Studiekompetencer og studieteknik på VUC Vestsjælland Syds HFe

Transkript

1 Studiekompetencer og studieteknik på VUC Vestsjælland Syds HFe HFe-kursister skal opnå kompetencer indenfor o Faglige o Almene o Personlig områder o Sociale Kursisten skal have kendskab til en række studiemetoder for at løse de forskellige studieopgaver, der stilles på VUC Vestsjælland Syd. Studiekompetencer og metoder: o Faglige niveauer og taksonomi o Læsestrategier o Notatteknik o Motivation o Læring o Mundtlig formidling o Skriftlig formidling o Eksamen o Evaluering o Planlægning o Koncentration og holde fokus/udholdenhed o Klasserumskultur o Arbejdsformer

2 elementer i løbet af skoleåret Juli August September Oktober November December Uge 27 Uge 31 Uge 36 Uge 40 Uge 44 Uge Uge 28 Uge 32 Uge 37 Uge 41 Uge 45 Uge 50 Uge 29 Uge 33 Uge 38 Uge 42 Uge 46 Uge 51 Uge 30 Uge 39 Uge 43 Uge 47 Uge Uge 34 Uge 31 Uge 35 Uge 40 Uge 44 Uge 48 Uge 1 Januar Februar Marts April Maj Juni Uge 1 Uge 5 Uge 10 Uge 14 Uge 18 Uge 23 Uge 2 Uge 6 Uge Uge Uge Uge Uge 3 Uge 7 Uge 12 Uge 16 Uge 20 1 Uge 25 Uge 4 Uge 8 Uge 13 Uge 17 Uge 21 Uge 26 Uge 5 Uge 9 Uge 14 Uge 18 Uge 22 Uge August læsestrategi (fokuspunkt frem til efterårsferien) 2. August klasserumskultur 3. September notatteknik 4. Oktober læring og læringsstil 5. Oktober mundtlig formidling 6. November skriftlig formidling 7. December motivation og planlægning 8. Januar koncentration og udholdenhed 9. Marts faglige niveauer og taksonomi 10. April mundtlig formidling 11. Maj eksamen og planlægning

3 Studiekompetencehjul - et selvevalueringsredskab for HFe-kursister ved VUC Vestsjælland Syd Faglige niveauer og taksonomi Læsestrategi Notatteknik Klasserumskultur Motivation IT Læring og læringsstile Kursisten Arbejdsformer Mundtlig formidling Koncentration (fokus og udholdenhed) Skriftlig formidling Planlægning Evaluering Vejledning: Læs beskrivelserne for hvert kompetenceområde og marker det relevante brugerniveau (0, 1, 2, 3) i kompetencehjulet. Når markeringerne forbindes med en streg, har du et visuelt udtryk for dine r: Er de smalle/brede, jævnt/skævt fordelt? Hvor har du behov for opkvalificering?

4 Faglige niveauer og taksonomi Notatteknik Motivation Læring og læringsstil Mundtlig formidling Skriftlig formidling Evaluering Personlige redskaber Brugerniveau 1 Brugerniveau 2 Brugerniveau 3 Jeg kan se og beskrive simple/konkrete faglige udfordringer Jeg kan tilføje egne noter på udleveret materiale Jeg kan lave et notatark Jeg ved at kost, motion og planlægning har indvirkning på min livssituation Jeg er bekendt med hvordan jeg lærer bedst Jeg kan lave et tale papir med stikord. Jeg kan holde et to-tre minutters oplæg Jeg er nervøs, men kan styre min nervøsitet Jeg kan skrive en side prosa uden menings forstyrrende grammatiske fejl Jeg kan lave en genaflevering ved hjælp af rettelser fra underviseren. Jeg forstår ikke den givne karakter / feedback Jeg kan se og forklare forskellen mellem det enkle/konkrete og det komplekse/abstrakte, Jeg kan lave relevante over/understregninger i teksten (digitalt eller på papir) Jeg ved at fremgang øger min motivation. Jeg kan identificere faglig fremgang Jeg er bevidst og benytter min læringsstil til at tilegne min mest mulig viden Jeg kan lave PowerPoint / Slideshow og talepapir som understøtter mit mundtlige oplæg om et fagligt emne. Jeg kan holder et fem-syv minutters oplæg. Jeg er nervøs, men det er ikke en hindring Jeg kan skrive en faglig tekst/rapport Jeg kan forbedre min genaflevering ved hjælp af rettelser fra medkursister (peer to peer feedback) Jeg kan forstå mine karaktere Jeg ved hvad jeg skal gøre i alle fag mht. Solo/Blooms taksonomier, så jeg når de højeste og mest abstrakte niveauer Jeg kan skrive noter i margen og selv formulere definitioner, spørgsmål, konklusioner og vurderinger Jeg kan visualisere mit mål eksamen/få hue på og kan derved øge min motivation Jeg kender min læringsstil, men udfordrer mig selv ved at øve mig på alle de svære ting Jeg kan holde et minutters fagligt oplæg vha. synopsisskabelon, talepapir og PowerPoint / Slideshow med en minimal nervøsitet (som sommerfugle i maven) Jeg kan skrive en Stor skriftlig opgave (SSO) med disponering af stoffet, redegøre, analysere, tolke og konkludere Jeg opsøger relevant hjælp fra undervisere / medkursister for at kvalificere mine afleveringer Jeg kan sammenligne opgaver og give en objektiv begrundelse for karaktererne Planlægning Jeg har tid til at lave Jeg kan lave en plan og Jeg kan lave en

5 Koncentration (fokus og udholdenhed) Klasserumskultur Arbejdsformer IT Læsestrategi lektier i 30 minutter om dagen (sender sms eller laver opdatering om at jeg offline i 30 minutter) Jeg går offline for at læse lektier (status viser, at jeg er online om xx minutter) Jeg lytter, når andre (kursister og undervisere) taler Jeg kan lytte til forelæsninger og klasse/tavleundervisning Jeg kan åbne pc. Jeg kan Google. Jeg kan bruge Ludus Web for at se mit skema, angive fraværsårsag og downloade materialer. Jeg kender min læsehastighed Jeg øver mig dagligt med 20 minutters læsning. Jeg skal op på en læsehastighed på 300 ord/minut skabe tid til at nå at lave skriftlige afleveringer. Jeg kan nå at bede om hjælp til at løse mine opgaver Jeg er bevidst om at multi tasking forlænger opgaveløsningen Jeg kan deltage aktivt og konstruktivt i gruppearbejde. Jeg kan være med til at løse konflikter i klasserummet. Jeg kan indgå i par/makkerarbejde i kortere tid Jeg kan indgå i gruppearbejde struktureret og rammesat af underviseren Jeg kan åbne og benytte Word og Excel i faglige sammenhænge som et hjælpemiddel Jeg kan søge på nette og finde relevante links Jeg kan uploade opgaveafleveringer i Ludus Web Når underviseren giver et læseformål kan jeg vælge læseteknik - Orienterings-/ overblikslæsning ( ord/minut) - Skimmelæsning ( ord/minut) - Nærlæsning evt. med noter ( ord/min) handlingsplan med delmål for en tidsperiode (f.eks. en måned) så jeg roligt kan begynde eksamenslæsning eller skrive periode for SSO Jeg prioriterer mine opgaver og løser de vigtigste først og venter med de sjove (online tid er min belønning når opgaven er løst) Jeg kan agere i klasserummet til gavn for min egen og andres læring Jeg kan lave til- og fravalg (af pc/tlf.) i undervisningsrummet Jeg kan lave projektarbejde og understøtter processen vha. en logbog (f.eks. dansk/historieopgave, nf/ks-projekt, synopsis og SSO) Jeg kan bruge hele Office Pakken Jeg kan lave en kvalificeret søgning og kildekritisk udvælge de eller det bedste link. Jeg kan ubesværet benytte alle flade på Ludus Web Jeg kan tage en fagtekst og selvstændigt vælge den optimale metode til at opnå og finde den nødvendige information

6 skatalog til undervisere Litteratur August Læsestrategi (8-9 ugers kursus primært i faget dansk, men alle fag skal gennemføre faglig læsning ) Formål med læsning. Når du først har gjort dig klart, hvorfor du skal læse en tekst, kan du også bestemme, hvordan du vil læse den. Overblikslæsning Formålet med overblikslæsning er at danne sig et hurtigt overblik over indholdet i en tekst. Skimning Hensigten med skimning er at få en lidt mere detaljeret overblik over en tekst, end man får ved overblikslæsning. Der er flere metoder til skimning, herunder: Lodret skimning: du bevæger øjnene lodret i bugtende bevægelser omkring en tænkt midterlinje. Skrå skimning: du nærlæser den første linje i hvert afsnit og lader øjnene løbe på skrå ned over tekstafsnittet. Nøgleordsskimning: du ser efter bestemte ord eller udtryk. Normallæsning Formålet med normallæsning er at læse og forstå og kunne gengive handlingen/tankegangen i teksten. Normallæsning skal du f.eks. bruge, når du læser en novelle i dansk. Optimer din læsehastighed Normale læsere har en læsehastighed på mellem ord i minuttet, og denne hastighed kan for de flestes vedkommende sættes væsentligt op. På hf er der meget læsestof, og det vil derfor være en stor fordel, at du kommer så højt op i læsehastighed, at du kan nå at læse de forskellige tekster, der indgår i fagene. Der findes flere teknikker til at optimere læsehastigheden, herunder træning med fartkort. Når du anvender fartkort, tager du et stykke pap/papir og holder det ovenfor det tekststykke, du læser. Fartkortet føres nedad i en jævn bevægelse i det tempo, du læser. Herved skjules den tekst, du lige har læst, og du undgår tilbagespring. På den måde tvinges du til at læse hurtigere. Før en læsetræningsrapport: antal sider læst pr dag, kursistens egen refleksion om læsehastighed, læseforståelse, læselyst Læs Bedre-lærerhæftet har et forslag til et grundkursus i læseteknik side 9-10 Læs Bedre-lærerhæftet har kopimateriale til test i fagene dansk, historie, biologi og samfundsfag side Annie Mygind og Stig Winding: Læs Bedre træning, teknik og strategi side 30-40, læsehastighed 34-41, læseteknik Annie Mygind og Stig Winding: Læs Bedre lærerhæfte 7-31, kopimateriale s Lise Ludvigsen: Studievaner på HF side og side Hanne Heimburger: Knæk studiekoden! Side August Klasserumskultur Hvem har ansvaret? Samtale og diskussion Makkerpar og studiegrupper Tal om grundregler: Deltag aktivt i undervisningen Respekter mødepligten Medbring relevante bøger, papir, lommeregnere mv. Læs lektier til hver time det er også vigtigt, når der er gruppe arbejde! Når timen begynder skal relevante bøger, papir og notater tages frem og være klar. Privat kommunikation med andre skal ske i pauserne, - ikke på sedler, sms eller mails i timerne Faglig brug af PC eller ipads i timerne er i orden, men al anden brug af pc skal vente til pauserne Lyt til andre, når de taler både kursister og lærere

7 Litteratur Stil spørgsmål én af gangen. Tal tydeligt. Tilstræb toiletbesøg i pauserne Tag udgangspunkt i klasseledelsesfolderen. Tal med kursisterne om hvorfor og hvordan man bedst kan være sammen med mange personer til alle tilfredshed. VUC Vestsjælland Syds folder om Klasseledelse Hanne Heimburger: Knæk studiekoden! Side 83-87, Lise Ludvigsen: Studievaner på HF side September Notatteknik Man tager noter for at huske og forstå stoffet bedre. Du kan tage noter, når du lytter til mundtlige oplæg, når du læser lektier, og når du arbejder med skriftlige opgaver. Det er individuelt, hvordan man bedst skriver noter. Nogle husker bedst med stikord, andre skal bruge lange sætninger eller måske tegninger. Nogle har det bedst med at tage noter på computer, andre foretrækker papir. Notatark Når du tager noter til et mundtligt oplæg, kan du med fordel benytte notatark, hvad enten det er på computer eller på papir. Det er en god ide at arbejde med en standardinddeling af papiret med f.eks. to kolonner, hvor du i venstre kolonne skriver overskrifter og i højre kolonne har selve notatfeltet til nøgleord og nøglesætninger. Allerøverst placerer du overordnede informationer som fag, emne og dato. Når du kommer hjem, bør du gennemlæse noterne og evt. tilføje nødvendige forklaringer. Mindmap Mindmap er en form for notatteknik, som især vil tiltale dig, hvis du er visuelt orienteret. Et mindmap kan hjælpe dig til at får styr over f.eks. et stofområde eller en tekst. Understregning/overstregning Når du læser en tekst i kopi, kan du foretage understregninger/ overstegninger direkte på papiret med forskellige farver. Men pas på med at overdrive. Begræns dig til kun at fremhæve et enkelt ord eller en enkelt linje. For mange streger ophæver virkningen. Det er en god ide at kombinere denne teknik med noter i margenen. Noter i margenen Der kan være forskellige formål med at skrive noter i margenen. Det kan f.eks. være, at du har brug for at gengive, hvordan en tekst er bygget op. Det kan være definitioner, spørgsmål, konklusioner eller vurderinger. Generelt er margennoter med til at fokusere din læsning og forbedre din forståelse af stoffet. og dokument af Jette Hannibal Litteratur Lise Ludvigsen: Studievaner på HF side Hanne Heimburger: Knæk studiekoden! Side Oktober Læring Er du den..? - der der gerne vil have alt det faglige stof formidlet af læreren med notater på tavlen? - der stiller spørgsmål, når der er noget, du ikke forstår? - der gerne vil udfordres i et projektarbejde, hvor ikke kun det endelige produkt men hele processen er vigtig? - der altid er aktiv i gruppearbejde, i forsøg og øvelser? - visuelle type, der lærer af tabeller, billeder, film? - der gerne påtager dig et oplæg på klassen, fordi du ved, du lærer af det, eller lytter du hellere til de andre? Find kursistens læringstype ved at google læringstyper eller benytte følgende test Litteratur Lise Ludvigsen: Studievaner på HF side 37-41

8 Hanne Heimburger: Knæk studiekoden! Side Oktober Mundtlig formidling Nervøsitet Power Points Talepapir Handouts Feedback Mundtlige oplæg med responsgrupper og underviserrespons Appelformer og praktisk argumentation Eksamenstræning i klassen. Husk studievejlederne har et Undgå at blive nervøs til eksamen -kursus Litteratur Lise Ludvigsen: Studievaner på HF side 57-62, og Hanne Heimburger: Knæk studiekoden! Side November Skriftlig formidling Rapporter, Synopsis, Historieopgave, Danskopgave, Mini-SSO og SSO Formalia- layout, forside, indholdsfortegnelse, noter, citater, henvisninger, sidetal, litteraturliste, problemformulering, synopsis Litteratur Lise Ludvigsen: Studievaner på HF side Hanne Heimburger: Knæk studiekoden! Side 46-49, December Motivation På VUC har vi erfaret, at mange kursister kan have svært ved at fastholde deres motivation for undervisning og læring gennem et helt skoleår. For meget fravær og for sene afleveringer af opgaver kan nemt blive konsekvensen. Kursisten skal lære at styrke sin selvmotivation for fortsat læring og blive dygtigere. Det er i dag vigtigt at være selvmotiverende og at have kontrol. Samfundet er uroligt, og vi bliver urolige. For megen ydre og indre uro kan svække koncentrationsevnen og motivationen for fortsat læring. Litteratur Hanne Heimburger: Knæk studiekoden! Side December Planlægning Kalendergymnastik Vis hvordan man planlægger en dag, en uge eller en hel eksamensperiode og får skabt plads til alle aktiviteter. Prioritering af tid og opgaver Litteratur Hanne Heimburger: Knæk studiekoden! Side Januar Koncentration og udholdenhed

9 Trods manges tro på at de kan multitaske, så vil multi tasking nedsætte hastigheden på arbejdets gennemførsel. Multitasking er derfor ikke en hensigtsmæssig arbejdsform A. Brug matematik. Del klassen i to og bed den ene halvdel om at være online og den anden om at være offline. Forklar et nyt emne og hvordan man løser opgaver inden for emnet. Bed derefter alle elever om at regne opgaver inden for emnet. Nu vil dem, der multitaskede formentlig have sværere ved at løse opgaverne end dem, der var offline. B. at se en nyhedsudsendelse i samf - i mens skal de løbende kommentere på nyhederne i todaysmeet. Jeg laver løbende et par notater om, hvem der skriver noget hvornår. Når de har set en minutter, så spørger jeg ind til nogle nyheder - Det gør jeg ved at spørge fx Peter til det klip, som kom lige efter det, som han skrev en kommentar til - Fordi klippene er så korte, så går de ofte helt glip af den næste nyhed. Det hele efterfølges af en snak om multitasking - Den øvelse virker ganske godt. Husk selv at se udsendelsen inden - ellers ved du nemlig ikke hvad du skal spørge om, da du koncentrere dig om hvem der siger noget hvornår - og du kan jo heller ikke multitaske C. Bed dem tælle til 10. Sig de første ti bogstaver i alfabetet. Dernæst skiftevis a,1,b,2,c,3,...bemærk hastighedsændring og koncentrationsgrad. Litteratur Hanne Heimburger: Knæk studiekoden! Side Marts Faglige niveauer og taksonomi Den taksonomiske trappe Du skal som kursist inden for alle fag og niveauer kunne forstå, definere og redegøre for det faglige stof. Det er det konkrete niveau. Du skal desuden kunne behandle, anvende og formidle et givet fagligt stof. Alt efter fagets karakter kan der være tale om beskrivelse, redegørelse, analyse og konklusion/fortolkning/vurdering. Fag på VUC kan læses på forskellige niveauer. Inden for hvert fag er der fagligt grundstof, der skal læres. I læreplanerne tales om kernestof og kompetencer. De er beskrevet på C, B og A niveau alt afhængig af faget. Jo højere niveau, du har et fag på, jo mere forventes det, at du i den daglige undervisning og til eksamen kan forholde dig selvstændigt og perspektiverende til stoffet, at du kan diskutere og bevæge dig som en fugl, der ser ned på det faglige stof. Jo mere du er i stand til selvstændigt og kompetent at diskutere og perspektivere på baggrund af det redegjorte og behandlede, jo højere bevæger du dig op ad det, der kaldes den taksonomiske trappe med de forskellige niveauer. På alle niveauer bevæger du dig også fra det indledende konkrete til det mere komplekse Solo og blooms taksonomier benyttes alt afhængig af faget. Litteratur Hanne Heimburger: Knæk studiekoden! Side Lise Ludvigsen: Studievaner på HF side April Mundtlig formidling Nervøsitet Power Points Talepapir Handouts Feedback Mundtlige oplæg med responsgrupper og underviserrespons Appelformer og praktisk argumentation Eksamenstræning i klassen. Husk studievejlederne har et Undgå at blive nervøs til eksamen -kursus Litteratur Lise Ludvigsen: Studievaner på HF side 57-62, og

10 Hanne Heimburger: Knæk studiekoden! Side Maj Eksamen Eksamensform Synopsis 1, 24 eller 48 t prøve. Hvordan bruger man forberedelsestiden bedst? Hvilke forventninger er der til præstationen? Hvor godt skal produktet være? Bliver eksamensspørgsmålene offentliggjorte før eksamen? Undervisningsbeskrivelsen Eksamensnervøsitet Vis eksamensspørgsmål og gennemgå hvad der kræves under de enkelte punkter. Fortæl om censors rolle ved mundtlig eksamen Lav evt. en prøve-prøve, så kursisterne kan se, hvad der sker og samtidig få en forklaring på de roller, der spilles. Litteratur Lise Ludvigsen: Studievaner på HF side Hanne Heimburger: Knæk studiekoden! Side Maj Planlægning Kalendergymnastik Vis kursisterne hvordan man planlægger en dag, en uge og en månedseksamenslæsning. Hvordan prioriterer kursisten bedst sin tid? Litteratur Hanne Heimburger: Knæk studiekoden! Side 50-57