ARBEJDSGRUPPENS MEDLEMMER
|
|
- Georg Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 GBS Guideline Vedtaget ved guidelinemødet 2012 ARBEJDSGRUPPENS MEDLEMMER 2012 Vinnie Hornshøj Greve, Rikke Bek Helmig (tovholder), Tine Brink Henriksen (Pædiatri), Helle Krogh Johansen (Klinisk mikrobiologi), Kathrine Birch Petersen. Denne guideline bygger på DSOG guideline GBS screening fra : Merete Hein, Rikke B. Helmig, Tine Brink Henriksen, Jens Langhoff-Roos, Nini Møller, Jens Svare (tovholder) Korrespondance Rikke Bek Helmig: INDHOLD Definition side 1 Guideline 2 Antepartum antibiotikabehandling 2 Intrapartum antibiotikaprofylakse Ingen screening: antibiotika til fødende med risikofaktorer 2 Antepartum screening: antibiotika til GBS positive og risikogrupper 2 Undersøgelse og behandling af nyfødte 2-3 Baggrund Perinatale komplikationer som følge af GBS kolonisation 4 Diagnostik 4-5 Behandlingsregimer Antibiotikabehandling 5-8 Klorhexidinskylning 8 Vaccination imod GBS 9-10 Podning og behandling af den nyfødte 10 Referencer DEFINITION-FOREKOMST GBS=Gruppe B streptokokker=beta-hæmolytiske streptokokker gruppe B = Streptococcus agalactiae Ved terminen er cirka % af danske gravide kvinder koloniserede med GBS i cervix (1), mens 2-7 % af gravide har GBS i urinen (2,3). Perinatal transmission af GBS til barnet forekommer hos omkring 50 % af de fødende, som er koloniseret; 1% af de eksponerede børn får "early-onset" neonatal infektion (første uge efter fødslen), (sepsis, meningitis, pneumoni), færre børn får "lateonset" neonatal infektion (op til 3 mdr. efter fødslen), (meningitis, artritis, osteommyelitis)(4). GBS er den hyppigste årsag til "early-onset" neonatal infektion blandt børn født til terminen (5). Debut er i 90 % af tilfældene indenfor 48 timer efter fødslen. KODER GBS syndrom DO236
2 FORSLAG TIL GUIDELINE Nedenstående gælder udelukkende profylaktiske tiltag mod early-onset neonatal GBS infektion Antepartum antibiotikabehandling Tilfældigt fund af GBS i podning fra vagina/cervix behandles ikke, men ved selve fødslen kan man overveje at give iv penicillin, som anført nedenfor. Fund af GBS i urindyrkning (uanset mængde) bør behandles med penicillin peroralt 1 mio. IE x 3 dagligt i syv dage, og ved selve fødslen bør der gives iv penicillin, som anført nedenfor. Intrapartum antibiotikaprofylakse (IAP) 1. Ingen screening - intrapartum antibiotika til fødende med risikofaktorer Tidligere født et barn med invasiv GBS infektion GBS bakteriuri i nuværende graviditet Gestationsalder ved fødsel < 37 uger (evt. < 35 uger) Vandafgang > 18 timer Temperatur > 38,0 ºC Under selve fødslen (orificium > 4 cm) gives: 1. Penicillin 5 mio. IE (3 gr) iv initialt + 2,5. IE (1,5 gr) hver 4. time indtil fødslen. 2. Alternativt: Ampicillin 2 g iv initialt + 1 g hver 4. time indtil fødslen. 3. Ved sikker tidligere type I penicillin allergisk reaktion (anafylaksi, universelt urticaria, Quinkes ødem, respiratorisk påvirkning) clindamycin 900 mg iv hver 8. time indtil fødslen. 4. Ved usikkerhed om penicillinallergi anvendes cefuroxim 1,5 g hver 8. time. 5. Ved resistens overfor clindamycin: vancomycin 1 gram iv hver 12. time indtil fødslen Ved klinisk mistanke om chorioamnionitis er der behov for en mere intensiv bredspektret antibiotisk behandling (Sandbjerg guideline om intrapartum feber). Alternativt kan følgende regime overvejes: 2. Antepartum screening: intrapartum antibiotika til GBS positive samt risikogrupper Ingen grund til screening, hvis kvinden tidligere har født et barn med invasiv GBS infektion, eller hvis den fødende har haft GBS bakteriuri i nuværende graviditet. Disse kvinder bør have intrapartum antibiotika på grund af høj risiko for neonatal infektion. Alle andre gravide podes for GBS fra nedre del af rectum og vagina ved GA uger. Ved tidligere type I penicillin allergisk reaktion anbefales resistensbestemmelse. Vi ved, at GBS er følsomme for cefuroxim og meropenem, så man behøver ikke at afvente resistensundersøgelse Hvis podningen er positiv skal den fødende have intrapartum antibiotika. Hvis podningen er negativ, og der går mere end 5 uger til fødslen, bør screening gentages. Hvis prøven ikke er taget eller svaret mangler vurderes behandlingsindikation på baggrund af risikofaktorstrategien ovenfor. Undersøgelse og behandling af nyfødte - ved risikofaktorer eller positiv GBS dyrkning hos moderen Barnet har kliniske tegn til infektion eller der er kliniske tegn til amnionitis
3 Diagnostik og behandling på børneafdeling Barnet har ikke kliniske tegn til infektion (pt gældende DPS guideline) Kvinden har fået > 2 doser intrapartum antibiotika og GA > 35: Barnet observeres i 48 timer på barselgang Kvinden har fået > 2 doser intrapartum antibiotika og GA < 35: Der tages CRP, leukocyttal, differentialtælling samt thrombocytter, og barnet observeres i mindst 48 timer på hospital Kvinden har fået < 2 doser intrapartum antibiotika: Der tages CRP, leukocyttal, differential-tælling samt thrombocytter, og barnet observeres i mindst 48 timer på hospital Alternativt (AAP/CDC 2011) Barnet har ikke kliniske tegn til infektion Kvinden har fået > 2 doser IAP: Barnet obs i 48 timer på barselgang Kvinden har fået < 2 doser IAP og GA >37 uger og PROM< 18 timer: som ovenfor Kvinden har fået < 2 doser IAP og GA < 37 uger eller PROM>18 timer: Barnet får taget CRP, leukocyttal, differential-tælling samt thrombocytter, og barnet observeres i mindst 48 timer på hospital
4 BAGGRUND PERINATALE KOMPLIKATIONER SOM FØLGE AF GBS KOLONISATION Kolonisation med GBS i uro-genitaltractus hos gravide har været korreleret til blandt andet fosterdød, præterm fødsel, chorioamnionitis, postpartum endometritis og neonatale infektioner (4,7). "Early-onset" neonatal infektion optræder inden for den første leveuge og skyldes oftest perinatal smitte med GBS. Late-onset optæder senere og skyldes formentlig perinatal transmission eller nosokomiel smitte (4,7). Incidens rate af "early-onset" neonatal GBS infektion i Danmark var i ,6/1000 levendefødte, men har siden 1997 ligget på 0,1-0,3/1000 levendefødte (8). Incidensen af "early-onset" neonatal GBS infektion har også været faldende i USA gennem 1990 erne fra ca. 1,5/1000 levendefødte til ca. 0,5 per 1000 levende-fødte (9). Dette fald er sket samtidig med en øget overvågning og intervention mod neonatal GBS infektion. Mortaliteten ved "early-onset" neonatal GBS sygdom er meget høj ved præterm fødte, således op til 30 % mortalitet ved fødsel <33 uge, imens mortaliteten ved early onset sygdom hos børn født a terme er 2-3%.(6) Faktorer, der øger risikoen for neonatal infektion, er: maternel GBS kolonisation (specielt "heavy" koloniseringsgrad), tidligere født barn med neonatal GBS infektion, GBS-bakteriuri, præterm fødsel, vandafgang > 18 timer, temperatur > 38,0 ºC under fødslen (9,10). I følge en oversigtsartikel er det fundet, at risikoen for neonatal GBS infektion øges med faldende gestationsalder, men risikoen er tilsyneladende ikke statistisk signifikant øget ved GA uger. Risikoen for neonatal GBS infektion øges med varigheden af vandafgang og er signifikant efter timer (10). DIAGNOSTIK Traditionel dyrkning GBS kan isoleres fra cervix, vagina, rectum, urethra og urin. Det anbefales, at dyrkninger tages fra introitus vagina og rectum. Den optimale opbevaring er i Stuarts transportmedie ved 4 grader C. Der er størst sensitivitet af analyse, hvis denne er gennemført indenfor 24 timer efter prøvetagning. Desuden anbefales det, at der anvendes selektive dyrkningsmedier med timers inkubation ved grader, hvilket øger detektionsraten og mindsker risikoen for overvækst af andre mikrober. Ved screening ses en negativ prædiktiv værdi på %, hvis podningen er foretaget 5 uger fra fødslen.(6) Nyligt er der lavet et selektivt dyrkningsmedie tilsat chromogene substrater, hvor vækst af GBS ses ved en farveændring (6). Ved vækst på fast medium kan enkelt kolonier identificeres med hurtig metode fx massespektrometri (MALDI-TOF) eller agglutination på klinisk mikrobiologisk afdeling. Alternativ diagnostik Dyrkning anses som standard metode til detektion af GBS kolonisation af gravide, men metoden tager ca timer, og kan derfor kun benyttes antepartum. GBS koloniseringen er vist at kunne være, forbigående, intermitterende samt kronisk hos nogle gravide (11,12), og studier har vist, at antepartum dyrkning har en sensitivitet så lav som 50 % i at forudsige den sande intrapartum GBS koloniserings status og dermed en positiv prædiktiv værdi på under 60 %. Desuden har flere studier vist, at i lande med antepartum screening, er størstedelen (60-80 %) af de børn, der udvikler EO-GBS infektion født af mødre, som var screenet GBS negativ i tredje trimester og derfor ikke modtog antibiotika. (12,13)
5 I forhold til risikoregimet har et britisk studie vist, at 1/3 af alle EO-GBS tilfælde i UK (der ligesom DK ordinerer IAP ud fra maternel risikoprofil) ikke havde nogle maternelle risikofaktorer(14). Der er udarbejdet flere metoder til intrapartum diagnostik, specielt real-time PCR (nucleic acid amplification tests, NAATs) er blevet testet og videreudviklet. CDC angiver, at studier, der sammenligner NAATs med konventionel dyrkning (golden standard), finder varierende sensitivitet og specificitet, men at sensitiviteten bedres betydeligt, hvis NAATS er forudgået af opbevaring i selektivt dyrkningsmedie. CDC har i 2010 tilføjet NAATs som alternativ til konventionel GBS dyrkning, dog forudgået af enrichment. Flere studier har fundet, at NAATs er mere sensitive end antepartum dyrkning, når begge sammenholdes med intrapartum dyrkning som gold standard 90,7-95,8 % vs. 69,2-84,3 % (6,12). Et studie viser ligeledes, at NAATs er mere sensitiv end risikoregimet (mindst 1 risikofaktor) 84 % vs 31%, i at detektere de gravide med GBS kolonisation. Der er i 2006 udarbejdet og godkendt et kommercielt PCR kit, som har kort svartid min. Metoden er simpel i brug med minimal arbejdsbyrde, dog økonomisk omkostningsfuld. Når man skal lave en PCR undersøgelse kræver det ofte, at man har en renkultur ellers kan der komme for meget støj, hvis der kun er ganske få patogene bakterier. Der er udarbejdet cost-benefit-analyse som falder ud til NAATS fordel. (13) Nu anventes studier, hvor metoden anvendes i klinikken, forud for eventuel implementering. GBS bakteriuri GBS bakteriuri i graviditeten, er associeret med massiv GBS kolonisation i fødselsvejen, og er dermed forbundet med øget risiko for neonatal EO-GBS infektion, hvorfor det udløser forebyggende antibiotikabehandling under fødslen. GBS bakteriuri bør også behandles ved diagnostisering i graviditeten, men dette eliminerer ikke GBS koloniseringen permanent, og efterfølgende rekolonisering er almindeligt. I det meste af den litteratur, der foreligger omkring GBS bakteriuri og risikoen for EO-GBS infektion, er der tale om signifikant GBS bakteriuri, generelt over 10 5 cfu/ml. Der er enkelte studier, hvor man har undersøgt risikoen ved lavere koloniseringsgrad i urinen (10 4 cfu/ml) som ikke kan afvise, at dette også øger risikoen for neonatal EO-GBS infektion. I den nyeste litteratur defineres signifikant bakteriuri med GBS som 10 3 bakterier i renkultur pr ml. PROFYLAKSE MOD NEONATAL GBS INFEKTION Antibiotikabehandling Antibiotikabehandling af GBS-bærere før fødslens start kan ikke reducere den gravides kolonisation med GBS på fødselstidspunktet eller mindske risikoen for en efterfølgende neonatal GBS infektion (15). Da GBS kolonisation kan være forbigående, intermitterende eller persisterende (16). Gastrointestinal kanalen er det primære reservoir. Der er foretaget flere studier, hvor man forsøger at eliminere GBS koloniseringen ved oral og intramuskulær antibiotika behandling. Dette viser kun en midlertidigt fald i den vaginale kolonisering, der rekoloniseres efter ophør med antibiotika (17). Ifølge en meta-analyse af fem randomiserede studier kan intrapartum antibiotikaprofylakse til kvinder, der er koloniserede med GBS på fødselstidspunktet, reducere den perinatale transmission af GBS til barnet og forekomsten af tidlig neonatal GBS infektion (OR 0,17; 95 % CI 0,07-0,39) (18). Den metodologiske kvalitet af studierne er relativt dårlig. Der blev anvendt forskellige metoder til at detektere GBS kolonisation, og ingen af studierne var blindede. Et af studierne inkluderede udelukkende gravide med præterm veaktivitet eller langvarig vandafgang, mens de andre studier
6 inkluderede gravide med og uden risikofaktorer. I et studie blev de nyfødte i antibiotikagruppen behandlet med antibiotika indtil, der var svar på podninger. Undersøgelses- og behandlingsregimer under graviditet/fødsel Problemet er at få identificeret de gravide, der er koloniserede med GBS på fødselstidspunktet, hvor smitten til fostret sker. For at en podning skal sige noget om moderens GBS status ved fødslen, skal prøven tages så sent i graviditeten som muligt (9) idet forekomsten af GBS veksler igennem graviditeten. Nedenfor er i kronologisk rækkefølge vist amerikanske og engelske anbefalinger angående GBS: CDC/ACOG (7,19) foreslog i 1996 to ligeværdige regimer: 1) Hvis kvinden tidligere har født et barn med GBS infektion eller har haft GBS bakteriuri i nuværende graviditet gives altid intrapartum antibiotika. Andre kvinder podes for GBS fra rectum og vagina ved GA uger. Hvis prøven er positiv, skal kvinden have intrapartum antibiotika. Hvis prøven ikke er taget eller svaret mangler, og kvinden føder prætermt, har vandafgang > 18 timer eller temperatur > 38,0ºC under fødslen gives intrapartum antibiotika. 2) Ingen podning. Hvis kvinden tidligere har født et barn med GBS infektion, har haft GBS bakteriuri, føder prætermt, har vandafgang > 18 timer eller temperatur > 38,0ºC under fødslen gives intrapartum penicillin, uanset den gravides GBS bærerstatus. Det skal bemærkes, at regimet i screeningsgruppen ikke kun er baseret på screening, idet kvinder med visse risikofaktorer rutinemæssigt behandles med antibiotika. I 2002 ændrede CDC/ACOG deres rekommendationer (9,34), idet de anbefalede universel screening for vaginal og rektal GBS kolonisation ved ugers gestationsalder. Hvis prøven ikke var taget eller svaret manglede, og kvinden føder < 37 uger, har vandafgang > 18 timer eller temperatur > 38,0ºC under fødslen gives intrapartum antibiotika. Hvis kvinden tidligere har født et barn med invasiv GBS infektion, eller hvis den gravide har haft GBS bakteriuri i nuværende graviditet, kan podning undlades, da disse kvinder bør have intrapartum antibiotika. I 2003 udgav det engelske selskab RCOG(22) nye retningslinjer for forebyggelse af neonatal GBS infektion. Podning for GBS anbefales ikke, men der anbefales intrapartum antibiotikaprofylakse med penicillin ved følgende risikofaktorer: tidligere fødsel af et barn med GBS infektion og GBS bakteriuri i nuværende graviditet. Desuden kan antibiotikaprofylakse overvejes ved præterm fødsel, vandafgang > 18 timer, temperatur > 38,0ºC under fødslen samt ved tilfældigt fund af GBS. Indikationen for profylakse styrkes, hvis der forekommer to eller flere risikofaktorer samtidigt. Guidelinen fra CDC er revideret i 2010 og anbefaler fortsat samme strategi.(6) Modelberegninger har vist, at screeningsregimet kan forebygge % og risikoregimet % af alle tidlige neonatale GBS infektioner (20,21). I screeningsregimet behandles % og i risikoregimet % af alle fødende (21,22). Effekten af de enkelte regimer er blevet undersøgt i en række retrospektive studier (23-27), som har påvist et fald i hyppigheden af early onset neonatal infektion på op til 86 % (25) efter introduktion af regimerne (Tabel I). Effekten af de to regimer er blevet sammenlignet i studier, hvor man har undersøgt hyppigheden af early onset neonatal infektion først under det ene regime og herefter under det andet regime (28-32). De fleste har vist, at regimet baseret på universel screening er mest effektivt (Tabel II). En ny stor retrospektiv kohorte undersøgelse viste også, at risikoen for neonatal GBS infektion var signifikant lavere ved screeningsregimet end ved
7 risikoregimet (RR 0,46 95 % CI 0,36-0,60) (33). Det skal bemærkes, at kvinderne i screeningsgruppen, som tidligere havde født et barn med GBS infektion, havde haft GBS bakteriuri eller fik feber under fødslen, rutinemæssigt fik antibiotika uanset podningssvar. Det er uklart på hvilket tidspunkt i graviditeten, der rent faktisk blev foretaget screening for GBS. Forfatterne anfører, at der var to hovedårsager til at screeningsregimet var mere effektivt: flere i screeningsgruppen blev behandlet med intrapartum antibiotika, og der fandtes GBS hos mange gravide uden risikofaktorer. Der foreligger ingen randomiserede kontrollerede undersøgelser af effekten af ovennævnte regimer. Tabel I Forekomst af tidlig neonatal GBS infektion ved de enkelte regimer Reference Regime Neonatal GBS før regime Neonatal GBS efter regime Factor Risiko 1,7/1000 0,2/1000 Lieu Risiko 1,3/1000 0,8/1000 Lin Risiko? 1,6/1000 Levine Risiko 1,7/1000 0/3730 Garland Screening 1/1000 0,5/1000 Tabel II Forekomst af tidlig neonatal GBS infektion ved de to regimer Reference Regime Neonatal GBS ved screening Neonatal GBS ved risiko Hafner Screening/risiko 4/ /3700 Main Screening/risiko 0/9304 1,1/1000 Gilson Screening/risiko 0/3164 1,5/1000 Locksmith Screening/risiko 1,4/1000 1,9/1000 Reisner Screening/risiko 2/9932 9/8188 Schrag Screening/risiko 0,3/1000 0,7/1000
8 Samlet vurdering af undersøgelses/behandlingsregimer Screenings-regimet er tilsyneladende mere effektivt end risikoregimet.(6,9) GBS positive uden risiko-faktorer bliver behandlet. Gravide med høj risiko for neonatal GBS infektion skal ikke screenes. En del gravide føder før, der er screenet for GBS ved GA 35 uger, eller før der er svar på podningerne. Screeningsregimet er mere kompliceret og ressourcekrævende end risikoregimet. Der kan være problemer med at få svar på podninger. CDC anbefaler, at der anvendes en ny selektiv dyrknings-teknik. Regimet vil kræve en ændret organisation af svangreomsorgen. I risikoregimet overbehandles de gravide med risikofaktorer, der ikke er koloniserede med GBS. Denne gruppe har formentlig en relativt lav risiko for neonatal GBS infektion. Det kan diskuteres, om det er rimeligt, at behandle alle der føder < 37 uger eller har vandafgang > 18 timer. Bivirkninger ved intrapartum antibiotika Der er ikke blevet observeret nogen GBS stammer med resistens overfor penicillin eller ampicillin, men et øget antal med resistens overfor erytromycin (12,7% i 2010 i DK) og clindamycin (9) Der er ikke blevet observeret nogen generel stigning i antallet af neonatale infektioner, der skyldes andre agentia end GBS (9), men der er observeret et øget antal E. coli stammer, der er resistente overfor ampicillin. CDC anbefaler, at man fortsat er opmærksom på resistensudvikling og superinfektioner. Man skal følge resistensudviklingen i ens eget land, da antibiotikapolitikken varierer meget fra land til land. Dette vil afspejles i resistensforhold, der kun gælder nationalt. Intrapartum profylakse med penicillin medfører en beskeden risiko for alvorlig anafylaksi (1/10.000) (22) og andre allergiske reaktioner. Komplikationer burde kunne begrænses, da behandlingen gives under overvågning på fødegangen. Klorhexidinskylning af vagina Klorhexidinskylning af vagina under fødslen kan eventuelt være et alternativ til antibiotika profylakse. Klorhexidin har antibakteriel effekt overfor en lang række aerobe og anaerobe bakterier, som kan findes ved intrapartum/peripartum infektion. I en svensk undersøgelse (35) fandt man, at klorhexidin skylning reducerede indlæggelses hyppigheden for børn født af mødre, der var bærere af GBS. I en randomiseret undersøgelse medførte klorhexidin skylning en signifikant reduceret transmission af GBS fra mor til barn, en reduceret forekomst af tidlig neonatal infektiøs morbiditet (specielt GBS infektioner) samt reduceret forekomst af postpartum feber hos moderen sammenlignet med skylning med saltvand (36). I et italiensk studie blev fødende ved termin med positiv vaginalpodning for GBS randomiseret til enten skylning af vagina med klorhexidin eller parenteral ampicillin hver 6. time. Neonatal kolonisering med GBS var ikke signifikant forskellig, mens kolonisering med E. coli var signifikant reduceret i gruppen, der fik klorhexidin (37). I en nylig gennemgang af studier (38) omhandlende klorhexidinskylning af vagina er der ikke vist signifikant reduktion i livstruende maternel eller neonatal infektion. Imidlertidigt finder to store ikke randomiserede studier fra Malawi og Egypten, at der ved klorhexidinskylning kan opnås en vigtig reduktion i maternel og neonatal sepsis og neonatal mortalitet. Denne behandling kan således vises sig at have værdi i udviklingslande.
9 Vaccination mod GBS I starten af 1970 erne påviste flere kliniske studier, bl.a. Baker et al. (39), at der eksisterede en korrelation mellem maternel GBS antistof mangel ved fødslen og modtagelighed overfor neonatal GBS infektion, samt at nyfødte, hvis mødre havde en høj titer af anti-gbs antistoffer, sjældent blev inficerede. Dette er siden blevet bekræftet i flere studier, som desuden har estimeret niveauet af GBS antistoffer nødvendig til forebyggelse af neonatal GBS infektion (40). Som et alternativ til antibiotikaterapi har man forsøgt at fremstille en vaccination imod GBS, til brug for kvinder i den fødedygtige alder, til beskyttelse af det ufødte barn (41). En vaccine vil desuden kunne beskytte en større målgruppe, da GBS også kan være årsag til alvorlig sygdom hos ikke gravide voksne, samt ældre (42). Der er megen focus på, at man har set tiltagende resistensproblemer blandt andet i USA, hvilket taler for udvikling af en vaccine, som desuden af flere vurderes at være den mest cost effektive forebyggelses strategi (43). Vaccination af gravide kvinder mod GBS stimulerer transplacental overførsel af GBS-specifikke antistoffer fra mor til foster således, at der sker en betydelig forøgelse af niveauet af beskyttende antistoffer på fødselstidspunktet. Alle kliniske isolater af Gruppe B streptokokker indeholder en polysakkarid kapsel med ni kapsulære serotyper, som har betydning for GBS virulens. Serotype Ia, Ib, II, III og V er årsag til 96 % af de neonatale infektioner i USA med lignende fordeling i andre vestlige lande(43) De første vacciner var baseret på dette polysakkarid, men viste sig at være utilstrækkelig immunogene, samt ineffektiv på grund af for stor antigen variation overfor GBS. Senere er udviklet de konjugerede, først monovalente, og siden multivalente vacciner, hvor GBS-polysakkarid er sammenkoblet til et mere immunogent protein, ex. tetanus toxid, som også er brugt i andre vacciner. Der er lavet flere kliniske fase 1 og 2 studier på de konjugerede mono og divalente vacciner, og disse viser, at vaccinerne er sikre og har god immunogenitet (43,13). Kun et enkelt mindre klinisk studie har afprøvet en monovalent konjugeret vaccine på gravide, og her fandt man god transplacentær overførsel af vaccine-inducerede antistoffer. (43,44). For at opnå tilstrækkelig effekt af en konjugeret vaccine i Europa og Nordamerika, skal vaccinen være multivalent, og beskytte mod serotyperne: Ia, Ib, II, III og V, der som tidligere nævnt er årsag til 95 % af GBS infektionerne i disse geografiske områder. En sådan multivalent vaccine er testet i et dyreforsøg (serotype Ia, Ib, II og III) med et godt resultat (45). Flere forfattere pointerer problemer med at kunne belyse effektiviteten af en vaccine, da store fase 3 kliniske studier (RCT) kan være vanskelige at gennemføre på gravide, da der i forvejen er institueret præventive strategier som screening og risikovurdering for GBS. Det er muligt, at effektiviteten af GBS vaccine i stedet kan dokumenteres ved påvisning af sufficient stigning i maternel specifik GBS antistof. Lignende strategi har været brugt ved godkendelse af andre vacciner (43,13). I et studie, iværksat af DEVANI, undersøges aktuelt, om der findes en surrogat markør for effektiviteten af GBS vaccine, som kan bruges til godkendelse af en GBS vaccine. En stor udfordring i udviklingen af en konjugeret vaccine, der kan bruges globalt er, at der er variation i prævalensen af de forskellige GBS serotyper i forskellige dele af verden. Man er derfor begyndt at udforske muligheden for vaccine baseret på andre GBS overflade-antigener, for at overkomme serotype-specificity (13). Sådanne overflade proteiner er fundet, bl.a. sip, som findes på alle GBS serotyper. Vacciner udviklet på dette protein er vist at være immunogene, samt give transplacentær beskyttelse i dyreforsøg (46). Der er ingen publicerede kliniske studier omhandlende en sådan vaccine. Man har fundet tre formodede overflade associerede proteiner, som til sammen danner en pilus lignende struktur, som udgår fra bakteriens overflade, og som har stor betydning for bakteriens
10 virulens. En vaccine udviklet på alle tre pili proteiner er i dyreforsøg vist at give beskyttelse mod 94 % af GBS serotyperne i USA og Italien. (47) Der er ingen publicerede kliniske studier omhandlende sip og pilus-baserede vacciner. Der er endnu ingen godkendte GBS vacciner. Podning/antibiotikabehandling af barnet Early onset neonatal GBS infektion opstår så tidligt efter fødslen, at overfladepodning ikke er relevant: 90 % af alle tilfælde er klinisk påviselige før timer efter fødslen, ligesom stort set alle de fatale tilfælde har afspillet sig indenfor de første 24 timer efter fødsel. Behandling af barnet vil afhænge af forekomsten af ovennævnte risikofaktorer og maters GBS status (hvis kendt) og antallet af doser af penicillin administreret intrapartum, idet én dosis givet mindre end 4 timer inden barnets fødsel ikke kan betragtes som tilstrækkelig profylakse (9).
11 DOKUMENTATION 1. Hansen et al.dynamics of Streptococcus agalactiae colonization in women during and after pregnancy and in their infants. J Clin Microbiol. 2004;42(1): Møller M, Thomsen AC, Borch K, Dinesen K, Zdravkovic M. Rupture of fetal membranes and premature delivery associated with group B streptococci in urine of pregnant women. Lancet 1984; ii: Thomsen AC, Mørup L, Hansen KB. Antibiotic elimination of group-b streptococci in urine in prevention of preterm labour. Lancet 1987; i: Johnson SR, Galask RP. Group B streptococcal disease. Clin Obstet Gynaecol 1983; 10: Stoll BJ, Hansen NI, Sanchez PJ et al. Early Onset Neonatal Sepsis: The Burden of Group B Streptococcal and E. coli Disease Continues.Pediatrics May;127(5): Verani JR, McGee L, Schrag SJ. Prevention of perinatal group B streptococcal disease--revised guidelines from CDC, MMWR Recomm Rep 2010; 59(RR-10): Centers for disease control and prevention. Prevention of perinatal group B strepto-coccal disease: A public health perspective. MMWR 1996; 45: Ekelund K & Konradsen HB. Invasiv gruppe B streptokokinfektion hos nyfødte i Danmark, Nyt om Mikrobiologi 2001; 55: Centers for disease control and prevention. Prevention of perinatal group B strepto-coccal disease: Revised guidelines from CDC. MMWR 2002; 51:No. RR Benitz WE, Gould JB, Druzin ML. Risk factors for early onset group B streptococcal sepsis: Estimation of odds ratios by critical literature review. Pediatrics 1999 June; 103 (6): e Helali NE el all, Diagnostic accuracy of a Rapid Real-Time Polymerase Chain Reaction Assay for Universal Intrapartum Group B Streptococcus Screening, Clin Infec Dis, 2009; 49; Young BC et al, Evaluation of a rapid, real time intrapartum group B streptococcus assay, AJOG 2011; 205:372. e Melin, Neonatal group B streptococcal disease: from pathogenesis to preventive strategies, Clin microbial Infec, 2011, 17: Daniels JP et al, Intrapartum tests for group B streptococcus: accuracy and acceptability of screening, BJOG 2011; 118: Smaill F. Antepartum antibiotics for group B streptococcal colonisation. In: Enkin MW, Keirse MJNC, Renfrew MJ, Neilson JP, editors. The Cochrane Pregnancy & Childbirth database; Issue 1. Oxford: Update Software Barcaite E et al.prevalence of maternal group B streptococcal colonisation in European countries. Acta : Larsen et al. Group B streptococcus and pregnancy: a review. AJOG. 2008;198: Smaill F. Intrapartum antibiotics for group B streptococcal colonisation (Cochrane Review). In The Cochrane Library, Issue 4, Chichester, UK: John Wiley & Sons, Ltd. 19. ACOG committee opinion. Prevention of early-onset Group B streptococcal disease in newborns. Int J Obstet Gynecol 1996; 54: Rosenstein NE, Schuchat A, for the neonatal group B streptococcal disease study group. Obstet Gynecol 1997; 90: Rouse DJ, Goldenberg RL, Cliver SP et al. Strategies for the prevention of early-onset group B streptococcal sepsis: A decision analysis. Obstet Gynecol 1994; 83: Royal College of Obstericians and Gynaecologists, Prevention of early onset group B streptococcal disease. Guideline No. 36. November 2003.
12 23. Factor S, Levine OS et al. Impact of a risk-based prevention policy on neonatal group B streptococcal disease. Am J Obstet Gynecol 1998; 179: Lieu TA, Mohle-Boetani JC et al. Neonatal group B streptococcal infection in a managed care population. Obstet Gynecol 1998; 92: Lin FYC, Brenner RA et al. The effectiveness of risk-based intrapartum chemoprophylaxis for the prevention of early-onset neonatal group B streptococcal disease. Am J Obstet Gynecol 2001; 184: Levine EM, Ghai V, Barton JJ and Strom CM. Intrapartum antibiotic prophylaxis increases the incidence of Gram-negative neonatal sepsis. Infect Dis Obstet Gynecol 1999; 7: Garland SM & Fliegner JR. Group B streptococcus (GBS) and neonatal infections: The case for intrapartum chemoprophylaxis. Aust NZ J Obstet Gynecol 1991; 31 (2): Hafner E, Sterniste W, et al. Group B streptococci during pregnancy: A comparison of two screening and treatment protocols. Am J Obstet Gynecol 1998; 179: Main EK & Slagle T. Prevention of early-onset invasive neonatal group B streptococcal disease in a private hospital setting: The superiority of culture-based protocols. Am J Obstet Gynecol 2000; 182: Gilson GJ, Christensen F et al. Prevention of group B streptococcus early-onset neonatal sepsis: Comparison of of the Center for disease control and prevention screening-based protocol to a risk-based protocol in infants at greater than 37 weeks gestation. 31. Locksmith GJ, Clark P, Duff P. Maternal and neonatal infection rates with three different protocols for prevention of group B streptococcal disease.. Am J Obstet Gynecol 1999; 180: Reisner DP, Haas MJ et al. Performance of a group B streptococcal prophylaxis protocol combining high-risk treatment and low-risk screening. Am J Obstet Gynecol 2000; 182: Schrag SJ, Zell ER, Roome LR et al. A population-based comparison of strategies to prevent early onset group B streptococcal disease in neonates. N Engl J Med 2002 Jul 25; 347(4): ACOG committee opinion. Prevention of early-onset Group B streptococcal disease in newborns. Obstet Gynecol 2002; 100: Burman LG, Christensen P, Christensen K, Fryklund B, Helgesson AM, Svenningsen NW, Tullus K. Prevention of excess neonatal morbidity associated with group B Streptococci by vaginal chlorhexidine disinfection during labour. Lancet 1992; 340: Stray-Pedersen B,, Bergan T., Hafstad A, Normann E, Grogaard J, Vangdal M. Vaginal disinfection with chlorhexidine during childbirth. Int J Antimicrob Agents 1999 Aug; 12 (3): Fachinetti F, Piccinini F, Mordini B, Volpe A. Chlorhexidine vaginal flushings ver-sus systemic ampicillin in the prevention of vertical transmission of group B strep-tococcus, at term. J Matern-Fetal Neonatal Med 2002; 11: Goldenberg RL, McClure EM, Saleem S, Rouse D, Vermund S. Use of vaginally administered chlorhexidine during labor to improve pregnancy outcomes.. Obstet Gynecol May; 107 (5): Baker CJ, Kasper DL. Correlation of maternel antibody defiency with susceptibility to neonatal group B streptococcal infections. N Engl J Med 1976; 294: Lin FY et al,level of maternal IgG anti.group B streptococcus type III antibody correlated with protection of neonates against early-onset disease caused by this pathogen. J Infect. Dis 108(5) , Baker CJ Rench MA, Edwards MS et al. Immunization of pregnant women with apolysaccharide
13 vaccine of group B streptococcus. N Engl J Med 1988; 319: Skoff Th et al, increasing burden of invasive group B streptococcal disease in nonpregnant adults, , Clin Infect. Dis 49(1) Paul T Heath,An update on vaccination against group B streptococcus, Expert Rev Vaccines 10(5) , Baker CJ et al, imminization of pregnant womenwith group Bstreptococcal type III capsular polysaccharide-tetanus toxid conjugate vaccine. Vaccine 21(24), Johri AK el al, group B Streptococcus: global incidence and vaccine development, Nat Rev microbiol december; 4(12): Martin D,Rioux S et al. Protection from Group B Streptococcal Infection in neonatal mice by maternal immunization with recombinant sip protein. Infec and Immun 2002; Margarit I et al, Preventing bacterial infections with pilus-based vaccines: the group B streptococcus paradigm. J Infect Dis, 2009; 199:
Forebyggelse af tidligt indsættende neonatal GBS sygdom
Titel: Forfattergruppe: Fagligt ansvarlige DPS-udvalg: Håndtering af børn i risiko for udvikling af neonatal GBS sygdom Signe Bødker Thim, Stine Yde, Rikke Helmig, Ole Pryds, Tine Brink Henriksen Neonatologi
Læs mereGruppe B streptokokker - Early onset disease: Profylakse inklusiv GBS screening intrapartum
Forfattere: Lise Roed Brogaard, hoveduddannelseslæge, Horsens Tine Dalsgaard Clausen, overlæge, NOH, Hillerød (associeret medlem til gruppen) Marjoes Droogh, afdelingslæge, NOH Nordsjællands Hospital,
Læs mereTabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines.
Tabel 1 Anbefaling af opdatering af antibiotikabehandling i eksisterende Sandbjerg guidelines. Eksisterende Guidelines hvor infektion omtales Amnioinfusion (2008) http://www.dsog.dk/sandbjerg/amnioinfu
Læs mereGruppe B streptokokker - Early onset disease: Profylakse inklusiv GBS screening intrapartum
Forfattere: Lise Roed Brogaard, hoveduddannelseslæge, Horsens Tine Dalsgaard Clausen, overlæge, NOH, Hillerød (associeret medlem til gruppen) Marjoes Droogh, afdelingslæge, NOH Nordsjællands Hospital,
Læs mereKan generel screening for gruppe B streptokokker i graviditeten forebygge GBS sygdom hos nyfødte?
FORSKNINGSTRÆNINGSOPGAVE 04-03-2014 Kan generel screening for gruppe B streptokokker i graviditeten forebygge GBS sygdom hos nyfødte? CHRISTINA TERKELSEN OG ANNE SOFIE BOLDSEN SALICATH Indholdsfortegnelse
Læs mereCase 1 (ikke helt dagens emne) Graviditet. Case 1. Case 1. Case 1. Case 1 12/5/2011
(ikke helt dagens emne) Graviditet Infektion Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i lænden Tentative diagnoser: 05-12-2011 Infektion og graviditet 2 Kl 22.00: turvise smerter strækkende sig om i
Læs mereMaternal request Sandbjerg 2007
Maternal request Sandbjerg 2007 Medfører elektivt setio i en lavrisikopopultion øget risiko for neonatal og maternel død efter fødslen? I 2006 blev publieret 2 epidemiologiske studier som indierer at elektivt
Læs mereSandbjerg guideline om præterm fødsel 2009. Anders Atke, Rikke Bek Helmig, Jens Langhoff-Roos (tovholder), Jens Svare, Ulla Vinkel.
Sandbjerg guideline om præterm fødsel 2009 Anders Atke, Rikke Bek Helmig, Jens Langhoff-Roos (tovholder), Jens Svare, Ulla Vinkel. Disposition Risikofaktorer og screening Profylakse før graviditeten Profylakse
Læs mereClostridium difficile. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Clostridium difficile Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal
Læs mereanno 2014 CTG med eller uden STAN?
Fosterovervågning anno 2014 CTG med eller uden STAN? TOF Middelfart 31.10.2014 Lone Hvidman Lone Hvidman 1 Fødestuen et travlt sted Omsorg Overvågning progression Mobilisering Smertebehandling Vestimulation
Læs merePræterm fødsel. Rikke Bek Helmig
Præterm fødsel Rikke Bek Helmig Præterm fødsel Definitioner Præterm:
Læs mereClostridium difficile
Clostridium difficile Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 %
Læs mereEvaluering af to forskellige screeningsmetoder til detektion af Streptococcus agalactiae hos gravide
2014 Evaluering af to forskellige screeningsmetoder til detektion af Streptococcus agalactiae hos gravide Evaluation of two different screening methods for the detection of Streptococcus agalactiae in
Læs mereRisiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit
Risiko for kejsersnit efter igangsætning af fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling ygehusenheden Vest Data leveret af teen Rasmussen, T Tværfagligt
Læs mereBærerskab, patienten som smittekilde!
Bærerskab, patienten som smittekilde! Konference med fokus på Infektionshygiejne Region Syddanmark 17. marts 2016, 9:40 10:15 Jens Kjølseth Møller Overlæge, professor dr.med. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling
Læs mereSteen Hoffmann, SSI Jordemoderforeningen, den 8. januar 2015
SSI, Neonatal konjunktivit forårsaget af gonokokker eller Chlamydia trachomatis Steen Hoffmann Afd. for Mikrobiologi og Infektionskontrol, Statens Serum Institut Conjunctivitis neonatorum Purulent konjunktivit
Læs mereØre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler
Øre-akupunktur versus lokalbedøvelse som smertelinding ved syning efter fødsler Et randomiseret, klinisk forsøg Sara Kindberg, ph.d.-studerende Forskningsafdelingen ved Sygehus Sønderjylland Introduktion
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden AN I TA T R AC E Y, P R O J E K T S Y G E P L E J E R S K E, M K S, S D, K VAL I T E T O G S AM M E N H Æ N G, AAL B O R G U H ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering
Læs mereDen udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark
Den udvidede profylakse mod rhesus D-immunisering af gravide i Danmark Af Merete Berthu Damkjær, Anette Perslev og Finn Stener Jørgensen Biografi Merete Berthu Damkjær er cand.med. fra Københavns Universitet
Læs mereActivity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery
FACULTY OF HEALTH AND MEDICAL SCIENCES UNIVERSITY OF COPENHAGEN PhD Thesis Jane Bendix Activity restriction and hospitalisation in threatened preterm delivery This thesis has been submitted to the Graduate
Læs mereClostridium difficile - CD
Clostridium difficile - CD Tarmbakterie Sporedannende Reservoir Tarmflora Omgivelser Kontaktsmitte Fæko-orale rute Forekomst CD forekommer i normal tarmflora hos Børn < 2 år 50 % Raske voksne 3 % Hos indlagte
Læs mereObstetriske Infektioner. Rikke Bek Helmig
Obstetriske Infektioner Rikke Bek Helmig Infektioner i graviditeten Anbefalinger for svangreomsorgen 2009: kun undersøgelse, hvor der er en konsekvens af undersøgelsesresultatet i form af enten forebyggelse
Læs mereIgangsætning af fødsler i Danmark
Igangsætning af fødsler i Danmark TOF Middelfart 31. oktober 2014 Ole Bredahl Rasmussen Gyn-obs afdeling Hospitalsenheden i Vest Hvordan er tallene gjort op? SSI s hjemmeside http://www.ssi.dk/sundhedsdataogit/sundhedsvaesenet%20i%20tal/specifikke
Læs mereFostervandsprøve ve og moderkageprøve
Fostervandsprøve ve og moderkageprøve U-kursus i føtalmedicin 2008 Teknik UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0,9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden
Læs mereNeutropen feber hos hæmatologiske patienter. Symptombehandling
Neutropen feber hos hæmatologiske patienter Symptombehandling Oktober 2012 Antibiotisk behandling af infektioner hos patienter med hæmatologiske lidelser. Feber hos hæmatologiske patienter er hyppigt forekommende
Læs mereScanning af cervix uteri
Scanning af cervix uteri U-kursus i føtal medicin 2009 Undersøgelsesmetode Transabdominal: Cervixlængde: lang cervix ses nemmere Blærefyldning: fyldt blære forlænger kunstigt cervix 1 Undersøgelsesmetode
Læs mereAnalyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt
Analyse og monitorering af hospitalserhvervede infektioner på Sygehus Lillebælt Jens Kjølseth Møller, Specialechef, Professor Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Infektionsregistrering
Læs mereRisiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit
Risiko for akut kejsersnit i fødsel hos kvinder med tidligere kejsersnit Overlæge Nini Møller, Hillerød Medlem af Sandbjerggruppen for guidelinen Sectio antea 1 Har vi præcise tal? NEJ Det afhænger naturligvis
Læs mereTeknik. Teknik. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Teknik. UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse 0.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta?
Teknik Fostervandsprøve og moderkageprøve UL-vejledt Erfaren operatør Nåletykkelse.9 mm 2 punkturer max. Undgå placenta? U-kursus i føtalmedicin 25 Teknik Antal indstik > 2 øger aborthyppigheden Operatørens
Læs mereUnderkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?
Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION
Læs mereHåndtering af gruppe B streptokok urinvejsinfektion hos gravide i almen praksis
Håndtering af gruppe B streptokok urinvejsinfektion hos gravide i almen praksis Forskningstræningsopgaven er lavet af Anne Sofie Hanghøj Laursen Sarah Vibeke Lorentzen Bendtsen Tenna Barbre Haargaard Nielsen
Læs mereUrinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv
Urinvejsinfektioner og katetre set fra mikrobiologens perspektiv Valeria Antsupova Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Herlev og Gentofte Hospital FSUIS Landskursus 2018 Hvem skal behandles?
Læs mereSyntocinon til vestimulation i Danmark
Syntocinon til vestimulation i Danmark Konsulent Steen Rasmussen, Sundhedsstyrelsen Overlæge Ole Bredahl Rasmussen, Herning TOF, Middelfart, 4.-5. nov. 2011 Syntocinon: et high-alert medikament 2008: Institute
Læs mereIgangsættelse af fødsler Metode og regime. Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig
Igangsættelse af fødsler Metode og regime Tværfagligt obstetrisk forum Middelfart 31 oktober 2014 Rikke Bek Helmig Opdateret 26.11.2010 Nyheder Læger vil sætte fødsler tidligere i gang Skal du sættes i
Læs mereSkanning af cervix uteri
Skanning af cervix uteri Camilla Bernt Wulff, læge, ph.d. stud. Center for Føtalmedicin og Graviditet, Obstetrisk Klinik Rigshospitalet U-kursus i føtalmedicin 2014 Hvorfor måles cervix? 1 Risiko for spontan
Læs mereFjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler.
Fjordblinks vejledning til brug af vand som smertelindring samt vandfødsler. Fjordblinks vejledning til vand som smertelindring samt vandfødsler. Da der ikke foreligger danske nationale guidelines eller
Læs mereInfektioner under graviditet, fødsel og i puerperiet. U-kursus i intrapartal obstetrik Rikke Bek Helmig 11.12.13
Infektioner under graviditet, fødsel og i puerperiet U-kursus i intrapartal obstetrik Rikke Bek Helmig 11.12.13 Disposition Smitteveje Infektioner i graviditeten Screening Undersøgelse Intrapartal febrilia
Læs mereKrig mod bakterier i munden
Krig mod bakterier i munden ANITA TRACEY, PROJEKTSYGEPLEJERSKE, MKS, SD, KVALITET OG SAMMENHÆNG, AALBORG UH ET KVALITETS UDVIKLINGS PROJEKT Implementering af anbefalinger fra: Klinisk retningslinje om
Læs mereOvl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn
Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs merePerinatale dødsfald på Hvidovre Hospital set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika
Perinatale dødsfald på Hvidovre Hospital 2006-2010 -set med et etnisk perspektiv H1: Dødsårsager og sociale, medicinske og obstetriske karakteristika H2: Svangreomsorg og kommunikation Marianne Brehm Christensen
Læs mereMRSA. Status, smittemåder og. Robert Skov, overlæge. Statens Serum Institut
MRSA Status, smittemåder og begrænsning af smitte Robert Skov, overlæge Statens Serum Institut MRSA MRSA er S. aureus, der er resistente = modstandsdygtige overfor alle antibiotika i penicillinfamilien
Læs mereKonisation øger risikoen for præterm fødsel
Gynækologi Konisation øger risikoen for præterm fødsel Af Lone Kjeld Petersen, Rikke Bek Helmig & Gitte Ørtoft Biografi Lone Kjeld Petersen er overlæge, dr.med. på Aarhus Universitetshospital, Skejby,
Læs mereTabel 1. Fordeling af patienter og infektioner på speciale.
Landsprævalensundersøgelse af nosokomielle infektioner 2008 Resume og konklusion: I uge 39-41 2008 registrerede landets hygiejneorganisationer i samarbejde med SSI forekomsten af sygehuserhvervede infektioner
Læs mereJeg har i øvrigt lige en urin med
Jeg har i øvrigt lige en urin med 12. september 2014 Jan Berg Gertsen, Overlæge Kirsten Paulsen, Afsnitsledende bioanalytiker Hvorfor er prøven taget? Symptomer? Hvornår, hvor og hvordan er prøven taget?
Læs mereRisikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer. Risikovurdering. Diagnostik. Ann Tabor
Risikovurdering og prænatal diagnostik Sundhedsstyrelsens retningslinjer Undersøgelse for kromosomsygdomme Diagnostik moderkageprøve fostervandsprøve Ann Tabor Risikovurdering biokemiske undersøgelser
Læs mereTEMPERATUR/FEBER SUB PARTUM -FYSIOLOGI OG HÅNDTERING
TEMPERATUR/FEBER SUB PARTUM -FYSIOLOGI OG HÅNDTERING Revideret i henhold til diskussion på Sandbjergmødet 2002/03 ARBEJDSGRUPPENS MEDLEMMER Bent Brandt Hansen, Rikke Bek Helmig, Tine Brink Henriksen, Lone
Læs mereAfholdt d. 17. november 2016
Hvidovre Hospital Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, afsnit 445 Manipulation af tarmens mikrobiom til behandling af Clostridium difficile infektion et klinisk perspektiv Reservelæge, klinisk assistent Mahtab
Læs mereBilag II. Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne
Bilag II Videnskabelige konklusioner og begrundelse for ændringen af betingelserne for markedsføringstilladelserne 14 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af Zinacef
Læs mereDiagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise
Diagnosticering af Clostridium perfringens type C infektion i neonatale grise med real-time PCR og ELISA DVHS 3. maj 2013 Speciale af cand.med.vet. Camilla Bjørn Olesen 1 De næste 25 min Baggrund Formål
Læs mereSocial ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten
Social ulighed i sundhed starter allerede i graviditeten Hvad forstår vi egentlig ved social ulighed i sundhed, hvordan er den sociale ulighed tidligt i livet i Danmark, og hvad kan vi gøre ved den? Laust
Læs mereIgangsættelser. Kvalitetssikring i obstetrikken. Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010
Kvalitetssikring i obstetrikken Igangsættelser Tværfagligt Obstetrisk Forum 12. November 2010 Ole Bredahl Rasmussen, Herning Kirsten Marie Schiøtt, Horsens Hvad kan I vente jer? Hvad er kvalitetssikring?
Læs mereJordkuglen. S.aureus er den næsthyppigste, betydende bakterie i bloddyrkning! (kaldet blodforgiftning )
Jordkuglen med borgere, der i deres normalflora i næse, svælg, på fugtig hud bærer kuglebakterien Staphylococcus aureus eller S.aureus Til enhver tid har 30-40% af raske danskere S.aureus i deres næsebor,
Læs mereRekommandationer. Topikal behandling af impetigo. National Rekommandationsliste
Side 1 af 7 National Rekommandationsliste Topikal behandling af impetigo Den Nationale Rekommandationsliste (NRL) udarbejdes af IRF i Sundhedsstyrelsen. NRL støtter alment praktiserende læger i valget
Læs mereLangtidsfølger af kejsersnit for moderen
Langtidsfølger af kejsersnit for moderen Anna Aabakke PhD, kursist Gynækologisk-Obstetrisk afd. Herlev Hospital Kejsersnitrater i Danmark Scheduled CS Emergency CS 25% 20% 15% 10% 5% 0% 1997 1998 1999
Læs mereAntibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje. På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS
Antibiotika resistens Antibiotika forbrug Afbrydelse af smitteveje På vej med handleplanen, SHS Steen Lomborg, ledenede ovl, Mikrobiologi, SHS WHO: Svært bekymrende udvikling! Bakterie og resistens mod:
Læs mereFLEXICULT SSI-URINKIT
FLEXICULT SSI-URINKIT Udarbejdet af Niels Frimodt-Møller, Overlæge dr.med. Aase Meyer, Produktspecialist Layout Anja Bjarnum 2 FLEXICULT SSI-URINKIT er et dyrkningskit til diagnosticering af urinvejsinfektioner
Læs mereUrinmikroskopi i almen praksis
Urinmikroskopi i almen praksis Charlotte N. Agergaard og Flemming Schønning Rosenvinge Læger KMA, OUH Dorthe Eva T. Hansen Bioanalytikerunderviser KBF, OUH Akut ukompliceret bakteriel cystitis Bakteriuri
Læs mereCPO Carbapenemaseproducerende. Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital
CPO Carbapenemaseproducerende organismer Mikala Wang Overlæge, PhD Klinisk Mikrobiologi Aarhus Universitetshospital Multiresistente bakterier MRSA (methicillin-resistente S. aureus) VRE (vancomycin-resistente
Læs mereSpørgsmål til torsdag
Spørgsmål til torsdag U-kursus i føtal medicin GE 22/10 2009 U-kursus: Spørgsmål til torsdag 1 Ul-Screening/sen gennemskanning Nævn de 3 overordnede formål for misdannelsesscreening? Bekræfte normalitet
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereInvasive prøver. Fostervandsprøve og moderkageprøve. Ann Tabor v Karin Sundberg U-kursus i føtalmedicin 2014. Abortrate Komplikationer hos børnene
Fostervandsprøve og moderkageprøve Ann Tabor v Karin Sundberg U-kursus i føtalmedicin 2014 Invasive prøver Abortrate Komplikationer hos børnene 1 Abortrate - uden invasiv procedure n US (uger) Abort (uger)
Læs mereAfholdt d. 4. juni 2019
Bærerbehandling til neonatale, hvorfor ikke? Mette Damkjær Bartels Overlæge, PhD MRSA VidenCenter Hvidovre Hospital 1 Bærerbehandling til børn under 2 år, hvorfor ikke? Mette Damkjær Bartels Overlæge,
Læs mereInformation vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge
Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under
Læs mereDSI. Q feber klinisk vejledning DANSK SELSKAB FOR INFEKTIONSMEDICIN
Q feber klinisk vejledning Q feber skyldes infektion med den obligat intracellulære gram negative bakterie Coxiella burnetii. Q feber smitter især via inhalation eller tæt kontakt med smittet kvæg, får
Læs mereDiagnostik af pneumonier - og hvad med den kolde
Diagnostik af pneumonier og hvad med den kolde Klinisk Mikrobiologisk Afdeling Odense Universitetshospital Pneumoni Diagnosen: HOSPITAL: Stilles på klinik og bekræftes af røntgenundersøgelse af thorax
Læs merePrænatal diagnostik Etiske dilemmaer
Prænatal diagnostik Etiske dilemmaer Eva Hoseth Specialeansvarlig overlæge Ambulatorium for Graviditet og Ultralyd KLINIK KVINDE-BARN OG URINVEJSKIRURGI AALBORG UNIVERSITETSHOSPITAL Retningslinjer for
Læs mereOptimering af mikrobiologisk betjening af praksis i Region Hovedstaden
Optimering af mikrobiologisk betjening af praksis i Region Hovedstaden Ledende overlæge, PhD, Dr.med Hvidovre Hospital 1 Den nationale handlingsplan (fra 2017) for antibiotika til mennesker Forbruget af
Læs mereHofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI).
Kort klinisk retningslinje vedr.: Hofteartroskopi for patienter over 40 år med femoroacetabular impingement (FAI). Udarbejdet af SAKS (Dansk Selskab for Artroskopisk Kirurgi og Sportstraumatologi) Forfattere:
Læs mereSommereksamen 2015. Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering
Sommereksamen 2015 Titel på kursus: Uddannelse: Semester: Statistik og evidensbaseret medicin Bacheloruddannelsen i Medicin/Medicin med industriel specialisering 2. semester Eksamensdato: 16-06-2015 Tid:
Læs mereELI-vejledning. I medfør af 26 i Landstingsforordning nr. 20 af 12. november 2001 om civile foranstaltninger
ELI-vejledning Meningokok meningit/sepsis & andre former for purulent meningit Vejledning vedrørende diagnostik, behandling, anmeldelse og profylaktiske forholdsregler (herunder behandling) 5. juni 2002
Læs mereAntibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne
Infektionshygiejnisk Enhed, 6901 Antibiotic Stewardship koblet med Infektionshygiejne Lisbeth Kyndi Bergen, Hygiejnesygeplejerske, MPH Seminar- De nationale antibiotikamål 17. november 2017 R0*=Det antal
Læs mereMotion under graviditeten forskning og resultater
Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.
Læs mereSp 8: embryologi VELKOMMEN. Sp 1 Klinisk undersøgelse. Sp 2 Traumatisk læsion af genitalia feminina. Sp 3 Urininkontinens
VELKOMMEN HUSK: Eksamensnummer øverst på alle 4 svarark KUN 1½ minut per lysbillede 30 lysbilleder i alt Læs titlen/overskriften på hvert lysbillede Tekstbøger må ikke være fremme under eksaminationen
Læs mereDansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte
Dansk Kvalitetsdatabase for Nyfødte Præliminær Årsrapport 2017 Bilag 4 Indikator 7 Trivsel (uddybende beskrivelse) 1. oktober 2016-25. september 2017 Indikator 7 Trivsel Faglig kommentar til indikator
Læs mereGestationel diabetes
Diabetes Gestationel diabetes Af Jette Kolding Kristensen & Per Ovesen Gestationel diabetes ses hos 3% af alle gravide, og med nye anbefalede kriterier vil andelen stige til 8%. Disse svangre har øget
Læs mereCochrane og epiduralanæstesi ved fødsler - og akupunktur. Jeppe Schroll. PhD studerende, Det Nordiske Cochrane Center
Cochrane og epiduralanæstesi ved fødsler - og akupunktur. Tværfagligt Obstetrisk Forum. Lørdag d. 3. november 2012 Jeppe Schroll PhD studerende, Det Nordiske Cochrane Center Program Cochrane-samarbejdet
Læs mereForskningsmetodologisk opgave
Forskningsmetodologisk opgave Kønsratio ved overbåren graviditet Sarah Koch Stud. med. Årskort nr. 20063335 Foråret 2011 Vejleder: Niels Uldbjerg Gynækologisk-Obstetrisk afdeling, Skejby sygehus 1 Formål:
Læs mereDANSK RESUMÉ. Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara.
DANSK RESUMÉ Introduktion Forhøjet blodtryk er i stigende grad almindeligt i afrikanske lande syd for Sahara. Epidemiologien bag denne epidemi, og måderne hvorpå den relaterer sig til sundhedssystemer
Læs merewww.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro PAPA syndromet Version af 2016 1. HVAD ER PAPA 1.1 Hvad er det? PAPA er en forkortelse for Pyogen Artritis, Pyoderma gangrenosum og Akne. Det er en genetisk
Læs mereFosterovervågning. Lone Krebs Lone Hvidman. U- kursus december 2013
Fosterovervågning Lone Krebs Lone Hvidman U- kursus december 2013 Cerebral Parese i Syd-Vest Sverige Hvorfor falder hyppigheden ikke? De gravide ændrer sig (ældre, tungere, mere syge)? Asfyksi er ikke
Læs mereMindre liv REVISION AF GUIDELINE FRA 2006
Mindre liv REVISION AF GUIDELINE FRA 2006 Arbejdsgruppen Birgitte Baldur-Felskov Benedikt Bau Sarah Berg Julie Buchholt Hebnes Louise Kelstrup Ida Kirkegaard Nina Gros Pedersen Kasper Pihl Katrine Vasehus
Læs mereGenital HPV (Cervix) HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination. Hvem skal vaccineres? Åbne spørgsmål?
HPV-infektion Dysplasi Cervixcancer HPV vaccination Danny Svane, Overlæge PhD Gynækologisk afdeling D Odense Universitetshospital HPV-virus. Fra infektion til dysplasi Cervix Dysplasi Cervixcancer. HPV-vaccination.
Læs mereInformation til patienten. Infektioner. - hos nyfødte og for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest
Information til patienten Infektioner - hos nyfødte og for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Infektioner hos nyfødte og for tidligt fødte Nyfødte børn kan få mange forskellige
Læs mereRE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT & Sundhed, 2. semester
D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T B l e g d a m s v e j 3 B 2 2 0 0 K ø b e n h a v n N RE-EKSAMEN I EPIDEMIOLOGISKE METODER IT
Læs mereLÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI
LÆRENDE SUCCESHISTORIER RESULTATER AF SYSTEMATISK KVALITETSARBEJDE I AKUT KIRURGI Regionernes Databasedag København 8. april 2015 Henrik Stig Jørgensen Ledende Overlæge Nordsjællands Hospital, Kirurgisk
Læs mereArbejdsmiljø og sunde børn
100-året for Kvinders Valgret, NFA 30. september 2015 Arbejdsmiljø og sunde børn Karin Sørig Hougaard Seniorforsker (ksh@nrcwe.dk) Reproduktionsskader Omfatter ændringer, der nedsætter evnen til at få
Læs mereResistensovervågning i Danmark: DANMAP
Resistensovervågning i Danmark: DANMAP Af læge Thomas Lund Sørensen, Statens Seruminstitut I juni 1995 bevilgede Sundhedsministeriet og det daværende Landbrugs- og Fiskeriministerium midler til at øge
Læs mereKejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel
Kejsersnit på mors ønske Diverse dilemmaer - forsøg på en pragmatisk vinkel Julie Glavind PhD, Hoveduddannelseslæge i Gynækologi & Obstetrik, Randers Ole Bredahl Rasmussen Overlæge i Obstetrik, Herning-Holstebro
Læs mereHåndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereImmunologi- det store overblik. Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S
Immunologi- det store overblik Dyrlæge Rikke Søgaard Teknisk rådgiver, Merial Norden A/S Hvem er jeg Rikke Søgaard Uddannet dyrlæge i 1998 Ansat 5 år i praksis både blandet og svinepraksis Ansat 5 år på
Læs mereVaricella Zoster Virus infektion (VZV)
Varicella Zoster Virus infektion (VZV) Arbejdsgruppens medlemmer: Lotte Møller Smedegaard, Henrik Hasle, Anja Poulsen og Steen Rosthøj Nedenstående kliniske retningslinjer til forebyggelse og behandling
Læs mereÅrsrapport 2017: Luftvejsinfektioner og meningitis
Årsrapport 2017: Luftvejsinfektioner og meningitis Infektionsberedskabet - Bakterier, Parasitter og Svampe Årsrapport for modtagne isolater i 2017 ved afsnit for Luftvejsinfektioner og Meningitis (indeholder
Læs mereBlærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Kompliceret UVI, se nedenfor.
Urindyrkning Synonymer Blærebetændelse, cystitis, pyelonefritis, urinvejsinfektion (UVI) Indikation Kompliceret UVI, se nedenfor. Der er ikke rutinemæssigt indikation for urindyrkning ved cystitis hos
Læs merePneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet
997 Pneumokokvaccine i børnevaccinationsprogrammet Thilde Nordmann Winther & Birthe Høgh Den 1. oktober 2007 blev vaccination mod pneumokokker en del af det danske børnevaccinationsprogram. Læs her om
Læs merevejledning om ordination af antibiotika Til landets læger med flere
vejledning om ordination af antibiotika 2012 Til landets læger med flere Vejledning om ordination af antibiotika Sundhedsstyrelsen, 2012. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S URL: http://www.sst.dk
Læs mereClostridium difficile: Gammel kending nye behandlingsmuligheder. Jørgen Engberg, Overlæge dr.med. KMA Slagelse
Clostridium difficile: Gammel kending nye behandlingsmuligheder Jørgen Engberg, Overlæge dr.med. KMA Slagelse Sygehuserhvervet CD i Danmark HAIBA Den farlige CD027 er på vej ned! Nye CD027 tilfælde fordelt
Læs mereChlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse?
Chlamydia Trachomatis: En overvurderet størrelse? Af: Kasper Kjæhr og Rasmus Buchholt Hald 1 Introduktion: I 2011 er der i Danmark testet 341.178 personer for Chlamydia trachomatis. (CT) Hovedparten af
Læs mereHar kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie
Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund
Læs mereKapitel 3. FØDSELSSTATISTIK
Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2011 blev der registreret 810 fødsler (9 tvillinger, 1 trilling, 821 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,3 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år. I 2012 blev
Læs mere