Arbejde, vækst og velfærd

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejde, vækst og velfærd"

Transkript

1 Arbejdsmarkedskommissionen er nedsat af regeringen og skal foreslå reformer, der styrker de offentlige finanser gennem en øget arbejdsindsats. Ifølge regeringens 2015 plan mangler der med de kendte finanspolitiske prioriteringer 14 mia. kr. årligt, for at finanspolitikken er holdbar. Arbejdsindsatsen skal derfor øges med det, der svarer til, at mindst personer færre skal modtage offentlig forsørgelse og i stedet være i fuldtidsbeskæftigelse til almindelig løn. Kommissionen skulle oprindelig først fremlægge sine forslag medio På regeringens anmodning fremlægger Arbejdsmarkedskommissionen imidlertid allerede nu en delrapport med forslag, der giver større beskæftigelse på kortere sigt og styrker de offentlige finanser. Medio 2009 udgives den endelige rapport, som også behandler en række yderligere temaer, udover dem, kommissionen har behandlet her. Det drejer sig blandt andet om personer, der er længerevarende offentligt forsørgede på grund af helbredsproblemer, handicap mv. September

2 Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionen kommer i denne delrapport med sit bud på, hvordan to problemer i Danmark bliver løst. Det ene problem er, at der kommer til at mangle penge i de offentlige kasser, fordi udgifterne i de kommende år vil stige mere end skatteindtægterne. Det andet er, at der er udsigt til mange års mangel på arbejdskraft, hvilket vil få konsekvenser for den økonomiske vækst og velfærden. Hvis ikke der gennemføres reformer, kommer det offentlige til at mangle 14 mia. kr. om året, og over arbejdspladser vil blive nedlagt i løbet af få år. Simpelthen fordi for få betaler skat, og fordi der mangler mennesker til at besætte stillingerne. Begge problemer kan løses. Arbejdsmarkedskommissionen fremlægger her et katalog med 26 konkrete forslag (se boks 1) til reformer inden for fire områder, nemlig: 1) dagpenge, 2) den aktive beskæftigelsesindsats, 3) udenlandsk arbejdskraft og 4) efterløn. Kommissionen vurderer, at disse reformer tilsammen vil øge den økonomiske vækst og beskæftigelsen. Beregninger viser, at reformerne vil: øge beskæftigelsen på 1-2-års sigt med personer. øge beskæftigelsen på 5-10-års sigt med op mod personer. give en varig forbedring af de offentlige finanser på ca. 14 mia. kr. om året. Beskæftigelsen øges med personer, hvis alle Arbejdsmarkedskommissionens forslag bliver gennemført. Den offentlige økonomi bliver forbedret med ca. 14 mia. kr. 1

3 2

4 1. Et mere tidssvarende dagpengesystem Forslag: Dagpengeperioden skal sættes ned, så ledige fremover højst kan modtage dagpenge i 2 år indenfor en 3 års periode. Grundidéen med det danske dagpengesystem er, at det giver både virksomheder og borgere nogle fordele. Virksomhederne har en fleksibel adgang til at ansætte og afskedige arbejdskraft. Borgerne har et dagpengesystem, der giver de, som bliver ramt af ledighed, en sikker indkomst. Men der er en risiko forbundet med retten til høje ydelser i lang tid: Risikoen er, at ledige ikke er aktive nok i deres jobsøgning. Det har negative konsekvenser for samfundet, især når der som nu er mangel på arbejdskraft. Som det fremgår af figur 1 har Danmark en særdeles lang dagpengeperiode sammenlignet med vores nabolande. Kilde: Finansministeriet og OECD: Benefits and Wages Anm.: Arbejdsløshedsunderstøttelsens varighed afhænger i nogle lande af alder, forsørgerstatus og arbejdsmarkedserfaring. Her er der angivet tal for en 40-årig ugift mand uden børn, med 22 års erfaring på arbejdsmarkedet. Blandt de 29 OECD-lande har Belgien og Island længere dagpengeperioder end Danmark. Her er dagpengeniveauet imidlertid betydeligt lavere end i Danmark. Dagpengeperioden er i Danmark markant længere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. I Sverige kan man få dagpenge i knap 14 måneder, mens perioden i Danmark er fire år. Forklaringen på, at kommissionen foreslår en kortere dagpengeperiode, skal ikke findes i den aktuelle situation med meget lav ledighed. Lige nu er det nemlig ret få personer, som har modtaget dagpenge mere end to år i træk. Den kortere periode skal derimod sikre, at beskæftigelsen er højere i både høj- og lavkonjunkturer. Konsekvensen bliver nemlig, at ledige i alle faser af ledighedsforløbet er mere ak- 3

5 tive og målrettede i deres søgen efter nyt arbejde. På kort sigt vil forslaget især virke ved, at ledigheden stiger mindre, end den ellers ville have steget, når konjunkturerne bliver dårligere. Kommissionen har skitseret en alternativ dagpengemodel, hvor dagpengeperioden varierer med konjunkturerne. Når økonomien har det godt, er perioden 1½ år, mens den sættes op til 2½ år under en lavkonjunktur. Idéen er enkel: Modellen indebærer fokus på jobsøgning, når der er mangel på arbejdskraft. Og øger den økonomiske sikkerhed for den enkelte, når konjunkturerne er dårlige. Der udestår dog en række analyser og overvejelser, før kommissionen kan fremlægge et konkret forslag. I dag kan man genoptjene retten til dagpenge ved blot at arbejde to måneder om året. Når man én gang har optjent ret til dagpenge, så kan man i princippet ubegrænset bevare retten med korte vikariater frem for fast arbejde. Derfor foreslår kommissionen, at genoptjeningskravet øges, så man fremover skal arbejde mindst fire måneder om året for at bevare retten til dagpenge. Herudover foreslår kommissionen ændringer i de særlige dagpengeregler for nyuddannede. Som den eneste gruppe har nyuddannede ret til a-dagpenge, uden på forhånd at have ydet lønarbejde for den og den ydelse, de kan få, er markant højere end den SU, de har været vant til. De bør have en øget tilskyndelse til at påbegynde et job i umiddelbar forlængelse af studieafslutningen. Kommissionen foreslår endvidere at hæve aldersgrænsen for de særlige dagpenge- og kontanthjælpsregler for unge. I dag gælder reglerne for unge op til 24 år. Men aldersgrænsen bør flyttes til 29 år. Hermed modvirkes, at unge fastholdes i ledighed frem for at uddanne sig eller komme i job. En kortere dagpengeperiode vil næppe medføre, at nævneværdigt færre forsikrer sig mod ledighed. Forholdet mellem, hvad det koster at være med i en a-kasse og den mulige dagpengeudbetaling vil fortsat være meget gunstigt med en dagpengeperiode på 2 år. I øvrigt har de afkortninger af dagpengeperioden, som blev gennemført i 1990 erne, ikke haft nogen observerbar effekt på andelen af dagpengeforsikrede. Der er heller ikke noget behov for at sætte dagpengesatsen op for at gøre det mere attraktivt at forsikre sig mod ledighed. Udviklingen de senere år har nemlig vist, at de, der ved ledighed har den laveste kompensation i forhold til hidtidig løn faglærte og akademikere i samme grad som tidligere er med i en a-kasse. For akademikere har der endda været tale om stigende tilslutning. Over de seneste år har der samlet set været et beskedent fald i andelen, der forsikrer sig fra ca. 78 pct. i 1993 til 75 pct. i 2006 men faldet er udelukkende sket blandt unge under 30 år og blandt kortuddannede. 4

6 I forhold til de unge under 30 år foreslår kommissionen, at a-kasse-kontingentet sættes ned til det halve. Det kan nemlig ikke udelukkes, at de nuværende særlige ungeregler og kommissionens forslag om at hæve aldersgrænsen betyder, at unge synes, de får for lidt ud af at forsikre sig mod ledighed. Det vil i al almindelighed være en god idé at styrke tilskyndelsen til at tegne forsikring mod ledighed uden dog samlet set at gøre det billigere at være i a-kasse og betale til efterlønsordningen. Derfor foreslår kommissionen at nedsætte a-kassekontingentet for personer over 30 år og til gengæld hæve kontingentet til efterlønsordningen med et tilsvarende beløb. Effekt: Kommissionen vurderer, at dagpengereformen vil øge beskæftigelsen med ca på lidt længere sigt. Ved en hurtig indførelse kan der på 1-2 års sigt opnås en beskæftigelseseffekt på personer. Reformen forbedrer de offentlige finanser med ca. 6 mia. kr. om året. 2. Den aktive beskæftigelsesindsats Forslag: Kommissionen foreslår, at den aktive indsats fremrykkes og målrettes. For såvel ledige på dagpenge som kontanthjælp deles indsatsen op i tre faser jobsøgning, virksomhedspraktik og løntilskud. Idéen med den aktive beskæftigelsesindsats er at styrke den lediges tilskyndelse til og forudsætninger for at komme hurtigt i beskæftigelse. Via indsatsen afprøves det også, om den ledige står til rådighed for arbejdsmarkedet. Gennem de seneste 15 år er der lavet mange reformer af beskæftigelsesindsatsen. Indsatsen har i dag et betydeligt omfang og kræver mange ressourcer. Ca pct. af alle ledige er i aktivering. Men der kan gå lang tid, før den lediges fleksibilitet med hensyn til at søge arbejde på nye områder geografisk og fagligt bliver udfordret. I dag går der op til ni måneder, før den ledige har ret til aktivering. Det er for længe, når arbejdsmarkedet mangler arbejdskraft. Samtidig bør indsatsen i højere grad end i dag målrettes til hver enkelt ledig. Den ledige skal have netop det tilbud, der giver størst mulighed for, at han eller hun kommer hurtigt i beskæftigelse. Mange undersøgelser viser, at aktiveringen ofte fastholder ledige ekstra længe på offentlig forsørgelse. Der kan med fordel sættes tidligt ind med kortvarige jobrettede tilbud, der ikke fastholder ledige i ledighed. Den foreslåede afkortning af dagpengeperioden kan frigøre ressourcer, som i dag anvendes til aktivering af langtidsledige. Tilbuddene i den tidlige indsats skal konsekvent vælges ud fra, hvad der giver hver enkelt ledig de bedste muligheder for hurtigt at finde et arbejde. 5

7 Arbejdsmarkedskommissionen foreslår, at den aktive indsats fremrykkes. Aktiveringen skal starte allerede efter seks måneder. I dag starter den efter ni måneder. Fase 1: Jobsøgning i op til seks måneder: Alle, der bliver ledige, har fra dag ét pligt til intensiv jobsøgning. Og de har ret og pligt til at deltage i en uges jobsøgnings- og afklaringskursus senest efter tre måneder. Derudover skal kontakten med den ledige intensiveres, så der holdes samtaler hver anden uge. Forløbet i fase 1 skal munde ud i en aftale med den ledige om, hvilke typer af job vedkommende givet sine forudsætninger og situationen på arbejdsmarkedet skal søge målrettet efter. Derved øges mulighederne for, at den ledige hurtigt får nyt arbejde. Fase 2: Virksomhedspraktik senest efter seks måneder: Ledige, der ikke er kommet i arbejde i løbet af de første 6 måneder, skal i virksomhedspraktik i fire uger på fuld tid i den private eller offentlige sektor. Praktikken skal, så vidt muligt, foregå inden for det område, der er aftalt i forbindelse med jobsøgnings- og afklaringsforløbet. Praktik kan kombineres med korte kurser, hvis kurset har væsentlig betydning for varetagelse af den jobfunktion, der afprøves i virksomhedspraktikken. Fase 3: Job med løntilskud efter et års ledighed: Ledige, der ikke er kommet i arbejde i løbet af det første år, skal have en udvidet jobtræning- og kvalificeringsindsats med hovedvægt på længerevarende forløb med løntilskud. For nogle ledige vil det i denne fase være relevant med kompetenceudvikling gennem uddannelse. Uddannelse ud over seks ugers varighed tilbydes kun ledige, som mangler kvalifikationer på et område med gode beskæftigelsesmuligheder. 6

8 Der er ingen grænse for, hvor længe man kan være på kontanthjælp. Derfor skal der som hidtil være gentagen aktivering for ledige på kontanthjælp, der ikke kommer i arbejde inden for to år. Formålet med opdelingen i tre faser er en gradvis skærpelse af målretningen og af varigheden af de aktive tilbud: I starten hyppig kontakt, et enkelt kort kursus og relativ bred jobsøgning. Derefter fokus på jobfunktioner, der indebærer størst mulighed for, at den ledige får et arbejde. Og endelig længerevarende job med løntilskud, som er forholdsvis effektivt til at få de relativt få, der ikke finder arbejde i løbet af det første år, i arbejde. Målretning af indsatsen styrkes yderligere ved at ret til selvvalgt uddannelse på dagpenge afskaffes; at voksenlærlingeordningen forbeholdes personer på 30 år, som ikke har en kompetencegivende uddannelse i forvejen; samt at der generelt sker en direkte kobling mellem de uddannelsestilbud, der gives, og konkrete jobfunktioner. Effekt: Kommissionen vurderer, at reformer af den aktive beskæftigelsespolitik kan få en effekt, der svarer til ca beskæftigede på længere sigt. Ved en hurtig ikrafttræden (sammen med dagpengereformen) kan der opnås en beskæftigelseseffekt på personer på 1-2 års sigt. Den øgede beskæftigelse forbedrer de offentlige finanser med ca. 2 mia. kr. (Det forudsættes, at udgifterne til den aktive beskæftigelsesindsats ikke skal være større end i dag) 3. Udenlandsk arbejdskraft Forslag: Arbejdsmarkedskommissionen foreslår, at jobkortordningens beløbsgrænse sættes ned fra kr. til kr. I de senere år har udenlandsk arbejdskraft ydet et væsentligt bidrag til beskæftigelsesfremgangen og har formentlig medvirket til at forlænge det økonomiske opsving. Der har især været tale om arbejdstagere fra de nye østeuropæiske EUlande, indvandring af kvalificeret arbejdskraft via særlige ordninger (især jobkortordningen) og et større antal pendlere fra især Sverige og Tyskland. Udenlandsk arbejdskraft medvirker til at gøre arbejdsmarkedet mere fleksibelt og kan således også have en positiv virkning på beskæftigelsesmulighederne for danskere. Men i forhold til den offentlige finansiering vil udenlandsk arbejdskraft højst have en beskeden positiv virkning, da den øgede skattebetaling ledsages af rettigheder til offentlige ydelser. I de kommende år vil befolkningsudviklingen betyde, at der kommer til at mangle arbejdskraft. Man kan ikke forvente, at hullet bliver fyldt ud fra vore nabolande uanset, at de almindelige regler for arbejdskraftens frie bevægelighed fra de øvrige EU-medlemslande til Danmark vil gælde fra og med næste år. De andre lande står nemlig også over for en aldrende befolkning. Og de nye EU-lande oplever en kraftig vækst, hvilket gør, at de selv vil efterspørge mere arbejdskraft. 7

9 Som reglerne er i dag, kan virksomheder, via den såkaldte jobkortordning, ansætte udlændinge, der har en videregående uddannelse på et område med arbejdskraftmangel eller som får en løn svarende til mindst kr. årligt. Men ordningen bliver ikke brugt i noget stort omfang. I 2007 blev der i alt givet lidt over jobkort. Arbejdsmarkedskommissionens forslag om at nedsætte indtægtsgrænsen vil åbne en stor del af det danske arbejdsmarked for udlændinge. Omkring tre ud af fire fuldtidsstillinger på det danske arbejdsmarked har således en samlet årlig aflønning på kr. eller derover. Effekt: Det er ikke muligt at vurdere effekten med stor sikkerhed. En forsigtig vurdering er, at forslaget kan muliggøre ansættelse af yderligere i størrelsesordenen udlændinge. Den øgede beskæftigelse af udlændinge kan medføre en beskeden forbedring af de offentlige finanser (op til i størrelsesordenen ¼ mia. kr.) 4. Efterløn Forslag: Arbejdsmarkedskommissionen foreslår, at velfærdsaftalens forøgelse af efterløns- og folkepensionsalderen fremrykkes med ti år, så den indfases fra 2009 i stedet for fra 2019, dvs. efterlønsalderen hæves med ½ år i hvert af årene Fra 2015 justeres aldersgrænserne i takt med udviklingen i levetiden. I dag forlader mange velkvalificerede årige arbejdsmarkedet. Langt de fleste, fordi de går på efterløn. Mange beskæftigede har en relativ lille økonomisk tilskyndelse til at blive på arbejdsmarkedet, når de opfylder betingelserne for efterløn. I 2006 vedtog Folketinget blandt andet på grund af den fortsatte stigning i levetiden at efterløns- og folkepensionsalderen skal øges om 10 år. Arbejdsmarkedskommissionen har noteret sig de politiske udmeldinger vedrørende justeringer af efterlønsordningen. Det er imidlertid kommissionens vurdering, at det vanskeligt kan lade sig gøre effektivt at modvirke den faldende beskæftigelse og styrke de offentlige finanser med 14 mia. kr. årligt uden at gennemføre ændringer i efterlønnen. Alternativet skulle i givet fald være, at arbejdsmarkedets parter blev enige om justeringer i arbejdstids- og ferieregler, som effektivt fik arbejdstiden for de beskæftigede markant i vejret. Senere tilbagetrækning eller højere arbejdstid for de beskæftigede er samtidig de eneste muligheder for inden for en kortere årrække at afhjælpe den vedvarende mangel på arbejdskraft inden for eksempelvis uddannelsessektoren, plejesektoren og sundhedsvæsenet. På sundhedsområdet skønnes der om 10 år at mangle omkring 20 pct. af det nuværende antal ansatte på sygehusene. 8

10 Inden for centrale velfærdsområder er der stort set ingen ledighed, jf. tabel 2. Mangelsituationer kan derfor ikke afhjælpes gennem reformer af dagpenge og den aktive beskæftigelsesindsats. Og den kan heller ikke inden for en overskuelig tid afhjælpes via reformer på sygedagpenge- og førtidspensionsområdet eller initiativer i uddannelsespolitikken. Det fremgår af tabel 2, at der stort set ingen ledige er på mange af de områder, hvor der mangler arbejdskraft. Men inden for de samme områder er der mange, som har trukket sig tilbage på efterløn. F.eks. er hele sygeplejersker på efterløn, mens kun 170 er ledige. De allerede vedtagne ændringer i efterlønnen indebærer, at seniorer på lang sigt får mulighed for at trække sig tilbage, så de i gennemsnit har 20 år på efterløn og folkepension. Det svarer til den tid, som seniorgenerationerne fra slutningen af 1990 erne forventes at få på efterløn og folkepension. 9

11 Kilde: DREAMs befolkningsprognose og egne beregninger. Af figur 3 fremgår, at en enkelt generation står til at få markant længere tid end andre på efterløn og folkepension. Mens det normale hidtil og i fremtiden er ca. 20 år, så har personer, der bliver 60 år inden for de næste 10 år, udsigt til at få op til 23 år. Men fordi man har valgt at udsætte indfasningen af de nye regler til 2019, er der én gruppe seniorer, som får udsigt til et længere liv som tilbagetrukne. Nemlig de, der er 60 år i dag, eller som bliver det inden for de næste ti år. Som det fremgår af figur 3, har de nuværende 60-årige udsigt til i gennemsnit mindst 21½ år med efterløn og folkepension. Og personer, der bliver 60 år inden for de næste 10 år, vil have op til 23 år med efterløn og folkepension. Hvis man følger kommissionens forslag om at fremrykke velfærdsaftalens indfasning af øget efterløns- og folkepensionsalder, så er konsekvensen, at de nuværende seniorer i højere grad bliver ligestillet med fortidens og fremtidens seniorer. 10

12 Kilde: Finansministeriet: Mod nye mål Danmark 2015 og Økonomisk Redegørelse, august 2008 samt egne beregninger. Det vil have en væsentlig effekt på beskæftigelsen, hvis det bliver besluttet at fremrykke velfærdsaftalens forøgelse af efterløns- og folkepensionsalder med ti år, så den indfases fra 2009 i stedet for fra Kommissionen foreslår også, at den såkaldte 2-års-regel ændres til en 3-års-regel. I dag har man ret til den fulde efterlønsydelse, hvis man venter to år med at starte sin efterløn, dvs. typisk til det 62. år. Starter man før, får man mindre, og ydelsen bliver reduceret, hvis man har pensionsopsparing. Denne 2-års-regel har haft en markant effekt på tilbagetrækningsmønsteret blandt de efterlønsberettigede, som har pensionsordninger. Mange vælger at udskyde efterlønsalderen til det 62. år. Ændres 2-års-reglen til en 3-års-regel, vil det formentlig få en væsentlig del af dem, der nu trækker til sig tilbage som 62-årige, til at vente yderligere et år med at gå på efterløn. Forslaget om at hæve aldersgrænsen fra 62 år til 63 år vil øge arbejdsudbuddet, og det kan gennemføres, uanset om indfasningen af de højere aldersgrænser for efterløn og folkepension fremrykkes eller ej. Effekt: Fremrykning af reguleringen af efterløns- og pensionsalder til 2009 vil kunne øge beskæftigelsen med op til personer i en årrække, hvor arbejdsstyrken ellers ville falde kraftigt. På 2 års sigt er effekten personer. Forslaget forbedrer de offentlige finanser med ca. 5 mia. kr. om året. Effekten af at hæve alderen for pensionsmodregning vil være ca flere i beskæftigelse. Dette vil forbedre de offentlige finanser med knap 1 mia. kr. årligt. 11

13 5. Er der andre veje? Kommissionen har taget udgangspunkt i de eksisterende aftaler om arbejdstid mv. på arbejdsmarkedet. Men kravene til, hvor langt man er nødt til at gå ad reformvejen, bliver reduceret, hvis arbejdsmarkedets parter indgår nye aftaler, der effektivt øger den faktisk præsterede arbejdstid for de beskæftigede. Hvis de beskæftigede i gennemsnit arbejdede flere timer, ville det mindske både manglen på arbejdskraft og det offentlige finansieringsproblem. Problemet med finansiering ville forsvinde, hvis alle, der allerede er i job, i gennemsnit arbejdede én time mere om ugen. Eller hvis alle byttede en uges ferie ud med betalt arbejde. Kommissionen vil i sit fortsatte arbejde bl.a. fokusere på arbejdsudbuddet blandt mennesker, der er længerevarende offentligt forsørgede på grund af helbredsproblemer, handicap mv. Kommissionen vil også fokusere på integration, øget arbejdstid for deltidsbeskæftigede, hurtigere færdiggørelse af uddannelse og en række forhold omkring de offentlige systemer på beskæftigelsesområdet. Kommissionen vil herudover se på muligheder for forebyggelse af langvarigt sygefravær og udstødning fra arbejdsmarkedet, blandt andet gennem bedre arbejdsmiljø. Man vil givet kunne skabe en beskæftigelsesfremgang ved at gennemføre reformer i forhold til disse områder. Men det vil ikke få nogen effekt på kort sigt. Kommissionen vurderer samtidig, at de temaer, som kommissionen har behandlet i denne runde, vil skulle bidrage med hovedparten af forbedring af de offentlige finanser, som er nødvendig for at finansiere de offentlige udgifter i 2015-planen. 12

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform

3. januar Pressebriefing om tilbagetrækningsreform 3. januar 211 Pressebriefing om tilbagetrækningsreform Mål om balance på de offentlige finanser i 22 Pct. af BNP 2 1-1 -2-3 -4-5 Strukturel balance 22 Uden yderligere tiltag Pct. af BNP 21 22 23 24 2 1-1

Læs mere

Oplæg til trepartsmøde

Oplæg til trepartsmøde Oplæg til trepartsmøde 28.8.2008 Arbejdsmarkedsreformer, der både forbedrer de offentlige finanser og øger arbejdsudbud og beskæftigelse på kortere sigt Arbejdsmarkedskommissionen blev nedsat af regeringen

Læs mere

Mere velfærd kræver mere arbejde

Mere velfærd kræver mere arbejde Mere velfærd kræver mere arbejde 23. april 2008 Arbejdsmarkedskommissionen skal, i løbet af det kommende halvandet år, komme med forslag til, hvordan man varigt får danskerne til at arbejde mere end i

Læs mere

Analyse 3. oktober 2012

Analyse 3. oktober 2012 3. oktober 2012. Økonomiske konsekvenser af at lempe kravet til at genoptjene dagpenge Af Andreas Højbjerre Dagpengeperioden er fra 2013 afkortet fra 4 til 2 år. Samtidig blev kravet til hvor meget beskæftigelse,

Læs mere

Pct = Erhvervsfrekvens, pct.

Pct = Erhvervsfrekvens, pct. Danmarks velstand afhænger blandt andet af den samlede arbejdsindsats. Velstanden øges, hvis flere personer deltager på arbejdsmarkedet, eller arbejdstiden øges. I Danmark er erhvervsfrekvensen høj, men

Læs mere

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007

Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset af allerede besluttede reformer 1 April 2007 KVALITET I DEN OFFENTLIGE SEKTOR SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Fakta om udviklingen i arbejdsstyrken frem mod 2040 i lyset

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark Hovedlinjerne i Aftale om senere tilbagetrækning De tre hovedelementer i aftalen om tilbagetrækning Reformens virkninger på beskæftigelse, offentlige finanser og vækst Forbedring

Læs mere

Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd

Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd September 2008 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og sammenfatning... 3 1.1 Arbejdsmarkedskommissionens opgave... 3 1.2 Beskæftigelsesudsigterne

Læs mere

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet.

Efterlønsordningen er kraftig forringet og fremadrettet reelt afskaffet. Salamimetoden: 04 11 2016 vsk Over de senere år er det gradvist blevet mindre og mindre attraktivt af forsikre sig mod ledighed i en a kasse. Og i Regeringens 2025 plan lægges der op til yderligere forringelser

Læs mere

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER

Notat // 2/5/05 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER Siden 1970 er der sket en fordobling i antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 840.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere er fordoblet

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I ESBJERG/FANØ KOMMUNE Til Arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning September 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune 1 Denne

Læs mere

Kroniske offentlige underskud efter 2020

Kroniske offentlige underskud efter 2020 13. november 2013 ANALYSE Af Christina Bjørnbak Hallstein Kroniske offentlige underskud efter 2020 En ny fremskrivning af de offentlige budgetter foretaget af den uafhængige modelgruppe DREAM for DA viser,

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 193 Offentligt Finansudvalget 256 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 93 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg 3. juni 26 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 93 (Alm. del) af. marts 26 stillet efter

Læs mere

Aftale om senere tilbagetrækning

Aftale om senere tilbagetrækning 11-0518 - liss, - 16.05.2011 Kontakt: Lisbeth Sølvhøj - liss@ftf.dk, - Tlf: 33 36 88 00 Aftale om senere tilbagetrækning Regeringen indgik fredag den 13. maj en efterlønsaftale med Dansk Folkeparti og

Læs mere

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde

23.04.2008. Mere velfærd kræver mere arbejde 23.04.2008 Mere velfærd kræver mere arbejde 1 Politikerne er generelt enige om tre ting Mere velfærd Skattetrykket skal ikke stige Sammenhæng mellem indtægter og udgifter (finanspolitisk holdbarhed) Udfordringen

Læs mere

Bilag til Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd

Bilag til Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd Bilag til Arbejdsmarkedskommissionens delrapport: Arbejde, vækst og velfærd September 28 Indholdsfortegnelse Bilag 1 Forslagskatalog... 4 A. Et tidssvarende dagpengesystem A.1 Dagpengeperioden afkortes

Læs mere

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: Resumé. CEPOS Landgreven 3, København K Notat: Råderum på 37 mia. kr. frem til 2025 ifølge Finansministeriet 07-03-2017 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Frem til 2025 er der ifølge

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Erhverv og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning september 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år

Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Erhvervsdeltagelse for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at analysere udviklingen i arbejdsstyrken for personer over 60 år i lyset af implementeringen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde

FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde 07-1389 - 15.05.2008 FTF's svar på arbejdsmarkedskommissionens oplæg - Mere velfærd kræver mere arbejde FTF er enig i at mere velfærd kræver mere arbejde, men accepterer ikke skattestop og ufinansierede

Læs mere

Kender du din pensionsalder?

Kender du din pensionsalder? Det er de færreste i dag, som kender sin pensionsalder med de nye regler fra velfærdsaftalen fra 2006, der løfter både efterløns- og folkepensionsalderen fra 2019/2024. Aftalen er mere drastisk end en

Læs mere

VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE KORT FORTALT

VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE KORT FORTALT VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE KORT FORTALT AUGUST 2009 VELFÆRD KRÆVER ARBEJDE KORT FORTALT ARBEJDSMARKEDSKOMMISSIONENS FORSLAG TIL, HVORDAN DE OFFENTLIGE FINANSER KAN STYRKES GENNEM EN ØGET ARBEJDSINDSATS AUGUST

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VARDE KOMMUNE Til Udvalget for Arbejdsmarked og Integration og LBR OPFØLGNING 3. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Varde Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen

Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen 4. januar 2011 Regeringens forslag om afskaffelse af efterlønnen Sammenfatning Den typiske efterlønner er faglært eller ufaglært med mange år på arbejdsmarkedet

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast)

Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) Beskæftigelsesplan 2017 Jobcenter Struer (udkast) November 2016 Indhold 1. Indledning...3 2. Rammerne for beskæftigelsesindsatsen i Struer...4 3. Resultater af beskæftigelsesindsatsen i Struer...5 4. Virksomhederne

Læs mere

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel

Bilag: Arbejdsstyrken i Vendsyssel Bilag: Arbejdsstyrken i I dette bilag opsummeres de væsentligste resultater fra arbejdsstyrkeanalysen for arbejdskraftområde. 1. Udvikling i arbejdsstyrken i har 93.800 personer i arbejdsstyrken i 2011,

Læs mere

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen

Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Maj 2013 Ny og bedre indfasning af dagpengereformen Nyt kapitel Det har fra dag 1 været en hovedprioritet

Læs mere

Oversigt over faktaark

Oversigt over faktaark Oversigt over faktaark 1. Gradvis afskaffelse af efterlønnen 2. Befolkningens fordeling på beskæftigede og ikke-beskæftigede 3. Befolkningsudviklingen 4. Udsigt til mangel på arbejdskraft i fravær af reform

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Forslag. Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Lovforslag nr. L 222 Folketinget 2009-10 Fremsat den 27. maj 2010 af beskæftigelsesministeren (Inger Støjberg) Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Nedsættelse af dagpengeperioden)

Læs mere

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD

Notat // 14/02/06. Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danskernes arbejdstid i bund i OECD Danmark ligger blandt de lande i OECD med den største erhvervsdeltagelse. Dvs. en stor del af befolkningen i den erhvervsaktive alder deltager på arbejdsmarkedet. Ses

Læs mere

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning

DØR-rapporten forår 2012 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 2020 sammenlignet med FM s fremskrivning Notat Udkast 2. maj 212 DØR-rapporten forår 212 udvikling i strukturel beskæftigelse frem mod 22 sammenlignet med FM s fremskrivning I DØR s forårsrapport 212 indgår en ny fremskrivning af dansk økonomi

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet

Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet NOTAT 13. juni 2008 Afbureaukratisering af ungereglerne på beskæftigelsesområdet Baggrund for afbureaukratiseringen Reglerne på beskæftigelsesområdet er over mange år blevet ændret og justeret gennem politiske

Læs mere

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt

Finansudvalget FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 344 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Den 31. oktober 2016 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 344 af 9. juni 2016 stillet

Læs mere

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed

LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed 20. maj 2009 LO s forslag til særlig indsats mod ungdomsarbejdsløshed Udviklingen i ungdomsarbejdsløsheden 2008-2009 Sammenlignet med andre europæiske lande har Danmark gennem en lang periode haft en historisk

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Arbejdskraft udfordringer og muligheder?

Arbejdskraft udfordringer og muligheder? Kim Graugaard Arbejdskraft udfordringer og Kim Graugaard, viceadm. direktør Erhvervstræf, DI Lolland-Falster Beskæftigelsen på vej op for hele landet men endnu ikke på Sydsjælland og LF Udvikling i samlet

Læs mere

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem

Fremtidens velfærd. Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Fremtidens velfærd Reformudspil: Et moderne og fleksibelt dagpengesystem Udgave: 10. juni 2014 1 Ansvaret tilbage til danskerne Mere end 800.000 personer i den arbejdsdygtige alder lever i dag af offentlige

Læs mere

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats

LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats 2018 LO OG DA S ANBEFALINGER til den lokale beskæftigelsesindsats ET ARBEJDSMARKED I VÆKST Arbejdsmarkedet i Danmark har i en årrække været i fremgang. Fra efteråret 2013 er beskæftigelsen steget med ca.

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider

Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider Organisation for erhvervslivet 27. april 29 Udenlandsk arbejdskraft gavner Danmark - også i krisetider AF ØKONOMISK KONSULENT JENS ERIK ZEBIS, JEZS@DI.DK Lempelige regler for tilgangen af udenlandsk arbejdskraft

Læs mere

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014

Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del) af 6. februar 2014 Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 150 Offentligt Folketingets Finansudvalg Finansministeren Christiansborg 29. april 2014 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 150(Alm. del)

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Erhvervs - og Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Langeland Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag

Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelsesfradrag Bortfald af efterløn for alle under 40 år skaber råderum på 12 mia.kr. til beskæftigelses Det foreslås, at efterlønnen bortfalder for alle under 40 år. Det indebærer, at efterlønnen afvikles i perioden

Læs mere

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 Finanspolitisk planlægning i Danmark Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 September 2012 Finanspolitisk planlægning foregår på 4 niveauer 1. Årlige finanslov 2. Budgetlov (ny og ikke implementeret endnu)

Læs mere

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011)

Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) Aftale mellem regeringen og Enhedslisten om: Bedre vilkår for ledige (19. november 2011) 1 Rammerne for dagpenge og kontanthjælp skal være mere retfærdige. Det skal sikres, at færre falder ud af dagpengesystemet,

Læs mere

Langsigtede udfordringer

Langsigtede udfordringer 2 7 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Langsigtede udfordringer 4.1 Sammenfatning... side 153 4.2 Arbejdsstyrken før, nu og fremover... side 154 4.3 Mangel på holdbarhed i dansk økonomi... side 166 4.1 Sammenfatning

Læs mere

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K

CEPOS Notat: CEPOS Landgreven 3, København K Notat: BESKÆFTIGELSESGEVINST PÅ 4.000 VED REDUKTION AF DIMITTENDSATSEN Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg Dimittender i Danmark har i international

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til Erhvervs -, Beskæftigelses - og kulturudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvartal 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Svendborg Kommune I

Læs mere

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord

Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Tilbagetrækning Juni Dansk pensionsalder vil sætte international rekord Der er udsigt til en markant forhøjelse af de officielle tilbagetrækningsaldre i i de kommende årtier. Sammenlignet med andre europæiske

Læs mere

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension

Agenda. Status på afkast i Nordea Pension Informationsmøde DMF DR Tilbagetrækningsreformen Marts 2012 Kai Jensen 1 Agenda Status på afkast i Nordea Pension Nyt rateloft på 50.000 kr. årligt Hvad sker der i praksis? Hvad hvis jeg indbetaler til

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I VEJEN KOMMUNE Til Beskæftigelsesudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Vejen Kommune I denne kvartalsrapport beskrives den

Læs mere

Loven medfører kommunale merudgifter til administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om førtidspension.

Loven medfører kommunale merudgifter til administration i forbindelse med behandling af ansøgninger om førtidspension. for Ruderdal Kommune af lov- og cirkulæreprogrammet på Erhvervsog Beskæftigelsesudvalgets område. Beskæftigelse har i samarbejde med Økonomi vurderet det lov- og cirkulæreprogram, der indgår i aftalen

Læs mere

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet.

Aktører i velfærdssamfundet. Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. Aktører i velfærdssamfundet Familie Børnehaver Uddannelse Folkepension Ældrepleje SU etc. Marked Frivillig sektor Offentlig sektor Fig. 17.1 Aktører i velfærdssamfundet. De tre velfærdsmodeller UNIVERSEL

Læs mere

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst 24. maj Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst 24. maj 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm Maj 2016 Status på beskæftigelsesreformen Den 1. januar 2015 trådte de første dele af beskæftigelsesreformen i kraft. Reformen sætter fokus

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Pressemeddelelse Vismandsrapport om konjunktursituationen, langsigtede finanspolitiske udfordringer og arbejdsmarkedet Materialet er klausuleret til torsdag den 1. november 2012 kl. 12 Vismændenes oplæg

Læs mere

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet

Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet 08-0334 - JEHØ/JEFR - 29.02.2008 Kontakt: Jens Frank - jefr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Jobplan skader arbejdsmarkedets fleksibilitet Regeringen, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny alliance indgik

Læs mere

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi.

Dagpengereformen var en del af genopretningsaftalen - og dermed et af en række tiltag for at genoprette dansk økonomi. Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 195 Offentligt T A L E Samråd i Beskæftigelsesudvalget den 30. september 2015, samrådsspørgsmål T om omfanget og konsekvenserne

Læs mere

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020

DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 2020 DANMARK I ARBEJDE - Udfordringer for dansk økonomi mod 22 Maj 212 Danmark blev ramt hårdt af den internationale økonomiske krise BNP er faldet mere end i andre lande Indeks (25=1) Indeks (25=1) 11 15 11

Læs mere

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE

GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Af cheføkonom Mads Lundby Hansen 21 23 79 52 og chefkonsulent Carl- Christian Heiberg 23. juni 2014 GEVINSTEN VED AT TAGE LAVTLØNSJOB FOR DAGPENGEMODTAGERE Dette notat belyser gevinsten ved at taget et

Læs mere

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte?

Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? 29. april 216 Hvordan påvirker forhøjelsen af efterlønsalderen beskæftigelsen for ufaglærte og faglærte? Af Michael Drescher, Jesper Grunnet-Lauridsen, Thomas Thorsen og Laust Hvas Mortensen I 211 blev

Læs mere

Job for personer over 60 år

Job for personer over 60 år Job for personer over 60 år Af Niels Henning Bjørn, NIHB @kl.dk Seniorerne over 60 år fortsætter i stigende grad på arbejdsmarkedet, men hvilke job er de beskæftiget i, og i hvor høj grad er seniorerne

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I HADERSLEV KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 2013 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 22. august Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 22. august 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 13. maj 2011 J.nr. : Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere Afkortningen af dagpengepengeperioden

Læs mere

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med

Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Beskæftigelsesplan 2016 Fortsat fremgang og alle skal med Pixie-version, januar 2016 Introduktion Pilen peger opad for det syddanske arbejdsmarked og for beskæftigelsesudviklingen i Esbjerg og Fanø Kommuner.

Læs mere

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet

Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet 5. december 2012 Aftale om Finanslov 2013 på beskæftigelsesområdet Notatet præsenterer de centrale initiativer på beskæftigelsesområdet i Regeringens og Enhedslistens aftale om Finanslov for 2013. De foreløbigt

Læs mere

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm

AMK-Øst August Status på reformer og indsats RAR Bornholm AMK-Øst August 2016 Status på reformer og indsats RAR Bornholm August 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft henholdsvis 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter

Læs mere

Fleksibelt arbejdsmarked 15

Fleksibelt arbejdsmarked 15 Ledighed Et fleksibelt arbejdsmarked bidrager til, at arbejdskraften anvendes effektivt, og ledige hurtigt finder ny beskæftigelse. Hvis efterspørgslen falder i dele af økonomien, skal arbejdskraften kunne

Læs mere

Stor gevinst ved at hindre nedslidning

Stor gevinst ved at hindre nedslidning 21 217 219 221 223 22 227 229 231 233 23 237 239 241 243 24 247 249 21 23 2 27 29 Flere gode år på arbejdsmarkedet 23. december 216 Stor gevinst ved at hindre nedslidning Den kommende stigning i pensionsalderen

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FREDERICIA KOMMUNE Til Beskæftigelses og sundhedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. KVT. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fredericia Kommune I denne kvartalsrapport

Læs mere

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget

1.7 Arbejdsmarkedsudvalget 1.7 1.7.1 49. Beskrivelse af sindsatsen omfatter budgetområdet vedr. indkomstoverførsler som f.eks., arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge samt arbejdsmarkedsforanstaltninger

Læs mere

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase

07/08/15. Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel. Foretaget for a-kassen Ase 07/08/15 Konsekvensberegninger af forslag til ny dagpengemodel Foretaget for a-kassen Ase 2 KONSEKVENSBEREGNINGER AF FORSLAG TIL NY DAGPENGEMODEL DAMVAD.COM For information on obtaining additional copies,

Læs mere

23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed

23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed 23 initiativer til at målrette beskæftigelsesindsatsen og modvirke langtidsledighed 22. januar 2010 Det danske samfund oplever i forlængelse af den finansielle krise en faldende beskæftigelse og hastigt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til EBU og LBR OPFØLGNING 4. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes der hvert kvartal fokus på to væsentlige

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 4. kvt. 212 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes

Læs mere

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG

HALVE DAGPENGE TIL ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG 28. marts 2006 af Jens Asp direkte tlf. 33557727 HALVE DAGPENGE TIL 25-29 ÅRIGE ER ET RENT SPAREFORSLAG Dem, der baserer forslaget om halve dagpenge til de 25-29 årige på, at de 25-29 årige er specielt

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FAABORG-MIDTFYN KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 1 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert

Læs mere

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt

Beskæftigelsesudvalget (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Beskæftigelsesudvalget 214-1 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 44 Offentligt Folketingets Beskæftigelsesudvalg Christiansborg 124 København K Beskæftigelsesministeriet Ved Stranden 8

Læs mere

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene

Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Den aktive beskæftigelsesindsats: Ekspertudvalgets forslag og baggrunden for forslagene Møde i Nationaløkonomisk forening 5. marts 2014 Carsten Koch, BER Udgangspunkt: Det danske arbejdsmarked er rimeligt

Læs mere

Nye regler for folkepensionister

Nye regler for folkepensionister Nye regler for folkepensionister Den 1. juli 2008 trådte der to nye regler i kraft, der gør det mere attraktivt for folkepensionister at arbejde. Ændringerne er blevet vedtaget som en del af den såkaldte

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. kvt. 2014 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning

Pressemeddelelse. Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Pressemeddelelse Klausuleret til tirsdag den 28. maj 2013 kl. 12 Vismandsrapport om konjunktursituationen, finanspolitisk holdbarhed og tilbagetrækning Vismændenes oplæg til mødet i Det Økonomiske Råd

Læs mere

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land,

Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand. 14 mio. europæiske borgere bor fast i et andet EU-land, Det indre marked og den fri bevægelighed i Europa bidrager til den danske velstand Udfordring Et velfungerende indre marked i Europa er en forudsætning for dansk velstand og danske arbejdspladser. 2/3

Læs mere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere

Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere Af chefkonsulent Kirstine Flarup Tofthøj, kift@di.dk Maj 2017 Reformer har gjort Danmark 130 mia. kr. rigere De seneste 10 års politiske reformer, som er gennemført af skiftende regeringer og folketingsflertal,

Læs mere

Regionale Medlemsmøder forår 2013

Regionale Medlemsmøder forår 2013 Regionale Medlemsmøder forår 2013 Introduktion til reformen Susanne Wiederquist Baggrund! Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I MIDDELFART KOMMUNE Til Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 3. kvt. 214 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Middelfart Kommune I denne

Læs mere

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland

AMK-Øst 26. april Status på reformer og indsats RAR Sjælland AMK-Øst 26. april 2016 Status på reformer og indsats RAR Sjælland April 2016 Status på beskæftigelsesreformen Beskæftigelsesreformen er trådt i kraft hhv. 1. januar og 1. juli 2015. Reformen sætter fokus

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger 19. oktober 2007 Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger Forebyggelsesfonden er en tiltrængt fornyelse i indsatsen for at undgå, at så mange forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Ledigheden

Læs mere

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING

SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 18. december 2013 SAMMENLIGNING AF REFORMER UNDER FOGH, LØKKE OG THORNING Dette notat sammenligner effekten på den strukturelle beskæftigelse

Læs mere

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser

Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser 212 Fakta ark: Jammerbugt Kommune Udviklingen på arbejdsmarkedet og i centrale målgrupper og indsatser Udviklingen i beskæftigelse og arbejdsstyrke 1. Udviklingen i antallet af beskæftigede lønmodtagere

Læs mere

Den danske dagpengereform 2015/2016

Den danske dagpengereform 2015/2016 Den danske dagpengereform 2015/2016 Nordisk socialforsikringsmøde Fornebu 2016 Thomas Mølsted Jørgensen tmj@bm.dk Dagpengereformens tre hovedmål 1. Større tryghed for den enkelte Mindske opbrug af dagpengeret

Læs mere

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper.

Den samlede udvikling dækker dog over store forskydninger mellem de forskellige målgrupper. Vordingborg Vordingborg 30. april 2014 Resultatrevision 2013 for Jobcenter Vordingborg 1. Generelle betragtninger Jobcenter Vordingborg har i 2013 haft fokus på at stabilere indsatsen og fastholde resultaterne

Læs mere

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge

Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge 23. juni 2012 Prognose: 2.400 danskere risikerer hver måned at miste deres dagpenge Analyseoverblik Regeringen har indgået en aftale med Enhedslisten om at forlænge dagpengeretten med op til et halvt år

Læs mere

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over

Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Der er ikke tegn på, at arbejdsmarkedet er ved at koge over Dansk økonomi oplever i øjeblikket en markant jobfremfremgang. Lønmodtagerbeskæftigelsen er siden foråret 2013 vokset med næsten 135.000 personer,

Læs mere

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget

Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Beskæftigelsesindsatsen og kommunalvalget Millioner på spil for kommunekassen kommune September 2009 DANSK ARBEJDSGIVERFORENING Vester Voldgade 113 1790 København V Tlf. 33 38 90 00 da@da.dk www.da.dk/kommunalvalg2009

Læs mere