Riis Friplejehjem. Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune Tilsynsrapport er udarbejdet af Velfærdsstaben

Transkript

1 Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune 2015 Riis Friplejehjem Tilsynsrapport er udarbejdet af Velfærdsstaben Ved Sundhedsfaglig Konsulent Lis Linow

2 2 Indhold Tilsynets Konklusion Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Hvad undersøges i Tilsynet på Riis Beboernes bolig... 4 Overvejende tilfredse beboere Hjælpen til personlige opgaver... 5 Meget tilfredse beboere Hjælpen til praktiske opgaver... 8 Meget tilfredse beboere Træning i hverdagen... 9 Stor tilfredshed Beboernes samlede tilfredshed Dialogmøde Bilag: Begrebsafklaring... 11

3 3 Tilsynsrapport for uanmeldt tilsyn Riis Friplejehjem har den 17. marts 2015 et uanmeldt tilsynsbesøg af sundhedsfaglig konsulent Lis Linow fra Velfærdsstaben i Vejle Kommune. Tilsynets Konklusion På baggrund af de samlede undersøgelser af beboernes oplevelser, er tilsynets konklusioner: Hjælpen er ud fra beboernes perspektiv generelt meget tilfredsstillende. (Se begrebsafklaring side 11) Der er overvejende overensstemmelse med kvalitetsmålet om, at beboerne skal opleve måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om, hvordan livet leves (Se begrebsafklaring side 11) Tilsynet vurderer, at beboernes udtrykte oplevelser overvejende er i overensstemmelse med Danske Diakonhjems idegrundlag om at give plads til beboernes medindflydelse, en styrkelse af det enkelte menneskes identitet og ligeværd og imødekomme det enkelte menneskes behov for fysisk, psykisk, social, kulturel og åndelig omsorg. Trods stor generel tilfredshed, har beboerne dog enkelte oplevelser, som de ikke er tilfredse med. Det har medført nedenstående udviklingspotentialer. Udviklingspotentialer: 1. Hvordan kan alle medarbejdere udvise ro og nærvær, når de hjælper beboerne? 2. Hvordan kan alle medarbejdere støtte beboerne til selv at udføre funktioner efter beboernes ønsker og aktuelle overskud? 3. Hvordan kan personalet sikre, at en beboer kun opfordres til at udføre funktioner, som beboeren er i stand til at udføre og respektere, når en beboer siger fra til at kunne udføre en opgave? Baggrunden for de givne udviklingspotentialer kan læses i nedenstående rapport. 1. Hvad skal kommunale tilsyn undersøge Kommunen har pligt til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver udføres. Tilsynet omfatter både indholdet af tilbuddene og den måde, opgaverne udføres på. (Retssikkerhedsloven, 16) Det kommunale tilsyn skal ifølge Serviceloven undersøge, om beboerne får hjælpen i overensstemmelse med den politisk fastlagte kvalitetsstandard. Det vedrører hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt til træning. (Serviceloven, 151). Tilsynenes nærmere indhold og proces er politisk godkendt og vedtaget af Seniorudvalget i februar Hvad undersøges i 2015 I 2015 udføres de kommunale tilsyn ved en undersøgelse af beboernes oplevelser af hjælpen på udvalgte punkter fra kvalitetsstandarden. Undersøgelsesmetoden er interview af beboerne. Beboerne udvælges tilfældigt, dog medvirker mindst 1 beboer fra hver afdeling. Resultaterne af tilsynsundersøgelserne kvalificeres ved dialog med plejecentrenes personale på tilsynsbesøgenes dialogmøder. De udvalgte undersøgelsespunkter er borgernes generelle oplevelse af hjælpen til personlige og praktiske opgaver samt hjælp til træning i hverdagen. Konsulenten undersøger mere specifikt beboernes oplevelser af kvalitetsmålet fra kvalitetsstandarden:

4 4 Beboeren skal opleve, at måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkeltes ønsker om, hvordan livet leves Økonomi- og indenrigsministeriet har i 2013 startet en tilfredshedsundersøgelse på landsbasis, som bl.a. omfatter spørgepunkter for beboere i plejeboliger. Spørgsmålene i denne tilfredshedsundersøgelse ligner i høj grad de spørgsmål, som det kommunale tilsyn i Vejle allerede har undersøgt i de sidste par år. Tilsynet vil i 2014 til 2017 delvis bruge denne tilfredshedsundersøgelses spørgepunkter. Herved kan tilsynsundersøgelserne udnyttes både til at udføre tilsynsopgaven, virke til læring og udvikling, være en tilfredshedsundersøgelse samt derudover give mulighed for at sammenligne tilfredshedsvurderingerne med landsgennemsnittet og andre kommuners tilfredshedsresultater. For at følge ministeriets undersøgelser, vil tilsynet i også undersøge beboerens oplevelse og tilfredshed med sin bolig, beboerens generelle tilfredshed med at bo på centeret samt beboerens vurdering af eget helbred. Ud fra det enkelte interview beskriver tilsynskonsulenten primært beboerens oplevelse og mening om hjælpen. Herefter finder konsulenten og beboeren i dialogen frem til beboerens generelle tilfredshed med hjælpen. Tilfredshedsgraden har 7 svarmuligheder i tilsynsundersøgelserne: Modtager ikke denne hjælp, meget tilfreds, tilfreds, både tilfreds og utilfreds, utilfreds, meget utilfreds, ved ikke. Se nærmere i begrebsafklaring side 11. Tilsynskonsulenten har ved tilsynet i højere grad fokus på læring og udvikling end på fejlfinding. Dette er i overensstemmelse med udmelding fra Social- og integrationsministeriet Tilsynet på Riis Tilsynskonsulenten har besøgt alle afdelinger på Riis Friplejehjem. 6 tilfældigt udvalgte beboere er blevet interviewet under tilsynsbesøget, 3 kvinder og 3 mænd er medvirkende og har en alder fra 49 år til 99 år. Beboerne er interviewet ud fra de samme temaer, dog er formuleringerne blevet tilpasset efter den enkelte beboers tilstand. 3 af de 6 medvirkende beboere vurderer på interviewtidspunktet deres eget helbred som godt. 1 beboer vurderer at have et meget godt helbred. 1 beboer vurderer, at have et dårligt helbred. 1 beboer vurderer sit helbred som værende både godt og dårligt. 2 De foreløbige resultater fra interviewene med beboerne er gennemgået på tilsynsbesøgets afsluttende dialogmøde med afdelingsledere og forstander. På dette dialogmøde har ledere og forstander formuleret deres umiddelbare kommentarer i forhold til tilsynets resultater. Beboere og personale er anonyme i beskrivelserne fra tilsynet. 4. Beboernes bolig 5 af de 6 deltagende beboere er meget tilfredse med deres boliger. 1 beboer er ikke tilfreds med lejligheden, han bor i. 1 Jævnfør rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse 2012, side I tilsynets interviews har medvirkende beboere vurderet deres nuværende helbred. De 6 svarkategorier har været: - meget godt, - godt, - både godt og dårligt, - dårligt, - meget dårligt, - ved ikke

5 5 Overvejende tilfredse beboere De meget tilfredse beboere fortæller om deres lejlighed: Den synes jeg godt om, er god, dejlig lys og venlig, god nok, er pæn, en dejlig lejlighed, en dejlig altan og udsigten er ubetalelig. 3 af de 6 tilfredse beboere nævner, at deres lejlighed er tilpas i størrelse, har ikke brug for mere. 1 beboer er ikke tilfreds med sin lejlighed, begrundelsen er, at lejligheden er for lille, der er for lidt plads. Beboeren siger: Min tidligere lejlighed var på nogle og firs kvadratmeter, den her er kun på nogle og fyrre. Konklusion På baggrund af deltagende beboeres udtryk for tilfredshed bliver konklusionen, at boligerne overvejende er tilfredsstillende. 5. Hjælpen til personlige opgaver Beboerne er spurgt til deres oplevelser af hjælpen til personlige opgaver. Konsulenten har eksempelvis spurgt, om beboeren får hjælp til at blive vasket, til at få et bad osv., og i forlængelse af det er der spurgt til beboerens oplevelse af denne hjælp. Tilsynet har i 2015 særlig fokus på beboernes oplevelser af kvalitetsmålet: At måden hjælpen bliver givet på, er præget af forståelse for den enkelte beboers ønsker om, hvordan livet leves. (Jævnfør Kvalitetsstandarden, Indsatskataloget 2015) Meget tilfredse beboere Alle 6 deltagende beboere vurderer, at de generelt er tilfredse med hjælpen til personlige opgaver. 4 beboere er endda meget tilfredse med denne hjælp. Hjælpen tip top i orden, god og fin De medvirkende beboere fortæller om deres tilfredshed med hjælpen på Riis Friplejehjem ved eksempelvis at fortælle, at hjælpen er god, god nok, ret god, synes jeg godt om, er fin, tip top i orden, meget fin. Beboerne bliver mødt på hver sin måde De medvirkende beboere begrunder deres tilfredshed med at sige: Personalet møder beboerne på hver deres måde. Personalet er så søde. De sætter ind der, hvor jeg synes, det er godt. Bare det, at en ansat siger: Stop lige, dit snørebånd er gået op, det ordner jeg lige. Det betyder noget. Alle småting betyder noget, fortæller en medvirkende beboer som begrundelse for sin tilfredshed. Tilsynet vurderer disse beboerudtalelser som gode eksempler på, hvordan personalet efterfølger Danske Diakonhjems værdier om at styrke det enkelte menneskes identitet og ligeværd og imødekomme det enkelte menneskes behov for omsorg. En beboer udtrykker: Forholdet mellem medarbejderne er godt, sådan føler jeg det i alt fald. Det betyder meget. Det er også godt, at personalet møder op og har mod på livet, det smitter.

6 6 Denne beboerudtalelse vurderer tilsynet som et eksempel på en efterfølgelse af Danske Diakonhjems værdier om, at give plads til livsglæde. Måden hjælpen bliver givet på er varsom og god Beboerne forklarer, at den måde personalet giver hjælpen på er god, super god, personalet er søde og rare, stort set er hjælpen, som jeg ønsker den. En beboer fortæller: De spørger ind til en, hvordan man har det, og hvis der er noget, de skal hjælpe med, så skal man bare sige til. De tager hensyn til mig, og til det jeg gerne vil. Det er bare utroligt, så søde og så hjælpsomme, som de er. Hvis der er noget, så siger man det, og så retter de sig ind efter det. Tilsynet vurderer denne beboerudtalelse som en eksemplarisk efterfølgelse af kvalitetsmålet om måden hjælpen bliver givet på skal være efter beboernes ønsker. Det er også en efterfølgelse af kvalitetsmålet fra Vejle Kvalitetsstandard om, at der skal være fokus på fleksibilitet i indsatsen. Andre eksempler på beboerudtalelser, som tilsynet vurderer som efterfølgelse af kvalitetsmålet om måden hjælpen bliver givet på: - De snakker alle pænt til mig. Det betyder meget. Det får jeg det bedre af - De er så varsomme og de er søde, helt bestemt. Det betyder da meget, når man er en gammel dame. Det at man ikke bare er et individ - De giver den hjælp, som der er brug for, ikke overdreven. Det er nemlig godt, det er jo godt at vide, at man selv kan gøre noget Tilsynet vurderer endvidere ovenstående beboerudtalelser som efterfølgelse af Danske Diakonhjems værdier om at give plads til beboernes medindflydelse, en styrkelse af det enkelte menneskes identitet og ligeværd. Det er også eksempler på, hvordan medarbejderne følger Danske Diakonhjems idegrundlag om at imødekomme det enkelte menneskes behov for omsorg. Super glad for Riis Friplejehjem Når tilsynet spørger beboerne om deres oplevelser af hjælpen, beskriver de også deres store tilfredshed med at bo på Riis Friplejehjem. De siger eksempelvis: - Jeg er super glad for stedet her - Skal man være på PH, så kan det ikke være bedre end her Fordomme om plejehjem vendt til positiv overraskelse En beboer er glædeligt overrasket over at blive plejehjemsbeboer: Jeg har altid troet, at det var forfærdeligt at komme på plejehjem, for der er måden kæft, trit og retning. Men det mærker man slet ikke til. Selvfølgelig skal vi være til spisetid. Tilsynet vurderer denne beboers oplevelse som et udtryk for, at der blandt danskere findes fordomme om, at det er forfærdeligt, at være på plejehjem. Beboeren giver også udtryk for, at der er faste rammer for fællesskabet, som en beboer er nødt til at leve med på et plejehjem. Frihed til at være selvstændig En anden beboer fortæller: Vi gamle er mere selvstændige, når vi kan bo på plejehjem. I gammel tid skulle man bo sammen med børn og svigerbørn, så skulle man tage hensyn til dem.

7 7 Denne beboer har fokus på friheden ved at bo på et plejehjem. De fleste medarbejdere er gode 3 af de 6 beboere giver udtryk for, at hjælpen er svingende og forskellig. Der er forskel på personalet. Beboerne udtrykker det sådan: - Hjælpen er ret god, men der er forskel på personalet. Der er de gode engle og de sorte engle. De gode engle: De ved ikke det gode, som de skal gøre for os. De siger aldrig nej. Her er de fleste gode, heldigvis. De sorte engle: Nogle siger, du skal selv, men det hjælper jo ikke, når jeg har ondt i ryggen. Du skal selv, du kan selv. Det er træls. Vi må jo acceptere dem. De siger SKAL, det er ikke rart. - Der er nogen, som jeg bedre kan lide end andre. Dem som beboeren bedst kan lide: De er ikke så flyvske, de har ro på. Dem som beboeren ikke kan lide: De giver sig ikke tid nok. De er ude af døren, næsten inden de er kommet ind. Det irriterer mig. - Måden hjælpen bliver givet på, det svinger lidt. De bedste medarbejdere: De giver sig tiden. De ikke så gode medarbejdere: Hjælpen det er bare noget, som skal overstås, men det er bagateller, det betyder ikke så meget. Tilsynets vurdering: Disse 3 beboere er meget tilfredse med de fleste medarbejdere og med måden, de giver hjælpen på, jævnfør kvalitetsmålet. De fleste medarbejdere giver også plads til medindflydelse, styrker det enkelte menneskes identitet og ligeværd samt imødekommer det enkelte menneskes behov for omsorg, jævnfør Danske Diakonhjems værdier. De samme 3 beboere har trods generel tilfredshed også oplevelser af, at enkelte medarbejdere ikke følger kvalitetsmålet om måden hjælpen bliver givet på og ikke giver plads til medindflydelse, ikke styrker det enkelte menneskes identitet og ligeværd samt ikke altid imødekommer det enkelte menneskes behov for omsorg, jævnfør Danske Diakonhjems idegrundlag. Afdelingslederne fortæller på dialogmødet, at beboernes oplevelser er fair nok. Lederne er opmærksomme på disse udfordringer, og de arbejder allerede med det. Forstanderen nævner, at tilsynet er en anledning til at arbejde videre med problematikken. Udviklingspotentialer 1. Hvordan kan alle medarbejdere udvise ro og nærvær, når de hjælper beboerne? 2. Hvordan kan alle medarbejdere støtte beboerne til selv at udføre funktioner efter beboernes ønsker og aktuelle overskud? Konklusion De deltagende beboere giver generelt udtryk for stor tilfredshed med hjælpen til personlige opgaver. Konklusionen er derfor ud fra beboernes perspektiv generelt meget tilfredsstillende. Beboerne er overvejende tilfredse med måden, de får hjælpen på og hjælpen er overvejende efter beboernes ønsker.

8 8 Tilsynet vurderer også beboernes oplevelser som overvejende efterfølgelse af Danske Diakonhjems idegrundlag om at give plads til beboernes medindflydelse, til livsglæde, at styrke det enkelte menneskes identitet og ligeværd samt at imødekomme det enkelte menneskes behov for omsorg. Trods generel stor tilfredshed har beboerne dog enkelte oplevelser, som de ikke helt er tilfredse med og som ikke er efterfølgelse af kvalitetsmålet og Danske Diakonhjems idegrundlag. Det drejer sig om nogle beboeres oplevelser af, at enkelte medarbejdere ikke viser tid og ro til at hjælpe, at enkelte medarbejdere vil have beboerne til at udføre funktionerne selv, også selv om beboeren aktuelt ikke har overskud til det. 6. Hjælpen til praktiske opgaver Beboerne er spurgt til deres generelle oplevelser af hjælpen til praktiske opgaver. Konsulenten har spurgt til beboernes oplevelser af hjælpen til rengøring og tøjvask. Beboerne er også spurgt til deres oplevelser af maden, de får på centeret. Meget tilfredse beboere Alle 6 deltagende beboere giver udtryk for at være tilfredse både med hjælpen til rengøring, tøjvask og med maden, de får serveret på Riis Friplejehjem. Rengøringen fin 5 beboere er meget tilfredse og 1 beboer er tilfreds med hjælpen til rengøring. Beboerne udtaler om hjælpen til rengøring: Er god nok, tip top i orden., er fin. Jeg går ud fra, her er rent, jeg kan jo ikke se. Jeg har tillid til de mennesker, som er her. Tøjvask er de gode til 5 beboere er meget tilfredse og 1 beboer vurderer at være tilfreds med hjælpen til tøjvask. De medvirkende beboere siger om denne hjælp: Tøjet bliver pænt lagt sammen, jeg går ud fra at det er rent, det er godt, det er i orden, de er gode til at vaske tøj, uh ha ja. Maden er super god Alle 6 beboere er tilfredse med maden, de får serveret på Riis Friplejehjem. De 5 af de 6 beboere er endda meget tilfredse med maden. Beboerne fortæller, at maden er super god, god, fin helt upåklagelig, det bliver frisk lavet hver dag, dejlig hverdagsmad, smager godt, er pænt arrangeret. Maden er meget god hele vejen igennem. En beboer bemærker, at det er både gammeldags mad og også lidt moderne mad. En anden beboer supplerer med at sige: Når der er unge folk i køkkenet, så er der nogle gange nogle overraskelser, og det er godt for os. Vi har levet på stegt flæsk og gammeldags mad i mange år, så vi har godt af at prøve noget andet. Konklusion Ud fra beboernes perspektiv er maden og hjælpen til praktiske opgaver generelt meget tilfredsstillende. Denne konklusion begrundes med, at de fleste deltagende beboere vurderer at være meget tilfredse med denne hjælp og maden, de får serveret.

9 9 7. Træning i hverdagen Tilsynskonsulenten har spurgt beboerne om deres oplevelser af hjælpen til træning og til at vedligeholde deres funktioner i hverdagen. Stor tilfredshed 5 deltagende beboere er generelt meget tilfredse og 1 beboer er almindelig tilfreds med hjælpen og med mulighederne for at kunne træne og holde sig i gang. Beboerne kan gå i træningslokalet, hvor de kan få hjælp fra en fysioterapeut til at træne. De kan gå til ugentlig gymnastik og være med til den daglige fælles gymnastik med tilhørende sang. En beboer har en træningsbane inde i sin lejlighed. En beboer cykler på kondicykel i kælderen. Beboerne fortæller også om, hvordan de kører ture med friplejehjemmets bus. Flere beboere nævner, at de går ture i haven. Beboerne kan deltage i fællesskabet, i fælles måltider og i de fælles aktiviteter. Beboerne fortæller eksempelvis: - I det daglige får vi os rørt ved at gøre de samme øvelser, samtidig med at vi synger, det er lige efter formiddagskaffen. Vi holder hinanden i hånden, det betyder meget, så har vi fællesskab. - Jeg går ture rundt i haven her Turen i haven er dejlig, den er lige tilpas. - Jeg spiser for det meste med de andre. Beboerne har også mulighed for at holde sig i gang ved at deltage i de fælles arrangementer, de siger bl.a.: Her er mange gode arrangementer. I aftes var der et sangkor og det var meget godt. Der er arrangementer med musik og sang. De er super gode. Uh ha. Vi har mange fine arrangementer. I aftes havde vi musik, hvor vi også kunne danse. Det var rigtig dejligt. Beboerne er godt tilfredse med udbuddet af aktiviteter, og med at de selv kan bestemme, hvad de vil deltage i. Frivillighed De 6 deltagende beboere fortæller endvidere om, hvordan de forskellige aktiviteter er tilbud, beboerne bestemmer selv, om de vil deltage i aktiviteterne, de siger det sådan: - Jeg har ikke kræfterne længere til at gå til træning. Det er helt i orden fra personalets side. - Det er frivilligt, om vi vil være med, alt er frivilligt her. - Personalet respekterer mit valg om, hvorvidt jeg vil spise sammen med de andre eller vil sidde alene her inde i min lejlighed. Trods generel tilfredshed, nævner en beboer, at en enkelt medarbejder kan finde på, at lægge mit tøj foran mig, så skal jeg selv tage det på. Men det kan jeg jo ikke rigtig. Det virker meget irriterende på mig. Tilsynet vurderer, at det må være krænkende for beboeren, at blive konfronteret med sin hjælpeløshed ved at medarbejderen nøder beboeren til at udføre en funktion, som beboeren ikke oplever sig i stand til at kunne udføre, grundet sin kroniske sygdom. Udviklingspotentiale 3. Hvordan kan personalet sikre, at en beboer kun opfordres til at udføre funktioner, som beboeren er i stand til at udføre og respektere, når en beboer siger fra til at kunne udføre en opgave?

10 10 Konklusion Tilsynet vurderer, at medvirkende beboere generelt er meget tilfredse med personalets hjælp og de givne muligheder for træning i hverdagen. Tilsynet vurderer beboernes oplevelser som efterfølgelse af Vejle Kommunes kvalitetsmål om, at tilbud om træning og forebyggelse skal være tilgængeligt og fleksibelt. Tilsynet vurderer også, at beboernes oplevelser er i overensstemmelse med Danske Diakonhjems værdier om at give plads til livsglæde, medindflydelse og engagement. Ifølge tilsynets vurdering af en beboeroplevelse er der en enkelt medarbejder, som ikke efterfølger Danske Diakonhjems værdier om, at respektere en beboers aktuelle behov for omsorg. 8. Beboernes samlede tilfredshed Beboerne er slutteligt blevet bedt om, at vurdere hvor tilfredse de samlet set er med at bo på Riis Friplejehjem. Også samlet set er 5 af de 6 beboere meget tilfredse og 1 beboer er tilfreds med at bo på Riis Friplejehjem. Beboernes samlede vurdering af, hvordan det er at bo på Riis Friplejehjem: Jeg skulle vænne mig til det Jeg ønsker at blive her, indtil jeg dør Det er meget godt Super godt Jeg kan kun rose det hele her. Jeg er glad for at bo her. De er bare så utroligt søde alle medarbejdere lige fra forstanderen til alle hjælperne Jeg har det da godt her 9. Dialogmøde Tilsynsbesøget slutter med et dialogmøde. I mødet deltager forstanderen, de to afdelingsledere samt tilsynskonsulenten. Forstanderens og afdelingsledernes kommentarer fra dialogmødet er skrevet ind i ovenstående tekst.

11 11 Bilag: Begrebsafklaring I forbindelse med de kommunale tilsyn på Plejecentre i Vejle Kommune , er der samlet en begrebsafklaring for begreber, der forekommer i tilsynsrapporterne. Begreb Anbefaling Beboer Definition/forklaring Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. anbefalinger, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning. Tilsynet bliver orienteret om centerets handleplan En beboer er en dansk statsborger, som ud fra en helhedsvurdering er visiteret til en plejebolig i Vejle Kommune ud fra kriterierne: Behov for omfattende hjælp og pleje Svært eller umuligt at yde den nødvendige hjælp i den bolig, som beboeren boede i før flytning til plejecenter Ude af stand til at strukturere hverdagen Vanskeligt ved eller er ude af stand til at tage initiativ til at spise og drikke Kan ikke tilkalde hjælp Har behov for beskyttelse mod sig selv eller andre Har et særligt behov for at forebygge social isolation Har et særligt behov for psykisk tryghed En beboer er dermed afhængig af personalets hjælp til personlige og praktiske opgaver. Jf. Indsatskatalog, Kvalitetsstandarder Hjælp og pleje Hjælp og pleje er en pjece som oplyser om Vejle Kommunes serviceniveau. Denne pjece udgør den borger rettede del af Kvalitetsstandarden for Vejle Kommune. Den kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Indsatskatalog Indsatskatalog 2015 er en del af Kvalitetsstandarden for Vejle kommune. Indsatskataloget indeholder forskellige kvalitetsstandarder for forskellige områder, eksempelvis er der en kvalitetsstandard for basisindsats i plejebolig, for personlige opgaver, for hjælp til rengøring mm. Hver kvalitetsstandard indeholder: Indsatsens lovgrundlag, hvilket behov indsatsen dækker, formålet med indsatsen, hvilke aktiviteter der indgår i aktiviteten, kriterier for hvem der kan modtage indsatsen, kompetencekrav til udfører, kvalitetsmål og hvordan der følges op på målene. Indsatskataloget kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Kvalitetsstandarden for ældreområdet Kvalitetsstandarden for Ældreområdet (også kaldet Seniorområdet) omfatter: Hjælp og pleje og Indsatskatalog 2015 Disse kan ses på Vejle Kommunes hjemmeside: Overensstemmelse med kvalitetsstandarden Tilsynskonsulent konkluderer og vurderer ud fra dialogen med brugerne, om tilsynenes resultater er i overensstemmelse med Vejle Kommunes politiske fastlagte kvalitetsstandard for Seniorområdet. Det enkelte tilsyns konklusion bliver en af følgende fire mulige: 1) Overensstemmelse med kvalitetsstandardens undersøgelsesområde 2) Overvejende overensstemmelse med kvalitetsstandardens undersøgelsesområde 3) Delvis overensstemmelse med kvalitetsstandardens undersøgelsesområde 4) Ikke overensstemmelse med kvalitetsstandardens undersøgelsesområde Personlige opgaver Personlige opgaver er pleje, omsorg, strukturering af hverdag, indtagelse af mad, toiletbesøg, forflytninger. Se nærmere i Indsatskatalog.

12 12 Jf. Kommunernes Landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Politisk fastlagt serviceniveau for Seniorområdet Praktiske opgaver Det politiske fastlagte serviceniveau for Seniorområdet er beskrevet i Kvalitetsstandarden, som omfatter: Hjælp og pleje og Indsatskatalog Praktiske opgaver omfatter tøjvask og rengøring. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Kommunernes landsforenings fælles sprog 2 og Indsatskatalog Påbud Tilfredshed Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. påbud, som personalet skal følge op på inden for en kort tidsfrist. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning samt for at give tilbagemelding til tilsynet om, hvordan de har efterfulgt påbuddet. Alle tilfredshedsvurderinger er udtryk for borgerens generelle tilfredshed. En borger kan derfor godt være generelt tilfreds og alligevel være utilfreds med enkelte oplevelser. I tilsyn spørges der til borgerens generelle tilfredshed med hjælpen. Tilfredshed bliver primært vurderet i forhold til politisk fastlagt serviceniveau i Kvalitetsstandarden og sekundært i forhold til dokumenteret god plejepraksis samt Rapporten fra Social- og integrationsministeriet: Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem, udgivet af kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse Tilsynet har opstillet nedenstående tilfredshedskategorier. Vurdering af generel tilfredshed ved den enkelte borger Graden af borgerens generelle tilfredshed vurderes af tilsynskonsulent ud fra dialogen med deltagende borger. Tilfredshedsgrad har 7 svarmuligheder i tilsynsundersøgelserne: 1) Modtager ikke denne hjælp 2) Meget tilfreds (Borgeren er generelt meget tilfreds med hjælpen) 3) Tilfreds (Beboeren er generelt tilfreds med hjælpen) 4) Både tilfreds og utilfreds (Beboeren er generelt både tilfreds og utilfreds med hjælpen) 5) Utilfreds (Beboeren er generelt utilfreds med hjælpen) 6) Meget utilfreds (Beboeren er generelt meget utilfreds med hjælpen) 7) Ved ikke (Beboeren er ikke i stand til at svare på spørgsmålet) Tilfredshed i konklusioner på de enkelte undersøgte områder Ved tilsynsbesøgenes afsluttende dialogmøder udfører tilsynskonsulenten sammen med centerleder og personale fælles vurderinger af tilfredshed for hvert undersøgelsesområde. Tilfredshedsgraden har 5 svarmuligheder for den generelle tilfredshed: 1) Meget tilfredsstilende (Mere end 50 % er meget tilfredse, de øvrige er tilfredse) 2) Tilfredsstillende (Mindre end 50 % er meget tilfredse, de øvrige er tilfredse) 3) Overvejende tilfredsstillende (Mere end 50 % er tilfredse eller meget tilfredse) 4) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 50 % er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) 5) Meget utilfredsstillende (Mindre end 30 % er tilfredse eller meget tilfredse med hjælpen) Tilsynskonsulentens vurderinger af beboernes tilfredshed gøres mere gyldige (valideres) ved personalets og centerledernes medtolkninger af tilsynsresultaterne. Vurderingen af tilfredshed bliver yderligere gyldiggjort (valideret) på en pragmatisk måde, når personale og leder formulerer handleplaner ud fra tilsynenes resultater. Tilfredshed i den samlede konklusion for tilsyn på det enkelte center I tilsynsrapporten til de enkelte centre konkluderer tilsynskonsulenten den samlede konklusion for borgernes generelle tilfredshed. Tilfredshedsgraden har 5 svarmuligheder for den generelle tilfredshed samlet set: 1) Meget tilfredsstilende (Mere end 50 % borgerudtalelser udtrykker meget tilfredshed, de øvrige udtrykker tilfredshed) 2) Tilfredsstillende (Mindre end 50 % borgerudtalelser udtrykker meget tilfredshed, de øvrige udtrykker tilfredshed) 3) Overvejende tilfredsstillende (Mere end 50 % borgerudtalelser udtrykker tilfredshed eller meget tilfredshed) 4) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 50 % borgerudtalelser udtrykker tilfredshed eller meget tilfredshed) 5) Meget utilfredsstillende (Mindre end 30 % borgerudtalelser udtrykker tilfredshed eller meget tilfredshed)

13 13 Tilfredshed i det samlede årsresultat for alle centre I årsrapport konkluderer tilsynskonsulent den samlede tilfredshed på baggrund af de enkelte centres samlede konklusioner. Tilfredshedsgraden har 5 svarmuligheder for borgernes generelle tilfredshed samlet set: Træning 1) Meget tilfredsstillende (Mere end 50 % af de overordnede konklusioner er meget tilfredsstillende, de øvrige er tilfredsstillende) 2) Tilfredsstillende (Mindre end 50 % af de overordnede konklusioner er meget tilfredsstillende, de øvrige er tilfredsstillende) 3) Overvejende tilfredsstillende (Mere end 50 % centres overordnede konklusion er tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende) 4) Ikke tilfredsstillende (Mindre end 50 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) 5) Meget utilfredsstillende (Mindre end 30 % af medvirkende centre har tilfredsstillende eller meget tilfredsstillende som samlet konklusion) I tilsynsundersøgelser 2015 menes der den del af træningen, som indgår i basisindsats i plejeboliger. Det kan omfatte vedligeholdende aktivitet og træning. Se nærmere i Indsatskatalog. Jf. Indsatskatalog Kvalitetsmål Udviklingspotentiale Vejle Kommunes kvalitetsmål for Seniorområdet kan læses i Indsatskataloget, som kan ses på kommunens hjemmeside: Efter hvert tilsynsbesøg beskriver tilsynet evt. udviklingspotentialer, som personalet skal følge op på. Centerlederen er ansvarlig for denne opfølgning

14 14 Tilsynsrapport for Riis Friplejehjem Kommunale tilsyn på plejecentre Vejle Kommune