Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav"

Transkript

1 Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet fra de gældende 52 uger til 26 uger. Beregningen vedrører kun genoptjeningskravet for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret. Et lempeligere genoptjeningskrav skønnes at berøre ca ledige og øge dagpengeudgifter med godt 720 mio.kr. Efter udgiftsreduktion fra mindre kontanthjælp og øgede skattebetalinger er provenueffekten på knap 400 mio.kr. Mens tidligere opgørelser kun har set på effekterne for ledigheden fra ledige, som opbruger dagpengeretten i ét år, har vi set på effekten på ledigheden i ét år, uanset hvornår de ledige bag ved ledigheden opbruger dagpengeretten. Ifølge de nuværende dagpengeregler skal den ledige opfylde et beskæftigelseskrav på mindst 52 ugers (1.924 timers) beskæftigelse inden for de seneste 3 år efter starten af deres dagpengeperiode for at få ret til en (ny) 2-årig dagpengeperiode. Nedenfor belyses de økonomiske konsekvenser af at reducere beskæftigelseskravet fra 52 uger (1.924 timer) til 26 uger (962 timer) for ledige, der har opbrugt deres 2-årige dagpengeret. Et lempeligere beskæftigelseskrav kan også påvirke beskæftigede personer, der er på vej ind i dagpengesystemet og deres eventuelle første dagpengeforløb, idet det vil øge incitamentet for denne gruppe til at blive medlem af en a-kasse, da det bliver nemmere at opnå ret til dagpenge. Subsidiært vil det også øge incitamentet til at overgå til ledighed. Disse effekter på a-kassemedlemskab og overgangen til ledighed for førstegangsledige belyses ikke her. Et generelt lempeligere beskæftigelseskrav vil også øge antallet af ledige, som genoptjener retten til en 2-årig dagpengeperiode indenfor en løbende referenceperiode og derfor bliver genindplaceret. Denne effekt opgøres ikke.

2 Konsekvensberegningerne til lovforslaget om harmoniseringen af beskæftigelseskravet til 52 uger 1 og de efterfølgende beregninger fra Kraka, jf. Højbjerre (2012) så kun på genoptjeningskravet for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, da dagpengereformen mht. beskæftigelseskravet udelukkende øgede kravet for denne gruppe af ledige. Beskæftigelseskravet for (gen)optjening af dagpenge for førstegangsledige eller for ledige inden de har opbrugt deres ret til dagpenge var også inden dagpengereformen på 52 uger. 2 1 Berørte ledige Den empirisk identificerbare målgruppe for det lempeligere genoptjeningskrav for ledige, der har opbrugt deres dagpengeperiode, som opbruger deres dagpengeret under de gældende regler, dvs. krydser 2-årsgrænsen i dagpengesystemet på det tidspunkt har haft 962 timers beskæftigelse inden for de seneste 3 år/siden deres sidste nulstilling og dermed ville være berettiget til en ny dagpengeperiode under det lempeligere beskæftigelseskrav 1.1 Berørte af et lempeligere genoptjeningskrav for ledige, der har opbrug dagpengeretten Vores detaljerede beskæftigelsesdata gik på analysetidspunktet kun frem til ultimo 2012, og vi anvender i det følgende derfor 2012 som analyseåret, som derfor implicit anses for repræsentativt. Nedenfor vurderes det, hvilken vej skønnet ville gå, hvis der tages højde for konjunktursituation, implementering af dagpengereform mv. I 2012 var der godt ledige, som krydsede 2-årsgrænsen i dagpengesystemet, jf. tabel 1 og boks 1 nedenfor. Blandt de havde godt 5.400, svarende til 22 pct., optjent ugers beskæftigelse, jf. punkt (1a) i tabel 1. Denne gruppe af ledige ville være berettiget til nye 104 uger med dagpenge, hvis genoptjeningskravet blev reduceret. For en vurdering af effekterne af det lempeligere beskæftigelseskrav på dagpengeudgifterne for 2012 er det dog ikke kun relevant at se på de ledige, som opbruger deres dagpengeret i Med en tre-årig referenceperiode, inden for hvilken den to-årige dagpengeperiode kan bruges, kan også ledige, der i årene inden 2012 opbrugte deres ret til dagpenge, have ret til dagpenge i 2012, hvis de ved 2-årsgrænsen har genoptjent retten til dagpenge, jf. også boks 1. I hele perioden var der knap ledige, som opbruger deres ret til to års dagpenge. 1 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fremsat 2.juni 2010 [2009/1 LSF 224]. 2 En særregel i dagpengesystemet inden dagpengereformen betød, at ledige, som den dag de opbruger deres dagpengeret, ikke havde opfyldt det egentlige beskæftigelseskrav på 52 uger, kunne genoptjene retten med kun 26 ugers beskæftigelse. Derfor tales der i loven og det lovforberedende arbejde om en harmonisering af beskæftigelseskravet

3 Blandt de ledige opfyldte ledige, svarende til 21 pct., det lempeligere genoptjeningskrav, og de ville derfor blive berettiget til at fortsætte med en ny to-årig dagpengeperiode. Blandt de ledige, som opbrugte retten til to år med dagpenge i og opfyldte det lempeligere genoptjeningskrav, havde godt også dagpengeudbetalinger, jf. punkt (3) i tabel 1. Forskellen til de , som opbrugte 2 års dagpenge og opfyldte det lempeligere genoptjeningskrav skyldes bl.a., at effekten af et lempeligere genoptjeningkrav kun medregner egentlige dagpengeudbetalinger. Ved opgørelse af, hvor mange uger af dagpengeperioden (på maksimalt 2 år) den enkelte ledige har opbrugt, medregnes ikke kun arbejdsløshedsdagpenge. De første seks uger med sygedagpenge tæller f.eks. således ligesom løntilskudsperioder med i ledighedsforbruget inden for dagpengesystemet, men giver ikke anledning til dagpengeudbetalinger. Dagpengeforbruget skal derfor medtage disse andre ydelser, men de medtages ikke i selve effektopgørelsen af et lempeligere genoptjeningskrav, da formålet med disse overførsler sygedagpenge, løntilskud mv. ikke primært er arbejdsløshedsunderstøttelse. Tabel 1: Berørte ledige af et lempeligere genoptjeningskrav opgjort efter det år hvor de krydser 2-årsgrænsen (1) Antal ledige, som krydsede 2-årsgrænsen (1a) Antal ledige, som krydsede 2-årsgrænsen og havde genoptjent DP (med genopt.krav=962 timer) - andel ift. (1), 22 pct. 21 pct. (2) Antal ledige, som krydsede 2-årsgrænsen, med ledighed i 2012 (3) Antal ledige, som krydsede 2-årsgrænsen og havde genoptjent DP, med ledighed i andel ift. (2) 37pct. 36 pct. Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata. I denne opgørelse tages der ikke højde for, at forkortelsen af den maksimale dagpengeperiode til to år vil fremrykke stigningen i afgangsraterne fra ledighed til beskæftigelse mod udløb af den maksimale dagpengeperiode. I et fuldt implementeret dagpengesystem med en toårig maksimal dagpengeperiode må målgruppen ledige, som opbruger en to-årig dagpengeret derfor forventes at være mindre

4 En forbedret konjunktursituation vil ligeledes indebære, at færre ledige opbruger en toårig dagpengeret. Samtidig kan en større andel af de ledige i en bedre konjunktursituation have genoptjent retten til dagpenge. Det er derfor uklart, om den foreliggende analyse ud fra konjunktursituationen er et over- eller underkantsskøn. 1.2 Andre opgørelser af målgruppe og berørte I det lovforberedende arbejde til lovforslaget om ændringen af beskæftigelseskravet fra 2010 blev det skønnet, at personer ville blive berørte af stramningen af beskæftigelseskravet, dvs. ved opbrug af den 2-årige dagpengeret havde en beskæftigelse på ugers beskæftigelse. 3 Dette tal kan sammenlignes med de ledige i tabel 1. En anden opgørelse har sidenhen opjusteret tallet på baggrund af 2011-tal for ledighed og beskæftigelse og finder, at ca krydsede 2-årsgrænsen i 2011, hvoraf ca ledige (18 pct.) ville blive berørt, da de havde optjent ugers beskæftigelse, jf. Højbjerre (2012). Forskellen mellem opgørelsen i Højbjerre (2012) og indeværende opgørelse kan bl.a. skyldes, at den 2-årige dagpengeperiode var tiltænkt at få effekt i 2012, og at der derfor var flere, som er overgået til beskæftigelse, både pga. generelle adfærdseffekter og ekstra hjælp fra jobcentre mfl. Vi finder en større andel, som opfylder optjeningskravet (22 pct. ift. 18 pct.), hvilket muligvis kan skyldes datagrundlaget for beskæftigelsesoplysningerne. 4 Den grundlæggende forskel mellem de præsenterede resultater og tidligere studier er dog, at der her ses på dagpengeudfald for hele perioden , mens de tidligere studier kun ser på udfald i ét år. Det opgjorte tal på ledige, der opbrugte dagpengeretten, kan ikke sammenlignes med de ledige, som ifølge AK-Samvirke faldt ud af dagpengesystemet i 2013, jf. AK-Samvirke (2014). Tallet på skyldes i nogen grad, at ledige med dagpengereformen fra juli 2010 fik afkortet deres resterende dagpengeperiode til 2 år, hvilket sidenhen blev forlænget med ½ år. Dermed var der i ½ år efter dagpengereformen både opbrug af dagpenge fra ledige, som havde 2 års dagpenge, og fra ledige, som havde fået afkortet deres dagpengeperiode, dvs. en ophobning. 3 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., fremsat 2.juni 2010 [2009/1 LSF 224]. 4 Vi anvender BFL (Beskæftigelse for Lønmodtagere), mens Krakas analyse tilsyneladende er baseret på beskæftigelsesoplysninger i DREAM. Vi har tidligere dokumenteret store forskelle mellem de to datakilder

5 Boks 1: Teknisk opgørelse af dagpengeanciennitet og beskæftigelse For alle ledige er forbruget af dagpenge opgjort på ugerne Målgruppen for indeværende analyse de ledige som opbruger to års dagpenge identificeres ved at de ledige går fra den 104. og den 105. dagpengeanciennitetsuge, dvs. krydser 2-års dagpengeforbrug Vi er interesseret i ledigheds- og dagpengeeffekterne i 2012 af, at ledige, som opbruger 2 års dagpenge og opfylder det lempeligere genoptjeningskrav, får en ny reference- og dagpengeperiode. Et eksempel er en ledig med timers beskæftigelse, der opbruger retten til dagpenge i 2012, jf. tilfælde A i figuren nedenfor. Ledige kan dog bruge af deres to-årige dagpengeret indenfor en periode på tre år, den såkaldte referenceperiode. Vi medtager derfor alle de ledige, som krydser 2-årsgrænsen i hele perioden i analysen, da også ledige, som krydser 2-årsgrænsen i årene i en evt. ny 3-årig referenceperiode kan have ledighed i En ledig, som opbruger en 2-årig dagpengeret i 2010 eller 2009, og på det tidspunkt opfylder genoptjeningskravet, kan således bruge af en ny 2-årig dagpengeret helt frem til 2012, som illustreret i tilfælde B og C) nedenfor, og afholde ledighed i både 2010, 2011 og Det er dog kun ledigheden i 2012, som indgår i opgørelsen af den årlige effekt af et reduceret genoptjeningskrav. Beskæftigelsen er opgjort i timer på baggrund af BFL (Beskæftigelse for Lønmodtagere)-data, hvor der er medregnet beskæftigelse tre år tilbage, dog maksimalt tilbage til det seneste indplaceringstidspunkt i dagpengesystemet (INDT-datoen), da beskæftigelse inden denne dato ikke tæller med i beskæftigelsesopgørelsen. Beskæftigelse fra løntilskud medregnes ikke som udgangspunkt, da kun ustøttet beskæftigelse medregnes i beskæftigelseskravet. En analyse, hvor al beskæftigelse medregnes, øger genoptjeningsandelen (punkt (1a) i Tabel 1) - 5 -

6 2 Effekter for de offentlige finanser af et halveret genoptjeningskrav De økonomiske effekter af et lempeligere genoptjeningskrav kan belyses ved at se på konsekvenser af, at de ledige kan påbegynde en ny dagpengeperiode, hvis de opfyldte det lempeligere genoptjeningskrav på 26 ugers beskæftigelse. Analysen omfatter de ledige, som ved 2 års dagpenge i perioden opfyldte det lempeligere genoptjeningskrav på 26 ugers beskæftigelse. Effekten af det reducerede krav til beskæftigelsen måles som den ledighed, som de berørte ledige havde i 2012 ud over to års dagpengeanciennitet. F.eks. ville effekten være 15 uger for en ledig, som krydser 2-årsgrænsen og er ledig i yderligere 15 uger derefter, inden han kommer i beskæftigelse. Den årlige merudgift ved det lempeligere genoptjeningskrav beregnes som den ekstra udgift til dagpenge for de berørte lediges ledighed i Der tages således ikke højde for at de muligvis har yderligere ledighed i tidligere eller efterfølgende år men den ledighedseffekt hører ikke med til den årlige effekt i De godt ledige, som krydsede 2-årsgrænsen i perioden (jf. pkt. (3) i tabel 1), havde i 2012 ledighed ud over 2 år svarede til helårsledige., jf. punkt (6) i tabel Effekt på de offentlige finanser Et halveret genoptjeningskrav ville øge dagpengeudbetalingerne (brutto) med 742 mio.kr. (2014-priser), jf. tabel 2. Denne effekt er opgjort ud fra de enkelte lediges egen, beregnede dagpengesats, samt deres ledighed i 2012, som indgår i effektberegningen. Opgørelsen tager dermed højde for, at ikke alle ledige modtager den maksimale dagpengesats. I denne opgørelse forudsættes det, at de lediges adfærd og brug af dagpengesystemet i 2012 også efter 2-års dagpenge afspejler en situation med et fuldt implementeret 2- årigt dagpengesystem. Da den analyserede ændring er det samme som blot at fortsætte indenfor et 4 årigt dagpengeforløb efter 2 år, må fejlskønnet vurderes at være minimalt. De ledige, som med et lempeligere genoptjeningskrav ville generhverve dagpengeretten, modtager i udgangspunktet kontanthjælp, for så vidt deres husstandsindkomst og - formue tillader det. I en effektvurdering må derfor indgå, at udgifterne til kontanthjælp reduceres med knap 120 mio.kr. I denne opgørelse er kontanthjælpen differentieret efter alder, uddannelsesniveau (med eller uden kompetencegivende uddannelse), forsørgerstatus og om personen er hjemmeboende, og der tages højde for ægtefælles indkomst samt formuebetingelserne for kontanthjælpen. Som følge af den øgede indkomst for de berørte ledige stiger skatteindtægterne med godt 230 mio.kr. Der er her ikke taget højde for mulige ændringer af andre, indkomstafhængige overførselsindkomster

7 Samlet set, når der tages højde øgede dagpengeudgifter, mindskede kontanthjælpsudbetalinger samt ændrede skatteindtægter, ville et halveret genoptjeningskrav for ledige, der opbruger dagpengeretten, øge de offentlige udgifter med knap 400 mio.kr. Tabel 2: Ledighedsomfang for ledige, der krydser 2-årsgrænsen efter år de ledige krydser 2- årsgrænsen Ledighedsomfang (i 2012): (4) Ledighedsomfang (helårsledige) i 2012 for ledige, som krydsede 2-årsgrænsen, med ledighed i 2012 (ej betinget på genoptjening) (5) Gns. antal ledighedsuger i 2012 for ledige, som krydsede 2-årsgrænsen og havde genoptjent DP, med ledighed i 2012 [dvs. de ledige opgjort i (3) i tabel 1] (6) Ledighedsomfang (helårsledige) i 2012 for ledige, som krydsede 2-årsgrænsen og havde genoptjent DP, med ledighed i 2012 [dvs. de ledige opgjort i (3) i tabel 1] Offentlige udgifter mv.: mio. kr (7) Dagpengeudbetalinger for ledige, som krydsede 2- årsgrænsen, med ledighed i 2012, som ved udfald havde genoptjent DP [dvs. personerne opgjort i (3) i tabel 1] (8) Kontanthjælpsudbetalinger, der bortfalder pga. fornyet -119 dagpengeret (9) Øgede skattebetalinger fra øgede -234 overførselsindkomster (10) Samlet 389 a) Imputeret ud fra 2012-oplysninger, jf. diskussion af tabel 1. Anm.: Kilde: Egne beregninger på baggrund af registerdata. Ud over de højere dagpengeudbetalinger fra de nye dagpengeforløb, som et lempeligere genoptjeningskrav ville give anledning til, ville der også være en række afledte effekter fra bl.a. øgede udgifter til den aktive arbejdsmarkedspolitik for dagpengeledige og lavere udgifter til kontanthjælp (for de ledige, som nu får dagpenge). I lovforslaget til dagpengereformen blev det skønnet, at stramningen af genoptjeningskravet ville berøre ledige, og det ville i alt reducere dagpengeudbetalingerne - 7 -

8 med 120 mio. kr. 5 Det blev anslået, at de samlede udgifter ved en forøgelse af beskæftigelseskravet for de ledige, som har opbrugt deres dagpengeret, samlet set ville reducere de offentlige udgifter med 163 mio. kr. i 2014, eller 110 mio.kr. efter tilbageløb fra skattebetalinger. 3 Strukturelle effekter I det lovforberedende arbejde blev det vurderet, at forhøjelsen af beskæftigelseskravet fra 26 til 52 uger ville forøge den strukturelle beskæftigelse med ca personer og ville styrke af den strukturelle offentlige saldo med 0,6-0,8 mia. kr. årligt efter indkomstskat og tilbageløb via afgiftssystemet, fuldt indfaset samt ved ændret adfærd. En egen analyse vha. den udviklede CGE-model, hvor der tages højde for både den direkte effekt fra de lediges søgeadfærd og den indirekte effekt fra virksomheders jobskabelse viser, at en halvering af genoptjeningskravet til 26 uger ville øge den strukturelle ledighed, svarende til ca personer. Omtrent halvdelen af denne effekt kan tilskrives en ændret søgeadfærd blandt de ledige, mens en lavere jobskabelse står for den anden halvdel af effekten. Denne effekt er således af samme størrelsesorden som vurderet ved fremsættelse af det højere genoptjeningskrav i forbindelse med dagpengereformen i Litteratur AK-Samvirke (2014): har mistet deres dagpengeret i Højbjerre, A. (2012): Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge. Kraka analyse. 5 Effekten på dagpengeudgifterne i det lovforberedende arbejde tyder på, at man der regnede med en ledighedsgrad på ca. 25 pct., svarende til 14 uger, da 120 mio.kr kr. * (0,25*2.200), hvor er den årlige dagpengesatsen og antallet af berørte ledige. Denne ledighedsgrad er i samme leje som fundet i den foreliggende analyse, jf. punkt (5) i tabel

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 Denne analyse belyser en problemstilling, der ikke tidligere har været fremme i debatten om afkortning af dagpengeperioden. Det centrale

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer

Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer d. 28.10.2014 David Tønners (DØRS) Kalibrering af AGL-model og effekter af politikændringer I Dansk Økonomi, efterår 2014 anvendes en AGL-model til at analysere konsekvenserne af ændringer i dagpengesystemet

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med maj 2015 11. juni 2015 1 Michel Klos Sammenfatning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse

Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Økonomiske incitamenter til beskæftigelse Nyt kapitel Langt de fleste har et stærkt økonomisk incitament til at være i beskæftigelse. Den økonomiske gevinst ved at arbejde frem for at modtage overførselsindkomst

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status for 2013 og 2014 10. februar 2015 1 Michel Klos Indledning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP

KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP 21. april 2009 Specialkonsulent, Mie Dalskov Direkte tlf. 33557720 / Mobil tlf. 42429018 Resumé: KRISE: EN KVART MIO. BOLIGEJERE UDEN OFFENTLIG HJÆLP Markant flere lejere står uden for a-kassesystemet

Læs mere

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få

Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Ledige kommer i arbejde, når der er job at få Langtidsledige har markant nemmere ved at finde arbejde, når beskæftigelsen er høj. I 08, da beskæftigelse lå på sit højeste, kom hver anden langtidsledig

Læs mere

Effekter af en toårig dagpengeperiode på beskæftigelse og ledighed: En foreløbig evaluering af dagpengereformen

Effekter af en toårig dagpengeperiode på beskæftigelse og ledighed: En foreløbig evaluering af dagpengereformen Effekter af en toårig dagpengeperiode på beskæftigelse og ledighed: En foreløbig evaluering af dagpengereformen Mikkel Nørlem Hermansen De Økonomiske Råds Sekretariat Arbejdspapir 2014:3 Sekretariatet

Læs mere

Bilag til Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd

Bilag til Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd Bilag til Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd September 28 Indholdsfortegnelse Bilag 1 Forslagskatalog... 4 A. Et tidssvarende dagpengesystem A.1 Dagpengeperioden afkortes

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Arbejde, vækst og velfærd

Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 16. december 2010 Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 1.220 arbejdsløse danskere ville i september måned have mistet deres dagpengeret, hvis de nye regler for en

Læs mere

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige

9 ud af 10 boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige 9 ud af boligejere uden a-kasse kan ikke få hjælp fra det offentlige Nye beregninger foretaget af AE viser, at omkring. danskere i arbejde hverken kan få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres

Læs mere

KAPITEL II DAGPENGESYSTEMET

KAPITEL II DAGPENGESYSTEMET KAPITEL II DAGPENGESYSTEMET II.1 Indledning Reform af dagpengesystemet Analyse af ændringer i dagpengesystemet Dagpenge forsikrer indkomst, mens kontanthjælp sikrer forsørgelse Dagpengereformen fra 2010

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 30. april 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem.

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. 3. januar 2011 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge, når dagpengereformen slår igennem. Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge

Læs mere

Analyse 29. august 2012

Analyse 29. august 2012 29. august 2012. Hvad sker der med indkomsten, når man kommer på kontanthjælp? Af Jonas Zielke Schaarup Der har været en heftig debat om dagpengeperioden og de mulige konsekvenser af at komme på kontanthjælp.

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp

370.000 danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp 37. danskere uden mulighed for dagpenge eller kontanthjælp Knap 37. danskere kan hverken få kontanthjælp eller dagpenge, hvis de mister deres arbejde. Det svarer til hver syvende beskæftigede i Danmark.

Læs mere

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen

Analyse. Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? 12. juni 2015. Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen Analyse 12. juni 2015 Hvilke kontanthjælpsmodtagere vinder på at gå i arbejde et overblik? Af Andreas Mølgaard og Katrine Marie Tofthøj Jakobsen I Danmark har vi sammenlignet med andre lande en høj kompensationsgrad

Læs mere

Analyse 27. april 2012

Analyse 27. april 2012 . april 12 Ungeindsatsen får de ledige hurtigere tilbage i arbejde eller i gang med en uddannelse Jonas Zielke Schaarup, Kraka Denne analyse viser, at den særlige indsats for kontanthjælpsmodtagere under

Læs mere

FAKTAARK. Oversigt over faktaark

FAKTAARK. Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Udfordringer Et nyt kontanthjælpsloft 225 timers regel: Skærpet rådighed for alle kontanthjælpsmodtagere Samme ydelse til unge uafhængig af uddannelse Ingen ret til ferie for kontanthjælpsmodtagere

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet

Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet 29. danskere uden socialt sikkerhedsnet Hver ottende dansker kan ikke få en krone, hvis de mister arbejdet Knap 4. beskæftigede er i dag ikke medlem af en a-kasse. Hvis de mister deres arbejde, er det

Læs mere

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede

Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede 7. juni 2013 ANALYSE Af Jonas Zielke Schaarup Ledige bruger samme vej til et nyt job som beskæftigede Ledige benytter i vid udstrækning de samme kanaler til at få arbejde som beskæftigede, der skifter

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel

Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Mange enlige forsørgere har svag økonomisk tilskyndelse til at gøre en ekstra indsats Nyt kapitel Skatten på den sidst tjente krone marginalskatten har betydning for det økonomiske incitament

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014

Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 d. 01.10.2014 Dokumentationsnotat for offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014 Notatet uddyber elementer af vurderingen af de offentlige finanser i Dansk Økonomi, efterår 2014. INDHOLD 1 Offentlig

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde

Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Et målrettet jobfradrag kan øge gevinsten ved at arbejde Enlige forsørgere har ofte en mindre økonomisk gevinst ved at arbejde end andre grupper har, fordi en række målrettede ydelser som fx boligstøtte

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 L 222 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. juni 2010 1. udkast Betænkning over Forslag til

Læs mere

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget

Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget Udviklingen i forsørgelsesgrundlaget i ghettoerne I analysen belyses udviklingen i andelen af offentligt forsørgede og lønmodtagerandelen blandt 1-- beboere i ghettoer (boligområder på ghettolisten). Udviklingen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd

Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd September 2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Arbejdsmarkedskommissionens opgave... 3 1.2 Beskæftigelsesudsigterne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

De seneste års reformer på beskæftigelsesområdet

De seneste års reformer på beskæftigelsesområdet De seneste års reformer på beskæftigelsesområdet 27. marts 2015 Claus Andersen, Kontorchef i analyseenheden i beskæftigelsesministeriet Agenda 1. Den økonomiske politik og regneprincipper 2. Beskæftigelsesreformen

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar

Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelser i forbindelse med udmøntningen af reform af sygedagpengesystemet - ikrafttræden den 5. januar Bekendtgørelse om opgørelse af beskæftigelseskrav og beregning af sygedagpenge m.v. I udkastet

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere Notat Stormgade 10 Postboks 1103 1009 København K Tlf. 38 10 60 11 Fax 38 19 38 90 adir@adir.dk www.adir.dk Oversigt over områder, hvor fleksydelsesmodtagere er stillet anderledes end efterlønsmodtagere

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs-, beskæftigelses- og kulturudvalg og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I denne

Læs mere

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom

DA s reformudspil sender mindst 50.000 personer ud i fattigdom DA s reformudspil sender mindst 5. personer ud i fattigdom DA er kommet med et reformudspil, hvor det bl.a. foreslås at nedsætte kontanthjælpen, sygedagpengene og førtidspensionen. Reformudspillet vil

Læs mere

En analyse af dagpengesystemets dækning

En analyse af dagpengesystemets dækning 'DJSHQJHV\VWHPHW En analyse af dagpengesystemets dækning Januar 2006 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH.DSLWHO,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ 1.1. Indledning... 3 1.2 Sammenfatning... 3.DSLWHO'DJSHQJHQHVN EHNUDIW.DSLWHO.RPSHQVDWLRQVJUDGHUQHLGDJSHQJHV\VWHPHW

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger

Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: 5. 26. uge Trin 3: 27. 52. uge Trin 4: Over 52 uger N OTAT Konsekvenser af refusionsomlægningen og budgetlægning for 2016 Lovforslag om en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet forventes fremsat i uge 13. I den forbindelse udsender KL et regneark

Læs mere

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede

Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede Vejledning om ansøgning om kontant og skattefri udbetaling af efterlønsbidrag og a-kassernes pligt til at vejlede I 6 i lov nr. xx af xx om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og flere andre

Læs mere

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1?

13 b stk. 4 Skal der for forsikrede ledige i kategori 1 ske opfølgning efter 2 regelsæt?. Samme spørgsmål gælder for sanktionsreglerne i 21.1.1? B I LAG 1 Tekniske bemærkninger vedr. sygedagpeng e- reform I det følgende giver KL tekniske bemærkninger til forslag om ny sygedagpengemodel med tidlig. Bemærkningerne er udarbejdet efter input fra en

Læs mere

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan

Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan Småbørnsfamilier og ledige taber stort på VKO spareplan På baggrund af Finansministeriets familietypemodel har AE beregnet konsekvenserne af VKOs genopretningsplan for en række danske familier. Beregningerne

Læs mere

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE

ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE ØKONOMISK POTENTIALE VED EN STYRKET INDSATS OVER FOR ORDBLINDE HOVEDKONKLUSION Beregninger foretaget af CEDI for Nota viser, at en øget indsats for at gøre ordblinde til mere selvhjulpne læsere har stort

Læs mere

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse

Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse Indvandrerdrenge har sværere ved at få en uddannelse AE har undersøgt, hvordan unge med etnisk minoritetsbaggrund klarer sig når det gælder uddannelse, ledighed og indkomst set i forhold til unge med etnisk

Læs mere

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014

Kontanthjælpsreform. d. 28.08.2014 d. 28.8.214 Kontanthjælpsreform Ledigheden er faldet fra 213 til 214. Dette skyldes bl.a. at færre bliver kategorisereret som arbejdsmarkedsparate og flere som ikke-arbejdsmarkedsparate under den nye kontanthjælpsreform.

Læs mere

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE

YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og Chefkonsulent Carl-Christian Heiberg (81 75 83 34) 9. december 2013 Notatet gennemgår konsekvenserne af et ydelsesloft på et niveau svarende til en disponibel

Læs mere

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014

AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 AE s kommentarer til Vismandsrapport oktober 2014 Notatet kommenterer vismændenes (DØR s) diskussionsoplæg til mødet i Det Økonomiske Råd den 7. oktober 2014. 1 Kontakt Professor og formand for AE Direktør

Læs mere

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde).

L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven, personskatteloven og forskellige andre love (Lavere skat på arbejde). Skatteudvalget L 220 - Svar på Spørgsmål 6 Offentligt J.nr. 2007-311-0004 Dato: 28. september 2007 Til Folketinget - Skatteudvalget L 220 - Forslag til Lov om ændring af arbejdsmarkedsfondsloven, ligningsloven,

Læs mere

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen.

Kontanthjælpsmodtagere omfattet af integrationsprogrammet indgår ikke i forslaget til aktiveringsgraden for målgruppen. NOTAT Efteråret 2013 Beskrivelse af priser og forslagsværdier i Effektivindsats J.nr. 2013-0000843 2013-mastere. Ledighedsniveau For både dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere er skønnet for ledigheden i

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og lov om seniorjob. Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11 Lovforslag nr. L 9 Folketinget 2010-11 Fremsat den 6. oktober 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om fleksydelse og

Læs mere

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser

Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Fordelingseffekt af skattereform på a-kasser Papiret gennemgår fordelingseffekter af skattereformen fra regeringen og VK på a-kasser. af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 25. juni 2012 Kontakt Chefanalytiker

Læs mere

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret...

Revalidering. 4.1 Indledning og sammenfatning... side. 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side. 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... 2 5 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Revalidering 4.1 Indledning og sammenfatning... side 93 4.2 Antallet af revalidender er faldet... side 95 4.3 Mange kvinder bliver revalideret... side 98 4.4 Hvad gik forud

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension

Forslag. Lov om ændring af lov om social pension Socialudvalget 2014-15 L 79 Bilag 1 Offentligt Lovforslag nr. L 79 Folketinget 2014-15 Fremsat den 19. november 2014 af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold (Manu Sareen) Forslag

Læs mere

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 12. december 2011 Socialudvalget 211-12 L 22 Bilag 13 Offentligt Analyse udarbejdet i samarbejde med FOA Arbejdsmarkedsanciennitet blandt FOA-medlemmer I lovforslaget L 22 af 21. november 211 fremgår det, at et af kravene

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats

Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats 08-1621 - JEFR - 03.03.2009 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Regeringens model for finansieringsomlægning af udgifterne til den enstrengede beskæftigelsesindsats Finansieringsomlægningen

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010

AC s forslag til Væk med bøvlet - Juni 2010 Udfordring: Brug andre aktører rigtigt Andre aktører skal bruges, der hvor de skaber en merværdi i forhold til jobcentrene. Det vil sige der hvor de har specialiseret viden om målgruppernes arbejdsmarked

Læs mere

Dagpengesystemet formål og incitamenter

Dagpengesystemet formål og incitamenter Dagpengesystemet formål og incitamenter Økonomisk Institut Aarhus Universitet Flexicurity og det danske arbejdsmarked Jobbeskyttelsesregler Arbejdsløshedsunderstøttelse Aktiv arbejdsmarkedspolitik Dagpengesystemet

Læs mere

Understøttelse ved ledighed i syv lande

Understøttelse ved ledighed i syv lande Understøttelse ved ledighed i syv lande Niels Henning Bjørn Anne Kristine Høj De Økonomiske Råds Sekretariat Arbejdspapir 2014:2 Sekretariatet udgiver arbejdspapirer, hvori der redegøres for tekniske,

Læs mere

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler

Udkast. Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler Udkast Forslag til Lov om ændring af forskellige bestemmelser om satsregulerede indkomstoverførsler (Ændret regulering af forskellige satsregulerede indkomstoverførsler med virkning for finansårene 2016-2023)

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014

Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Forbrug 30.4.2014 Økonomisk styring Budgetopfølgning pr. 30.4.2014 for Udvalget for Arbejdsmarked og Integration. Udenfor rammen mio. kr. Navn Budget Forbrug 30.4.2014 %-forbrug Udvalget for Arbejdsmarked og 624,038 207,238

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere

Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Enhedslistens folketingssekretariat 20. maj 2013 NOTAT Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Dette notat beskriver hovedelementerne i Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Notatet er delt op

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel

Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel Betydningen af kontanthjælp som ung Nyt kapitel De fleste mellem 18 og 29 år er enten under uddannelse eller i arbejde, men 14 pct. er offentligt forsørgede. Der er særlige udfordringer knyttet til det

Læs mere

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage

Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Integrationen af indvandrere på arbejdsmarkedet sat flere år tilbage Nye beskæftigelsesoplysninger viser, at de seneste to års fald i beskæftigelsen har ramt indvandrere fra ikke-vestlige lande særlig

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

Forsikringsbetingelser for DAGPENGE +

Forsikringsbetingelser for DAGPENGE + Forsikringsbetingelser for DAGPENGE + PenSam Forsikring A/S Jørgen Knudsens Vej 2 3520 Farum Telefon 44 39 39 39 forsikring@pensam.dk www.pensam.dk/forsikring CVR-nr. 17 11 81 88 Hjemsted Furesø, Danmark

Læs mere

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde

Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Unge uden uddannelse går en usikker fremtid i møde Når unge tager en uddannelse giver det gode kort på hånden. Nye beregninger foretaget af AE viser således, at unge der får en ungdomsuddannelse har en

Læs mere

Standardforside til projekter og specialer

Standardforside til projekter og specialer ROSKILDE UNIVERSITET Institut for Samfund og Globalisering Standardforside til projekter og specialer Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på: Internationale Studier

Læs mere

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1

Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 Forøgelse af ugentlig arbejdstid i den offentlige sektor 1 15. november 2011 Indledning I nærværende notat belyses effekten af et marginaleksperiment omhandlende forøgelse af arbejdstiden i den offentlige

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere