klasse med særligt

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 354-362

Rettelse nr. / Correction no. 354-362 16. august 2013 25. årgang SØKORTRETTELSER 32 DANISH CHART CORRECTIONS 2013 Rettelse nr. / Correction no. 354-362 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 60

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på www.aktuelnaturvidenskab.dk Nr. 5-2008 Indlandsisen i fremtiden Fag: Naturgeografi B, Fysik B/C, Kemi B/C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1.

Læs mere

Placering af trykmåler til bølgemåling. Wave Dragon, Nissum Bredning

Placering af trykmåler til bølgemåling. Wave Dragon, Nissum Bredning Placering af trykmåler til bølgemåling Wave Dragon, Nissum Bredning z x y Morten Kramer & Jens Peter Kofoed August, 2004 DEPARTMENT OF CIVIL ENGINEERING AALBORG UNIVERSITY SOHNGAARDSHOLMSVEJ 57 DK-9000

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER

VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER VEJLEDNING FOR ISOBSERVATORER Søværnets Operative Kommando Istjenesten ISMELDETJENESTEN Den danske ismeldetjenestes opgave er at fremskaffe oplysninger til brug for isbrydningstjenesten, de søfarende,

Læs mere

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik

Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Syddansk Universitet Forskning og udvikling i almindelighed og drivkraften i særdeleshed Bindslev, Henrik Publication date: 2009 Document version Final published version Citation for pulished version (APA):

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Trolling Master Bornholm 2013 Husk at tjekke jeres reservationer! Vi ved, at der er nogen, som har lavet reservationer af overnatning, og at

Læs mere

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives

Improving data services by creating a question database. Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Improving data services by creating a question database Nanna Floor Clausen Danish Data Archives Background Pressure on the students Decrease in response rates The users want more Why a question database?

Læs mere

Decommissioning Development Project in Esbjerg. Foredrag hos Skibsteknisk Selskab By Peter Blach, Offshore Center Danmark

Decommissioning Development Project in Esbjerg. Foredrag hos Skibsteknisk Selskab By Peter Blach, Offshore Center Danmark Decommissioning Development Project in Esbjerg Foredrag hos Skibsteknisk Selskab By Peter Blach, Offshore Center Danmark 1 Background More than 7000 off-shore constructions world wide More than 600 off-shore

Læs mere

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område

Muligheder og udfordringer i Grønland. Mulighed for meget store fund. Stor kommerciel usikkerhed. Miljømæssigt følsomt område DONGs engagement i Grønland Udfordringer og perspektiver Grønland Muligheder og udfordringer i Grønland Mulighed for meget store fund Stor kommerciel usikkerhed Miljømæssigt følsomt område Multi milliard

Læs mere

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis

Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Sne, Vand, Is og Permafrost i Arktis Morten Skovgaard Olsen Gennemsnitstemperatur i Arktis Alle dele af kryosfæren påvirkes Havis Havis Økosystemer Feedbacks Katey Walter Anthony, UAF Muligheder og udfordringer

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 1. december 2006 18. årgang SØKORTRETTELSER 47 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 1. december 2006 18. årgang SØKORTRETTELSER 47 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 1. december 2006 18. årgang SØKORTRETTELSER 47 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No. 419-425 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10

Bachelorprojekt. Forår 2013 DMD10 + Bachelorprojekt Forår 2013 DMD10 +! 1. Om at skrive bachelorprojekt! 2. Typer af bachelorprojekter! 3. To eksempler på DMD-projekter! 4. Overvejelser over samarbejdsformer, proces, sprog! 5. ITUs generelle

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Panorama billede fra starten den første dag i 2014 Michael Koldtoft fra Trolling Centrum har brugt lidt tid på at arbejde med billederne fra

Læs mere

Teknisk Rapport 12-22

Teknisk Rapport 12-22 Teknisk Rapport 12-22 Referenceværdier: Døgn-, måneds- og årsværdier for regioner og hele landet 2001-2010, Danmark for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed, globalstråling og nedbør Peter

Læs mere

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg

Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Afgrænsning af miljøvurdering: hvordan får vi den rigtig? Chair: Lone Kørnøv MILJØVURDERINGSDAG 2012 Aalborg Program Intro om Systemafgrænsning og brug af LCA med fokus på kobling mellem arealindtag og

Læs mere

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning!

Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Biodiversitet også hos de mindste organismer er af stor betydning! Katherine Richardson Center for Macroecology, Evolution and Climate Københavns Universitet Enhedens navn Fytoplankton behandles ofte som

Læs mere

Financial Literacy among 5-7 years old children

Financial Literacy among 5-7 years old children Financial Literacy among 5-7 years old children -based on a market research survey among the parents in Denmark, Sweden, Norway, Finland, Northern Ireland and Republic of Ireland Page 1 Purpose of the

Læs mere

Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI

Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI Rødsand laboratoriet et samarbejde mellem KU, Femern & DHI Ulrik Lumborg DHI Rødsand laboratoriet I 2012 var det erkendt at Rødsand lagune ville være et fokusområde i forbindelse med etableringen af Femernforbindelsen

Læs mere

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling

Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Videreudvikling af LDV til on-sitemåling Sammenligning mellem LDV og gasnormal i naturgasanlæg 19-21. maj 2010 Rapportforfattere: Matthew Adams, Teknologisk Institut Kurt Rasmussen, Force Technology LDV

Læs mere

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik

Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Røntgenundersøgelser af columna lumbalis indblændning ved analog vs. digital teknik Lars Göran Zetterberg MSC, radiograf, adjunkt Radiografuddannelsen, University College Nordjylland, Aalborg, Danmark

Læs mere

1. Er jorden blevet varmere?

1. Er jorden blevet varmere? 1. Er jorden blevet varmere? 1. Kloden bliver varmere (figur 1.1) a. Hvornår siden 1850 ser vi de største stigninger i den globale middeltemperatur? b. Hvad angiver den gennemgående streg ved 0,0 C, og

Læs mere

DMI s arktiske feltbaserede forskning, monitering og infrastruktur

DMI s arktiske feltbaserede forskning, monitering og infrastruktur DMI s arktiske feltbaserede forskning, monitering og infrastruktur 2015 2016 DMI aktiviteter Forskningsprogram Feltprogram om ocean kryosfære interaktioner i Inglefield Bredning (Steffen M. Olsen smo@dmi.dk

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2015

Trolling Master Bornholm 2015 Trolling Master Bornholm 2015 (English version further down) Sæsonen er ved at komme i omdrejninger. Her er det John Eriksen fra Nexø med 95 cm og en kontrolleret vægt på 11,8 kg fanget på østkysten af

Læs mere

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling

Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling Teknologispredning i sundhedsvæsenet DK ITEK: Sundhedsteknologi som grundlag for samarbejde og forretningsudvikling 6.5.2009 Jacob Schaumburg-Müller jacobs@microsoft.com Direktør, politik og strategi Microsoft

Læs mere

Vejr. Matematik trin 2. avu

Vejr. Matematik trin 2. avu Vejr Matematik trin 2 avu Almen voksenuddannelse 10. december 2008 Vejr Matematik trin 2 Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte Svarark Hæftet indeholder følgende opgaver: 1 Klimarekorder

Læs mere

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang

Teknisk Rapport Klimagrid Danmark Referenceværdier Peter Riddersholm Wang Teknisk Rapport 13-09 Klimagrid Danmark Referenceværdier 2001-2010 Måneds- og årsværdier for temperatur, relativ luftfugtighed, vindhastighed og globalstråling 20x20 km samt nedbør 10x10 km Peter Riddersholm

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8

Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 Trolling Master Bornholm 2016 Nyhedsbrev nr. 8 English version further down Der bliver landet fisk men ikke mange Her er det Johnny Nielsen, Søløven, fra Tejn, som i denne uge fangede 13,0 kg nord for

Læs mere

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013

Aalborg Universitet. Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa. Publication date: 2013 Aalborg Universitet Undersøgelse af miljøvurderingspraksis i Danmark Lyhne, Ivar; Cashmore, Matthew Asa Publication date: 2013 Document Version Peer-review version Link to publication from Aalborg University

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

EN Requirements for measurement sections and sites and for the measurement objective, plan and report. EN 15259:2007. Martin R.

EN Requirements for measurement sections and sites and for the measurement objective, plan and report. EN 15259:2007. Martin R. EN 15259 Requirements for measurement sections and sites and for the measurement objective, plan and report. Martin R. Angelo EN15259 AF 2010 05 1 Indhold Standarden er primært for måleinstitutter, der

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 572-581

Rettelse nr. / Correction no. 572-581 30. oktober 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 43 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 572-581 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1

Geovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 1. Vejledende opgavesæt nr. 1 Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 1 Vejledende opgavesæt nr. 1 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.

Læs mere

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004)

Unitel EDI MT940 June 2010. Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Unitel EDI MT940 June 2010 Based on: SWIFT Standards - Category 9 MT940 Customer Statement Message (January 2004) Contents 1. Introduction...3 2. General...3 3. Description of the MT940 message...3 3.1.

Læs mere

Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense

Iltrapport. Notat Iltforhold 1. juli august Sammenfatning af periodens iltsvind. Datagrundlag. Miljøcenter Odense INHOL/MIHJE/BIVIN, 21. august 2008 Notat Iltforhold 1. juli - 21. august 2008 Sammenfatning af periodens iltsvind Der er i øjeblikket udbredt iltsvind i Sydlige Lillebælt og det dybe Ærøbassin i Det Sydfynske

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2014

Trolling Master Bornholm 2014 Trolling Master Bornholm 2014 (English version further down) Den ny havn i Tejn Havn Bornholms Regionskommune er gået i gang med at udvide Tejn Havn, og det er med til at gøre det muligt, at vi kan være

Læs mere

Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS

Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS Navn oplægsholder Navn KUenhed Global carbon cycle studies with LPJ-GUESS Guy Schurgers University of Copenhagen Introduction LPJ-GUESS The dynamic ecosystem model LPJ-GUESS simulates biogeography (geographical

Læs mere

hansen facadeentreprenøren HSHansen Projekt: Novozymes - Bagsværd, København

hansen facadeentreprenøren HSHansen Projekt: Novozymes - Bagsværd, København hansen facadeentreprenøren HSHansen Projekt: Novozymes - Bagsværd, København Novozymes Bagsværd, København Copenhagen, Denmark Det falder naturligt at Novosymes som verdens førende inden for bioinnovation

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Historien om Limfjordstangerne

Historien om Limfjordstangerne Historien om Limfjordstangerne I det følgende opgavesæt får du indblik i Limfjordstangernes udvikling fra istiden til nutiden. Udviklingen belyses ved analyse af kortmateriale, hvorved de landskabsdannende

Læs mere

Tidevandstabeller for færøske farvande. Tide tables for the Faroe Islands waters

Tidevandstabeller for færøske farvande. Tide tables for the Faroe Islands waters devandstabeller for færøske farvande de tables for the aroe Islands waters Indhold ontents - orklaring til tabeller Explanation of tables Havnefortegnelse ist of ports - Tabeller for høj- og lavvandstidspunkter

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013:

Strategic Capital ApS has requested Danionics A/S to make the following announcement prior to the annual general meeting on 23 April 2013: Copenhagen, 23 April 2013 Announcement No. 9/2013 Danionics A/S Dr. Tværgade 9, 1. DK 1302 Copenhagen K, Denmark Tel: +45 88 91 98 70 Fax: +45 88 91 98 01 E-mail: investor@danionics.dk Website: www.danionics.dk

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Danish Chart Corrections på / via

Rettelse nr. / Correction no Søkortrettelser / Danish Chart Corrections på / via 4. november 2016 28. årgang SØKORTRETTELSER 43 DANISH CHART CORRECTIONS 2016 Rettelse nr. / Correction no. 472-475 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på

Undervisningsmateriale til udvalgte artikler fra tidsskriftet Aktuel Naturvidenskab Se mere på Nr. 4-2007 Det frosne hav Fag: Naturgeografi B, fysik C Udarbejdet af: Lone Als Egebo, Hasseris Gymnasium & Peter Bondo Christensen, DMU, september 2009 Spørgsmål til artiklen 1. Studér satellitbilledet

Læs mere

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord

Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Dansk Geoteknisk Forening - Undersøgelsesmetoder 31. marts 2011 Rikke Poulsen Institut for Byggeri og anlæg Aalborg Universitet 1 Agenda Hvem er

Læs mere

Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi?

Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi? Downloaded from orbit.dtu.dk on: Jun 29, 2017 Kronik: Havet skyller ind over Danmark - hvad gør vi? Mark, Ole; Arnbjerg-Nielsen, Karsten Publication date: 2017 Document Version Forlagets udgivne version

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere