'\EGHDQDO\VHUDIXKHOGPHGF\NOLVWHURJIRGJ QJHUH
|
|
- Ingrid Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 '\EGHDQDO\VHUDIXKHOGPHGF\NOLVWHURJIRGJ QJHUH,QJHU0DULH%HUQKRIW 5nGHWIRU7UDILNVLNNHUKHGVIRUVNQLQJ (UPHOXQGVYHM*HQWRIWH,QGOHGQLQJ Et af delprojekterne under det EU finansierede projekt ADONIS - $nalysis and 'evelopment 2f 1ew,nsight into 6ubstitution of short car trips by cycling and walking, hvis hovedformål er at få flere til at cykle og gå på korte ture i byer, bestod i en kvalitativ analyse af uheldsfaktorer i personskadeuheld med cykel-bil samt fodgænger-bil. Undersøgelsen er baseret på personlige strukturerede dybdeinterviews af de involverede parter, og der blev i alt udført 105 interviews fra uheld i de tre byer, der indgik som casecities i hele ADONIS-projektet: Amsterdam, Barcelona og København. Disse byer repræsenterer byer, hvor cykeltrafik og gangtrafik udgør forskellige andele af trafikken. Da hovedformålet med projektet var at få flere bilister med daglige ture - f.eks. mellem bolig og arbejdssted - til at skifte til cykel eller gang, men på samme tid mindske antallet af uheld med disse trafikantgrupper, blev uheldene, der dannede grundlag for interviews valgt udfra visse kriterier både til cyklisterne og fodgængerne i uheldet samt til uheldstidspunkt og -sted. Cyklisternes og fodgængernes alder skulle være år, da vi ønskede at få kontakt med personer den erhvervsaktive alder, som måtte forventes at have daglige ture til og fra arbejde, og således ligne de forventede kommende cyklister og fodgængere. Uheldene skulle være sket på hverdage i myldretiden og involvere to parter, en cyklist eller fodgænger samt en personbil. I København og Barcelona var det muligt at få tilstrækkelige oplysninger fra politiet til at respondenterne kunne kontaktes, mens dette ikke var tilfældet i Amsterdam. Her meldte interviewpersonerne sig på baggrund af annoncering efter respondenter i aviser, hvorfor der her måtte slækkes på udvælgelseskriterierne. Det optimale var at komme i kontakt med begge parter i uheldene. Dette lykkedes for en stor del i København og Barcelona, men ikke i Amsterdam, hvor kun den ene part i et uheld reflekterede på annoncerne. 8KHOGVIDNWRUHU Interviewene giver bl.a. ny viden om hvad der førte til uheldene. Analysen viser, at uheldene for en stor del skyldes, at parterne ikke var opmærksomme på hinanden som en risikofaktor, eller at de simpelt hen ikke havde set hinanden. Desuden misopfattede de ofte den anden parts handling og manøvre. Et tredje hyppigt forekommende problem var, at fodgængere og cyklister skjultes for bilisterne bag parkerede biler, bag biler holdende stille i trafikken i kø, eller bag busser, især holdende ved stoppesteder. Endelig forekom manglende overholdelse af færdselsloven: rødkørsel, for høj hastighed efter forholdene samt manglende overholdelse af vigepligt. I det følgende gives eksempler på 4 typiske uheldsfaktorer, med særlig vægt på uheldene i København.
2 9HQVWUHVYLQJHQGHF\NOLVWLQGIRUDQOLJHXGN UHQGHELO. Alle cyklister i disse uheld skulle have været opmærksomme på bilerne. Men i nogle af uheldene burde bilisterne have bemærket, at andre biler i kørebanen til højre for dem var standset, og overvejet hvorfor, hvilket efterfølgende viste sig at være i den hensigt at lade en cyklist passere. Denne uventede manøvre, der af en venlig bilist var ment som en hjælp for cyklisten, var medvirkende til at uheldet skete. Billedet herover er fra København og illustrerer, at en cyklist på cykelstien skal til at svinge til venstre. 9HQVWUHVYLQJHQGHELOLQGIRUDQPRGN UHQGHF\NOLVW
3 Alle bilister i disse uheld havde vanskeligt ved at se de cyklisterne, der kom imod dem. Cyklisterne var enten skjult af andre biler - kørende eller parkerede, eller var vanskelige at opdage, fordi de kørte i skyggen eller havde mørkt tøj på. Desuden kørte nogle af cyklisterne uventet hurtigt og bilisterne fejlbedømte afstanden til dem. Alle cyklister var imidlertid opmærksomme på bilerne, og de kunne selv have afværget uheldene ved at afvente svingende bilers manøvre. Billedet nederst på foregående side er fra København og illustrerer bilistens vanskeligheder med at se en modkørende cyklist. 8KHOGPHGF\NHORJELOLNU\GVXGHQVYLQJQLQJ. Analysen viste, at de fleste cyklister enten kørte over for rødt eller ikke orienterede sig tilstrækkeligt i forbindelse med vigepligt, en enkelt af disse kørte endog mod ensretningen. Flere af bilisterne, der var i deres ret til at krydse, men alligevel beklagede det skete, nævnte, at det havde været umuligt at se cyklisterne i tide pga. forskellige forhold: en holdende bus, kørende eller parkerede biler samt cyklistens manglende lygter og mørke tøj. Billedet herover er fra København og illustrerer, at en cyklist uventet dukker op fra venstre bag en holdende bus. 8KHOGPHGIRGJ QJHUIUDK MUHGHUWU GHUXGIRUDQELO I nogle af uheldene trådte fodgængeren ud foran bilen uden at se sig for, mens det i andre tilfælde var bilisten, der ikke var opmærksom på en fodgænger, der f.eks. krydsede vejen i et fodgængerfelt. Som en tredje faktor i disse uheld sås, at fodgængere krydsede vejen, selv om de var klar over, at en bil var på vej, men regnede med at den ville standse. Billedet på næste side er fra København og illustrerer et uheld, hvor fodgængeren troede at bilen ville standse, og derfor begyndte at krydse vejen.
4 $GI UGHIWHUXKHOGHW Interviewene gav mange andre oplysninger, bl.a. ny viden om hvordan uheldet har påvirket trafikanternes adfærd. Adfærdsændringerne kan ses som direkte følger af uheldsfaktorerne i de enkelte uheld. Mange af cyklisterne har ændret deres adfærd i trafikken efter uheldet. Cyklisterne fra Amsterdam venter længere før de krydser en vej, rækker hånden ud oftere og gør sig ofte den ulejlighed at vælge en rute, der er mere trafiksikker. Cyklisterne i København benytter oftere signalregulerede kryds, og er sig mere bevidst om det vigtige i at få øjenkontakt med bilister. Det ser ud til, at fodgængerne har ændret deres adfærd på samme måde i alle tre byer. De fortalte, at de venter i længere tid før de krydser en vej og de gør sig umage med at finde et sikkert sted at krydse. Mere end halvdelen af de interviewede bilister i København sagde, at de har ændret deres adfærd efter uheldet. De passer mere på cyklister, især ved svingning. Bilisterne i Barcelona er blevet mere opmærksomme på den vejrbetingede risiko i trafikken, f.eks. heftig sydlandsk regn, og er blevet klar over, at en lavtstående sol kan blænde meget. I tilslutning til den ændrede adfærd ser det også ud, som om uheldene har haft indflydelse på de københavnske trafikanters brug af sikkerhedsudstyr. Således sagde 5 af de 15 danske cyklister i undersøgelsen, at de havde købt en cykelhjelm efter uheldet. Også flere fodgængere var blevet påvirket af uheldet, hvilket gav sig udslag i øget selebrug ved bilkørsel og brug af reflekser ved gang. Men det er kun adfærden, der er blevet ændret, transportmønsteret er hovedsageligt uændret. Der forekom kun en enkelt cyklist fra Barcelona, der var holdt op med at cykle efter uheldet, samt et par fodgængere, der går sjældnere efter uheldet. Ellers har interview personerne ikke skiftet transportmiddel eller ændret deres transportvaner, bortset fra de enkelte, der endnu ikke var kommet sig efter uheldet. Disse personer var dog fast besluttet på at genoptage deres transportaner fra før uheldet.
5 +ROGQLQJWLOUHJHOHIWHUOHYHOVH Interviewet indeholdt spørgsmål om overholdelse af forskellige færdselsregler. Alle interviewpersoner blev spurgt om deres trafikale vaner både som fodgænger, cyklister og bilister. Med hensyn til at vente på, at lyssignalet skifter til grønt, så viste svarene, at både de københavnske cyklister og fodgængere gjorde dette oftere end det var tilfældet hos de lette trafikanter i de andre to byer. Cyklister i København rækker oftest armen ud som tegn på svingning. Dette er slet ikke et krav i Amsterdam. Desuden er flere af de københavnske cyklister efter uheldet begyndt at give tegn endnu oftere. I Amsterdam er det almindeligt at foretage højresving på cykel, selv om der er rødt lys, i København sker det af og til. Et andet spørgsmål afspejler også nationale forskelle i færdselsregler: I København er det normalt for cyklisterne at undlade at presse sig ind mellem en bil og kantstenen, mens det er normalen i Amsterdam. Der er i Amsterdam ikke samme fokus på problemerne med højresvingende biler og ligeudkørende cyklister, som der er i København, flere af cyklistuheldene i Amsterdam var således også af denne type, mens ingen i København var det. Bilisterne i København synes at opføre sig bedre i trafikken end bilisterne i Barcelona. Det gælder både at holde afstand til cyklister under overhaling af dem, samt at overholde vigepligten overfor de lette trafikanter. Både bilisterne fra København og fra Amsterdam gør meget ud af at tilkendegive overfor cyklister og fodgængere, at de agter at holde deres vigepligt, til forskel fra bilisterne fra Barcelona. Dog er det omvendt, når det drejer sig om holde tilbage for fodgængere, der venter på at krydse kørebanen. I denne situation er de københavnske bilister ikke så venlige, og det afhænger af mange faktorer, om de standser: er der meget trafik, drejer det sig om børn eller ældre, har de ventet længe. Mange af de københavnske interviewpersoner uddybede således deres svar og fortalte hvilke faktorer, der indvirkede på deres regelefterlevelse: Det kom an på trafikken på stedet, oversigtsforhold samt tid og sted, om de gik over for rødt. Mødre var mere tilbøjelige til at overholde reglerne, hvis de gik med deres barnevogne. Cyklister var mere tilbøjelige til at overholde reglerne, hvis de havde deres børn med. +ROGQLQJWLODQGUHWUDILNDQWHU Interviewet indeholdt også oplysning om trafikanternes syn på andre trafikanters adfærd. De københavnske trafikanter fandt generelt, at cyklister opfører sig hensynsløst, selv cyklisterne udtalte sig sådan. Samme tendens, men svagere, sås i Amsterdam. Et særligt problem i København synes at være cykelbudene, mens cyklister uden lygter blev nævnt som et problem af trafikanterne fra Amsterdam. Mange interviewpersoner i alle tre byer var også utilfredse med bilisternes adfærd. De kører for hurtigt, og er ikke opmærksomme på andre trafikanter. Taxa chaufførers dårlige opførsel er et stort problem i alle tre byer. Med hensyn til fodgængeres adfærd, så indskrænkede problemerne sig i Barcelona til, at de ikke ser sig for når de f.eks. krydser en vej. I København drejede problemerne sig om ind- og udstigende buspassagerer på cykelstien.
6 Af andre nationale problemer nævntes motorcyklister i Barcelona og knallertkørere i Amsterdam, samt at Barcelona slet ikke var indrettet til at cyklister kan færdes i byen. )RUVODJWLOIRUDQVWDOWQLQJHU De fleste af interview personerne var vant til at færdes på det sted, hvor uheldet var sket, og generelt havde uheldet ikke fået indflydelse på deres vurdering af, om stedet var blevet mindre sikkert at færdes i efter uheldet eller ej. Men mange sagde, at de blev mindet om uheldet, når de kom der igen, og enkelte havde skiftet rute. Interview personerne blev bedt om at komme med forslag til, hvordan de synes, at man kan forbedre færdselssikkerheden og dermed øge lysten til at cykle og gå. De blev både bedt om at foreslå forbedringer på selve uheldsstedet og generelt i byen. Forslagene er i høj grad baseret på de tiltag, som allerede er kendt. Generelt koncentrerede interview personerne fra Barcelona sig mest om bedre undervisning, herunder også bedre køreuddannelse, bedre information og mere politikontrol, i Amsterdam ønskede man øget brug af cykellygter samt ændrede regler for kørsel med bil på separate baner med sporvognsskinner, mens de københavnske interviewpersoner viste stor indsigt i bl.a. de nyeste foranstaltninger til at sikre cyklister i kryds (f.eks. blå cykelfelter). I alle tre byer ønsker man at bilister, cyklister og fodgængere har hver sit trafikareal. Af andre fælles træk kan nævnes ønsket om parkeringsforbud tæt på kryds samt hastighedsdæmpende foranstaltninger. Disse to sidste forslag ønskes suppleret med øget politikontrol. Nationale forskelle gav sig udtryk i et ønske fra Barcelona om flere lyssignaler i stedet for vigepligt samt et ønske fra Amsterdam om større kontrol med mørke cyklister og ulovlig kørsel på sporveje. Københavnerne foreslog derimod flere blå cykelfelter, tilbagetrukne stopstreger samt flere svingpile i lyssignalerne og flere markerede svingbaner i kryds. Desuden kampagner rettet mod bilister med det formål at få dem til at tage mere hensyn til cyklister..rqnoxvlrq I forhold til projektets overordnede formål, nemlig at få flere til at cykle og gå på korte ture i store byer, og samtidig gøre det sikrere, bidrager dette delprojekt på følgende punkter: For at gøre cykling mere attraktivt er det meget vigtigt at der etableres tilstrækkeligt med cykelbaner og -stier. For at tilgodese både cyklisters og fodgængeres sikkerhed i kryds foreslås flere lysreguleringer, og især signaler til brug for fodgængere er prioriteret højt. Af nationale ønsker kan nævnes separat grønt lys for svingende trafik og flere separate lyssignaler for cyklister i København, samt under- og overføringer til brug for fodgængere i Barcelona. 5HIHUHQFHU Bernhoft, I.M. (1998): A qualitative analysis of cyclist and pedestrian accident factors. Danish Council of Road Safety Research, Gentofte. Summary of the ADONIS reports (1998). Danish Council of Road Safety Research, Gentofte.
KNALLERT - SIKKERT AF STED
KNALLERT - SIKKERT AF STED Velkommen til den evaluerende knallertprøve A Du har ti minutter til at besvare alle spørgsmålene. Du skal lave en ring om det rigtige svar. Efter prøven er slut, skal du aflevere
Læs mereSikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation
Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen - Forældreinformation 4 Sikker Skolevej til Favrdal-afdelingen Til skolens forældre Haderslev Kommune har forbedret skolevejen til Favrdal-afdelingen. Særligt ruterne
Læs mereUlykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister
HVU Ulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister Havarikommissionen for Vejtrafikulykker har dybdeanalyseret 25 højresvingsulykker. Alle ulykkerne kunne være undgået, hvis chaufførerne
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Vigerslev Allés Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.1.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830
Læs mereKørsel på vej. Øvelseshæfte
EasyDrive.dk Administration: Tranegilde Bygade 13, 2635 Ishøj Tlf. 24 25 42 00 e-mail info@easydrive.dk Kørsel på vej Øvelseshæfte Mål med øvelserne på vej Formålet med undervisningen er at give dig færdighed
Læs mereHjælp os på vej! Færdselssikkerhedsrådet for Bornholm
Hjælp os på vej! Er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken? Nu skal dit barn til at gå i skole og det glæder I jer sikkert begge til. Men er dit barn klar til at færdes på egen hånd i trafikken?
Læs mereUheldsanalyse fra interview med trafikofre
Uheldsanalyse fra interview med trafikofre Af Trafikingeniør Pablo Celis, Dansk Cyklist Forbund marts 2002 Baggrund I efteråret 2001 blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra Rådet
Læs mereTILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS. undgå højresvingsulykker
TILTAG I SIGNALREGULEREDE KRYDS undgå højresvingsulykker Undgå højresvingsulykker Tiltag til forebyggelse af ulykker mellem højresvingende lastbiler/biler og ligeudkørende cyklister i signalregulerende
Læs mereKom sikkert og trygt rundt i trafikken
1 Kom sikkert og trygt rundt i trafikken Tab ikke lysten til at gå. sikkert i trafikken Tab for Alt ikke Lysten til at gaae, jeg gaaer mig hver Dag det daglige Velbefindende til og gaaer fra enhver Sygdom;
Læs mereForsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm. Michael Bloksgaard, Århus Kommune. Karen Marie Lei, COWI A/S. Indlægsholdere:
Forsøgsprojekter med variable tavler og lyssøm Indlægsholdere: Michael Bloksgaard, Århus Kommune Karen Marie Lei, COWI A/S # 1 9. dec. 2010 Vejforum 2010 3 forsøgsprojekter Variable tavler for cyklister
Læs mereKlar til skolestart. Træn trafik med dit barn
Træn trafik med dit barn Side 1 Dit barn i trafikken Dit barn skal snart starte i skole, og det betyder en ny fase i livet også i trafikken. I skal måske til at køre en anden og længere vej, end I gør
Læs mereTypiske ulykker med ældre bilister
Typiske ulykker med ældre bilister 15 2 Typiske ulykker med ældre bilister De almindeligste ulykkesårsager i trafikken er kørsel med høj hastighed og kørsel med sprit eller narkotika i blodet. Ældre bilister
Læs mereTrafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag i Hillerød Cyklistregler
Trafiknetværk Nordsjælland Vej-Skole-Politiseminar Torsdag 19-01-2017 i Hillerød Cyklistregler Svend Erik Petersen, fhv. konsulent Rigspolitiet Nationalt, Færdselscenter Lov- og regelgrundlag: Færdselsloven,
Læs mereIndholdsfortegnelse. 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole. 0. 1. Skolevejsundersøgelse for Haresk
Indholdsfortegnelse 1. Skolevejsundersøgelse for Hareskov Skole...1 1.1 Beskrivelse af undersøgelsen...1 1.2 Besvarelsesprocenter...2 1.3 Transportmiddelvalg...3 1.4 Elevernes rutevalg...5 1.4.1 Ruter
Læs mereReglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.
Dias 1 Cyklistprøve Rute Ulrikkenborg Engelsborgskolen, Billum Private Skole, Lyngby Private Skole Sankt Knud Lavard Skole og Lyngby Friskole Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten
Læs mereKøbenhavns Kommune. Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole
Københavns Kommune Skolevejundersøgelse for Østrigsgades Skole Januar 2006 Notatet er udarbejdet i samarbejde mellem Københavns Kommune og Rambøll Nyvig. 30.01.2006 Rambøll Nyvig A/S Bredevej 2 2830 Virum
Læs mereFORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER
FORSØG MED HØJRE- SVING FOR RØDT FOR CYKLISTER HØJRESVING FOR RØDT - HVORFOR? Transportministeriet arbejder med at formulere en ny national cykelstrategi. Visionen er, at hele Danmark skal op på cyklen.
Læs mereSkoledagen starter allerede. På vej til skole. Gode råd. En god tommelfingerregel. at børn først kan overskue trafikken omkring årsalderen
Skoledagen starter allerede på vej til skole Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk med sig, og vejen til skolen er ingen undtagelse. Det er vigtigt, at dit barn allerede i en tidlig alder
Læs mereTrafik- og adfærdsanalyse af en rundkørsel
Trafik- og adfærdsanalyse af en rundkørsel v/ Lene Hansen, MOE A/S og Peter Raaschou, Frederiksberg Kommune VEJFORUM 2015 SIDE 1 Placering VEJFORUM 2015 SIDE 2 Baggrund Uheldsbelastet og utryg Ombygget
Læs mereFEJLKATALOG Praktisk prøve
2. udgave FEJLKATALOG Praktisk prøve Kategori AM (lille) Bedømmelse af fejl Formålet med den praktiske prøve er, at den censor skal bedømme, om den enkelte elev har tilegnet sig de kundskaber og den adfærd,
Læs mereReglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.
Dias 1 Dyssegårdsskolen, Kildegård Privatskole, Munkegårdsskolen og Rygårds Skole Cyklistprøve Rute 1 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne
Læs mereNulpunktsmåling til cykliststrategi
Rådet for Større Færdselssikkerhed Nulpunktsmåling til cykliststrategi Rapport Capacent Epinion 30. december 2008 Indholdsfortegnelse 1 Kort Capacent Epinion...3 2 Baggrund...4 2.1 Indledning...4 3 Frekvenser...5
Læs mereFærdselsloven gælder for alle også for dig. Ved at følge loven signalerer du ansvarlighed over for dine kunder og dine medtrafikanter.
guide 2014 2 København er cyklernes by At cykle er sundt, det er godt for miljøet og så giver cyklisterne København en unik identitet, som sætter vores hovedstad på verdenskortet. Vi er stolte af vores
Læs mereOverblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune
Overblik over det samlede uheldsbillede for Aarhus kommune 2013-2017 Baggrund I denne rapport undersøges uheldsbilledet for hele Aarhus kommune i perioden fra 2013-2017. Data er på baggrund af politiregistrerede
Læs mereHillerød cyklistprøverute for 6. klasser
Hillerød cyklistprøverute for 6. klasser Start og mål Juni 2016 Partnerskab og Forebyggelse 1 Start og mål Juni 2016 Partnerskab og Forebyggelse 2 Højresving ind på kørebanens cykelbane Juni 2016 Partnerskab
Læs mereReglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.
1 Ordrup Skole, Skovgårdsskolen, Sankt Joseph Søstrenes Skole og Munkegårdsskolen Cyklistprøve Rute 4 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne
Læs mereEvaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evaluering af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Aalborg trafikdage 24-25 aug. 2009 Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune anneri@tmf.kk.dk Tre forskellige
Læs mereReglen med cykelhjelm er indført af politiet og kommunen. Hvis I ikke ønsker at køre med cykelhjelm kan I ikke deltage i den praktiske prøve.
1 Bernadotteskolen, Hellerup Skole, Maglegårdsskolen og Tranegårdskolen Cyklistprøve Rute 3 Denne powerpoint er beregnet til brug af klasselæreren så ruten kan gennemgås med eleverne og reglerne rundt
Læs merehttp://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07
http://www.sparpaafarten.dk/spr2/s1.php?p=9999&n=123456 1 of 1 02-11-2006 13:07 Nu begynder den del af spørgeskemaet, som omhandler dine holdninger til og erfaringer med trafik. Det er vigtigt, at du husker
Læs mereTrafiksikkerhed. Uheldsanalyser og forebyggelse. VEJ-EU Copyright Tekst og billeder på denne slide må ikke bruges i andre sammenhænge.
Trafiksikkerhed Uheldsanalyser og forebyggelse Konfliktpunkter Konfliktpunkter i knudepunkter Kryds Rundkørsel 32 konflikter bil-bil 4 konflikter bil-bil 24 konflikter bil-fodgænger 36 konflikter cykel-bil
Læs mereTrafikpolitik. Askov-Malt Skole
Trafikpolitik Askov-Malt Skole EMNE Hvad er en trafikpolitik Målet for trafikpolitikken Hvordan søger vi målet? Undervisning Færdselskontaktlærer HANDLING En trafikpolitik beskriver, hvad skolen gør for
Læs mereSlutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 102 Offentligt Slutrapport for Gladsaxe Trafiksikkerhedsby Gladsaxe Kommune blev sammen med Herning Kommune udnævnt som de to første trafiksikkerhedsbyer
Læs mereNy viden om alvorlige ulykker
Vejforum 2017, F5 Trafiksikkerhed for cyklister: Ny viden om alvorlige ulykker Anne Eriksson Vejdirektoratet Trafiksikkerhed og cykling Ny viden om alvorlige ulykker med cyklister Opgørelse af ulykkesfaktorer
Læs mereKaren Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør, COWI A/S klei@cowi.dk
Evaluering af pilotprojekt Variable tavler for cyklister ved højresvingende lastbiler Forfattere: Michael Bloksgaard, Ingeniør, Århus Kommune mib@aarhusdk Karen Marie Lei, Sektionsleder og civilingeniør,
Læs mereRedegørelse om behovet for en mere cyklistvenlig færdselslov inden for Justitsministeriets område
Trafikudvalget 2009-10 TRU alm. del Bilag 457 Offentligt Folketinget Trafikudvalget Christiansborg 1240 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 8. september 2010 Kontor: Færdsels- og våbenkontoret
Læs mereUDKAST. Gladsaxe Kommune. Indledning. Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium. NOTAT 22.
UDKAST Gladsaxe Kommune Mørkhøj Parkallé Signalregulering ved Enghavegård Skole og Blaagaard Seminarium NOTAT 22. april 2009 SB/uvh 0 Indledning Gladsaxe Kommune ønsker at forbedre trygheden i det firbenede
Læs merePå vej til skole På vej til skole Side 1
Side 1 Skoledagen starter allerede på vej til skole En god tommelfingerregel siger, at omkring 10-12-års alderen kan børn selv overskue trafikken. Den første skoledag bringer mange oplevelser og indtryk
Læs mereHornbæk Skole og SFO er
Trafikpolitik for Hornbæk Skole og SFO er Det er smart at være sikker 1 Mål for trafikpolitikken Det er trafikpolitikkens mål er at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene i Hornbæk ved: At så mange
Læs mereHØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" INDHOLD. 1 Indledning og konklusion 2. 2 Projektbeskrivelse 3
ROSKILDE KOMMUNE HØJRESVINGENDE CYKLISTER VED "RØDE PORT" ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT INDHOLD 1 Indledning og konklusion
Læs mereEvalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København
Evalueringer af tryghed, adfærd og registrerede konflikter i cykelprojekter i København Trafiksikkerhedskoordinator Anne Eriksson Center for Trafik, Københavns Kommune E-mail: anneri@tmf.kk.dk Introduktion
Læs mere- - - Teoriprøve - - -
- - - Teoriprøve - - - læs dette godt og bestå første gang Generelle hastighedsgrænser Hvem må køre hvad? Bil Bil/anhænger Lastbil I tættere bebygget område 50 km/t I tættere bebygget område 5o km/t 50
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole
Skolevejsanalyse 2013 Nørre Snede Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereUDKAST. Dragør Kommune. Trafiksikker i Dragør Borgerundersøgelse 2015 NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ
UDKAST Dragør Kommune Trafiksikker i Dragør NOTAT 14. april 2016 JKD/CJ INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 3 2. Resume... 3 3. Analyse... 4 Respondenter... 4 Bopæl... 4 Alders- og kønsfordeling... 4
Læs mere1 of :15
http://www.sparpaafarten.dk/spr3/s1.php?p=99999 1 of 1 02-11-2006 15:15 Kære deltager i Spar på farten For nogle måneder siden udfyldte du et spørgeskema omhandlende dine holdninger til og erfaringer med
Læs mereI foråret 2014 bad Hørsholm Kommune Rambøll om at evaluere trafikløsningen for Ørbæksvej, efter at kommunen har indført dobbeltrettet
NOTAT Projekt Ørbæksvej - Alsvej Kunde Hørsholm Kommune Dato 2017-09-20 Til Johanne Leth Nielsen Fra Rambøll By og Trafik Kopi til Charlotte Skov 1. Baggrund I foråret 2014 bad Hørsholm Kommune Rambøll
Læs mereDriveteam s lille teoribog
Driveteam s lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle mål
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ikast Nordre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereUDKAST. Alberslund og Glostrup Kommune. 0 Indledning. Modulvogntog UPS Danmark. NOTAT 18. juni 2012 SB/ssn/uvh
UDKAST Alberslund og Glostrup Kommune Modulvogntog UPS Danmark NOTAT 18. juni 2012 SB/ssn/uvh 0 Indledning I forbindelse med et ønske fra UPS Danmark om at få tilladelse til at køre med modulvogntog mellem
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole
Skolevejsanalyse 2013 Ikast Vestre Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs mereBørnehaven Svalehusets trafikpolitik
Børnehaven Svalehusets trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at børn, deres forældre og pædagoger kan færdes sikkert omkring institutionen i og uden for åbningstiden. Også
Læs mereA11 A16 A17 A18. Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt
A11 Farlig vejkryds, hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt Hvor den krydsende trafik har ubetinget vigepligt. Tavlen opstilles hvor vejens forløb har betydning for nedsættelse af hastigheden.
Læs mereMere sikker på cykel i Randers
Mere sikker på cykel i Randers Randersbro i Randers centrum. af det totale antal ulykker med cyklister forventes. Signalregulerede kryds Bilisternes stoplinie er rykket fem meter tilbage i forhold til
Læs mereSkolevejsanalyse. Skolevejsanalyse. Kerteminde Kommune 2007 1
Skolevejsanalyse Kerteminde Kommune 2007 1 December 2007 Kerteminde Kommune Skolevejsanalyse December 2007 Udgivelsesdato : 13. december 2007 Projekt : 21.2943.01 Udarbejdet : Trine Fog Nielsen Kontrolleret
Læs mereCity køreskolens lille teoribog
City køreskolens lille teoribog Generelle hastigheder: 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Bilens maksimum mål: (alle
Læs mereTrafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole
Trafikpolitik Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Sebber Landsbyordning, Regnbuen og Sebber Skole Gl. Skolevej 1 A+B Tlf. 98 35 54 62 www.sebberskole.dk 9240 Nibe sebberskole@aalborg.dk Indholdsfortegnelse
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen
Skolevejsanalyse 2013 Dalgasskolen Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereUhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister
Uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister Foto: Mikkel Østergaard Uhensigtsmæssig adfærd blandt cyklister 1 Forord I de senere år har der i perioder været en hektisk debat på diverse medier om cyklisternes
Læs mereBekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om vejafmærkning
BEK nr 313 af 21/03/2019 (Gældende) Udskriftsdato: 9. august 2019 Ministerium: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Journalnummer: Transport-, Bygnings- og Boligmin., Vejdirektoratet, j.nr. 18/15242
Læs mereNår man kører på skateboard i trafikken, skal man køre på - Vejen - Cykelstien - Fortovet - Det er ikke tilladt at køre på skateboard i trafikken
Trafik Quiz De rigtige svar er markeret med fed. 1. 2. 3. 4. 5. Hvor meget reduceres fodgængeres risiko for at komme til skade i mørke, hvis de bærer reflekser? - 15 % - 25 % - 55 % - 85 % Når man kører
Læs mere10 gode råd om færdsel
10 gode råd om færdsel 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 Træn skolevejen med jeres barn både før og efter skolestart Vælg den skolevej der er sikrest ikke kortest Opstil få og enkle regler for færdsel i trafikken Lær
Læs mereDet er trafikpolitikkens mål, at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene til Morten Børup skolen ved:
Trafikpolitik Mål Det er trafikpolitikkens mål, at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene til Morten Børup skolen ved: At så mange børn som muligt cykler eller går til skole, så vi kan minimere antallet
Læs mereTrafikpolitik for Haldum-Hinnerup Skolen
1 Trafikpolitik for Haldum-Hinnerup Skolen Kære forældre Haldum-Hinnerup Skolen har udarbejdet en trafikpolitik ud fra et ønske om at skabe sikre og trygge skoleveje og samtidig gøre skolens elever til
Læs mereForsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler
Til: Fra: Vedr.: Teknik- og Miljøudvalget Niels Tørsløv Forsøg med dynamisk LED-vejafmærkning for at undgå ulykker med cyklister og højresvingende biler og lastbiler 18. september 2007 Baggrund CTR er
Læs merePå vej Retningslinjer til børn, forældre, lærere om, hvordan vi færdes i trafikken rundt om skolen.
Udkast Mål for trafikpolitikken Trafikpolitikkens mål er at skabe sikre og trygge rammer for skolevejene omkring Espergærdeskolen. Det sker bl.a. ved At så mange børn som muligt går eller cykler til skole.
Læs mereSikker bilist. så længe som muligt
Sikker bilist så længe som muligt www.gftrafiksikker.dk Husk at forny kørekortet Hvis du vil beholde dit kørekort, skal du forny det, inden det udløber. Udløbsdatoen står på kørekortets forside under punkt
Læs mereDenne politik er udarbejdet i et samarbejde mellem bestyrelsen og skolen.
Trafikpolitik Politikken ønsker, at skolens elever kan færdes sikkert i trafikken, hvorfor skolen arbejder for, at alle elever er selvtransporterende til og fra skolen. Trafikvanerne dannes tidligt, og
Læs mereGULT: Dobbeltrettet cykelsti på sydsiden af Snoldelev Bygade fra T-kryds Snoldelev Bygade/Sandhøjsvej, over Salløvkrydset, og langs Salløvvej
GULT: Dobbeltrettet cykelsti på sydsiden af Snoldelev Bygade fra T-kryds Snoldelev Bygade/Sandhøjsvej, over Salløvkrydset, og langs Salløvvej (sydsiden, væk fra Erhvervsparken og Danish Agro). Effekt:
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Bording Skole
Skolevejsanalyse 2013 Bording Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereMotorcykelulykker. Velkommen
Velkommen Dybdeanalyse Motorcykelulykker Sven Krarup Nielsen 30. November 2009 Baggrunden for HVU s tema om motorcykelulykker er den stigning, der er sket i motorcykelulykker: I 2004 udgjorde motorcyklisterne
Læs mereÆldres sikkerhed på Frederikssundsvej. - et trafikpuljeprojekt. Af Claus Rosenkilde, sektionsleder. Vej & Park, Københavns Kommune
Ældres sikkerhed på Frederikssundsvej - et trafikpuljeprojekt Af Claus Rosenkilde, sektionsleder Vej & Park, Københavns Kommune Før ombygning Efter ombygning Frederikssundsvej er Københavns Kommunes længste
Læs mereFodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds
Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne
Læs mereCheckliste 12. cykelstier og fodgængerarealer. Projekt. Dato. Revisor. Nr. Beskrivelse Ok Kommentarer. Stier generelt:
Revisor Dato Stier generelt: 1. Er der foretaget en ordentlig planlægning for de lette trafikanter? foreligger tællinger af eksisterende cykel- og fodgængertrafik? er der redegjort for betydende turmål?
Læs mereFærdsel - Kørende (fl 14-40)
Færdsel - Kørende (fl 14-40) Kilde: Rigsadvokatmeddelelsen Emner: færdsel; Offentlig Tilgængelig: Ja Dato: 9.12.2014 Status: Gældende Udskrevet: 27.12.2016 Indholdsfortegnelse 1. Overblik og tjekliste
Læs mereCykelregnskab 2012 Solrød Kommune kommune - februar 2013
TEKNIK OG MILJØ Cykelregnskab 01 Solrød Kommune kommune - februar 013 Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 3 Datagrundlag... 3 Vilkår for cykeltrafikken... 4 3.1 Cykelstier... 4 3. Cykelparkering... 5 4 Cyklisters
Læs mereVejrup skoles trafikpolitik
Vejrup skoles trafikpolitik Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,
Læs mereGodkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts Cykelpolitik
Godkendt af Teknisk Udvalg den 2. marts 2011 Cykelpolitik 2011-2020 INDHOLD 1. Forord....3 2. Indledning...4 3. Vision for 2020...5 4. Målsætninger....6 5. Indsatsområder.....................................
Læs mereForældrefolder. Trafikpolitik 2014. Hadbjerg Skole
Forældrefolder Trafikpolitik 2014 Hadbjerg Skole Trafikpolitik for Hadbjerg Skole Kære forældre Hadbjerg Skole har udarbejdet en trafikpolitik ud fra et ønske om at skabe sikre og trygge skoleveje og samtidig
Læs mereEvaluering af Cykel-Sidevejskampagne 2010. Hold øje ved sidevejene. Du ved aldrig hvad der kommer
Evaluering af Cykel-Sidevejskampagne 2010 Hld øje ved sidevejene. Du ved aldrig hvad der kmmer 1 Indhld Frmål g metde Resultater Oplevede farer g cykeladfærd Kendskab til kampagnen Frståelse af kampagnens
Læs mereI budget 2017 er der afsat 4,2 mio. kr. til Trafikhandlingsplan: Forbedre trafiksikkerhed, skoleveje.
Notat 1. marts 2017 Sagsbeh.: PR J.nr.: 05.13.00-P20-4-15 Vej, Park og Miljø Anvendelse af trafiksikkerhedspuljen for 2017 I budget 2017 er der afsat 4,2 mio. kr. til Trafikhandlingsplan: Forbedre trafiksikkerhed,
Læs mereFEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes fejl kan bedømmes ved praktiske prøver)
Side 1 af 9 FEJLKATALOG (Eksempler på, hvorledes kan bedømmes ved praktiske prøver) Formålet med køreprøven er, at den prøvesagkyndige skal bedømme, om aspiranten har erhvervet de kundskaber og den adfærd,
Læs mereArbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune.
Arbejde-Bolig-Cykel-Projektet i Aalborg Kommune Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune. Aalborg Kommune har i en årrække fokuseret på at fremme den bæredygtige transport - herunder forholdene for
Læs mereVejene. nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem.
Vejene Trafiksikkerhed nemt og sikkert Vores mission er, at det skal være nemt og sikkert for trafikanter og gods at komme frem. sikkerhed Vejdirektoratet arbejder målrettet med at øge trafiksikkerheden
Læs mereVores lille teoribog
Generelle hastigheder Vores lille teoribog 50 km/t Indenfor tættere bebygget område 80 km/t Udenfor tættere bebygget område 80 km/t Motortrafikvej 130 km/t Motorvej Spiritus: Højst tilladte promillegrænse
Læs mereTrafik- og adfærdsanalyse af rundkørsel
Trafik- og adfærdsanalyse af rundkørsel Nyelandsvej / Tesdorpfsvej / Dalgas Boulevard / Femte Juni Plads Frederiksberg Kommune Udarbejdet af: TFJ, LEH Kontrolleret af: LEH, TFJ Godkendt af: LEH Dato: 16.4.2015
Læs mereEVALUERING UNDERVISNINGSMATERIALE TIL CHAUFFØRUDDANNELSEN
EVALUERING UNDERVISNINGSMATERIALE TIL CHAUFFØRUDDANNELSEN RAPPORT DECEMBER 6 INDHOLDSFORTEGNELSE METODE HOVEDKONKLUSIONER RESULTATER BAGGRUNDINFORMATION 4 5 6 6 METODE & HOVED- KONKLUSIONER 3 METODE Rådet
Læs mereHvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? Kære forældre. Cyklisternes By og Fyns Politi KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP
Kære forældre Hvorfor kan jeg ikke bare køre mit barn frem og tilbage? KOM SIKKERT TIL SKOLE MED DEN NYE MOBIL APP Scan koden og hent app en GRATIS! Eller læs mere på www.odense.dk/skolevej Er du klar
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole
Skolevejsanalyse 2013 Uhre Friskole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S INDHOLDSFORTEGNELSE
Læs mereTrafikpolitik Dueholmskolen
Trafikpolitik Dueholmskolen Indholdsfortegnelse Forord s. 2 Skolens trafikpolitik.s. 2 Skolevejen. s. 3 Undervisning.. s. 5 Rollemodeller. s. 7 Samarbejde s. 8 1 Forord Trafikpolitikken opstiller mål for
Læs mereSkoleveje Kirstinebjergskolen
Notat Skoleveje Kirstinebjergskolen Med den nye skolestruktur i Fredericia Kommune etableres Kirstinebjergskolen med undervisning på 4 skoler: Bøgeskov Skole 0. 6. kl. fra eget tidligere distrikt. Egumvejens
Læs mereDialogkort 28 dialogkort Penge, Hjerne, Statistik Venner Gruppedialog om alle kort Tema-baseret Penge Venner
Dialogkort Spillet består af 28 dialogkort med spørgsmål, svar og perspektiverende spørgsmål i fire kategorier: Penge, Hjerne, Statistik og Venner. 7.-10. klasse / 15-60 min. Spillevejledning: Gruppedialog
Læs mereFremtidens krydsdesign - sikkerhed og tryghed ved fremførte og afkortede cykelstier
Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv
Læs mereSkolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole
Skolevejsanalyse 2013 Engesvang Skole Ikast-Brande Kommune Drift- og Anlægsafdelingen Rådhusstrædet 6 7430 Ikast Telefon 9960 4000 E-mail: post@ikast-brande.dk Udarbejdet i samarbejde med Grontmij A/S
Læs merePrincipskitse. 1 Storegade
1 Storegade Strækning Som en del af byomdannelsen i Bredebro ønskes det at give Storegade et nyt profil mellem Søndergade og det nye torv. Det er et ønske at få bedre styr på parkering, skabe bedre forhold
Læs mereCYKELREGNSKAB 2009 1
CYKELREGNSKAB 2009 1 INTRODUKTION 3 CYKELTRAFIK I SILKEBORG 3 CYKLENS ANDEL AF TURE 3 ÅRSDØGNTRAFIK 3 INFRASTRUKTUR 4 CYKELSTINETTET 4 CYKELPARKERING 4 TRAFIKSIKKERHED 5 BORGERUNDERSØGELSE 2009 6 HVEM
Læs merePersonskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 2001-2005
Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister 21-25 Foranalyse nr. 2, 26. Revideret 27 116 Personskadeulykker mellem højresvingende lastbiler og ligeudkørende cyklister
Læs mereHASTIGHEDSKAMPAGNE 2003
HASTIGHEDSKAMPAGNE 2003 DEN LILLE FARTOVERSKRIDELSE Trafikulykker koster hvert år et stort antal døde og kvæstede. Og modsat hvad man måske skulle tro, så kan de mindre forseelser alt for nemt få et tragisk
Læs mereHøjresvingskonflikter i signalregulerede kryds
Højresvingskonflikter i signalregulerede kryds Thomas Skallebæk Buch tsb@trafitec.dk Trafitec Scion-DTU Diplomvej 376 2800 Kongens Lyngby www.trafitec.dk Indhold Baggrund og formål Metode Resultater Afrunding
Læs mereTrafikpolitik på Torslev Skole
Trafikpolitik på Torslev Skole Vores ambition er at give de bedste forudsætninger for, at elever, deres forældre og lærere kan færdes sikkert omkring skolen i og uden for skoletiden. Også på længere sigt,
Læs mereGrænseegnens Touring Club
Kørevejledning for Denne vejledning skal tjene til, at alle som kører med Grænseegnens Touring Club har så ensartet en forståelse af vores køresystem, at det er sikkert at deltage på ture med GTC. Det
Læs mereNOTAT. Dato 2011-03-30. Rambøll. Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Aarhus N. T +45 8944 7700 F +45 8944 7625 www.ramboll.dk
NOTAT Projekt Skolevejsundersøgelser i Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune Notat nr. 33. Møllevangskolen Dato 2011.03.23 Deltagere Majbritt Jensen Møllevangskolen Anne Vinter Trafik & Veje, Aarhus Kommune
Læs mere