Affaldsløsninger i og uden for boligen

Transkript

1 Affaldsløsninger i og uden for boligen Inspiration til etablering af inden- og udendørs affaldsløsninger Miljøprojekt nr. 1651, 2015

2 Titel: Affaldsløsninger i og uden for boligen Redaktion: Birgitte Fjeldberg, Grontmij Thomas Uldum, Grontmij Mette P. Jørgensen, Grontmij Jette Skaarup Justesen, Miljøstyrelsen Linda Bagge, Miljøstyrelsen Udgiver: Miljøstyrelsen Strandgade København K År: 2015 ISBN nr Ansvarsfraskrivelse: Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg vedrørende forsknings- og udviklingsprojekter inden for miljøsektoren, finansieret af Miljøstyrelsens undersøgelsesbevilling. Det skal bemærkes, at en sådan offentliggørelse ikke nødvendigvis betyder, at det pågældende indlæg giver udtryk for Miljøstyrelsens synspunkter. Offentliggørelsen betyder imidlertid, at Miljøstyrelsen finder, at indholdet udgør et væsentligt indlæg i debatten omkring den danske miljøpolitik. Må citeres med kildeangivelse. 2 Affaldsløsninger i og uden for boligen

3 Indhold Forord... 4 Konklusion og sammenfatning... 5 Summary and Conclusion Indledning Generelt om valg af affaldsløsninger i og uden for boligen Generelle principper for valg af affaldsløsning Valgfrihed, fleksibilitet og sammenhæng i løsningerne Indledende kortlægning Beslutning om kildesortering/central sortering Afsætning af tørre genanvendelige materialer Husstandsindsamling - mængder Kommunikation Ideer til indendørs affaldsløsninger Etablering af indendørs affaldsløsninger Organisk affald/bioaffald fælles for etageboliger og enfamilieboliger Sorteringsløsninger bioaffald og restaffald i kombination - fælles for etageboliger og enfamilieboliger Tørre genanvendelige fraktioner i køkkenet og andre rum i boligen Opsummering Ideer til udendørs affaldsløsninger Indsamlingsordninger i Danmark Udendørs løsninger etageboliger (og tæt lav bebyggelse) Forskellige opsamlingsløsninger for etageboligområder Udendørs løsninger enfamilieboliger, rækkehuse, landejendomme og sommerhuse Opsummering Appendix Referencer Bilag 1: Workshops Affaldsløsninger i og uden for boligen 3

4 Forord Dette projekt udspringer af regeringens ressourcestrategi Danmark uden affald. Det er regeringens mål, at Danmark skal blive mere ressourceeffektivt, vi skal bl.a. blive bedre til at genanvende husholdningsaffald. Den nuværende situation er, at over halvdelen af husholdningsaffaldet bliver brændt. For de danske husholdninger gælder, at der skal genanvendes mere og forbrændes mindre affald. Effekten forventes at blive, at Danmark over de næste knap 10 år genanvender dobbelt så meget af en række materialetyper i husholdningsaffaldet (dagrenovation, storskrald og kildesorterede affaldsfraktioner) som i dag. Denne rapport giver eksempler på affaldsløsninger, der fungerer rundt omkring i landet og som understøtter, at affaldet (herunder organisk, plast- og metalaffald) sorteres, så det kan erstatte materialer i f.eks. gødning eller egner sig til oparbejdning af nye produkter af høj kvalitet. 4 Affaldsløsninger i og uden for boligen

5 Konklusion og sammenfatning Denne rapport indeholder en gennemgang af centrale principper for etablering af sorteringsløsninger indenfor og uden for boligen. Derudover gives inspiration til, hvordan inden- og udendørs løsninger kan iværksættes. Projektet har været tilrettelagt som en blanding af workshops og research vedr. affaldsløsninger i og uden for boligen. Rapporten sammenfatter resultaterne heraf. Inden nye affaldsløsninger indføres, er der en række principper, som det er væsentligt at have for øje: Det skal være nemt for borgerne at komme af med affaldet/ressourcerne, både indendørs og udendørs Det er en fordel, at der er sammenhæng mellem de udendørs og indendørs løsninger og mellem indsamlingssystemet og den efterfølgende behandling. Det er en fordel at etablere en 0rdning/løsning, som er fleksibel og nemt kan udvides/ændres i takt med nye sorteringskrav, herunder til antallet af fraktioner der skal sorteres i En hensigtsmæssig indretning af standpladser. Logistik for opstilling af beholder, affaldsøer etc. skal planlægges. Der tages højde for afstand fra bolig til beholder, affaldsø etc. Det hjælper borgerne, når det er tydeligt hvilke fraktioner, der skal i hvilke beholdere etc. For en positiv implementering af en ordning er det væsentligt, at borgere/boligselskaber/grundejerforeninger inddrages ved planlægningen af løsningen samt at der evt. er mulighed for at vælge forskellige løsninger afhængigt af befolkningssammensætningen i kommunen. Gennem involvering opnås der ejerskab til projektet f.eks. via borgermøder, beboermøder og ved involvering af grundejer- og boligforeninger. På workshopperne blev det fremhævet, at brug af ambassadører/ildsjæle i forbindelse med indførelse af ny ordning er meget væsentlig nogle engagerede borgere/viceværter m.fl., som kan gå foran og påvirke borgerne til at sortere. På baggrund af de gennemførte workshops og efterfølgende research, anbefales nedenstående ved indførelse af indendørs og udendørs affaldsløsninger: Indendørs affaldsløsninger De indendørs løsninger tilpasses de udendørs, således at borgernes indendørs affaldssortering tilpasses til de kommunale affaldsordninger Affaldsbeholdere placeres tæt på, hvor affaldet genereres (køkken, hjemmekontor, badeværelse, vaskerum etc.) Organisk affald sorteres i køkkenet evt. under køkkenvask i kombination med restaffald og evt. genanvendelige fraktioner afhængigt af pladsforhold Tørre genanvendelige fraktioner opsamles hensigtsmæssigt i såvel køkken, som andre rum i boligen samt udhus, skur mv. afhængigt af hvilken udendørs løsning, der er etableret Pladsmangel til sortering i etageboliger og tæt-lav boligbebyggelse kan evt. løses ved f.eks.: o Udnytte væggen til ophæng af sorteringsløsning o Anvende stabelløsninger Ved nybyggeri af etageboliger og tæt-lav bebyggelse er det en fordel at indtænke hensigtsmæssige affaldssorteringsmuligheder. I eksisterende byggeri vil det være en fordel at arbejde med at udvikle et fælles koncept, som de enkelte boliger kan vælge, da køkkenerne i de respektive boligtyper vil være ret ensartede Affaldsløsninger i og uden for boligen 5

6 Information: o Udarbejde vejledning om indendørs løsninger o Skabe mulighed for at borgerne kan inspirere hinanden med gode sorteringsløsninger Udendørs affaldsløsninger Etageboliger/tæt-lav boligbebyggelse: o Det vil være hensigtsmæssigt at etablere central opsamling på fællesareal o Indkast kan med fordel udformes tilpasset den fraktion, der skal i containeren o Affaldsløsninger bør være tænkt ind ved nybyggeri o Affaldsøer på fællesarealer kan være en hensigtsmæssig løsning, især når der skal sorteres i flere fraktioner udfordringen er, at det optager plads og kan være skæmmende på fællesarealerne. o Nedgravede beholdere har fordel af at have stort volumen under jorden og mindre over jorden. Nedgravede beholdere er en god løsning ved sortering i flere fraktioner. Fordelen herved er, at indkast er i det offentlige rum og dermed giver mulighed for social kontrol i forhold til at håndtere affaldet korrekt Enfamilieboliger: o Flere kommuner har erfaringer med følgende sorteringsløsninger, som det bl.a. kan anbefales at arbejde videre med: 3 beholdere: 1. bioaffald, 2. restaffald, 3. papir 4 beholdere: 1. bioaffald, 2. restaffald, 3. papir/pap/plast (blødt), 4. metal/glas/plast (hård) 3 opdelte beholdere: 1. bioaffald/restaffald, 2. plast (blødt og hårdt) /papir, 3. metal/glas o De mange beholdere fylder ved indkørslen, hvorfor det kan være hensigtsmæssigt at benytte affaldsskjul, som findes i mange udformninger f.eks. indhegning med pileflet, træbeklædning, hæk etc. Information: o Generel information om ordningen o Iværksætte events for at skabe opmærksomhed om ny ordning o Skabe incitamenter for borgerne til at benytte sorteringsløsningen gennem involvering, borgermøder etc., så borgerne føler ejerskab til løsningen o Udarbejde sorteringsvejledning med enkle og entydige budskaber o Informere ved hjælp af farver, piktogrammer mv. ved og på beholderne 6 Affaldsløsninger i og uden for boligen

7 Summary and Conclusion This report contains a review of central principles for the establishment of waste sorting solutions inside and outside of homes. Moreover, the report provides inspiration for how indoor and outdoor solutions can be implemented. The project was organized as a mix of workshops and research concerning waste solutions inside and outside homes. This report summarizes the results of the project. Before new waste solutions are implemented, it is essential to consider a number of principles: It should be easy for citizens to dispose of their waste / resources, both indoors and outdoors It is recommended to ensure coherence between indoor and outdoor solutions and between the collection system and subsequent treatment of waste It is recommended to establish a scheme/solution that should be flexible and easy to extend/change in line with new sorting requirements, including number of sorting fractions Practical layout of the waste bin areas. The logistics for the placement of bins, waste bin areas etc. should be planned. The distance between the home and the bin, waste bin area etc. should be taken into account It is easier for citizens to sort their waste when it is clearly indicated which fractions are put into which bins etc. In order to ensure a positive implementation of a scheme, it is pivotal that citizens/housing societies/home owner associations are involved in the planning of the solution and that is possible to choose between different solutions depending on the composition of the population in the municipality. Through involvement, stakeholders gain ownership of the project, for instance via public meetings, meetings of residents and by engaging homeowner and housing associations. At the workshops it was stressed that the use of ambassadors/committed enthusiasts is paramount when introducing a new scheme citizens/caretakers etc. who will take the lead and exert positive influence on citizens willingness to sort their waste. Based on the conducted workshops and subsequent research, the below recommendations are made when introducing indoor and outdoor waste solutions: Indoor waste solutions The indoor solutions are adjusted to the outdoor solutions so that citizens indoor waste sorting is adjusted to the municipal waste sorting schemes Waste bins are placed close to where the waste is generated (kitchen, home office, bathroom, laundry room etc.) Organic waste is sorted in the kitchen, if possible under the kitchen sink in combination with residual waste and possible recyclable fractions depending on the space available Dry, recyclable fractions are collected in the most suited manner in the kitchen and other rooms in the home as well as outbuildings, sheds etc. depending on which type of outdoor solution is established Lack of sorting space for sorting in blocks of flats and high density/low-rise housing can be solved for instance through: o Use walls to hang up sorting solutions o Use stacking of bins Affaldsløsninger i og uden for boligen 7

8 When constructing new blocks of flats and high density/low-rise housing, it is recommended to incorporate adequate waste sorting options into the design. In existing buildings, it is preferable to develop a common concept which each home can choose as the kitchens in the respective home types will be rather uniform Information: Develop guidelines for indoor solutions and create for citizens to inspire each other with good sorting solutions. Outdoor waste sorting solutions Apartment buildings/high density/low-rise housing: o It will be practical to establish a central collection point in a shared area o Adjust the shape of the opening to the fraction to be disposed of in the bin o Waste sorting solutions should be integrated into the design of new homes o Waste bin areas in shared areas can be the best solution, especially when waste is sorted into several fractions the challenge is they take up space and may be unsightly for the shared areas. o Underground containers hold the advantage of storing a large volume underground and a smaller volume above ground. Underground waste containers are a good method for sorting of waste into several fractions. The advantage is that the waste is disposed of in a public space, thus allowing for social control in relation to correct handling of the waste. One-family homes: o Several municipalities have experience with the following sorting methods which are recommended for further discussion: 3 bins: 1. bio-waste, 2. residual waste, 3. paper 4 bins: 1. bio-waste, 2. residual waste, 3. paper/cardboard/plastics (soft), 4. metals/glass/plastics (hard) 3 separated bins: 1. biowaste/residual waste, 2. plastics (soft and hard) /paper, 3. metals/glass o The many bins take up space at driveways. Consequently, it is recommended using enclosures, which are available in many forms, for instance wickerwork or wood fences, hedges etc. Information: o General information about the sorting scheme o Carry out events in order to draw attention to the new scheme o Create incentives for citizens to use the sorting scheme through involvement, public meetings etc. to ensure ownership o Develop waste sorting guidelines with clear and simple messages o Inform by means of colours, pictograms etc. at and on waste bins 8 Affaldsløsninger i og uden for boligen

9 1. Indledning Opdraget til dette projekt var, at Miljøstyrelsen i samarbejde med affaldssektoren (kommunerne, indsamlere, behandlingsanlæg og relevante producenter af plast, metal og papir/pap-produkter) skulle fremlægge eksempler på 3-4 affaldssorteringsløsninger, som understøtter, at affaldet fra husholdningerne sorteres, så det egner sig til oparbejdning af nye produkter af høj kvalitet. Der arbejdes med løsninger for såvel enfamilieboliger som etageboliger, blandede boligbebyggelser etc. Formålet med projektet skulle være at hjælpe kommunerne til at træffe et miljømæssigt og økonomisk kvalificeret valg af affaldssorteringsløsning, der kan være med til at sikre en høj genanvendelsesprocent. Derudover var formålet, at der skulle tages initiativ til at etablere et partnerskab, hvor relevante parter sammen skulle beskrive eksisterende muligheder og videreudvikle nye fysiske systemer og forslag til implementering af lettilgængelige affaldssystemer til sortering. Partnerskabets fremdrift skulle sikres af affaldsselskaberne og private firmaer. Målet var, at der skulle tilvejebringes information og erfaringer med affaldsløsninger, som motiverer til affaldssortering (nudging). Det viste sig imidlertid ved de to workshops, at deltagerne fandt, at det kan være svært entydigt at nå frem til 3-4 affaldssorteringsløsninger som anbefaling til kommunerne, idet der kan være mange løsninger. Til gengæld kom man frem til en række anbefalinger. Det blev fremhævet, at det i højere grad er væsentligt at få formidlet hvilke principper, der er centrale, når sorteringsløsninger skal etableres samt at få inspiration til, hvordan inden- og udendørs løsninger kan se ud. Derudover blev det pointeret flere gange, at det er vigtigt, at kommunerne selv kan udforme egne løsninger, og at borgerne på samme måde kan udforme egne indendørs sorteringsløsninger. Fleksibilitet, valgfrihed, ensartethed særligt for etageboligers vedkommende, kvalitet mv. var kodeordene. I rapporten foretages en gennemgang af centrale principper for etablering af sorteringsløsninger indenfor og uden for boligen, som kan tjene som gode guidelines fra de deltagende i workshoppen til andre kommuner mv. Desuden gives inspiration til, hvordan inden- og udendørs løsninger kan udformes. I forbindelse med projektet har der været afholdt to workshops med deltagelse af en lang række interessenter, som har givet værdifulde input til denne rapport. I bilag 1 fremgår dagsordener og deltagerlister for workshopperne. Derudover har der været afholdt 2 seminarer, et i Jylland og et på Sjælland, hvor kommuner m.fl. har kunnet kommentere på rapportens resultater. Udvalgte input fra seminarerne er indarbejdet i rapporten. Affaldsløsninger i og uden for boligen 9

10 2. Generelt om valg af affaldsløsninger i og uden for boligen Indledningsvist beskrives på baggrund af de gennemførte workshops, nogle principper for etablering af affaldssorteringsløsninger i boligen. 2.1 Generelle principper for valg af affaldsløsning En god gennemtænkt affaldsløsning for en given affaldstype består af følgende: 1) Velegnet fysisk opsamlingsmateriel ved kilden en- eller flerkammerbeholdere (et-kammer, to-kammer, fire-kammer), kommunikation til brugerne og brugernes daglige korrekte brug af løsningen. 2) Logistik-forhold, særligt ved etageboliger 3) En pålidelig indsamling/afhentning og transport i overensstemmelse med den pågældende sortering 4) Evt. forbehandling/oparbejdning/forædling af affaldet på modtageanlæg 5) Afsætning til genbrug/genanvendelse/energiudnyttelse/speciel behandling/deponering 6) Slutdisponering af restprodukter fra behandlingen Det er essentielt at gennemtænke hele ovennævnte værdikæde ved valg af affaldsløsning både for den enkelte fraktion og for alle indsamlingsordningerne som helhed. Fokus i denne rapport er 1. led i værdikæden, dvs., hvordan kommune/forsyningsselskab/affaldsselskab får brugerne til vedholdende at sortere affaldet korrekt i det til rådighed værende opsamlingsmateriel, såvel inden for som uden for boligen. Rapporten indeholder inspiration til både fysisk materiel, kommunikation, involvering af brugerne, incitamenter, kærlige skub (nudging) m.m., der kan være med til at understøtte brugernes faktiske handlinger i form af korrekt sortering. Forudsætningen for brugernes aktive medvirken i affaldsløsningen vil være, at der er sammenhæng mellem den indendørs løsning, brugerne vælger, og det udendørs opsamlingsmateriel og den tilknyttede information/kommunikation om brug og sortering i løsningen. Med andre ord skal det være nemt, have færrest mulige gener, og der må gerne være incitamenter til at gøre det rigtigt. Overordnet set handler det om at afveje økonomi, service og miljø/genanvendelses- og genbrugseffekt ved tilrettelæggelse af affaldsløsningerne. Det er vigtigt, at løsningerne er tilpassede de lokale forhold. Det er f.eks. (ikke udtømmende liste): 10 Affaldsløsninger i og uden for boligen

11 - Befolkningssammensætning - By-, land- eller sommerhuszone (herunder graden af helårsbeboelse) - Er det énfamilie (individuel løsning) eller etagebolig/rækkehus (fælles løsning) - Geografiske/fysiske forhold - Kørselsafstande og anden logistik - Hente- eller bringeordning (dvs. ved husstanden kontra central affaldsø eller genbrugsplads) - Vægtbaseret afregning eller afregning baseret på størrelsen af opsamlingsmateriellet. - Type opsamlingsmateriel (fx 1-kammer eller flerkammer/- beholdere, evt. sække, løsninger med nedgravede beholdere mm) - Tømningsinterval. - Placering af beholdere i skel eller på grunden - Arbejdsmiljøforhold - Ejerskab af opsamlingsmateriel Det er vigtigt at betragte alle ordninger samlet, når økonomien vurderes. Det er også vigtigt at indtænke en fleksibilitet i affaldsløsningerne i forhold til evt. kommende nationale eller EU krav. Løsningerne skal overordnet set være konsistente med politiske målsætninger og eventuelle aftaler/forpligtelser i samarbejde med andre i f.eks. fælleskommunale selskaber. Der skal tages hensyn til kontrakter med transportører og modtageanlæg. Endelig bør konsekvenserne for personale, administration og IT systemer overvejes og håndteres. Inden nye affaldsløsninger indføres, er der en række principper, som det er væsentligt at have for øje. Det er en fordel at: Det er nemt for borgerne at komme af med affaldet/ressourcerne, både indendørs og udendørs Ordningen/løsningen er fleksibel og nemt kan udvides/ændres i takt med nye sorteringskrav, herunder til antallet af fraktioner der skal sorteres i Indretningen af standpladser er hensigtsmæssig og opstillet så tæt på boligen som muligt. Det er hensigtsmæssigt, at det fremgår tydeligt hvilke fraktioner, der skal i hvilke beholdere etc Valgfrihed, fleksibilitet og sammenhæng i løsningerne På workshopperne blev det fremhævet, at det er en fordel, at løsningerne i boligen generelt er valgfrie. Der blev som nævnt ikke efterlyst konkrete løsninger, men det blev foreslået, at der bliver udarbejdet et katalog, som kan inspirere og motivere borgerne til at etablere egne tilpassede løsninger i boligen. Derudover er det naturligvis vigtigt, som nævnt ovenfor, at være opmærksom på, at det er hensigtsmæssigt, at de indendørs løsninger er tilpasset til de udendørs løsninger og dermed den/de ordninger, kommunen tilbyder. Vigtigheden af sammenhæng mellem indendørs og udendørs løsninger fremgår ligeledes af et forsøgsprojekt gennemført af Københavns Kommune, IKEA og Miljøpunkt Amager 1. Forsøgsprojektet viste, at såfremt lysten til at sortere skal fremmes hos borgerne, er et bestemt inventar ikke afgørende. Det vigtigste er, at der er plads i boligen/lejligheden til at sortere, men ikke så meget, at der tilbydes et bestemt sorteringsmateriel. Det fremgår af afrapporteringen af forsøgsprojektet, at det er hensigtsmæssigt, at et sorteringssystem er fleksibelt med mulighed for individuel tilpasning afhængigt af affaldsmængden. Det blev dog foreslået, at der udvikles et samlet møbel, der kan integreres med indretningen i hjemmet (f.eks. et skab i køkkenet). Opbevaring af det sorterede affald sker hensigtsmæssigt i beholdere, der direkte kan tages med og tømmes i beholderen/containeren, hvor affaldet bliver afhentet. En fast placering til sorteringen er ligeledes fremhævet som vigtig. Af forsøgsprojektet fremgår desuden, at nærhed til at komme af med affaldet (beholder i gården mv.) er vigtigt. 1 Evaluering af et affaldsforsøg om kildesortering i hjemmet et projekt mellem Københavns Kommune, Miljøpunkt Amager og IKEA, side 2 Affaldsløsninger i og uden for boligen 11

12 Erfaringerne fra Nul-skralds-projektet 2 er ligeledes, at fleksibilitet og frit valg af indendørs sorteringsløsninger er væsentlig. Ved et af seminarerne om rapporten blev det fremhævet, at borgerne gerne vil sortere, når blot systemerne er let tilgængelige. Derudover blev det fremhævet at det, når affaldsløsninger planlægges, er vigtigt at observere borgernes adfærd i såvel boligområder som i byrum, og indrette systemerne herefter. På denne måde kan affaldssystemerne indrettes, således at det er naturligt for borgerne at aflevere affaldet på deres daglige vej Indledende kortlægning Inden en ny ordning indføres, vil det være hensigtsmæssigt at udarbejde en kortlægning af effekt af kommunens nuværende affaldsordninger og befolkningssammensætning, herunder en kortlægning af kommunens affaldsmængder. Dette vil give et overblik over hvor stor en del af kommunens affald, der indsamles til genanvendelse fordelt på fraktioner, og vil dermed give et godt fundament for at planlægge indsatsen for en ny ordning. I den sammenhæng vil det være en fordel, at der foretages konsekvensberegning af, hvad et nyt system betyder for kommunens eksisterende ordninger som genbrugsstationer, kuber mv. samt for afsætningen af genbrugsmaterialerne. Dokumentation for at sortering nytter, er en god motivation for borgerne Beslutning om kildesortering/central sortering En væsentlig beslutning, der bør træffes, er hvorvidt kommunen ønsker kildesortering eller central sortering af den tørre del af det genanvendelige husholdningsaffald: Papir, plast, metal, glas etc. Dette har særlig betydning for valg af udendørs materiel: Antal beholdere, antal skillerum i beholdere, afhentningsfrekvens etc. 2.2 Afsætning af tørre genanvendelige materialer Når der indføres affaldssortering, er det vigtigt, at afsætningen af de genanvendelige materialer er afklaret, så den indsats borgerne yder også medfører øget genanvendelse. Ved afsætning af de genanvendelige materialer er tommelfingerreglen, at jo renere en fraktion, der ønskes afsat, des højere pris kan den genanvendelige fraktion afsættes til. Det vil sige, at kommunen/forsyningen groft sagt kan vælge at afsætte midler til at indkøbe flere beholdere til borgerne, som derved har mulighed for at kildesortere i mange fraktioner, eller at der afsættes midler til eftersortering/skille fraktionerne ved blandede indsamlingsfraktioner. Rene fraktioner skal dog almindeligvis også eftersorteres for urenheder o.l. Dansk Affald 3 oplyser, at de har foretaget beregninger, på baggrund af de udgifter og indtægter, som en kommune/forsyning har ved at indføre fx en DuoFlex ordning 4 (med tømning hver 2. uge), herunder udgifter til indkøb af beholdere, indsamling, omlastning, sortering, information og udvikling, samt indtægter ved afsætning. Nettoresultatet heraf var en pris på 8-10 kr. pr. tømning af DuoFlex beholderen, hvor sammenligningsgrundlaget var tømning af en dagrenovationsbeholder, der blev vurderet til en pris på kr. pr. tømning (ved en forbrændingspris på ca. 500 kr.). Samtidig viser opgørelser fra Dansk Affald 5 over udviklingen i mængden af dagrenovation (restaffald) i Tønder Kommune, som har haft ordningen siden 2008, at denne er faldet i perioden, efter DuoFlex-ordningen blev indført. Faldet har været fra ton i 2007 til ton i 2010 dvs. et samlet fald i mængden af dagrenovation på ca ton i perioden, svarende til 25 %. Dansk Affald oplyser endvidere, at borgerne er rigtig gode til at sortere. I de første indkøringsmåneder, hvor borgerne lærer det nye system at kende, kan der være fejl, men herefter er 2 Input fra deltagere fra Nul-Skraldsprojektet på workshoppen se også 3 Telefonsamtale og mail med Charlotte Scott Larsen, Dansk Affald, d. 18. februar Se beskrivelse af DuoFlex ordningen i afsnit Oplyst i mail fra Dansk Affald, d. 18. februar Affaldsløsninger i og uden for boligen

13 erfaringen med DuoFlex-ordningen, at genanvendelsesprocenten ligger på ca %. Rødovre Kommune har ligeledes gode erfaringer med deres forholdsvise nye indsamling af genanvendelige fraktioner. Borgerne har taget godt imod den nye ordning 6. Rødovre Kommune planlægger en snarlig evaluering af indsamlingsordningen i de 2-delte beholdere, som bl.a. skal afdække, om den nuværende tømmefrekvens afstemmer behovet. I Vestforbrændings kommuner herunder Rødovre, Herlev, Gladsaxe og Gentofte Kommuner indsamles både hårdt og blødt plast i samme beholderrum, i modsætning til DuoFlex ordningen, hvor blødt og hårdt plast indsamles hver for sig, men dog sammen med andre fraktioner. Rødovre Kommune oplyser, at valget af, at både hårdt og blødt plast indsamles sammen, bl.a. er truffet af hensyn til en nemmere kommunikation til borgerne vedr. sorteringen. Det er Vestforbrænding, der håndterer afsætningen af de indsamlede mængder. Særligt afsætningen af plast har vist sig at være mere kompliceret end først antaget. Indsamlingen af emballageplast i husstandsindsamling er forholdsvis ny i Vestforbrændings opland. En opgave har derfor været at finde et egnet modtageanlæg, der kunne aftage den blandede plastfraktion (inden eftersortering for urenheder). Vestforbrænding oplyser 7, at de i forbindelse med en afsætningsmulighed i Tyskland er blevet mødt med krav om notifikation hos danske og tyske myndigheder. En proces, der er tidskrævende. Den indsamlede mængde af plastaffald, svarende til ca. 600 ton, er derfor foreløbigt balleret og opmagasineret, indtil notifikationen går i gennem. Ifølge transportforordningen er emballageplast grønlistet og kræver ikke notifikation. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at der er krav om notifikation ved blandede fraktioner af plast. Plastaffald skal holdes adskilt i de listede undergrupper (jf. Miljøstyrelsen) 8. Plastfraktionen skal desuden være ren. En notifikation vil typisk være tidsbegrænset og omfatte en fast givet mængde affald og en specifik modtager. Det vil derfor ofte være en fordel at undgå sammenblanding af plasten, for at kunne handle mere frit med plastfraktionen i forhold til efterspørgslen på markedet. 2.3 Husstandsindsamling - mængder Ved husstandsindsamling af f.eks. papir øges indsamlingseffektiviteten, hvilket fremgår af Miljøprojekt nr fra 2013, som viser at indsamlingseffektiviteten 10 for papir ved kuber er 58 % for enfamilieboliger og 52 % for etageboliger. Ved husstandsindsamling er indsamlingseffektiviteten henholdsvis 90 % og 70 %, altså en markant større effektivitet ved husstandsindsamling. Derudover fremgår det af Miljøprojekt nr. 1458, at: Indsamling af papir og organisk dagrenovation ved kilden har størst indflydelse på den opnåede effektivitet i indsamlingen af affald. De andre fraktioner bidrager relativt mindre til den samlede indsamlingseffektivitet, fordi mængden af disse fraktioner er betydelig mindre end papir og organisk dagrenovation Telefonsamtale med Thomas Jørgensen, Rødovre Kommune, d. 18. februar Telefonsamtale med Brit Schøtt-Nielsen, Vestforbrænding d. 18.februar Miljøprojekt nr. 1458, 2013, Miljø- og samfundsøkonomisk vurdering af muligheder for øget genanvendelse af papir, pap, plast, metal og organisk affald fra dagrenovation 10 Indsamlingseffektiviteten er et udtryk for hvor stor en andel af den respektive affaldsfraktion, der antages indsamlet til genanvendelse (miljøprojekt nr. 1458) 11 Miljøprojekt nr s. 53 Affaldsløsninger i og uden for boligen 13

14 Nedenfor er vist et eksempel fra Herlev Kommunes indførelse af Madam Skrald. Madam Skrald er en beholder til beboere i enfamiliehuse og består af en beholder med 4 rum til papir, plast, glas og metal. Beholderen har to store og to små rum. I de to store rum sorteres papir og plast, og i de to små sorteres glas og metal. Beholderen bliver tømt i en specialdesignet renovationsbil med fire kamre, så affaldet ikke blandes sammen. Madam Skrald ordningen er frivillig, men borgerne betaler til ordningen selv om den fravælges. P.t. har 92 % af enfamilieboliger beholderen. Borgere, der ikke vælger Madam Skrald, kan aflevere papir og glas i kuber samt på genbrugsstationen samt plast og metal på genbrugsstationen. Af Herlev Kommunes hjemmeside fremgår en opgørelse af indsamlingen af genbrugelige materialer før og efter Madam Skrald: Fraktion Før Madam Skrald kg/husstand/år Efter Madam Skrald (april marts 2014) kg/husstand/år Stigning i % Potentiale (estimeret) kg/husstand/år Papir 84, ,5 157 Glas 47,0 51 8,5 50 Plast 0 18 n/a 31 Metal 5,2 9 73,1 14 TABEL 1 OPGJORT MAJ 2014 AF HERLEV KOMMUNE Herlev Kommune har desuden opgjort, at beboerne i parcel- og rækkehuse har indsamlet 50 % mere genanvendeligt affald efter indførelsen af Madam Skrald Kommunikation Som nævnt ovenfor er kommunikation/information og borgerinddragelse væsentligt, når nye ordninger skal indføres. Der kan hensigtsmæssigt formuleres en informationsstrategi, som fx kan indeholde følgende elementer: o Generel information om ordningen f.eks. foldere, posters mv. o Afholdelse af events, hvor affaldssortering er i fokus. o Arbejde med incitamenter, som gør, at borgerne føler ejerskab til de nye løsninger involver borgerne via f.eks. borgermøder, beboermøder i etageboliger og grundejerforeninger etc. o Sorteringsvejledning med enkle og entydige budskaber. o Fokus på information om håndtering af affald i sommerhusområder, som ofte har skiftende beboere i løbet af sommeren. o Informere om obligatorisk selvbetjeningsløsning på vedr. bl.a. affald og genbrug fra o Information på og ved beholderne: Piktogrammer som er enkle og entydige. Evt. indføre farvekode (relateret til fraktion eller behandlingsform) som benyttes konsekvent Det er vigtigt særligt i etageboligområder, at den enkelte beholder signalerer hvilken affaldstype, der skal sorteres. Det kan signaleres ved hjælp af skiltning, farver, piktogrammer eller udformning af indkast 13. o Udpegning af ambassadører/ildsjæle som kan gå i forvejen og inspirere Ved pilotforsøg i Hvidovre Kommune er opfattelsen, at nedgravede beholdere fremmer kildesorteringen, hvilket primært skyldes at åbningerne i indkastene til de nedgravede beholdere er forskellige og derved tydelig for brugerne, hvad de må putte i beholderen. Forskellige indkast kan også være en mulighed ved andre containertyper. 14 Affaldsløsninger i og uden for boligen

15 o Vejledning om indendørs løsninger og skabe mulighed for at borgerne kan inspirere hinanden med gode løsninger f.eks. via kommunens hjemmeside el. lign. Uddybende kan det fremhæves, at der er gode erfaringer rundt om i kommunerne med at gennemføre et pilotprojekt, forinden en ny ordning skal indføres. Et pilotprojekt kan generere nyttig viden, som er værdifuld, når ordningen skal justeres, inden den rulles ud i hele kommunen. Derudover kan samarbejde mellem nabokommuner om sorteringsvejledning være hensigtsmæssigt, således at affaldet sorteres ens uafhængigt af kommunegrænser. På workshopperne blev det understreget, at for at opnå succes med implementering af nye ordninger er processen mindst lige så vigtig som den fysiske løsning, her tænkes på borgerinddragelse og information om, hvorfor det er vigtigt at sortere mere til genanvendelse etc. For en positiv implementering af en ordning er det væsentligt, at borgere/boligselskaber/grundejerforeninger inddrages ved planlægningen af løsningen samt at der evt. er mulighed for at vælge forskellige løsninger afhængigt af befolkningssammensætning i kommunen. Gennem involvering opnås der ejerskab til projektet f.eks. via borgermøder, beboermøder mv. På workshopperne blev det fremhævet, at brug af ambassadører/ildsjæle i forbindelse med indførelse af ny ordning er meget væsentlig nogle engagerede borgere/viceværter m.fl., som kan gå foran og påvirke borgerne til at sortere. Der kan også udvælges show-adresser, hvor familier viser deres løsninger til inspiration for andre. Miljøstyrelsen har i starten af 2014 iværksat en landsdækkende informationskampagne med det formål at fremme genanvendelsen af affald fra husholdningerne. Formålet er at motivere borgerne til at sortere deres affald til genanvendelse og benytte de affaldsordninger, som deres kommune har etableret til indsamling af affald til genanvendelse. Borgerne skal have baggrundsviden om, hvad miljøfordelene er ved at sortere affaldet og ved at genanvende i stedet for at bruge af jomfruelige materialer, og borgerne skal øge deres viden om, hvad det er for nogle kredsløb, som de forskellige affaldsmaterialer kan indgå i, når de bliver genanvendt i stedet for at blive brændt. Kampagnen blev tilrettelagt, således, at den kunne rumme, at kommunerne har forskellige affaldsordninger og serviceniveau. Derudover blev kampagnen tilrettelagt, så den kunne spille samme med eventuelle lokale informationsindsatser. I det følgende gennemgås centrale principper for etablering af inden- og udendørs affaldsløsninger for såvel den organiske del som for den tørre genanvendelige del af husholdningsaffaldet. Der gives inspiration til, hvordan løsningerne kan udformes. Der skelnes mellem løsninger fælles for etageboliger og enfamilieboliger samt særskilt for etageboliger og enfamilieboliger. Affaldsløsninger i og uden for boligen 15

16 3. Ideer til indendørs affaldsløsninger 3.1 Etablering af indendørs affaldsløsninger Et overordnet princip for at indføre indendørs affaldsløsninger er, at det vil være hensigtsmæssigt at placere affaldsbeholderne tæt på, hvor affaldet genereres. Det meste affald genereres i køkkenet, men også i fx: Hjemmekontor Badeværelse Vaskerum Der kan således etableres Satellit-opsamling i de rum, hvor der genereres mindre mængder affald. Når den mindre satellit-beholder er fuld, tømmes den i den større beholder i fx køkken eller direkte ud i beholderen uden for boligen (eller i garage, hvis affaldet skal afleveres på f.eks. en genbrugsplads). Såfremt beholderen står synligt, er det vigtigt, at udformningen er æstetisk. Det er hensigtsmæssigt at bruge labels, så det er tydeligt hvilke fraktioner, der skal i hvilke beholdere evt. billede- eller farvede labels (forebygger fejlsortering). Kommunerne kan evt. fremstille og tilbyde/sælge mærkater, eller de kan f.eks. downloades fra Det vil være hensigtsmæssigt at benytte letvægtsbeholdere af hensyn til løft ved tømning og evt. små beholdere på hjul, som gør det lettere at flytte rundt på beholderne. I det følgende gennemgås forslag til affaldsløsninger i boligen for henholdsvis bioaffald og tørre genanvendelige fraktioner Organisk affald/bioaffald fælles for etageboliger og enfamilieboliger På workshopperne blev det fremhævet, at løsninger for indsamling af bioaffald og dermed opsamlingsmateriel i køkkenet vil være ensartede for etageboliger og enfamilieboliger. I den forbindelse blev det ved workshopperne fremhævet, at det er vigtigt, at der udleveres en køkkenspand/plastboks til opsamlingen inkl. foringsposer (5-7 liter). Der blev samtidig opfordret til at overveje signalværdien i at bruge bioposer, som kan medkomposteres. Grontmij gør opmærksom på, at der pågår en principiel diskussion af den samlede bæredygtighed af brugen af biomassebaserede poser 14. Der er ingen tvivl om, at introduktionen af køkkenspande med poser kombineret med passende information/kommunikation fremmer en korrekt sortering af det 14 De bionedbrydelige plastposer fremstilles fx af majsstivelse og polymeriseret mælkesyre. Men der indgår også stadig fossilt olie i produktionen. Spørgsmålet om bæredygtigheden af disse plastposer er en delmængde af den samlede diskussion omkring de biomassebaserede samfund, hvor det biogene kulstof ikke bare bruges til fødevarer, men også til energi og biokemikalier. Der har været kritik af den markedsføringsmæssige tilgang, hvor plastposerne er solgt som mere grønne end virkeligheden måske er. Mere lavpraktisk har poserne visse steder ikke opnået den ønskede komposteringsgrad i den aktuelle behandling. Dette understreger vigtigheden af at gennemtænke hele affaldskæden, så indsamlings- og behandlingssystem hænger sammen. 16 Affaldsløsninger i og uden for boligen

17 organiske affald i husstandene. Det er i sagens natur vanskeligt at sige, om det er køkkenspande eller kommunikationen, der har størst effekt, men eksempelvis Halsnæs Kommune/Forsyning har haft stor succes med både køkkenspande og intensiv kommunikation og har opnået en meget høj renhedsgrad af det organiske affald. Det blev nævnt på 2. workshop (Thomas Jørgensen, Rødovre Kommune), at modtageanlægget (Aikan, BioVækst) kan modtage alle slags poser. Plastposer mm. sorteres fra ved forbehandlingen og køres til forbrænding, mens rent organisk affald i bioposer kan køres direkte i biogasanlægget og indgå/omdannes i komposteringsfasen. Køkkenkværne til håndtering af bioaffald blev også nævnt som en mulighed. En af fordelene er, at det er en nem måde at komme af med bioaffaldet på. DANVA har sat fornyet fokus på denne løsning. I dag tillader 1 kommune (Odense) 15, at det organiske affald kan bortskaffes vha. køkkenkværne. Senest har DANVA med rapport nr. 85 Køkkenkværne: Energi-, miljø- og driftsmæssige konsekvenser ved brug i boliger fra 2011 undersøgt fordele og ulemper. Selvom en række myter om ulemper ved køkkenkværne aflives, konkluderes det, at energitab undervejs i processen gør køkkenkværne til en ringere miljøløsning end forbrænding og meget ringere end biogas af madaffald. Der er forskel på køkkenkværne med henblik på, om affaldet går til renseanlæg, som det DANVA beskriver, eller køkkenværne hvor madaffaldet går til en opsamlingsbeholder og derefter til et biogasanlæg, som i Malmø. Når der skal indføres indsamling af bioaffald 16, kræver dette en særlig opmærksomhed fra borgernes side, da det let bliver uhygiejnisk. Det er derfor vigtigt, at borgerne har forståelse for og accept af systemet. Der findes flere typer beholdere/poser til bioaffaldet: stativ til papirs- /plastposer/bioposer eller spand, som er vaskbar, og som fores med pose. BILLEDE 1 BIOPOSE MAJS BIOAFFALDET OPSAMLES I BEHOLDER I BIOPOSE, DER ER FREMSTILLET PRIMÆRT AF MAJSSTIVELSE OG KAN MEDKOMPOSTERES. DENNE REFERENCE ER FRA NORGE, ASKER KOMMUNE BOLIG-OG-EIENDOM/AVFALL-OG- GJENVINNING/KILDESORTERING/ /OM-AFFALDSHANDTERING/ BILLEDE 2 BIOPOSE PAPIR BIOAFFALDET OPSAMLES I SPAND MED PAPIRSPOSE, SOM KAN MEDKOMPOSTERES. REFERENCEN ER HENTET FRA SLAGELSE KOMMUNE, SOM OGSÅ HAR INDFØRT MAJSPOSE, SOM DER FRIT KAN VÆLGES KOMMUNEN/NYT-OG- PRESSE/PRESSEMEDDELELSER/AFFA LD-OG-GENBRUG/MANGLER-DU- BIOPOSER-TIL-AFFALDSSPANDEN BILLEDE 3 KOMPOSTERBART PLAST BIOAFFALDET OPSAMLES I SPAND FORET MED KOMPOSTERBAR PLASTPOSE. OMPOSTERING:TILBEH%26OSLASH%3 BR_TIL_KOMPOSTBEHOLDERE:BIOPO SER 15 Ishøj Kommune har med seneste regulativ fjernet ordningen. 16 Niras for RenoSam: Kortlægning af indsamlings- og forbehandlingsmetoder for organisk affald, 2013, COWI for Vejle Kommune: Strategiske overvejelser om fremtidig håndtering af husholdningsaffald, 2011, Rambøll for Miljøstyrelsen: Indsamling af organisk dagrenovation, 2003 Affaldsløsninger i og uden for boligen 17

18 I nogle kommuner er det valgt at udlevere spand og poser/køb af poser, hvilket vil være styrende for hvordan borgerne kan indrette sig i forhold til sortering. I det følgende afsnit vises eksempler på sorteringsløsninger i boligen for bioaffald og restaffald Sorteringsløsninger bioaffald og restaffald i kombination - fælles for etageboliger og enfamilieboliger I køkkenet vil der typisk være mulighed for at hænge en beholder til restaffald og evt. grønt/organisk affald på indersiden af køkkenlågen under vasken. Derudover fremstiller mange køkkenfirmaer skuffeelementer med sorteringsbokse til både rest, organisk og genanvendelige fraktioner. Men igen vil det ofte være en udfordring i den mindre bolig, at skulle inddrage både køkkenskabe og skuffer til affaldssortering. Nedenfor er vist eksempler på køkkenløsninger til sortering af bioaffald og restaffald. BILLEDE 4 BIO AFFALD BIOAFFALDSPOSE PÅ INDERSIDEN AF LÅGEN I BUNDEN AF KØKKENSKABET SORTERES DÅSER (BILLEDE HENTET FRA SITET BILLEDE 5 KOMBINERET BIOAFFALD OG RESTAFFALD BIOAFFALD OG RESTAFFALD I DOBBELT-STATIV BIOAFFALD I DET BAGERSTE STATIV (EGEDAL KOMMUNE) BILLEDE 6 KOMBINERET KØKKENLØSNING BIOAFFALDSBEHOLDER M. POSE I BUNDEN AF SKABET RESTAFFALD SAMT PAPIR/SMÅT PAP I DOBBELTBEHOLDER PÅ SKABSLÅGEN (BILLEDE HENTET FRA SITET 18 Affaldsløsninger i og uden for boligen

19 BILLEDE 7 KOMBINERET KØKKENLØSNING UNDER KØKKENVASKEN ER PLACERET FIRE SPANDE: EN TIL BIOAFFALD PÅ LÅGEN, TO TIL GENANVENDELSE (GLAS, METAL, PAP, PLAST) OG EN TIL RESTAFFALD TIL FORBRÆNDING DER KAN TRÆKKES UD. SPANDEN TIL BIOAFFALD KAN SÆTTES OP PÅ KØKKENBORDET, SÅ DET ER MULIGT F. EKS. AT SKRÆLLE GRØNTSAGERNE DIREKTE NED I DEN. SPANDENE TIL GENANVENDELIGE MATERIALE ER SAMMENBLANDEDE OG SORTERES EFTERFØLGENDE ANDET STED. (BILLEDE HENTET FRA SITET BILLEDE 8 KOMBINERET KØKKENLØSNING UNDER KØKKENVASKEN ER EN DOBBELT SKRALDESPAND, ÉN TIL ORGANISK AFFALD OG ÉN TIL RESTAFFALD. DERUDOVER SORTERES METAL OG GLAS FOR SIG UNDER KØKKENVANSKEN. (BILLEDE HENTET FRA SITET BILLEDE 9 KOMBINERET KØKKENLØSNING LØSNING HVOR ET SKUFFEELEMENT INDRETTET TIL AFFALDSSORTERING AF FLERE FRAKTIONER. DER ER INDSAT BEHOLDERE MED LÅG, DER VIL VÆRE VELEGNEDE TIL SORTERING AF BIO/ORGANISK- OG RESTAFFALD. KØKKENSORTERINGSLØSNING (IKEA). DE FLESTE KØKKENFIRMAER HAR LIGNENDE LØSNINGER. Affaldsløsninger i og uden for boligen 19

20 BILLEDE 10 KOMPRIMERET KØKKENLØSNING FRA EN BOLIG I SVERIGE DER SORTERES BL.A. I ORGANISK AFFALD (MADAFFALD), PAPIR, GLAS, METAL OG PLAST. BILLEDET ER FRA VÄXJÖ KOMMUNE, SOM OPFORDRER BYGHERRER TIL AT SKABE NYE INNOVATIVE IDEER TIL AFFALDSLØSNINGER I BOLIGEN. VÄXJÖ KOMMUNE, SVERIGE: SAMHALLSPLANER/STADSUTVECKLINGSPROJEKT/VIK AHOLM/NYCKELKRAV-FOR-HUSBYGGARE/ODLING3/ Tørre genanvendelige fraktioner i køkkenet og andre rum i boligen Sortering af tørre genanvendelige fraktioner kan ske såvel i køkkenet som andre rum i boligen. Nedenfor er vist forskellige bud på sorteringsløsninger for de tørre genanvendelige fraktioner dels i køkkenet dels i andre rum mv. i boligen eller skur mv. i tilknytning til boligen. Sortering af mange fraktioner i den mindre bolig er som nævnt en udfordring, hvorfor det vil være hensigtsmæssigt, at udnytte væggen og anvende stabelløsninger til affaldssortering. Sortering af tørre genanvendelige fraktioner kan foregå på flere måder og flere steder i boligen. De tørre fraktioner, der behandles i denne rapport, er: Papir Pap Glas Plast (emballage: folie og dunke (hård plast)) Metal (emballage) Som nævnt tidligere er det afgørende, at de indendørs løsninger tilpasses til de udendørs løsninger. Ved nedenstående beskrivelser af indendørs løsninger er der beskrevet nogle principper for sortering i etageboliger mv. med lidt plads og enfamilieboliger mv. med god plads. Det betyder, at beskrivelserne ikke specifikt tager udgangspunkt i en bestemt ordning, men giver forslag til hensigtsmæssig opsamling af materialerne. Ved indendørs løsninger er der fokus på køkkenet og resten af boligen samt udhuse, skure mv. 20 Affaldsløsninger i og uden for boligen

21 Etageboliger For mange etageboligers vedkommende er udfordringen pladsmangel. Hvilket gør det svært, at få plads til at sortere i flere fraktioner i boligen. De løsninger, der foreslås til etageboliger, vil naturligvis også kunne indpasses i enfamilieboliger med mere plads. Når der skal indrettes på få m 2, er det nødvendigt at tænke i løsninger, der fylder mindst muligt f.eks.: Væggen kan udnyttes til ophæng af beholdere, poser mv. til affaldssortering Der kan anvendes beholdere/kasser, som kan stables Der kan etableres krogophæng til spande i loftet Ved en af de gennemførte workshops blev det foreslået, at der for etageboliger f.eks. i forbindelse med renovering og nybyggeri af etageboligkomplekser/tæt-lav-bebyggelse (rækkehuse) bliver udformet en fælles køkkenskabsløsning til affaldssortering tilpasset til små køkkener. Det er mere hensigtsmæssigt, at affaldsløsningen er tænkt ind ved etableringen af køkkenet frem for, at hver husstand skal udforme sin egen løsning. Men det er også vigtigt, at der er tilbud om fælles/ensartet løsning i boligselskaber, der ikke er under renovering, men hvor der er behov for sorteringsløsninger. Her ligner køkkenerne hinanden mht. plads, indretning etc., så det vil være hensigtsmæssigt at tilbyde fælles løsninger evt. en vifte af tilpassede løsninger, som borgerne kan vælge imellem. I forlængelse heraf var der forslag om at benytte de sociale medier, hvor borgerne kan inspirere hinanden med forskellige affaldsløsninger, de selv har konstrueret, og som virker for dem f.eks. i stil med sitet Din sortering, eller en mere struktureret udgave heraf. Løsninger, hvor vægpladsen udnyttes BILLEDE 12 KREATIV SORTERINGSLØSNING ET EKSEMPEL FRA SVERIGE, HVOR EN BIRKESTAMME ER SKÅRET IGENNEM OG BENYTTET TIL OPHÆNG AF POSER TIL AFFALDSSORTERING. DER ER SAT MANILLAMÆRKER PÅ POSERNE SOM BESKRIVER HVILKEN TYPE AFFALD DER SKAL I POSEN. FRA: GRONT/ BILLEDE 11 SORTERING AF FLASKER OG DÅSER I DET LILLE KØKKEN BORGEREN HAR SYET POSER TIL AFFALDSSORTERING, FORDI LØSNINGEN MED NETTOPOSERNE ER SÅ GRIM (DER ER BRUGT 2 X 50 CM.VOKSDUG TIL SYNING AF POSERNE). NETTOPOSERNE LIGGER STADIG INDEN I OG ER LIGE TIL AT TAGE MED TIL CONTAINEREN, HVOR AFFALDET SKAL AFLEVERES UDEN PLASTICPOSE! POSERNE KAN EVT. SYS, SÅ DE ER RUMINDDELT TIL FRAKTIONER SOM HUSSTANDEN HAR MEGET LIDT AF OG DERMED IKKE FYLDER SÅ MEGET. (BILLEDET ER HENTET FRA Affaldsløsninger i og uden for boligen 21

22 BILLEDE 14 SORTERING I POSE OG SPANDE BATTERIER I DÅSE, PAPIR I TERNET SÆK OG GLAS I TURKIS SPAND PLACERET I ET HJØRNE I KØKKENET. (BILLEDET ER HENTET FRA SITET BILLEDE 13 SORTERING PÅ LIDT PLADS. GENBRUGSHJØRNE HALVT SKJULT MELLEM KØKKENDØR OG VITRINESKAB. BORGEREN FREMHÆVER, AT DET ER EN STOR FORDEL, AT LØSNINGEN IKKE OPTAGER GULVPLADS I KØKKENET. (BILLEDET ER HENTET FRA SITET BILLEDE 15 SORTERING I SKOSKAB ET SKOSKAB, SOM IKKE FYLDER MEGET ER HÆNGT OP I ENTREEN OG BENYTTES TIL AFFALDSSORTERING. (BILLEDET ER HENTET FRA SITET BILLEDE 16 AFFALDSSORTERING I ENTRÉ AFFALDSSORTERING I ENTRÉ BAG FORHÆNG VED ELMÅLER. (BILLEDET ER HENTET FRA SITET 22 Affaldsløsninger i og uden for boligen

23 BILLEDE 17 AFFALDSSORTERING I KOSTESKAB SORTERING AF PAPIR, PAP OG DRIKKEVAREEMBALLAGER. POSER MED HENHOLDSVIS MEDICINRESTER, BATTERIER OG SMÅT EL-SKROT HÆNGER PÅ VÆGGEN. (BILLEDET ER HENTET FRA SITET BILLEDE 19 FARVEDE STOFPOSER FARVEDE STOFPOSER KAN HÆNGES PÅ VÆGGEN OG BRUGES TIL SORTERING. (BILLEDE ER HENTET FRA: BILLEDE 18 SORTERINGSKURVE VED LIDT PLADS TIL SORTERING ER EN LØSNING MED SMÅ KURVE PÅ VÆGGEN EN GOD LØSNING FOR SORTERING DER ER KLÆBET LABELS OVER KURVENE SOM VISER, HVILKET AFFALD DER SKAL I HVILKEN KURV. (BILLEDET ER HENTET FRA: BILLEDE 20 FLET-KURVE DEKORATIVE FLETTEDE KURVE SOM SORTERINGSBEHOLDERE (BILLEDET ER HENTET FRA: Affaldsløsninger i og uden for boligen 23

24 Stabelløsninger BILLEDE 21 STABELLØSNING MED KASSER MED LÅG DENNE LØSNING ER PLADSBESPARENDE OG LÅGENE GØR, AT MAN IKKE SER AFFALDET. DER KAN STABLES FLERE KASSER OVENPÅ HINANDEN OG FORDELEN ER, AT LÅGET STADIG KAN ÅBNES SELV OM DE ER STABLET. (BILLEDET ER HENTET FRA BILLEDE 22 STABELLØSNING MED ÅBNE KASSER DENNE LØSNING ER PLADSBESPARENDE. DE ÅBNE KASSER GØR, AT DEN EVT. ER MEST VELEGNET TIL AFFALDSFRAKTIONER, DER ER FORHOLDSVIS RENE AF HENSYN TIL LUGTGENER MV. (BILLEDET ER HENTET FRA: BILLEDE 23 STABELKASSER SOM ER ÅBNE OG BILLEDE 24 TRÅDKURVE TIL STABLING MED GENBRUGSSYMBOL DISSE TRÅDKURVE ER EN PLADSBESPARENDE OG LIDT DENNE LØSNING ER PLADSBESPARENDE OG FESTLIG AFFALDSLØSNING. PRODUCERES MED TANKE PÅ GENBRUG. KASSERNE HAR (BILLEDET ER HENTET FRA: WWW. HANK, SOM GØR, AT DE ER NEMME AT TAGE MED TIL CONTAINERSTORE.COM) AFFALDSBEHOLDEREN NÅR DE SKAL TØMMES (BILLEDET ER HENTET FRA 24 Affaldsløsninger i og uden for boligen