GRØNLANDS FISKERI- OG MILJØUNDERsøGELSER. Oceanografiske, ismæssige og meteorologiske forhold Jameson Land, østgrønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "GRØNLANDS FISKERI- OG MILJØUNDERsøGELSER. Oceanografiske, ismæssige og meteorologiske forhold Jameson Land, østgrønland"

Transkript

1 GRØNLANDS FSKER- OG MLJØUNDERsøGELSER Oceanografiske, ismæssige og meteorologiske forhold Jameson Land, østgrønland GEOFYSSK NSTTUT Marts 1986

2 Foto på forsiden: Norsk Polarinstitutts skib LANCE i drivisen i Grønlandshavet under et hydrograf isk-glaciologisk t ogt august (Foto: R. Dietz) Tryk: GrØnlands Tekniske Organisat ion SBN

3 Oceanografiske, ismæssige og meteorologiske forhold Jameson Land, østgrønland En litteraturoversigt Grønlands Fiskeri- og MiljøundersØgelser Tagensvej 135 DK-22oo KØbenhavn N Danmark Peter Sloth Geofysisk nstitut December 1984

4 NDHOLDSFORTEGNELSE: Side ndledning..... Del 1 Oversigt over allerede udførte undersøgelser ved Jameson Land, østgrønland A. Litteraturstudium over meteorologiske, ismæssige og hydrografiske undersøgelser østgrønland, B. Environmental studies offshore East Greenland 16 c. An analysis of ice conditions in Fleming Fjord, East Greenland, November F. ~ study of sea iee and fog eonditions in the vicinity of Jameson Land, East Greenland, med baggrundsrapporter G. Ambient noise in the sea off Seoresby Sund, East Greenland H. ee properties in the Greenland and Barents Seas During summer c c 37 Del 2 En kort indføring i generelle processer i iskantområder på mesoskala og storskala A. Havis B. Oceanografi C. Meteorologi Konklusioner vedrørende fremtidigt arbejde ved Jameson Land Appendix A. Li tteraturllste Appendix B. Litteraturliste frem til

5 l NDLEDNNG Den foreliggende rapport er udarbejdet som led i forberedelserne til en eventuelolieaktivitet i Jameson Land ved østgrønland. forbindelse med denne olieaktivitet vil det være nødvendigt med undersøgelser af det fysiske miljø i havet omkring Jameson Land. Disse undersøgelser vil sigte mod to mål: 1) besejlingsforhold, herunder placering af havne, sejlruter, krav til skibenes konstruktion og udrustning. denne forbindelse er specielt dybde- og isforhold af betydning, 2) faktorer af betydning for det biologiske miljø, herunder fiskeri. Her er specielt kendskabet til isforholdene vigtigt for forståelsen af havpattedyrenes udbredelse og biologi. Desuden foregår specielle processer langs. iskanten, f. eks. upwelling, der vil have betydning for tilførsel af næringsstoffer. Også for at vurdere undervandsstøjen fra sejlads er det nødvendigt at kende isforholdene og de hydrografiske forhold. på lidt længere sigt vil kendskabet til de fysiske processer i området kunne danne grundlag for vurdering af spredning og virkning af en eventuel olieforurening, herunder også en opbygning af en oliespredningsmodel. Et litteraturstudium over meteorologiske, oceanografiske og ismæssige forhold omkring Jameson Land er udarbejdet i 1980 for GrØnlands Tekniske Organisation (GTO) af Dansk Hydraulisk nstitut (OH). dette findes komplet litteraturfortegnelse over titler af interesse for Jameson Land projektet frem til GTO-rapporten indeholder kun få titler vedrørende undersøgelser fra selve Jameson Land området, og de er dels ofte af ældre årgang, dels af beskrivende karakter. Siden er der lavet nogle lidt større undersøgelser i området med forskelligt sigte. De vigtigste er: 1) Litteraturstudium over meteorologiske, ismæssige og hydrografiske undersøgelser, østgrønland GTO/DH, ) Environmental Studies offshore East Greenland GTO/DH J ) Environmental Studies offshore East Greenland GTO/DH, ) Fysisk miljø i Carlsberg Fjord og Flemming Fjord. GTO/DH, marts 1982.

6 2 5) An analysis of iee-conditions in Flemming Fjord. GTO/DH, november ) Vurdering af besejlingsforhold til og fra Jameson Land. DH, februar 1982 (tillæg til 4). 7) lee Reconnaissance along the East Coast of Greenland GGU/DHl, december ) lee Reconnaissance along the East Coast of Greenland GGU/DHl J november ) lce Reconnaissanee along the East Coast of Greenland GGU/OH J april ) Climatology study for Jameson Land, East Greenland. Weather Services Corporation, WSC j ) Weather and Sea lee Analysis for Scoresby Sund and Jameson Land, East Greenland Summer WSC, ) Weather and Sea ce Analysis for Scoresby Sund and Jameson Land, East Greenland, phase : May-October 1982 (summer). WSC, ) Weather and Sea lce Analysis for Seoresby Sund and Jameson Land, East Greanland, phase : November April 1983 (winter). WSC, 14) East Greenland Satellite lmagery Analysis for Seoresby Sund, Jameson Land, Carlsberg Fjord and Offshore Paek for July, August, September 1973, WSC, ) Monitering of sea ice dynamics in Eastern Greenland Waters using digital data from NOAA 6 and 7 environmental satellites. OHlo 16) Ambient noise in the sea off Scoresby Sund, East Greenland, January degaard & Danneskiold-SamsØe 17) A study of sea ice and fog conditiens in the vieinity ef Jameson Land. ARCO Greenland A/S, Den foreliggende rapport er primært tænkt sem en oversigt over indholdet i ovennævnte rapporter, sekundært som en oversigt over generelle fysiske processer iiskantområder. Herudover vil i Appendix være gengivet DH's litteraturliste dækkende (uddrag fra Trangeled, 1974) ca. 250 titler samt nyudarbejdet litteraturliste ca. 300 titler. Sidstnævnte liste er ikke fuldstændig, da emnet litteraturmæssigt er i en sådan udvikling, at det inden for projekttiden ville være uoverkommeligt at finde frem til alle' titler. Rapporten er udarbejdet af Peter Sloth ved Geofysisk nstitut, afd. for

7 3 Fysisk Oceanografi, KØbenhavns Universitet, som konsulent for GrØnlands Fiskeri- og Miljundersøgelser.

8 4 Del 1 Oversigt over allerede ~dførte ved Jameson Land, østgrønland. undersøgelser

9 5 A. LTTERATURSTUDUM OVER METEOROLOGSKE, SMÆSSGE OG HYDROGRAFSKE UNDERSØGELSER, ØSTGRØNLANO 1980 Baggrund forbindelse med et forundersøgelsesprogram udført i området omkring Jameson Land udarbejdede DH som konsulent for GTO et litteraturstudium, der skulle opsummere eksisterende litteratur og forhåndenværende datamateriale. Det fremgår af rapporten, at der på daværende tidspunkt ikke var udført detaljerede undersøgelser i selve Jameson Land området, hvilket har resulteret i, at rapporten har en oversigtsmæssig karakter behandlende de generelle regionale fysiske miljøforhold ved østgrønland. OpbYgning Rapporten er opdelt, så den ud over afsnit om meteorologiske forhold, oceanografi og isforhold også,medtager små afsnit om isbjerge~ overisning og bølger. Herudover findes et afsnit om litteraturgennemgang, referencer og bibliografi. ndhold Meteorologi meteorologiafsnittet nævnes Meteorologisk nstituts årbøger for middeltemperatur og nedbør fra 1966 og frem, lufttryk fra og vindhastighed/retning samt sigtbarhed/skydække for perioderne ' og Der gives en oversigt over observationssteder i hele GrØnland, hvor observationen foretages hver 3. time. Af disse er kun Mestersvig, Kap Tobin og Apuditeq af betydning for Jameson Land området (Fig. 1). For disse observationssteder er medtaget tabeller og figurer for månedlige temperaturgennemsnit for juli-oktober, nedbør samt sandsynligheder for sigtbarhedsforhold (Tabel la, b).

10 6, ""... v.,~,. ~, '" Fig. l. Meteorologiske stationer i GrØnland og områder for daglige vejrudsigter (DH 80).

11 7 Juli August September - Oktober T (J T er T.eJ T cr Mestersvig O Kap Tobin Aputiteq Tabel la. Gennemsnitstemperatur (DC) og spredning rr (DC) ~ :es~ersvig Kao Tobin ~p\!~iteq tåge reg!l sne/hagl/slud tåge regn sne/hagl/slt1d tåge!:egn sne/hagl/slud juli ~..- ' ~ 17 O l l at.:.g. l J : s.ep okt SS Tabel lb. Månedlige gennemsnit af antal observationer af sne/hagl/slud. 8 observationer dagligt VedrØrende lufttryk omtales den normale situation i GrØnland med relativt højtryk i nord og relativt lavtryk i syd, hvilket medfører NV-NØ vinde ved østgrønland. Vindstatistikker for er vist bl. a. for ovennævnte tre observation ssteder. Vindretningerne vil her være prægede af lokale forhold. Afslutningsvis er der anført Weibull diagrammer for vindhastigheder for samtlige østgrønlandske observationssteder (Fig. 2). (Sandsynligheden for at vindhastigheden i en vis periode " vindhastighed) 10, 100 år vil overstige en bestemt

12 8.-_1. _fo'... ~ 0_' Qc6 0.5 " Ol ll' /V./"1 f/ i i 1 i ", ' iy~; ",. A' "!. /"! ; l l! : ' ;! \ ' \ J u - O tr :'1' D.'Ø.Q.! ~o 1.0 \D S.O J Jo.o f! l ; i 'J..! l :! l! r.o 30 'fo SfJ m/s Fig. 2. Weibull vindhastighedsdiagrarn, Mestersvig Oceanografi det oceanografiske afsnit omtales Meteorologisk nstituts publicering af overfladetemperaturer måned for måned siden 1895 på grundlag af skibsobservationer samt U. S. Naval Oceanographic Office's (1958) gennemsnitsoverfladetemperatur for januar, majt august og november (Fig. 3). mangel af målinger i Jameson Land området behandles temperatur og salinitetsprofiler hovedsagelig fra den islandsk-grønlandske højderyg (Danmark strædet). Vandmasserne i den østgrønlandske strøm er lagdelte og består af 3 vandtyper som beskrevet af Coachman og Aagaard (19?4): 1. Polarvand i overfladen ned til middeldybder på godt 150 m. Temperaturen ligger mellem frysepunktet (1 de Øvre vandlag om vinteren) og OOC ved grænsen til underliggende vandlag. Ved overfladen kan saliniten være lavere end 30 0/00 (sommer), mens den ved laggrænsen kan være 34 0/00 eller mere. Om vinteren er de øverste 100 m meget homogene hvad angår temperaturen. Temperaturminimum findes i en vis dybde (om sommeren ca. 50 m) p.g.a. varmetransport fra underliggende lag. Sæsonsvingninger i dybde. temperatur/salinitet vil kunne registreres tillod D 2. Atlantisk blandingsvand ligger under Polarvandet og går ned til ca. 800 m dybde. Temperaturen er over ooe med maximum hele året mellem

13 9 :'OT~ nu:!so~l'::~-'.s?r!:.s~~n:o J~: T'~ 2.0N~ BO(J~01:~ H TH!: A?P;:tOXlMA!E: C:XTEN'7 OF nu: ME:A~; l/o CE: COVE.il.ACi: ASO THE UMT OF DATA AR~ AP?U CABl.E TO Y!:ARS vnth OPTMCM C::: CONotnoNS O:"t..'f. THi: '. Al.UES PR ESC::-;T~D N TKlS ZOSE A.iU: BA.SEO 0:-1 THi: AVERAGE OF A-1. onsc:;:tvato::s N O?EN """TER A~!J AR:: TH~S STRO:-.:C!...Y BASE!J ro A"ARD 7HC: Ml.;:) lee: YEARS. " :CO' 9"" AUGUST Fig. 3. Gennemsnitlig overfladetemperatur i august. 200 og 400 m. Saliniten vokser med dybden indtil /00 på ca. 400 m dybde. Herunder konstant salinitet. 3. Bundvand under ca. 800 m dybde. Temperatur mindre end ooe og salinitet fra /00. Denne vandmasse udgør en væsentlig del af GrØnlandshavet J idet den midt i Grønlandshavet når op til 50 m under overfladen.

14 10,,0 - Fig. 4a HavstrØmme omkring Grønland. Det nævnes, at den østgrønlandske Strøm er sydgående (Fig. 4) og går fra kysten og ud til kanten af kontinentalsoklen (ca. 400 m vanddybde). Nettostrømmen er stigende mod syd fra 4 em/s i nord til 14 emls i Danmarks Strædet. Uden for sokkelområdet er strømhastighed og retning mere afhængig af vinde og lufttryk. StrØmhastigheden er størst ved sokkelkanten, og den varierer ikke væsentligt med dybden. MØdet i overfladen mellem koldt polarvand <østgrønlandske StrØm} og den varme Atlantiske Strøm kaldes Polarfronten. ca. polarfronten. Om vinteren følger isgrænsen De nyeste volumentransportmålinger i den østgrønlandske Strøm mellem 78 0 N og 69 0 N er angivet af Coachman og Aagaard til total 40 x 10 6 m 3 /s, hvoraf polarvand udgør 10 x 106m3/s, Atlantisk blandingsvand x 10 6 m 3 /s og 6 3 dybdevand ca. 3 x 10 m/s.

15 11 Hovedparten af det atlantiske blandingsvand stammer fra den interne cykliske cirkulation i GrØnlandshavet (Fig. S). Den østgrønlandske Strøm er i dette område hovedsagelig vinddreven ) r! ~: './ ".\:fl.':' :':-. ", 0 \ ~.. /! Fig. 5. sotransportlinier 1965 (Aagaard 1970). Afslutningsvis behandles tidevand, hvor harmoniske konstanter for bl. a. Kap Tobin og Mestersvig anføres i tabelform. Tidevandet domineres af de halvdaglige komponenter M og SL resulterende i en tidevandsamplitude ved 2 Mestersvig på 63 cm og ved Kap Tobin på 41 cm. TidevandsstrØmmen ud for Jameson Land anslås herfra til at være 40 cm/s i overfladen og 20 em/s i gennemsnit over hele dybden. sforhold Afsnittet om isforhold indledes med en generel omtale afhængighed af salinitet, zoneinddeling og isdække, af frysepunktets istype og formationer, herunder WNO~s isnomenklatur.

16 12 Et-årig is opnår tykkelser på op til 2.5 m, men ved en evt. grundstødning, og hvis sommeren er kold, smelter isen ikke bort, og flerårig is med tykkelser på op til 10 m kan opstå. sen opdeles i fastiszonen og drivis- eller pakiszonen (Fig. 6). Drivisen stammer fra det arktiske ocean, hvorfra det følger havstrømmene gennem Fram Strædet ned langs østgrønland. lee zane FLOATNG FASTCE PAC X te ZONE ORFTNQ f'ack lee ~----~~--~--~~--~-----:::::::~-- -1 S 1ft -----~ \ o - 23", -----~~"""'- t l ' ACTVE TOAt. CRAC1<S TRACES OF FOR.MER ACTVE T'OAl CRACKS La~e vinter ice ~onation in ~he!ea~fort Sea. Fig. 6. Zoneinddeling af isdække nær land. (POAC 79). Det omtales kort, at turbulensen i understrømmen vil have spredende effekt på isen, at corioliskraften virker samlende, at vinde af 7-10 dages varighed er væsentlige for isdækkets udbredelse og placering) mens vinde af kortere varighed modvirkes af understrømmens inerti. En anticyklonisk hvirvel med centrum nær N og 10 0 W medfører, at der i dette område ofte er isfrit med nordgående isdrift under land. Herudover har den interne cirkulation i GrØnlandshavet betydning for isudbredelsen. rapporten defineres isgrænsen som 3/B-koncentration. Dette valg af grænse skyldes dels mulighed for identifikation fra satellit, dels mulighed for sejlads med ikke-isforstærkede fartøjer. Under afsnittet om isrekognoscering og iskort nævnes de daglige satellitobservationer behandlet af Dansk Meteorologisk nstitut og Norg~s Meteorologiske nstitut samt rekognosceringsflyvninger fra scentralen i Narsarsuaq. Herudover omtales begreberne storis, skrueisvolde (Fig. 7) og isøer.

17 13 Fig. 7. Skematisk fremstilling af dannelse af isskruning (POAC 79). sbjerge afsnittet om isbjerge omtales dannelsen (afbrækning af gletchere), grundstødning med efterfølgende bundskuring, isbjergskonfigurationen (Fig. 8) samt en formel for dybgang: Den dybgang som kan overskrides af 10% af isbjergene 010 kan matematisk beskrives ved 2 x hø j de + 9 O D D < min. 10 { 1.2 x bredde + 50 m 230 m

18 14 Fig. 8. sbjergskonfigurationer, engelske betegnelser. Af et produktionskort for isbjerge fremgår det, at produktionen nord for Scoresby Sund anses for at være relativt lille) mens den i selve Scoresby Sund er meget stor. Overisning Overisning opdeles i overisning fra havvand og overisning fra ferskvand (nedbør eller lignende). Overisning fra havvand forekommer) når luft temperaturen er under havvandets frysepunkt, ca. _1.9 0 C (afhængig af salinitet). Overisningen skyldes skumsprøjt, dels fra skibets bevægelse, dels fra bølger$ En række forhold af betydning for forlisrisiko nævnes. Overisning fra underafkølet regn, havtåge etc. giver normalt kun ringe overisning, men kan være katastrofal i forbindelse med overisning fra havvand. Overisningens virkning omtales: Forøgelse af skibets deplacement, forringelse af stabilitet, f~røget vindpåvirkning etc. Til anskueliggørelse af vejrforhold hvorunder overisning kan forekomme, er H. o. Martins (1980) overisningsdiagrammer medtaget (Fig. 9). Disse angiver afhængighed af vind, lufttemperatur og havtemperatur og skelner mellem let overisning (1-3 cm på 24 timer), overisning (4-14 cm på 24 timer) og stærk overisning (mere end 15 cm på 24 timer).

19 15 c? O V!~ ~S'!'"i7'-1\E 6-7 vr.::;s1~ :J (11-16 m/sck) (17-20 r.v s c:.:-j irr.;en ove i si'...i:q t -4 0':..J... let - O in;e:"" over!.s;il.:-:: -6 ove:isninq -6 ove.!'isni~ ~ ~... r:i ~ -5-8 w :.. ~ e ~ J.J.J.J.J.J... ' ef: l~ -16 o o a 1'-.3V~ ~::c:= ~ t...:= a_ e_... '- ~ ~'../::.~~ -:'''':'=!. '- O \r~:~~"?~ \T.:JS7~'?~-Z :'~-~2 ( en/se.:.;. ) (19 :':\sa.-: -~ ::-~~:) C l.~-=:"\ c:-.- ~!.sn!..~ O': e.: :'5:-.':'~-= ~:J... -: -'" -. :"..) -~ --j -6 ". ~.'" E -!.O 5 -lo '- ::. ~ -l";.::i c.- -:;... s~:.-: "-' -_&._..., -~:. ":' O 2. S 8.) 2 ~ c 8.. -l~ ~~:~=-~~cl:.i..:.r l e r.j.':t.:.~3.':~ i.'l... Fig. 9. H. o. Mertins overisningsdiagrarn.

20 16 Bølger Egentlige bølgemålinger menes ikke at være foretaget, men på baggrund af 62 observationer fra skibe i et område mellem sland og GrØnland er den maximale bølgehøjde over en 10 års periode beregnet til 15.8 m og over en 100 års periode beregnet til 18.6 m (U.S. Oceanographic Office, 1969). Der tages forbehold, idet observationer er rent visuelle, fåtallige og kun fra sommerperioden. BØlgerne dæmpes ved isdækket hav, men tillader langperiodiske svingninger at forplante sig op til flere hundrede km gennem pakisen. B. ENVRONMENTAL STUDES OFFSHORE EAST GREENLAND Baggrund De 2 rapporter dækkende henholdsvis 1980 og 1981 er udført af Dansk Hydraulisk nstitut som konsulent for Grønlands Tekniske Organisation. Opbygning Rapporterne er lidt forskellige i opbygningen, hvilket skyldes, at måleprogrammet i 1980 hovedsageligt koncentrerede sig om strøm og hydrografi, mens det i 1981 koncentreredes omkring isforhold og undervandsakustik. Det samlede feltprogram i henholdsvis 1980 og 1981 fremgår af nedenstående diagram: Undersøgelsesskib 1980 JOHANNA KRSTNA 1981 MARTN KNUDSEN Salinitets- og temperaturmålinger. Aanderaa RCM-4 til bund. CTD til 80 m. aug.- primo sept. 35 stationer aug.- primo sept. 19 stationer StrØmhastighed Aanderaa RCM-4 selvregistrerende. 2 stationer '30''N 'OO''V dybde 37/197 m 20/170 m '30''N '06''V dybde 10 m

21 17 Flydemålinger Mundingen af Hurry nlet og Scoresby Sund 27/8 + 29/ Vandstand med Ott vandstandsmåler 1 station Scoresby Sund #N 21 0 S9... V 9/8-6/9 Bølgeforhold ti1 Datawell Naverider bølgemåler 1 station 'N 21 0 S5#00"V 11/8-9/9 Dybdeprofiler med Elac 17 ekkolod Mundingen af Scoresby Sund og Hurry nlet sdrifthastighed Nimbus 6 stationer på is ø Positioner fra 72 0 N til /8/80-16/12/81 Trykstyrkemåling 4 på havis 3 på gletscheris 16 på havis 26 på gletscheris Højde- og dybgang af isskruninger 14 isskruninger sbjergstælling fra 4 skibe juli-august juli-augustseptember sbjerges vægt, højde, bredde og dybgang 11 isbjerge sforhold og satellitovervågning NOAA 6 og NOM 7 (TromsØ) 49 billeder i perioden 28/7-2/10. 2 billeder digital analyseret

22 18 sobservationer fra fly 14 flyvninger (2 omtales) Meteorologi temperatur, nedbør, barometertryk, sigtbarhed, vlnd- og 1sdata (WMO-standard) målt på undersøgelsesskib. målt hver 3. time transmitteret til OMl. Supplerer data fra Kap Tobin og Mestersvig. målt hver 3. time transmitteret til OMl. Supplerer data fra Kap Tobin og Mestersvig. Støjmåling (v. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe Fra 4 positioner i varierende afstand fra sammenhængende isområde ndhold Salinitet og temperatur Rapporterne indeholder ingen egentlig bearbejdning af salinitets- og temperaturmålinger. Der gives kun enkelte eksempler på profiler for de to o ar rapporten findes samtlige målte værdier i Appendix. For f jord- og shelfområder konkluderes, at følgende vandmasser er til stede: 1) Lag af blandet polarvand fra havoverflade til omkring 50 m med temperaturer fra ca. _1.S 0 C til 6 0 C og salinitet fra ca /00, o 2) haloklint lag fra ca m dybde med temperaturer fra ca C og salinitet fra ca /00, 3) lag med atlantisk vand fra ca. 300 m til bund med temperatur fra ca C og salinitet fra ca /00. Fra ca D dybde findes noget blandet vand med temperaturer fra _1.S o C til 1.0 o e og salinitet omkring 34 0/00.

23 rapporten indeholder ingen konklusioner. Ud over ovennævnte vises eksempler på registreringer af tidsserier for temperatur og salinitet fra 2 stationer med selvregistrerende Aanderaa RCM-4 instrumenter. Strøm Registreringer fra de to strømmålinger vises, herunder også strømroser. på baggrund af disse registreringer, resultaterne fra flydemålingerne (Fig. 10) og tidligere resultater konkluderes et overfladestrømbillede som vist (Fig. 11). 0'0' " ". ~ : '.~.~' ~', :-:'.' " ~.. '..'...'.. -.::.. ::: ~~ ~~.:.~:. ".... '".~.,:. :.::. :,' : ::. :' ~',,: ; ~ :;: '. ~ :: >.: : ' :.... :.-:. ':::":.: '.,.. -,,'0 ::.',.:'.. ','.... ":4',":,:..... :-. _ : ':' ::';.< ";/Ji ":'; :::.. :i '".';::';,':> :.::' ;.:i ~; ::;> : :': :>: :,:' ';.,.' :. ~.:, ;0. - '. ;.",,:::. ~..... :...-: :<" 0. 0: ', ' :..., '. -', '.. ::. '"...'. ".. :;., ::::... ~..-.,-.,.-.,-.-.--~~.~:-:... " o..... o,' Jt1 1. : ,1./ SCORE58Y SUND ) :2,2 3t :~ l '-.J 4.2 S.1~5.5 ' ' km Fig. 10. Flydebøjer 27. og 29. august 1980 (DH).

24 20 JAMESON LAND o Fig. 11. OVerfladestrØrnme i og uden for Scoresby Sund i august/september 1980 (DH). Herudover vises tidevandshydrografer beregnet fra strømmålingerne. Af disse fremgår det, at tidevandsstrømmen er ca. 1.5 gange stærkere ved -1-1 overfladen end på 200 m dybde, henholdsvis 15 cm s og 6 cm s Vandstand og tidevand Ud over, hvad der har været nævnt om tidevand i rapport A, omtales kort vindstuvning samt lufttrykkets indflydelse på vandstand. Fra vandstandsmålinger i Scoresby Sund vises tidsserier af barometrisk tryk, vandstand samt astronomisk tidevand (tidevand korrigeret for det barometriske tryks indflydelse).

25 21 Sølgeforhold afsnittet gennemgås forskellige begreber. Der skelnes mellem "significant wawe height" B J der er middelhøjden af den højeste trediedel af de s individuelle bølger og en tilsvarende størrelse udledt fra bølgespektrum (H ). Det nævnes, at i en 3-timers storm kan den maksimale individuelle mo bølgehøjde være op til 1.9 H s på trods af den korte måleperiode (ll/s - 9/9) konstrueres et Welbull diagram for H For en lod-års periode når man frem til H 10 m mo mo og H = 9.2 m. Det understreges i rapporten, at den korte måleperiode s giver en væsentlig usikkerhed på disse værdier. Dybdeforhold Da dybdeforholdene i Scoresby Sund, Hall Bredning og Hurry nlet ikke var godt kendt tæt ved kysten, gennemførtes i 1980 dybdemålinger på langs af Hurry nlet og på tværs af mundingen af Scoresby Sund. Der blev fundet store uoverensstemmelser med søkortsangivelsen (op til 80 m). Det anføres, at årsagen til disse kan være dårlige positionsbestemmelser i tidligere undersøgelser. sdrift Ved montering af en automatisk Nimbus-6 satellit-bøje på en isflage er der gennemført isdriftstudier i 1979 og (Fig. 12). Fra "august til oktober varierede hastigheden mellem 8 og 37 cm/s med en middelhastighed på ca. 14 cm/s- 1. StrØmvariationen forekom med en tidsforskydning i forhold til vinden på ca. 1 dag. Det diskuteres, hvorvidt "sløjfen" på driften (Fig. 12) skyldes vestenvind eller en eddy. For en eddy taler, at Scoresby Sund mundingen ofte er isfri, mens der samtidig er isdækket ved Blosseville kysten. Middeldriften fra november til februar var 7.5 ernis o -1 hastigheder pa ca. 19 em/s med ekstreme

26 22 40'.30' 20' SATELLlTE 095ERV.!..TONS O AtRCRAFT OBSEFNATONS 1 DAY MONTH -YEAR 1-1 SOt-t ---.,'f KM o DRFT SPEED crn/:lo l LL3!-l-~-t----r~ i \ \ \ i-r- \ :;r~v.. \ \ ~S19. \ ~ \ 6~ ', ~.. i!,, "\"\'!\tj..-f~, \. \ \...;, ';., \ \. \ \ \ ~ \ \ \ \ J ] J ;...,...~-L...L~~..::1~?i~..,;;:, f-j.!--' 'WJ~'...J..!--"'-T-i.l-.1-.,';~...J..!-i-j--.L..' ~: 1---L1~'l:.6~t-.., ~~"";"'...Ll -i-'i L...--~~-: : -1 l! Fig. 12. Drift af Nirnbus-6 bøjer 1979 og

27 23 sstyrke Såvel i 1980 som i 1981 gennemførtes isstyrkemålinger på både havis og gletscher is fandtes målte værdier lidt under de teoretiske værdier. Dette forklares med, at der måles på terningformede i stedet for cylinderformede prøver citeres Schwarz (1970) for modsat at angive terning-trykstyrken til at være 3/2 x cylinder-trykstyrken. Da det ydermere nævnes i 1981-rapporten, at den målte værdi var stærkt afhængig af isprøvens størrelse, må der sættes et spørgsmålstegn ved resultaternes værdi. Det nævnes da også i 1981-rapporten, at der er et betydeligt behov for standardisering af prøvetagnings- og målemetoder. De teoretiske isstyrker afhænger af temperatur, salinitet, saltvandsporer og krystalstørrelse. Teoretisk er isstyrkerne størst for gletscheris måltes i middel 658 KN/cm 2 for havis og 875 for gletscheris, men det 2 større antal målinger i 1981 gav variationer fra KN/cm for havis og KN/cm for gletscheris. sbjerge 1980 er der foretaget optælling af isbjerge fra 4 skibe i juli og august. Resultatet af optællingerne er gengivet i Appendix rapporten anføres i forordet, at der også i dette år er udført optælling fra 4 skibe. Denne optælling omtales dog ikke inde i selve rapporten, hvor der i stedet kort anføres, at optælling via satellitbilleder er nemmere og mere pålidelig. sopmåling 1981 er der foretaget opmåling af såvel isbjerge som isskruninger. 11 isbjerge, hvoraf de 10 stammer fra Scoresby Sund gletscherne, blev opmålt ved hjælp af tegning af bl. a. radarkontur, fotografering og måling ved "sonar profiler".

28 24 Bestemmelsen af massen fandtes at være meget følsom over for en nøjagtig bestemmelse af massefylden af isen (D. ) (se Fig. 13). Måling af prøver J" ~s på et isbjerg gav g is= g/cm 3,mens der for et andet måltes massefylder mellem og pw' pice pw-ptce pw = o M: pw plce p w-p ice Pice 0.87 o.as gjcm~ Fig. 13. M/V o som funktion af g is. Disse isbjerge stammer fra overfladen af gletscheren, hvilket medfører et, o / 3 o skøn for den gennemsnitlige pa 0.91 g cm, hvoraf fas, at massen er is ca. 8 gange volumen over vand. Deformeret is Der gennemgås begreber som "rafting" (overskydning) "hummocking ll (skruning) og "ridging U (oppresning). Der vises fotos og dimensioner af 4 skruninger samt tabel over pressure ridges. Forholdet mellem højde over vandoverfladen og dybgang på ridges fandtes til 1 :2.5-1:6.5. sobservationsflyvninger Ud over de i rapport A omtalte isrekognosceringsflyvninger er der udført 14 flyvninger for GGU. Disse er også omtalt i rapport E og skal derfor ikke behandles her. Det skal dog nævnes, at der fra disse flyvninger er medtaget en del fotografier af is.

29 25 Satellitobservationer alt 49 billeder blev modtaget fra satellitterne NOAA6 og NOAA7, men kun to fra 19/8/81 og 2/9/81 blev klassificeret. på baggrund af disse sammen med iskort baseret på visuelle observationer på ovennævnte flyvninger udvikledes proceduren til digitalisering af iskort repræsenterende de 15 isklasser opdelt i 6 grupper. En opdeling af farvandene omkring Jameson Land i delområder danner baggrund for en statistisk behandling af data. Resultaterne fra denne statistik er gengivet i rapporten. Der omtales i rapporten også behandling af et LANDSAT billede. Fra dette kan fås et meget detaljeret billede af isforhold med en opløsning på 80 x 80 m, men der ligger en væsentlig begrænsning i, at LANDSAT billeder kun kan fås hver niende dag. Meteorologi Ud over målinger ca. hver 3. time ved Mesters Vig og Kap Tobin transmitteredes målinger fra undersøgelsesskibene til OMl. på baggrund af disse målinger producerede OMl daglig vejrprognose kort (se rapport E). Ud over en generel beskrivelse af meteorologiske forhold (se rapport A) samt omtale af statistisk materiale fra (OMl), omtales meteorologiske forhold ikke. Støjmåling Resultaterne fra undersøgelser udført af Ødegaard & Danneskjold-SamsØe K/S gennemgås (se rapport G). c. AN ANALYSS OF CE-COONDTONS N FLEMNG FJORD, EAST GREENLAND, NOVEMBER 1983 Baggrund Rapporten er udført som konsulentarbejde for GrØnlands Tekniske Organisation af Dansk Hydraulisk nstitut. Rapporten bygger på allerede eksisterende tilgængeligt materiale.

30 26 Opbygning og indhold For hvert af årene gennemgås isbetingelser med et kort konkluderende afsnit om navigationsmuligheder i Fleming Fjord. For 1979 bygges bl. a. på Tlros-N billeder (Wadmans, 1981). For beskrives isbetingelser og navigationsmuligheder bl. a. ud fra NOAA satellitbilleder og iskort udført for Grønlands Geologske UndersØgelse i forbindelse med rapport E. sforhold en kort summering beskrives den årlige variation af isforhold i Hvert år i oktober lukkes fjordene af nydannet førsteårsis. fjorden. sen bryder op i juli og august begyndende i det indre af fjordene og føres af tilstrømmende smeltevand mod mundingen af Kong Oscar Fjord og Davy Sund. Store koncentrationer af polaris vil stoppe denne istransport og medføre blokering af mundingerne af fjordene. september vil smeltevandstilførslen ofte være tilstrækkelig til at bryde pakisen op. Fleming Fjord, der findes tæt ved mundingen af Kong Oscar Fjord, vil være meget afhængig af opbrydningen af førsteårsi5en i Kong Oscar Fjord samt af driften af polarisen uden for fjordsystemerne. på grund af den sydgående kyststrøm og fjordens nordøstlige orientering forventes pakis at blive tvunget ind i Fleming Fjords munding. 5- og navigationsforhold samles i følgende Tabel 2. Herudover indeholder rapporten analyser af digitaliserede isdata samt beskrivelse af isovervågningssystem (rapport E).

31 27 Southern Lir.Lit of Drift lce July Auqust September Navigable Access Weeks B ' <70~ <70 0 < appr. 2 appr. 2 3 BKflmM Fast ieee Broken, close to very close pack ice with concentrations too large for navigation without ice breaker assistance (ice concentrations 8/10-10/10). ZZZZ/j Open pack ice, navigation possible with iee reconnaissance support (4/10-7/10). (OOOCl Very open paek ice or open water (1/10-3/10). Tabel 2. sforhold og besejlingsmuligheder til Fleming Fjord i årene (DH).

32 28 D. VURDERNG AF BESEJLNGSMULGHEDERNE TL OG FRA JAMESON LAND, MED TLLÆG: FYSSK MLJØ CARLSBERG FJORD OG FLEMNG FJORD Baggrund og indhold Rapporterne er udført af DH efter aftale med GTO af 2'. december De bygger på rapporterne A og B samt beskrivelser af fjordene Hurry nlet, Carlsberg Fjord og Fleming Fjord fra Den GrØnlandske Lods, østgrønland, april 1968, og beskrivelser af issituationen i midten af 1930'erne (Koch, 1945). Rapporterne indeholder ikke nye oplysninger, som ikke fremgår af allerede omtalte rapporter eller rapporten E. Konklusion Der konkluderes: "Ved valg af besejlingsmuligheder til og fra Jameson Land er der ud fra denne foreløbige vurdering af en besejling gennem hele året ingen markant forskel, om man vælger Hurry nlet eller. Carlsberg Fjord og Fleming Fjord. Der er dog næppe tvivl om, at isgenerne vil være mindst ved benyttelse af Hurry niet". E. CE RECONNASSANCE ALONG THE EAST COAST OF GREENLAND 1980, 1981 og 1982 Baggrund Rapporterne er udført af Dansk Hydraulisk nstitut for GrØnlands Geologiske UndersØgelse. Målet har været at opbygge et operationelt isovervågningsprogram, der muliggjorde navigering med undersøgelses skib i området omkring Jameson Land. Opbygning Rapporterne er opbygget omkring en gennemgang af isovervågningsprogrammet (Fig. 14) suppleret med righoldige appendix, der giver rapporterne en karakter af at være datarapporter. Den tidsmæssige fordeling af de i programmet indgåede data fremgår af Fig. 15.

5. Indlandsisen smelter

5. Indlandsisen smelter 5. Indlandsisen smelter Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Indlandsisen på Grønland Grønlands indlandsis er den næststørste ismasse i Verden kun overgået af Antarktis iskappe. Indlandsisen dækker

Læs mere

Polar Portalens sæsonrapport 2013

Polar Portalens sæsonrapport 2013 Polar Portalens sæsonrapport 2013 Samlet set har 2013 været et år med stor afsmeltning fra både Grønlands indlandsis og havisen i Arktis dog ikke nær så højt som i 2012, der stadig er rekordåret. De væsentlige

Læs mere

how to save excel as pdf

how to save excel as pdf 1 how to save excel as pdf This guide will show you how to save your Excel workbook as PDF files. Before you do so, you may want to copy several sheets from several documents into one document. To do so,

Læs mere

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA

Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller. Birger Plovsing DELTA Beregningsmetode for lavfrekvent støj fra vindmøller Birger Plovsing DELTA Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 2 2011 Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L)

Bølgestejlhed (H/L) Bølgehøjde (H) Amplitude (a) Afstand. Bølgelængden (L) Havets fysiske forhold hænger sammen med havets bevægelser. Havets bevægelser kan sørge for at bundvandet tilføres frisk ilt i takt med forbruget. De samme vandbevægelser kan desuden sikre, at næringssaltene

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004

Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Jetstrømme og polarfronten giver våd sommer 2004 Af Ove Fuglsang Jensen Når man nu som brevduemand har haft adskillige weekender med mere eller mindre regn, kan man stille sig selv spørgsmålet: Hvorfor?

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d.

LANDSCAPE SPRAWL. Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSCAPE SPRAWL Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. LANDSKABSSPREDNING Marie Markman, billedkunstner, cand.hort.arch., ph.d. I Center for Strategisk Byforskning har vi de sidste 10 år

Læs mere

the sea kayak climate expedition

the sea kayak climate expedition the sea kayak climate expedition I sommeren 2011 stævner en havkajakekspedition ud i Nordøstgrønland med det formål at dokumentere konsekvensen af den globale opvarmning. I samarbejde med forskningsgruppen

Læs mere

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet

EU vedtager et nyt program, som med 55 millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet IP/8/899 Bruxelles, den 9 december 8 EU vedtager et nyt program, som med millioner EUR skal give børn større sikkerhed på internettet EU får et nyt program for forbedring af sikkerheden på internettet

Læs mere

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88)

Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet. Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET. Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Danmarks Klimacenter DMI, Trafikminsteriet Danmarks vejr og klima i det 20. århundrede VEJRET Nr. 3-23. ÅRGANG September 2001 (88) Tema: Århundredets vejr John Cappelen og Niels Woetmann Nielsen Danmarks

Læs mere

hen gennem december kun afbrudt af en kortere mildning omtrent midt i måneden.

hen gennem december kun afbrudt af en kortere mildning omtrent midt i måneden. Vinteren 2010/11 lagde ud med et brag med sne og frost allerede fra slutningen af november med etablering af et noget nær landsdækkende snetæppe, og kulden fortsatte med stigende strenghed hen gennem december

Læs mere

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125

TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 1 2 TILGANG Arbejdskraft 700 Befolkning 1.300 Boliger 500 Heraf singleboliger 200 Heraf familieboliger 300 Daginstitutionspladser 125 Fritidsordningspladser 200 Skolefaciliteter 250 Fig. 4.8 Š Basisscenarium,

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR

Subject to terms and conditions. WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR WEEK Type Price EUR ITSO SERVICE OFFICE Weeks for Sale 31/05/2015 m: +34 636 277 307 w: clublasanta-timeshare.com e: roger@clublasanta.com See colour key sheet news: rogercls.blogspot.com Subject to terms and conditions THURSDAY

Læs mere

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk

SØKORTRETTELSER 17. Rettelse nr. / Correction no. 110-120. Søkortrettelser / Chart Corrections på / via www.kms.dk 7. maj 2010 22. årgang SØKORTRETTELSER 17 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction no. 110-120 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61 110 188 116 103

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet.

Totally Integrated Automation. Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Totally Integrated Automation Totally Integrated Automation sætter standarden for produktivitet. Bæredygtighed sikrer konkurrenceevnen på markedet og udnytter potentialerne optimalt. Totally Integrated

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion

Bilag 1. Indholdsfortegnelse. Vurdering af hydrauliske forhold for. Lokalplan 307. Gentofte Kommune. 1 Introduktion Bilag 1 Gentofte Kommune Vurdering af hydrauliske forhold for Lokalplan 307 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse 1 Introduktion

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 454-462

Rettelse nr. / Correction no. 454-462 3. oktober 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 39 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 454-462 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 61

Læs mere

Det meste af havet er fisketomt

Det meste af havet er fisketomt OVERBLIK januar 2014 Det meste af havet er fisketomt Der har i den offentlige debat været rejst en række spørgsmål vedr. fiskeriressourcerne i Grønland. Hvorfor er Grønlands fiskeriudbytte lavt i sammenligning

Læs mere

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network

Havefrø. Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk. Specialized seed production a niche in the danish food network Specialiseret frøproduktion en niche i dansk fødevarenetværk Specialized seed production a niche in the danish food network Lise C. Deleuran Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Havefrø Research

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 153-166

Rettelse nr. / Correction no. 153-166 20. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 11 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 153-166 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA

Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Vind Seminar Fredericia 4. april 2013 JOB2SEA Rekrutteringsstrategi i et svært marked. Helle Drachmann Baggrund Job- & CV database Outplacement & transition management Koncern HR Selvstændig virksomhed

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 167-182

Rettelse nr. / Correction no. 167-182 27. marts 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 12 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 167-182 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 103

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 00-18

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE TECHNICAL REPORT 00-18 DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 00-18 The Observed Climate of Greenland, 1958-99 - with Climatological Standard Normals, 1961-90 Klimaobservationer i Grønland, 1958-99

Læs mere

SØKORTRETTELSER 13-14

SØKORTRETTELSER 13-14 10. april 2015 27. årgang SØKOTETTELSE 13-14 DANISH CHAT COECTIONS 2015 ettelse nr. / Correction no. 183-211 Kort / Chart ettelse nr. / Correction no. Kort / Chart ettelse nr. / Correction no. 84 183 160

Læs mere

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj

Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Risikovurdering uden brug af Miljøstyrelsens screeningsværktøj Vintermøde den 11. marts 2015, Fagsession 4 Sandra Roost, Orbicon A/S Risiko for overfladevand. Efter ændring af jordforureningsloven pr.

Læs mere

Elektronisk søkortsystem

Elektronisk søkortsystem Kapitel 3 side 18 Elektronisk søkortsystem Et elektronisk søkortsystem samler oplysninger fra mange forskellige navigationsinstrumenter. Oplysningerne bliver vist på et elektronisk søkort, som navigatøren

Læs mere

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk

The City Goods Ordinance. 1. Introduction. Web: www.citygods.dk. City Gods. Certificeret. E-mail: citygods@btf.kk.dk 1. Introduction Web: www.citygods.dk City Gods Certificeret E-mail: citygods@btf.kk.dk 2. The City Goods ordinance - main target City Goods ordinance: Vans and lorries over 2.500kg totalweigt must be 60%

Læs mere

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen forberedelseseksamen. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen forberedelseseksamen Skriftlig prøve (4 timer) AVU111-MAT/D Mandag den 12. december 2011 kl. 9.00-13.00 Sne og is Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet består af: Opgavehæfte

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk

Klimatilpasning og Skybrudsplan. Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk Aarhus, Regional Miljøkonference 2012.10.31 Klimatilpasning og Skybrudsplan Kan det betale sig? Case: Copenhagen and Frederiksberg Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 The basic assumptions Development in

Læs mere

Målinger af tyngdefelt og magnetiske forhold i Polhavet af betydning for kontinentalsokkelprojektet

Målinger af tyngdefelt og magnetiske forhold i Polhavet af betydning for kontinentalsokkelprojektet Målinger af tyngdefelt og magnetiske forhold i Polhavet af betydning for kontinentalsokkelprojektet Rene Forsberg Geodynamikafdelingen, Danmarks Rumcenter, rf@dnsc.dk Denne præsentation: Tyngdefelt og

Læs mere

Energinet.dk update for the Swedish market Council

Energinet.dk update for the Swedish market Council Energinet.dk update for the Swedish market Council Status framtida försörjning från Danmark (Tine Lindgren & Søren Juel Hansen) Utbyggnadsprojekt Danmark-Tyskland mm (Ellund expansion project 2013) Baltic

Læs mere

SØKORTRETTELSER 15-16

SØKORTRETTELSER 15-16 25. april 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 15-16 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 135-151 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2.

1. Indledning. Figur 1. Alternative placeringer af Havvindmølleparken HR 2. 1. Indledning. Nærværende rapport er udarbejdet for Energi E2, som bidrag til en vurdering af placering af Vindmølleparken ved HR2. Som baggrund for rapporten er der foretaget en gennemgang og vurdering

Læs mere

PDFmaps på smartphones

PDFmaps på smartphones PDFmaps på smartphones Kort udbyder - en enkel og (gratis) mulighed for at stille orienteringskort til rådighed på iphone/ipad og Android Bruger - en enkel og (gratis) mulighed for at downloade og anvende

Læs mere

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340)

Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) Den ældste beskrivelse af en jakobsstav (o.1340) af Ivan Tafteberg Jakobsen Jakobsstaven er opfundet af den jødiske lærde Levi ben Gerson, også kendt under navnet Gersonides eller Leo de Balneolis, der

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 80-89

Rettelse nr. / Correction no. 80-89 14. marts 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 10 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 80-89 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 93 (INT

Læs mere

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer

7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer 7. øvelsesgang - atmosfærisk stabilitet, luftforurening og Føhnsituationer Til besvarelse af nedenstående opgaver anvendes siderne 36-43 og 78-81 i klimatologikompendiet. Opgave 7.1. På en ø opvarmes luften

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 351-364

Rettelse nr. / Correction no. 351-364 26. juni 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 25 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 351-364 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 93

Læs mere

April - 200. Præsentation af Nordgrønland ndholdsfortegnelse: til VIP Olie og Gas Erhvervsfolk

April - 200. Præsentation af Nordgrønland ndholdsfortegnelse: til VIP Olie og Gas Erhvervsfolk April - 200 Præsentation af Nordgrønland ndholdsfortegnelse: til VIP Olie og Gas Erhvervsfolk ide 1 31. august 2007 Indholdsfortegnelse 1. Storkommunen Nordgrønland 2009 2. Lufthavnsforhold nu og i fremtiden

Læs mere

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Status for afstrømningsdata fra 2005 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks. Lars Storm Jørgen Bendtsen Danmarks Miljøundersøgelser Status for afstrømningsdata fra 5 som benyttes i det Marine Modelkompleks.

Læs mere

SØKORTRETTELSER 51-52

SØKORTRETTELSER 51-52 11. januar 2013 24. årgang SØKORTRETTELSER 51-52 DANISH CHART CORRECTIONS 2012 Rettelse nr. / Correction no. 446-456 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no.

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 85 tilmeldte både. Det er stadig lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Tilmeldingen er åben

Læs mere

Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481

Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS. Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort & Matrikelstyrelsen 22. oktober 2004 16. årgang SØKORTRETTELSER 42 CHART CORRECTIONS Rettelse nr. / Correction No 289-292 Kort & Matrikelstyrelsen ISSN 0905-1481 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction

Læs mere

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN

1.03. Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN 1.3 Vejret og klimaet AF BIRGER ULF HANSEN, BO ELBERLING, JØRGEN HOLLESEN & NIELS NIELSEN Et områdes vejr er betinget af det daglige samspil mellem en lang række forskellige elementer såsom lufttryk, temperatur,

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets Forsvarsudvalg Det Udenrigspolitiske Nævn, Forsvarsudvalget 2012-13 UPN alm. del Bilag 25, FOU alm. del Bilag 9 Offentligt J.nr. 001-7760 Den Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. A og B stillet af Folketingets

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

Baltic Development Forum

Baltic Development Forum Baltic Development Forum 1 Intelligent Water Management in Cities and Companies developing and implementing innovative solutions to help achieve this objective. Hans-Martin Friis Møller Market and Development

Læs mere

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014

Rentemarkedet. Markedskommentarer og prognose. Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet Markedskommentarer og prognose Kilde, afdækning Dato 12. august 2014 Rentemarkedet DKK siden august og fremover 2.5 2 1.5 1 0.5 August 2013 NU Vores forventning til renteniveauet om 1 år

Læs mere

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen

2001 2010 Design Reference Year for Denmark. Peter Riddersholm Wang, Mikael Scharling og Kristian Pagh Nielsen Teknisk Rapport 12-17 2001 2010 Design Reference Year for Denmark - Datasæt til teknisk dimensionering, udarbejdet under EUDPprojektet Solar Resource Assesment in Denmark for parametrene globalstråling,

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 288-304

Rettelse nr. / Correction no. 288-304 22. maj 2015 27. årgang SØKORTRETTELSER 20 DANISH CHART CORRECTIONS 2015 Rettelse nr. / Correction no. 288-304 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 109

Læs mere

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009

Møde med Offshore Center Danmark. Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Møde med Offshore Center Danmark Status for olieefterforskning i Grønland 2009 Oversigt 1. Grønland i tal 2. Kort præsentation af Nunaoil A/S 3. Licenssystemet 4. Olie- og gassektoren i Grønland 5. Olieefterforskning

Læs mere

Projektopgave Observationer af stjerneskælv

Projektopgave Observationer af stjerneskælv Projektopgave Observationer af stjerneskælv Af: Mathias Brønd Christensen (20073504), Kristian Jerslev (20072494), Kristian Mads Egeris Nielsen (20072868) Indhold Formål...3 Teori...3 Hvorfor opstår der

Læs mere

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014

QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 QUICK START Updated: 18. Febr. 2014 For at komme hurtigt og godt igang med dine nye Webstech produkter, anbefales at du downloader den senest opdaterede QuickStart fra vores hjemmeside: In order to get

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 227-247

Rettelse nr. / Correction no. 227-247 24. april 2015 27. årgang SØKOTETTELSE 16 DANISH CHAT COECTIONS 2015 ettelse nr. / Correction no. 227-247 Kort / Chart ettelse nr. / Correction no. Kort / Chart ettelse nr. / Correction no. 81 227 133

Læs mere

Dansk referat. Dansk Referat

Dansk referat. Dansk Referat Dansk referat Stjerner fødes når store skyer af støv og gas begynder at trække sig sammen som resultat af deres egen tyngdekraft (øverste venstre panel af Fig. 6.7). Denne sammentrækning fører til dannelsen

Læs mere

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.F TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.F TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011

The New Line Copenhagen-Ringsted. Bentleyusers.dk 14 November 2011 The New Line Copenhagen-Ringsted Bentleyusers.dk 14 November 2011 Rail transport in Denmark The history of rail transport in Denmark began in 1847 with the opening of a railway line between Copenhagen

Læs mere

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version)

Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Nyhedsmail, april 2014 (scroll down for English version) Kære Omdeler Forår og påske står for døren, og helligdagene i forbindelse med påsken betyder ændringer i omdelingen. Derudover kan du blandt andet

Læs mere

Optical Time Domain Reflectometer Princip for OTDR

Optical Time Domain Reflectometer Princip for OTDR Optical Time Domain Reflectometer Princip for OTDR Hvad er en OTDR Backscattered lys Pulse input Hvad er en OTDR? En OTDR er et instrument, der analyserer lys tabet i en optisk fiber og benyttes til at

Læs mere

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning

Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Lykken er så lunefuld Om måling af lykke og tilfredshed med livet, med fokus på sprogets betydning Jørgen Goul Andersen (email: goul@ps.au.dk) & Henrik Lolle (email: lolle@dps.aau.dk) Måling af lykke eksploderer!

Læs mere

Video Projector Controller. Brugermanual

Video Projector Controller. Brugermanual Jægergårdsgade 152/05A DK-8000 Aarhus C DENMARK WWW.WAHLBERG.DK l Video Projector Controller Brugermanual WWW.WAHLBERG.DK TELEPHONE +45 86 18 14 20 CELL PHONE +45 40 52 20 88 EMAIL: mads@wahlberg.dk Feb

Læs mere

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen

Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse. Oplægsholder: Inge Pia Christensen Oplæg fra NHS`s baggrund for deres nye sundhedsprogram 2013-2016 - med fokus på ledelse Oplægsholder: Inge Pia Christensen Improving the safety of patients in NHS 2013-16 The National Health Service (NHS)

Læs mere

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby

Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Testrapport DANAK Reg. nr. 100 Måling af støjemission fra BONUS 2,3 MW vindmølle nr. 2300101 ved Rødby Udført for BONUS Energy A/S Sagsnr.: A 100629 Side 1 af 18 inkl. 6 måleblade og 5 bilag 2003-05-12

Læs mere

Som mentalt og moralsk problem

Som mentalt og moralsk problem Rasmus Vincentz 'Klimaproblemerne - hvad rager det mig?' Rasmus Vincentz - November 2010 - Som mentalt og moralsk problem Som problem for vores videnskablige verdensbillede Som problem med økonomisk system

Læs mere

WindPRO version 2.7.473 jun 2010 Printed/Page 20-01-2011 12:40 / 1. DECIBEL - Main Result Calculation: Final Noise - Final NSA update of gottesgabe 5

WindPRO version 2.7.473 jun 2010 Printed/Page 20-01-2011 12:40 / 1. DECIBEL - Main Result Calculation: Final Noise - Final NSA update of gottesgabe 5 Kappel_2010_rascl DECIBEL - Main Result Calculation: Final Noise - Final NSA update of gottesgabe WindPRO version 2..43 jun 10-01-11 12: / 1 Kraftværksvej 3 DK-000 Fredericia 11 11 Mikkel Windolf - A/S

Læs mere

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem?

Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Kan virksomheder identificere nanomaterialer i deres produktion og vurdere, om medarbejderne udsættes for dem? Keld Alstrup Jensen, Seniorforsker (kaj@nrcwe.dk) Et NANOMATERIALE i EU s administrative definition

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING Niels Jørgensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Sædkvalitet Lavere end 2-3 generationer siden I Europæiske lande Kun 25% har optimal sædkvalitet

Læs mere

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning.

Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. 1. E-MAGASINER (Herning) Hvem kan deltage: Studerende i Herning Kriterie for at bestå: Deltagelse i undervisningstiden, udarbejdelse af e-magasin, deltagelse i fælles fremlægning. På kurset lærer du at

Læs mere

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard)

Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) Blomsten er rød (af Harry Chapin, oversat af Niels Hausgaard) På den allerførste skoledag fik de farver og papir. Den lille dreng farved arket fuldt. Han ku bare ik la vær. Og lærerinden sagde: Hvad er

Læs mere

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef

Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Hvordan får man den mest effektive indsats mod vand for færrest mulige penge? Ole Mark, Forsknings- og Udviklingschef Der var engang i 1872 Storm surge flood of 13 November 1872 in Denmark In Rødby and

Læs mere

Rettelse nr. / Correction no. 329-337

Rettelse nr. / Correction no. 329-337 1. august 2014 26. årgang SØKORTRETTELSER 30 DANISH CHART CORRECTIONS 2014 Rettelse nr. / Correction no. 329-337 Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. Kort / Chart Rettelse nr. / Correction no. 102

Læs mere

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML

Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Microsoft Development Center Copenhagen, July 2010 OIOXML / OIOUBL Microsoft Dynamics C5 Transformering af OIOXML til OIOUBL og OIOUBL til OIOXML Indledning Indledning... 3 Anvendelse af værktøjet... 3

Læs mere

Teknisk rapport 06-02 Dansk vejr siden 1874 - måned for måned med temperatur, nedbør og soltimer samt beskrivelser af vejret with English translations

Teknisk rapport 06-02 Dansk vejr siden 1874 - måned for måned med temperatur, nedbør og soltimer samt beskrivelser af vejret with English translations Dansk vejr siden 1874 - måned for måned med temperatur, nedbør og soltimer samt beskrivelser af vejret with English translations John Cappelen og Bent Vraae Jørgensen København 2006 www.dmi.dk/dmi/tr06-02

Læs mere

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating

Fremtidens brugerinstallationer for fjernvarmen. Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Jan Eric Thorsen, Director DHS Application Centre and HEX research, Danfoss Heating Overblik: Hvilke krav stiller fremtidens energisystem til brugerinstallationen? Hvorledes kan disse krav opfyldes? Konkrete

Læs mere

Er de nordlige søruter egentlig kortere?

Er de nordlige søruter egentlig kortere? Executive summary Vi hører meget om, at isen trækker sig tilbage i Polarhavet. Som avislæser får man let indtryk af, at Polarhavet snart bliver isfrit. Betyder det, at verdenshandelen nu er ved at finde

Læs mere

Epidemiologi og Biostatistik

Epidemiologi og Biostatistik Kapitel 1, Kliniske målinger Epidemiologi og Biostatistik Introduktion til skilder (varianskomponenter) måleusikkerhed sammenligning af målemetoder Mogens Erlandsen, Institut for Biostatistik Uge, torsdag

Læs mere

Arbejdskraftundersøgelsen

Arbejdskraftundersøgelsen Arbejdskraftundersøgelsen Indholdsfortegnelse Hvad er Arbejdskraftundersøgelsen (AKU)?... 1 Resultaterne... 2 Hvilke ad-hoc moduler er der i AKU?... 2 Serviceopgaver og tillægsundersøgelser... 3 Deltager

Læs mere

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander

Grænser. Global opvarmning. lavet af: Kimmy Sander Grænser Global opvarmning lavet af: Kimmy Sander Indholdsfortegnelse Problemformulering: side 2 Begrundelse for valg af emne: side 2 Arbejdsspørgsmål: side 2 Hvad vi ved med sikkerhed: side 4 Teorier om

Læs mere

Afbestillingsforsikring

Afbestillingsforsikring Afbestillingsforsikring Sygdomsafbestillingsforsikring ved akut sygdom, ulykke. Da afbestilling på grund af akut sygdom, ulykke m.m. ikke fritager deltagerne for betaling, kan det anbefales, at der tegnes

Læs mere

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF

Get Instant Access to ebook Udleveret PDF at Our Huge Library UDLEVERET PDF. ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF ==> Download: UDLEVERET PDF UDLEVERET PDF - Are you searching for Udleveret Books? Now, you will be happy that at this time Udleveret PDF is available at our online library. With our complete

Læs mere

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK

DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel

Læs mere

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups

To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups To set new standards of lifting and transportation equipment for wind turbine components. Our product groups Embracing the full life cycle of the wind turbine Liftra develops and supplies services to

Læs mere

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret

Natur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes

Læs mere

TGP 15 H. Betjeningsvejledning. Texas Power Line Pumper 2003 / 2

TGP 15 H. Betjeningsvejledning. Texas Power Line Pumper 2003 / 2 2003 / 2 Betjeningsvejledning Texas Power Line Pumper TGP 15 H Texas Andreas Petersen A/S Knullen 2 DK-5260 Odense S Tlf. 6395 5555 Fax 6395 5558 post@texas.dk - www.texas.dk ADVARSEL - Læs altid betjeningsvejledningen

Læs mere

WDP brugervejledning version 1.01

WDP brugervejledning version 1.01 WDP brugervejledning version 1.01 Modellen WDP (Wet Detention Pond) beregner stoffjernelse i våde regnvandsbassiner ud fra historiske regnserier. Modellen kan endvidere regne på nedsivningsbassiner, dog

Læs mere

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET

KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? LUFTTRYK VI MÅLER LUFTTRYKKET KAN MAN SE VINDEN? HVAD ER VIND? For at svare på spørgsmålet om, hvad vind er, så skal vi vide noget om luft. I alle stoffer er molekylerne i stadig bevægelse. I faste stoffer ligger de tæt og bevæger

Læs mere

Sådan bruges skydere til at undersøge funktioner,

Sådan bruges skydere til at undersøge funktioner, Sådan bruges skydere til at undersøge funktioner, tangenter og integraler Freyja In optics Hreinsdóttir when it comes down to show the path of rays of light through glass, lenses or systems of University

Læs mere

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag

Ikke Teknisk resumé. Projekt forslag Ikke Teknisk resumé Projekt forslag TGS-NOPEC Geophysical Company ASA (TGS) foreslår at foretage en todimensionel (2D) seismisk undersøgelse og havbunds prøveudtagning ud for den Sydvestlige Grønland mellem

Læs mere

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187

Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Termografering Termografering af bygninger efter DS/EN 13187 Bygningstype Boligblok Medlem af foreningen klimaskærm Bygningen er undersøgt efter DS/EN 13187 Bygningers termiske ydeevne- Kvalitativ sporing

Læs mere