FORMUE RETLIGE EMNER 7. UDGAVE. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Transkript

1 FORMUE RETLIGE EMNER Palle Bo Madsen (red.) Morten M. Fogt Helle Isager Torsten Iversen Susanne Karstoft Lars Hedegaard Kristensen Birgit Liin Lars Henrik Gam Madsen Anne-Dorte Bruun Nielsen Claus Rohde Hans Helge Beck Thomsen 7. UDGAVE Jurist- og Økonomforbundets Forlag

2 Formueretlige emner

3 Palle Bo Madsen (red.), Morten M. Fogt, Helle Isager, Torsten Iversen, Susanne Karstoft, Lars Hedegaard Kristensen, Birgit Liin, Lars Henrik Gam Madsen, Anne-Dorte Bruun Nielsen, Claus Rohde & Hans Helge Beck Thomsen Formueretlige emner 7. udgave Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2013

4 Palle Bo Madsen (red.) Formueretlige emner 7. udgave, 1. oplag 2013 by Jurist- og Økonomforbundets Forlag Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, elektronisk, fotografisk eller anden gengivelse af eller kopiering fra denne bog eller dele heraf er ifølge gældende dansk lov om ophavsret ikke tilladt uden forlagets skriftlige samtykke eller aftale med Copy-Dan. Omslag: Bo Helsted Tryk: Narayana Press, Gylling Indbinding: Jysk Bogbind, Holstebro Printed in Denmark 2013 ISBN Jurist- og Økonomforbundets Forlag Gothersgade København K Telefon: Telefax: Jurist- og Økonomforbundets forlag@djoef.dk Forlag

5 Bidragsliste Bidragsliste Bidragsliste Forord til 7. udgave... 7 Kapitel 1. Produktansvar... 9 af Anne-Dorte Bruun Nielsen Kapitel 2. Negotiable dokumenter herunder checks og veksler. Fondsaktiver. Digitaliserede pantebreve af Lars Hedegaard Kristensen Kapitel 3. Entreprise af Torsten Iversen Kapitel 4. Transportret af Morten M. Fogt Kapitel 5. Ansættelsesret af Birgit Liin og Torsten Iversen Kapitel 6. Forsikring af Helle Isager Kapitel 7. Immaterialret af Palle Bo Madsen Kapitel 8. It-kontrakter af Susanne Karstoft Kapitel 9. Leje af fast ejendom af Claus Rohde 5

6 Bidragsliste Kapitel 10. Særlig retsstiftelse af Palle Bo Madsen Kapitel 11. Hævd af Lars Henrik Gam Madsen Kapitel 12. Naboret af Lars Henrik Gam Madsen Kapitel 13. Servitutter af Lars Henrik Gam Madsen Kapitel 14. Uden- og indenretlig individualforfølgning af Hans Helge Beck Thomsen Kapitel 15. International privatret af Morten M. Fogt Forkortelser

7 Forord til 7. udgave FORMUERETLIGE EMNER foreligger hermed i en revideret og ajourført 7. udgave. Bogen rummer et udvalg af specielle formueretlige og formueretsrelaterede emner og er primært skrevet til brug for undervisningen på jurastudiets bacheloruddannelse. Forhåbentlig kan bogen dog også være til nytte for andre, som ønsker at skaffe sig et hurtigt overblik over et af de behandlede emner. Emnevalget er dikteret dels af lakunerne i den øvrige pensumlitteratur på den juridiske bacheloruddannelse, dels af behovet for en slags grundbog i de valgfag, som indgår på uddannelsens 5. semester. De enkelte kapitler er skrevet af jurister med tilknytning til Juridisk Institut på Aarhus Universitet, og de respektive forfattere er hver især ansvarlige for deres egne bidrag. 7

8

9 Produktansvar Kapitel 1. Produktansvar KAPITEL 1 Produktansvar af Anne-Dorte Bruun Nielsen Kapitel 1. Produktansvar Indledning. Hvilke regler regulerer produktansvaret? Det retspraksisudviklede produktansvar Det retspraksisudviklede produktansvars anvendelsesområde Udviklingsskader og systemskader Mellemhandlerens ansvar Produktansvarsloven Lovens anvendelsesområde og præceptivitet Lovens forhold til almindelige erstatningsregler Skade Produkt Producent og mellemhandler Defekt Ansvaret og erstatningen Producentens ansvar Ansvarsfrihedsgrunde Egen skyld Mellemhandleransvar Flere ansvarlige og regres Forældelse

10 Kapitel 1. Produktansvar Litteratur: John Peter Andersen: Produktansvar: En indføring i Lov om produktansvar af 7. juni 1988 (1992) og i U 1994 B s. 1; John Peter Andersen og Dan Reedz: Produktansvar: 227 spørgsmål og svar for praktikere (2000); Mads Bryde Andersen og Joseph Lookofsky: Lærebog i Obligationsret I (3.udg. 2010); Børge Dahl: Produktansvar (1973); Børge Dahl: Produktansvarsstudier (1984); Børge Dahl: Erhvervs- og Produktansvarsforsikring (1987); Børge Dahl i Karnov afsnit Produktansvar; Dahl, Rønne, Hornsberg og Levy i Juristen 1990 s ; Bo von Eyben: Forældelse II (2005); Bo von Eyben og Helle Isager: Lærebog i erstatningsret, 7. udg. (2011); Bernhard Gomard: Obligationsret 2. del (4.udg. ved Torsten Iversen 2011); Bernhard Gomard: Dansk erstatningsret i lovgivning og retspraksis, i Juristen 2003 s. 121; Kønig og Hjorth Hansen: Produktansvaret i Danmark efter lovens ikrafttræden i 1989 (1989); Jacob Nørager-Nielsen, Søren Theilgaard, Michael Bjerg Hansen og Martin Hørmann Pallesen: Købeloven, (3.udg. 2008); Vibe Ulfbeck: Totalharmonisering af produktansvaret køberetlige regler som alternativ til mellemhandlerhæftelsen, i U 2003 B s. 1 ff.; samme: Erstatningsretlige grænseområder Professionsansvar og produktansvar (2004); Jens Rostock-Jensen og Allan Kvist-Kristensen: Produktansvar: Produktansvarsloven med kommentarer (2004); Jens Rostock-Jensen: Mellemhandlerens hæftelse for produktskade, i U 2006 B s. 211 ff.; Georg Lett: Er produktansvarslovens regler om mellemhandlerhæftelse igen EU-stridige? i U 2007 B s. 62 ff.; Lennart Houmann i EU-Karnov vedr. Rådets direktiv af 25. juli 1985 om tilnærmelse af medlemsstaternes administrativt eller ved lov fastsatte bestemmelser om produktansvar (85/374) som ændret ved EP/Rdir 99/34. 10

11 1. Indledning. Hvilke regler regulerer produktansvaret? 1. Indledning. Hvilke regler regulerer produktansvaret? 1. Indledning. Hvilke regler regulerer produktansvaret? Produktansvaret er karakteriseret ved, at det ikke kan indpasses helt i den traditionelle formueretlige sondring mellem ansvar i og uden for kontrakt. Det ligger i grænseområdet mellem kontraktsansvaret (f.eks. sælgerens køberetlige ansvar for mangler ved en cykel med defekt bremse) og deliktsansvaret (f.eks. de skader, en cyklist får på grund af et styrt med cyklen forårsaget af denne defekt eller en cyklists ansvar for at påkøre en fodgænger på grund af cyklens defekte bremse). På den ene side er der tale om skade forvoldt af et produkt, der er overdraget ved aftale, hvilket kunne indicere anvendelse af reglerne om kontraktsansvaret, på den anden side er der tale om skade forvoldt på en anden ting eller på person, hvilket leder tankerne hen på deliktsansvarsreglerne. Der findes ingen definition på begrebet»produktansvar«, men ordet er et juridisk samlebegreb for behandling af de erstatningsretlige problemer, der opstår, når et produkt under brug volder skade på person eller ting. Produktansvar reguleres i dansk ret af to til dels overlappende retssystemer: Det ulovregulerede, retspraksisudviklede produktansvar og det produktansvar, der er omfattet af produktansvarsloven (Lov lov nr. 371 af 7. juni 1989 om produktansvar med de ændringer, der følger af lov nr af 28. november 2000 og lov nr. 541 af 8. juni Hertil kommer de ændringer, der følger af lov nr. 523 af 6. juni vedrørende forældelsesreglerne i loven). Det ældste af disse to retssystemer er det i retspraksis udviklede ansvar for produkters farlige egenskaber. Dette ansvarsregelsæt er udviklet op gennem 1900-tallet med særlig»fart«på udviklingen fra omkring midten af århundredet. Børge Dahls Produktansvar fra 1973 og Produktansvarsstudier fra 1984 udgør et væsentligt bidrag til beskrivelsen af det i retspraksis udviklede produktansvar. Ordet»produkt«forstås i det ulovregulerede regelsæt som enhver ydelse, som kan gøres til genstand for produktion, afsætning og brug, hvilket ikke blot omfatter varer (incl. vand og elektricitet), men også tjenesteydelser og fast ejendom. Det ulovregulerede produktansvar sondrer ikke imellem, om den skadegørende»genstand«er et resultat af erhvervsmæssig eller privat produktion eller ydelse. Produktansvarslovens område er væsentligt snævrere end dette brede begreb, og her defineres»produkt«i lovens 3 som enhver løsøregenstand, hvad enten denne er forarbejdet eller et naturprodukt, og uanset om genstan- 11

12 Kapitel 1. Produktansvar den er indføjet som en bestanddel i en anden løsøregenstand eller en fast ejendom. Dog omfattes elektricitet også under dette produktbegreb. Skader forvoldt af genstande, der er omfattet af det ulovregulerede produktansvar, men ikke af produktansvarslovens produktbegreb, som f.eks. fast ejendom og tjenesteydelser, er udelukkende reguleret af det ulovregulerede regelsæt. Hvis genstanden er omfattet af begge regelsæt, gælder det ulovregulerede regelsæt som supplement til de områder, som produktansvarsloven ikke regulerer.»produktansvar«er som nævnt en fællesbetegnelse for de erstatningsretlige problemer, der opstår, når et produkt under normal eller dog forventelig brug volder skade på person eller ting. I tidligere teori og praksis har man i stedet for det nugældende defektbegreb, der blev indført med produktansvarsloven i 1989, arbejdet med et farlighedsbegreb. Dette begreb bruges dog stadig ind imellem, hvor det falder naturligt. Se hertil dommen U Ø, hvor det var bevist, at fyrværkeri var farligere end forudsat (og dermed ville opfylde definitionen på»defekt«jf. produktansvarslovens 5), og at skade hos forhandler skyldtes farligheden. Fyrværkeriets farlighed skyldtes forsømmelighed hos producenten, hvilket importøren som forhandler hæftede for. Et produkt ansås for at være farligt, hvis det havde sådanne egenskaber, at det under sædvanlig brug (der ses her bort fra enhver anvendelse, der kan beskrives som ufornuftig) kunne forvolde skade på person eller ting. Produktansvarsloven taler ikke om»farlige«produkter, men om produkter, der er behæftet med en»defekt«, hvormed forstås produkter, der ikke frembyder den sikkerhed, som med rette kan forventes, jf. lovens 5, stk. 1. Ved bedømmelsen heraf tages hensyn til alle omstændigheder, navnlig til produktets markedsføring, den anvendelse af produktet, som med rimelighed kan forventes, og tidspunktet, da produktet er bragt i omsætning. Der er dog ikke i praksis nogen væsentlig indholdsmæssig forskel mellem»defekte«og»farlige«produkter i den betydning, disse begreber anvendes i spørgsmål om produktansvaret, hvorfor man også i det retspraksisudviklede produktansvar i dag som oftest taler om ansvar for defekte produkter. Produktansvaret kan gøres gældende af enhver skadelidt medkontrahent eller anden som har lidt en personskade, tab af forsørger eller en tingsskade, hvis skaden sker på anden ting end den skadevoldende genstand. Dette betyder, at skadelidte og ejeren af det defekte produkt kan have men ikke behøver også at have en kontraktrelation vedrørende det skadevoldende produkt, som skadelidte kan påberåbe sig sideløbende med reglerne om ansvar for produktskade. 12

13 1. Indledning. Hvilke regler regulerer produktansvaret? Produktansvarsloven er baseret på et EU-direktiv (produktansvarsdirektivet Direktiv 85/374/EØF) og gælder for skader forvoldt af et defekt produkt, jf. lovens 1. Loven omfatter i medfør af 2 kun personskader, tab af forsørger og skader på forbrugerting ikke erhvervstingsskader, der således kun er reguleret af det retspraksisudviklede regelsæt, jf. nedenfor afsnit 2.1. Produktansvarsdirektivets og -lovens formål var dels at indføre objektivt ansvar for producenten af et defekt produkt, dels at sørge for, at der altid vil være en ansvarlig producent, som har værneting inden for EU. Det retspraksisudviklede produktansvar gælder også efter produktansvarslovens ikrafttrædelse ved siden af produktansvarsloven, idet lovens 13 lyder:»loven begrænser ikke skadelidtes adgang til erstatning efter almindelige regler om erstatning i eller uden for kontrakt eller i medfør af regler, som er fastsat i eller i henhold til anden lovgivning.«dette har tidligere været forstået og fortolket således i bl.a. dansk ret, at det stod frit for de enkelte stater at bibeholde allerede gældende regelsæt og at indarbejde disse i de direktivbaserende lovregler. EU-domstolen afsagde den 25. april 2002 domme i sager mod Frankrig og Grækenland for mangelfuld (forkert) gennemførelse af direktivet og den 10. januar 2006 i en præjudiciel sag om Danmarks mellemhandleransvar. Disse domme underkender medlemsstaternes ret til ved lov at udvide produktansvarslovens område ved bl.a. at pålægge mellemhandleren ansvar»i samme omfang som producenten«og muligvis også ved at pålægge skadevolder ansvar for hele skaden (dvs. uden nogen selvrisiko for skadelidte). Se nærmere herom afsnit 3.3. Det blev i disse domme slået fast, at produktansvarsdirektivet er et totalharmoniseringsdirektiv. Dette indebærer, at medlemslandene inden for direktivets anvendelsesområde ikke kan fastholde generelle regler for produktansvar, der afviger fra den ordning, der findes i direktivet. Det er herefter alene tilladt at supplere loven ved at basere produktansvarskrav på almindelige kontrakts- og deliktsregler, hvilket f.eks. vil sige garanti og culpa (samt eventuelle køberetlige regler). Ved personskader og forbrugertingsskader medførte dette, at man i dansk ret inden for produktansvarslovens område ikke kunne opretholde mellemhandlerens objektive hæftelsesansvar, der derfor blev ophævet ved lov nr. 541 af 8. juni Herefter hæfter mellemhandlere for skader omfattet af lovens 2, i det omfang skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af producenten eller tidligere mellemhandlere i omsætningskæden. Uden for produktansvarsloven gælder stadig det ulovregulerede produktansvar med dets meget skærpede culpabedømmelse og omvendte bevisbyrde. 13

14 Kapitel 1. Produktansvar Dette skærpede culpaansvar er dog ikke et særkende for produktskader, men kendes fra andre områder med professionsansvar, hvor der kræves en høj grad af omhu, nøjagtighed og kontrol. At bevisbyrden ved skader forvoldt af industrielt fremstillede produkter er»vendt om«i forhold til andre skader uden for kontraktforhold, skyldes de særlige forhold, der gør sig gældende ved sådanne skader: Hvis støvsugeren eksploderer, uden at den har været udsat for forkert brug eller alvorlige fejl i netspændingen ved f.eks. et lynnedslag, ligger det i sagens natur, at der må være begået en fejl et eller andet sted i udviklingen af den, i produktionsprocessen, i kontrollen af støvsugerne inden de forlader fabrikken, under transporten eller i instruktionen vedrørende anvendelsen af den. 2. Det retspraksisudviklede produktansvar 2. Det retspraksisudviklede produktansvar 2.1. Det retspraksisudviklede produktansvars anvendelsesområde Det retspraksisudviklede produktansvar omfatter enhver skade forvoldt på person og på ting uanset deres brug (dvs. både forbruger- og erhvervsting) samt skade forvoldt af såvel løsøregenstande som fast ejendom og tjenesteydelse, uanset om der er handlet som led i erhvervsvirksomhed eller ikke, idet dette ansvar knytter sig til enhver ydelse, der kan gøres til genstand for produktion, afsætning og brug. (Ved ikke-erhvervsmæssige forhold på den ansvarliges side vurderes ansvarsgrundlaget dog på en anden og mildere måde end i relation til en producent af industrielt fremstillede produkter). Det i retspraksis udviklede produktansvar har således et væsentligt større anvendelsesområde end det direktivbaserede. Da produktansvaret har så vid begrebsmæssig udstrækning, bliver der en flydende grænse mellem produktansvar og ansvar efter almindelige regler om erstatning i og uden for kontrakt. Se U H vedrørende autoriseret installatørs ansvar for skade forvoldt ved, at en gasflaske eksploderede i et køkken, og U Ø om installation og eftersyn af en flaskegasvandvarmer i et sommerhus. Både produktansvaret og professionsansvaret arbejder med en streng culpabedømmelse, hvorfor en sondring herimellem ikke er afgørende. Se endvidere U H, hvor der gives erstatning som følge af fejl ved håndværksmæssig tjenesteydelse. Udtalt, at der ikke er tale om et produktansvar. Grundbetingelserne for pålæggelse af produktansvar i medfør af det ulovregulerede regelsæt er, at skaden er forårsaget af, at et produkt har været defekt eller farligt på en måde, som ikke kunne forudses. Knive, biler, maskiner, fyrværkeri, giftstoffer, våben m.v. indebærer i sig selv en farlighed, men denne farlighed kan undgås eller begrænses, hvis produktet er i besiddelse af de 14

15 2. Det retspraksisudviklede produktansvar egenskaber, man med rette kan forvente af det, og brugeren anvender det på en måde, som producenten med rimelighed har kunnet forudse og derfor burde have indrettet produktet på. Se hertil dommen U Ø om et sommerlands ansvar for en defekt trampolin, hvor en besøgende ville udføre et saltospring. Skader kan opstå både, hvor et produkt mangler egenskaber (en termostat, der ikke kan regulere temperaturen, en bremse, der ikke virker), ved at det har forkerte egenskaber (et ukrudtsmiddel, der virker som vækstfremmer på ukrudtet eller som ødelægger de planter, der skulle have groet på stedet, en fleksibel fugemasse, der bliver hård), eller ved at der er uønskede bivirkninger ved produktet (afsmitning på andre produkter, allergi- eller sygdomsfremkaldende konserveringsmidler). Da vel omtrent alle produkter kan forvolde skade ved tilstrækkeligt forkert brug, er det ved produktskader af afgørende betydning for bedømmelsen af erstatningsansvaret, om skaden skyldes produktet eller en forkert brug af dette. Skadelidte har bevisbyrden for defekten, årsagssammenhængen og tabet. Se om bevisbyrden for årsagssammenhæng mellem defekt og skade dommene U H og U H (P-pilledommen). Se endvidere NRt om en 2-årig dreng, der mistede 2 fingre ved at pille med en tørrerulles tandhjulsdrev (erstatning tilkendt). Ved bedømmelsen af et produkts farlighed/defekt må det overvejes, under hvilke forhold produktet skal bruges (hvem der skal kunne bruge det, hvor dette skal kunne ske og under hvilke forhold), og der bør tages højde for en vis atypisk brug. F.eks. er det i nogen grad sandsynligt, at små børn putter ting i munden og fingrene ind alle steder, hvor det er muligt (men forældre har naturligvis en tilsynspligt, som gælder de områder, hvor det er forudsigeligt, at barnet kan komme til skade), at sportsrekvisitter ofte vil blive brugt i situationer, hvor der handles hurtigt og voldsomt og uden tid til lange overvejelser, og at meget lange og uoverskuelige brugsanvisninger ikke læses, medmindre der er tale om meget komplicerede produkter. Hvis en bagagebærer kun kan anvendes til f.eks. 30 kg, bør den derfor være tydeligt mærket med dette, og hvis en egenskab er særlig vigtig, må det fremhæves på relevant måde. Domstolenes afgørelse af, om en skade skyldes en defekt ved produktet eller en forkert brug, er principielt et valg mellem fuld eller ingen erstatning. 15

16 Kapitel 1. Produktansvar Se som illustration den norske højesteretsdom NRt , som vedrører en skydestige, som blev solgt som brandstige. Stigen var kun sikker med en bestemt side vendt indad (nedad). Skadelidte fik ikke erstatning for en skade sket ved forkert brug, da man anså den rigtige brug for indlysende. Samme resultat nåede dommerne til i NRt vedrørende en landmands forkerte brug af et kartoffelkogeanlæg. Se tilsvarende under produktansvarslovens 5 FED , hvor en forbruger klemte fingeren i en såkaldt»solvogn«, som hun forsøgte at ændre position i ryglænet på, mens hun lå på stolen. Dog kan nedsat erstatning begrundet i skadelidtes egen skyld tænkes, hvor produktet har været defekt evt. i form af manglende instruktion eller sikring mod atypisk, men dog forventelig brug, og skadelidte selv har udvist en vis grad af egen skyld. Hvis produktet er beregnet til privat brug under primitive forhold, er vurderingen en anden end ved specialprodukter beregnet til fagkyndiges erhvervsmæssige brug. Domstolene er endvidere mere tilbøjelige til at anse et produkt for defekt jo mindre sagkyndige brugere, producenten må forvente. Ansvarsgrundlaget er som udgangspunkt culpa i det retspraksisudviklede produktansvar. Det er således ikke i sig selv erstatningsansvarspådragende, at et produkt er defekt/farligt og derved har forvoldt skade. Der kræves herudover culpa i form af fejl eller forsømmelse hos den, der har designet, konstrueret, fremstillet, transporteret, opbevaret eller markedsført produktet. Culpabedømmelsen er i hvert fald for erhvervsdrivende streng. Der er tale om et præsumptionsansvar, hvor den for produktet ansvarlige skal bevise, at defekten ikke skyldes en fejl, som han er ansvarlig for dvs. culpa med omvendt bevisbyrde. Også landmænd, håndværkere og mindre erhvervsdrivende er ansvarlig for produktskader, ligesom private kan være det. Culpabedømmelsen vil dog være mindre streng, jo længere man kommer fra industriel produktion, og bedømmelsen vil formentlig i forhold til private være den samme som den, der gælder i øvrigt i dansk ret for skadegørende handling. Der kan i princippet begås fejl i alle produktionsled lige fra idé, konstruktion og design over produktion, kontrol, opbevaring, transport og til markedsføringen af produktet, der både indebærer korrekt og tilstrækkelig deklaration, instruktion og eventuel advarsel mod bivirkninger eller andre risici. Til illustration af culpabedømmelsen kan læses NJA (markedsføringsfejl), U H, U V, U B, U Ø, U H, U H og U Ø (fabrikationsfejl/konstruktionsfejl). Ved industriel produktion anses en»afviger«eller et»mandagsprodukt«som en fabrikationsfejl (se U Ø om en flaske med saltsyre forsynet med etiket som blegevand, U Ø også om forkert etiket og U V 16

17 2. Det retspraksisudviklede produktansvar om sten i fuldkornsrugbrød). Begrundelsen for denne vurdering af afvigere eller mandagsprodukter er det teoretiske udgangspunkt, at sådanne fejl kan undgås ved tilstrækkeligt omhyggelig planlægning af produktionen, kontrol med fabrikationen og omhyggelighed ved opbevaring, transport og markedsføring. Hvis producenten evt. efter en cost benefit-vurdering vælger at spare på en risikofremmende måde på fremstillingen, materialerne, kontrollen eller andet, må han betale for de skader, der måtte følge heraf Udviklingsskader og systemskader Udviklingsskader er skader, der opstår som følge af, at et produkt er defekt eller farligt på grund af en egenskab, som hverken var kendt eller burde have været kendt af producenten. Defekten kunne ifølge definitionen på udviklingsskade ikke erkendes på baggrund af den tekniske og vidensmæssige udvikling på det tidspunkt, hvor produktet blev bragt på markedet. (Hvis defekten eller produktets»bivirkninger«kunne erkendes/burde være erkendt, ville der være tale om en fabrikationsfejl/instruktionsfejl m.v. eller en systemskade, jf. nedenfor). Se om udviklingsskader Børge Dahl: Produktansvarsstudier s. 20 f. og dommene U V (gummidupsko til møbler indgik forbindelse med vinylgulvbelægning), U H (narkoseapparat blev defekt under operation) og U H (Blødersagen). Når et produkt har vist sig at have uventede egenskaber, der kan forvolde skade, er der herefter ikke tale om udviklingsskader, idet defekten enten om muligt bør afhjælpes, eller der skal advares mod risikoen, og hvis dette ikke sker, vil dette kunne være ansvarspådragende. (Se dommen FED om bivirkninger ved et slankeprodukt). Hvis det ikke er muligt at undgå risikoen, men man fortsat accepterer at anvende produktet på grund af dets nytteværdi, eller fordi man ikke ønsker at undvære det, bliver der tale om systemskader, som er skader opstået på grund af en kendt, men uundgåelig risiko (lungekræft ved rygning, leverskader ved alkohol, vaccinationsskader m.v.). Grænsen mellem udviklingsskader og systemskader er ikke skarp, og begge typer skader er med forskellig begrundelse ansvarsfrie. Det afgørende for ansvarsfriheden i begge tilfældegrupper er skadens uundgåelighed bedømt ud fra det faglige, tekniske og videnskabelige udviklingstrin på det tidspunkt, hvor produktet bliver bragt i omsætning. Se hertil U V om producents og forhandlers ansvar for et limprodukt. Hertil kommer et element af accept af risiko ved systemskader. 17