Beskrivelse af BørneRAP til God Social Praksis. Eksempel til Servicestyrelsens God Social Praksis på
|
|
- Bjørn Morten Søgaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Eksempel til Servicestyrelsens God Social Praksis på Overskrift og indledning Inddrag familien, afstem tværfaglig indsats og mål effekten med BørneRAP metoden. BørneRAP er en samarbejds- og kommunikationsmetode, der har som mål at øge den familiecentrerede, resultatorienterede, tværfaglige indsats til børn med særlige behov. BørneRAP bidrager til professionalisering af indsatsen. Metoden bruges i forløb, hvor der er flere faggrupper, instanser og/eller forvaltninger involveret i at støtte barnets særlige behov målrettet igennem dets udvikling, også i forhold til familiens trivsel. Metoden er baseret på Verdenssundhedsorganisationens (WHO) Internationale klassifikation af funktionsevne, funktionsnedsættelse og helbredstilstand for børn og unge (ICF-CY). Klassifikationen bliver i metoden brugt som fælles sproglig referenceramme, og danner dermed ramme for en integreret tværfaglig rapport med afstemte fælles mål samt planlagt evaluering af indsatsens effekt. Hvem er den praksis som beskrives, primært til gavn for? Hvordan gavner praksis? Praksis sikrer en sammenhængende, målrettet, resultatorienteret og familiecentreret intervention for barnet og dets familie. Hvem kan lære af praksis? Metoden henvender sig til alle der arbejder med planlægning og udførelse af tværfaglig (interdisciplinær) indsats omkring et barn og dets familie som har behov for en særlig indsats. Det kan være såvel sagsbehandlere i kommunerne som involverede faggrupper på de enkelte specialskoler, hospitalsafdelinger, institutioner, aflastningshjem og/eller re/habiliteringscentre der kan lære af denne praksis. Derudover kan metoden også anvendes af udviklingskonsulenter, udviklingschefer samt børne- og ungechefer. Formål og baggrund Forkortelsen RAP står for Rehabiliterings Aktivitets Profil. Metoden er udviklet i Holland siden 1996 og har et stort anvendelses potentiale. Den er sidenhen 1
2 implementeret på hospitalsafdelinger (fase 2), i alle (re)habiliteringsmiljøer samt på alle specialbørnehaver og specialskoler. Metoden bliver i Holland brugt på både børne- og voksenområdet. Center for Hjerneskade fandt metoden interessant at oversætte og tilpasse til dansk brug, fordi den tilbyder et konkret redskab til at skabe sammenhæng i indsatsen omkring et barn og dets familie som har særlige behov. Vi fandt det ligeledes interessant at undersøge om denne metode kunne implementeres i Danmark på både rehabiliteringssteder, specialskoler samt i kommuner ved at tilbyde en struktur for tværfaglig re/habiliteringsplanlægning med barnet og familien i centrum. Oversættelsen af metoden fandt sted i 2006 med støtte fra Videnscenter for Hjerneskades Rehab-pulje. Metodens potentiale er i 2007 blevet drøftet i en tværfaglig gruppe hvorefter den blev tilpasset dansk brug. Ved hjælp af Helle Østergaard er metodens terminologi i forhold til ICF-CY blevet justeret. Metodens vision er, at en indsats eller intervention bliver: efterspørgsels- eller behovstyret, (Re)habilitering bliver afstemt efter de ønsker og muligheder, barnet og familien har. Deres behov er udgangspunkt ved strukturering af organisering og processer. Klarhed over barnets og familiens ønsker er en forudsætning for at kunne tilbyde hjælp efter behov resultatorienteret, (Re)habilitering af barnet og dets omgivelser er rettet mod et foruddefineret og specificeret mål interdisciplinær, (Re)habilitering fra forskellige fagdiscipliner formes til en sammenhængende helhed integreret, (Re)habilitering fra forskellige organisationsformer bliver indholdsmæssigt og proceduremæssigt afstemt i forhold til barnet og dets omgivelser. Formålet er at afstemme barnets og familiens ønsker for indsats sammen med det tværfaglige (interdisciplinære) teams synsvinkel som resulterer i et i fællesskab fastlagt overordnet hovedmål. 2
3 Metoden beskrives yderligere i artiklen: BørneRAP, Ét barn én plan. (Verbeek, BørneRAP: Ét barn én plan. Antologi: På vej videre, udvikling i indsatsen for børn med hjerneskade, 2007: pp ) Målgruppe Børn/Unge og deres familier der har behov for en særlig indsats som involverer mere end 1 faggruppe og/eller går på tværs af sektorer. Det kan således være børn med medfødte hjerneskader, udviklingsforstyrrelser eller erhvervet hjerneskade. Fremgangsmåde Metodens kerne illustreres i BørneRAP tragten. Den viser metodens tankegang i form af en tragt samt den systematik, der ligger i metoden. Behovet for hjælp (rehabiliteringssystem) Tragt Observationer og tests (teamet) Største behov for hjælp Kerneproblem evaluering Hovedmål evaluering Monofaglige disciplinmål 3
4 I store træk handler det om, at man ved hjælp af metoden kommer frem til ét overordnet fælles hovedmål som er en kombination af barnets & forældrenes ønsker for indsats/behov for hjælp, og det interdsciplinære teams formulering af kerneproblemet. Med andre ord illustrerer 'tragten' kombinationen af den gule del (behovet for hjælp og det største behov) med den blå (iagttagelser fra de professionelle samt kerneproblemet) sådan, at man når frem til et så grønt som muligt hovedmål, hvorpå de monofaglige (disciplin)mål er afstemt, der hvor muligt. Hvis de monofaglige mål ikke direkte kan støtte op omkring hovedmålet er det vigtigt at være bevidst om at de ikke modarbejder hovedmålet. Ordvalget som er brugt i 'tragten' tilpasses det enkelte arbejdssted, alt efter hvilken kultur der er omkring brugen af disse ord. Ved alle dele af tragtens opbygning er der forslag til redskaber der kan bruges som værende supplerende til arbejdsstedets egne redskaber. I metoden lægges der op til, at de involverede fagpersoner mødes i teams, efter udarbejdelsen af rapporten er gået i gang. Hvor hyppigt dette sker, er afhængig af behovet på den enkelte arbejdsplads. Disse teammøder og efterfølgende planmøder bliver fastlagt med dato og tidspunkt i forvejen og sendt ud til alle involverede. Rapportering sker i et fælles dokument, som alle har adgang til, med ICF-CY som fælles sproglig referenceramme. Dette vil sige at ordvalget til punkter og underpunkter i rapporten hvor barnets og familiens helbredstilstand beskrives er fastlagte efter ICF-CY s terminologi. Disse ord kan derfor ikke ændres. Rækkefølgen af ICF-CY terminologi er derimod valgfrit. Igennem denne tværfaglige rapportering har alle fagpersoner mulighed for at se hvad de andre skriver undervejs. Alle fagpersoner har mulighed for at skrive deres overvejelser omkring kerneproblemet ind i rapporten. Inden dette kerneproblem drøftes på det første teammøde, har alle fagpersoner læst rapporten i sin nuværende form. 4
5 På teammødet formulerer man hvad det såkaldte kerneproblem er. Eventuelle forslag til et fælles hovedmål bliver også skrevet ned. Herefter sendes rapporten til gennemlæsning til forældrene, som har mulighed for at melde tilbage og komme med rettelser eller supplerende oplysninger til rapporten inden der afholdes et planmøde. Rapporten tilføjes eventuelle kommentarer fra forældrene og sendes ud til alle med henblik på forberedelse til de planlagte planmøde. På planmødet er alle involverede fagpersoner til stede samt forældrene. Hvis nødvendigt deltager medarbejdere fra kommunen. Målet med dette møde er at fastlægge et fælles hovedmål for den kommende interventionsperiode. De monofaglige mål tilpasses efterfølgende eventuelt det netop aftalte hovedmål der hvor muligt. Der aftales en tidsplan og laves en tidslinje for den samlede indsats (Se vedhæftede fil som hedder Mulig tidsplan for et specialskoleforløb ). Opfølgningsmødet hvor evalueringen af indsatsen finder sted aftales til sidst, hvis ikke denne dato allerede er planlagt. Tragtens opbygning Barnets og familiens behov for indsats Barnets og familiens ønske for indsats bliver afklaret og ordret skrevet ned i rapporten. Alle fagpersoner kan bidrage med de ønsker de er blevet orienteret omkring af forældrene og/eller barnet. Hvis der er en hovedansvarlig eller kontaktperson ordning på arbejdsstedet kan det være denne persons opgave at afholde et forældreinterview med forældrene og/eller barnet specifikt omkring behovet for hjælp eller indsats. Forældrenes og/eller barnets behov for hjælp eller ønske for indsats bliver ordret skrevet ned i rapporten. Deres største behov for hjælp understreges. Redskaber der kan bruges til at kortlægge barnets og familiens efterspørgsel samt behov for indsats: Arbejdsstedets egne redskaber Interviewskema baseret på ICF-CY COPM: Canadian Occupational Performance Measure Samtaler der foregår mellem barnet/forældrene og fagpersonerne PEDI kan bruges som et led i en bevidstgørelsesproces hvis det er svært for barnet og/eller forældrene at udtrykke deres behov for hjælp 5
6 Tværfaglig rapporteringsark som bygger på ICF-CY s terminologi med plads til at skrive forældrenes og barnets behov for indsats. Teamets faglige iagttagelser, undersøgelser og tests mod et fælles kerneproblem Teamet foretager sideløbende iagttagelser, undersøgelser og test, som fører frem til et fælles kerneproblem ud fra en professionel vinkel, som bliver beskrevet i rapporten. Kerneproblemet beskriver teamets holdning i forhold til barnets, forældrenes eller primærpersonernes største problem i hverdagen. Den beskriver teamets synsvinkel på en årsag som bremser barnets udvikling nu eller i fremtiden. Det handler om et problem, som ifølge teamet skal have mest mulig opmærksomhed i det kommende stykke tid. Redskaber der kan bruges til at komme frem til teamets fælles kerneproblem: Monofaglige test, observationer, videomateriale, undersøgelser, samtaler, mm. Dagsorden til teammøder Huskeliste med punkter til effektiv mødeledelse Huskeliste med punkter til konstruktiv mødedeltagelse Tværfaglig rapporteringsark som bygger på ICF-CY s terminologi med plads til at beskrive barnets helbredstilstand samt teamets synsvinkel på et fælles kerneproblem. Hovedmål samt monofaglige (disciplin)mål Hovedmålet defineres i metoden som de aftaler, som teamet har indgået sammen med barnet og forældrene, som skal opnås inden for et bestemt stykke tid (ofte indtil næste planmøde). Aftalerne opstår på baggrund af behovet for hjælp og kerneproblemet. Der tages højde for påvirkelige og ikke-påvirkelige hæmmende og fremmende faktorer i forhold til barnet og/eller familien. Hovedmålet styrer de individuelle teammedlemmers mål og bliver beskrevet ud fra, hvad barnet eller forældrene gør, samt hvordan ansvar og opgaver fordeles over en periode. På baggrund af det fælles hovedmål udarbejder hver faggruppe deres monofaglige mål. I beskrivelsen heraf skal det være tydeligt, hvad barnet/forældrene gør, hvor, hvornår og hvordan de gør det. For at kunne evaluere og teste de opstillede mål skal de opfylde 6
7 SMART-kriterierne (målene skal beskrives Specifikke, Målbare, Attraktive, Realistiske og Tidsforbundne). Hvordan andre nødvendige eller (skole)lovmæssige mål kan tilføjes i rapporten bliver tydeliggjort i manualen som kan rekvireres gratis via Center for Hjerneskade. Redskaber der kan bruges til at komme frem til et fælles hovedmål: Dagsorden til planmøder Huskekort Mødeledelsesteknikker Mødedeltagelsesteknikker Tværfaglig rapporteringsark som bygger på ICF-CY s terminologi med plads til at skrive det endelige hovedmål. Redskaber der kan bruges til at udarbejde monofaglige mål: Huskekort om SMART målsætning GAS (Goal Attainment Scaling) Justwyns goal settings model Tværfaglig rapporteringsark som bygger på ICF-CY s terminologi med plads til at skrive de monofaglige mål og handleplan med evt. timefordeling i forhold til de forskellige interventioner der er valgt. Evaluering af indsatsen og opfølgningen Evaluering af hovedmål samt de monofaglige mål finder sted på opfølgningsmødet. En evalueringsrapport er sendt ud til alle deltagere (inklusive forældre) inden mødet. Udover evalueringen tilføjes der eventuelle nye informationer i rapporteringen, dog uden at gentage forrige notater. Et eventuelt nyt største behov for indsats fra barnet og/eller forældrene bliver noteret ligesom et eventuelt nyt kerneproblem. På opfølgningsmødet bliver hovedmålet og de monofaglige mål evalueret og et eventuelt nyt hovedmål bliver fastlagt i fællesskab. 7
8 Efter evalueringen samt når der opstår nye behov fra familiens side eller når de professionelle iagttager et andet kerneproblem starter tragtens gang forfra igen. Redskaber der kan bruges til evaluering af indsatsen og opfølgningen: Dagsorden til opfølgningsmøde BørneRAPport med beskrivelse af om målene er opnået ja eller nej. Hvis nej, beskrives der hvorfor ikke samt hvor meget af målet blev nået. Hvis målet fortsat er relevant beskriver fagpersonerne hvad skal der til for at opnå målet. SMART huskekort Justwyns goal setting model Teori Følgende modeller og teorier er anvendt i metoden: Det bio-psyko-sociale model ICF-CY bliver brugt som sproglig reference ramme til udarbejdelse af en tværfaglig integreret rapport Snitflader i indsatsen vedrørende den medicinske (naturvidenskabelige) model og den sociale (humanistiske) model kombineres Familiecentreret indsats som er anerkendt som bedst practice (Se også Can Child Family centered service ) Kommunikations- og samarbejdsmodel BørneRAP som helhed Tværfaglig, interdisciplinær samarbejde. (Bente Hoeck og Mette Stylsvig "Tværfaglig samarbejde, implikationer for klinisk praksis" beskriver viden og henviser til litteratur som kan inspirere og beskrive problemstillinger omkring det at arbejde tværfagligt) SMART kriterier. Målsætning ved hjælp af SMART redskabet (som beskrevet i artiklen Et barn én plan ) Ressourcer Ved afprøvning af metoden i et pilotprojekt eller ved implementering af metoden på hele arbejdsstedet er det væsentligt fra starten at tænke ind hvordan metoden kan lette det 8
9 daglige arbejde samt hvilke arbejdsgange der kan erstattes af denne metode. Dette resulterer i en meningsfuld implementering og professionalisering af alle medarbejdere på en arbejdsplads. BørneRAP kan således føre til tværfaglige rapporter der både fungerer som elevbeskrivelser der kan bruges i skolefaglig sammenhæng samt i forhold til kommunen og andre involverede rund om barnet og familien. Ressourcer der skal anvendes i startfasen inden metoden kan tages i brug er et 2 dages kursus i metodikken, hvorefter implementeringsfasen starter. I denne start og implementeringsfase, for eksempel ét skoleår på en specialskole, er det væsentligt at sætte ekstra tid af eller konvertere tid til teammøder, rapportskrivning og afholdelse af planmøder samt opfølgningsmøder. Efter implementeringsfasen, når det første planmøde og opfølgningsmøde har fundet sted, justeres denne tid efter behov på baggrund af erfaringerne samt de organisatoriske muligheder. Organisatoriske ressourcer der skal anvendes i startfasen er blandt andet: o Valg på ledelses plan om at afprøve metoden i en mindre projektgruppe, eller med hele medarbejder gruppen på én gang. o Planlægning af 2 dages kursus. o Planlægning af tværfaglige teammøder (hyppighed er afhængig af arbejdsstedets behov) o Planlægning af planmøder (hyppighed er afhængig af arbejdsstedets samt forældrende/barnets behov). Der vil typisk være 2 planmøder om året i en specialskoleregi. På en rehabiliteringsafdeling/center vil der være flere, planlagt efter behov. o IT-mæssigt: Hvordan foregår rapporteringen med ICF-CY som sproglig referenceramme sådan, at alle kan gå ind i samme dokument for at tilføje sine notater og samtidig se hvad kollegaerne allerede har skrevet, sådan at dokumentet bliver en sammenhængende helhed. For at arbejdsstedet kan implementere og forankre metoden på længere sigt er det nødvendigt, at nogle ressourcepersoner fra arbejdsstedet gennemgår et train-traineren 9
10 kursus på i alt 1½ dag. Dette kursus er rettet mod dem der har lyst til at blive uddannet til ressourceperson på arbejdsstedet. Efter dette træn-træneren kursus kan arbejdsstedet være selvkørende i oplæring af nyansatte og har samtidig mulighed for at ajourføre og genopfriske viden blandt medarbejdere der allerede arbejder med metodikken. Det vil sige at ressourcepersonerne på arbejdspladsen får kompetencer til at afholde interne kurser i BørneRAP metodikken. Organisatoriske ressourcer der skal anvendes i implementeringsfasen er blandt andet: o Valg på ledelsesplan at det er denne metode der skal arbejdes med o Formidling fra ledelsen til medarbejderne at det er denne metode der skal arbejdes med o Uddannelse af ressourcepersoner på arbejdspladsen Tidsforbrug i forhold til metodikken er forskelligt fra arbejdssted til arbejdssted. Metodens rapportering skal mindst erstatte én anden arbejdsgang, eller flere. Rapporten kan tilpasses love og andre behov hvorefter den kan bruges til flere formål såsom elevbeskrivelse, handleplan, rehabiliteringsplan, afslutningsnotat, mellemvejsevaluering, ajour førelse, mm. Estimeret tidsforbrug kan for eksempel være: En gangs tidsforbrug i forbindelse med BørneRAP kursus: 14 til 20 timer (afhængig af gruppestørrelsen) per deltager En gangs tidsforbrug i hjemmearbejde for deltagerne til BørneRAP kurset: 2 timer En gangs tidsforbrug til tilpasning til eget arbejdssted i ledelses- og/eller projektgruppe: cirka 4 timer per person, afhængig af arbejdsstedets ambition og ressourcer. Ledelsesmæssig planlægning af implementering af metoden: mellem 2 og 20 timer, afhængig af arbejdsstedets nuværende organisering, ambition og ressourcer. Samtale med forældre, rapportskrivning, teammøder, planmøder: cirka 30 timer om året per fagperson, per barn. 10
11 Eventuel kontaktperson eller tovholder bruger cirka 5 timer ekstra per barn om året. En gangs tidsforbrug i forbindelse med Train traineren kursus: 10 timer konfrontationstid, 5 timer forberedelsestid for hver deltager. På Center for Hjerneskade er Metoden delvist blevet finansieret af fondsmidler (igennem Videnscenter for Hjerneskades rehab-puljen), mens resten er blevet finansieret over eget driftsbudget. Resultater I praksis har afprøvning og anvendelse af metoden på Center for Hjerneskade har vi gjort os erfaringer som herunder er beskrevet punktvis. For barnet og familien betyder anvendelsen af metoden blandt andet: En mulighed for aktiv deltagelse i samarbejdet omkring indsatsen i forhold til deres barn alt efter hvor mange ressourcer de har Inddragelse af den viden og ressourcer de har, de bliver anerkendt og set som barnets eksperter At der tilføjes ressourcer i familien blandt andet ved at koordinere indsatsen At de bliver en samarbejdspartner uden at de har koordineringsansvar At de støttes i deres rolle omkring beslutningsprocesser i forhold til vælg af tilbud samt prioritering af indsatsen En tydelig rollefordeling mellem opgave og ansvar mellem familien og alle andre involverede Et højt informationsniveau vedrørende evt. diagnose, den nuværende indsats samt fremtidsmuligheder under hele interventionsforløb At de får den nødvendige information igennem metodens faste rammer At deres forventninger afstemmes i forhold til indsatsen En styrkelse af deres oplevelse af målrettet støtte og professionel tilgang til deres særlige situation At der skabes tillid i samarbejdet 11
12 At læse tværfaglige integrerede rapporter uden gentagelser samt med tydelig målsætning og tidspunkt for evaluering For involverede fagpersoner betyder anvendelsen af metoden blandt andet: Et styrket tværfagligt (interdisciplinær) samarbejde En større fælles viden omkring barnet, dets familie samt interventionsmuligheder At fælles tværfaglig målsætning skaber tydelighed i forhold til prioritering af monofaglige (disciplin)mål. En fast ramme og holdepunkt for det monofaglige arbejde Tydelighed omkring hvad der giver mening i indsatsen i forhold til barnets og familiens daglige liv En oplevelse af at være professionelt involveret i indsatsen. Udarbejdelse af en fælles tværfaglig rapport som kan bruges i flere sammenhænge blandt andet som elevplan, uden at skulle udarbejde en ny notat En tværfaglig integreret rapport uden gentagelser, med tydelig målsætning og tidspunkt for evaluering Dokumentation af effekten af intervention Uddannelse i mødeledelse samt mødedeltagelse Oplevelse af professionelle effektive møder For sagsbehandlere betyder anvendelsen af metoden blandt andet: Overblik over de involverede ydelser samt planlagte mål og evaluering af indsatsen Tydelighed over hvilke aktører der er på banen, samt over rollefordelingen mellem samarbejdspartnere Jævnlig opdatering og mellemvejsevaluering af indsatsen med mulighed for drøftelse af tilpasning undervejs En stor relevant informationsudveksling i form at den tværfaglige integrerede rapport, uden gentagelser, med tydelig målsætning samt tidspunkt for evaluering 12
13 Et styrket positivt og konstruktivt samarbejde med forældrene en mere målrettet indsats overfor barnet og familien, som medfører mindre spild af ressourcer. En større effektivitet i sagsføring især hvis metoden er implementeret flere steder på tvær af sektorer En mulighed for at være med til at sætte dagsordenen for mødet. Hermed kan det bedre sikres at imødekomme kommunens behov for at sætte rammerne for samarbejdet Uddannelse i mødeledelse samt mødedeltagelse Oplevelse af professionelle effektive møder Evaluering og dokumentation Den interne evaluering som har fundet sted mundtligt har vist at metoden er med til at sikre en familiecentreret tilgang. Der tages afsæt i hvad forældre og barnet/den unge har brug for samt at der lægges op til et målrettet tværfagligt samarbejde på tværs af sektorer. Igennem anvendelse af BørneRAP metoden bliver forældrene aktiv inddraget og bliver indsatsen meningsfuld og sammenhængende, Erfaringer og perspektivering Konklusion Vi vil fortsætte med at bruge metoden på baggrund af erfaringerne. Metodens tankegang, struktur og den metodiske fremgang kan måske bruges til inspiration til videreudvikling af denne eller andre samarbejdsmodeller. Erfaringer På baggrund af implementering på Center for Hjerneskades afdeling for børn og unge med erhvervet hjerneskade, pilotprojekt samt implementering på en specialskole på Sjælland er der nedenstående tilbagemeldinger: Tilbagemeldinger fra kommunen Vi er glade for denne helhedsorienterede indsats som sikrer en professionel tilgang i overgange fra hospital til hjem, fra skole til uddannelse og fra ung til voksen. 13
14 Jeres rapport giver hurtigt et godt overblik om hele barnet og familiens nuværende situation og behov. Det bliver tydeligt hvad det er vi kan gøre. Møderne har været ekstrem effektive. Tilbagemeldinger fra forældre Jeg føler mig hørt og taget seriøst når jeg læser mine behov i de samme ord som jeg har sagt dem. Det er også rart med nogle konkrete mål. Det er godt at tingene ikke er pakket ind i vat og bomuld. Nu står der noget andet i rapporterne end en aldersændring og andre navne for personalet. Det er vores tanker der står her på papir. Jeg ville ikke kunne skrive det så godt om mit eget barn. Jeg genkender det hele. Det beskriver meget godt hvem vi synes hun er. Tilbagemeldinger fra fagpersoner En pædagog siger: Jeg tror vi nu har en større fælles viden om barnet der gør deres hverdag sjovere og mere udfordrende. En lærer siger: Det hjælper mig gevaldig meget ved at se helheden omkring de børn jeg har ansvaret for. Strukturen giver mig et holdepunkt og vores fælles mål er med til at jeg lettere kan prioritere min undervisning. En lærer siger: Den måde at skrive en fælles rapport på bliver mindre tidskrævende med et mere professionelt resultat Perspektivering Implementering af metoden kræver en tankevending fra de involverede professionelle teams fra at arbejde tilbudsorienteret til at arbejde efterspørgselsrettet. Ved implementering er det en mulighed yderligere at tilpasse metoden til eget arbejdssted. Dette er en mulighed men kræver også en særlig indsats. Udvikling af Core sæts af for eksempel Hovedmål på de forskellige områder i ICF-CY s aktiviteter og deltagelse ville gøre arbejdet med de tværfaglige rapporter og planmødet lettere og er derfor anbefalelsesværdigt. 14
15 Metodens styrke er endnu ikke udnyttet optimalt. Det vil den først være hvis den implementeres i flere sektorer i sundheds- og skolevæsenet og hermed sikrer et højt niveau af vidensdeling ved overgange i barnets liv. Det ville være en stor hjælp hvis der kunne udarbejdes et IT redskab til den tværfaglige og eventuelt tværsektorielle rapportering. 15
Årsmøde for børneergo- og fysioterapeuter 29. marts 2007 Caroline Verbeek Neurocenter for Børn og Unge Center for Hjerneskade
BØRNERAP Årsmøde for børneergo- og fysioterapeuter 29. marts 2007 Caroline Verbeek Neurocenter for Børn og Unge Center for Hjerneskade Indledning Fakta Professionalisering Dagsorden BørneRAP og metodens
Læs mereÉt barn én plan. ICF-CY i rehabilitering 10.november Caroline Verbeek proceskoordinator/projektleder
Ét barn én plan ICF-CY i rehabilitering 10.november 2008 Caroline Verbeek proceskoordinator/projektleder cv@cfh.ku.dk Ét barn én plan Professionalisering af tværfaglig indsats BørneRAP Dagsorden Introduktion
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereMålsætningsarbejde i praksis
Målsætningsarbejde i praksis Re/habilitering Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren som har eller er i
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereUnge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner
1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereInspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde
Inspirationsmateriale til kvalitetsudvikling i det tværfaglige samarbejde For at få et redskab til at styrke kvaliteten i det tværfaglige samarbejde, er der i dette inspirationsmateriale samlet diverse
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale Klynge C 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte
Læs mereTil medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere
Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs mereMålene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at:
1.1. BASISDEL MÅL Målene fremgår af målene for de enkelte AMU-uddannelser, der indgår i basisdelen. Derudover er målene for den samlede basisdel at: Deltagerne: styrker den faglige identitet og øger bevidstheden
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereRehabiliteringscenter Strandgården. Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb
Rehabiliteringscenter Strandgården Helhedsorienterede og intensive rehabiliteringsforløb Rehabiliteringscenter Strandgården Rehabiliteringscenter Strandgården tilbyder rehabilitering til personer, der
Læs mereSession D Pårørende og forældresamarbejde, hvordan varetages samarbejdet med familien, så indsatsen optimeres
Session D Pårørende og forældresamarbejde, hvordan varetages samarbejdet med familien, så indsatsen optimeres 2. Kommunikation og koordinering i samarbejdet mellem forældre og kommune omkring børn og unge
Læs merePjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje
Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Læs merePRÆSENTATION Aalborgskolen v/ergoterapeut Susanne Knudsen. Aalborgskolen / Døvblindecentret
PRÆSENTATION Aalborgskolen v/ergoterapeut Susanne Knudsen Anvendelse af ICF som referenceramme i forældre- og teamsamarbejde med henblik på valg af indsatsområder, handleplan og målsætning for det enkelte
Læs mereIndfrielse af formål og resultatmål
Projektevaluering Vedrørende delprojektet: Implementering og anvendelse af rehabiliteringsplaner i Herning Kommunes hjerneskadeteam for børn og unge med erhvervet hjerneskade Hjerneskadeteamet i Herning
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereIndsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD
NOTAT Titel Fra: Til: Resumé: Indsatsområder for udvikling af støttetilbud og særlige indsatser til børn, unge og voksne med ADHD Servicestyrelsen, fungerende chef i Handicapenheden Bente Meunier ADHD
Læs mereHJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden
HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering Fredericia 7. september 2015 AGENDA Baggrund Investering Målgrupper Redskaber Proces Evaluering HOVEDFORMÅL 1. Hensynet
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereTre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering
Tre effektive mødemodeller som understøtter relationel koordinering Målet med den næste time. er at præsentere praksiseksempler som beskriver, hvad relationel koordinering i mødepraksis kan gøre for borgeren
Læs mereHJØRRING KOMMUNE. Hjørringmetoden. 125 mio. kr. i perioden 2015-2018. Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering
HJØRRING KOMMUNE Hjørringmetoden Byrådets investering i arbejdsrettet rehabilitering 125 mio. kr. i perioden 2015-2018 Kolding 10. november 2015 HOVEDFORMÅL 1. Hensynet til den enkelte borger - Vi skal
Læs mereTrivselsundersøgelse
Trivselsundersøgelse En trivselsundersøgelse er et øjebliksbillede og en god anledning til at tale om, hvad der skaber trivsel på arbejdspladsen. Brug den aktivt og vis, at svarene kan være med til at
Læs mereVejen til mere kvalitet og effektivitet
INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereInddragende metoder brug børn og unges netværk
Inddragende metoder brug børn og unges netværk Inddragende metoder er anerkendte og velbeskrevne måder at arbejde systematisk med inddragelse af børn, unge og deres familier på Inddragende metoder Systematisk
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereWorkshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler
Workshop og møderække: Ledelse af den koordinerende sagsbehandler Den tværsektorielle organisering og de ledelsesmæssige rammer er centrale for driften af den koordinerende sagsbehandlerfunktion. Rammevilkår,
Læs mereVejen til uddannelse og beskæftigelse
Vejen til uddannelse og beskæftigelse - for udsatte unge mellem 15 og 23 år Til beslutningstagere i kommuner 1 Vejen til uddannelse og beskæftigelse for anbragte udsatte unge og tidligere mellem anbragte
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende
Læs mereAfprøvningen af Tættere på familien finansieres ved omkonvertering. (konto 5) til Handicapcentret for Børns administrationsbudget
Indstilling Til Fra Dato Aarhus Byråd via Magistraten Sociale Forhold og Beskæftigelse Klik her for at angive en dato. på handicapområdet for børn 1. Resume I byrådsindstilling Styrkelse af handicapområdet
Læs merePrioriteter, retning og rammer for Rehabiliteringsenheden
Prioriteter, retning og rammer for Rehabiliteringsenheden Kvalitet Borgeren i centrum Fokus på borgeren og økonomien Den daglige drift - maskinrummet Personaledelen Sund økonomi Klik på boblerne og læs
Læs mereHR-Strategi for Gladsaxe Kommune
HR-Strategi for Gladsaxe Kommune Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats, for dermed at sikre, at de HR-indsatser der gennemføres i dag og fremover understøtter den strategiske
Læs mereEvaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende
Evaluering af projekt Tidlig indsats for børn af psykisk syge og misbrugende Fra marts 2009 til april 2010 gennemførte Ballerup Kommune i samarbejde med Region Hovedstaden projekt Tidlig indsats for børn
Læs mereBILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION. Socialt Udviklingscenter SUS
BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL TOVHOLDER- FUNKTION Socialt Udviklingscenter SUS TOVHOLDERFUNKTION (ET BILAG TIL SAMARBEJDSMODEL) Socialt Udviklingscenter SUS, 2014 Udarbejdet for Socialstyrelsen www.sus.dk
Læs merePortfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen
Projekttitel: Portfolio og formativ evaluering i matematikundervisningen Ansøgning om ressourcer til kompetenceudvikling inden for formativ evaluering i matematik undervisningen. Dette er en ansøgning
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereHurup Skoles. Retningslinjer for håndtering af kritik og klager
Hurup Skoles Retningslinjer for håndtering af kritik og klager Dato 12-03-2014 Den vigtige samtale Dialogen med forældre er en vigtig del af hverdagen. Udgangspunktet for denne dialog bør altid være respekt
Læs mereKVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3.
KVALIFICERING AF TRÆNINGSTILBUD TIL BØRN OG UNGE MED SVÆRE HANDICAP ERFARINGER OG RESULTATER FRA EVALUERINGEN AARHUS, D. 3. DECEMBER 2013 OPLÆGGETS OVERSKRIFTER Baggrund og formål med evalueringen Evalueringens
Læs mereMasterplan for Rødovrevej 382
2011 Masterplan for Rødovrevej 382 Kompetenceudvikling i botilbud i Rødovre Kommune og Hvidovre Kommune Introduktion Denne masterplan er udarbejdet på baggrund af det kompetenceudviklingsforløb, som personalet
Læs mereUdviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder
GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående
Læs mereKompetenceprofiler for
Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger
Læs mereNOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund
Bilag 3 Hverdagsrehabilitering i hjemmet NOTAT Hvidovre Kommune Social og Arbejdsmarkedsforvaltningen Helle Risager Lund Udviklings- og Kvalitetsteamet Sagsnr.: 11/16364 Dok.nr.: 23985/12 Baggrund Hvidovre
Læs mereUdviklingsplan for styrkelse af praksis på overgrebsområdet i Fanø Kommune
Udviklingsplan for styrkelse af praksis på overgrebsområdet i Fanø Kommune Indhold Baggrund... 2 Indledning... 2 Mål og aktiviteter, implementering af beredskabsplanen.... 4 Mål 1. Beredskabsplanen skal
Læs mereForslag til organisering af hjerneskadeindsatsen
NOTAT Forslag til organisering af hjerneskadeindsatsen Hidtidig indsats For (statslige) puljemidler har der i perioden 2012-2014 været gennemført et hjerneskadeprojekt i Frederikssund Kommune. I projektperioden
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereAftale 2018 for Socialområdet for voksne
Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. LeaBa 247550-17 17/14522 Social- og Handicapcentret December 2017 Aftale 2018 for Socialområdet for voksne Overskrifter for aftalens mål Her indsættes tre eller flere mål.
Læs mere1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen NOTAT 1. august 2019 Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber Tillidsdagsordenen er bredt forankret i Københavns Kommune, og dagsordenen har stor opbakning
Læs mereInspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG
Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE
Læs mereDokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker
Dokumentation, evaluering og effektmåling Leif Olsen, sociolog og seniorforsker Rehabilitering Handicap- og socialpsykiatriområdet TYPE2DIALOG Januar 2014 Hvilke mål arbejder vi mod og hvordan når vi dem?
Læs mereSkolernes mål og handleplaner
Skolernes udviklingsplaner Nationale mål Kommunal kvalitetsrapport Nationale mål Nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Måltal Mindst 80 procent af eleverne
Læs mereICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet. Karleborapporten
ICF-CY Anvendt til beskrivelse af barnet 2013 Karleborapporten Specialbørnehaven i Karlebo Fredensborg kommune 17 børn med fysiske og psykiske udviklingsvanskeligheder, 0 6 år Pædagoger Talepædagoger Fysioterapeuter
Læs mereTværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri
En beskrivelse af Tværsektorielt Kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette materiale indeholder en beskrivelse af: 1. Baggrunden for at afholde kurset 2. Målgruppen for kurset 3. Kursets indhold og opbygning
Læs mereVELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange
VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i
Læs mereNår gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål
Når gode, sammenhængende og helhedsorienterede patientforløb er det fælles mål Neurologisk afdeling, Hospitalsenhed Midt Evalueringsrapport for projekt 45 Udarbejdet af Oversygeplejerske Ulla Veng & Kvalitets-
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation
Læs merePERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE. Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen
PERSONALEPOLITIK HORNUM SKOLE Rammer for konstruktiv håndtering af: - uoverensstemmelser - misforståelser - aktive udviklingsønsker på skolen vigtige værdier på skolen vigtige spilleregler for teamsamarbejdet
Læs mereSundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser
Sundhedsprofessionelle klædt på til udvikling af sundhedsfremmende og forebyggende indsatser Det tværfaglige kursus Den motiverende samtale blev en øjenåbner for 20 medarbejdere i Sundhedsafdelingen i
Læs mereBørn og familie udførerområdet Aftalemål November 2016
Børn og familie udførerområdet Aftalemål 2017 November 2016 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereKonference om Det store TTA-projekt
Konference om Det store TTA-projekt Resultater fra procesevalueringen Birgit Aust Seniorforsker NFA Formålet med procesevaluering HVORDAN GIK DET MED AT IMPLEMENTERE TTA-PROJEKTET I KOMMUNERNE? Hvordan
Læs merePakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017
Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen
Læs mereLKT Antibiotika. Opgaver i forbedringsarbejdet
LKT Antibiotika Opgaver i forbedringsarbejdet Dette er en oversigt over, hvad der forventes af forbedringsteamene før og imellem læringsseminarerne i LKT Antibiotika. Hvert punkt i oversigten er beskrevet
Læs mereResultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Kragsbjerg 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereProjektbeskrivelse: Styrket koordinering og indsats for borgere med erhvervet hjerneskade.
1 Projektbeskrivelse: Styrket. Rehabiliteringsforløbene for borgere med er ofte komplekse. Kompleksiteten kommer til udtryk inden for både det sundhedsfaglige, det socialfaglige og det organisatoriske
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4
Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Kursus for ressourcepersoner Trin 3 og 4 Dias 1 Formålet med i dag Klæde jer på til at varetage opgaven som ressourcepersoner i forbindelse med kvalitetsovervågning
Læs mereForslag til ændring i tilbud ved Børn, unge og Familiecentret Hjørring kommune Nyt udredningstilbud
Forslag til ændring i tilbud ved Børn, unge og Familiecentret Hjørring kommune Nyt udredningstilbud DATO Kort beskrivelse af forslag til nyt behandlingstilbud Sidst rettet Udredningsopgaverne skal fremover
Læs mereNetværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Læs mereRollebeskrivelser i borgervisitationen
Rollebeskrivelser i borgervisitationen Udgangspunktet er ledelsesgrundlaget med de 4 fokuspunkter: Ta ledelse, Skab følgeskab, Ha styr på driften og Vær fornyende. Følgende roller er beskrevet: Visitator
Læs mereKommissorium for udvikling af pakkeforløb
NOTAT Kommissorium for udvikling af pakkeforløb Introduktion Gode helhedsorienterede borgerforløb Ligesom mange andre kommuner ser Frederikssund Kommune et potentiale i at udvikle bedre tværgående velfærdsløsninger,
Læs mereSamtaleskema (anklager)
Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår
Læs mereForvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION I SKOLEN. April 2012. Sønderborg kommune.
Forvaltningen Børn og Uddannelse. INKLUSION April 2012 I SKOLEN kommune. INKLUSION. Fra Fremtidens skole : I en inkluderende skole oplever alle elever sig selv og hinanden som en naturlig del af skolens
Læs mereNye regler og muligheder på fraværsområdet. hvordan fungerer de i praksis?
Nye regler og muligheder på fraværsområdet hvordan fungerer de i praksis? Oktober 2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Resume... 3 4-ugers samtalen... 5 Kendskab og anvendelse... 5 Erfaringer og holdninger...
Læs mereVejledning. til resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge. FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune
Vejledning til resultatdokumentation på området for udsatte børn og unge FAMILIER, BØRN OG UNGE Socialforvaltningen Aarhus Kommune 2 1. Indholdsfortegnelse 2. Indledning 4 3. Formål og intentioner med
Læs mereIntroduktion til redskaber
December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4
Læs mereSamarbejdsaftale om kompetenceudvikling. i Midtklyngen. Mellem Hospitalsenhed Midt Viborg Kommune Skive Kommune Silkeborg Kommune
Samarbejdsaftale om kompetenceudvikling i Midtklyngen Mellem Hospitalsenhed Midt Viborg Kommune Skive Kommune Silkeborg Kommune Udveksling af sygeplejersker og terapeuter i primær/sekundær sektor INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereImplementering af AMPS på Træningscenter Gladsaxe Projektbeskrivelse
Implementering af AMPS på Træningscenter Gladsaxe Projektbeskrivelse Lill-Ann Berger og Sarah Rubin Bruncke 24.08.15 Kort introduktion I 2015 fik vi, to af ergoterapeuterne på Træningscenter Gladsaxe,
Læs mereVejledning til MUS-skemaet
Vejledning til MUS-skemaet Denne vejledning har til formål at give inspiration til dialogen om de forskellige emner i MUS-skemaet. Vejledningen henvender sig både til ledere og medarbejdere. Hvis du under
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Børne- og Ungepolitik Ringsted Kommune Indledning Byrådet i Ringsted har vedtaget en samlet børne- og ungepolitik som gælder alle de kommunale institutioner, der har kontakt med børn og unge samt deres
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereDansk kvalitetsmodel på det sociale område. Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling
Revideret NOVEMBER 2017 1. juni 2015 Dansk kvalitetsmodel på det sociale område Regionale retningslinjer for kompetenceudvikling Dansk kvalitetsmodel på det sociale område er igangsat af regionerne og
Læs mereAnmeldt tilsyn Rapport
Anmeldt tilsyn Rapport Udfyldes af konsulenten Institution Børnehaven Evigglad Adresse Finsensvej 83 Leder Anita Godtkjær Status (kommunal, selvejende, privat) Privat Normerede pladser 0-3 år 0 Normerede
Læs merePulje til styrket genoptræning og rehabilitering
30. august 2011 Pulje til styrket genoptræning og rehabilitering Struer kommune ønsker at ansøge puljen til styrket genoptræning og rehabilitering af personer med erhvervet hjerneskade i perioden 2011-2014.
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mere10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi
10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan
Læs mereICF og kortlægning af ICF i Danmark. Susanne Hyldgaard & Claus Vinther Nielsen
ICF og kortlægning af ICF i Danmark Deltagelsesevne / arbejdsevne hos 5 borgere med den samme sygdom Tid Sygdom Upåvirket Sygemeldt Opgiver sit arbejde Kan ikke arbejde mere Let artrose Patient 1 Patient
Læs mereDet tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Læs mereVelkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri
Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs meregladsaxe.dk HR-strategi
gladsaxe.dk HR-strategi HR-strategi Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at styrke den strategiske HR-indsats og har derfor formuleret en HR-strategi. Strategien skal understøtte udviklingen af organisationen,
Læs mereArbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED
2017 Arbejdsgangsbeskrivelse TVÆRS ENHED TVÆRS-strukturen består af fem organisatoriske enheder: TVÆRS ENHED, TVÆRS INSTITUTION, TVÆRS MYNDIGHED, TVÆRS DISTRIKT og TVÆRS CHEF. Formålet med TVÆRS-strukturen
Læs mereSynlig Læring i Gentofte Kommune
Synlig Læring i Gentofte Kommune - også et 4-kommune projekt Hvor skal vi hen? Hvor er vi lige nu? Hvad er vores næste skridt? 1 Synlig Læring i følge John Hattie Synlig undervisning og læring forekommer,
Læs mereResultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige
Resultatkontrakt 2010 for Børneinstitutionen Søhus-Stige 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børne- og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med resultatkontrakterne
Læs mereKlinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi
CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets
Læs mere