Transkript

1

2 Indholdsfortegnelse Indledning - Ditte, Signe Problemformulering Metode og valg Hvilken udviklingsmetode har vi valgt og hvorfor? - Simone Design Thinking - Ditte Work Breakdown Structure - Ditte Projektstyringsværktøj - Ditte Hvad har vi brugt og hvorfor? - Ditte, Simone Hvad har vi ikke brugt og hvorfor? - Signe, Ditte, Simone Rollefordeling - Ditte Discovery/Undersøgelses fasen EASJ - Simone Vision & Mission - Simone Test af EASJ s hjemmeside på medstuderende - Signe, Ditte Test af nuværende EASJ hjemmeside og konkurrenter - Signe, Ditte Log-skema - Ditte, Signe Test af konkurrenterne - Signe, Ditte Konklusion på ovenstående - Signe, Ditte EASJ målgruppe - Simone, Signe Kvalitativ Interview - Signe Interpretation/Ide og fortolknings fasen Konklusion på interviews - Simone Personas og scenarier - Signe, Caroline, Simone Ide og konceptløsning Mindmap - Signe Koncept - Alle Informationsarkitektur Kortsorteringstest på EASJ s nuværende hjemmeside - Ditte Vores egen kortsortering - Ditte Kortsorteringstest 1 - Ditte Konklusion på test 1 - Ditte Kortsorteringstest 2 - Ditte Konklusion på test 2 - Ditte Samlet konklusion - Ditte Test af navigation - Ditte, Signe Konklusion på test - Signe, Ditte Markedsføring - Signe, Simone Ideation/Produktions fasen Visuel identitet - Ditte Gestaltlovene - Ditte 1

3 Gestalt på vores design - Ditte Video - Signe Experimentation/Udviklings fasen Videoproduktion - Signe Kodning Databasedesign - Caroline, Ditte SQL i PHP: Backend interface til database vedligehold - Caroline, Ditte Javascripts: Datavisualisering - Caroline, Ditte HTML og CSS: websider - Ditte, Caroline SEO - Ditte, Signe Evolution/Resultats fasen Prototype test - Signe, Simone Konklusion på test - Signe Validering - Caroline Konklusion - Ditte, Signe Perspektivering over vores forløb - Ditte, Signe Perspektivering over vores rollefordeling - Ditte Projektleder/Koder - Ditte Konceptudvikler - Signe Kommunikation - Simone Grafisk/visuel designer/koder - Caroline Litteraturliste Bilag

4 Indledning - Ditte, Signe EASJ s internationale afdeling har brug for udvikling af et værktøj, som kan skabe overblik over deres partnere. Deres partnere er skoler og praktiksteder i udlandet. Værktøjet skal eksempelvis ske via en database, som skal kunne håndtere en række parametre. Udover det ønsker de sig et visuelt værktøj, som skal fungere på deres website, der viser studerende hvor det er muligt at rejse hen på studieophold eller i praktik. De vil også gerne have et visuelt værktøj, som kan vise de nuværende studerende omkring de gamle studerendes erfaringer og oplevelser fra udlandsophold. I denne opgave vil man kunne læse om vores bud på EASJ s udlandsophold side. Vi vil komme ind på valg af metode samt projektstyring og rollefordeling, samt opgaverne vi har løst undervejs. Problemformulering Hvilke(n) udviklingsmetode(r) er bedst anvendelig for ovenstående opgave? Hvilke værktøjer, modeller, teorier m.m. har været anvendt i processen? Hvordan er de anvendt og hvordan passer de ind i den anvendte udviklingsmetode? Hvor godt opfylder den præsenterede løsning kundens og målgruppens behov. Metode og valg Hvilken udviklingsmetode har vi valgt og hvorfor? - Simone Vi har valgt at bruge udviklingsmetoden Design Thinking, da vi har haft gode erfaringer med den i tidligere projekter. Vi har kunne gå frem og tilbage i den, hvis vi har haft behov for at der skulle ændres nogle ting. Vi tænkte at vi højst sandsynligt ville komme ud for at skulle ændre på tingene, så derfor valgte vi den som vores foretrukne metode. Design thinking er en fleksibel 1 metode, derfor kan man også kalde den for agil. Design Thinking - Ditte Design Thinking er en udviklings model over hvordan man kan designe. I modellen er der forskellige designprocesser, som man følger for at komme frem til et godt design. Der er 5 faser: Discovery, Interpretation, Ideation, Experimentation, Evolution. Discovery kan man kalde opdagelsesfasen, her finder man det konkrete problem, og planlægger 1 Kommunikation i multimediedesign, Anne Mette Busch s

5 sin research. Man finder ud af hvordan man skal løse problemet, og hvilke modeller og midler der skal bruges. Interpretation er der hvor man fortolker sin research, hvor man blandt andet laver personas, moodboards og swot. Ideation er her hvor man begynder og arbejde abstrakt, det er her konceptudviklingen begynder. Man laver brainstorming, får ideer og udvikler videre på ideerne. Man laver også skitser, man kan pitche sine ideer og få noget feedback. Når man så har skærpet sig ind på nogle ideer, arbejder man videre på dem og begynder evt. at lave korttest. Experimentation er prototyping fasen, det er her hvor man laver en masse prototypetest, og laver rettelser, her kommer man tættere på målet. Evolution er der hvor produkterne bliver kodet, så man kommer frem til det færdige produkt. Her evaluerer man, og pitcher for kunden. Man finder ud af hvilke samarbejde man skal have med kunden, og der kan være nogle ting man kan arbejde videre med eller skabe fremtidsscenarier. Grunden til vi bruger design thinking, er fordi den er rigtig god til at føre én igennem alle de forskellige faser, så man kommer frem til et godt produkt. Da vores opgave går ud på at lave prototyper er design thinking rigtig god, da specielt experimentation fasen går ud på prototyping. Rapporten er bygget op efter de 5 faser. 4

6 Work Breakdown Structure - Ditte 2 Vi har valgt at bruge Work Breakdown Structure for at give en mere overskuelig opstilling af de arbejdsopgaver, der skulle nås. Grunden til vi gjorde det var for at prøve og gøre det mere overskueligt for os selv. Når man får en stor opgave stillet, kan det virke uoverskueligt og dette kan hjælpe ved at opdele tingene i mindre dele. Derfor synes vi at WBS kunne hjælpe os med at få et godt overblik over hvilke ting der skulle laves. 3 Under vores forløb har vi gået frem og tilbage i processen hvilket vil sige vi har arbejdet iterativt. Vi har arbejdet med prototyper, og de kræver at man går tilbage i processen, hvis der skal laves noget om. Det er svært på forhånd at planlægge et iterativt forløb, for når man tester, ved man ikke hvor store problemer der kan opstå. Vores løsning på dette er at vi har gjort plads til ændringer, rettelser osv. Det vil sige at der er blevet givet luft til eventuelle uventede opgaver. Af det som ikke kunne nås har vi skrevet om i vores perspektivering og til videreudvikling af vores produkter Se bilag nr 1 for større billede 5

7 4 Ovenfor kan man se forløbet i de forskellige design thinking faser over de 5 uger, vi havde til at udarbejde projektet. P erne som man kan se på tegningen, står for prototype og de steder hvor de er blevet sat ind, viser hvornår i processen vi var nødt til at gå tilbage. Under interpretation fasen har vi sat to p er: P1 og P2. P1 er sat ind da vi begyndte på at lave vores koncept, men det var ikke helt godt. Derfor kom P2 ind, hvor vi fik færdiggjort konceptet helt. Den næste fase, ideation, er der også to p er. P3 har vi sat ind på visuel identitet, da vi i første omgang ville have et verdenskort og en flyvemaskine som infografik. Dog valgte vi at slå dem sammen til et, derfor er P4 kommet på til sidst. Under experimentation har vi 3 p er. P5 startede vi med at filme, men vi endte med at lave om i manuskriptet, derfor et p her. P6 blev der startet på databasen, dog ændret. P7 blev der igen ændret i databasen og ændret i film. 4 Se bilag 2 for større billede 6

8 Projektstyringsværktøj - Ditte Vi har valgt at bruge ASANA, da det er let og overskueligt værktøj. Det giver os mulighed for at kunne se hvilke opgaver vi har lavet og hvilke opgaver vi mangler. Vi har for hver dag skrevet opgaver der skal nås og der er gjort plads tidsmæssigt, hvis uforudsigelige opgaver skulle fremkomme. Dette giver os et godt tidsmæssigt overblik over forløbet. Vi bruger det også som en huskeliste til hvad vi især skal lave, da man kan tildele opgaver til personer i programmet. Dette gør det også lettere for projektlederen at danne et hurtigt overblik over om man er ved at komme bagud så der skal ændres i nogen ting eller om man holder tidsplanen. Hver aften kigger projektlederen på planen for næste dag, og følger op om tidsplanen blev overholdt på selve dagen. Grunden til at der bliver kigget på det hver dag, er for at se om vi er ved at komme bagud. Hvis dette er ved at ske kan projektlederen nå og finde en ny løsning inden dette sker. Grunden til vi også har valgt ASANA, er fordi den fungere godt til vores udviklingsmetode. Da det er prototyper vi laver og vi tester dem undervejs, er det meget sandsynligt at vi får brug for at gå frem og tilbage i vores proces. Her er ASANA god, da vi kan se hvilke opgaver vi har løst og hvilke vi mangler. Vi har mulighed for at trykke på dem så de kommer tilbage igen og vi kan se dem i vores tidsplan i ASANA igen. Hvad har vi brugt og hvorfor? - Ditte, Simone Der er blevet gjort brug af tænke-højt-testen og gangstertest. De to har vi brugt til at teste hvordan vores hjemmeside er at navigere rundt i. Konkurrentanalyse, logskema og ekspertvurdering testen er brugt til at analysere EASJ egen hjemmeside for udlandsophold i forhold til, hvor alvorlige deres fejl og mangler er og hvordan deres hjemmeside er i forhold til konkurrenternes, samt hvordan vores hjemmeside for EASJ udlandsophold er i forhold til konkurrenterne. Kortsorteringstesten er blevet brugt til at få testet menuerne, om de er optimale nok for deres indhold. For at få det helt rigtige billede af målgruppen, lavede vi en målgruppeanalyse baseret på vores kvalitative interview. Der blev også anvendt personas og brugerscenarier for denne. Her blev en realistisk proces for anvendelse af produkterne opstillet. For at finde frem til vores produkt til målgruppen, blev der lavet mindmap over idéer til bedste løsning for koncept. Dermed er produkterne blevet testet og analyseret for at optimere det til målgruppen. Design thinking er netop god til alt dette, hvor det kræver at man godt kan gå frem og tilbage efter at have testet og det er blandt andet derfor vi har valgt den. 7

9 Hvad har vi ikke brugt og hvorfor? - Signe, Ditte, Simone Vi har valgt ikke at bruge vandfaldsmodellen som udviklingsmetode. Den passer bedre til hvis man for eksempel skulle bygge et hus. Altså en lineær process, som kræver at et trin er færdig før man kan begynde på et andet. Hvis vi havde valgt at bruge den, ville vi kun kunne gå et trin tilbage ad gangen og sådan som vi arbejder i multimediedesign faget, er det vigtigt at arbejde med en metode, som giver mulighed for at gå længere tilbage end kun et trin, hvis vi nu opdager fejl eller får lyst til at ændre noget midt i processen. Rollefordeling - Ditte Rollefordelinger er taget udfra Jan Ingemansen forklaring om det forskellige roller. 5 Ditte - Projektleder Den person som har projektleder som rolle er ansvarlig for at lave en projektplan og vedligeholde projektplanen i forhold til deadlines på opgaver overholdes. Organisere gruppe møder. Er ansvarlig for at huske alle opgaver. Signe - Konceptudvikler Den person som har konceptudvikler som rolle er ansvarlig for at styre ideation fasen ved at lede brainstorms og andre idé genererende processer. Sikrer sig også at konceptet bliver overholdt i alle faser og aspekter af projektet. Simone - Kommunikation Den person som har kommunikation som rolle er ansvarlig for al målgruppeanalyse og ansvarlig for hovedbuskab. Udover er det er personen ansvarlig for relevante analyser, tekster og informations-arkitektur. Caroline - Grafisk/visuel designer Den person som har Grafisk/visuel design som rolle er ansvarlig for at udvikle og producere visuelt design og grafiske elementer. Dokumentere visuelle analyse og lave grafiske mock ups

10 Koder - Caroline som primær og Ditte som sekundær Den person som har koder som rolle er ansvarlig for udvikling af HTML, CSS, Javascript, PHP og MySQL. Ansvarlig for database design. Discovery/Undersøgelses fasen I denne fase, lavede vi research på EASJ, interviewede målgruppen, og undersøgte hvad der ellers var på markedet via nogle af konkurrenterne. Vi brugte EASJ s vision og mission, for at få et bedre overblik over hvad EASJ vil. Vi havde det hele tiden i baghovedet igennem vores proces. EASJ - Simone Erhvervsakademi Sjælland er en uddannelsesinstitution, der tilbyder videregående uddannelser, efteruddannelser, erhvervssamarbejder og udviklingsprojekter. EASJ har årligt omkring studerende på fuldtids området, der både består af fuldtidsuddannelser og 6 deltidsuddannelser. Samlet for dem er at de er dybt forankrede i praksis, hvilket vil sige at de beskæftigelsesområder uddannelserne retter sig imod. EASJ har med sine 5 campusbyer samt udbuds adresser en god decentral placering, som udgør en regional uddannelsesdækning. EASJ blev i 2012 en ny selvstændig institution med knap 200 medarbejderer fordelt på de 5 campusbyer. Vision & Mission - Simone Erhvervsakademi Sjællands mission går ud på at de gerne vil tilbyde uddannelser for alle rundt omkring på Sjælland og ikke kun for dem fra hovedstaden, hvor de store uddannelsesudbyderer typisk er placeret. EASJ er et regionalt funderet erhvervsakademi, der uddanner medarbejderer til erhvervslivet, og EASJ bidrager til samfundets vækst ved at gøre det effektivt og i tæt samspil med aftagerne. EASJ har et særligt fokus på at uddanne alle dem, der ikke automatisk tager toget til København. EASJ underviser og udvikler til gavn for det nødvendige kompetenceløft af arbejdsstyrken

11 Test af EASJ s hjemmeside på medstuderende - Signe, Ditte Vi ville gerne have en bedre forståelse for, hvordan vores medstuderende på Campus Køge så 8 EASJ s hjemmside, derfor testede vi siden på dem. Her brugte vi gangster-testen, for at finde ud af om de kunne se, hvor de var henne på siden, altså om indikatorerne var tydelige nok. Det var 9 de. Desuden lavede vi en brugertest, som også er kendt som tænke-højt-testen. Den brugte vi 10 til at finde ud af hvad brugeren af siden tænkte, når de skulle finde frem til det vi spurgte om. Vi spurgte vores testpersoner, om følgende spørgsmål: Hvilke former for ophold kan du komme på? Find information omkring bolig. Find ud af hvilke lande du kan komme til. Skal man være god til engelsk for at få lov til at komme til udlandet på ophold? Er siden overskuelig, hvad tænker du omkring siden. Vi forklarede vores testpersoner at de skulle huske at tænke højt, altså fortælle om det de tænkte, når vi stillede dem spørgsmål og de skulle finde frem til destinationen. Det var en forholdsvis lille hurtig test, hvor målet var at finde nogle af de grundlæggende fejl i informationsarkitekturen. Testen viste os at vores testpersoner havde svært ved at finde det de skulle finde. Blandt andet information omkring bolig, tog mange forgæves klik, før endestationen blev fundet.i forhold til om siden er overskuelig og hvad deres umiddelbare indtryk af siden var, svarede testpersonerne, at siden er uoverskuelig og at der mangler overskrifter for alle de mange vigtige informationer på siderne. Efter at have testet hjemmesiden kan vi konkludere, at den information man leder efter skal gøres lettere at finde hurtigt frem til. Det kan blandt andet gøres ved at tilføje klare overskrifter, der indikerer hvad teksterne indeholder, da siden er uoverskuelig og virker for rodet med så meget tekst. Der mangler også nogle billeder, som kan give inspiration til at rejse og de steder man kan komme hen. Test af nuværende EASJ hjemmeside og konkurrenter - Signe, Ditte 8 Usability, Ole Gregersen og Ian Wisler-Poulsen side 42 9 Usability, Ole Gregersen og Ian Wisler-Poulsen Se bilag 3 for at se spørgsmålene og svar 10

12 For at finde yderligere ud af om der skulle ændres noget på EASJ s hjemmeside valgte vi at lave 11 en ekspertvurdering-test på udlandsopholds-siden. Vi brugte os selv som eksperter. Vi lavede 12 også ekspertvurderings-testen på 3 andre hjemmesiders udlandsophold afsnit. Det gjorde vi for at få styr på hvad andre skoler gør på deres hjemmeside, for at informere deres studerende. Vi kalder dette for vores konkurrentanalyse, da vi undersøger EASJ s konkurrenter. 13 Ekspertvurderings-testen har nogle guidelines for hvad man skal kigge efter. De bliver kaldt for heuristikker, og betyder tommelfingerregel. Vi valgte nogle af heuristikkerne ud, som vi syntes gav mest mening for denne situation. Systemstatus/brugerkontrol, og -frihed Sammenhæng mellem website og den virkelige verden (sitet skal bruge sprog, som brugeren bruger. Informationer skal komme i en logisk og naturlig rækkefølge.) Konsistens og standarder (om ord og handlinger betyder det samme) Æstetisk og minimalistisk design. (Man skal forenkle designet og dermed mængden af info og visuelle informationer.) Hjælp og dokumentation (Hjælpetekster. Husk brugeren er doven.) EASJ Systemstatus Lige så snart man er kommet ind på EASJs underside for udlandsophold, kan man sagtens se hvor man er henne. Der er nemlig en pil som indikerer hvilken side man er på. Problemet er dog, hvis man gerne vil se hvor man kom fra, det kan man ikke. Det gode er at man godt kan se vigtige links, da de er tydeligt indikeret med en orange skriftfarve. Sammenhæng mellem website og den virkelige verden Sproget på hjemmesiden er normalt sprog. Det er meget let at forstå. Informationerne på siden kommer også i en logisk rækkefølge, som hvordan undersiderne er stillet op i menuen. Men det kan diskuteres om informationerne kommer i en logisk rækkefølge, inde under selve undersiderne. Brugerkontrol og -frihed Man kan ikke se hvor man har været tidligere. Når man klikker sig ind på en undermenu, f.eks. Praktikophold er der nederst på siden et link videre som hedder Praktikophold inden for EU. Når man klikker på dette link, sendes man videre til en anden side. Der hvor venstre menu var, er der nu en hel ny lille menu, som kan sende dig tilbage til den store hovedmenu. Dette giver ikke brugeren særlig meget kontrol over hvad man gerne vil læse om og bevæge sig hen. Man skal foretage sig mange klik. Konsistens og standarder Når man bevæger sig ind på en underside, har man altid en lille forventning til hvad man kan 11 Usability, Ole Gregersen og Ian Wisler-Poulsen s Usability, Ole Gregersen og Ian Wisler-Poulsen s Usability, Ole Gregersen og Ian Wisler-Poulsen s. 68 og frem 11

13 finde. Det svarer på EASJ s side nogenlunde overens med. Når man er inde på Økonomi kan man læse om SU og hvilke andre udgifter man kan regne med at få. Dog kunne man ønske at inde under f.eks. Studieophold og Praktikophold kunne læse noget om hvorfor og hvad det kunne give en at tage sådan et ophold. Men i stedet kommer man til at læse om forskellige krav man skal huske på. Det er på sin vis godt, men det er ikke det man forventer at læse om, når man klikker sig ind på en af disse sider. Æstetisk og minimalistisk design Designet er ret kedeligt. Der er rigtig meget tekst og ikke noget inspiration i form af billeder. Teksten kan godt gå hen og blive tung at læse. Det resulterer måske i at man springer nogle informationer over. Hjælp og dokumentation Som nævnt før, er det en hjælp at links er orange. Der er inde under Ansøg nogle Quick-guides så man kan læse om procedurerne for at komme til udlandet. Det er meget godt. Der er også mulighed for at downloade et ansøgningsskema, så man kan ansøge. Det er en meget god hjælp at de har deres egne bokse, så de er nemmere at finde. Når noget er lidt vigtigere f.eks. inde under Ansøg er der skrevet med fed skrift. Det hjælper brugeren til hurtigere at se vigtige datoer for eksempel. På mange af undersiderne er der skrevet i punktform for de ting man skal huske. Men det kunne være dejligt, hvis de undersider der er gemt inde under de andre undersider, var mere tydelige, så man vidste at man kunne kommer til dem. For de er svære at se. Log- skema - Ditte, Signe Derefter lavede vi et log-skema over EASJ s kom ud i verden for at finde ud af hvordan vi kunne løse problemerne og tildelte problemerne en alvorsgrad. Vi valgte at bruge skalaen som er 14 beskrevet i usability bogen. Her gives der point fra 1-4. Point skala: 1 point Kosmetisk problem, som ikke forhindrer, at websitet kan bruges rigtigt, men som bør rettes, når der er mulighed for det. 2 point Mindre alvorligt problem som gør det svært at forstå eller gennemføre handlinger på websitet, og som bør rettes snarest. 3 point Alvorligt problem, som skaber store problemer i brugen af websitet, og som skal rettes hurtigst muligt. 4 point Katastrofalt problem, som gør det umuligt at gennemføre handlinger, og som skal 14 Usability, Ole Gregersen og Ian Wisler-Poulsen side 82 12

14 rettes omgående. Vi lavede vores eget log-skema: Heuristik: Navn Hvor: URL Problem: Beskrivelse Kategori: 1-4 points Løsning: Forslag til forbedring Systemstatus dk/kom-ud-i-verd en/ Man kan ikke se hvor man kommer fra 1 Menuerne skal gøres tydeligere med indikatorer Brugerkontrol og frihed dk/okonomi/ Dårlig navigation, under undersider gemt nederst i tekst 2 Undersider skal hives ud, så de nemmere kan spottes. Konsistens og standarder dk/praktikophold/ misvisende tekst 2 evt. ændre indhold på siderne og/eller ændre menu navne Æstetisk og minimalistisk design dk/hjemkomst/ kedeligt design - tungt læsestof 1 Billeder til inspiration. Tekst skal sorteres så det bliver mere letlæseligt. Hjælp og dokumentation dk/god-rad/ undersider gemt under undersider 2 Undersider skal hives ud, så de nemmere kan spottes. Test af konkurrenterne - Signe, Ditte Metropol Systemstatus/brugerkontrol, og -frihed 13

15 15 På Metropols hjemmeside kan man tydeligt se, hvor man er henne på siden. Der er indikation 16 på menubaren i toppen, samt en brødkrumme-menu, så man kan se hvor man kom fra og det gør det lettere at gå tilbage. Der er en vertikal sidebar menu i venstre side. Den vertikale menu bliver highlighted når man klikker på en af menupunkterne i denne. Sammenhæng mellem website og den virkelige verden Sproget på siden er meget nemt at forstå og informationerne kommer i en logisk rækkefølge. Både i menu-baren, men også på de forskellige undersider. Når man klikker videre på et link åbner dette sig i et andet vindue. Konsistens og standarder Menu navnene, svarer overens med hvad der hører under dem. Desuden er der links ude i højre side, som hører til den menu man er inde under. Æstetisk og minimalistisk design Designet er forholdsvist enkelt på hjemmesiden, hvilket opstillingen af den givne information også er. Informationen står nemlig i punktform, og der er mange overskrifter. Det umiddelbare indtryk man får når man kommer ind på siden, er at den er meget frisk og opdateret. For der er en lilla farve, som indikerer hvilken menu man er på. Der er billeder, som gør hjemmesiden ret frisk. For eksempel er der et billede af en sparegris, som symboliserer økonomi. Hvilket også relaterer til genkendelses registreret hos brugeren. Disse billeder og informationer ændrer sig, så de relaterer til det indhold man er inde at læse om. Hjælp og dokumentation Ude i højre side, er der links til relevant information, omkring det emne man er inde under. Alt dette gør det nemmere for brugeren, at bevæge sig rundt til forskellig information. CBS Systemstatus/brugerkontrol, og -frihed 17 På CBS s hjemmeside er der tydelige indikationer, der viser hvor man er henne. Der er en 18 brødkrumme-menu, short-cuts, vertikal-menu i venstre side, samt indikation på hovedmenuen. Sammenhæng mellem website og den virkelige verden Hjemmeside er på engelsk. Man kan sige, at det kan være godt, da CBS har mange udenlandske studerende på skolen. Men da det højst sandsynligt er de danske elever, der skal i praktik eller studieophold i udlandet, kunne siden lige så godt have været på dansk. Konsistens og standarder For at forstå hvad nogle af menu navnene betyder, bliver man nødt til at klikke sig ind på

16 undersiden. De andre menu-navne giver god mening, samt stemmer overens med indholdet. Æstetisk og minimalistisk design Der er rigtig meget information givet på siden, man skal dog have meget information at vide når man skal på praktik og studieophold i udlandet. Siden har billeder, som virker inspirerende. Der er tre bjælker, den ene er den venstre menu, den i midten er for indholdet og den til højre er relevante informationer til det der står i midten. Det virker godt og overskueligt. Hjælp og dokumentation Fra forsiden, er der som nævnt tidligere, short-cuts, som gør det lettere at komme til den relevante information, uden at man skal kigge på menuen. Overskrifterne giver helt klart en indikation om hvad man skal til at læse, samt at det er stillet op i punktform. Links i teksterne er understreget så de er lettere at spotte, og de åbner i et nyt vindue så man ikke kommer væk fra den side befandt sig på. KEA Systemstatus 19 På KEA s hjemmeside kan man let se at man befinder sig på forsiden. Man har menuen horisontalt og nyheder ude i venstre side. Så kan man se slideren med nyheder mm.. Sammenhæng mellem website og den virkelige verden Sproget et let læseligt, det henvender sig til brugeren. Brugerkontrol og -frihed Hvis man trykker ind på en af menuerne, så kommer der en undermenu vertikalt frem, hvor der står hvor man er og hvilke undersider der er. Det er rart at man kan se hvor man kom fra og den side man er på er highlightet, så det gør det nemt at se hvad man læser om. Det er rart at de har mange opdelinger i deres tekster, det vil sige at der er mange underoverskrifter, så man behøver ikke læse hele teksten for at finde det man leder efter. Der kunne godt være lidt flere billeder til at fange brugeren, så det ikke kun bliver tung tekst. Situationsbilleder kunne passe godt ind i de lange tekster, så brugeren ikke kun læser om det, men også ser hvordan det foregår. Konsistens og standarder Nogle af undermenuerne er dog lidt svære at tolke. F.eks. hvis man skal prøve og finde ud af praktik i udlandet. Det har de kaldt mobility, hvilket hurtigt kan lede brugeren væk igen, da man ikke sammenligner det med internship mm.. Æstetisk og minimalistisk design Designet er opbygget efter det gyldne snit, hvilket virker rigtig godt. Det fungerer godt at logoet er til venstre øverst, nyheder er ude til venstre, menuen er øverst til højre og slider nede til højre and-study-abroad/ 15

17 Menuen er let og overskuelige. Det er let og overskueligt design. Der kunne dog godt have været lidt mere design inde i teksterne, med nogen billeder mm. som kunne give inspiration. Konklusion på ovenstående - Signe, Ditte Ud fra ovenstående har vi fået en ide om hvad de andre skoler gør, for at informere deres studerende omkring udlandsophold. Ved ekspertvurderings testen af EASJ, fandt vi ud af nogle problemer ved hjemmesiden. Det var blandt andet at der gerne må komme noget mere visuelt, samt informationsarkitekturen skal forbedres, så det bliver mere brugervenligt. De andre skolers hjemmesider for udlandsophold, lærte os noget om hvorvidt visuelt information kan bruges - som for eksempel sparegrisen der refererer til økonomi. Vi fandt også ud af at det er meget overskueligt med 3 bjælker hvor den højre og venstre er menuer. EASJ målgruppe - Simone, Signe Vores primære målgruppe er EASJ studerende. Det er det fordi det er dem vi gerne vil have til at tage i praktik/studieophold i udlandet. Vores sekundære målgruppe, er studerende udefra, de er lige så vigtige at fange. Dette vil vi gøre, ved at lave et godt produkt baseret på de nuværende studerende, så man kan få flere studerende til. Vores målgruppe er unge i alderen år der interesserer sig for sport, it og rejser. De er alle i gang med uddannelse og er snart klar på at komme ud og videreudvikle deres fagligheder. Det er i dag populært for unge studerende at rejse ud i verden og opleve nye ting både i forbindelse med studiet men også for den personlige udvikling. Det gør bl.a. også at vores målgruppe er åbne og nysgerrige for dette, selvom de måske ikke helt ved hvad de vil endnu. Vores målgruppe er flittige bruger af facebook og andre sociale medier og via dem bliver de også ofte opdateret med nyheder, omkring andre unge studerendes rejseoplevelser, der er med til at styrke deres lyst til selv at komme ud at rejse. Kvalitativ Interview - Signe 20 Vi har interviewet vores målgruppe ud fra et kvalitativt interview. Det har vi gjort for at kunne få bedre personlige svar fra dem. På den måde kunne vi også bedre spørge ind til noget, hvis vi fandt noget relevant dertil, i modsætning til hvis vi havde lavet et spørgeskema der blev sendt ud, hvor man ikke kan bryde ind og spørge nærmere, hvis man har behov for det. Vi lavede en række 21 spørgsmål til vores målgruppe ud fra hvad vi fandt relevant at vide om dem. Derefter gik vi ud på skolen og spurgte nogle studerende fra EASJ om vi måtte bruge dem til at besvare nogle spørgsmål til vores målgruppeanalyse. Da vi så havde fået lov af dem til at forstyrre et kort 20 Kommunikation i multimediedesign s Se bilag 4 for spørgsmå 16

18 øjeblik, satte vi os ned med dem og begyndte at stille dem vores spørgsmål. Det skal nævnes at vores spørgsmål blot var en slags spørgeguide for hvad vi ville komme omkring. For det er meget rart at man ikke bliver låst fast på sine spørgsmål, hvis nu man gerne vil spørge ind til noget andet også. Vi startede ud med at spørge de studerende om hvad de studerede. Vi ville i første omgang spørge folk som havde været ude at rejse, folk der skulle ud at rejse og folk som endnu ikke havde taget stilling til det. Det var dog lidt svært at finde folk fra EASJ, som havde været ude at rejse eller skulle. Derfor koncentrerede vi os om dem, som ikke havde været på studieophold eller praktik i udlandet. Dette kunne bl.a. også hjælpe os til at finde ud af eventuelle forbedringer omkring manglende information på hjemmesiden, da dette måske kunne skyldes at de ikke havde taget stilling til det. Ud fra både vores interview og ved at spørge i administrationen fandt vi frem til at gennemsnitsalderen for de studerende er fra omkring de år. Vores målgruppe sagde at de læser BT, EkstraBladet, og bruger tv2 s hjemmeside, samt bruger Google, når der skal søges efter information. Det som disse sider har tilfælles og som man kan knytte til dem, er at de har overskrifter. Vi spurgte desuden ind til om de havde hørt noget om mulighed for praktik eller studieophold i udlandet, hertil svarede målgruppen ja, men at de ikke havde fået optimalt information. De svarede også ja til at de gerne ville have den oplevelse, både for at opleve en anden kultur, men især også for at få styrket deres faglighed og sprog. Hvis de skulle vælge et land var det USA eller et sted hvor det var varmt. Hvis målgruppen skulle ud at rejse, ville de gerne have information inden omkring opholdets varighed, hvor meget det ville koste, leveomkostninger, SU og hvad studiet kunne. Hvis de tog afsted ville målgruppen gerne opnå at få kontakter, så de kunne komme tilbage i fremtiden, få ny viden og eventuelle muligheder for fremtidsjob. Interpretation/Ide og fortolknings fasen I denne fase gik vi igang med at skabe produktet. Vi konkluderede på målgruppeanalysen, og lavede personas ud fra det. Dernæst lavede vi nogle brugerscenarier, som vi kunne bruge til at finde ud af hvad der var relevant at have med. Dernæst brainstormede vi og lavede et mindmap. Vi fik konkretiseret konceptet. Vi lavede informationsarkitektur, hvor vi lavede kortsorteringstest på EASJ s side, samt vores eget udkast. Sitemaps blev lavet og ud fra dem lavede vi wireframes for bedre at kunne opbygge hjemmesiden. Vi startede også på markedsføring. Konklusion på interviews - Simone 17

19 Ud fra vores interview med de studerende, der endnu ikke har taget stilling til om de vil ud at rejse eller ej, kan vi dermed konkludere at det er noget de godt kunne tænke sig. De føler dog ikke at de har fået nok information omkring det. De har dog alle en idé omkring hvad de gerne 22 ville opnå med et ophold i udlandet, bl.a. at opleve landets kultur og få styrket deres sproglige kompetencer. De studerende nævnte at de af medier benytter sig af er bl.a. aviserne Ekstrabladet og BT, som jo består af store overskrifter, hvilket EASJ hjemmeside tildels mangler. Dermed skal informationsarkitekturen på hjemmesiden ændres. Det skal blandt andet gøres ved at omstrukturere indholdet og ændre og tilføje overskrifter, så det gør det lettere at finde frem til det man leder efter. 23 Personas og scenarier - Signe, Caroline, Simone Vi har valgt at lave 3 personas samt tilhørende scenarier. Det har vi gjort for bedre at kunne beskrive vores målgruppe. Personas er fiktive beskrivelser af målgruppen, skrevet på baggrund af målgruppeanalysen. De er til for at give et repræsentativt billede af brugeren, som kunne have interesse i EASJs hjemmeside. Personaerne vil løbende blive taget op, så man refererer til fx Hanna Eriksen, i stedet for at sige Jeg ville gøre det således.... Dertil kommer scenarierne, som bliver taget i brug under forskellige beslutningsprocesser, ift. design, informationsarkitektur mm.. De bruges til at se hvordan de forskellige personas vil gøre, når de skal løse en opgave, eller finde frem til noget information. 24 Elsker at rejse og få ny viden Hanna Eriksen er 23 år og studerende Multimediedesigner på EASJ i Køge. Hun har bopæl i Køge. Hun går meget op i nettet, har en facebook profil, der bliver opdateret flittigt. Hun elsker at rejse, opleve verden, møde nye mennesker. Hun holder meget af at dyrke motion, for at holde kroppen sund og i form, og for at få klarhed i hjernen til at kunne lære nyt i hverdagen. Hun har bestemt sig for at være på praktik i udlandet, for at opleve landets kultur og få styrket hendes faglighed og sprog. (Hun har brug hjælp for at finde praktikpladser *studerende på EASJ) Brugerscenarie for Hanna Eriksen: Hanna Eriksen, har hørt via folk på skolen, at man kan komme i praktik i udlandet. Derfor går hun ind på easj.dk. Hun ser den første menu, som ruller ned når hun fører musen over. Hun kigger på menupunktet For Studerende, og orienterer sig. Hanna ser menupunkterne Praktikophold og Kom ud i verden, og vælger Kom ud i verden, da hun gerne vil til udlandet. Hun håber på at kunne finde noget om mulighederne omkring det inde på siden, og hvilke lande og byer det er 22 Se bilag svar for målgruppeanalyse 23 Tænke-højt-test 24 Kommunikation i multimediedesign - Anne Mette Busch s163 og s174 18

20 muligt at komme til, samt om skolen hjælper til med at finde en praktikplads. Hun kommer ind på Kom ud i verden -siden. Hun kigger lidt rundt og finder verdenskortet, der viser det Hanna gerne vil finde ud af, nemlig hvilke lande hun kan komme til. Da hun har kigget på kortet, klikker hun over i menuen Kom ud i verden og derefter på undermenuen Praktikophold, da hun nu har fået lidt information om udlandsophold. Efter at Hanna har læst om alt dette, beslutter hun sig for at tage til et af Erasmus-landene. Ude i højre side er der en ansøg-menu, hvor hun kan se at hun kan ansøge om at komme i praktik inden for EU. Hun klikker på dette. Her kommer hun ind på en side, hvor der står hvordan hun skal gøre. Desuden er der en masse downloads, som hun skal udfylde. Hanna udfylder dem, og afleverer det hele til sin studievejleder. Fattigrøven der savner nye udfordringer Arthur Trolsen er 20 år og bor i Ishøj sammen med sine forældre og tre mindre søskende. Han læser på HF og er færdig til sommer. Arthur er ved at søge om en ny uddannelse, der gerne handler om kommunikation og teknologiudvikling. Han er flittig internetbruger og færdes især på sociale medier, surfer flere gange om dagen på sin smartphone og computer. Han savner oplevelser i hverdagen, især nu hvor han er blevet ældre og vil flytte hjemmefra. Men han har ikke de store penge sat til side til flytning eller oplevelser. Han er god til engelsk og kan godt lide at blive udfordret, så han tænker på et studieophold i udlandet. (Han vil have information inden omkring hvor opholdets varighed, hvor meget det vil koste, leveomkostninger, SU, og hvad studiet kunne udfordre ham *studerende udefra som vælger EASJ, som synes at EASJ udbyder det bedste studieophold i udlandet. ) Brugerscenarie for Arthur Trolsen: Arthur søger på nettet for at finde en uddannelse, der kan tilbyde ham de interesser han har for en fremtidig uddannelse. Arthur sætter sig hen ved sin computer og åbner Google. På Google skriver han i søgefeltet sine værdi-ord af ønsker for uddannelse i håb om at et muligt uddannelsessted, der opfylder disse ønsker, vil dukke op. Her dukker bl.a. EASJ hjemmeside op og Arthur klikker ind på den. Han klikker efterfølgende på menupunktet uddannelser, men der er mange at vælge imellem og Arthur mister koncentrationen lidt. Arthur kommer i tanke om at han da egentlig også gerne vil undersøge mulighed for udlandsophold. Han ser at EASJ tilbyder dette, samt at der er forskellige uddannelser inden for IT. Han beslutter sig for at melde sig til en af uddannelserne, så han kan komme til udlandet via EASJ. Usikker, der mangler hjælp og tage ud i verden Louise Rasmussen, 19-årig HTX-elev, bor i Sorø. Hun er meget moden og selvsikker, men hun kan godt selv føle sig usikker. Hun har en masse forskellige ideer. Hun har tænkt meget på at gå på et studieophold i et engelsktalende land, men ikke på en international skole(?). Hun har ikke særlig mange penge, og ved ikke hvor hun skal begynde for at få hjælp. Alle hendes venner har 19