3.1 LO-regionen side LO-sektionerne to modeller side Model 1 på fremtidens LO-sektion side 12

Transkript

1 'HEDWRSO JRPQ\ORNDORJUHJLRQDO /2VWUXNWXU

2 2,QGKROGVIRUWHJQHOVH Indledning side 3 1. Lokalafdelingernes syn på LO-amter og LO-sektioner side 4 2. LO-amternes arbejde og organisering side 5 3. Forslag til en ny lokal og regional struktur side LO-regionen side LO-sektionerne to modeller side Model 1 på fremtidens LO-sektion side Model 2 på fremtidens LO-sektion side Økonomi og kontingent side Oplæg til debataktiviteter side 19 Bilag Projektgruppens medlemmer side 20

3 3 1\ORNDORJUHJLRQDOVWUXNWXUL/2,QGOHGQLQJ I april måned 2002 nedsatte LO s hovedbestyrelse en Projektgruppe, der havde til opgave, at formulere et forslag til, hvordan fremtidens lokale og regionale struktur skal organiseres. Projektgruppen tog initiativ til at få gennemført to undersøgelser, som giver et aktuelt billede af LO s lokale og regionale opgavevaretagelse og samarbejdet med de lokale fagforeninger. På den baggrund er Projektgruppen nu klar med et forslag til, hvordan det lokale og regionale tværfaglige arbejde kan organiseres, så vi fremover opnår størst mulig indflydelse og politiske resultater til gavn for medlemmerne. Vi byder derfor alle jer, som hver dag lægger et stort stykke arbejde i LO-amter og LO-sektioner op til debat. For der er tale om et forslag og ikke en endegyldig løsning. Inden LO s ordinære kongres, vil vi gerne have flest mulige indspark fra de mennesker, der til daglig håndterer de opgaver, udfordringer og problemer, som LO står overfor på det lokale og regionale plan. For hvert afsnit i debatoplægget er der indrammet en række spørgsmål, som kan danne baggrund for debatten. Vi skal have jeres forslag og kommentarer inden den 1. juni Derefter vil Projektgruppen træde sammen igen og - på baggrund af de indkomne svar - formulere et endeligt forslag til en fremtidig lokal og regional LO-struktur, som lægges frem på LO s ordinære kongres i oktober Bagerst i dette oplæg er de debataktiviteter, som LO tager initiativ til listet op. Udarbejdelsen af en ny struktur for LO-amter og -sektioner skal ses som en naturlig del af den historiske fornyelse, som LO s hovedbestyrelse har lagt op til med udarbejdelsen af Nyt LO. Med et selvstændigt værdigrundlag og en ny beslutningsstruktur, der giver forbundene medejerskab til de beslutninger, der træffes i LO-dk, er vi godt på vej med at skabe en hovedorganisation, der kan matche det 21 ende århundrede. Men det er altafgørende, at Nyt LO når ud til medlemmerne i de enkelte forbund. Derfor skal vi have skabt den bedst mulige sammenhæng og arbejdsdeling mellem LO-amter- og sektioner og forbundenes lokalafdelinger. Kun på den måde kan vi yde medlemmerne den optimale service og leve op til de krav, som moderne mennesker stiller til deres fagforening. Med håbet om, at vi får en god og konstruktiv debat På vegne af Projektgruppen Tine Aurvig-Huggenberger

4 4 /RNDODIGHOLQJHUQHVV\QSn/2DPWHURJVHNWLRQHU I juli 2001 fik LO foretaget en interessentundersøgelse med fokus på samarbejdet og arbejdsdelingen mellem LO og de 20 medlemsforbund. Flere forbund udtrykte en udbredt mistillid til LO, som fører til unødvendigt dobbeltarbejde, en uklar beslutningsstruktur, og at der mangler fælles ejerskab til de politiske beslutninger. Det kan LO ikke leve med. Derfor blev udviklingen af Nyt LO sat i gang. I den forbindelse var det vigtigt, at få afklaret om den samme mistillid gjorde sig gældende på lokalt og regionalt niveau. I dag kan vi konstatere, at det ikke er tilfældet. Blandt forbundenes lokalafdelinger hersker der en udbredt tilfredshed med LO-amternes og LO-sektionernes indsats. Og der er en massiv opbakning til, at LO fortsat yder økonomisk støtte til LO-amter og -sektioner. Det viser en spørgeskemaundersøgelse blandt forbundenes lokalafdelinger, som PLS Rambøll har lavet for LO i september Men undersøgelsen viser samtidig, at der er relativt store forskelle på, hvor godt LO-amterne og sektionerne fungerer, set med lokalafdelingernes briller. Spørgeskemaundersøgelsen blandt samtlige lokale fagforeninger kom i hovedtræk med følgende konklusioner: Der er en udbredt tilfredshed med LO-amterne (66 %) og LO- sektioner (75 %) i undersøgelsen. Kun 1/4 af de adspurgte lokale fagforeninger ønsker den nuværende struktur bibeholdt. Desværre er der ikke noget entydigt billede af, hvilken struktur de øvrige 3/4 ønsker. Tilfredshedsgraden svinger meget fra amt til amt. F.eks. Roskilde amt skiller sig ud gennem hele undersøgelsen ved at være bundscorer. De lokale fagforeninger oplever LO-amterne som centralistiske og ikke særlig opsøgende i forhold til hvilke holdninger, de lokale afdelinger måtte have i en konkret sag. Der er sammenhæng mellem de prioriteringer, som LO-amtet foretager i dag og de ønsker afdelingerne har til LO-amtets prioriteringer i fremtiden. Det er meget tydeligt i undersøgelsen, at afdelingerne ønsker, at LOamter og -sektioner skal være en markant, synlig og aktiv politisk aktør. De lokale afdelinger har vanskeligt ved at skelne mellem hvilke opgaver, som LO-sektionen løser, og hvilke opgaver LO-amtet løser.

5 5 Forbundenes lokalafdelinger mener, at LO-amterne har betydelig politisk indflydelse på regionalt plan. Og procent af lokalafdelingerne mener, at LO-amter og LO-sektioners indsats for at opnå politisk indflydelse bør opprioriteres yderligere fremover. LO-amternes prioritering af de fleste politikområder bør fortsætte nogenlunde som hidtil. Men der er enighed om, at især indsatsen overfor unge og arbejdsmiljø bør prioriteres væsentligt højere, end det sker i dag. I dag har arbejdsmarkedspolitik topprioritet i LO-amterne, og sådan skal det fortsat være, mener lokalafdelingerne. Men arbejdsmiljø bør være det område, der bruges næstmest energi på, mens ungeindsatsen skal opprioriteres fra at være et af de lavest prioriterede områder i dag til at være prioriteret lige under sværvægterne arbejdsmarkedspolitik, arbejdsmiljø, erhvervspolitik og socialpolitik. Ligestilling, internationalt arbejde, organisationsudvikling og intern uddannelse af fagbevægelsens medlemmer bør prioriteres lavt. /2DPWHUQHVDUEHMGHRJRUJDQLVHULQJ En ting er, hvordan forbundenes lokalafdelinger vurderer det arbejde, som LO-amterne udfører. En anden, hvordan de selv prioriterer og vurderer de opgaver, som de står overfor i hverdagen. Nedenstående afsnit bygger dels på en spørgeskemaundersøgelse gennemført blandt de 14 LO-amter, dels på interviews med de 14 amtsformænd. Formålet med undersøgelsen har været at få et tilbundsgående indblik i, hvordan organiseringen og opgaveløsningen er tilrettelagt i LO-amterne i dag. Samtidig er aktivitetsniveauet i de forskellige amter blevet sammenlignet (en opgørelse af tidsforbrug pr. lokalafdeling) med henblik på at nå frem til en måde, hvorpå det regionale fagpolitiske arbejde bør organiseres fremover. Undersøgelsen af LO amternes organisering kom i hovedtræk med følgende konklusioner: De arbejdsmarkedspolitiske områder har høj prioritet i LO amterne. Området tager op mod 50% af det samlede ressourceforbrug. Flertallet af LO amterne mener, at de opnår størst politisk indflydelse ved at være repræsenteret så mange steder som muligt. Ligesom det i høj grad er på politikerniveau frem for på embedsmandsniveau, at LO-amterne danner netværk og søger indflydelse igennem.

6 6 LO-amterne oplever sig selv som formidler af centrale udmeldinger frem for at være en part, der opsamler meldinger fra de lokale fagforeninger og melder disse ind til det centrale system. Ikke overraskende viser undersøgelsen, at tilskuddet fra LO-dk udgør langt størstedelen af LO-amtets økonomi. I flere LO-amter vil man gerne prioritere ungeindsatsen højere, end man gør i dag. Men LO-amtsformændene peger på, at indsatsen for at hverve og fastholde unge medlemmer vanskeliggøres af, at lokalafdelingerne er modstandere af, at LO-amterne har direkte kontakt til medlemmerne. LO-amtsformændene mener, at de opnår størst politisk indflydelse ved at påvirke politikerne i amtsrådet, politikere i De Regionale Arbejdsmarkedsråd ( RAR ) og de regionale og lokale medier. Af deres svar fremgår det, at LO-amtsformændene bruger deres energi på at påvirke politikerne på lokalt og regionalt niveau frem for embedsmændene. De mener, at det giver størst bonus. LO-amterne mener ikke, at der er meget indflydelse ved at forsøge at påvirke det enkelte medlem og den enkelte arbejdsplads. Det hænger formentlig sammen med, at det traditionelt set er lokalforbundenes territorium. LO-amterne er i gennemsnit repræsenteret i 15 beslutningsorganer. Og samtlige LO-amter nævner De Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR), som et af de organer, hvor de opnår størst indflydelse. Halvdelen nævner de sociale koordinationsudvalg, mens omkring hver tredje LO-amt peger på erhvervsråd og Socialdemokratiet på amtsplan. %HJJH XQGHUV JHOVHU NDQ ILQGHV Sn /2 V KMHPPHVLGH L GHUHV IXOGHO QJGHRJXQGHUV JHOVHUQHNDQOLJHOHGHVUHNYLUHUHVL/2 )RUVODJWLOHQQ\ORNDORJUHJLRQDOVWUXNWXU De to undersøgelser viser, at der er behov for at omorganisere strukturen i LO-amter og -sektioner. Det er nødvendigt med en mere klar arbejdsdeling end den nuværende, hvor mange lokale fagforeninger ikke kan skelne mellem, hvilke opgaver LO-sektionen løser og hvilke opgaver LO-amtet løser. Der bruges alt for mange penge og arbejdstimer på at holde liv i små sektions-enheder i stedet for at bruge ressourcerne på den faglige og

7 7 politiske indsats. Derfor er der behov for, at vi gennemfører en rationalisering, som betyder, at antallet af sektioner nedsættes betydeligt. Det vil medføre, at vi i fremtiden kan løse tungere opgaver på sektionsniveau, og at opgaveløsningen bliver mindre forskelligartet. Den nye struktur foreslås med fire sigtepunkter for øje. - Der skal være færre beslutningsled - Der skal skabes klarhed omkring hvilke opgaver, der skal løses lokalt og hvilke opgaver, der skal løses regionalt. - Det lokale og regionale leds primære opgave skal være en stærk politisk aktør, der kan være dagsordensættende i det politiske arbejde - Der skal være en mere fokuseret indsats på færre politikområder. Projektgruppen anbefaler en ny lokal og regional struktur, der består af 14 LO regioner og 50 sektioner. Strukturen, de nye LO-regioner, de nye LO-sektionsopgaver og økonomien er beskrevet nedenfor. /2UHJLRQHQ 2SJDYHU LO-regionen skal løse en række kerneopgaver, der besluttes af LO-dk hovedbestyrelse. Det kan for eksempel være arbejdsmarkedspolitiske, erhvervspolitiske eller socialpolitiske opgaver. Ligeledes vil det være oplagt, at regionerne står for opbygningen af medlemshvervningsnetværk, er en aktiv del af jobpatruljen og varetager skolekontakt. Der indgås aftaler mellem LO-dk og LO-amterne på en række udvalgte kerneopgaver. Aftaler bygger på følgende grundelementer: 0nO: Der skal fastsættes en række præcise nationale mål fra LO-dk side, som siden hen udmøntes i lige så præcise regionale mål. De regionale mål bliver til gennem en dialog mellem LO-dk, LO-regionerne og lokalafdelingerne. +DQGOLQJHU: Til hvert mål skal beskrives en række konkrete handlinger, som LO-regionen skal stå for. Det kan være handlinger i forhold til de beslutningsorganer LO-regionen er repræsenteret i, faglige aktiviteter eller udviklingsprojekter.

8 8 5HVXOWDWNUDY: Hver handling skal beskrives via en række præcise resultatkrav. Det er vigtigt at resultatkravene måles på kvaliteten i LOregionens arbejde dvs. hvor meget politisk indflydelse de får snarere end omfanget af indsatsen (antal udvalg LO-regionen sidder i mv.) $VVLVWDQFHIUD/2GN: i forbindelse med hvert mål skal det præciseres, hvilken assistance LO-dk forpligter sig til at yde LO-regionen. Når en udviklingsaftale er udløbet, skal forløbet evalueres. Det forestiller vi os sker på baggrund af en årlig rapport fra hver LO-region, hvor der redegøres for målopfyldelsen. Desuden kan man overveje med 3-4 års mellemrum at gennemføre en tilfredshedsundersøgelse blandt lokalafdelingerne. Endelig er det vigtigt at skabe incitamenter til at overholde aftalen, der bør sikres ved at indføre økonomiske sanktionsmuligheder. Desuden bør der udarbejdes en årlig publikation for alle 14 LO-regioner, hvor LOregionernes indsats synliggøres og sammenlignes, hvilket også vil skabe incitamenter til at yde en god indsats. LO regionerne kan igangsætte projekter og gennemføre egne aktiviteter udover kerneopgaverne, hvis der er opbakning hertil både økonomisk og politisk i daglig ledelse og eller hovedbestyrelsen. 9LOIRUVODJHWRPDW/2UHJLRQHUVNDODUEHMGHPHGI UUHRPUnGHURJXG IUD DIWDOHU PHG /2 GN RP NHUQHRSJDYHU VW\UNH /2 UHJLRQHUQHV PXOLJKHG IRU DW V WWH GDJVRUGHQHQ RJ Y UH VW\UHQGH L IRUKROG WLO GHQ IDJSROLWLVNH GHEDW HOOHU YLO GHQQH IRUP VY NNH /2UHJLRQHQ RJ ELQGH IRUPDQJHUHVVRXUFHUWLOSDSLUDUEHMGH" 9LO IRUVODJHW RP DW /2 UHJLRQHQ VNDO DUEHMGH PHG NHUQHRSJDYHU GHU DIWDOHV PHOOHP /2GN RJ /2UHJLRQHQ VY NNH PHGOHPVRUJDQLVD WLRQHUQHVHMHUVNDERJRSEDNQLQJWLO/2UHJLRQHQ" 6WUXNWXUHQ En LO-region dækker som udgangspunkt en amtskommune, men regioner kan sluttes sammen, så de dækker flere amtskommuner, hvis det godkendes af LO-dk HB. Den mulighed indebærer to fordele. For det første kan LO-regioner, som står overfor et stort antal fælles opgaver, vælge at gå sammen. For det andet er der mulighed for at rette ind efter det arbejde, som regeringens strukturkommission har sat i gang, og som meget vel kan munde ud i en anden amtslig opdeling, end den vi kender i dag. LO-regionen har et repræsentantskab bestående af repræsentanter fra samtlige medlemsorganisationer. Det er repræsentantskabets opgave at vælge en hovedbestyrelse efter indstilling fra medlemsorganisationerne.

9 9 Alle forbund skal være repræsenteret i Hovedbestyrelsen, og LOsektionsformanden skal være medlem. Der vælges en fastansat regionsformand for hver region. Den daglige ledelse vil bestå af regionsformanden og otte formænd, der er valgt på Repræsentantskabsmødet, efter samme princip som til LO-dk daglige ledelse. Hver LO-region opdeles i et antal LO-sektioner, der skal have minimum medlemmer tilsluttet. Det betyder, at de fleste LO-sektioner kommer til at dække flere kommuner, men for enkelte større kommuners vedkommende kan der oprettes en LO-sektion, der kun gælder pågældende kommune. De to gennemførte undersøgelser viser et billede af at både LO-amter og LO-sektioner binder mange ressourcer i en traditionel arbejdsform med faste udvalg og en ikke særlig fleksibel struktur. For at skabe et mere åbent, dynamisk og aktivt miljø i og omkring LO- regionen foreslår Projektgruppen, at der i de nye LO-regioner indføres en mere projektorienteret arbejdsform, at nedsættelsen af udvalg holdes på et minimum, og at der i stedet arbejdes i projekter. Som hjælp til at understøtte denne nye arbejdsform tilbyder LO værktøjer til arbejdet. Struktur for LO-regionen: LO-regionens årlige repræsentantskabsmøde LO-regionens Hovedbestyrelse LO-regionens daglige ledelse Netværk og projektgrupper

10 10 /2VHNWLRQHUQH±PRGHOOHU Projektgruppen har to udspil i forhold til de fremtidige LO-sektioner. Fælles for de to udspil er, at der indføres en minimumsstørrelse på medlemmer per LO-sektion. Endvidere er afsnittet om opgaver og opgaveløsninger samt afsnittet om økonomi fælles for begge modeller. I model 1 er LO-sektionen fortsat en selvstændig enhed med egne vedtægter, eget årsmøde og egen bestyrelse akkurat som i dag. Men med den ovenfor nævnte minimumsstørrelse på medlemmer og med den nyskabelse, at sektionen indgår en aftale med LO-regionen om løsning af nogle specifikke opgaver på for eksempel social og integrationsområdet. Model 2 adskiller sig væsentligt fra de sektioner, vi kender i dag. Først og fremmest fordi sektionerne får status som et udvalg under LO-region, modsat i dag, hvor hver enkelt LO-sektion udgør en selvstændig organisation. Med model 2 vil kræfterne for at få lokal og regionalpolitisk indflydelse samles under samme tag. Det åbner op for, at vi kan opnå en synergieffekt mellem det lokale og det regionale arbejde, som den nuværende struktur ikke lægger op til. De langt færre beslutningsled vil samtidig medføre væsentlig mindre administrative omkostninger. I Projektgruppen har det været et ønske, at alle LO-sektioner fremover skal være i stand til at udføre et professionelt tværfagligt arbejde. I dag har flere sektioner svært ved at få kontingentkronerne til at række, hvilket betyder, at de ikke kan afsætte midler til målrettede indsatser på eksempelvis det socialpolitiske område. Ligeledes mangler der tværfaglighed i de mindste sektioner, som kun har få eller ingen lokale fagforeninger i sit område. Vi mener, at LO-sektionerne bør følge den udvikling med sammenlægning af afdelinger, som er igangsat i flere forbund. Det vil medføre større tværfaglighed i LO-sektionernes repræsentantskab og et større medlemsgrundlag, som forbedrer sektionernes økonomiske formåen.

11 11 $QWDOOHWDI/2VHNWLRQHULGH/2UHJLRQHU /2DPW $QWDOVHNWLRQHU $QWDO VHNWLRQHU L GHQ Q\HVWUXNWXU Ringkøbing 17 *4 Frederiksborg 5 *3 Ribe 14 *3 Vestsjælland 11 *4 Roskilde 5 *3 Storkøbenhavn 16 *3 Århus 16 *5 Fyn 24 *5 Nordjylland 24 *6 Vejle 8 *4 Storstrøm 8 *4 Viborg 10 *4 Sønderjylland 10 *4 Bornholm 0 0,DOW * I den nye struktur er antallet af LO-sektioner skønsmæssigt sat til 50. De LO-sektioner, der i den nuværende struktur har over og/eller ligger tæt på et medlemstal på er på forhånd indregnet i skemaet (23). Det resterende antal LO-sektioner (27) er konstrueret ud fra minimumkriteriet på medlemmer. I lighed med forslaget om at LO-regionerne skal arbejde med færre opgaver og fokusere ressourcerne på kerneopgaver, foreslår Projektgruppen, at der indgås lignende aftaler mellem LO regionen og LO sektionerne.

12 12 Det samme forhold omkring udvalgsstruktur og arbejdsform der gør sig gældende for LO- regionerne, gør sig også gældende for LOsektionerne. Derfor foreslår Projektgruppen, at der i de nye LO-sektioner indføres en mere projektorienteret arbejdsform, at nedsættelsen af udvalg holdes på et minimum, og at der i stedet arbejdes i projekter. Som hjælp til at understøtte denne nye arbejdsform tilbyder LO værktøjer til arbejdet. 0RGHOSnIUHPWLGHQV/2VHNWLRQ Det ene udspil indeholder en LO-sektion, som den kendes i dag. Dog med en minimumsstørrelse på medlemmer. LO-sektioner oprettes i en tæt dialog mellem LO-regionen, de lokale fagforeninger og de eksisterende LO-sektioner. Dette arbejde bistås af LO-dk. LO-sektioner er selvstændige enheder med egne vedtægter, eget årsmøde og bestyrelse. LO-sektionen indgår aftaler med LO-regionen om løsningen af en række kerneopgaver. Derudover kan LO-sektionen selv i gangsætte aktiviteter mv. Strukturen for LO-sektionen model 1: Årsmøde LO-sektionsbestyrelse Netværk og projektgrupper

13 13 0RGHOIRUIUHPWLGHQV/2VHNWLRQ Det andet udspil indeholder en LO-sektion, som ikke er en selvstændig organisation, men et udvalg under LO-regionen. LO-sektionen nedsættes af LO-regionens Hovedbestyrelse, og skal være sammensat af repræsentanter fra medlemsorganisationerne. LO-dk HB beslutter et overordnet kommissorium for LO-sektionen. LO-sektionens primære formål er at søge indflydelse på den kommunalpolitiske dagsorden i de kommuner, som LO-sektionen dækker. Eksempel på et kommissorium kunne være: LO-sektionen dækker x kommuner. Inddeling af den enkelte LOregion i LO-sektioner sker i samarbejde med den enkelte region. LO-sektionen konstituerer sig ved det første møde herunder vælges der en formand. LO-sektionen udarbejder en årsrapport, der indgår i LO-regionens årsberetning LO-sektionens primære opgave er at søge politisk indflydelse, overfor kommunalbestyrelsen m.v. LO-sektionen skal bl.a. søge indflydelse på det socialpolitiske område samt integrationsområdet. LO-sektionen skal skabe synlighed i de lokale medier om LO fagbevægelsens synspunkter og holdninger. LO-sektionen skal opbygge netværk til kommunale embedsmænd og politikere LO-sektionen skal arbejde for, at der vælges faglige repræsentanter til kommunalbestyrelsen. LO-sektionenerne får tilknyttet en faglig bistand til at løse en opgave med at varetage indsatsen for at opnå lokalpolitisk indflydelse i det daglige.

14 14 6WUXNWXUIRUPRGHODIIUHPWLGHQV/2VHNWLRQHU Struktur for fremtidens LO-sektioner model 2: LO-regionen LO-sektion LO-sektion LO-sektion Netværk og projekter på tværs af LO-sektionerne /2VHNWLRQHQVRSJDYHU LO-sektionernes vigtigste opgave er, at søge indflydelse på den kommunalpolitiske dagsorden i de kommuner, som LO-sektionen dækker. Især det socialpolitiske område og integrationsområdet er vigtigt at holde sig for øje i kommunal sammenhæng. For at opnå maksimal indflydelse, skal LO-sektionen opbygge netværk til de kommunale embedsmænd og politikere, og sørge for at skabe synlighed om LO s holdninger i de lokale medier. Samtidig skal LO-sektionen arbejde for, at der vælges faglige repræsentanter til kommunalbestyrelsen.

15 15 (U GHW ULJWLJW DW QGUH /2DPWHU WLO /2UHJLRQHU VRP NDQ G NNHHWVW UUHJHRJUDILVNRPUnGHHQGWLOI OGHWHULGDJ" 6NDOGHUY UHHQGDJOLJOHGHOVHL/2UHJLRQHQVRPEHVWnUDIHQ IRUPDQGRJIDJIRUHQLQJVIRUP QGGHUHUYDOJWGLUHNWHSn/2 UHJLRQHQVUHSU VHQWDQWVNDEVP GH 9LO /2VHNWLRQHU PHG PLQLPXP PHGOHPPHU EHW\GH DW NRQWDNWHQWLOGHPLQGUHORNDORPUnGHUJnUWDEW" 9LO DUEHMGVIRUPHQ PHG SURMHNWHU RJ QHWY UN EHW\GH DW /2 UHJLRQHQRJ/2VHNWLRQHQPLVWHUVW\ULQJHQPHGDUEHMGHWRJDW GHU WLO VLGVW LNNH HU QRJHQ DNWLYH WLOEDJH L GHW WY UIDJOLJH DUEHMGHORNDOWUHJLRQDOW" +YLONHQ DI GH PRGHOOHU IRU IUHPWLGHQV /2VHNWLRQHU YLO VLNUH GHQVW UNHVWHORNDOHIDJSROLWLVNHLQGVDWV" 9LO PRGHO ELQGH UHVVRXUFHU EnGH PHQQHVNHOLJH RJ NRQRPLVNHWLOVWUXNWXUHQ" 9LO 0RGHO L IUHPWLGHQ Y UH HW HNVWUD RJ IRUVLQNHQGH OHG L VWUXNWXUHQLWDNWPHGDWPHGOHPVRUJDQLVDWLRQHUQHJnUVDPPHQ LVW UUHORNDOHHQKHGHU" 9LO 0RGHO NXQQH IULJ UH UHVVRXUFHU WLO DW GHU NDQ WLONQ\WWHV IDJOLJHNRQVXOHQWHUWLO/2VHNWLRQHUQH" 9LO PRGHO IMHUQH GH ORNDOH IDJIRUHQLQJHUV RSEDNQLQJ WLO /2 VHNWLRQHQ" 9LO/2UHJLRQHQVW\UHGHQORNDOHLQGVDWVRJSULRULWHULQJLPRGHO " +YLONH RSJDYHU O VHV EHGVW ORNDOW RJ KYLONH RSJDYHU O VHV EHGVWUHJLRQDOW" NRQRPLRJNRQWLQJHQW Der vil i den nye struktur blive et tilskud fra LO-dk til det regionale arbejde. Dette tilskud skal rettes mod aftalerne om kerneopgaver. Ved indgåelsen af aftalerne bliver der også aftalt hvilken økonomi, der skal tilgå LO-regionen.

16 16 Derudover skal der ydes et mindre tilskud til basisudgifter, såsom personale, kontor og drift. Det skal dog forventes, at det samlede tilskud i fremtiden vil blive reduceret i takt med at LO-dk kontingent er faldet, og at der stadig er medlemstilbagegang i forbundene. En central diskussion i Projektgruppen har været, hvem der kan udskrive kontingent i den nye struktur. Projektgruppen anbefaler, at der i den nye lokale/regionale struktur kun kan udskrives kontingent et sted. Det led der i fremtiden kan udskrive kontingent er LO-regionens repræsentantskabsmøde. De lokale kontingentmidler skal anvendes til at finansiere de aktiviteter, som LO-regionen skal løse udover kerneopgaverne. Kontingentmidler skal derudover finansiere de kerneaktiviteter, som LO-sektionerne skal løse efter aftale med LO regionen. F.esk. det socialpolitiske område. Hvis en LO-sektion vil gennemføre andre aktiviteter eller f.eks. ansætte personale kan dette ske ved brugerbetaling fra de lokale afdelinger, der ønsker at være med i den pågældende aktivitet. Samtidig foreslås det, at der bliver et minimumskontingent for medlemskab af LO-regionen, lig det der eksisterer i dag. Minimumskontingentet fastsættes af LO-dk Hovedbestyrelse og opkræves af LO-regionen. De lokale afdelinger vil i begge modeller være medlem af LO-regionen og -sektionen. Projektgruppen har drøftet spørgsmålet om hvilket kriterium, der skal være for tilmelding af medlemmer i den nye struktur. I den nuværende struktur er der som bekendt mulighed for at vælge mellem et af 3 følgende kriterier: 1. Medlemmets bopæl 2. Arbejdspladsens beliggenhed 3. Fagforeningens adresse Projektgruppen har endvidere drøftet, om det vil være muligt at der i den nye struktur bliver et kriterium for tilmelding af medlemmer. Der er meget, der taler for, at der i den nye struktur skal være et fælles kriterium. Det vil skabe et mere stabilt og ensartet grundlag for de nye LO-sektioner. Med hensyn til hvilket kriterium, det så i givet fald skulle være, er det straks mere vanskeligt at sige. Der er fordele og ulemper ved de 3

17 17 kriterier, der anvendes i dag. Der er dog mange fordele ved at benytte arbejdspladskriteriet. Projektet vil opfordre til, at alle muligheder bliver drøftet i debatperioden og eventuelt nye ideer til, hvordan medlemmer kan tilmeldes vil blive hilst velkomne. Der skal vælges et af de 3 kriterier. I model 1 skal afdelingen være medlem både af LO-sektionen og LOregionen. I model 2 er den lokale afdeling medlem af LO-regionen og tilknyttet en LO-sektion.

18 18 2YHUVLJWIRU NRQRPLRJNRQWLQJHQWLGHQQ\HVWUXNWXU LO-dk Tilskud til drift og til at løse kerneopgaver LO-regionens repræsentantskab beslutter kontingentet Midler til at løse kerneopgaver aftalt mellem LO-regionen og LO-sektionen Kontingent til at dække øvrige aktiviteter som LO-regionen skal løse og til at dække LO-sektionernes kerneopgaver LO-sektion Lokal fagforening Brugerbetaling ved f. eks. deltagelse i en konference 6NDOGHULGHQQ\HVWUXNWXUY UHHWPLQLPXPVNRQWLQJHQW" 6NDOGHULGHQQ\HVWUXNWXUY UHHWHOOHUWRVWHGHUKYRUGHUNDQ RSNU YHVNRQWLQJHQW" 6NDO/2VHNWLRQHUQHNXQQHEHQ\WWHVLJDIEUXJHUEHWDOLQJ" +YLONHWNULWHULXPVNDODQYHQGHVIRUWLOPHOGLQJDIPHGOHPPHU"

19 19 2SO JWLOGHEDWDNWLYLWHWHU Der vil i perioden frem til den 31. maj 2003 blive gennemført forskellige debataktiviteter både regionalt og lokalt. Projektgruppen vil i samarbejde med de 14 LO-amter indbyde til regionale konferencer, hvor forslagene om den nye lokale og regionale struktur skal debatteres. Endvidere vil alle LO-amter tage initiativer til, at der bliver gennemført lokale debataktiviteter. Dette foreslås gennemført med udgangspunkt i forslaget om nye LO-sektioner. LO-dk stiller sig til rådighed for alle debataktiviteter i perioden frem til 31. maj 2003 i det omfang, det er muligt. LO-amterne får rollen som initiativtager og koordinator for de regionale og lokale debataktiviteter. Indsamlingen af input og konklusioner fra debatmøderne bedes indsendt til LO s Organisations og udviklingsafdeling, att. Claus Jørgensen. Vedlagte standardskema er udarbejdet til brug for tilbagemeldingen på debataktiviteterne.

20 20 %LODJ3URMHNWJUXSSHQVPHGOHPPHU Forbundsformand Henry Holt, NNF Frank Hansen, FOA-Helsingør Næstformand John Christensen, Malerforbundet Afdelingsformand Lone E. Thomsen, TL Næstformand Max Meyer, Blik- og Rørarbejderforbundet Næstformand Johnny Skovengaard, TIB Næstformand Knud Erik Mikkelsen, Dansk El-forbund Jørn Nicolaisen, Dansk Jernbaneforbund Næstformand Mette Kindberg, HK Tove Lønne Christiansen, KAD-Tønder afdeling Konsulent Svend Bak, SiD Hovedkasserer Kaj S. Frederiksen, SL Nanna Højlund, PMF Carl Erik Nygård, Telekommunikationsforbundet Amtsformand Klaus Farnov, LO-Storstrøms amt Amtsformand Jens Vognsen, LO-Viborg amt Amtsformand Bent Skovlund, LO-Fyns amt Formand Joan Jensen, LO-sektion København Pia Bech, Dansk Frisør- og Kosmetikerforbund Formand Hans Kirk, EFK Forbundssekretær Frank Bogaerdt, Dansk Metal Formand Grethe Jensen, LO-sektion Struer Inge Lidholm, RBF (Gastronomerne København Amt) Næstformand Tine Aurvig-Huggenberger, LO Afdelingsleder Morten Madsen, LO Konsulent Claus Jørgensen, LO

21 21