Dagpenge. Et spørgsmål om tryghed, solidaritet og faglig styrke

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dagpenge. Et spørgsmål om tryghed, solidaritet og faglig styrke"

Transkript

1 Dagpenge Et spørgsmål om tryghed, solidaritet og faglig styrke Den bedste tryghed skabes ved at der er arbejde og uddannelse til alle. Dette opnås bedst gennem en grøn omstilling af økonomien, hvor vækst og forbrug erstattes af kvalitet og hensyn til resurserne. I takt med denne omstilling skal arbejdet fordeles gennem nedsættelse af arbejdstiden således at ingen holdes uden for beskæftigelse. Indtil da er det under alle omstændigheder vigtigt at have en robust og tryg dagpengeforsikring med ret til forsørgelse. Det nuværende dagpengesystem sammenblander mange forskellige formål, er blevet til lap på lap, og bygger på kontrol og straf i stedet for rettigheder, vejledning og assistance. Systemet, i dets nuværende form, med den indbyggede usikkerhed for den enkelte, skaber utryghed og er derved med til at svække lønmodtagerne. Angsten for at blive arbejdsløs afholder mange fra at handle i forhold til dårlige løn-, arbejdsog miljøforhold og underminerer arbejderbevægelsens tilkæmpede resultater. I denne pjece om dagpengesystemet giver Enhedslisten sit bud på hvad et fremtidigt dagpengesystem bør indeholde og hvad det koster. Vi gennemgår også den historiske udvikling af det danske dagpengesystem og konsekvenserne af den borgerlige regerings angreb på de faglige a-kasser og dens forringelser af dagpengesystemet. Desuden indeholder hæftet et opgør med en række myter om omkostningerne ved systemet og de arbejdsløse. Det er vores håb, at hæftet kan bidrage til opbygge den faglige aktivitet, der er en forudsætning for at tilkæmpe sig et forbedret dagpengesystem.

2 Indholdsfortegnelse Det vil enhedslisten med dagpengene...3 De siger der ikke er råd til et ordentligt dagpengesystem...6 Arbejdsløshed og dagpenge...8 Enhedslistens holdning til andre forslag til ændring af dagpengesystemet...10 Angrebet på A-kasserne og dagpengene Den borgerlige regering startede og den nuværende lod stå til...11 To myter om arbejdsløse og dagpenge...13 Dagpengesystemets historie Fra almisse til solidarisk forsikring...17 Dagpenge Et spørgsmål om tryghed, solidaritet og faglig styrke Udgivet af: Enhedslisten Fagligt landsudvalg Studiestræde 24, København K Kontakt: Faglig koordinator Anders Olesen tlf (+45) Se også: faglig.enhedslisten.dk facebook.com/enhedslisten.faglig Bliv medlem Enhedslisten.dk/blivmedlem Giv bidrag Enhedslisten.dk/givbidrag

3 Det vil Enhedslisten med dagpengene Dagpengespørgsmålet har siden den katastrofale dagpengereform været et af de mest diskuterede politiske spørgsmål og det med god grund. For diskussionen om dagpenge handler grundlæggende om vores alle sammens tryghed. Kan vi regne med, at vi har noget at leve af, hvis uheldet er ude, og vi får en fyreseddel? Skal vi sælge boligen? Kan vi få det til at hænge sammen i den periode, hvor vi leder efter et nyt job. Ender vi på kontanthjælp eller helt uden indtægt? Når vi er utrygge og frygter konsekvenserne af at blive arbejdsløse, så bliver vi mere forsigtige med at stille krav om ordentlig løn og arbejdsvilkår eller med at sige fra over for urimelige arbejdsbetingelser. På den måde rammer større utryghed for arbejdsløse os alle sammen, uanset om vi er i arbejde eller ej. Enhedslisten var stærk modstander af dagpengereformen og dens forringelser af trygheden for lønmodtagerne. Og dens konsekvenser har kun styrket vores modstand. Derfor har vi kæmpet for at få et bedre dagpengesystem lige siden. Det er flere gange lykkedes at presse regeringen til at kaste midlertidige økonomiske redningskranse ud til de hårdest ramte. Men dagpengereformens forringelser består. Titusinder af mennesker har mistet deres dagpengeret. Og utrygheden er vokset for alle lønmodtagere. Regeringen har efter hårdt pres nedsat en dagpengekommission, der i slutningen af august vil komme med forslag til et nyt dagpengesystem. Herefter går de politiske forhandlinger i gang. Enhedslisten vil arbejde for et mere trygt og solidarisk dagpengesystem. Vi fremlægger hermed vores vision for et bedre dagpengesystem og vores konkrete krav i de forhandlinger, der venter forude. Vi synes, at de øvrige partier bør gøre det samme i god tid inden valget. For det er kun rimeligt, at befolkningen kender partiernes holdninger til et så vigtigt spørgsmål, inden de skal sætte deres kryds. Enhedslistens vision: Et trygt og solidarisk dagpengesystem Den bedste kur mod arbejdsløshed er arbejdspladser. Enhedslistens mål er at opnå fuld beskæftigelse. Det kan vi gøre ved at skabe nye arbejdspladser fx gennem den nødvendige grønne omstilling af vores økonomi, og ved at genoprette den velfærd, hvor tusinder af job er forsvundet. Samtidig kan vi blive bedre til at dele det arbejde, der er, ved at nedsætte arbejdstiden, så der bliver plads til alle mennesker på arbejdsmarkedet, eller ved at give fx forældre ret til børnepasningsorlov som det var tilfældet i 90 erne. Men i en kapitalistisk økonomi er virkeligheden den, at der er tilbagevendende perioder med større og mindre kriser og økonomisk lavkonjunktur. I disse perioder har virksomhederne ikke brug for al den arbejdskraft, der er til rådighed, og derfor stiger arbejdsløsheden. Dagpengesystemet er oprettet for at sikre, at de medarbejdere, der ikke er brug for under lavkonjunkturen, kan leve anstændigt, til der igen er efterspørgsel på deres arbejdskraft. Også under perioder med god økonomi vil der være mennesker, der kortvarigt rammes af ledighed, når de er mellem to job. I de tilfælde sikrer dagpengesystemet fleksibilitet på arbejdsmarkedet, der både er til gavn for lønmodtagere og arbejdsgivere. Det er ikke mindst vigtigt i et arbejdsmarked hvor flere og flere er ansatte på usikre vilkår og hvor omstruktureringer og fyringsrunder er blevet dagens orden både på offentlige og private arbejdspladser. Enhedslistens principielle holdning er, at forsikrede lønmodtagere, der rammes af ledighed, skal være garanteret en anstændig indkomst i hele den periode, hvor de står uden job. Det skal selvfølgelig forudsætte, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet, aktivt søger job og tager de job, man bliver tilbudt, hvis de er på overenskomstmæssige vilkår. For at sikre arbejdsløse mod langtidsledighed mener Enhedslisten, at der skal indføres en job- og uddannelsesgaranti, der giver dagpengemodtagere ret til tilbud om et job efter højest 2 års ledighed. Hvis man ikke har en tidssvarende uddannelse kan man alternativt blive tilbudt to års uddannelse på dagpenge. Den arbejdsløse har efter en passende periode pligt til at sige ja, til dette jobtilbud. Ingen kan dermed falde ud af dagpengesystemet uden at have fået et job eller uddannelsestilbud. For at kunne tilbyde et job til dem, der når to-årsgrænsen, er der behov for at øge cirkulationen på arbejds- Dagpenge Et spørgsmål om tryghed, solidaritet og faglig styrke 3

4 markedet og sikre en særlig indgang for dem, der er ramt af langtidsledighed. Det kan ske på flere måder: Via jobrotation målrettet langtidsarbejdsløse: Lønmodtagere i arbejde tilbydes efteruddannelse, mens den langtidsarbejdsløse tilbydes det vikariat, der på den måde opstår. Ved at give langtidsarbejdsløse en»forlomme«i jobkøen til offentlige stillinger. Ved at genindføre en ordning som kortvarigt var gældende i 2000, hvor kommunerne får statsligt tilskud til at oprette såkaldte servicejob, der kan fungere som isbrydere for langtidsarbejdsløse. Alle ovenstående tiltag vil tilsammen kunne sikre et trygt dagpengesystem, hvor ingen uforskyldt mister retten til dagpenge. Det er imidlertid også vigtigt at nævne, at dagpengedækningen over mange år er blevet udhulet. I dag taber en almindelig lønmodtager op mod halvdelen af sin indtægt ved arbejdsløshed. Den oprindelige hensigt med dagpengeloven var, at dagpengene skulle dække 90 pct. af lønindkomsten, så perioder med ledighed ikke fik voldsomme økonomiske og sociale konsekvenser. Enhedslisten ønsker at hæve dagpengedækningen, så den igen lever op til sin hensigt. Enhedslistens hovedkrav i forhandlingerne I det nuværende politiske landskab bliver det op ad bakke at få skabt det dagpengesystem, som Enhedslisten ønsker. Der er desværre ikke opbakning blandt de andre partier til at indføre en job- og uddannelsesgaranti, der sikrer, at ingen uforskyldt mister deres dagpengeret. Men Enhedslisten vil gå til forhandlingerne om et nyt dagpengesystem for at slås for hver eneste forbedring, der kan skabe større tryghed for lønmodtagerne og bedre vilkår for dem der er ramt af ledighed. Enhedslisten vil under forhandlingerne arbejde for: Nemmere optjening af dagpengeretten. Det skal være nemmere at genoptjene retten til dagpenge. Den nuværende optjeningsret gør det alt for svært at genoptjene dagpengeretten. Retten til dagpenge skal opnås efter 6 måneders arbejde. Hvis man mister retten til dagpenge, bør denne ret genoptjenes efter 3 måneders arbejde. Timer fra jobrotation, private og offentlige løntilskudsjob, nyttejob og virksomhedspraktik skal tælle med ved genoptjening af dagpenge. Perioder med uddannelse skal tælle som»døde«perioder, der ikke tæller med i dagpengeperioden. Forbruget af dagpenge skal tælles i timer og ikke i uger, så en enkelt dag med dagpenge i en uge ikke tæller som en hel uge. Nyuddannede skal optjene ret til fuld dagpengesats efter 3 måneders arbejde. Bedre adgang til supplerende dagpenge Retten til supplerende dagpenge gør det muligt for arbejdsløse periodevist at tage deltidsbeskæftigelse. Eller arbejde i brancher uden fuldtidsbeskæftigelse. Derfor skal derfor igen være ret til supplerende dagpenge, så længe du står til rådighed for fuldtidsbeskæftigelse. Supplerende dagpenge skal kunne udbetales for de timer, der ikke er lønindtægt, dog max 37 timer, og summen af løn og dagpenge må ikke overskride kr mdl. Det skal sikres, at arbejdsgivere ikke misbruger de supplerende dagpenge til at slippe billigere i løn til de ansatte. Højere dagpenge-dækning Dagpengenes dækningsgrad er over de seneste årtier faldet markant. Det skyldes den såkaldte sats-regulering, som betyder, at dagpengene ikke følger med løn og pris-udviklingen. Skatteaftalen fra 2012 vil i de kommende år gøre yderligere indhug i dagpengenes dækningsgrad. Enhedslisten vil arbejde for at stoppe udhulingen af dagpengenes dækningsgrad og for en bedre dagpengedækning. Samtidig ønsker vi at afskaffe aldersdiskriminationen i dagpengesystemet, som betyder, at unge arbejdsløse får lavere ydelser. Længere dagpengeperiode Så længe vi ikke har fået etableret en job- og uddannelsesgaranti, der sikrer arbejdsløse et job eller uddannelsestilbud senest ved dagpengeperiodens udløb, vil Enhedslisten arbejde for enhver forlængelse af den nuværende to-årige dagpengeperiode, som betyder at tusinder uforskyldt mister dagpengeretten. Meningsfuld arbejdsmarkedspolitik I den periode man er på dagpenge, skal tiden udnyttes bedst muligt. Først og fremmest gælder det om at 4 Dagpenge Et spørgsmål om tryghed, solidaritet og faglig styrke

5 komme tilbage på arbejdsmarkedet, men alternativt kan ledighedsperioden anvendes til efteruddannelse og opkvalificering. I dag er arbejdsmarkedspolitikken alt for fokuseret på kontrol og meningsløs aktivering, der primært går på at skræmme de arbejdsløse væk. Enhedslisten arbejder for at få fokus flyttet fra kontrol og mistillid og til jobformidling og opkvalificering. A-kasserne er i mange tilfælde de bedste til at stå for jobformidling og efteruddannelse og skal spille en langt større rolle i ledighedsperioden. Finansiering I forbindelse med dagpengereformen blev der skåret omkring 2 mia. kr. på dagpengesystemet. Socialdemokraterne og SF lovede at tilbageføre disse penge efter et valg, men det er ikke sket. Enhedslisten vil som minimum gå efter, at pengene tilbageføres, og vil om nødvendigt tilføre yderligere midler. Finansieringen vil vi tilvejebringe ved at rulle nogle af de store skatterabatter tilbage, som i de seneste år er givet til virksomhederne og til de mest velhavende danskere. Samtidig vil vi øge beskatningen af kapitalindkomster, så de beskattes på samme niveau som arbejdsindtægter. Dagpenge Et spørgsmål om tryghed, solidaritet og faglig styrke 5

6 De siger der ikke er råd til et ordentligt dagpengesystem Når vi rejser dagpengekrav, som dem der er skitseret her, bliver vi mødt med brølet: Det koster en bondegård. Der er ikke råd. Og selvfølgelig er det ikke gratis. Det billigste er selvfølgelig at sikre, at der er arbejdspladser til alle, så der ikke er nogen udgifter til dagpenge. Enhedslisten har spurgt Finansministeriet hvad de umiddelbare udgifter er, hvis en arbejdsløs f.eks. ansættes som SOSU-assistenten i en kommune. I svaret er ikke medregnet værdien af det arbejde, der udføres af SOSU assistenten, eller værdien af bedre velfærd, der formindsker sygdom blandt de ældre og øger deres livskvalitet. Den beskæftigelse, som øget forbrug medfører, er heller ikke medregnet. Den forøgelse af de offentlige udgifter på kr. årligt som ansættelsen medfører synes givet godt ud. Selv om arbejdsløsheden ikke falder, er der imidlertid penge til forbedringer på dagpenge- systemet. I 2015 er indtægterne fra medlemmernes a-kassebidrag 11 mia. kr. mens udgifterne til dagpenge mm. løber op i 16 mia. kr. (I parentes bemærket havde staten overskud, da arbejdsløsheden var lavest i 2008). Men det er ikke hele regnskabet. Alle, der er i arbejde, betaler et særligt arbejdsmarkedsbidrag på 8 pct. af bruttolønnen. Det er en slags fælles bruttobetaling, som skal finansiere den arbejdsmarkeds-relaterede Figur 1. Uddrag af svar fra finansministeriet Under antagelse om en årlig lønudgift inkl. pension på knap kr.1 indebærer offentlig ansættelse af en ledig dagpengemodtager som SOSU-assistent en umiddelbart svækkelse af de offentlige finanser på ca kr. årligt, ( ) Der er i eksemplet indregnet øgede lønudgifter på ca kr. årligt (inkl. pension) samt sparede udgifter til dagpenge på knap kr. årligt og til aktivering på ca kr. årligt. Den øgede disponible indkomst for den hidtil aktiverede dagpengemodtager resulterer i øgede skatte- og afgiftsindtægter for det offentlige på i alt ca kr. årligt, heraf ca kr. fra indkomstskat (inkl. arbejds-markedsbidrag) af en højere indkomst og ca kr. fra moms og afgifter, når den øgede disponible indkomst forbruges. Det skal bemærkes, at finansministeriets regnemaskine er sådan indrettet, at udgifterne bliver større end ovenfor beskrevet. Det er fordi, at den samlede ledighed ikke påvirkes af meransættelser i det offentlige: Det skyldes, at den strukturelle beskæftigelse og den strukturelle ledighed som udgangspunkt ikke påvirkes af, at den offentlige beskæftigelse øges, idet en permanent forøgelse af den offentlige beskæftigelse på sigt vil medføre, at antallet af ansatte i den private sektor reduceres nogenlunde tilsvarende. Dvs. en permanent forøgelse af den offentlige beskæftigelse indebærer ikke en varig besparelse på dagpenge og aktivering. For Finansministeriet er det således en naturlov, at merbeskæftigelse i den offentlige sektor øger arbejdsløsheden tilsvarende i den privat! Kilde: Svar på Finansudvalget spørgsmål nr. 154 (Alm. del) af d. 16. december 2014 stillet efter ønske af Frank Aaen. 12. januar Dagpenge Et spørgsmål om tryghed, solidaritet og faglig styrke

7 forsørgelse i form af dagpenge, syge- og barselsdagpenge, efterløn, revalidering, fleksjob og aktivering. På denne del af finansieringen er der et overskud på 10,1 mia. kr. Det er rigeligt til at finansiere væsentlige forbedringer af dagpengesystemet. Figur 2. Indtægter og udgifter 2015 Arbejdsmarkedsbidrag A-kassebidrag Efterlønsbidrag I alt Dagpenge, aktivering mm Efterløn, flexjob mm Førtidspension I alt Til forbedringer 83,0 mia 11,0 mia 12,3 mia 106,3 mia 47,8 mia 27,2 mia 21,2 mia 96,2 mia 10,1 mia. Kilde: Dagbladet Arbejderen med tal fra finansloven for 2015 Til sammenligning har Finansministeriet opgjort udgifterne ved at indføre en række af de vigtigste tiltag, som Enhedslisten har foreslået og som er nævnt ovenfor. Dagpenge Et spørgsmål om tryghed, solidaritet og faglig styrke 7

8 Arbejdsløshed og dagpenge Strukturelle effekter er ikke medtaget. Udgifter er hvis ikke andet er nævnt - efter skat og tilbageløb ifølge Beskæftigelsesminisyeteriet FORSLAG 1): Jobgaranti Ledige garanteres tilbud om arbejde, inden for de sidste 13 uger af dagpengeperioden af en varighed, der sikrer genoptjening af en ny dagpengeperiode. Hvis dette ikke er muligt, modtager den ledige dagpenge frem til han eller hun får tilbudt arbejdet. Med de nuværende regler betyder det garanti for 1 års arbejde hver 3. år. 2): 4 års dagpengeperiode genindføres 3): Genoptjening 3 måneder Kravet for genoptjening af dagpengeret ændres fra 1924 timers arbejde til 481 timer timers arbejde. 4): Genoptjening 6 måneder Loven føres tilbage til reglerne før lov nr. 912 d.v.s. 962 timer. 5): Timer fra privat og offentlig løntilskudsjob tæller med som timer i genoptjeningen af retten til dagpenge 6): Timer fra private og offentlige løntilskudsjob tæller som død tid ved genoptjening af dagpenge 7): Genoptjening jobrotation Timer fra deltagelse i jobrotation tæller med i genoptjening af ret til dagpenge. 8): Supplerende dagpenge Genindførelse af de tidligere gældende regler om ret til 52 ugers supplerende dagpenge. Udgift ledige job i rotation = 1/3 af de ledige (Enhedslistens vurdering) 2013: + 1,5 mia. kr 2014: + 2,0 mia. kr 2015: + 2,0 mia. kr før skat og tilbageløb 0,5-0,9 mia. kr. 0,4 mia. kr. i 2013 og 0,2 mia. kr. i 2014 Ekstraudgift på 0,3-0,5 mia. kr efter tilbageløb og indkomstskat. Afhængig af i hvilket omfang ordningen overflødiggør muligheden for særlig uddannelseshjælp arbejdsmarkedsydelse uger vil betyde en ekstraudgift på 0,5-1 mia. kr. Afhængig af i hvilket omfang ordningen overflødiggør muligheden for særlig uddannelses og arbejdsmarkedsydelse ledige i jobrotation/år a 16 uger = personer berørt mill. kr mill. kr. Effekt for ledige Forslaget sikrer, at alle får muligheden for at genoptjene retten til dagpenge. Det er uklart hvor mange der undgår at miste retten til dagpenge men har mistet retten til dagpenge delvis pga. 2 års dagpenge delvis pga. 1 års genoptjening. Før forringelserne af dagpengeretten mistede årligt retten til dagpenge. Næsten alle, der står overfor at miste retten til dagpenge, vil få gavn af dette forslag. Ca 25 % af de, der mister retten til dagpenge vil få gavn af forslaget. Stort set alle vil genoptjene inden de mister retten til dagpenge. Det vil ikke længere være en forudsætning for ledige at finde ordinær beskæftigelse. Forslaget vil give en forlængelse af dagpengeperioden på op til et halvt år ( i gennemsnit 20 uger). 25 % vil kunne optjene dagpengeret = 2750 personer. Ca personer. Stor flexibilitet til virksomhederne. 8 Dagpenge Et spørgsmål om tryghed, solidaritet og faglig styrke

9 FORSLAG 9): Ret til uddannelse Alle ledige har ret til et års betalt uddannelse på dagpenge, på samme vilkår som loven om forsørgelse og uddannelse (L Forslag til lov om uddannelsesordning for ledige, som har opbrugt deres dagpengeret.) 10): Ret til uddannelsesorlov Ret til uddannelsesorloven fra 1992 genindføres d.v.s. på 80% af dagpengenes højeste beløb. Arbejdsgiveren er forpligtet til at ansætte en dagpengeberettiget ledig på fuld tid i orlovsperioden 11): Ret til forældreorlov Ret til forældreorloven fra 1992 genindføres. 12): Del arbejdet Indførelse af mulighed for at skraldemandsmodellen kan bringes i anvendelse, hvor der frivilligt er ønske herom. 13): Nyuddannede Nyuddannede skal have fuld dagpengesats efter 3 måneders arbejde. 14): Forbrug i timer Dagpengene forbruges i timer i stedet for som nu i uger. (Når man i dag har haft 7,4 timers ledighed eller mere i en uge, trækkes en uge af ledighedsperioden) 15): Fritagelse fra rådighedskrav Ledige skal fritages fra rådighedskrav under uddannelse. Udgift Det har ikke været muligt at få Beskæftigelsesministeriet til at foretage en beregning. 1994: offentlig udgift pr. orlovsperson kr. Det har ikke været muligt at få Beskæftigelsesministeriet til at foretage en beregning. Det har ikke været muligt at få Beskæftigelsesministeriet til at foretage en beregning. 5 mill. kr mill. kr. Det har ikke været muligt at få Beskæftigelsesministeriet til at foretage en beregning. Effekt for ledige Det har ikke været muligt at få Beskæftigelsesministeriet til at foretage en beregning. 1994: årværk Det har ikke været muligt at få Beskæftigelsesministeriet til at foretage en beregning. Det har ikke været muligt at få Beskæftigelsesministeriet til at foretage en beregning. 500 nyuddannede vil få en højere dagpengesats af forslaget ledige vil få forøget deres dagpengeperiode med 8 %, svarende til 8 uger. Det har ikke været muligt at få Beskæftigelsesministeriet til at foretage en beregning. Dagpenge Et spørgsmål om tryghed, solidaritet og faglig styrke 9

10 Enhedslistens holdning til andre forslag til ændring af dagpengesystemet Mens vi venter på udspillet fra Dagpengekommissionen, blomstrer idéudviklingen i partierne og hos arbejdsmarkedets parter. Alle har et bud på, hvordan et nyt og bedre dagpengesystem skal se ud. Fælles for de fleste forslag er dog, at de ikke vil styrke trygheden og solidariteten i dagpengesystemet, og at Enhedslisten derfor ikke kan støtte dem. Et konjunkturafhængigt dagpengesystem Arbejdsmarkedskommissionen foreslog i 2009, at dagpengeperioden skulle forlænges, når ledigheden var høj, og forkortes, når den var lav. Forslaget er siden blevet støttet af bl.a. Dansk Folkeparti og Det Økonomiske Råd. Enhedslisten synes, det er en dårlig idé. Et konjunkturbetinget dagpengesystem vil betyde utryghed for alle forsikrede, fordi de ikke kan vide, hvor længe de vil få dagpenge, hvis de bliver arbejdsløse. Arbejdsløsheden stiger og falder heller ikke på samme tid og i samme takt i alle fag og brancher. Derfor vil nogle arbejdsløse opleve at få forkortet deres dagpengeperiode, selvom der fortsat er en høj arbejdsløshed i deres fag. Selvom man tog udgangspunkt i arbejdsløshedsprocenten i de forskellige a-kasser, er der også inden for den enkelte a-kasse stor forskel på arbejdsløsheden for forskellige faggrupper, der vil betyde, at nogle vil blive ramt hårdere end andre. Et differentieret dagpengesystem For nogle år siden foreslog Socialdemokraterne, at a- kassemedlemmerne selv skal kunne vælge, om de vil have relativt høje dagpenge i en kort periode eller relativt lave dagpenge i en længere periode. Akademikerne (AC) har været ude med det samme forslag. Enhedslisten synes, det er en dårlig idé. fra personer med uddannelser og gode jobmuligheder til ufaglærte og andre, der i forvejen har det svært på arbejdsmarkedet. Det tilsyneladende frie valg vil derfor stille de svageste a-kassemedlemmer endnu svagere. I forvejen tilbyder flere a-kasser en højere dagpengedækning for medlemmer, der betaler et højere forsikringsbidrag. Der er ingen grund til at udbrede dette princip til resten af arbejdsmarkedet. SF s forslag om en 2 årig dagpengeperiode efterfulgt af ét års arbejdsmarkedsydelse har den samme svaghed. Vi ved godt, hvem det er, der vil ende på arbejdsmarkedsydelse. Et indkomstbaseret dagpengesystem FTF har været fremme med et forslag om, at optjening, dagpengesats, dagpengeperiode mv. skal baseres på den indkomst, man har haft inden for de sidste 3 år. Enhedslisten synes, det er en dårlig idé. Det vil især være til gavn for grupper med høj løn og fast arbejde, mens grupper med lav løn og mere løse ansættelsesforhold vil få forringet deres dagpengerettigheder. Det gælder også de mange atypisk ansatte, en gruppe, der hastigt vokser. Det gælder også, selvom man fastsætter et loft for, hvor høj en månedsløn der må tælles med. Der vil stadig være nogle grupper, der tjener under dette beløb, der vil få ringere dagpengeforhold end andre. De fleste, der bliver arbejdsløse tror, at de hurtigt vil få job igen, og for de fleste er det heldigvis rigtigt. Men der vil være nogle, der vurderer forkert, og de risikerer at stå uden dagpengedækning, mens de stadig er arbejdsløse. Enhedslisten er imod en omfordeling fra langtidsledige til korttidsledige. I praksis vil det blive en omfordeling 10 Dagpenge Et spørgsmål om tryghed, solidaritet og faglig styrke

11 Angrebet på A-kasserne og dagpengene Den borgerlige regering startede og den nuværende lod stå til Siden Nyrup-regeringens fald i 2001 har der været stadige angreb på hele ideen med faglige a-kasser. Først overflyttede den borgerlige regering den statslige arbejdsformidling til de kommunale jobcentre, men det var kun et forstadie til helt at nedlægge arbejdsformidlingen. Det skete med helt usaglige argumenter om, at jobcentrene var bedre til opgaven, men siden har der ikke foregået reel formidling af job til forsikrede ledige. Efterlønnen er gradvis blevet forringet, og bliver nu udfaset helt, i takt med at også pensionsalderen bliver forhøjes. Kravene til genoptjening af dagpengeretten er blevet fordoblet, men det er blevet 4 gange så vanskeligt at bevare sin dagpengeret, da dagpengeperioden samtidig er blevet halveret. Muligheden for at få supplerende dagpenge er nærmest blevet halveret. Figur 3. Dagpenge pr. års arbejde (1924 timer) Kilde: AK-Samvirkes egne beregninger Alle forringelserne tager sigte på at svække lønarbejderne og deres organisationer, og rammer især de lavestlønnede med de mest usikre ansættelses- og fyrings-betingelser. Samtidig er der indført et utal af tvungne aktiveringsopgaver, der på trods af lovens bogstav, reelt har fjernet mange ordinære, ufaglærte jobs i den offentlige sektor og bidrager til usaglig konkurrence i den private sektor. De dramatiske dagpengeforringelser i 2010 satte sagen på spidsen. Med en bevidst undervurdering af konsekvenserne for de arbejdsløse i en krisetid tonsede de borgerlige ændringerne igennem under socialdemokratiets og fagbevægelsens højlydte protester, der desværre kun manifesterede sig verbalt. Under forhandlingerne om den nye regerings grundlag bøjede Socialdemokraterne og SF sig helt og holdent for De Radikales begejstrede opslutning bag forringelserne. Da den daværende regering sammen med DF og De Radikale gennemførte dagpengeforringelserne i juni 2010 sagde man officielt, at det ville medføre, at personer årligt ville falde ud af dagpengesystemet. Den nye regering måtte overhalet af realiteterne opjustere tallet, der dog stadig væk var alt for lavt sat. Regeringen skønnede dog ikke problemet større end at de kunne Dagpenge Et spørgsmål om tryghed, solidaritet og faglig styrke 11

12 fremstille den såkaldte akutjob-pakke som en»fuldt og dækkende«løsning. Det holdt heller ikke. Den seneste opgørelse viser, at lige knap er faldet ud af dagpengesystemet fra januar 2013 til november 2014 pga. den forkortede dagpengeperiode og skærpede genoptjeningskrav. Dette tal vil ifølge en prognose fra A-kassernes Samvirke vokse med ca om måneden i Den seneste opgørelse af, hvad der er sket med de, der er faldet ud af dagpengesystemet, giver os tal frem til og med november Den viser, at ca er helt uden indkomst eller ydelse, at over halvdelen er på de nedsatte ydelser og at kun meget få er kommet i arbejde (lønmodtagere og seniorjob). Figur 4. Opbrugt dagpengeret (opgjort april 2015) Mistede dagpengeret januar november 2013 Mistede dagpengeret fra januar november 2014 Antal personer Andel Antal personer Andel I alt , ,0 Lønmodtager , ,7 Særlig udd.ydelse , ,9 Arbejdsmarkedsydelse ,5 Kontanthjælp/Uddannelseshjælp , ,8 Sygedagpenge , ,2 Barsel 18 0,1 25 0,2 Seniorjob ,8 46 0,3 SU 223 0, ,8 Jobrotation 137 0,4 68 0,4 Efterløn mm , ,1 Folkepension 224 0,7 86 0,5 Dagpenge/genoptjent dagpengeret 479 1, ,8 Udvandret 34 0,1 18 0,1 Hverken ydelse eller lønindkomst , ,8 Kilde: Jobindsats.dk Langt størstedelen af de udfaldne har været afhængige af de lappeløsninger i form af nedsatte ydelser, som regeringen har været presset til at indgå. Beregninger har vist, at en halveret genoptjeningsperiode ville have sikret ca. 20 % af de»udfaldne«ny dagpengeret. SR regeringen har, som nævnt, adskillige gange måttet ændre på indfasningen af forringelserne i erkendelse af de sociale konsekvenser, men har ikke på noget tidspunkt vist vilje til at ændre selve regelsættet. Det hænger sammen med den økonomiske model, som regeringen blindt bekender sig til, der siger, at jo flere arbejdsløse, der er, jo flere jobs vil der opstå. Det er ikke lykkedes regeringen at påvise en sådan lovmæssighed i praksis, og det strider da også mod almindelig sund fornuft, med mindre man indrømmer, at mellemregningen indebærer stærkt forringede løn- og arbejdsforhold for alle ansatte. Den stramme kommunale styring bidrager til problemerne, fordi de utallige centraliseringer, omstruktureringer og sparerunder (efter kommunalreformen) ledsages af omfattende fyringsrunder. 12 Dagpenge Et spørgsmål om tryghed, solidaritet og faglig styrke

13 To myter om arbejdsløse og dagpenge Myte nr. 1: Dagpengene er så rigelige, at det ikke betaler sig at arbejde: Kendsgerningen er at dækningsgraden for dagpengene er blevet ringere og ringere med årene. Det skyldes flere forhold. Dagpengene reguleres som de øvrige overførselsindkomster via den såkaldte satsregulering, der har virket siden Den betyder, at overførselsindkomsterne reguleres langsommere end lønudviklingen og samtidig de fleste år har været med til at finansiere de såkaldte satspuljemidler, der uddeles til sociale projekter. Det har betydet, at der er opstået et betydeligt efterslæb for arbejdsløshedsdagpengene og de øvrige overførselsindkomster: Således viser tal fra Finansministeriet at de årlige arbejdsløshedsdagpenge i 2010 ville have været kr. højere, hvis overførselsindkomsterne ikke skulle have finansieret satspuljemidlerne og ikke mindre end kr. højere, hvis de blev reguleret med samme procent, som den reelle lønudvikling: Figur 5. Dagpenge Faktisk sats Satsreg+pulje Reg. efter timeløn Kilde: Finansudvalget L 219 svar på spørgsmål 3 Efterslæbet viser sig da også, hvis man ser på kompensationsgraden i nedenstående graf fra De Økonomiske Råd (2014). Grafen illustrerer tydeligt kompensationsgradens faldende tendens over tid og ikke mindst det forventede fald i de kommende år. (Når der er enkelte år med en modgående tendens skyldes det, at der faktisk har været år, hvor dagpengene er steget mere end lønningerne): Figur 6. Graf fra DØR, Dagpengesystemet, Dansk økonomi 2014 Anm: Kompensationsgraden er beregnet som det gennemsnitlige dagpengebeløb pr. år pr. fuldtidsdagpengeledig i forhold til den gennemsnitlige årsløn i industrien efter arbejdsmarkedsbidrag for en heltidsansat, inkl. pension. Pensionsbidraget er beregnet ud fra lønstatistikken. Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, ADAM s databank Dagpenge Et spørgsmål om tryghed, solidaritet og faglig styrke 13

14 Myte nr. 2: De arbejdsløse og andre modtagere af overførselsindkomster er præget af krævementalitet I et interview i Berlingske d udtalte økonomiprofessor Nina Smith, der har siddet i diverse kommissioner og aktuelt er formand i dagpengekommissionen:»det er et reelt problem, at mange af os med tiden er blevet meget optaget af vore rettigheder, og for lidt optaget af vores pligter.«nina Smith opsummerer en myte om de dovne, krævende modtagere af overførselsindkomster, som er blevet den herskende mening på bjerget. Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen havde ligeså travlt med pligt-snakken, da hun skulle sælge forringelserne af kontanthjælpen, førtidspensionsreglerne og fleksjobordningen. Ole Birk-Andersen, nuværende MF for Liberal Alliance, beskrev i 2007 i sin bog Tabersamfundet velfærdssamfundet som mislykket og tynget af moralsk korruption. Meningsmagerne Henrik Dahl og Ole Thyssen spillede året før på samme banehalvdel i deres bog Krigeren, borgeren og taberen, hvor de mente at velfærdssamfundet hylder og understøtter taberens krævementalitet. (Se mere i Ankarloos rapport Velfærdsmyter (faglig.enhedslisten.dk) Det beskrevne skred i arbejdsmoral og vækst i krævementalitet går fint i spænd med myten om, at vi ikke har råd til velfærdssystemet. Man skulle tro, at det satte sig spor i den økonomiske statistik. Det gør det ikke. Der har været råd til at have et velfærdssamfund samtidig med at den offentlige gæld er reduceret med 800 mia. kr. Krævementaliteten har øjensynlig medført det modsatte af bankerot. Samtidig kan vi se et fald i arbejdsløshedsdagpengene og kontanthjælpens andel af bruttonationalproduktet: Figur 7. Arbejdsløshedsdagpenge , procentandel af BNP Kilde: Danmarks Statistik (2014a), s. 24 (her taget fra D. Ankarloo (Velfærdsmyter 2014: s. 44)) 14 Dagpenge Et spørgsmål om tryghed, solidaritet og faglig styrke

15 Figur 8. Kontantydelser , procentandel af BNP Kilde: Danmarks Statistik, Statistikbanken, Tabel OFF10, egne beregninger (her taget fra D. Ankarloo (Velfærdsmyter 2014: s. 45)) Billedet er tydeligvis at disse ydelser optager mindre og mindre plads i den danske økonomi, bortset selvfølgelig i den naturlige stigning, der følger af krisens gennemslag i Det samme billede viser sig, hvis vi kigger på offentlige indkomstoverførsler til husholdninger. Dagpenge Et spørgsmål om tryghed, solidaritet og faglig styrke 15

16 Figur 9. Offentlige udgifter for indkomstoverførsler til husholdninger i alt, procent af BNP Kilde: Danmarks Statistik (2014a), s. 24 (her taget fra D. Ankarloo (Velfærdsmyter 2014: s. 46)) Igen ser vi, at det klare fald siden midten af 1990erne kun brydes af den økonomiske krise, der selvfølgelig øger antallet af arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere. Paradoksalt nok udkom Birk Olesens ovenfor nævnte bog i året Det år hvor velfærdssamfundet, Olesens»Taberfabrik«, havde notorisk færrest arbejdsløse og kontanthjælpsmodtagere, nemlig mod efter krisegennemslaget i 2012 og i Så den påståede krævementalitet er øjensynlig ingen økonomisk belastning for samfundet. At den er ren myte bevises for øvrigt af udviklingen i arbejdsløshedstallene hastigt faldende under højkonjunkturen frem til og med Dagpenge Et spørgsmål om tryghed, solidaritet og faglig styrke

17 Dagpengesystemets historie Fra almisse til solidarisk forsikring Der har altid været arbejdsløse i Danmark, dvs. folk, der ikke var i stand til at forsørge sig selv. I bondesamfundet var det oftest gamle mennesker eller mennesker med et eller andet handicap. Hvis de ikke havde en familie, der kunne forsørge dem, kom de på Fattiggården, hvor de boede og skulle arbejde for føden. Midt i 1800-tallet blev der oprettet kommunale fattigkasser. Fattighjælpen var ikke en ret, men blev udmålt efter skøn og kunne være forbundet med tab af borgerlige rettigheder. Det at modtage fattighjælp var for mange forbundet med stor skam. Med industrisamfundet flyttede stadig flere mennesker fra landet til byerne, hvor de håbede at få arbejde på de nye værksteder og fabrikker. Men selvom kapitalismen betød arbejde til flere, betød den også hyppige kriser, hvor det var svært at få arbejde. Det fik fagbevægelsen til at oprette understøttelsesforeninger for deres medlemmer. Den første a-kasse var oprettet af typograferne i 1883, og i årene efter fulgte de fleste fagforeninger trop og oprettede egne a-kasser, som byggede på solidaritet mellem medlemmerne. Alle medlemmer betalte kontingent og blev man arbejdsløs kunne man få understøttelse. For fagbevægelsen og Socialdemokraterne var formålet klart. Udover at sikre det enkelte medlem et forsørgelsesgrundlag blev a-kasserne et bolværk mod lønnedgang under de hyppige kriser og var med til at sikre en høj organisationsprocent, fordi a-kassen var en del af fagforeningen. Socialdemokraterne kaldte arbejdsløsheden for samtidens største sociale problem og henviste til, at det var nedfældet i Grundloven, at staten havde pligt til at understøtte dem, der ikke kunne understøtte sig selv. Dermed gjorde de spørgsmålet om hvorvidt staten skulle bidrage til understøttelsen stadig mere påtrængende. De herskende partier, Højre og Venstre, var uenige: Staten skulle ikke understøtte dovne arbejdere, der bare ville snyde og bedrage sig til forsørgelse i stedet for at arbejde. De arbejdsløse måtte rejse hen, hvor arbejdet var, og gå til den løn, der blev dem tilbudt. Det var ikke statens opgave at holde lønnen kunstigt oppe. Ethvert udbud af varer ville til den rette pris skabe sin egen efterspørgsel. Det gjaldt også for de arbejdsløse. Hermed var de kendte poler trukket op: Er det samfundets skyld, at der ikke er arbejde, og skal samfundet derfor bidrage til de arbejdsløses forsørgelse? Eller er det de arbejdsløses egen skyld, fordi de ikke gider arbejde, og vil et tilbud om statslig forsørgelse blot føre til dovenskab, snyd og bedrag? Men det lykkedes faktisk partierne at finde hinanden i et kompromis under løsenet: Hjælp til selvhjælp. I 1907 stemte alle Folketingets partier for»lov om anerkendte Arbejdsløshedskasser«, der betød, at staten fremover anerkendte og støttede arbejdernes arbejdsløshedskasser økonomisk. Hvad fik man i dagpenge? Arbejdsløse, der fik understøttelse efter paragrafferne i a-kasseloven fra 1907, kunne efter 1 års medlemskab af a-kassen få mellem 50 øre og 2 kr. om dagen, men dog højest 2/3 af deres normale dagløn. Der var karenstid før man kunne få dagpenge og man kunne højst få det i dage inden for 12 måneder. Man kunne ikke få dagpenge, hvis man var syg, omfattet af strejke eller lockout, selvforskyldt ledig, afviste at tage et anvist job fra a-kassen eller samtidig fik fattighjælp fra kommunen. Allerede i 1908 vedtog Folketinget at yde ekstraordinære tilskud til a-kasserne, fordi arbejdsløsheden var stigende. Det er sidenhen sket igen og igen, at politikerne har besluttet at forøge de statslige tilskud og forlænge varigheden af dagpengeperioden, fordi arbejdsløsheden er steget. Da dagpengeperioden blev halveret i 2010 i en periode med en stigende ledighed var det en markant undtagelse. I 1921 vedtog Folketinget, at arbejdsgiverne fremover skulle bidrage til arbejdsløshedsforsikringen. Bidraget er gået op og ned, men har sjældent været på over 10 procent. Udbygning i 70erne Udbygningen af dagpengesystemet fortsatte over 1960 ernes højkonjunktur til 1970 ernes lavkonjunktur. Altid i en politisk kamp mellem højre og venstre. Dagpenge Et spørgsmål om tryghed, solidaritet og faglig styrke 17

18 I 1970 overtog staten hele finansieringen af merudgifterne ved øget ledighed. Dagpengemaximum steg til 90 % af lønnen, dog stadig med et loft, der gjorde, at en gennemsnitlig industriarbejder typisk fik udbetalt ca. 65 % af sin hidtidige løn (se tabel side ). Op gennem 1970 erne forsvandt karensdagene, nyuddannede kunne få dagpenge straks efter afsluttet uddannelse, og deltidsarbejdende og selvstændige kunne blive forsikrede. Med krisen i 1970 erne steg arbejdsløsheden dramatisk, og risikoen for, at mange ville miste retten til dagpenge var stor. Som i 1930 erne indførte regeringen først en midlertidig ordning, der betød, at ingen kunne miste dagpengeretten på grund af 26 ugers reglen. Fra 1978 blev langtidsledige senest 9 måneder, før de mistede dagpengeretten, tilbudt mindst 9 måneders arbejde på overenskomstmæssige løn- og arbejdsvilkår. Det betød, at de fleste fik mulighed for at genoptjene retten til dagpenge. I 1982 blev arbejdstilbudsordningen suppleret med en lignende uddannelsestilbudsordning ernes borgerlige regeringer forsøgte på forskellig vis at vende dagpengeskuden. Den maksimale dagpengesats blev fastfrosset, sanktionerne skærpet, mulighederne for at genoptjene dagpengeretten gennem arbejdstilbud blev begrænset, og det samme gjorde retten til supplerende dagpenge. Til gengæld udvidede regeringen mulighederne for at få dagpenge under uddannelse, og dermed var der lagt op til 1990 ernes fokus på opkvalificering af de ledige som det væsentligste arbejdsmarkedspoliske redskab. Kortere dagpengeperiode lavere dagpengesats Med Nyrup-regeringens arbejdsmarkedsreform fra 1994 blev dagpengeperiodens varighed begrænset til 7 år, men samtidig indførtes mulighed for 2 års orlov til børnepasning, uddannelse eller sabbat. Støttet arbejde talte ikke længere med til genoptjening af dagpengeretten. Regeringen brugte den faldende arbejdsløshed og frygten for arbejdskraftmangel til at stramme rådighedskravene. Rettigheder blev i stigende grad erstattet af pligter om at tage imod»tilbud«af forskellige art. De arbejdsløse, der nu blev kaldt»ledige«, skulle ikke bare gå»passive«på dagpenge. De skulle motiveres og kvalificeres gennem aktivering. Noget for noget. I 1996 blev dagpengeperioden forkortet til 5 år og i 1999 til 4 år. På bare 5 år var en livslang ret til dagpenge blevet til en 4-årig dagpengeperiode og det under en socialdemokratisk ledet regering. Argumentet var, at de mange tilbud om støttet arbejde og uddannelse styrkede de lediges jobmuligheder i en opgangstid, så de ikke behøvede at få dagpenge så længe. Regeringen søgte også på anden vis at begrænse muligheden for dagpenge. I 1995 blev optjeningskravet for retten til dagpenge fordoblet fra et halvt til et helt år, mens muligheden for at genoptjene dagpengeretten, når man først var faldet ud, blev fastholdt som 26 uger. Desuden blev der indført særlige regler for unge. Efter ½ års dagpenge kom unge under 25 år på halv dagpengesats. Det syntes at virke, for den høje ungdomsarbejdsløshed faldt drastisk, selv om undersøgelser ikke kunne dokumentere, at det var fordi de unge kom i arbejde. At der var tale om aldersdiskrimination og at det nu blev mindre attraktivt for unge at melde sig ind i en a-kasse (og i en fagforening) blev af socialdemokraterne tilsyneladende ikke betragtet som et problem. Sammenlignet med de dramatiske ændringer i dagpengesystemet under 1990 ernes SR-regeringer skete der i det første årti af det nye årtusinde under en borgerlig regering ingen større ændringer i dagpengesystemet. Ligesom deres forgængere brystede VKO-regeringen sig af den danske flexicurity-model med dens store fleksibilitet for arbejdsgiverne og store tryghed for arbejdstagerne. Påstanden om det»generøse«danske dagpengesystem blev luftet igen og igen, når Anders Fogh førte sig frem i den store verden. Sandheden var imidlertid, at ligesom dagpengeperioden var blevet gradvist forkortet, var også dagpengenes dækningsgrad langsomt blev udhulet. Fastfrysningen af dagpengene i 1980 erne, satspuljen 1 og opbygningen af pensionsordningerne fra 1994 og frem 2 har løbende styrket tendensen til, at dagpengene stiger mindre end lønningerne. I dag får en gennemsnitlig LO-arbejder kun udbetalt godt halvdelen af sin tidligere løn i dagpenge. 1 Satspuljen betegner de penge, der som følge af et politisk forlig i 1990 årligt reserveres til særlige tiltag på social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet for at forbedre vilkårene for modtagere af overførselsindkomster og andre svage grupper i samfundet. Pengene til puljen tages fra den automatiske regulering af overførselsindkomsterne, der derfor stiger 0,3 pct mindre end den gennemsnitlige lønudvikling på arbejdsmarkedet. 2 Pensionen medregnes ofte som en del af lønnen, men regnes ikke med i reguleringen af dagpengene. 18 Dagpenge Et spørgsmål om tryghed, solidaritet og faglig styrke

19 Det blødende sår og de små plastre Gennem dagpengesystemets mere end 100-årige historie har stigende arbejdsløshed ofte været lig med en forlængelse af dagpengeperioden. De skiftende regeringer har ladet sig presse af krav fra befolkningen og af ønsket om at undgå den værste armod blandt de arbejdsløse. Kilder Arbejdsdirektoratet:»Arbejdsløshedsforsikringsloven , Udvikling og perspektiver«, 200 Men det gjaldt ikke i 2010 for VKO-regeringen, der uden at ryste på hånden skrev under på en»dagpengereform«, der betød en kraftig forringelse af dagpengesystemet. Nysproget inden for dette område har nået hidtil usete højder: I Forhandlingerne om»genopretningspakken«foreslog Dansk Folkeparti halvering af dagpengeperioden til 2 år og fordobling af genoptjeningskravet til 1 år. At det ville betyde, at mange arbejdsløse ville miste dagpengeretten var indlysende. Finansministeriet var straks klar med beregninger, der viste, at højst arbejdsløse ville miste dagpengene. Det lød jo ikke så alvorligt, så den var de andre borgerlige partier, inklusive De Radikale, med på. Regeringsskiftet i 2011 førte derfor ikke i sig selv til en opgivelse af»genopretningspakken«. De Radikale stod fast, og derfor måtte både Socialdemokraterne og SF sluge den bitre pille som led i regeringsgrundlaget. Den stigende arbejdsløshed blev dog brugt som argument for»en mere lempelig indfasning«, så de første arbejdsløse først ville miste deres dagpengeret den 1. januar 2013 i stedet for den 1.juli Da arbejdsløsheden stadig ikke faldt, og det viste sig, at det faktisk var mennesker, der mistede dagpengeretten i 2013 blev der iværksat den ene lappeløsning efter den anden.»akutindsats«for langtidsledige havde ingen virkning, selvom finansministeren lagde den frem som en fuld og dækkende løsning. Derefter fulgte»uddannelsesydelse«,»forlænget uddannelsesydelse«,»midlertidig arbejdsmarkedsydelse«og»kontantydelsen«i tæt rækkefølge, alt sammen lappeløsninger presset igennem med krav fra vælgerne, fagbevægelsen og Enhedslisten. Ingen af delene har løst problemet med»de udfaldstruede ledige«, der på nuværende tidspunkt udgør over personer som rent faktisk er faldet ud af det system, de med god grund havde betalt til for at være forsikret i tilfælde af ledighed. (For uddybning se side 11-12). Problemet er ikke løst, alene af den grund at selve formålet med»genopretningspakken«var, at nogen skulle falde ud for at spare penge og for at presse de, der er i arbejde, ganske som diskussionen udspandt sig begyndelsen af 1900 tallet og frem til Dagpenge Et spørgsmål om tryghed, solidaritet og faglig styrke 19

20

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING

BEDRE DAGPENGE- DÆKNING BEDRE DAGPENGE- DÆKNING økonomisk tryghed Et debatoplæg fra: Tilsyneladende hviler det danske A-kassesystem godt og trygt i sig selv. A-kassernes Samvirke har i efteråret 2004 dokumenteret, at a-kasserne

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Til og med august 2014 19. september 2014 Michel Klos 1 Indhold Indledning... 3 Dagpenge:... 4 13.850 mistede deres dagpengeret

Læs mere

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL

ARBEJDSLØSHEDSFORSIKRING MED ØKONOMISK TRYGHED - ASES FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL En ny model for arbejdsløshedsforsikring foreslået af Ase vil styrke hovedformålet med dagpengesystemet nemlig forsikringen mod indtægtstab ved ledighed. Modellen hæver dagpengeloftet til 26.000 kroner

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav

Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Baggrundsnotat om konsekvenser af et lempeligere genoptjeningskrav Jesper Kühl, De Økonomiske Råds Sekretariat 3.oktober 2014 Notatet redegør for beregningerne af konsekvenserne af at lempe genoptjeningskravet

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status til og med maj 2015 11. juni 2015 1 Michel Klos Sammenfatning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse AK-Samvirke Opbrugt ret til dagpenge og midlertidig arbejdsmarkedsydelse Status for 2013 og 2014 10. februar 2015 1 Michel Klos Indledning AK-Samvirke følger løbende udviklingen i hvor mange personer,

Læs mere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere

Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Økonomi- og indkøb april 2013 Økonomiske konsekvenser ved ansættelse af udfaldstruede dagpengemodtagere Afkortning af dagpengeperioden har virkning fra 1. januar 2013. De nye regler betyder, at ledige

Læs mere

Reform af førtidspension og fleksjob

Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob Reform af førtidspension og fleksjob aftalens hovedpunkter. Reform af førtidspension og fleksjob aftale Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Bilag. Bilag 1: Skema over love. Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968. Træder i kraft: Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Bilag Bilag 1: Skema over love Træder i kraft: Lov 40 1967 Lov 220 1968 Lov 248 1968 Forslagsstiller (parti): Erling Dinesen (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister) Lauge Dahlgaard (arbejdsminister)

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER

KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Enhedslistens folketingsgruppe Folketinget DK-1240 København K Enhedslistens pressetjeneste tlf: 3337 5080 KONSEKVENSER AF REGERINGENS FORSLAG TIL NY REGULERING AF OVERFØRSLER Indledning Regeringen har

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 7. OKTOBER 2014 KLOKKEN 11.30 Efterårets vismandsrapport har to kapitler: Kapitel I indeholder en konjunkturvurdering, en vurdering af overholdelsen af

Læs mere

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014

Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 Hvad er der sket med dem, som røg ud? Undersøgelse blandt medlemmer, der har mistet dagpengeretten fra januar 2013 til september 2014 2 Forord Hvordan er jeg stillet, når dagpengeforsikringen ryger? Det

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00

DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 DAGPENGE Dagpenge er ikke nok: Private lønforsikringer har bidt sig fast Af Mathias Svane Kraft Torsdag den 15. oktober 2015, 05:00 Del: Mens antallet af ledige falder, er antallet af private forsikringer

Læs mere

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg

Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere. Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg Ydelsesloft for kontanthjælpsmodtagere Af cheføkonom mads lundby hansen og chefkonsulent carl-christian heiberg YDELSESLOFT FOR KONTANTHJÆLPSMODTAGERE 2015: over 30 årige kontanthjælpsmodtagere har fortsat

Læs mere

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob

Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Statusnotat: Akutpakkerne, særlig uddannelsesydelse, midlertidig arbejdsmarkedsydelse og seniorjob Lejre 2. august 2013 1. Akutpakkerne 1.1 Akutpakken 31. august 2012 blev der indgået en politisk aftale

Læs mere

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED

Oversigt over. beskæftigelsesordninger. Møde med næstformænd i MED Oversigt over beskæftigelsesordninger Møde med næstformænd i MED Den 17. og 18. marts 2014 Oversigt over beskæftigelsesordninger Foreløbigt arbejdspapir I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af

Læs mere

En analyse af dagpengesystemets dækning

En analyse af dagpengesystemets dækning 'DJSHQJHV\VWHPHW En analyse af dagpengesystemets dækning Januar 2006 ,QGKROGVIRUWHJQHOVH.DSLWHO,QGOHGQLQJRJVDPPHQIDWQLQJ 1.1. Indledning... 3 1.2 Sammenfatning... 3.DSLWHO'DJSHQJHQHVN EHNUDIW.DSLWHO.RPSHQVDWLRQVJUDGHUQHLGDJSHQJHV\VWHPHW

Læs mere

Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Enhedslistens folketingssekretariat 20. maj 2013 NOTAT Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Dette notat beskriver hovedelementerne i Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Notatet er delt op

Læs mere

Analyse 19. september 2012

Analyse 19. september 2012 19. september 1. Konsekvenser af en kortere dagpengeperiode Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 13 afkortet fra til år. I analysen undersøges lediges afgang fra dagpengesystemet omkring det tidspunkt,

Læs mere

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag

Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 16. december 2010 Analyse: Mange danskere i farezonen for at miste deres forsørgelsesgrundlag 1.220 arbejdsløse danskere ville i september måned have mistet deres dagpengeret, hvis de nye regler for en

Læs mere

Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken

Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken Kør en bulldozer gennem arbejdsmarkedspolitikken Enhedslistens bud på en ny arbejdsløshedspolitik I Enhedslisten ved vi, at det er hårdt at være arbejdsløs, og at det i de sidste 10 år er blevet stadig

Læs mere

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg.

Notat. Økonomi Jobcentersekretariat Ramsherred 12 5700 Svendborg. Tlf. 62 23 39 17. jacob.bojesen.larsen@svendborg.dk www.svendborg. Notat Seniorjob Seniorjob-ordningen blev indført i forbindelse med, at de tidligere gældende regler om forlænget dagpengeret for 55-59-årige blev ophævet. Efter de tidligere regler om forlænget dagpengeret

Læs mere

Særligt ufaglærte mister dagpengene

Særligt ufaglærte mister dagpengene Særligt ufaglærte mister dagpengene Hver fjerde der mistede dagpengeretten i 2013 var 3F er. 3F ere er dermed mere end dobbelt så udsatte som andre stillingsgrupper. Krisen har kostet mange jobs, og særligt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune

Bytorvet 25 2620 Albertslund. Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Bytorvet 25 2620 Albertslund Resultatrevision 2013 Albertslund kommune Resultatrevision 2013 Det fremgår af Lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, at jobcentrene årligt skal

Læs mere

Reglerne på det sociale område

Reglerne på det sociale område Reglerne på det sociale område Indhold Som arbejdsgiverrepræsentant i et koordinationsudvalg skal man ikke have kendskab til den sociale lovgivning i detaljer. Derimod kan det være en fordel at kende til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten

Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten Mange indvandrere har opbrugt dagpengeretten I denne analyse ser vi nærmere på, hvilke grupper, der har opbrugt deres dagpengeret i de første to måneder af 2013. Ifølge tal fra Job-indsats.dk, var der

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere

FAKTAARK 5. Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Medarbejdere fra andre EU-lande bruger det sociale system ligesom danske medarbejdere Udfordring Europæiske statsborgere kommer ikke til Danmark for at udnytte de danske velfærdsydelser. De kommer, fordi

Læs mere

Vejledning om aktivering

Vejledning om aktivering Vejledning om aktivering April 2008 Indhold Forord 3 Ydelsesperiode side 4 Jobplan side 4 - Tilbud i jobplan side 6 - Vejledening og opkvalificering side 6 - SU - berettiget uddannelse side 6 - Kursus

Læs mere

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse

Krise: 35.000 flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Krise: 3. flere unge er hverken i arbejde eller uddannelse Siden den økonomiske krise er antallet af unge, der hverken er i arbejde eller under uddannelse vokset med 3.. I slutningen af 213 var 18. unge

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform

Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform marts 2012 Ingeniørforeningens forslag til arbejdsmarkedsreform Indledning. Sammen med den tidligere borgerlige regering fik Danmark en beskæftigelsespolitik i stedet for den hidtil førte aktive arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012

38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 38.500 langtidsledige risikerer at miste dagpengene i juli 2012 Denne analyse belyser en problemstilling, der ikke tidligere har været fremme i debatten om afkortning af dagpengeperioden. Det centrale

Læs mere

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre

Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Tsunamivarsel i de kommunale jobcentre Antallet af forsikrede ledige med under ét års varighed er fordoblet siden sidste år, og antallet af forsikrede ledige med under 13 ugers ledighed er steget med ikke

Læs mere

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.

Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89. 29. juni 2012. CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos. Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 29. juni 2012 Fleksjobordningen er en af arbejdsmarkedets mest populære støtteordninger. Siden dens indførelse i 1998 er ordningen vokset

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016. Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Bilag til Beskæftigelsesplan 2015 Jobcenter Vordingborg Juni 2014 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2013-2016 Vordingborg Kommune havde ved starten af

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING

ET KONKRET BUD PÅ EN OBLIGATORISK PENSIONSOPSPARING Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl-Christian Heiberg Direkte telefon 8. december 2014 Dette notat belyser et konkret forslag om obligatorisk minimumspensionsopsparing.

Læs mere

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd

Notat. Status på akutpakken. Det Lokale Beskæftigelsesråd Notat Til: Vedrørende: Det Lokale Beskæftigelsesråd Akutpakken Status på akutpakken Første del af notatet omfatter en generel orientering om akutpakken og dens indhold. Derefter følger en beskrivelse af

Læs mere

Oversigt over ansættelser på særlige vilkår

Oversigt over ansættelser på særlige vilkår Oversigt over ansættelser på særlige vilkår Oversigt over beskæftigelsesordninger I oversigten gennemgås skematisk hovedparten af de nuværende beskæftigelsesordninger fastlagt i lovgivningen. I skemaet

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

LAVE YDELSER TIL "UNGE": FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER?

LAVE YDELSER TIL UNGE: FORVARSEL OM GENERALANGREB PÅ OVERFØRSELSINDKOMSTER? 1 KRITISKE ANALYSER Af Henrik Herløv Lund, uafhængig økonom - cand. scient. adm. Ikke parti -eller bevægelsesorganiseret medlem af centrum venstre www.henrikherloevlund.dk herloevlund@mail.dk Notat LAVE

Læs mere

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune

Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42. Rebild Kommune Beregning af tabt arbejdsfortjeneste jf. Servicelovens 42 Rebild Kommune 1 Beregning af bruttoydelsen Ansøgerens indkomstforhold på ansøgningstidspunktet for tabt arbejdsfortjeneste er afgørende for beregningen

Læs mere

Skal du hæve din efterløn?

Skal du hæve din efterløn? Skal du hæve din efterløn? Hvis du har en efterlønsordning, kan du vælge at få den udbetalt allerede nu. Du har indtil 1. oktober til at træffe valget. Men hvad skal du gøre? Af Sanne Fahnøe. Redigeret

Læs mere

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf

1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf 1. maj 2015 tale i Gørlev - Den Gamle Biograf Holdt af Kurt Jørgensen, sektorformand HK Privat -Slagelse Kære venner Jeg har en god nyhed med til jer i dag. Seneste nyt fra partiet Venstre er: Venstre

Læs mere

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed

20 års løntilbageholdenhed er lig med 20 års lønulighed års løntilbageholdenhed er lig med års lønulighed Lønudviklingen i Tyskland fra 199 til 1 har medført en stigende ulighed. Der er sket en tydelig forskydning mod flere lavtlønnede, og kun de rigeste har

Læs mere

Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Nyt kapitel

Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Nyt kapitel Aftale om midlertidig arbejdsmarkedsydelse Nyt kapitel Regeringen og Enhedslisten er enige om at videreføre den særlige uddannelsesordning i 2013 og tage yderligere nye initiativer, som sikrer forsørgelsesgrundlaget

Læs mere

Analyse af dagpengesystemet

Analyse af dagpengesystemet Analyse af dagpengesystemet Udarbejdet september/oktober 2011 BD272 Indhold Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Dataindsamling fra... 2 Dataindsamling fra den øvrige befolkning... 2 Forventninger

Læs mere

Analyse 15. januar 2012

Analyse 15. januar 2012 15. januar 01 Kontanthjælpsdebat: Da 9.600 kr. blev til 1.100 kr. Jonas Zielke Schaarup, Kraka I debatten om kontanthjælpen er tallet 9.600 kr. flere gange blevet fremhævet som den månedsløn, der skal

Læs mere

Skattereformen øger rådighedsbeløbet

Skattereformen øger rådighedsbeløbet en øger rådighedsbeløbet markant i I var der som udgangspunkt udsigt til, at købekraften for erhvervsaktive familietyper ville være den samme som i. en sikrer imidlertid, at købekraften stiger med ½ til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg

Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014. Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Bilag til Beskæftigelsesplan 2014 Jobcenter Vordingborg Juni 2013 Arbejdsmarkedet i Vordingborg Kommune 2012-2014 Vordingborg Kommune har aktuelt 45.500

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

Beretning a-kassen Beretning fra a-kassen

Beretning a-kassen Beretning fra a-kassen Beretning a-kassen Beretning fra a-kassen Voldsomme angreb på dagpengesystemet Sidste år oplevede vi store angreb på de lediges rettigheder. - Halveringen af dagpengeperioden 2 4 - Fordobling af timekrav

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00

KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 KUNSTIGE HÆNDER Kommunerne bruger tre milliarder på tilskudsjob Af Mette Lauth @mettela Tirsdag den 16. juni 2015, 05:00 Del: En ny opgørelse viser, at kommunerne sidste år brugte tre milliarder kroner

Læs mere

Beskæftigelsespolitik uden effekt

Beskæftigelsespolitik uden effekt REGERING PÅ VILDSPOR Beskæftigelsespolitik uden effekt VK-regeringens beskæftigelsespolitik bygger på den grundopfattelse, at der er arbejde nok, men at udbuddet af arbejdskraft enten ikke er godt nok

Læs mere

Skal du hæve din efterløn eller ej?

Skal du hæve din efterløn eller ej? Skal du hæve din efterløn eller ej? Netop nu sender a-kasserne brev ud til alle de medlemmer, der har betalt ind til efterlønnen. Fra 1. april og seks måneder frem har alle, der har sparet op til at kunne

Læs mere

Seniorjob - orientering

Seniorjob - orientering 1 Nr. : Seniorjob - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 11/13708 Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget Indledning/Baggrund Lov om seniorjob har været gældende siden 1. januar 2008. Formålet

Læs mere

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked

Budget 2013 Udvalget for Job & Arbejdsmarked Udvalget for Job & Arbejdsmarked U d v a l g e t f o r J o b & A r b e j d s m a r k e d Side 261 Bevillingsoversigt ( -priser) overslag overslag overslag 5 UDVALGET FOR 159.275 157.855 158.067 157.362

Læs mere

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Betænkning. Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Arbejdsmarkedsudvalget 2009-10 L 222 Bilag 12 Offentligt Til lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget den 0. juni 2010 1. udkast Betænkning over Forslag til

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 7 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Finanslovsaftalen for på beskæftigelsesområdet Lidt færre beskæftigede lønmodtagere Ugens tendenser.8 nye jobannoncer i oktober Tal om

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014

Aktivering. Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Om Aktivering Ledernes arbejdsløshedskasse 9. udgave, januar 2014 Indhold Side 1. Forord 3 2. Aktivering hvem og hvornår? 4 2.1 Pligt til aktivering 4 2.2 Mulighed for aktivering tidlig indsats 4 2.3 Ret

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. Tilbud, rettigheder og pligter. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv Tilbud, rettigheder og pligter A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Rettigheder, pligter og muligheder Lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik giver tilbud til ledige og til arbejds-

Læs mere

UDKAST 14/08-12. Forslag. til

UDKAST 14/08-12. Forslag. til UDKAST 14/08-12 Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om aktiv socialpolitik (Suspension af kommunernes 100 pct. finansiering af arbejdsløshedsdagpenge og manglende

Læs mere

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG

VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG VIL DU BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN? ELLER VIL DU HAVE DINE BIDRAG UDBETALT SKATTEFRIT? LÆS HVAD DU BØR OVERVEJE, INDEN DU TRÆFFER DIT VALG KÆRE MEDLEM AF EFTERLØNSORDNINGEN Hvis du er født efter den 2.

Læs mere

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n

Et nyt arbejdsliv. O r l ov til børnepasning. A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Et nyt arbejdsliv O r l ov til børnepasning A r b e j d s m a r k e d s t y r e l s e n Orlov til børnepasning Orlov til børnepasning giver forældre til børn under 9 år mulighed for at få orlov i en periode

Læs mere

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år

Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Danske familier får historisk lav indkomstfremgang til næste år Selvom alle danske familier får flere penge mellem hænderne næste år, er der tale om en historisk lav fremgang sammenlignet med tidligere.

Læs mere

Efterløn - er det noget for dig?

Efterløn - er det noget for dig? Efterløn - er det noget for dig? Med denne pjece vil vi forsøge at klarlægge en række forhold, som du skal være opmærksom på omkring tilmelding til efterlønsordningen. Pjecen er ment som en hjælp til dig

Læs mere

Fagbevægelsen og kampen mod krisen

Fagbevægelsen og kampen mod krisen Udsendt af Kommunistisk Parti Ryesgade 3F 2200 København N Telefon: 35 35 17 87 Mail: info@kommunister.dk Web: www.kommunister.dk Layout og tryk: Forlaget Arbejderen august 2009 Fagbevægelsen og kampen

Læs mere

Ændrede regler pr. 1. januar 2001

Ændrede regler pr. 1. januar 2001 Ændrede regler pr. 1. januar 2001 1. Indledning Pr. 1. januar 2001 foretages der en række ændringer i de regler, som Arbejdsmarkedsstyrelsen og Arbejdsformidlingen administrerer. Her følger en oversigt

Læs mere

2 års reglen og den skattefri præmie

2 års reglen og den skattefri præmie Om 2 års reglen og den skattefri præmie Ledernes arbejdsløshedskasse 12. udgave, juni 2011 2 Indhold 1. Indledning 4 2. Kort om fleksibel efterløn 5 3. Kort om dit efterlønsbevis 5 4. 2 års reglen 7 5.

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014)

NOTAT. Orientering om ledigheden (pr. december 2014) NOTAT Orientering om ledigheden (pr. december 2014) Indledning Ledigheden opgøres af Danmarks Statistik og bearbejdes af Beskæftigelsesregionen og Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Disse tal

Læs mere

Skattenedslag til 64 årige i arbejde

Skattenedslag til 64 årige i arbejde Skattenedslag til 64 årige i arbejde Hvilke aldersgrupper kan få skattenedslag? Overordnede betingelser for skattenedslag Hvor meget må man tjene som 57, 58 og 59 årig? Fuldtidsbeskæftiget, hvor mange

Læs mere

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN?

HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? HVORDAN OPLEVER DE LEDIGE JOBINDSATSEN? - EN INDSIGT I LØNTILSKUD, JOBROTATION OG VIRKSOMHEDSPRAKTIK NOVEMBER 2013 Det var en god måde at komme ud og få skabt et netværk. Ligeledes blev jeg anerkendt og

Læs mere

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015

Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 Statsminister Helle Thoming-Schmidts tale ved Folkemødet på Bornholm 12. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. Hvor er det dejligt at være tilbage på Bornholm. Det er godt at mærke Folkemødets

Læs mere

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E

Februar 2010 AKTIVERING. for dig under 30 F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E F O A S A R B E J D S L Ø S H E D S K A S S E Februar 2010 AKTIVERING for dig under 30 INDHOLD 1. Du er under 25 år er uden uddannelse og har ingen børn side 4 2. Du er under 25 år er uden uddannelse og

Læs mere

Bestyrelsens beretning for 2014

Bestyrelsens beretning for 2014 Bestyrelsens beretning for 2014 Indledning Sidste års beretning indeholdt en bekymring for den voksende ulighed i samfundet. Desværre har vi stadig denne bekymring. Vi må konstatere, at uligheden fortsat

Læs mere

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel

Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE Indkomsten varierer naturligvis gennem livet Nyt kapitel Indkomstfordelingen og virkningerne af ændringer i skatte- og overførselssystemet beskrives ofte med udgangspunkt i indkomstoplysninger

Læs mere

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse.

Til orientering vedlægges i endelig korrektur bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til a-kasser, jobcentre og kommuner m.fl. Njalsgade 72 A 2300 København S Tlf. 35 28 81 00 Fax 35 36 24 11 ams@ams.dk www.ams.dk CVR nr. 55 56 85 10 Nyhedsbrev om bekendtgørelse om midlertidig arbejdsmarkedsydelse

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet

Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering. Serviceeftersyn Flere i Arbejde. Beskæftigelsesministeriet Serviceeftersyn Flere i Arbejde Analysepapir 3 Overførselsindkomstmodtagere, langtidsledighed og marginalisering Beskæftigelsesministeriet KUC, overvågningsenheden Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning...4

Læs mere