Nationale kliniske retningslinjer for patienter med degenerative cervikale lidelser. September 2009.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nationale kliniske retningslinjer for patienter med degenerative cervikale lidelser. September 2009."

Transkript

1 Nationale kliniske retningslinjer for patienter med degenerative cervikale lidelser. September Materialet betragtes som godkendt af de faglige selskaber DNKS og FSNS samt af afdelingsledelserne ved de fem neurokirurgiske afdelinger i Danmark. Det forventes, at de lokale kliniske eksperter, der har været med i udarbejdelsen af de nationale retningslinjer, bliver bindeleddet til udarbejdelsen af de lokale vejledninger for behandling og pleje for denne patientkategori. De nationale retningslinjer vil blive revideret i Skulle der via de faglige selskaber indberettes om nytilkommen, evidensbaseret praksis, der afstedkommer væsentlige ændringer for klinisk praksis inden næste revidering, skal dette udsendes til afdelingernes kliniske eksperter for området, samt afdelingsledelserne, således at ændringen kan implementeres hurtigst muligt. 1

2 Indholdsfortegnelse 1. Forord.. s 3 2. Indledning...s 4 3. Oversigt over arbejdsområder..s 5 4. Resume af anbefalinger..s 6 5. De kliniske retningslinjer...s 9 1. VISITATION...s Henvisning til neurokirurgisk afd 2. MODTAGELSE s Modtagelse, præ-operativ information 3. PLEJE OG BEHANDLING UNDER INDLÆGGELSEN...s Operation 3.2Sygepleje til den opererede patient 4. KOMPLIKATIONER..s Hæmatomer, recurrensparese mm 5. TIDLIG REHABILITERING.s Tidlig rehabilitering 6. UDSKRIVELSE s Udskrivelse og kontrol 6. Afslutning..s 27 2

3 1. Forord Hermed foreligger de nationale kliniske retningslinjer for patienter, der indlægges til behandling og pleje for degenerative cervikale forandringer. Skabelonen for arbejdet er identisk med den anvendte skabelon for SAH-forløbet. Dog er der tilføjet en rubrik for søgekriterier, som ikke var med under udarbejdelsen af det første produkt. Vi finder, at de kliniske retningslinjer samlet set er et nyttigt redskab, hvor man løbende kan justere, hvis evidensbaserede ændringer eller nye behandlinger dukker op. Målgruppen er sundhedspersonel i primær- og sekudærsektoren. Den samlede ekspertgruppe inden for det cervikale forløb har bestået af følgende personer: Sygeplejerske Vibeke Fischer, Aalborg Sygehus, Afdelingslæge Réne Laursen, Aalborg Sygehus, Sygeplejerske cand. cur. Christine Tram, Århus Sygehus, Afdelingslæge Rachid Bech-Azeddine, Rigshospitalet, Sygeplejerske Anne Bjerrum, Rigshospitalet, Overlæge Ebbe Bonde Sørensen, Glostrup Sygehus Afdelingssygeplejerske Lotte Hansen, Glostrup Sygehus, Sygeplejerske Pia Møller, Odense Universitetshospital, René Tyranski, Odense Universitetshospital, 3

4 2. Indledning En oversigt over opdelingen af arbejdsopgaverne kan ses på følgende side, hvor der under de enkelte kliniske retningslinjer kan findes navne de kliniske eksperter, der har arbejdet med netop dette område. Det er vores håb, at dette materiale vil give mening for klinisk praksis og blive anvendt, således at klinisk praksis vil ændre sig på de områder, hvor materialet indikerer nødvendigheden heraf. Styregruppen ønsker alle klinikere god læselyst, der forhåbentlig vil være en inspiration for tilrettelæggelse og udførelse af hverdagens behandling og pleje i de fem neurokirurgiske afdelinger: Overlæge Ole Amtoft, Glostrup Hospital, Overlæge Benedikte Dahlerup, Århus Sygehus, Overlæge Gudrun Gudmundsdottir, Aalborg Sygehus, Oversygeplejerske Dorte Holdgaard, Aalborg Sygehus, Overlæge Marianne Juhler, Rigshospitalet. Klinisk sygeplejelærer Ann-Birgit Guldager Nonboe, Glostrup Hospital, Klinisk udviklingssygeplejerske Anni Nørregård, Klinisk sygeplejespecialist Leanne Langhorn, Århus Sygehus, 4

5 3. Oversigt over arbejdsområder. 1. Visitation 1.1 Henvisning til neurokirurgisk afdeling og visitation Ålborg Sygehus 2. Modtagelse i neurokirurgisk center 2.1 Modtagelse, præ-operativ information Århus Sygehus 3. Pleje og behandling under indlæggelsen Pleje og behandling under indlæggelse (komplikationer) 3.1 Operation 3.2 Sygepleje til den opererede patient 4.1 Hæmatomer, recurrensparese, dysphagi samt andre komplikationer RH Glostrup 5. Tidlig rehabilitering 5.1 Tidlig rehabilitering under indlæggelse OUH 6. Udskrivelse. 6.1 Udskrivelse og kontrol OUH 5

6 4. Resume af anbefalinger ved degenerative cervikale forandringer 1. Visitation evidensniveau/ styrke af anbefaling 1.1 Henvisning til neurokirurgisk afdeling og visitation til operation Symptomer ved nakke- og armsmerter vil i 80 % af forløbene ikke kræve kirurgi. Symptomerne forsvinder spontant. Hvis symptomer ikke forsvinder ved konservativ behandling i løbet af 1 til 3 måneder, bør der udføres MR-scanning. Ved progredierende betydende radikulære eller medullære symptomer, intraktabel smertetilstand, samt mistanke om anden behandlingskrævende patologi (f.eks. spondylodiskit eller cancer), bør der foretages (sub-) akut udredning. Ved akutte symptomer kontaktes vagthavende neurokirurg. () () () () () 2. Modtagelse i neurokirurgisk center 2.1 Modtagelse og præoperativ information Modtagelsen bør bestå af læge- og sygeplejefaglig journaloptagelse, blodprøvetagning, anæstesitilsyn og evt. information ved fysioterapeut. Informeret samtykke kræves til operation. Hvis muligt informeres patienten i ambulant regi. Skriftlig information udleveres i forbindelse med indlæggelse. Præoperativ neurologisk undersøgelse. 1a,A 3b,B 3b,B 5D 3. Behandling og pleje under indlæggelsen 3.1 Pleje og behandling under indlæggelse Anterior adgang anvendes ved fjernelse af prolaps eller ved udvidelse af central og lateral stenose. Hvis disse strukturer ikke er tilgængelige ved anterior adgang anvendes posterior adgang. Ved discectomi på 1 niveau indsættes graft mhp. at minimere postoperativ kyfose. Patienter med 1 niveaus discusdegeneration kan TDR (total disc replacemnet) overvejes. Ved stenose på 1-3 niveauer og cervikal kyfose eller udrettet cervikal lordose anvendes anterior adgang med discectomi og/eller corporectomi. Ved discectomi på 2 niveauer kan det intercorporale graftmateriale.suppleres med anterior skinne. Ved corporektomi på 3 niveauer kan supplerende posterior instrumentering overvejes. Ved kanalstenose på over 3 niveauer foretages dekompression ved posterior adgang. 5D 1c,A 1c,A 4,C 4C 5D 3.2 Sygepleje til den opererede patient Ved anterior og posterior adgang: Neurologiske ændringer observeres de første 2 timer hvert 15. min. herefter i hver vagt. Forbinding skiftes ved forurening, gennemsivning og løs Sterilt drænskifte hvis vacuum aftager eller drænflasken er fyldt Kontinuerlig vurdering og evaluering af den ordinerede og givne medicinske smertebehandling ud fra patientens udsagn om smerter og kliniske tilstand I den postoperative smerteobservation og vurdering af behandling tages højde for eks. patientens vægt, erfaring med smerter og behandling samt angst. Opmærksomhed på andre former for smertebehandling En større smerteproblematik ses hos posterior opererede i forhold til anterior opererede. Farmakologisk behandling optimeres mhp. hurtig mobilisering Ultralydscanning af blæren ved mistanke om POUR 4,C 4,C 1b,A 4,C 1b,A 1b,A 3b,B 1b,A 6

7 4. Behandling og pleje under indlæggelsen (komplikation er) (PostOperativeUrineRetension) Tidlig mobilisering giver mindre sygeliggørelse og modvirker sengelejkomplikationer. Mobilisering og/eller vurdering af af evt. behov for hjælpemidler foretages af sygeplejerske eller fysioterapeut. Væske og ernæring indtages så tidligt som muligt efter operationen, når det skønnes forsvarligt. Væske og ernæringsrestriktioner ved komplikationer. Kontinuerlig information om det planlagte præ- og postoperative forløb fremmer patientens oplevelse af tillid og tryghed. Pårørende inddrages i samarbejdet. Dokumentation skal omhandle den udførte, reflekterende og fremadrettede sygepleje vha. aktuelle og potentielle sygeplejediagnoser. Ved anterior adgang: Særlig observation af respiratoriske forhold. Særlig observation for dysphagi. Særlig observation af stemmen. [; Ved posterior adgang: Særlig observation af forbinding og sår Øvrige handlinger: Operatør eller vagthavende læge kontaktes ved konstaterede eller mistænkte komplikationer. Sikring af frie luftveje og ilttilskud under hele forløbet. Smertedækning ved medicin, lejring og ispose. Berolige patienten. Ved afkræftet operationskrævende hæmatom observeres indtag pr. os og alternative indtag vurderes. 4.1 Hæmatomer, recurrensparese, dysphagi samt andre komplikationer Ved mistanke om komplikationer udføres akut neurologisk vurdering. Ved begyndende neurologiske udfald overvejes MR scanning. Ved hæmatomdannelse udføres evt. akut operation. Ved vedvarende hæshed skal patienten senest ved ambulant kontrol henvises til Øre-Næse-Halslæge evt. logopæd. Ved respirationsproblemer efter et anteriort indgreb evt. reintubation eller evt. nødtraceostomi. 1b,A 4,C 1b,A 4,C 2a,B 2b,A 5. Tidlig rehabilitering 5.1Tidlig rehabilitering under indlæggelsen Patienten kan mobiliseres umiddelbart efter operationen. Væske og fødeindtag efter evne. Fast fødeindtag kan påbegyndes efter to timer. Optimal smertebehandling vha., VAS-scoring mhp. hurtig mobilisering. 5D 5D 5D 7

8 6. Udskrivelse 6.1 Udskrivelse og kontrol Patienter opereret forfra kan som regel udskrives et døgn postoperativt. Patienter opereret bagfra kan ofte udskrives 1-2 døgn postoperativt, men kan have behov for længere tids indlæggelse. Dette gælder især patienter med medullær påvirkning. Behov for yderligere rehabilitering vurderes individuelt. Udskrivningssamtale med mundtligt og skriftligt information. Kontrol indenfor 12 uger postoperativt enten telefonisk eller klinisk. 5D 5D 5D 5D 5D 8

9 National tværfaglige kliniske retningslinie for: Degenerative cervikale forandringer 1. Visitation 1.1 Henvisning til neurokirurgisk afdeling og visitation til operation. Udarbejdet af: Vibeke Fischer, sygeplejerske, Neurokirurgisk afd. Aalborg Sygehus Syd René J. Laursen, afdelingslægelæge, Aalborg Sygehus. Dato: Septemb er 2008 Godkendt af: Afdelingsledelserne Neurokirurgiske afdelinger i DK DNKS FSNS Dato for revision: Februar 2011 Tidsplan for audit: Bag grund: Nakkesmerter (og i det hele taget rygsmerter) ses ofte i befolkningen og må nærmest betragtes som en folkesygdom. Punktprævalensen angives til mere end 10%. Indenfor en kort periode vil mellem 20-30% have oplevet rygsmerter (1,2). Nakkesmerter med radikulært præg har ofte et spontant forløb som remitterer (> 80 %) og kræver oftest ikke anden behandling end analgetika, aflastning og eventuelt behandlinger hos fysioterapeut (3,4,5). Årsagen til de radikulære symptomer kan være irritation af nerven fra en diskusprolaps eller stenose i neuroforamina. I sjældne tilfælde medfører diskusprolaps eller stenose tryk på rygmarven og deraf følgende myelopati. Diskus prolaps og recesstenose giver ofte karakteristiske symptomer afhængig af lokalisationen i cervikal columna: C4/C5: Smerter/paræstesier over skulder og funktionsforstyrrelser af skulderen C5/C6: Smerter/paræstesier yderside af overarm, dorsalsiden af underarm og i 1. og 2. finger og påvirkning af bicepsmusklen C6/C7: Påvirkning af sensibiliteten af 2. og 3. finger påvirkning af tricepsmusklen C7/Th1: Smerter/paræstesier af ulnar/forside af over- og underarm, påvirkning af håndleds ekstensionen. Der ses ofte overlapning af symptomudfald mellem de enkelte nerverødder. (3,7,8) Ordforklaring prolaps: ses ved en degeneration af diskus intervertebralis, hvis den bageste del af annulus fibrosus degenerere og brister (enten spontant eller pga. traume) og nucleus pulposus (den bløde centrale del af diskus) buler ud og medfører tryk på nerverod (rødder) og i sjældne tilfælde rygmarv stenose: forsnævring af det hulrum som enten nerve eller rygmarv løber igennem (6) radikulære: henfører til nerverødder myelopati: betyder lidelse i rygmarv neuroforamina: den kanal hvor nerveroden løber ud mellem to ryghvirvler (6) paræstesier: unormale følefornemmelser fra huden i form af kløen, brænden, soven og prikken. 9

10 Anbefaling: Såfremt der er tale om monoradikulære symptomer og at sygehistorien, den objektive og neuroradiologiske undersøgelse er i overensstemmelse hermed, kan operation anbefales, idet man i 80 % af forløbene kan forvente et godt/acceptabelt resultat (= symptom lindring eller symptom frihed). Ved ikke-akutte symptomer (+/- nakkesmerter og radikulære symptomer med sensoriske forstyrrelser), er der generel enighed om at man starter med konservativ behandling i 8-12 uger. Såfremt symptomerne ej bedres/forværres kan patienten henvises til en neurokirurgisk vurdering (3,4,5) (). MR scanning er den foretrukne neuroradiologiske undersøgelse. Ved subakutte og akutte tilstande med progredierende pareser, medullære symptomer, intraktabel smertetilstand, infektion og cancermistanke bør patienten henvises (sub-)akut og ses indenfor 1 til 2 uger alt afhængig af den enkelte situation. (3,4,5) () Ved behov for akut vurdering, konfereres med vagthavende neurokirurg. Der er forskellige henvisningsmuligheder lokalt, men der skal forelægge MR evt. suppleret med CT før OP. Patienten skal være indforstået med at en operation kan komme på tale når vedkommende henvises til neurokirurgisk vurdering. Indikatorer ventetid maksimum 2 uger til undersøgelse/vurdering på en neurokirurgisk afdeling, hvis anbefalinger er udført ventetid maksimum 2-4 uger fra undersøgelse/vurdering på en neurokirurgisk afdeling til udført opration Referencer: (1) (2) (3) Klinisk neurologi og neurokirurgi, 4. udgave, FADLs forlag (4) Surgical management of cervical radiculopathy. Albert TJ, Murrell SE. J Am Acad Orthop Surg 1999;7: (5) McCormack BM, Weinstein PR: Cervical spondylosis-an update. West J Med 1996; 165:43-51 (6) Klinisk ordbog, 16. udgave, Munksgaard, Danmark (7) Cervikal spondylosis anatomy: pathophysiology and biomechanics. Shedid D, Benzel EC. Neurosurgery supp1 2007;60:S1-13 (8) Neurological manifestations of cervical spondylosis: an overview of signs, symptoms and pathophysiology. Harrop JS, Hanna A, Silva MT, Sharan A. Neurosurgery supp1 2007;60:S14-20 Søgestrategi: Medline: degenerative cervical spine disease - cervical disc herniation. Goggle: degenerative cervical spine disease - cervical disc herniation diskusprolaps nakke sundhedsloven og patienters rettigheder nordjysk rygforum Søgeperiode 1966-sept Tid for søgning 26/8-06/

11 National tværfaglige kliniske retningslinie for: Cervikale degenerative forandringer 2 Modtagelse i neurokirurgisk center 2.1 Modtagelse, præ-operativ information Udarbejdet af: Christine Tram, Sygeplejerske, cand. cur. Neurokirurgisk afdeling NK, Århus Sygehus Dato: August 2008 Godkendt af: Afdelingsledelserne ved neurokirurgiske afdelinger. i DK DNKS FSNS Dato for revision: Februar 2011 Tidsplan for audit: Baggrund: Patienter med cervikale degenerative forandringer vil som oftest ikke tidligere have været indlagt, hvorfor selve indlæggelsen/klargøringen til operation kan bevirke at patienterne stilles i en uvant situation som kunne medføre at patienterne bliver nervøse. Præoperativ-nervøsitet kan medføre postoperative komplikationer i form af bl.a. smerter. Litteraturen om det accelererede patientforløb peger på, at bl.a. patientens nervøsitet kan reduceres vha. præoperativ pleje og behandling. Ordforklaring Anbefaling Modtagelse Modtagelsen bør bestå af: Journaloptagelse, herunder information om indgrebet og risici. Sygeplejejournaloptagelse, herunder information om plejeforløbet. Blodprøvetagening Anæstesitilsyn Evt. information ved en fysioterapeut Det anbefales, at der lokalt udarbejdes retningslinjer herom, idet litteraturen ikke giver et endeligt svar. Listen kan betages som bedst opnåelig standard, da den er resultatet af en diskussion blandt de danske neurokirurgiske centre om, hvad der praksis for () Information: Patienten og/eller de pårørende bør informeres i overensstemmelse med Sundhedsloven om operationen, i en sådan grad at de kan give informeret samtykke til plejen og behandlingen (2) (1a,A) Patienternes nervøsitet er uændret om patienterne informeres dagen før operationen eller tidligere f.eks. i forbindelse ambulant besøg. Dog påvirkes patientens vidensniveau positivt, hvis patienten informeres i ambulant regi. Det vil ofte også føre til at patienterne søger yderligere information inden indlæggelsen (3) (3b,B) Skriftlig information bør derimod udleveres i forbindelse med indlæggelsen, idet dette, hvis informationen læses og forstås, påvirker patientens postoperative 11

12 nervøsitet positivt (3b,B) Information af patienten bør foregår i overensstemmelse med de tilgængelige teoretiske anbefalinger i forhold til patientinformation f.eks. Coates (4) (3b,B) Præ-operative kliniske og para-kliniske undersøgelser: Blodprøver Litteraturen antyder at der er et overforbrug af bestilling af blodprøver på operationspatienter. Det anbefales derfor, at der lokalt udarbejdes en standart for, hvilket blodprøver patient bør få taget (5) () Neurologisk undersøgelse Det anbefales at patienternes neurologiske status vurderes og dokumenteres præ-operativt, især mhp. vurdering at ændringer i patientens neurologiske post-operativt () Indikatorer Andel af patienter der har modtaget mundtlig og skriftlig information. Referencer (1) +paa+tvaers/enhed+for+perioperativ+sygepleje/ (2) Sundhedsstyrelsen. Sundhedsloven, kap. 5. Sundhedsstyrelsen 2008 (3) Lepczyk M. Timing of preoperative patient teaching. Journal of Advanced Nursing 1990, 15, p (4) Coates VE. Education for patients and clients. London: Routledge; 1999 (5) Putnis S, Nanuck J, Heath D. An audit of preoperative blood tests. Journal of Perioperative Practice Vol. 18 (2) p Søgestrategi Præoperativ pleje og behandling Præoperativ information pre-surgical information Nervøsitet anxiety Der er søgt litteratur i følgende databaser: Cinahl Pubmed Cochrane Bibliotek.dk Embase 20 års periode ( ) 12

13 3. Behandling og pleje under indlæggelsen National kliniske retningslinie for: Degenerative cervikale forandringer 3.1 Operation. Udarbejdet af: Rachid Bech- Azeddine, afd.læge Rigshospitale t, afd. NK Dato: September 2008 Godkendt af: Afdelingsledelserne ved neurokirurgiske afdelinger i DK DNKS FSNS Dato for revision: Februar 2011 Tidsplan for audit: Baggrund: Cervikal spondylose og dikusprolaps skyldes degenerative forandringer af halscolumna. Dette kan klinisk medføre a) radikulopati som følge af cervikalt rodirritation, b) myelopati som følge af forsnævring af spinalkanalen med tryk på cervikalmedulla, og/eller c) nakkesmerter (kan være diskogent udløst). Operation tilsigter et eller flere af de følgende punkter: a) bedring og/eller bevarelse af den neurologiske funktion, b) korrektion og/eller forebyggelse af deformitet og c) bevaring af den mekaniske stabilitet af cervikalcolumna Ved dekomprimerende operation angives typisk en succesrate for symptombedring på ca. 80 %. Udgangspunktet for nærværende retningslinier for kirurgisk intervention er, at der er befundet indikation for operation, herunder at konservativ behandling har været forsøgt. Operation kan foretages med en anterior eller posterior adgang med frilægning af medulla og/eller cervikalrødder og eventuel fusion over et eller flere niveauer. Ordforklari Anterior adgang: Skråincision på hals og discectomi og/eller corporectomi. ng Posterior adgang: Posterior foraminotomi og/eller laminectomi/laminoplastik. TDR: Total Disc Replacement discectomi efterfulgt af indsættelse af en bevægelig discusprotese. Adjacent-segment disease: degeneration af bevægesegmenter tilstødende det opererede niveau. Anbefaling: Ved stenose af spinalkanal eller rodkanal på et niveau ud for discus, pga enten median eller bilateral prolaps/osteofytdannelse, anvendes anterior adgang med discectomi (10,18) (). Ved stenose på et niveau ud for discus med lateral prolaps/osteofytdannelse kan anvendes anterior eller posterior adgang førstnævnte bør dog foretrækkes hvis der er et betydeligt element af nakkesmerter (10,18) (). Ved discectomi på 1 niveau kan vælges at indsætte en graft (autograft, allograft eller spacer efter kirurgens præferencer) mhp at minimere incidensen af postoperativ kyfose (20) (1c,A), der er dog ingen sikker klinisk gevinst inden for en follow up periode på 4 år (2,3,14,20) (1c,A). Hos personer med 1 niveaus discusdegeneration kan diskusprotese overvejes. Herved kan der opnås en mindsket adjacent-segment disease (11,15) (1c,A), bevaret bevægelighed sv.t. det opererede niveau (8) (1c,A), og yderligere bedring af eventuelle nakke- og armsmerter ved 2 års follow up, sammenlignet med discectomi og fusion. (6,7,13) (1c,A). P.t. er 13

14 langtidseffekten dog ukendt og anvendelse af diskusprotese skal foregå i protokolregi. Ved stenose på 1-3 niveauer og cervikal kyfose eller udrettet cervikal lordose anvendes anterior adgang med discectomi og/eller corporectomi for at a) modvirke yderligere kyfosering og b) have mulighed for at genoprette den cervicale lordose (1,4,9,16,19) (4,C). Ved corporektomi på 1-3 niveauer indsættes intercorporal graftmateriale (autograft, allograft eller spacer efter kirurgens præferencer) (1,9,16,19) (4,C). Ved discectomi på 2 niveauer, kan man vælge at supplere det intercorporale graftmateriale med en anterior skinne (10) (). Ved discectomi på 3 niveauer eller corpektomi på 1-3 niveauer, suppleres det intercorporale graftmateriale med en anterior skinne (1,16) () Ved corporektomi på 3 niveauer kan supplerende posterior instrumentering overvejes (12,17) (4,C). Ved kanalstenose på over 3 niveauer foretages dekompression ved posterior adgang. Eventuel supplerende posterior instrumentering afhænger af de mekaniske forhold (1,19) (). Indikatorer Valg af den kirurgiske strategi er motiveret og dokumenteret i journalen. Referencer: (1) Edwards CC, Heller JG, Murakami H: Corpectomy versus laminoplasty for multilevel cervical myelopathy: an independent matched-cohort analysis. Spine 2002; 27(11): (2) Hauerberg J, Kosteljanetz M, Boge-Rasmussen T, Dons K, Gideon P, Springborg JB, Wagner A: Anterior cervical discectomy with or without fusion with ray titanium cage: a prospective randomized clinical study. Spine 2008; 33(5): (3) Jacobs WC, Anderson PG, Limbeek J, Willems PC, Pavlov P: Single or double-level anterior interbody fusion techniques for cervical degenerative disc disease. Cochrane Database Syst Rev 2004;(4):CD (4) Kawakami M, Tamaki T, Iwasaki H, Yoshida M, Ando M, Yamada H: A comparative study of surgical approaches for cervical compressive myelopathy. Clin Orthop Relat Res 2000;(381): (5) Lind BI, Zoega B, Rosen H: Autograft versus interbody fusion cage without plate fixation in the cervical spine: a randomized clinical study using radiostereometry. Eur Spine J 2007; 16(8): (6) Mummaneni PV, Burkus JK, Haid RW, Traynelis VC, Zdeblick TA: Clinical and radiographic analysis of cervical disc arthroplasty compared with allograft fusion: a randomized controlled clinical trial. J Neurosurg Spine 2007; 6(3): (7) Murrey D, Janssen M, Delamarter R, Goldstein J, Zigler J, Tay B, Darden B: Results of the prospective, randomized, controlled multicenter Food and Drug Administration investigational device exemption study of the ProDisc-C total disc replacement versus anterior discectomy and fusion for the treatment of 1-level symptomatic cervical disc disease. Spine J (8) Nabhan A, Ahlhelm F, Pitzen T, Steudel WI, Jung J, Shariat K, Steimer O, Bachelier F, Pape D: Disc replacement using Pro-Disc C versus fusion: a prospective randomised and controlled radiographic and clinical study. Eur Spine J 2007; 16(3): (9) Rao RD, Gourab K, David KS: Operative treatment of cervical spondylotic myelopathy. J Bone Joint Surg Am 2006; 88(7): (10) Rao RD, Currier BL, Albert TJ, Bono CM, Marawar SV, Poelstra KA, Eck JC: Degenerative cervical spondylosis: clinical syndromes, pathogenesis, and management. J Bone Joint Surg Am 2007; 89(6): (11) Robertson JT, Papadopoulos SM, Traynelis VC: Assessment of adjacent-segment disease in patients treated with cervical fusion or arthroplasty: a prospective 2-year study. J Neurosurg Spine 2005; 3(6): (12) Sasso RC, Ruggiero RA, Jr., Reilly TM, Hall PV: Early reconstruction failures after multilevel cervical corpectomy. Spine 2003; 28(2): (13) Sasso RC, Smucker JD, Hacker RJ, Heller JG: Artificial disc versus fusion: a prospective, randomized study with 2-year follow-up on 99 patients. Spine 2007; 32(26): (14) Savolainen S, Rinne J, Hernesniemi J: A prospective randomized study of anterior 14

15 single-level cervical disc operations with long-term follow-up: surgical fusion is unnecessary. Neurosurgery 1998; 43(1): (15) Seo M, Choi D: Adjacent segment disease after fusion for cervical spondylosis; myth or reality? Br J Neurosurg 2008; 22(2): (16) Stewart TJ, Schlenk RP, Benzel EC: Multiple level discectomy and fusion. Neurosurgery 2007; 60(1 Supp1 1):S143-S148. (17) Vaccaro AR, Falatyn SP, Scuderi GJ, Eismont FJ, McGuire RA, Singh K, Garfin SR: Early failure of long segment anterior cervical plate fixation. J Spinal Disord 1998; 11(5): (18) Wirth FP, Dowd GC, Sanders HF, Wirth C: Cervical discectomy. A prospective analysis of three operative techniques. Surg Neurol 2000; 53(4): (19) Witwer BP, Trost GR: Cervical spondylosis: ventral or dorsal surgery. Neurosurgery 2007; 60(1 Supp1 1):S130-S136. (20) Xie JC, Hurlbert RJ: Discectomy versus discectomy with fusion versus discectomy with fusion and instrumentation: a prospective randomized study. Neurosurgery 2007; 61(1): Søgestrategi: Medline og Google: Cervical spondylosis, cervical disc herniation, total disc replacement, adjacent-segment disease. Søgekriterier: Publiceret de sidste 10 år frem til , RCT eller review. 15

16 3 Behandling og pleje under indlæggelsen Nationale kliniske retningslinie for: Degenerative cervikale forandringer 3.2 Sygepleje til den opererede patient Udarbejdet af: Anne Bjerrum, sygeplejerske, Neurokirurgi sk afd. NK, RH Dato: September 2008 Godkendt af: Afdelingsledelserne ved neurokirurgiske afdelinger i DK. DNKS FSNS Dato for revision: Februar 2011 Tidsplan for audit: Baggrund Ved kirurgiske indgreb er en række generelle og specifikke, sygeplejemæssige observationer, handlinger og opfølgning indiceret, for at patienten kan profitere bedst muligt af operationen. Anbefalinger andrager udelukkende den specialiserede, neurokirurgiske sygepleje til patienter med disse sygdomme. Den perioperative sygepleje ved andre former for kirurgi end neurokirurgi, og betydningen for patientens resultat efter operation, er undersøgt i forbindelse med indførelsen af accelererede patientforløb. Resultaterne viser et kortere rehabilteringsforløb, restitution samt nedsat mortalitet (2). Erfaringer herfra kan med fordel bruges i pleje og behandling af patienter, der er indlagt til operation for degenerativ sygdom i nakken med anterior eller posterior adgang til cervikale columna. Ordforklari ng Accelererede patientforløb: kendetegnes ved en tværfaglig indsats omkring minimal invasiv kirurgisk teknik og forebyggelse af komplikationer i relation til det kirurgiske indgreb. Nøgleordene i det accelererede eller optimerede patientforløb er: Information, intensiveret præoperativ information, stressreduktion, effektiv dynamisk smertebehandling, tidlig mobilisering og oral ernæring, inddragelse af patienten som aktiv medaktør (Enhed for Perioperativ Sygepleje: for Perioperativ Sygepleje/Operationsforløb). Perioperativ sygepleje: Præ- per- og postoperativ sygepleje (1) VAS: Visual Analog Scale Smerteintensitet angives analogt på en skala fra 1 til 10. POUR: Postoperativ urinretention SIK: Steril intermitterende katherisation 16

17 Anbefaling: Sygeplejerskens særlige opmærksomhed ved såvel anterior som posterior adgang i det postoperative og rehabiliteringsforløb under indlæggelsen: Neurologiske ændringer: præoperative og postoperative symptomer sammenlignes m.h.p. identifikation af evt. nytilkomne neurologiske symptomer og/eller forværring af præoperative symptomer. Neurologiske ændringer observeres hvert 15. min. de første 2 timer. Efter opvågningsforløbet observeres for evt. neurologiske ændringer og operationskomplikationer i hver vagt (3,4)(4,C) Forbinding, dræn og blødning: Forbinding skiftes kun hvis den er forurenet, fugtig eller løs. (5)(4,C) Hævelse, subcutant hæmatom, blødning (som tegn på evt. hæmatom) Drænproduktion og indhold. Sørge for sterilt drænskift hvis vakuum aftager eller drænflaske fyldes. Opmærksom på evt. duradefekt og evt. seponering af vacuum eller afklemning af dræn. Drænet seponeres ud fra produktion og indhold dagen efter operation. (15,16)() Være opmærksom på drænseponering, pga risikoen for dannelse af durafistel samt infektion Smerter: Smerter vurderes hvert 15. minut i opvågningsforløbet, derudover min. x 2 hver vagt Kontinuerlig vurdering og evaluering af den ordinerede og givne medicinske smertebehandling ud fra patientens udsagn om smerter, kliniske tilstand, identifikation af smertens styrke, art, lokalisation og hyppighed og f.eks. VAS eller anden måleenhed. (7)(1b,A), (8)(4,C), (9)(4,C) Smerter skal medtages i observation for evt. postoperativ komplikationer. I den postoperative smerteobservation og vurdering af behandling tages højde for patientens vægt, erfaring med smerter og behandling, evt. tilvænning og tolerance, evt. misbrug, og karakter, type, varighed og forekomst af smerter samt angst. (9)(4,C), (10)() I den medikamentelle smertebehandling skal også medtænkes lægemidler mod evt. neurogene smerter. Opmærksomhed mod andre former for smertebehandling end den medikamentelle, herunder lejring og information. (7)(1b,A), (8)(4,C), (9)(4,C), (10)(), (11)() Patienter opereret med posterior adgang, synes erfaringsmæssigt ofte at have en større smerteproblematik end de de anteriort opererede, ikke kun m.h.t. sårsmerter, men også i forhold til muskulære og knoglerelaterede smerter (11)() Farmakologisk behandling optimeres m.h.p. hurtig mobilisering. Paracetamol evt. suppleret med morfika kan anbefales (2)(1b, A), (9)(), (20,21)(), (8)() (POUR) samt mulig nervepåvirkning af blæren. Afklaring af blærespænding/tømningsfornemmelse Foretage ultralydsscanning af blæren ved mistanke om postoperativ urinretention, ud fra dette tømme blæren ved udførelse af (SIK) (12)(3b,B) Tidlig mobilisering: Støtte patienten i mobilisering umiddelbart efter operationen som udgangspunkt uden restriktioner, med mindre durarift eller anden form for komplikation kontraindicerer det.(13)(4,c), (1)(), (21)() Tidlig mobilisering giver en mindre sygeliggørelse af patienten og modvirker komplikationer forårsaget af sengeleje. Mobilisering bedrer postoperative smerter (2)(1b,A). Generelt kan columna cervicalis bevæges til smertegrænsen med fokus på at undgå hurtige eller pludselige bevægelser. Mobilisering og/eller vurdering af evt. behov for hjælpemidler/gangstøtte kan foretages ved sygeplejerske eller fysioterapeut og kan med fordel inddrages inden for dette område af det postoperative forløb (1)() Væske og ernæring: Indtages så tidligt som muligt efter operationen, når sygeplejersken skønner, at patienten er i stand til det. (1)(), (2)(1b,A) 17

18 Nationale tværfaglige kliniske retningslinjer Ingen restriktioner med mindre patienten oplever komplikationer som dysfagi eller obstruktion af spiserør og/eller luftrør, hvilket sygeplejersken må være opmærksom på (19)() Information: Kontinuerlig information om det planlagte forløb, men også at blive informeret om evt. ændringer undervejs i det postoperative forløb er afgørende for patientens oplevelse af tryghed og tillid til den specialiserede neurokirurgiske sygepleje. (10,11,17)() Patientens pårørende medinddrages i samarbejdet (17)() Dokumentation: Dokumentation af den overvejede, udførte, reflekterede sygepleje kan finde sted i form af forskellige dokumentationssystemer i kombination med aktuelle og potentielle sygeplejediagnoser for at tydeliggøre de forhold, den specialiserede neurokirurgiske sygeplejerske skal være opmærksom på (18)() Sygeplejerskens særlige opmærksomhed hos patienten relateret til risiko for komplikationer med muligt alvorlige konsekvenser for patienten pga indgrebets lokalisation og art. Ved anterior adgang mhp. hæmatom- og/eller ødemdannelse: Respiration: respiratorisk påvirkning patientens subjektive oplevelse, kliniske tilstand og SAO2måling. sårsmerter Dysphagi: synkebesvær, synkesmerter, fejlsynkning, overvejelser omkring mulige årsager: forventelige gener fra intubation, indgreb og dræn, begyndende tegn på svær hæmatomdannelse (22,23) (4,C) Stemmeføring: hæshed pga. risiko for påvirkning af nervus recurrens. (24)(1b,A) Ved posterior adgang: Observation af forbinding og cicatrise: () risiko for duralæsion er til stede ved posterior adgang, hvorfor der observeres for væskeudsivning i forbinding og dræn farve, mængde og substans evt. hovedpine, og særlig positionsafhængig hovedpine. Sygeplejehandlinger ved de beskrevne observerede postoperative komplikationer som respiratorisk påvirkning og/eller neurologisk forværring postoperativt: Involvering af læge: Operatør eller vagthavende kontaktes ved respiratorisk påvirkning, tilkomne pareser, sensibilitetsforstyrrelser, mistanke om hæmatom og duradefekt, manglende effekt af den ordinerede og givne smertestillende medicin () Sikre frie luftveje under hele forløbet, ilttilskud, sat, BT, P måling (6,14)() Smertedækning vha.medicin, lejring, ispose (7,8)(4,C) (9)() Berolige patienten, imødekomme patientens angst, inddrage patientens erfaringer, (og evt. pårørende) fra lign. situationer og reaktion på stresstilstande (6,10,11)() Afkræftet operationskrævende hæmatom: () Observation af føde- og væskeindtag: vurdering af alternativt indtag: is, flydende, tynde/tykke væsker under dækning af energibehov, behandling med kvalmestillende medicin. Forslag til sygeplejediagnoser: Synkebesvær og dysfagi Årsag: indgreb, intubation og flg. ødemdannelse 18

19 Indikatorer Symptomer: smerter/ømhed ved synkning, nedsat væske - og kostindtag Mål: at patienten bliver i stand til at indtage sufficient væske og kost inden for 24 timer og oplever bedring af synkebesvær Risiko for sengelejekomplikationer efter operationer med posterior adgang Årsag: manglende/ nedsat mobilisering Symptomer: smerter, muskelspændinger, mulige neurologiske udfald Mål: at patienten som min. mobiliseres til stol inden for operationsdøgnet Risiko for vejrtrækningsbesvær Årsag: operationskomplikation Symptomer: besværet respiration, øget respirationsfrekvens Mål: sikre frie luftveje, optimal iltmætning, at dæmpe angst mest muligt hos patienten Risiko for udvikling af postoperative neurologiske udfald Årsag:. operationskomplikation Symptomer: parese, paralyse i ekstremiteterne Mål: sikre at observationerne af den neurologiske funktion foretages efter gældende regler hele det postoperative forløb Andel af patienter der er mobiliseret inden for operationsdøgnet Andel af patienter der har indtaget væske og ernæring inden for operationsdøgnet Referencer: (1) Enhed for perioperativ sygepleje 2006: Kliniske vejledninger. Generel kirurgisk sygepleje. Accelererede patientforløb ved Rud, K (2) Kehlet H, Wilmore D W. Evidence-Based Surgical Care and the Evolution of Fast-Track Surgery. Ann Surg 2008; 248 (2): (3 )Hickey J. The clinical practice of Neurological and Neurosurgical Nursing 1997; 4 udg. Lippincott-Raven Publishers: , 482 (4) Paulson OB, Gjerris F, Solberg Sørensen P, Juhler M. Klinisk Neurologi og Neurokirurgi 1996; 3. udg. FADLs Forlag: (5 ) SSI (okt. 2007): Informationsmateriale om infektionshygiejne ved brug af dræn. Centrale afsnit for sygehushygiejne. (6) Ramhøj P, Egerod I, Taleman J. Red. Præ- of postoperativ sygepleje i Klinisk Sygepleje 2 Praksis og udvikling udg., 1. oplag (7) Dahl J B, Kehlet H. Behandling af postoperative smerter en status. Ugeskrift for Læger 2006; 168 (20): 1986 (8) Skiveren J, Frandsen J. Vurdering af smertens intensitet hos den smertepåvirkede patient. Sygeplejersken; 19/2001 (9) Layzell M: Current interventions and approaches to postoperative pain management. British Journal of Nursing 2008; 17 (10) Mitchell M. Patient anxiety and modern electived surgery: a litterature review. J Clini Nurs 2003; 12: (11) Wright K M. When patients say No one told me The developement of Neurosurgical Patient Information Brochures. Australasian Journal of Neuroscience 2007; 18 (2): 3-7 (12) Møller Pedersen L, Mantoni T, Duch Lynggaard M, Schousboe B M B, Lauritzen J B, Dyrlund Pedersen B, Løvendahl Jørgensen H. Postoperativ urinretention. Ugeskrift for Læger 2007; 169 (7): 605 (13) Kjær M, Suetta C, Tønnesen H. Den fysisk inaktive operationspatient. Ugeskrift for Læger 2006; 168 (49): 4322 (14) Mogensen, J V, Vester-Andersen T. Anæstesi 2001; FADLs Forlag: 71,119, (15) Sugedræn observation og seponering NIA RH instruks. Revideret (16) Hygiejnevejledning nr : Dræn. RH vejledning. Revideret (17) Pårørendepolitik i Neurocentret, RH. Udarbejdet marts

20 (18)Sundhedsstyrelsen; Vejledning om sygeplejefaglige optegnelser, 25. april 2005 (19) Sundhedsstyrelsens vejledning; Screening og behandling af patienter i ernæringsmæssig risiko,versionsdato: (20) Rotbøll P, Rigshospitalet; Instruks for postoperativ smertebehandling (21) Egerod I,Rud K, Søe Jensen P. En pakkeløsning for patienten Accelererede operationsforløb og kliniske vejledninger.sygeplejersken; 2006 (17) (22)Joon, Y.Moe, R.Todd,J:Dysphagia after anterior spine surgery (23) Riley, LH. Skolasky, RL.Albert,TJ.Vaccarro,AR. Heller,JG: Dysphagia after anterior cervical decompression and fussion. (24) Audu,P. Artz, G. Scheid,S Harrop, J.Albert, T. Vaccaro, A Hillibrand, A Sharan, A.Spiegal, J.Rosen, M: Recurrent laryngeal nerve palsy after anterior cervical spine surgery. Søgestrategi: Søgeord: Intervertebral Disc displacement, spinal fusion, Nursing, Nurses role, Perioperative Care, Postoperative nursing, Cervical disease, Recovery of functions, Diet and surgery, Nutrition and postoperative nursing, Spine surgery, Physical Therapy Modality, Surgery and activity of daily living, Fast track surgery, VAS, Acute pain, Surgery end pain, Surgery and information, Anxiety and surgery, Patients perspective, Dokumentation og sygepleje, Opvågningssygepleje,rehabilitation and cervical surgery Søgesteder: Pubmed, Sinahl, Google, Google Scholar, RH intranet/pvi Søgeperiode: - 26/8 06/

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN

INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN INFORMATION OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM SPINALSTENOSE I LÆNDERYGGEN Degenerative forandringer i rygsøjlen

Læs mere

Klage over, at der ikke blev informeret om andre operationsmetoder end Clowards operation

Klage over, at der ikke blev informeret om andre operationsmetoder end Clowards operation Page 1 of 5 Klage over, at der ikke blev informeret om andre operationsmetoder end Clowards operation Resumé: 0869225 Relevante love Offentliggørelsesdato: 20. jul 2008 Lov om klage- og Faggruppe: Læger

Læs mere

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I NAKKEN

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I NAKKEN OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I NAKKEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM DISKUSPROLAPS I NAKKEN Diskus er betegnelsen for den elastiske båndskive

Læs mere

Operation for discusprolaps i nakken

Operation for discusprolaps i nakken Operation for discusprolaps i nakken 2 Sidst revideret d. 14. januar 2013 Indholdsfortegnelse 1. Discusprolaps i nakken... 4 2. Årsag... 5 3. Debut... 5 4. Symptomer... 5 5. Udredning og diagnose... 5

Læs mere

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det?

accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede patientforløb hvad er det? og hvorfor skal vi gøre det? accelererede forløb - konceptet alle operationer ambulante? hvorfor er patienten på hospitalet i dag? hvad er det vi ikke kan kontrollere?

Læs mere

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN

OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN OPERATION FOR DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk OM DISKUSPROLAPS I LÆNDERYGGEN Diskus er betegnelsen for den elastiske

Læs mere

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten

Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Hillerød Hospital Kirurgisk Afdeling Fjernelse af galdeblæren ved galdesten Patientinformation September 2012 Forfatter: Overlæge Lisbeth Dammegaard, Kirurgisk Afdeling IntraNord Hillerød Hospital Kirurgisk

Læs mere

Nationale tværfaglige kliniske retningslinjer for patienter med Degenerative lumbale lidelser.

Nationale tværfaglige kliniske retningslinjer for patienter med Degenerative lumbale lidelser. for patienter med Degenerative lumbale lidelser. Materialet betragtes som godkendt af de faglige selskaber DNKS og FSNS samt af afdelingsledelserne ved de fem neurokirurgiske afdelinger i Danmark. Det

Læs mere

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke

Center for Rygkirurgi. Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Center for Rygkirurgi Et videns- og behandlingscenter for patienter med problemer i ryg og nakke Vores patienter går efter eksperterne Kvalitet gennem specialisering Center for Rygkirurgi er det første

Læs mere

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge

Kræftpakkeforløb. Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakkeforløb Kirurgisk afdeling Roskilde - Køge Kræftpakker Kirurgisk Afdeling Kræft i bugspytkirtlen Kræft i galdegang Kræft i spiserør,mavemund og mavesæk Primær leverkræft Kræft i tyk-og endetarm

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul

Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul Undervisningsplan for sygeplejestuderende 4. modul Videncenter for Rygsygdomme afdeling VRR 11/21 Uge 35 Mandag kl. 09.00 13.00: Velkommen tilbage! Sted: Afdeling VRR 10, klinisk kontor, stuen, Rødt trafikcenter.

Læs mere

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n

F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:

Læs mere

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt

Opgave. Vævsundersøgelse. Dagsorden. Repetition ANATOMI. Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi 05-08-2014. Hvilke af truncus muskler bliver brugt Opgave Columna(Ryggen) Dag 2 Anatomi og patologi Københavns Massageuddannelse Hvilke af truncus muskler bliver brugt ved. 1. Roning 2. Når man trækker sig op i et reb 3. Når man skal løfte en baby fra

Læs mere

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter

Undersøgelse. Refererede smerter facetled. Refererede smerter disci. 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter. 3. Refererede smerter 1. Alvorlig patologi 2. Nerverods smerter 3. Refererede smerter Refererede smerter facetled Stimulering af facetled C0 C7 og dorsale rami C3 C7 61 patienter med occipital, nakke og skulder smerter Stimulering

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Dagkirurgisk operation - Skulder

Dagkirurgisk operation - Skulder Patientinformation Dagkirurgisk operation - Skulder - B130 Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling 1 2 Dagkirurgisk operation - Skulder Navn... Du bedes møde i afsnit B130... dag den... kl....

Læs mere

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan?

Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Fjernelse af implantater Hvorfor, hvornår & hvordan? Anders Jordy Traumesektoren, Kolding Sygehus - SLB AO basale principper Middelfart, april, 2015 Learning outcomes Kende indikationer for implantatfjernelse

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune

Fald. Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus. Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Fald Faldklinikken, Geriatrisk afdeling, Århus sygehus Oprindeligt et 3 års projekt mellem Region Midt og Århus Kommune Der foretages en tværfaglig udredning og efterfølgende træning ved fysioterapeuter

Læs mere

September 2009 Årgang 2 Nummer 3

September 2009 Årgang 2 Nummer 3 September 2009 Årgang 2 Nummer 3 Implementering af kliniske retningslinjer i praksis på Århus Universitetshospital, Skejby Inge Pia Christensen, Oversygeplejerske MPM, Børneafdeling A, Århus Universitetshospital

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling)

PROHIP. Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Ernæring. Accelerede operationsforløb. Ernæring (hvordan står det så til i egen afdeling) PROHIP Fremlæggelse ernæringsgruppen 16.02.12 (BK) Did you feed your patient today? Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today?

Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? Fremlæggelse ernæringsgruppen 4.09.12 (BK) Did you feed your patient today? PROHIP Et interregionalt samarbejde mellem Skåne og Region Sjælland Fokus på hoftenære frakturer og hoftealloplastikker Finde

Læs mere

Operation med pandeløft. - information til patienter

Operation med pandeløft. - information til patienter Operation med pandeløft - information til patienter Pandeløft Ved et pandeløft løftes panden ved et kirurgisk indgreb. Afhængig af ønsket resultat kan operationen udføres på forskellige måder. Ønskes

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges.

Formål: At patientens dyspnø lindres og patientens livskvalitet fysisk, psykisk og socialt øges. Hospice Sønderjylland Oprettet d.18.03.13 af: JM, TK, BP, EJO, BD. Sidst revideret d. af: Pleje og behandling af patienter med dyspnø Godkendt d. 19.03.2013 af: HLE Skal revideres d. 19.03.2015 af KIG

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers. 6. semester.

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN. Specifik del. Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers. 6. semester. SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I RANDERS STUDIEPLAN Specifik del Intensivt Afsnit A3 Regionshospitalet Randers 6. semester Hold September 07 Gældende for perioden 08.02.10 23.04.10 og 26.04.10 30.06.10 Indholdsfortegnelse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Resume Titel: Klinisk retningslinje for perioperativ desinfektion af øje og øjenomgivelser til patienter til øjenoperation Forfattergruppe: Birgith Jakobsen, Udviklings- og uddannelsesansvarlig

Læs mere

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d.

Sederingspraksis på danske sygehuse. Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Sederingspraksis på danske sygehuse Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF Sygeplejerske, cand.cur., Ph.d. Projektgruppe Ingrid Egerod Seniorforsker, UCSF, København Birgitte Viebæk Christensen Afdelingslæge,

Læs mere

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock

Sygdomslære Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Hjerteinsufficiens og kardiogent shock Redegøre for symptomer i forbindelse med de enkelte sygdomme Beskrive undersøgelser og behandlingsprincipper for de enkelte sygdomme Redegøre for organismens reaktioner/kompensationsmuligheder

Læs mere

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser

Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Dias 1 Evidensbaseret praksiskonference oktober 2011 - for studerende ved landets sygeplejerskeuddannelser Introduktion til Center for Kliniske Retningslinjer- Ud fra temaet: sammenhængen mellem evidensbaseret

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning

DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning DET ACCELEREREDE KOLON- KIRURGISKE PATIENTFORLØB En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2005 Medicinsk Teknologivurdering - puljeprojekter 2005; 5 (7) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden

Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden 2008 Kommissorium for Udviklingsgruppen af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen og Kommissorium for Bedømmerkorps af Kliniske Regningslinjer inden for Sygeplejen ved Sygehus Nord 1 Kommissorium

Læs mere

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet

Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet Overlæge Michel Bach Hellfritzsch Radiologisk afd., Nørrebrogade Aarhus Universitetshospital Overordnede diagnostiske strategier for lidelser i bevægeapparatet 1 2 Diagnostiske strategier for muskuloskeletal

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om stivgørende operation i ryg (deseoperation) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus

M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus M am m akirurgisk klinik R ingsted sygehus 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Mammakirurgisk klinik Mammakirurgisk klinik blev etableret som elektiv klinik 1. maj 1999, og er

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om slidgigt mellem kraveben og skulderblad Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Kirurgisk korrektion af. Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING

Kirurgisk korrektion af. Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING Kirurgisk korrektion af Kæbedeformitet TAND-, MUND-, KÆBEAFDELING Denne patientinformation er udarbejdet med henblik på, at du bedre skal kunne forstå din planlagte kirurgiske korrektion af kæbedeformitet.

Læs mere

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling

Meniskoperation Patientinformation. Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Meniskoperation Patientinformation Hospitalsenheden Horsens Ortopædkirurgisk Afdeling Menisk Et knæled indeholder 2 menisker - en indre og ydre menisk Ydre Indre Menisken er kileformet med sin tykkeste

Læs mere

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende

Lindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt

Læs mere

Stivgørende operation i nakken (Cervikal dese)

Stivgørende operation i nakken (Cervikal dese) (Cervikal dese) Aarhus Universitetshospital NK Tlf. 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Med denne vejledning vil vi gerne give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger om din

Læs mere

Intern audit af terapeutjournal

Intern audit af terapeutjournal Intern audit af terapeutjournal Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Juni 2008 Auditgruppe: Fysioterapeut Marianne Amorsen Ergoterapeut Bente Biehl Fysioterapeut

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Udskrivelse efter kar-operation

Udskrivelse efter kar-operation Til patienter og pårørende Udskrivelse efter kar-operation Vælg billede Vælg farve Karkirurgisk afdeling 2 På Karkirurgisk Afdeling er du nylig blevet opereret for: Hvad sker der efter operationen? Fra

Læs mere

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning.

PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. PROHIP Kompetenceudviklingsprogram: Skema 1 Screening af sygepleje/vård aktiviteter til patienter med ny hoftealloplastik inden udskrivning. April maj juni (juli) 2012 1 Vejledning til Screening: 1. Alle

Læs mere

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium.

Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Retningslinje for identifikation og behandling af delirium. Udgiver: Hospice Søholm Fagligt ansvarlig Bodil A. Jespersen Kvalitetsansvarlig Ledelsesansvarlig Ændringskommentarer Anne Marie Mathiesen/Region

Læs mere

Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation

Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation Fysioterapeuter tilknyttet Ortopædkir. afd, RH RehabiliteringsCenter for Muskelsvind Orientering om rygoperation, permanent stivgørende operation Generelt Der er ventetid på at få foretaget en rygoperation.

Læs mere

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus

Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Ringsted sygehus Opdateret Januar 2015 1. ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Præsentation af Plastikkirurgisk og Brystkirurgisk Afdeling Brystkirurgisk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted:

Sundhedsstyrelsens tilsyn med private. Behandlingssted: Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder hvor der udføres lægelig patientbehandling Endelig tilsynsrapport Overordnet ansvarlig/ virksomhedsansvarlig læge: Behandlingssted: Adresse: Charlotte

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse

Børn og Angst. - forberedelse til bedøvelse Børn og Angst - forberedelse til bedøvelse Disposition for indlæg Præsentation af oplægsholdere Anne Sofie og Trine - indlæg Pernille - indlæg Kort opsamling Pause 5 min Diskussion af oplæg Børn og angst

Læs mere

Emne (kort beskrivelse)

Emne (kort beskrivelse) Pædiatrisk afdeling Igangværende eller afsluttede sygeplejefaglige udviklings og forskningsmæssige tiltag i afdelingen Kriterier: der skal foreligge en protokol eller projektbeskrivelse tværfaglige udviklingsog

Læs mere

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris

Klinisk Ræsonnering. Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT. Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Klinisk Ræsonnering Kvalitetsudviklingsprojekt DFFMT Hans Kromann Knudsen, Kristoffer Dalsgaard, Inge Ris Dagens plan! 1700 1810: Introduktion Hvad ved vi??? Egen og andres viden, erfaringer 1810-1830:PAUSE

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT.

HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. HOSPITAL I HJEMMET FOR DEN ÆLDRE MEDICINSKE INDLÆGGELSESKRÆVENDE PATIENT. Baggrund Stigende antal ældre 1980 100-109 90-99 80-89 70-79 60-69 50-59 40-49 30-39 20-29 10-19 0-9 2014 100-109 90-99 80-89 70-79

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi

Patientvejledning. Meniskskade. Knæartroskopi Patientvejledning Meniskskade Knæartroskopi Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse. Uden menisken ville knoglebrusken

Læs mere

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt

MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt MAD-pakken Formålet med MAD-pakken er at optimere patienternes ernærings tilstand, at forebygge komplikationer og forlænget rekonvalescens samt at fremme helbredelsen hos patienter i ernæringsmæssig risiko

Læs mere

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her.

Såfremt der skal foretages flere korrektioner, vil rækkefølgen besluttes her. Fjernelse af overskydende hud, efter massivt vægttab Forberedelse forundersøgelse Med denne patientinformation vil vi informere dig om forløbet i forbindelse med fjernelse af hudoverskud. Det er meget

Læs mere

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi

Hold 14 I Efterår 2015 Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Læseplan for Modul 8 den teoretiske del: Sygepleje, sygdomslære, farmakilogi Den overordnede professionsfaglige problemstillinger i modulet retter sig mod: Sygepleje, psykisk syge patienter/borgere og

Læs mere

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand

... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand ... om danske sygehuspatienters ernæringstilstand Henrik Højgaard Rasmussen Overlæge Ph.d Leder af Center for Ernæring og Tarmsygdomme CET Medicinsk Gastroenterologisk afdeling Aalborg Universitetshospital

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om pladsskabende operation af skulder (dekompression) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Forum for Underernæring

Forum for Underernæring Forum for Underernæring Brugerundersøgelse Region Hovedstaden: Friske data Dansk Selskab for Klinisk Ernæring: målsætning Kendte løsninger Drivkræfter endnu uden synderlig effekt: Viden Kvalitetssikring

Læs mere

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade

ACL rekonstruktion. Patientinformation. Forreste korsbåndsskade ACL rekonstruktion Patientinformation Forreste korsbåndsskade En forreste korsbåndsskade er en meget almindelig idrætsskade. Årligt diagnosticeres ca. 4.500 nye korsbåndsskader i Danmark, hvoraf ca. 3.000

Læs mere

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner

20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner 20 år mand MC-styrt - lav hastighed Ingen sår Ingen andre læsioner Symptomer Pain out of proportion Pressure (palpable painfull tenderness) Pain on passive stretch Paraesthesia Paresis Pulses present

Læs mere

WHIPLASH - PISKESMÆLD

WHIPLASH - PISKESMÆLD Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 324 Offentligt WHIPLASH - PISKESMÆLD Lars Uhrenholt lektor, ph.d., kiropraktor lu@retsmedicin.au.dk FOLKETINGETS SUNDHEDS- OG FOREBYGGELSESUDVALG

Læs mere

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled

Patientvejledning. Leddegigt. I hånd- og fingerled Patientvejledning Leddegigt I hånd- og fingerled Leddegigt er en alvorlig sygdom, der påvirker mange led, ikke mindst i hånden og fingrene. Ofte angribes mange af kroppens led af en betændelses lignende

Læs mere

FSOS Konference 2014. Viden til praksis tur/retur. 18.- 19. marts Trinity, Fredericia. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS)

FSOS Konference 2014. Viden til praksis tur/retur. 18.- 19. marts Trinity, Fredericia. Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS) FSOS Konference 2014 18.- 19. marts Trinity, Fredericia Viden til praksis tur/retur Fagligt Selskab for Ortopædkirurgiske Sygeplejersker (FSOS) PROGRAM TIRSDAG 18. MARTS 08.30 Registrering og udstillerbesøg

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen

Stomi & kemoterapi Fagligt Selskab for sygeplejersker i stomiplejen Stomi & kemoterapi 2 Forord Denne pjece er en information til dig, som har stomi, og skal starte behandling med kemoterapi. I denne pjece finder du råd og vejledning til at løse eventuelle problemer med

Læs mere

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse

Aarhus Universitetshospital. Information vedrørende rekonstruktion af indvendige sideledbånd. Forundersøgelse Ved forvridning af knæleddet ses hyppigst beskadigelse af indvendige sideledbånd. Beskadigelsen kan være ledsaget af meniskskade eller læsion af øvrige ledbånd eller korsbånd. Skaden vil dog ofte være

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING

Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING Minimum datasæt indenfor sygeplejen - ERNÆRING v/ Sasja Jul Håkonsen Videnskabelige medarbejder Center for Kliniske Retningslinjer Sygepleje Minimum Datasæt (Nursing Minimum data set NMDS) A NMDS is comprised

Læs mere

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter)

Patientvejledning. Meniskskade fiksering af løs menisk. (Ved syning eller med stifter) Patientvejledning Meniskskade fiksering af løs menisk (Ved syning eller med stifter) Den hyppigste årsag til gener i knæet er meniskskader. Inde i knæleddet fungerer menisken som en støddæmper ved bevægelse.

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Operation for diskusprolaps i nakken. Kære patient

Operation for diskusprolaps i nakken. Kære patient P a t i e n t i n f orm a t i o n Operation for diskusprolaps i nakken Kære patient Denne pjece er udarbejdet til dig, der står overfor at skulle opereres på Center for Rygkirurgi. Her kan du og dine pårørende

Læs mere

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Patientvejledning. Korrektion af ar

Patientvejledning. Korrektion af ar Patientvejledning Korrektion af ar Ar opstået efter tidligere operationer, skader eller uheld kan ofte korrigeres og dermed blive pænere med en mindre operation Ar kan virke skæmmende, idet huden kan være

Læs mere

Jumpers Knee (Springer knæ)

Jumpers Knee (Springer knæ) Jumpers Knee (Springer knæ) 2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er springer knæ?... 4 2. Medicin... 5 3. Behandlingsdagen... 6 3.1 Forberedelse til behandlingen... 6 3.2 Selve operationen... 6 4. Udskrivelse...

Læs mere

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ

Patientvejledning. HemiCAP. Miniprotese i knæ Patientvejledning HemiCAP Miniprotese i knæ Beskadigelse af brusken i knæet sker typisk i forbindelse med udøvelse af sport eller ved ekstreme fysiske belastninger af knæet under arbejde. Oftest opstår

Læs mere