ISUMAGINNINNERMI NAAMMAGITTAALLIUU- TEQARTARFIUP 2008-MUT NALUNAARUSIAA

Transkript

1 ISUMAGINNINNERMI NAAMMAGITTAALLIUU- TEQARTARFIUP 2008-MUT NALUNAARUSIAA 1

2 Imaasa allattorsimaffiat Siulequt. 3 Naammagittaalliuuteqartarfiup inatsisitigut tunngavigisai. 4 Naammagittaalliuuteqartarfiup katitigaanera.. 4 Allattoqarfiup tungaatigut immikkut taasassat Naammagittaalliuuteqartarfiup sulinera....6 Kommunikkuutaartumik naammagittaalliuutit 2008-mi tiguneqartut Aalajangiiffigisat... 7 Suliat ataatsimiinnermi suliarineqartut...7 Aalajangiinerit siunissami tunngaviusussat 9 2

3 Siulequt Isumaginnittoqarfiup aqunneqarnera aaqqissuussaaneralu pillugit Inatsisartut peqqussutaanni nr. 11-mi, 12. november 2001-imeersumi 10, imm. 5 naapertorlugu Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfik suliaqarfini pillugit Inatsisartunut ukiumoortumik nalunaarusiortartussaavoq. Nalunaarusiaq ukiumut ilivitsumoortuuvoq naammagittaalliuutillu tiguneqartut aalajangiinerillu pillugit kisitsisitigut paasissutissat saniatigut aamma aalajangiinernik siunissami tunngaviusussanik kikkunnut tunnganerinik takusinnaajunnaarsitanik imaqarluni. Nalunaarusiaq kommuninut, Kanukokamut, Inatsisartut Ombudsmandiannut, Rigsombudsmandimut Isumaginninnermilu Siunnersortinngorniat Ilinniarfiannut nassiunneqartarpoq. Nalunaarusiaq naammagittaalliuuteqartarfiup internetikkut nittartagaani pisssarsiarineqarsinnaavoq kiisalu Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfimmut saaffiginninnikkut aamma pissarsiarineqarsinnaalluni. XXXXX 2009 Naja Joelsen Siulittaasoq 3

4 Isumaginnittoqarfiup aqunneqarnera aaqqissuussaaneralu pillugit Inatsisartut peqqussutaanni nr. 11-mi, 12. november 2001-imeersumi 10, imm. 5 naapertorlugu Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfik suliaqarfini pillugit ukiut tamaasa nalunaarusiortassaaq. Naammagittaalliuuteqartarfiup inatsisitigut tunngavigisai. Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfiup sulinera 1. januar 1980-imi aallartippoq. Isumaginnittoqarfiup aqunneqarnera aaqqissuussaaneralu pillugit Inatsisartut peqqussutaanni nr. 11-mi, 12. november 2001-imeersumi 8, imm. 1 aamma 2 naapertorlugit Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfik tassaavoq isumaginninnermi malittarisassat naapertorlugit kommunip imaluunniit Naalakkersuisut aalajangigaat pillugit naammagittaalliuuteqartarfik. Naammagittaalliuuteqartarfiup sulinera 9-11-mi malittarisassaqartinneqarpoq Naammagittaalliuuteqartarfimmiipput siulittaasoq ilaasortallu allat sisamat. Naalakkersuisut siulittaasumik taassumalu sinniisussaanik, kiisalu ilaasortanik sisamanik taakkulu sinniisussaannik ukiunut marlunnut atuuttussanik toqqaassapput. Siulittaasoq inatsisilerituutut soraarummeersimassaaq aamma/imaluunniit allatigut Kalaallit Nunaanni inatsisinik isumaginninnermut tunngasunik sukumiisumik paasisimasaqassalluni. Ilaasortat marluk isumaginninnermi inatsisinik ilisimasaqassapput, ilaasortallu marluk isumaginninnermi inuiaqatigiit ingerlaasiannik ilisimasaqassallutik. Naalakkersuisut Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfimmut allattoqarfeqartitsissapput. Naammagittaalliuuteqartarfiup katitigaanera Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfik ukiumi nalunaarusiorfiusumi ima katitigaavoq: Naja Joelsen, Nuuk (siulittaasoq) Bendt Frederiksen, Upernavik Nukákuluk Kreutzmann, Nuuk Tukkumeq Qaavigaq, Nuuk Stine Egede Nørbæk, Qaqortoq Sinniisut Naalakkersuisunit toqqakkat maanna ukuusut: Kaali Olsen, Nuuk Frederikke Zeeb, Nuuk Bertha Kreutzmann, Nuuk 4

5 Naalakkersuisut Allattoqarfiat 1. februar 2008-p tungaanut Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfimmut allattoqarfiuvoq. 1. februar 2008-mi Siunnersuisoqatigiinnut Aalajangiisartunullu Aqutsisoqarfik pilersinneqarpoq Isumaginninnermilu Naammagittaalliuuteqartarfik aqutsisoqarfimmut tassunga ilaalerpoq. Naammagittaalliuuteqartarfik 2008-mi februaarimi, juunimi, aggustimi decembarimilu ataatsimiippoq, tassa katillugit arfinileriarluni ataatsimiilluni. Allattoqarfiup tungaatigut immikkut taasassat Qulaani taaneqartutut naammagittaalliuuteqartarfimmut allattoqarfeqarneq 1. februar 2008-p tungaanut Naalakkersuisut allattoqarfiannit isumagineqarpoq 1. februar 2008-milu Siunnersuisoqatigiinnut Aalajangiisartunullu Aqutsisoqarfimmi immikkut allattoqarfimmut nuulluni. Allattoqarfeqarneq avinneqarsinnaavoq aappaani naammagittaalliuuteqartarfimmut allattoqarnikkut suliassaviit (naammagittaalliuutinik tigooqqaaneq, suiami paasissutissanik attuumassutilinnik pissarsiniarneq, sulianik aqutsineq aaqqissuussinerlu, naammagittaalliuuteqartarfiup ataatsimiittarneranik aaqqissuussineq il.il.) aappaanilu inatsisilerinikkut naammagittaalliuutinik suliarinninneq. Naalakkersuisut 13. november 2003-mi aalajangiipput Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfik nammineerluni aqutassaminik aningaasaliiffigineqassasoq. 1,0 mio. kr.-inik aningaasaliinissaq Naalakkersuisut siunnersuutigaat. Tamanna 2004-mut Aningaasanut Inatsisissap akuersissutigineqarneranut atatillugu Inatsisartunit akuerineqarpoq 11. december 2003-milu atuutsinneqalerluni. Aningaasaliissutit 2004-mi 2005-imilu attatiinnarneqarput. Naalakkersuisut 2006-imi aalajangerput aningaasaliissutit 1,35 mio. kr.-inut qaffanneqassasut, aningaasaliissutit ilanerisigut inatsisilerituumik suli ataatsimik atorfinitsitsinissamut aningaasassaqalernissaq anguniarlugu. Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfiup ingerlanneqarneranut Naalakkersuisut ukiumut aningaasaliissuteqarfiusumut 2007-imut mio. kr.-inik aningaasaliipput. Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfiup ingerlanneqarneranut Naalakkersuisut ukiumut aningaasaliissuteqarfiusumut 2008-mut mio. kr.-inik aningaasaliipput. Ukiup ingerlanerani 1.1 mio. kr.-inik ilassutitut aningaasaliissuteqartoqarpoq. Inatsisit naapertorlugit isumaginninnermut tunngasuni aalajangiinerit tamarmik (ataasiakkaannguit eqqaassanngikkaanni) Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfimmut naammagittaalliuutigineqarsinnaapput. Tamatuma nassataraa isumaginninnermi aalajangikkat tamarluinnangajammik, tassalu suliassanik annertuumik sunniutillit, soorlu pinngitsaaliissummik meeqqanik angerlarsimaffiup avataanut inissiisarnerit, pissutsit ilungersunannginnerusut soorlu ass. kommunip pensionisiat pillugit malittarisassat naapertorlugit inummut tapeqartitsinissamut, pilersornermut pisortanit ikiorsiinissamut, innarluutilinnut ikiuuteqarnissamut itigartitsineri pillugit innuttaasut naammagittaalliuuteqarsinnaanerat. 5

6 Naammagittaalliuuteqartarfimmi sullissisut Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfiup allattoqarfiani AC fuldmægtigitut atorfinitsinneqartarput. Suliamut inatsisilerituunik atorfinitsitsisoqartarpoq imiilli suliassat nammagassat, sulisussarsiornissamut sulisorinniinnarniarnissamullu periarfissat apeqqutaatillugit fuldmægtigit piffissaq tamakkerlugu sulisussat suliamik isumaginnittussat ataaseq marlulluunniit, immaqalu pingasut sulisorineqartarsimapput mi naammagittaalliuuteqartarfimmi inatsisilerituut marluk pingasulluunniit allaffimmiorlu ataaseq sulisimapput p ingerlanerani Danmarkimi Ankestyrelsimit inatsisilerituut pingasut tulleriiaallugit atukkiunneqartarsimapput, pitsaassutsimik qularnaarinissaq ilisimasaqalersitsinissarlu siunertaralugu ataasiakkaarlutik Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfimmiitinneqartartut, kiisalu ataani taaneqartutut Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfimmi sulisussarsiniarneq sulisorinniinnarniarnerlu ajornakusoorluinnarmat. Naammagittaalliuuteqartarfiup allattoqarfianut inatsisilerituunik sulisussarsiortarneq sulisorinniinnarniarnerlu ukiuni tamani ajornakusoorsimavoq. Atorfeqartut nalinginnaasumik ukioq ataaseq missiliorlugu atorfimminni atasarsimapput maannali sivikinnerusumik sulisarlutik. Sulisut taarseraannerujussuat ataatsimiinnermilu ataatsimi naammagittaalliuuteqartarfiup suliassanik 40-t missaanniittunik suliarinnissinnaanera pissutigalugu Naammagittaalliuuteqartarfik maanna ukiut pingasut miss. nutaanngissusilinnik suliassarpassuaqalersimavoq. Tamanna naammagittaalliuuteqartarfiup naammaginngeqaa. Suliassat amerliartornerat sulisullu taarseraannerat pissutigalugit naammagittaalliuuteqartarfik naliliivoq sulisorinniinnarnissaq pillugu sulisoqarnermut politikip sammineqarnissaa pisariaqassasoq. (Uani Naammagittaalliuuteqartarfiup maluginiarpaa allattoqarfimmi inatsisilerituut siunnersortitut atorfinni atorfinitsinneqarlutillu akissarsiaqartinneqarnissaat pillugu Namminersornerullutik Oqartussat isumaqatigiissuteqarfigineqarsimasut, tamatumunngali aningaasaqarnikkut periarfissaqanngitsoq). Maannakkut naammagittaalliuuteqartarfiup suliassai inatsisilerituunit pingasunit allaffimmilu fuldmægtigimit ataatsimit suliarineqarsinnaasut naliliisoqarpoq, sulinerup qanoq aaqqissuunneqarnera apeqqutaatillugu. Tamatuma saniatigut naammagittaalliuuteqartarfik avataanit nutserititsisarpoq. Naammagittaalliuuteqartarfiup 200-mi sulinera Naammagittaalliuuteqartarfik ukiumi nalunaarusiorfiusumi sulianik katillugit 410-nik tigusaqarpoq. Oqaatigineqarsinnaavoq 2007-imut sanilliullugu naammagittaalliuutigineqartartut qaffakkiartorunnaarsimasut taamaattorli ukiup siulianut sanilliullugu amerlallutik. Ass imi suliat 352-it tiguneqarsimapput 2006-imilu suliat 356-it tiguneqarsimallutik, kiisalu 2007-imi 430-t. Suliat qaammammut 30-t 40-llu akornanniittut naammagittaalliuuteqartarfimmut takkuttarput. 6

7 Kommunikkuutaartumik naammagittaalliuutit 2008-mi tiguneqartut Aasiaat Kommunianni aalajangiiffigisat pillugit naammagittaalliuutit: 34 Ammassallip Kommuniani aalajangiiffigisat pillugit naammagittaalliuutit: 11 Ilulissat Kommunianni aalajangiiffigisat pillugit naammagittaalliuutit: 2 Ittoqqortoormiit Kommunianni aalajangiiffigisat pillugit naammagittaalliuutit: 0 Ivittuut Kommunianni aalajangiiffigisat pillugit naammagittaalliuutit: 0 Kangaatsiap Kommuniani aalajangiiffigisat pillugit naammagittaalliuutit: 22 Maniitsup Kommuniani aalajangiiffigisat pillugit naammagittaalliuutit: 20 Nanortallip Kommuniani aalajangiiffigisat pillugit naammagittaalliuutit: 26 Narsap Kommuniani aalajangiiffigisat pillugit naammagittaalliuutit: 30 Nuup Kommuniani aalajangiiffigisat pillugit naammagittaalliuutit: 60 Paamiut Kommunianni aalajangiiffigisat pillugit naammagittaalliuutit: 7 Qaanaap Kommuniani aalajangiiffigisat pillugit naammagittaalliuutit: 9 Qaqortup Kommuniani aalajangiiffigisat pillugit naammagittaalliuutit: 17 Qasigiannguit Kommuniani aalajangiiffigisat pillugit naammagittaalliuutit: 8 Qeqertarsuup Kommuniani aalajangiiffigisat pillugit naammagittaalliuutit: 7 Sisimiut Kommunianni aalajangiiffigisat pillugit naammagittaalliuutit: 20 Upernaviup Kommuniani aalajangiiffigisat pillugit naammagittaalliuutit: 31 Uummannap Kommuniani aalajangiiffigisat pillugit naammagittaalliuutit: 26 Ilaqutariinnermut Pisortaqarfimmit aalajangiiffigisat pillugit naammagittaalliuutit: 78 Aalajangiiffigisat 2008-mi Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfimmi tallimariarluni ataatsimiittoqarpoq. Ataatsimiinnerni taakkunani Naammagittaalliuuteqartarfiup suliat 148-t suliarai. Tamatuma saniatigut suliat 39-t siulittaasumit aalajangiiffigineqarput, katillugit suliat 187-iullutik. Tamatuma saniatigut suliat ilaat allattoqarfiup suliariumanngilai, ass. Naammagittaalliuuteqarnissamut piffissaliussap qaangerneqarsimanera pissutigalugu. Oqaatigineqassaaq 2008-mi naammagittaalliuutit naammassillugit suliarineqartut amerlassusaat naammagittaalliuutinut 2008-mi tiguneqartut amerlassusaannut naapertuutinngimmata. Tamatumunnga tunngaviuvoq suliat ukiup siuliani tiguneqartut tamarmiunngitsut naammassineqarsimammata taamaalillunilu suliat ukiup siulianut tunngasut 2008-mi suliarineqarsimallutik. Taamatuttaaq suliat 2008-mi tiguneqartut tamarmik suliarineqarsinnaasimanngillat. Suliat ataatsimiinnerni suliarineqartut suliaqarfinnut makkununnga agguataarsimapput: Isumaginninnermi pensionisiat pillugit Inatsisartut peqqussutaat, tassa utoqqalinermi pensionisiat siusinaartumillu pensionisiat 7

8 Suliat 45-t Naammagittaalliuuteqartarfiup suliarai Erninermi il.il. sulinngiffeqartarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat Suliat sisamat Naammagittaalliuuteqartarfiup suliarai Pisortanit ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat Suliat 44-t Naammagittaalliuuteqartarfiup suliarai Annertussusileriikkamik ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat Suliaq ataaseq Naammagittaalliuuteqartarfiup suliaraa Meeqqanik inuusuttunillu ikiorsiisarneq pillugu Inatsisartut peqqussutaat Suliat 14-it Naammagittaalliuuteqartarfiup suliarai Annertuumik innarluutillit ikiorserneqartarnerat pillugu Inatsisartut peqqussutaat Suliat 13-it Naammagittaalliuuteqartarfiup suliarai Meeqqanut tapiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat Suliat 18-it Naammagittaalliuuteqartarfiup suliarai Ineqarnermut tapiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat Suliat tallimat Naammagittaalliuuteqartarfiup suliarai Meeqqanut akilersuutit pillugit Inatsisartut peqqussutaat Suliat sisamat Naammagittaalliuuteqartarfiup suliarai Immikkoortumi, paaqqinniffinni il.il. Naammagittaalliuuteqartarfik tassani 2008-mi suliaqanngilaq. Aalajangiinerit siunissami tunngaviusussat Naammagittaalliuuteqartarfik siunissami tunngaviusussanik arlalinnik aalajangiisimavoq, taakkunannga pingaarnerit tallimat matumani issuarneqarlutik: 8

9 Aalajangiineq 1 Nuunnermut akiligassap akilerneqarnissaanut ikiorsiinissap itigartitsissutigineqarnissaa pillugu Y Kommuniata aalajangiinera (ulloq) pillugu naammagittaalliuutit Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfiup (ulloq) suliaraa imalu aalajangiilluni Aalajangiineq Y Kommuniata aalajangiinera allanngortinneqarpoq. NN nuunnermut akiligassap akilerneqarnissaanut ikiorserneqarnissannik Y Kommunianut (ulloq) qinnuteqaassuppaatit. Y Kommunia (ulloq) qinnuteqaatit itigartillugu aalajangiivoq. Aalajangiineq Pisortanit ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaanni nr. 10-mi, 1. november 1982-imeersumi 16, imm. 3 tunngavigalugu pivoq. Y Kommuniata aalajangiineq akiitsut immikkorluinnaq pissutissaqanngitsutut kommunip isumaqarfiginerinik tunngavilersuuserpaa. Kommune nangippoq: Pinerluuteqarsimasunut inissiisarfimmiinnerit pissutigalugu suliffeqarsinnaasutit taamaattumillu sulileruit akiitsunik akilersuisinnaasutit ilisimaneqarpoq. Aalajangiineq allakkatigut (ulloq) Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfimmut naammagittaalliuutigaat. Suliami ilisimatitsissutigineqarpoq nuunnermut akiligassaq kr.-iusoq. Pinerluuteqarsimasunut inissiisarfimmiittussanngortinneqarlutit eqqartuunneqaravit inissiavit qimattariaqalerneranut atatillugu akiligassaqalersimavutit. Akiligassat iluarsaanermut aningaasartuutaapput, aningaasalli kr.-iusut nuunnermut atatillugu ineqarnermut akiligassaallutik. Kalaallit Nunaanni Pinerluuteqarsimasunik isumaginnittoqarfiup allakkatigut 5. april imeersutigut ilisimatitsissutigaa A eqqartuussivimmit 2005-imi sivisussusilerneqanngitsumik inissiisarfimmiittussanngortinneqartutit. Aneqqusaanngilatit sivisussusilerneqanngitsumillu inissiisarfimmiittussaanerit pissutigalugu aneqqusaanngikkallartussaallutit. Ilanngullugu nalunaarutigineqarpoq aneqqussaannginnavit aamma suliffittaarsinnaanngitsutit. Naammagittaalliuutinni ilaatigut allapputit: Maannakkut killeqanngitsumik pillagaasimasut isertitsivianni inissinneqarsimavunga, nalullugulu qaqugu anisalernissara, oqarfigineqarsimavungalu suli ukiut marluk angullugit eqqartuussivik Grønlands Landsreti utaqqissagiga nalileeqqinnissaata tungaanut. Kiisalu aneertarfissinneqarsinnaananga killeqanngitsumik inissinneqarsimanera tunngavigalugu, aammalu 9

10 suliffissarsisinneqarsinnaananga Kriminalforsorgip maalaarutigisimasara itigartitsissutigisimammagu, suliffeqalerusukkaluarlunga qinnuteqarsimanera pillugu. Tassami manna tikillugu akiligassanik tuniorarneqartuarnera naammagiunnaarsimagakku, naak qitinnik anniartarnera annertusiartoraluaqisoq, allatut ajornartumik sulinngikkuma akiligassat akilersinnaannginnakkit. Pisortanit ikiorsiissutit pillugit Inatsisartut peqqussutaanni nr. 10-mi, 1. november imeersumi 16 naapertorlugu kapitalit tallimaanni arfernannilu ikiorsiinissamut piumasarineqartut tunngavigalugit immikkut imaluunniit inuuniarnermut ikiorsiissutinut ilassutitut ataasiaannakkanik ikiorsiisoqarsinnaavoq: Taakku aningaasartuutit akuersaarneqarsinnaasumik uppernarsaaserneqarsimasussat tamakkiisumik ilaannakortumilluunniit akilerneqarnissaannut ikiorsiissutaasussaapput: Taamatut ikiorsiisoqartassaaq aningaasartuutissat taakku inuup pineqartup piffissami pineqartumi aningaasatigut ingerlaneranut annertuumik nanertuutaasussaalersimappata imaluunniit taamatut ikiorsiinikkut inuk pineqartoq siunissami imminut napatinniarnissaminut periarfissaqarluarnerulersinneqarsinnaappat. 16, imm. 3 naapertorlugu aatsaat immikkut illuinnartumik pissutissaqartillugu akiligassanut kinguaattoorutinut immikkoortoq 1 malillugu ikiorsiisoqarsinnaavoq. Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfik isumaqarpoq nuunnermut akiligassat kr.-iusut akilerneqarnissaannut ikioqqullutit qinnuteqaatinnik pisinnaatitaasutit. Sivisussusilerneqanngitsumik pinerluuteqarsimasunut inissiisarfimmiittussanngortinneqarsimanerit taamaattumillu nuunnermut akiligassamik nammineq akiliisinnaanngorlutit aneqqusaannginnavit sulisinnaanallu akissarsiorsinnaannginnerit Naammagittaalliuuteqartarfiup pingaartippaa. Taamaattumik nuunnermut akiligassap akilerneqarnissaanut pisortanit ikiorsiinissap Y Kommunianit itigartitsissutigineqarnera allanngortinneqarpoq. Aalajangiineq 2 Ilinniarnerup nalaani pilersornermut aningaasartuutinullu aalajangersimasunut pisortanit ikiorsiinissap itigartitsissutigineqarnissaa pillugu Z Kommuniata aalajangiinera pillugu naammagittaalliuutit Isumaginninnermi Naammagittaalliuuteqartarfiup (ulloq) suliaraa imalu aalajangiilluni AALAJANGIINEQ Z kommuniata aalajangiinera atuutsinneqarpoq. 10

11 Sagen afgøres i overensstemmelse med Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp. Du har søgt Z Kommune om hjælp til betaling af forskellige regninger, herunder huslejerestance, olie- og el-regning. Kommunen har tilbagesendt dine ubetalte regninger ved brev af (dato). Kommunen begrunder det med, at kommunen ikke længere har mulighed for at hjælpe de studerende/uddannelsessøgende. Du har oplyst, at du går i skole i (c-skole). Du har en hjemmeboende søn på 21 år. Han modtager offentlig hjælp hver 14. dag med 700 kr. Du har (dato) klaget over kommunens afgørelse. Du anfører bl.a., at du har været tilbageholdende med at betale husleje, da du og din søn skal have noget at leve for. I bruger meget solarolie. I mangler varmt tøj, da I ikke har råd til at købe det. Du anfører videre bl.a., at da du begyndte din skolegang, begyndte du at få kraftig hovedpine, og det viste sig, at du havde behov for briller. Efter at du havde fået dem, begyndte man at fratrække i din studieløn, så du kunne tilbagebetale beløbet. Det fremgår af kommunens journalnotat den (dato), at man har besluttet, at der skal bevilges briller mod tilbagebetaling som bliver fratrukket, da du har brug for dem i uddannelsesforløbet. Z Kommune har telefonisk den (dato) oplyst, at der ikke foreligger en skriftlig afgørelse om bevillingen af briller med tilbagebetalingspligt. Efter Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp 8, stk. 1, nr.1, kan kommunalbestyrelsen yde offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter samt til enkeltudgifter, såfremt ansøgeren opfylder betingelserne i 7, og er ledig og ikke har et rimeligt tilbud om arbejde og aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Efter Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 4 af 15. marts 2007 om udbetaling af offentlig hjælp, handlingsplaner, rådighed m.v. 3, stk. 2, er det et krav, at ansøgere samtidig med ansøgning om offentlig hjælp til forsørgelse og til faste udgifter samt til enkeltudgifter alene på grund af ledighed tilmelder sig arbejdsmarkedskontoret med henblik på formidling af beskæftigelse. For at være berettiget til offentlig hjælp til underhold og til faste udgifter og enkeltudgifter er det således et krav, at man står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det Sociale Ankenævn finder, at du ikke er berettiget til underholdshjælp og til faste udgifter under din uddannelse. Begrundelsen er, at du efter det oplyste ikke har stået til rådighed for arbejdsmarkedet under din uddannelse, idet dette forudsætter, at du har været tilmeldt arbejdsmarkedskontoret med henblik på formidling af beskæftigelse. 11

12 Efter 28, stk. 2, nr. 2, i Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp, kan kommunen træffe beslutning om tilbagebetaling af offentlig hjælp, såfremt der på det tidspunkt, der søges om offentlig hjælp, foreligger forhold, der viser at ansøgeren i løbet af kort tid vil være i stand til at tilbagebetale den offentlige hjælp. Det Sociale Ankenævn finder ikke, at kommunen har været berettiget til at kræve tilbagebetaling af den ydede hjælp til briller. Begrundelsen er, at der kun kan pålægges tilbagebetalingspligt efter den ovenfor nævnte tilbagebetalingsbestemmelse, hvis hjælpen er ydet med hjemmel i loven. Da der ikke er hjemmel til at yde studerende hjælp efter Landstingsforordningen om offentlig hjælp, har kommunen heller ikke haft hjemmel til at pålægge tilbagebetalingspligt for den ydede hjælp. Ankenævnet opretholder herefter Z Kommunes afgørelse for så vidt angår afslag på økonomisk hjælp under uddannelse og ændrer afgørelsen om tilbagebetalingspligt vedrørende hjælpen ydet til briller. Hvis du allerede har betalt den hjælp, du har modtaget til briller tilbage til kommunen helt eller delvist, har du krav på af kommunen at få udbetalt det, du har betalt. Kendelse 3 Det Sociale Ankenævn har den (dato) behandlet din klage over T Kommunes afgørelse af (dato) vedrørende tilbagebetalingspligt af offentlig hjælp og har afsagt følgende K E N D E L S E T Kommunes afgørelse ændres. Sagen afgøres i overensstemmelse med Landstingsforordning nr. 10 af 1. november 1982 om offentlig hjælp. Den (dato) søgte du om offentlig hjælp til dækning af udgifter. T Kommune traf den (dato) afgørelse i sagen, hvorefter du blev bevilget 2472 kr. i offentlig hjælp mod tilbagebetaling. Beløbet var til mad for årets uge 24 25, og du underskrev tilbagebetalingserklæring. Som begrundelse for den trufne afgørelse anfører kommunen, at din mand havde fået arbejde i den lokale (butik) og ville modtage løn den 31. juli Det fremgår af sagens akter, at du havde haft vikararbejde den 24. maj 2006 og fik løn den 2. juni Det fremgår ligeledes af sagsakterne, at din mand havde været vikar på den lokale r- skole i perioden (dato) og fik løn den 26. maj Ifølge sagens øvrige oplysninger fik din 12

13 familie den 9. juni 2006 tillige udbetalt ikke-tilbagebetalingspligtig offentlig hjælp til dækning af udgifter såsom nedbringelse af jeres gæld samt hjælp til husleje, vuggestue og børnehave. T Kommune har i forbindelse med sagens oversendelse til Det Sociale Ankenævn oplyst, at den havde foretaget beregning af familiens samlede indtægter og udgifter for at se, om den bevilgede hjælp skulle gives med krav om tilbagebetaling, jævnfør forordningens 12. Du påklagede denne afgørelse om hjælp mod tilbagebetaling i et brev modtaget af Det Sociale Ankenævn den (dato). Du henviste til, at familien i første omgang selv afholdt de udgifter, som var knyttet til jeres flytning fra G-by til T-by. I klagen oplyste du endvidere, at flytningen var dyr for familien, men nødvendig, fordi I ikke havde det godt i G-by. Din mand, som er faglært kok havde kun vikararbejde i den lokale (butik) frem til august Du er ufaglært og arbejdsløs. Videre anførte du bl.a. i din klage: Vi har to børn. Børnene kom på børnehave og det var dyrt for os i starten og skulle betale boligen, så det var knebent med pengene. Det var nødvendigt at have børnene placeret på børnehave i det tilfælde at jeg skulle få arbejde. Udgangspunktet er, at en person har krav på offentlig hjælp, hvis udgifterne til livets opretholdelse og faste udgifter overstiger indtægterne. Kommunen er således forpligtet til at foretage en konkret beregning af din husstands økonomi for at vurdere, om I på tidspunktet for ansøgningen havde mulighed for at afholde de fornødne udgifter til livets opretholdelse og faste udgifter, jf. forordningens 12 og 16. I henhold til 10, punkt 4 har kommunen endvidere mulighed for at yde hjælp mod tilbagebetaling, hvis din økonomi viser, at du i løbet af kort tid (hvilket ifølge sædvanlig praksis normalt er ca. ½ år) vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen. Det fremgår af de til Ankenævnet fremsendte sagsakter, at T Kommune havde foretaget en vurdering af din økonomiske situation, før man gav dig hjælp mod tilbagebetaling, ligesom kommunen har taget din og din mands arbejdssituation med i vurderingen. Det Sociale Ankenævn har lagt vægt på, at du, da du fik hjælpen, ikke havde arbejde og derfor ikke havde udsigt til at kunne have tilbagebetalt det omhandlede beløb inden for 6 måneder. Uanset Retsvirkningslovens regler om ægtefællernes gensidige forsørgelsespligt, finder ankenævnet, at du ikke kan pålægges tilbagebetalingspligt udelukkende på baggrund af din mands eventuelle indtægt, idet kun du har søgt og modtaget økonomisk hjælp. På den baggrund finder Det Sociale Ankenævn ikke grundlag for at opretholde T Kommunes afgørelse om tilbagebetalingspligt, men finder at den skal ændres, således at beløbet ydes uden tilbagebetalingspligt. T Kommunes afgørelse ændres derfor. Kendelse 4 Det Sociale Ankenævn har den (dato) behandlet jeres klage over S Kommunes afgørelse af (dato) om plejetilladelse til (barn), født den (dato) og har afsagt følgende 13

14 Kendelse Nuuk Kommunes afgørelse af (dato) om afslag på plejetilladelse hjemvises. Sagen afgøres i overensstemmelse med 17 i Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge og 9 i Hjemmestyrets Bekendtgørelse nr. 32 af 14. december 2006 om hjælp til børn og unge. I har den (dato) søgt om plejetilladelse til (barn). Det er oplyst, at I bor sammen i S Kommune. Du M er født i 19xx, og du H er født i 19xx. I har ingen børn. I februar måned 2008 flyttede (barn) som er født den (dato) ind hos jer. Ifølge ansøgningsskemaet har I levet sammen i 12 år. I er begge i arbejde og har en god økonomi. Det fremgår også, at ingen af Jer drikker eller ryger hash. I forbindelse med jeres ansøgning indhentede S Kommune en straffeattest vedrørende dig, M. Denne viser, at du den (dato) 1999 blev idømt en bøde for vold. S Kommune gav i afgørelse af (dato) derfor afslag på jeres ansøgning om plejetilladelse til (barn). Som begrundelse for afgørelsen, henviste S Kommune til oplysningerne i ansøgningen og til din bøde for vold. Som lovgrundlag henviste S Kommune til hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 17 af 1. juli 2003, 9 stk. 2 om hjælp til børn og unge, hvorefter man skal undersøge til bunds, om hjemmet er egnet til pleje med hensyn til opfostring og sundhed, før en plejetilladelse godkendes. Der henvistes til lovens vejledning stk. 10 pkt. 1, hvorefter man i undersøgelsen skal medtage om plejeren, udover sine egne problemer, kan klare plejebarnets ernæring, opfostring og løse dets problemer. Du, M har i klagen den (dato) oplyst: Det er 9 år siden, jeg i beruset tilstand, har udøvet vold mod et andet menneske og er blevet dømt for det. Selvfølgelig er det, der er sket ikke til min fordel, men er en lektie for livet. Denne fejl har jeg gjort op med mig selv Jeg behandler mine medmennesker, både børn og gamle godt og er hjælpsom. Barnet flyttede hjem til os i februar måned på socialkontorets foranledning, der ringede til min samlever om, at vi skal pleje barnet. På den baggrund ansøgte vi om plejetilladelse. Det fremgår bl.a. af S Kommunes journaloplysninger, at (barn)s mor har adresse hos jer og passer (barn), når I er på arbejde. 14

15 S Kommune har i forbindelse med oversendelse af sagen til Det Sociale Ankenævn den (dato) oplyst, at der er givet afslag på grund af straffeattest fra Rigspolitiet, modtaget i socialforvaltningen den 7. april 2008 med bemærkning om, at du, M er idømt bøde den 20. maj 1999 af K Retskreds, på kr kr. efter kriminallovens 60 (vold). Efter 17 stk. 2 i Landstingsforordning nr. 1 af 15. april 2003 om hjælp til børn og unge skal ansøgeren og denne ægtefælle eller samlever ved ansøgning om plejetilladelse forevise udskrift fra kriminalregistret. Kommunalbestyrelsen vurderer, om forholdene i plejefamiliens hjem er opdragelsesmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarlige. Almindelige retsprincipper om magtfordelingen mellem lovgivende og udøvende magt tilsiger, at forvaltningen kun kan udstede regler, der er hjemlet i lov, dvs. regler svarende til den kompetence, lovgiver gennem den aktuelle bemyndigelsesbestemmelse har givet forvaltningen. I henhold til forordningens 17, stk. 2 er det afgørende for vurderingen af, om det skal gives plejetilladelse, om forholdene i plejefamiliens hjem er opdragelsesmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarlige. I forordningens 17, stk.5 fremgår imidlertid, at Landsstyret fastsætter nærmere regler om godkendelse af plejefamilier. Bemærkningerne til forordningens 17 slår fast, at der i almindelighed ikke bør gives plejetilladelse, hvis det af straffeattesten fremgår, at ansøgeren har udøvet vold mod personer eller fremsat trusler om vold mod personer, seksuelt misbrug el.lign. relevante forhold. I henhold til 9, stk. 4 i bekendtgørelsen om børn og unge, kan der derimod ikke ske godkendelse som plejefamilie, hvis nogen i plejefamilien er dømt for personfarlig kriminalitet, jf. 9, stk. 4. Det Sociale Ankenævn vurderer, at bekendtgørelsens 9, stk. 4 ikke har hjemmel i forordningens 17, stk.2, da man ud fra forordningsteksten og dens bemærkninger ikke kan udlede den slutning, at det har været lovgivers vilje, kategorisk at udelukke alle, der er dømt for personfarlig kriminalitet, fra at få plejetilladelse. Det Sociale Ankenævn vurderer, at lovgivers vilje har været at sikre, at der i almindelighed ikke kan gives plejetilladelse, hvor ansøgeren er dømt for personfarlig kriminalitet. Bekendtgørelsens 9, stk. 4, som fastslår, at godkendelse ikke kan ske, giver dermed et kategorisk forbud, mens hjemmelsbestemmelsen ikke gør det. Bekendtgørelsens 9 stk.4 er således mere indgribende overfor borgeren end hjemmelsbestemmelsen 17, stk.5 jf. stk. 2, giver mulighed for, og som det ifølge bemærkningerne har været tilsigtet. S Kommune har begrundet afslaget specielt med hjemmel i bekendtgørelsens 9, stk. 4. Det Sociale Ankenævn finder på denne baggrund, at kommunen har truffet afgørelse med hjemmel i en bestemmelse, som ikke fuldt ud er i overensstemmelse med den Landstingsforordning, ifølge hvilken den er udstedt. Det Sociale Ankenævn finder herefter, at sagen skal returneres til kommunen til fornyet behandling. 15

16 S Kommunes afgørelse hjemvises derfor. Kendelse 5 Det Sociale Ankenævn har den (dato) behandlet din klage over K Kommunes afgørelse om tilbagebetaling af hjælp til billetudgifter og har afsagt følgende K E N D E L S E K Kommunes afgørelse opretholdes. Sagen afgøres i overensstemmelse med Landstingsforordning nr. 15 af 20. november 2006 om offentlig hjælp. I (M og H) har i begyndelsen af (dato) søgt om betaling af flybilletter til jeres plejebarn (barn), født den (dato). Der er tale om flybilletter til og fra Q-by i forbindelse med Hs fars begravelse. Hs far var bedstefar til (barn). Udgiften til billetterne er oplyst til i alt kr. K Kommune gav den (barn) afslag på betaling af billetten. Kommunen har begrundet afslaget med, at kommunen kun giver tilskud til rejser i forbindelse med dødsfald, når det drejer som om forældres eller børns død. I har i klagen bl.a. oplyst, at Hs far, der boede Q-by, pludselig døde lørdag den (dato). I har oplyst, at I var nødt til at tage af sted hurtigst muligt, hvilket ville sige om mandagen den (dato) for at bruge kortest mulig tid på rejser og for at kunne nå at være med til begravelsen. I købte derfor billetter om søndagen og rejste om mandagen. I har desuden oplyst, at rejseforbindelserne til Q-by er yderst problematiske, og hvis I alle skulle rejse sammen blev I nødt til at tage den første tur, hvor der var plads til familien. I oplyser, at I er 5 i husstanden med (barn). I kunne ikke bare efterlade (barn), da hans far også havde planer om at tage til Q-by. Det ville desuden være forfærdeligt for (barn) ikke at få lov til at sige farvel til sin bedstefar, som han var tæt knyttet til. Det var jeres hensigt at kontakte K Kommune ved tilbagekomsten til K-by. I fik dog ikke søgt om betaling af rejseudgifterne før i begyndelsen af marts måned. I har bl.a. oplyst, at I ikke kunne komme i kontakt med de relevante personer i K Kommune før I 5 måneder efter fik kontakt med den person, der i mellemtiden var blevet jeres sagsbehandler. K Kommune har i brev til Det Sociale Ankenævn af (dato) yderligere begrundet sin afgørelse med en henvisning til Landstingsforordning nr. 15 af 20. november , stk. 3. Kommunen udtaler, at det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, at der ved nære pårørende forstås forældre, ægtefælle og dermed ligestillede familie. 16

17 Efter Landstingsforordning nr. 15 af 20. november , stk. 3, kan Kommunalbestyrelsen yde offentlig hjælp til betaling af rejseudgifter i forbindelse med nære pårørendes alvorlige sygdom og/eller død og begravelse. Det følger af bemærkningerne til lovforslaget, at ved nære pårørende forstås forældre, ægtefælle og dermed ligestillede, børn og søskende, men ikke ægtefælles og dermed ligestilledes familie. Derfor kan bedsteforældre ikke betegnes som nære pårørende i lovens forstand, selv om de er det efter sædvanlig opfattelse. Det Sociale Ankenævn finder derfor, at der ikke kan ydes hjælp til betaling af rejseudgifterne. Desuden kan der efter almindelige forvaltningsretlige grundprincipper normalt heller ikke ydes hjælp til en udgift, der allerede er afholdt på ansøgningstidspunktet. K Kommunes afgørelse opretholdes derfor. Beretningen er herved afsluttet for beretningsåret