Massefald for dagpengeforbedringer

Transkript

1 Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Nr. 10 Oktober 2012 Massefald for dagpengeforbedringer n På initiativ af Københavnske tillidsrepræsentanters netværk samledes en større gruppe mennesker på Københavns Hovedbanegård den 22. september, og på slaget faldt alle omkuld for at skabe opmærksomhed om problemet, at mange falder ud af dagpengesystemet den 1. januar. Fra socialdemokraternes kongres i Ålborg lød det samtidigt fra blondinen på stilethælene, som statsministeren nu ynder at kalde sig selv, at der ikke ville blive rokket en tøddel ved vilkårene for de arbejdsløse. Det er ikke slut, før blondinen har stillet stiletterne, lød det frejdigt fra statsministeren. jm. Solidaritet kriminaliseret Friheden til solidaritet og humanitær hjælp er igen angrebet i Danmark n Politiaktionen mod den Dansk kurdisk kulturcenter og varetægtsfængsling af syv med kurdiske rødder, har igen sat Danmark i fokus som suspekte landes forlængede arm. Denne gang igen Tyrkiets, ligesom det skete, da Tyrkiet bad Danmark om at lukke den kurdiske TV kanal Roj-TV. En aktion og dom, som vedvarende rygter lod vide var en betingelse fra Tyrkiet for at støtte tidligere statsminister Anders Fog som NATO generalsekretær. Ikke-vennelisten Trods åbne døre, følte politiet det nødvendigt at sparke dørene ind i bedste nazi stil. De fængslede anklages efter de såkaldte terrorlove, der blev indført som særlove efter diktat fra USA og EU. Med lovene fulgte en liste, udarbejdet af USA og godkendt af EU, over partier, organisationer og bevægelser som USA er imod. Dermed er det forbudt og terroristisk at støtte disse nævnte, uanset om det er til deres humanitære hjælpe arbejde. USA og EU mener ikke at folk skal blande sig i, hvem der skal hjælpes. Til gengæld mener flere og flere, at hverken USA eller EU skal bestemme, hvem folk vil hjælpe og være solidarisk med. Undertrykte kurdere Det kurdiske folkeslag har i århundreder været forfulgt og undertrygt, og Kurdistan delt mellem fire lande. I Tyrkiet er det forbudt kurderne at undervise på deres eget sprog, kurdisk kultur undertrykkes og forbydes. Den kurdiske organisation PKK arbejder for det kurdiske folks rettigheder i Tyrkiet. Det er derfor forbudt, og dets leder er fængslet. Partiet er sat på USA / EU s terrorliste, og Tyrkiets statsleder pralede forleden med at de havde elimineret 500 kurdere. Stop heksejagten De anklagede skulle angiveligt stå i spidsen for humanistiske indsamlinger til nødlidende kurdere i Tyrkiet. Er det korrekt, er det et godt og medmenneskeligt initiativ, som det er skammeligt at kriminalisere, ja endog gøre det terroristisk med risiko for 10 års fængsel. Lignende retssager kendes ikke fra andre lande som Danmark normalt sammenligner sig med. Men her er det fjerde gang der rejses terroranklager mod humanitær solidaritet. Hvis regeringen mener noget med sin snak om humanisme, må den omgående tage initiativ til en lovændring, der vil stoppe denne heksejagt. bc Demonstration 2. oktober kl. 16 Københavns Rådhusplads Ja til velfærd og tryghed Nej til forringelser og nedskæringer Københavnske tillidsrepræsentanters netværk

2 Side 2 Nr Leder 1-års fiasko Den nye regering er ikke længere ny. Det første år er gået, og så er det normalt tid til status. Fra regeringens egen side er der klap på skulderen til sig selv. Fra danskernes side er der stemt med fødderne. Aldrig før har socialdemokraterne ligget lavere i meningsmålingerne, og både SF og Radikale går tilbage og tilbage. Der har da heller ikke før været så klokkeklar en forskel på løfterne op til valget og den gennemførte politik. Derfor er der god grund til den store nedtur, og den ændres hverken af formandsskift eller luftige påstande om masser af nye arbejdspladser. Svigtede løfter Regeringen har haft turbo på med vedtagelsen af nye liberalistiske reformer, alle sammen med udgangspunkt i kravene fra EU s finanspagt. Først godkendelsen af ødelæggelsen af efterlønsretten og halveringen af dagpengene. De klare løfter, der blev givet før valget om at rulle forliget tilbage, hvis man fik flertal, er væk. Nu er det åbenbart hverken socialdemokraternes eller SF s politik. Den afgåede SF-formand følte sig endda kaldet til at irettesætte en af formandskandidaterne offentligt, fordi hun fremlagde en løsningsmodel, som kunne være SF s politik. Egne liberalistiske reformer Men regeringen har ikke kun overtaget den tidligere regerings forlig. De har selv fremlagt og fået vedtaget nye reformer. Det gælder smadringen af førtidspensionog fleksjobretten, skattereformen med lavere skat på arbejde, betalt af mennesker uden arbejde, og undervejs aftalen med kommunerne om nulvækst. Lige nu forberedes reform af kontanthjælpsretten. Alt sammen reformer, der sikrer en stadig stigende arbejdsløshed. Blanco check Samlet set er det ikke de helt store penge, der er sparet gennem de gennemførte reformer, og besparelserne står slet ikke i forhold til de skader, de forvolder for de ramte. At det heller ikke handler så meget om penge som om klassepolitik, viser det nyeste initiativ med at stille 12 milliarder kroner til rådighed for lån til det private erhvervsliv. Det private erhvervsliv har jo retten til at lede og fordele arbejdet, og de kan selv bestemme, om de vil ansætte eller ikke. Det slår negativt igennem i forhold til at få ansat de danske arbejdsløse. Dertil kommer, at de store anlægsopgaver, som skal iværksættes, skal i EU-udbud, hvor udenlandske virksomheder kan medtage deres egen, billigere arbejdskraft. I hælene på EU Når det private erhvervsliv skal have 12 mia. til at låne af, er det fordi de ikke kan få lån i bankerne, som vi som stat og skatteborgere også har bevilget hundrede af milliarder til både i Danmark og i EU. Hvad har vi så fået ud af disse mange penge? Lukninger, opkøb og fusioner for at maximere overskuddet, og vi har fået stigende gebyrer og nye arbejdsløse leveret til samfundet. Flere fusioner kan forventes, og dermed flere arbejdsløse. Kravet om at nationalisere bankvæsenet bliver stadig mere aktuelt. Eller blot som en begyndelse, oprettelse af en statslig bank. Men det står ikke på regeringspartiernes program, og slet ikke på EU s. Det største svigt har været at den ny regering fra starten traskede i hælene på EU s økonomiske fiasko. Det var både unødvendigt og direkte i modstrid med danskernes nej til at deltage i Den økonomisk monetære Union, senere kaldet Euroen. Grøn politik med ulighed Godt for miljøet, skidt for statskassen, socialpolitikken og ikke mindst de mindrebemidlede Af Lilli Rodeck n Går man en tur på de danske villaveje, kan man se mange parcelhuse med solcelleanlæg. Da det gik op for VKO, at miljøproblemerne var ved at være så alvorlige, at det kunne være med til at styre klimaet i den forkerte retning, indførte man en grøn plan. I den plan var der statsstøtte som fradrag på selvangivelsen til privates installeringer af vedvarende energi. På det tidspunkt var solceller ikke så udbredte i Danmark. Men inden for det sidste år, har flere private fået installeret solceller på tage eller på tomme jordstykker. Hvem betaler regningen Som økonomien er skruet sammen i Danmark med store afgifter, ikke mindst på traditionel energi, får omstillingen den konsekvens, at der bliver færre penge i statskassen til bl.a. velfærd. Det er selvfølgelig godt at mere og mere af det danske energiforbrug kommer fra miljøvenlige installationer, men problemet er, hvem der i sidste ende kommer til at betale regningen. Når et privathus får solcelleanlæg, produceres der ofte mere strøm, end beboerne selv bruger. Denne strøm opkøbes af el-producerende firmaer, som ud over tab ved manglende salg, får udgifter ved køb af overskydende strøm. 21. årgang Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Frederikssundsvej København NV Telefon Bankkonto: kpid@kommunisterne.dk Ansvarlig over for presseloven: Jørgen Madsen. Prisen på køb af solcelleanlæg falder, prisen på el stiger Dansk energiforsyning er som regel private aktieselskaber, som skal opbygge overskud til aktionærerne. Dette overskud bliver hentet ind hos de forbrugere, som ikke har råd eller mulighed for at opsætte de smarte solceller. Så mens parcelhusejeren eller godsejeren kommer til at få gratis el, må pensionisten og andre med små indkomster se deres elregning stige uhæmmet. Det er ganske urimeligt. Samfundsprojekt Hvordan kan man så løse Danmarks energiforsyning, så vi får udfaset kul og olie? Det er ganske enkelt. Man bør overtage selskaberne, så de bliver samfundsejet. Det vil så blive op til de samfundsejede selskaber at udvikle solcelleanlæg. På den måde vil både rige og fattige få gavn af vedvarende energi. Det vil da også være klogere at de eksperter som Redaktion: Frederikssundsvej København NV Telefon kommunist@kommunisterne.dk ISSN X 12 numre årligt. Abonnement: Halvårs 165,- kr. Helårs 275,- kr. Løssalg 10,- kr. samfundet har til udvikling af sol og vind, bliver dem som finder de bedst egnede steder til anlæggene. Det vil desuden have den positive virkning, at man vil kunne indføre andre modeller af vindmøller, som ikke medfører de samme gener, som de traditionelle møller gør med støj og lysglimt. Med spiralmøllen vil man kunne høste energi fra byens tage. Glemmer uligheden Det er ganske besynderligt, at ingen af de politiske partier i Folketinget har overvejet den ulighed, som den nuværende energipolitik medfører. Det gælder ikke mindst de partier der lægger stor vægt på at fremme en grøn omstilling. Den nye skattereform gør problemet endnu større. Fortsættes den nuværende linje uændret, vil mange med lavindkomst få problemer med at betale for varme og el. Redigering af oktober-num me ret er afsluttet 24. september. Aflev. til Post Danmark: 26. sept. Deadline kommende numre: November 15. oktober December 12. november Kommende numre afleveres til Post Danmark: November 24. oktober December 21. november Sats: Karen Hedegaard Tryk: Kailow Graphic

3 Nr Side 3 En grim historie Korstog for friheden til at rage til sig nu som før Af Betty Frydensbjerg Carlsson Kommunistisk Parti i Danmark Faktaboks n En undersøgelse viser, at danskernes største bekymring er at blive arbejdsløs. Angsten for at blive fyret slår igennem på arbejdsvilkårene. Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid har længe overskredet overenskomsternes 37 timer og er tæt på de 39 timer. Det vil sige, at de 12 daglige minutter, der skulle redde samfundsøkonomien, for længst er blevet virkelighed dog uden den påståede mirakuløse virkning. Antallet af arbejdsskader og uanmeldte arbejdsulykker er ligeledes stigende, ligesom problemet med at folk går på arbejde, selv om de er syge. Stille og roligt undergraves de rammer for løn- og arbejdsforhold som generationer har kæmpet igennem. Generationer, hvor betaling af fagforeningskontingentet var en selvfølgelig sag. 59% af lønmodtagerne er medlem af en fagforening, samlet under en af hovedorganisationerne LO, FTF, AC og Ledernes Hovedorganisation. Det er et fald på 10 % over 10 år. 8% er kunder hos de såkaldt gule fagforeninger, hvor man ikke er medlem, men kunde. Det er Det Faglige Hus`, Krifa, FRIE Funktionærer samt Jobtryghed. De gule har stort set ingen overenskomster og frasiger sig retten til at strejke. Priserne er væsentligt lavere end i de traditionelle fagforeninger og passer tilfældigvis med det fradragsloft for fagligt kontingent, som VKO satte i Det vil sige at 33% + de 8% gule er uden overenskomstmæssige rettigheder og uden en organisation i ryggen. Medlemmer af en A-kasse betaler en stor del af kontingentet til sikring af dagpenge / understøttelse ved arbejdsløshed. Statskassen supplerer op, hvis det samlede kontingent ikke er nok. Der betales skat af dagpengene. Kontanthjælp kan i visse tilfælde udbetales til arbejdsløse uden dagpengeret. Der betales skat af kontanthjælp. Kilde: Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier, Faos, Københavns Universitet med flere. Konflikten mod restaurant Vejlegården Arbejdsretten behandler sagen mellem Vejlegården og 3F den 2. og 3. oktober. På herrens mark En ung kvinde, ansat i et storcenter, skriver til os: Kan det være rigtigt, at vi ikke får løn for en til halvanden times oprydning efter lukketid? Kan det være rigtigt, at vi ikke kan sygemelde os, uden at vi selv skaffer en afløser, og at man ikke får nogen penge når man er syg? Kan det være rigtigt, at man kun har 30 minutters pause i en arbejdsdag på 11 timer? Nej, de arbejdsforhold hun beskriver, er helt urimelige, men er resultatet af årtiers propaganda for at Det er en menneskeret ikke at være medlem af en pamper-fagforening, med forbud mod eksklusivaftaler, frit marked, suppleret med løbende stramninger af reglerne for arbejdsløse og fagforeningsfjendsk skattelovgivning. Hertil diverse EU-domme, som alt sammen har sendt især den yngre generation ud på herrens mark, hvor de kristelige og smarte forretningsfolk står klar med discount tilbud: Spar 6000 kroner, 3 måneder gratis, bliv kunde her, og hos os er der fuldt fradrag for den månedlige udgift, lyder det fra reklamerne, som også kører fast på radiostationer målrettet ungdommen. Guds skruebrækkere Kristelig fagforening (Krifa) blev skabt som en sammenslutning mellem arbejdsgivere og lønmodtagere som tilhørte Indre Mission. Missionen prædiker at lønmodtagere skal underkaste sig arbejdsgiveren og ikke må konflikte mod denne. Det bygger på at den enkelte arbejder ikke har ret til at sætte sig op mod sin foresatte, mod den af Gud indsatte øvrighed. Krifa blev startet i 1899 af to indre missionske præster, der mente det var en forbrydelse at arbejderne strejkede for at opnå rettigheder. Det var midt under den udmarvende hungerkrig, som arbejderne kaldte kampen for retten til at organisere sig, der blev mødt med arbejdsgivernes lockout. Efter flere måneders ufattelige lidelser lykkedes det at opnå retten til at organisere sig, (september forliget), men det havde kostet dyrt. En reporter skrev om hvordan arbejderbørn døde og blev begravet i hobetal under lockouten. Imens sendte Krifa sine arbejdere ind for at overtage arbejdet fra de familier, hvis børn led sultedøden. Om deres gud takkede dem vides ikke. Overskudsforretning Også i dag er Krifa tæt forbundet med Indre Mission, og bruger blandt andet en del af overskuddet på sit missionsarbejde i Latinamerika og Afrika. Både formanden for bestyrelsen og direktøren kommer fra fremtrædende stillinger indenfor Indre Mission. På grund af de store offentlige tilskud til A-kassen har de måtte ændre reglen om at man skal være medlem af kirken for at sidde i ledelsen, men tilfældigvis består Krifas ledende organer alligevel for det meste af kendte medlemmer af Indre Mission, og der er rigtig mange personalechefer og direktører i ledelsen. Et firma der kalder sig fagforening, med kunder der både giver firmaet overskud og sikrer arbejdsgiverne det forjættede land på jorden. Korstoget Det yderste højre kalder Krifa for frihedens fakkel. Man kunne også kalde det et traditionelt økonomisk korstog. F.eks. har Mette Bock, MF for Liberal Alliance, en stor post, og Venstres Ulla Tørnæs skulle således også have nydt godt af Krifas støtte. Hun er i fronten for at forbyde blokader, og for at kontanthjælpsmodtagere taknemmeligt skal bøje sig i støvet for at blive sendt i meningsløst, underbetalt arbejde uden rettigheder. Selv var hun i fronten for at have illegale og underbetalte østeuropæiske arbejdere på sin gård, indtil det blev opdaget. Så etablerede hun og manden i stedet en farm i Østeuropa med hjælp fra skatteborgernes øst-støttefond og landbrugstilskud. De forstår at rage til sig. Klokke-klart Amen De overenskomster, som arbejdsgivere indgår med Krifas ledelse, taler deres tydelige sprog om det kristelige livssyn på arbejdere. Som der står i Matthæus evangeliets kapitel 13, vers 12: Den, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, Men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han ikke har. Amen.

4 Side 4 Nr Masser af job en myte Al tale om at der er masser af ubesatte stillinger, der ikke kan besættes viser sig nu at være en myte. Politikere og arbejdsgivere har gentagne gange fortalt de arbejdsløse, at de skal tage det arbejde, som de bliver tilbudt. Af Martin Jensen n Nu viser en større undersøgelse som Arbejdsmarkedsstyrelsen har foretaget, at antallet af ubesatte job er rekordlavt. I årets første måneder var der ca stillinger som ikke kunne besættes. Det svarer til 0,2 procent af den samlede beskæftigelse. Ifølge undersøgelsen an giver kun 2 procent af virksomhederne, at de havde stillinger, som de ikke kunne få besat af kvalificerede medarbejdere. Tallene viser, at problemet er faldende. I 2008 var der stillinger som ikke kunne besættes, mens der sidste år var job, hvor man ikke fandt den rigtige medarbejder. Arbejdsgiverne urealistiske I Dansk Metal er der lige nu arbejdsløse. Godt af dem risikerer at miste dagpengene til nytår. A-kasseleder Torben Poulsen siger: Arbejdsgiverne har alt for ofte en urealistisk forestilling om, at de ledige har nøjagtig de kompetencer, som kræves til et ledigt job nu og her, derfor kan et job og en ledig ikke altid matches. Når der er nogle stillinger, som ikke besættes, ved jeg det er fordi, arbejdsgiverne ikke rigtigt ønsker at gå ind i nogle opkvalificeringsforløb. Ifølge Arbejdsmarkedsstyrelsen er det især job som salgskonsulent, taxachauffør og tjener, som virksomhederne har haft problemer med at få medarbejdere til. Politikere fremturer Hen over sommeren er kritikken af lediges lyst til at søge ubesatte job eskaleret voldsomt. Liberal Alliances Simon Emil Ammitzbøll sagde i en pressemeddelelse at fine jobfornemmelser koster samfundet dyrt. Han siger at det er en hån og grotesk, at ledige siger nej til ufaglært arbejde. Der rejses berettiget kritik af landets jobcentre. Lars Løkke Rasmussen krævede, at kontanthjælpsmodtagere skal være klar til at flytte til en anden landsdel, hvis den ledige får anvist job. Venstres arbejdsmarkedsordfører, Ulla Tørnæs siger til Jyllands-Posten: Det er et paradoks, at vi har arbejdsgivere, som ikke kan skaffe arbejdskraft til ledige stillinger, selvom vi har på passiv forsørgelse, som på papiret står til rådighed for arbejdsmarkedet. I dag fastholder Ulla Tørnæs sin kritik også selvom det kun er to procent af virksomhederne i undersøgelsen, der ikke kan få besat de ledige stillinger: Jeg synes ubesatte stillinger er mange. Det er et stort problem, og det kan man ikke tale ned på nogen måde. Det er en udfordring at sikre, at arbejdsstyrken har de kvalifikationer, der efterspørges. Og det er en udfordring, at ledige søger bredere, så vi får styrket mobiliteten, siger hun og pointerer, at man har pligt til at tage alle job. Sass: Jeg blev misforstået Den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass Larsen sagde i et interview med Avisen.dk: Altså, der er selvfølgelig job nogle steder og nogle muligheder. Der er jo masser der skifter job hele tiden. Nu siger han at hans udtalelser er blevet fejlopfattet. Faktisk synes han ikke, man kan sige, det er et stort problem i Danmark, at folk ikke vil tage imod et job. Jeg har ikke udtalt, at jeg synes, de ledige er dovne, eller man bare sidder derhjemme. Det har jeg aldrig nogensinde ment. Det Sass Larsen mener, er: Hvis du kigger på det danske arbejdsmarked, bliver der ganske ofte skiftet job. Folk finder andet arbejde og andet. Det vil sige, at der nogle gange er nogle vinduer åbne. Og jeg siger: Det er ikke let, men altså heller ikke håbløst. Nogle gange har man en chance. Og direkte forespurgt, om jeg synes, man skal ud over sit eget fag som ledig, svarer jeg: Ja det synes jeg. Det er faktisk lovgivningen. Politikere i parallelverden Torben Poulsen, a-kasseleder i Dansk Metal, vil ikke forholde sig til Sass Larsens udtalelser. Generelt siger han dog om politikernes vurderinger af de lediges muligheder for at søge job: Jeg tror langt hen ad vejen, at politikerne holder sig til den politiske dagsorden og ikke den virkelighed, som danske lønmodtagere befinder sig i. FRA ARBEJDSMARKEDET OK 2013 BUPL er klar med kravene til de kommende overenskomstforhandlinger i BUPL s hovedbestyrelse er blevet enige om de krav de vil forsøge at få indfriet, når parterne sætter sig til forhandlingsbordet. Især skal der satses på tre hovedområder: Sikring af pædagogernes realløn, bedre vilkår for kompetenceudvikling og faglig udvikling samt tryghed og fleksibilitet for den enkelte. BUPL s formand Henning Pedersen mener ikke, det bliver let. Der er ikke mange penge at forhandle om. Men arbejdsgiverne kommer ikke kun med ønsket om at dæmpe lønstigningerne. Kommunernes Landsforening (KL) har nemlig skærpet sin arbejdsgiverprofil, vurderer han. Så det bliver hårde forhandlinger. Vi møder modstand allerede på forhånd. Vi kan forudse nogle konfrontationer på punkter, som ikke kun er spørgsmålet om lønrammen men også på emner, der angår tillidsrepræsentanten, medarbejderindflydelse og kompetenceudvikling. KL lægger op til mere fleksible arbejdstidsregler, og de kridter også op til et opgør med tillidsmandsbeskyttelsen. Kommuner sparer for meget Skal man tro på økonomiaftalen mellem regering og kommuner, skal kommunerne ikke spare på næste års budgetter. Men virkeligheden er anderledes. 46 procent af kommunerne siger nemlig, at deres budget for næste år vil ligge under den serviceramme, som blev fastlagt i økonomiaftalen. Den melding kommer bag på FOA s formand Dennis Kristensen. På den ene side hører vi regeringen forsikre os om, at der er penge nok i kommunerne til, at de ikke skal skære mere ned, på den anden side siger de, at de ikke har råd til at bruge så mange penge, som økonomiaftalen lægger op til, siger han. Kommunerne bliver straffet, hvis de bruger flere penge end det, som aftalen lægger op til. Men der er ingen sanktioner, hvis kommunerne bruger for lidt penge. Men det er måske værd at overveje. Ligeglade med uddannelse På bare et år er efteruddannelsen af svendene i VVS-branchen næsten halveret. Således var på efteruddannelse i 2010, mens antallet var faldet til blot 778 i Det kunne nærmest se ud som om VVS-firmaerne er blevet helt ligeglade med at få opkvalificeret deres medarbejdere, siger forbundets ansvarlige på uddannelsesområdet, Kim Fusager. Vi godtager i hvert fald ikke krisen som en god forklaring. Blik- og rørarbejderforbundet har i mange år arbejdet ihærdigt for at få VVS-firmaerne til årligt at tage en snak med medarbejderne om efteruddannelse. Men uden det store held, for en sådan systematisk planlægning af medarbejdernes efteruddannelse sker stort set aldrig. Det er ikke for meget at sige, at VVS-branchen spiller et meget højt spil, hvis efteruddannelsen af medarbejderne ikke hurtigst muligt bliver sat på sporet igen, siger forbundssekretær Kim Fusager. Timeløn på 30 kr. Hvis et forslag fra Venstre og Dansk Folkeparti om begrænsning af konfliktretten vedtages, vil det bane vejen for eksempelvis polske overenskomster i Danmark. I forbindelse med konflikten på Vejlegården fremsatte Venstre og Dansk Folkeparti et beslutningsforslag om at begrænse de faglige organisationers konfliktret. Hvis forslaget vedtages, vil det blive ulovligt at etablere en konflikt over for en arbejdsgiver for at opnå overenskomst for et fagligt område, der allerede er dækket af en kollektiv overenskomst med en anden landsdækkende lønmodtagerorganisation. Nu fremgår det af et svar til Folketingets Beskæftigel-

5 Nr Side 5 Metalformand takker af ØKONOMI Af Bo Møller Thorkild E. Jensen, afgået formand for Dansk Metal Efter 9 år på posten som forbundsformand for Dansk Flyttedag Pressemeddelelse fra BJMF Det gamle bryghus i Trekronergade er blevet solgt til overtagelse pr. 1.december BJMF samler sig på adressen Mølle Alle 26 i Valby. Efter Snedker Tømrernes sammenlægning med 3F havde man nu 2 fagforeningshuse. To huse er for meget og hver for sig kan husene ikke rumme alle de mange aktiviteter. I bestyrelsen arbejder vi med at finde en løsning på vores bosituation, som alt andet lige vil blive en midlertidig sesudvalg fra Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen, at det vil være i strid med EUretten og princippet om ikkeforskelsbehandling, hvis det kun er virksomheder, der har en dansk overenskomst, som de faglige organisationer ikke kan konflikte imod. Derfor vil de faglige organisationer ikke lovligt kunne konflikte over for en virksomhed i situationer, hvor de ansatte aflønnes efter eksempelvis en polsk overenskomst med en løn på 30 kr. Mette Frederiksen siger: På det danske arbejdsmarked er konfliktretten det væsentligste middel, som lønmodtagere har til deres rådighed for at sikre løn- og arbejdsvilkår på et passende niveau gennem indgåelse af overenskomster. Det gælder både i forhold til danske og udenlandske virksomheder. Claus Jensen, ny forbundsformand for Dansk Metal Metal stopper Thorkild E. Jensen. Begrænsning af konfliktretten vil være et væsentligt brud med en danske model og mindske muligheden for at sikre ansatte en rimelig løn, som de kan leve af. Det skriver Dansk EL-forbund i en pressemeddelelse. Problemer løses ikke Regeringens akutpakke til ledige løser slet ikke opgaven, mener Dansk Metal. Det svarer til at tro, at man kan nedlægge elefanter med et luftgevær, siger a-kassechef Torben Poulsen, der er leder af Metals a-kasse. Regeringens akutpakke til langtidsledige indeholder gode elementer, men løser slet ikke opgaven med at hjælpe de mange tusinde danskere, der står til at miste dagpengeretten efter Nytår. Regeringens udspil har mange fornuftige punkter, Thorkild E. Jensen har ikke været en af de mest farverige og markante metalformænd. Han blev derfor af nogle kaldt for Thorkild Kedelig. Han afløses på posten af den 48 årige plade- og konstruktionssmed Claus Jensen. Han blev forbundets næstformand i 2008 efter en periode som forbundssekretær og tillidsmand på Lindøværftet. Mj Det historiske tidligere bryghus i Trekronergade har gennem årene også stillet lokaler rådighed til for mange politiske og kulturelle møder. løsning. Vi kan nemlig ikke rumme alle aktiviteter i de nuværende lokaler på Mølle Alle, siger næstformand i BJMF, Anders Olesen. Mit gæt er, at vi opstiller kontorpavilloner i tre etager på parkeringspladsen. De skal give plads til både kontorer og klubaktiviteter i en periode, hvor vi arbejder med at finde en mere permanent løsning. Det kan være ombygning, tilbygning, renovering af baghuse eller en kombination af det hele. Redigeret af Martin Jensen bl.a. øget brug af jobrotation. Men udgangspunktet er stadig en blind tro på, at der er masser af job derude. Det er helt forkert. Krisen kører stadig på fuld kraft, og det kommer til at tage lang tid, før vi ser en vending i beskæftigelsen. Der er simpelthen ikke arbejdspladser til alle de mange tusinde, der står til at miste dagpengene, fastslår Torben Poulsen. Det er helt afgørende for os, at man ved finanslovsforhandlingerne får sikret, at vores medlemmer ikke mister dagpengeretten fra den 1. januar. Fremadrettet skal der gang i uddannelsen af arbejdsløse, f.eks. i voksenlærlingeforløb. Det er vigtigt at få etableret et smidigt samarbejde mellem jobcentre og a-kasser. Dansk økonomi lige nu Hvordan står det egentlig til med den danske økonomi netop nu? I forbindelse med fremlæggelsen af sit finanslovsforslag for 2013 mente regeringen, at Danmark i 2012 ville få en positiv økonomisk vækst på 0,9 pct. og en vækst på 1,7 pct. næste år. Alt tyder desværre på, at regeringen tager fejl. I det første halvår af 2012 har landet faktisk oplevet en negativ vækst på 0,3 pct. Alene i det sidste kvartal skrumpede økonomien med 0,5 pct. Siden starten af 2009 har der været en lille positiv vækst i 7 kvartaler mens væksten i andre 7 kvartaler har været negativ. At tro på, at der i årets 2 sidste kvartaler vil være en så stor vækst, at vi samlet kommer ud af 2012 med en vækst på 0,9, virker mere end almindeligt naivt. På andre punkter går det derimod ikke så skidt. En del af os kan huske tidligere tider, hvor Danmark havde store problemer med et underskud på betalingsbalancen. Men sådan er det ikke mere. De sidste mange år har der været overskud. Alene i den sidst opgjorte måned (juli 2012) var der et overskud på hele 13,4 milliarder kr. Dette overskud på betalingsbalancen har betydet, at Danmark samlet har en voldsom formue, dvs. at vi ejer en pæn bid af andre landes økonomi. Danmarks formue overfor udlandet udgjorde ved udgangen af ,4 pct. af den samlede produktionsværdi i landet, BNP. Men naturligvis er det de færreste af os beskåret at have udenlandsk formue! Danmarks overskud på betalingsbalancen er et resultat af, at den danske konkurrenceevne i forhold til udlandet faktisk har det meget godt, selv om arbejdsgiverne altid klager over de høje danske lønninger. Men hvad er det egentlig, der sker? Hvis vi ser på udviklingen i henholdsvis lønnen til de ansatte i produktionen og virksomhedernes overskud, så kan vi konstatere følgende: De samlede lønninger er kun steget med 5,1 milliarder kr. i perioden fra 2. kvartal 2009 til 2. kvartal Det er en stigning på 2 pct. I samme periode steg virksomhedsejernes overskud derimod med 32,6 milliarder kr. eller 127 pct.! Beløbene er i løbende priser. I samme periode steg priserne med i alt 7,6 pct., så det er næsten 4 gange så meget, som de samlede lønninger steg. Det betyder, at reallønnen for de, der stadig er så heldige at have et job, har været faldende. Samtidig har arbejdsløsheden været stigende. Det samlede antal beskæftigede faldt i denne periode med næsten Men så galt gik det altså ikke for virksomhederne. Med en vækst på hele 127 pct. på 3 år har der været rigeligt til at kompensere for inflationen. En anden måde at belyse sagen på er ved at se på udviklingen i aktiekurserne. I den samme 3-årsperiode steg aktiekurserne med 44 pct. Der er altså sket det, at færre og færre beskæftigede tjener flere og flere penge sammen til virksomhederne, der så bare ikke bruger den større fortjeneste på at øge produktionen og skabe arbejdspladser tværtimod. Når dette så sammenholdes med, at det offentlige fyrer folk på stribe alene de sidste 2 år er antallet af offentligt ansatte faldet med så bliver resultatet naturligvis en stigende arbejdsløshed. I forhold til før den økonomiske krise satte ind i anden halvdel af 2008 er antallet af arbejdsløse mellem 15 og 64 år steget med Alene det sidste år er arbejdsløsheden steget med Desværre er der ikke noget der tyder på et snarligt fald i arbejdsløsheden. Regeringens finanslovsforslag indebærer reelt en nulvækst i den offentlige sektor, og en nulvækst kan kun opnås ved at fyre flere i stat, kommuner og regioner. De private virksomheder vil sikkert forsat forøge deres overskud, men uden at ansætte flere. Derimod skal de ansatte knokle mere for at øge profitten. Det er en helt anden udvikling, der er brug for, end den borger lige økonomiske politik, som den siddende regering har kal keret af fra den tidligere VK-regering. Der er brug for en ekspansiv finanspolitik, der skaber jobs fremfor nulvækst. Den almindelige befolknings købekraft må øges og de såkaldte velfærdsordninger skal forbedres og ikke forringes i stedet for blot at give skattelettelser til de bedre stillede. Det er muligt, at de bliver vrede på os nede i EU, men det kan vi nok sagtens leve med!

6 Side 6 Nr Rostock mod racisme og nyfascisme! Danske antifascister fra Horserød-Stutthof foreningen, Antifascistisk Forum, FIR-Danmark og Demos deltog i anledning af 20-året for progromen i Lichtenberg i den antifascistiske og antiracistiske demonstration til Rostock den 25. august. Af Bodil Enoch n Anledningen var en indbydelse fra FIR-International (Den internationale fange og modstandsorganisation) og VVN-Bda i Berlin (Forfulgte fra nazitiden) og Rostock som gerne ville markere 20-året for Pogromen i Lichtenberg i august 1992, hvor nynazister kastede brandbomber og sten mod Solsikkehuset i et beboelseskvarter i Lichtenhagen, hvor romaer og vietnamesiske flygtninge boede. Politiet var passive tilskuere til urolighederne hvor imod de mange beboere og antifascister, som forsøgte at dæmme op for urolighederne og beskytte beboerne, blev chikaneret og holdt tilbage. Det udviklede sig til demonstrationer mod nazisterne og politiet, og der kom busser med sympatisører fra hele Tyskland, men de blev tilbageholdt og gennemsøgt i flere timer, og 43 aktivister blev arresteret og 3 af dem fik fængselsstraffe. I oktober 1992 ville en gruppe kaldet Sønner og døtre af Frankrigs deporterede jøder sætte en mindetavle op på rådhuset i Rostock til minde om begivenheden i Lichtenhagen, men de blev arresteret og tavlen taget ned. Ny borgmester Nu 20 år senere lykkedes det med den partiløse overborgmesters godkendelse, og tavlen har følgende ordlyd.: I august 1992 var der i Rostock og andre tyske byer racistisk vold og brandstiftelse mod uskyldige familier, børn, kvinder og mænd, som i lighed med dem der fødtes som Jøder, Sinti og Romaer faldt som ofre for det nationalsocialistiske folkemord. På en eneste grufuld og uforglemmelig nat den 2. august 1944 blev de endnu overlevende fanger i Sigøjnerlejren Auschwitz-Birkenau myrdet i gaskamrene. Disse erfaringer og det tyske folks historiske forpligtelser må holdes i erindring, for at forhindre at denne vold og menneskeforagt gentager sig. Arrangementet i Rostock begyndte med et offentligt møde på Neuer Markt (rådhuspladsen), hvor ovennævnte tavle blev sat op på rådhuset. Pladsen var fyldt med deltagere fra mange organisationer. Både de unge Antifascistisk Aktion, voksne kvinder fra lokale fagforeninger og gæster fra VVN s mange afdelinger i hele Tyskland. Det gjorde et stort indtryk at høre oplæsningen af listen over fascisternes systematiske angreb på asylcentre i hele Tyskland. Det foregår stort set dagligt, og ingen gør noget ved det. Asylcentrene ligger for det meste afsides i forhold til byerne, de er lette at belejre, og det er ikke ualmindeligt, at beboerne ikke tør gå uden for lejrene af frygt for at bliver overfaldet. Samme dag lørdag den 25. august blev et asylcenter i Stuttgart forsøgt brændt ned, og meddelelsen blev mødt med sorg og vrede på rådhuspladsen i Rostock. Horserød-Stutthof foreningen havde Frihedsfanen, Stutthoffanen og vort 4 meter lange banner med foreningens navn med til mødet og den senere demonstration. Vi blev budt varmt velkommen og der var rigtig mange, som spurgte hvem vi var, og vi fik mulighed for at bringe en solidaritetshilsen til de fremmødte. Horserød-Stutthofforeningen i demonstrationen Samling på rådhuspladsen i Rostock Stor demonstration Lørdag eftermiddag var der kaldt til demonstration fra Rostock-Lütten-Klein stationen og til Lichtenhagen. Ca deltagere med utallige bannere og faner, som kritiserede racisme og nationalisme og opfordrede til grænseløs solidaritet. Undervejs var der talere som fortalte om overgreb på asylansøgere og flygtninge, f. eks. fortalte Mouctar Bah om Oury Jalloh, som døde i politiets varetægt i Dessau. Sagen er aldrig blevet opklaret. I optoget deltog mere end 100 antifa-grupper, flygtningeorganisationer, indvandrerorganisationer, fagforeninger og enkelte parti-repræsentanter Die Linke, DKP og de unge socialdemokrater var meget synlige med store bannere og faner. Efter demonstrationen var der afslutningsvis en koncert under parolen bevæg dig for bevægelsesfrihed med 1000 dansende tilhørere i Lichtenhagen. Om søndagen var der indkaldt til World café i Peter Weiss huset i Rostock, hvor emnet var Lichtenhagen NSU og alle ser til. NSU står for Nationalsocialistiche Untergrund. På mødet blev det diskuteret, hvordan man får udbredt oplysning om og kendskab til overgrebene på flygtninge og asylansøgere. Og hvordan man i praksis kan dæmme op for højredrejningen i Tyskland. Et af målene er nedlæggelse af alle asylcentre og lejre, for at give de ca asylansøgere og flygtninge som i år kommer til Tyskland menneskelige og ordentlige forhold at leve under. Til sammenligning kan det nævnes, at Tyskland i 1992 tog imod ca flygtninge og asylansøgere. Det er tankevækkende, at forbundspræsident Gauck om søndagen plantede et erindringstræ en tysk eg til minde om den racistiske pogrom og det undrer ikke, at kritikere blandt publikum kaldte ham en hykler og nynazistisk medløber. I 1992 var Gauck fuldstændig tavs i sagen om overgrebet i Lichtenhagen. Kæmpemæssigt projekt Det er et kæmpemæssigt projekt at dæmme op for racisme og fascisme i dagens Tyskland, og det er vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvad der sker lige syd for grænsen. Mange fascistiske grupperinger i Danmark ser op til deres tyske meningsfæller, og vi kan allerede nu se tendensen til en markant højredrejning i det danske samfund. Især omkring Århus er det tydeligt, at racistiske og fascistiske grupper er aktive: Det er en absolut nødvendighed, at vi arbejder aktivt for at dæmme op for disse tendenser, både i skrift og tale og ikke mindst i praksis. Vi skulle nødigt se historien fra 30erne og 40erne gentage sig.

7 Nr Side 7 Neofascistisk angreb på formanden for FIR I sidste uge blev Vilmos Hanti, der er formand for den internationale føderation af modstandskæmpere (FIR) Forbundet af antifascister, og ligeledes formand for det Ungarns antifascistiske forbund MEASZ, overfaldet af en gruppe neofascistiske voldsmænd. UD AF EU Ved Kim Holm n I tilslutning til en antifascistisk demonstration og manifestation i Budapest, rettet mod antisemitisme og neofascisme, angreb en gruppe unge Vilmos Hanti og pryglede ham så voldsomt, at han måtte bringes på hospitalet. Allerede under den antifascistiske manifestation havde denne gruppe med megafoner og i politiets påsyn forsøgt at afbryde talerne og skræmme deltagerne. Da politiet efter manifestationen trak sig tilbage, greb de neofascistiske provokatører lejligheden til at angribe ungarskhedens fjender, som de kaldte deltagerne i manifestationen, ikke blot med ord, Faglig støtte til genopbygning i Columbia Netværket Fagligt Columbia Fokus samler ind til genopbygning af et fagforeningshus i en lille by i Columbia. n Der er brug for faglig solidaritet, især nu, hvor EU laver frihandelsaftale med Columbia, siger Maj-Britt Milsted. Fagforeningen og deres hus har altid spillet en afgørende rolle i den lokale organisering i landsbyen Puerto Esperanza. Beboerne blev fordrevet i 2002, men er de senere år vendt tilbage. Det tidligere fagforeningshus ligger nu i ruiner, men var før omdrejningspunktet for landsbyen, hvor statsmagten ellers kun er til stede i form af politi. Fagforeningen er den eneste beskyttelse for befolkningen, derfor var det klart deres højeste ønske at fagforeningen bliver stærk igen, siger Maj-Britt Milsted, formand for HK Grafisk og Kommunikation. Hun var med i den faglige gruppe, som besøgte Columbia i foråret. Formanden for FIR, Vilmos Hanti men med prygl. Dermed har den fascistiske vold i Ungarn nået et nyt stade. De første ofre for voldelige overgreb fra det ekstreme højreparti JOBBIK var medlemmer af roma-mindretallet. Nu bliver demokrater angrebet. Allerede nogle måneder tidligere havde medier på den ekstreme højrefløj indledt en Netværket har besluttet at samle penge ind til genopbygningen af fagforeningshuset. Der er mere end nogen sinde brug for faglig solidaritet jorden rundt. Men vi vil gerne gøre det konkret og vise, at selv små beløb kan få stor betydning. Derfor satte vi et mål om at samle kr. til huset, det er nok til en genopbygning, siger Maj-Britt Milsted. Solidaritet med fagbevægelsen i Columbia er særlig aktuel, fordi EU er i gang med at indgå en frihandelsaftale med landet. EU vil lave en aftale, som baner vejen for de store multinationale selskaber. Og det gør man på trods af, at der bare sidste år blev slået 29 fagligt aktive ihjel. Mens vi var på besøg forsvandt der to fagforeningsfolk og en blev bagvaskelseskampagne mod Vilmos Hanti, uden at nogen domstol ville sætte en stopper for denne hetz. Nu blev hetzen til reel vold. Lad os vise vores solidaritet med FIR s formand Vilmos Hanti. Skriv breve til de ungarske ambassader og protester imod, at det ekstreme højre i Ungarn i ord og gerning får lov til at rase mod mindretal, mod demokrater og mod antifascister. Intet land i Den Europæiske Union må tillade, at det ekstreme højre udøver terror mod mindretal eller mod mennesker, som de har erklæret for fjender. Fascisme er ikke en holdning, men en forbrydelse! Eksekutivkomitéen for FIR myrdet. Så det er ikke for sjov. De store selskaber er i fuld gang med at opkøbe jord med de mest beskidte metoder, befolkningen har ingenting, så de har brug for al mulig international støtte for at kunne forsvare sig, siger Maj-Britt Milsted. Indsamlingens mål er i første omgang kr. til selve huset. Men allerede inden kampagnen er gået rigtigt i gang, har de fået samlet de første kr. De stammer fra Eks-Skolens Trykkeri, som netop har fejret 40 års jubilæum. I stedet for gaver bad trykkeriet gratulanterne om at sætte penge ind til fagforeningshuset i Columbia. Det gav en masse penge, så nu ender det måske med, at der også bliver råd til møbler i huset, siger Maj-Britt Milsted. (brink) Femern-forbindelsen I den kommende årrække skal der bygges en forbindelse mellem Danmark og Tyskland: Femern-forbindelsen. Det kommer til at betyde over 5000 arbejdspladser. Som medlem af EU bliver det ikke arbejdsløse danskere, der kommer i arbejde. Ikke engang de danske overenskomster skal holdes. Rygtet lyder at polske/tyske entreprenør har lavet aftaler med kinesiske vikarbureauer om billig arbejdskraft. Polske håndværkere til kr. i timen er blevet for dyre. Sverige og Tyskland vil med Femern-forbindelsen bruge Danmark som transitland. En forbindelse den danske skatteborger betaler. Kommunal vækst Mange kommuner har penge i kommunekasserne og ønsker at bruge pengene til renovering af skoler, plejehjem og andre forbedringer for kommunens borgere. Der er kommet besked til landets kommuner at EU s såkaldte henstilling dikterer begrænsninger. Det er tilsyneladende bedre at kommunerne bruger deres penge på overførelsesindkomster, i stedet for arbejde og kommunal vækst. Arbejdsløsheden i EU Der er nu, officielt, 25 millioner arbejdsløse i EU. Alene i Spanien er hver fjerde arbejdsløs. Blandt ungdommen er 50% uden arbejde. ILO advarer om, at den store arbejdsløshed vil udgøre en alvorlig trussel mod den sociale sammenhængskraft, hvis ikke EU s økonomiske politik ændres til fordel for et mere dynamisk arbejdsmarked. Bankunion Med et forslag om en Bank Union fra EU-kommissionens side tages endnu et skridt i retning af Europas forende stater. Den Europæiske Centralbank skal bestemme de enkelte landes bankpolitik med ret til at lukke banker, hvis ikke de følger Centralbankens opfattelse af den nødvendige økonomiske nedskæringspolitik. Det er meningen, at Bank-unionen skal være gældende for Euro-landene, men med mulighed for at de 10 lande, der ikke er medlem, kan tilslutte sig. Margrethe Vestager har da også udtalt, at det ville være en god ide for de danske banker, hvis Danmark tilsluttede sig Bank-unionen. Mon ikke de danske jurister i justitsministeriet kan finde nogle paragraffer, der betyder, at den danske befolkning endnu engang ikke skal spørges om et yderligere skridt mod staten Europa. Piratkørsel og nye EU-regler En tur på de danske motorveje viser, at trods krisen er der masser af lastbiler, der transporterer gods til dele af Danmark. Ved første øjensyn er det tilsyneladende danske lastbiler, der foretager transporten. Det er danske vognmænds navne og logoer, der står på bilerne. Men et kig på nummerpladerne afslører, at det er biler der er registreret i Polen og andre lande i Østeuropa. Det er ikke længere danske lastbilchauffører, der sidder bag rattet. Underbetalte chauffører bryder EU-regler om intern kørsel i Danmark. De danske myndigheder ser igennem finger med ulovlighederne. Tilsyneladende er opfattelsen, at det ikke er nødvendigt at håndhæve loven, når EU alligevel har planer om at lave reglerne om, så det ulovlige bliver lovligt. Fra 2014 skal reglerne liberaliseres, således at al kørsel gøres fri. Det skal ske i den frie konkurrenceevnes navn.

8 Side 8 Nr Kan velfærdsstaten redde Opløsningen af den såkaldt Nordiske velfærdsmodel var et tema på dette års Nordiske sommerlejr. Edeltraut Felfe, tysk professor i statskundskab med speciale i Nordeuropa, havde oplægget til diskussionerne. Kommunist bringer hendes oplæg i dette og næste nummer af bladet. Af Prof. Edeltraut Felfe n Spørgsmålene er: Kan velfærdssamfundets sammenbrud forhindres gennem en reformering af kapitalismen? Og kan kapitalismen reformeres så meget, at velfærdsstaten kan reddes? Lad mig først definere hvad jeg i forbindelse med temaet forstår ved velfærdsstat. Velfærdsstaten findes jo også i en borgerlig og sågar en neoliberal minivariant. Så taler man om ombygning, forandring, reformering for at bevare velfærdsstaten. Det begreb er jo i jeres lande så populært og rodfæstet, at selv dets modstandere udnytter det til deres egne politiske formål. Modellens kendetegn Jeg tager udgangspunkt i velfærdsstaten, som den mere eller mindre eksisterede hos jer til op i 1970 erne og 80 erne, dvs. med følgende kendetegn: skattefinansieret social sikkerhed ved alle indkomstbortfald i livet, først og fremmest gennem den offentlige sektor, i vidt omfang lige uddannelsesmuligheder for alle, uanset indkomst eller formue, offentligt sundhedsvæsen med omtrent lige vilkår for alle, socialt boligbyggeri, socialt acceptable huslejer, grundlæggende eksistensbehov som energi, kommunal infrastruktur og transport- og trafiknetværk blev stillet til rådighed hovedsagelig uden skelen til profit, den kapitalistiske produktionsmåde blev aldrig anfægtet, og velfærdsstaten hørte op ved fabriksportene. I. Modellens forudsætninger Hvorfor kunne denne velfærdsstat opstå i midten af 1930 rne og være relativt vellykket helt op i 1950 erne og 60 erne? Her vil jeg pege på et par omstændigheder, som jeg Edeltraut Felfe, tysk professor i statskundskab med speciale i Nordeuropa har dokumenteret med egen forskning: For det første: Det er bevisligt, at Oktoberrevolutionen, den tyske november revolution (i 1918), sejren over den tyske fascisme, som blev vundet først og fremmest ved Sovjetunionens indsats, og udviklingen af det socialistiske verdenssystem har spillet en afgørende rolle. Der fandtes et alternativ til kapitalismen. Først og fremmest har de socialpolitiske fordele i vores del af verden været med til at indbygge socialstaten i kapitalismen. I Forbundsrepublikken Tyskland har DDR så at sige altid siddet med ved forhandlingsbordet til gavn for de vesttyske arbejdere. En repræsentant for det svenske storbourgeoisi mente i 1992: Med kommunismens bortfald er selve forudsætningen for den nordiske model forsvundet. Organiseret arbejderklasse Af andre gunstige forudsætninger især i jeres lande vil jeg pege på arbejderklassens overordentlig høje organisationsgrad. I Sverige har 85% været fagligt organiseret, flere end noget andet sted. Hertil kom de socialdemokratiske partiers stærke stilling i landenes politiske system. En socialstatskapitalisme var eksistensgrundlaget for de socialdemokratiske partier, for deres magt, for deres ideologi og for deres ledelser. Derfor har de påvirket, manipuleret og ledet arbejderbevægelsen, først og fremmest fagforbundene, ud fra denne tankegang. Samtidig er det vigtigt at huske, at der hele tiden også har været hårde klassesammenstød, vilde strejker og et pres nede fra basis på fagforeningerne og Socialdemokratiet. I forhandlinger og i resultaterne af kompromiser mellem kapitalorganisationerne og fagforbundenes ledelser er klassekampen kommet til udtryk. Her må man ikke glemme kommunisternes kampvirksomhed på arbejdspladser, i fagforeninger og folkevalgte forsamlinger. Kapitalens behov Hertil kommer endnu en vigtig ting: specielt Sverige, men også de øvrige skandinaviske lande, havde særlig gunstige naturlige og verdensøkonomiske betingelser for deres industrielle udvikling. Svensk bank- og industrikapital deltog allerede tidligt i den lukrative udbytning af den tredje verden. Lenin talte om de små privilegerede nationer inden for imperialismens rammer. Under første og anden verdenskrig høstede kapitalen enorme ekstraprofitter. Det blev det økonomiske fundament for velfærdsstaten. Især efter anden verdenskrig blev det tydeligt, at dele af velfærdsstatspolitikken også i høj grad tjente den effektive udnyttelse af kapitalen. Derfor indgik storkapitalen dette samfundskompromis. Produktivkræfternes udvikling, samlebånds- og masseproduktion og ny teknologi stillede nye krav til arbejdskraftens reproduktion, uddannelse og sundhed, og disse krav opfyldte velfærdsstaten. Meget af dette var også i de arbejdende kvinders og mænds interesse. Og masseforbruget af materielle goder, hvori også arbejderklassen deltog, blev i denne periode af den kapitalistiske udvikling nødvendig og profitabel for kapitalen. Konklusion 1: Velfærdsstaten var under visse forudsætninger, i en vis periode og i nogle lande kapitalismens givne eksistensform. Men den var ikke selve kapitalismen. Den var et spørgsmål om magt, om styrkeforholdet mellem klasserne, nationalt såvel som internationalt. Bourgeoisiets angst for indflydelse fra revolutionære idéer og omvæltninger spillede en rolle. Om kapitalen var parat til eller kunne tvinges til et klassekompromis, afhang af konkrete historiske betingelser for udnyttelse og forøgelse af kapitalen. II. Forudsætningerne i dag Hvordan står det så til med dette grundlag og de gunstige vilkår for velfærdsstaten i dag? Vil den kunne reddes eller fornyes også under de nuværende vilkår inden for rammerne af vore dages kapitalisme? Så må vi se på to forudsætninger: 1) de nødvendige økonomiske grundlag, og 2) kapitalens interesse og styrkeforholdet mellem klasserne nationalt og internationalt. Her vil jeg først tage nogle almene forhold op, som gælder for alle vores lande. Men konkret må vi derefter differentieret vurdere kampvilkårene i hvert enkelt land, så vi ikke taler hen over hovedet på folk. De økonomiske forudsætninger Det er min opfattelse, at der er tilstrækkelig rigdom til rådighed i vores lande. Hvad angår videnskabens, teknikkens og teknologiens stade og niveauet for arbejdsproduktivitet og værdiskabelse, ville velfærdsstaten kunne bevares hhv. genoprettes. Det gælder også, selv om vi tager hensyn til, at den hidtidige økonomiske vækst ikke kan fortsætte, hvis vi vil bevare miljøet. Det holder også stik, selv hvis vi kunne gennemføre en mere retfærdig økonomisk verdensorden over for landene i Syd. Det vil sige, at også hvis vores velfærdsstater afstod fra at udplyndre naturrigdommene, jorden og den menneskelige arbejdskraft i den tredje verden, ville der stadig være økonomiske og finansielle forudsætninger for at have en socialstat. Tal og kendsgerninger I alle vores lande er arbejdsproduktiviteten steget meget hurtigere end lønningerne. Derfor er profitkvoten i EU siden 1975 steget fra 24% til 35%. I f.eks. Tyskland har aktionærerne i de syv største virksomheder fået mellem 83% og 25% mere i dividende end året før. Chefen for Volkswagen-koncernen har en årsindkomst på 16,6 mio. euro. Hvis arbejdernes lønandel af Sveriges bruttonationalprodukt var lige så høj i dag som i 1977, ville den svenske stat alene i skat have fået godt 320 mia. kroner mere ind, end den faktisk har fået til en velfærdsstat. Hvor der i Sverige i var tale om 50 milliardærer (i svenske kroner), var der i 2007 ca. 140, og deres formuer udgjorde ca. halvdelen af landets bruttosocialprodukt eller lidt mindre end de samlede offentlige udgifter i Hvordan er det så med denne private ophobede rigdom? 87% af verdens aktive finanskapital er spekulationskapital og deltager ikke i værdiskabelsen. Eftersom forholdene rundt om i Europa ligner hinanden, er 25 millioner mennesker i EU arbejdsløse flere end nogensinde siden 1930 rne. Hvis blot en del af spekulationspengene blev investeret i den reale økonomi og arbejdsløsheden dermed blev nedbragt, ville velfærdsstaten have et godt grundlag.

9 Nr Side 9 s? Regeringen vil genindføre brugerbetaling på museum Omfordeling Og hvad med den faktiske omfordeling via statslig politik? Alene mellem 2008 og 2010 har de 27 EU-lande givet mere end mia. amerikanske dollar ud til den såkaldte bankredning. Det var 13% af landenes samlede økonomiske resultat. Forbundsrepublikken Tyskland har i løbet af nogle få uger overført 480 mia. euro til bankerne, hvilket er halvanden gang så meget som Forbundsrepublikkens nationalbudget. Hvor meget kunne de penge ikke udrette i en socialstat! Endnu et par ord om al den tale om statsgæld og spare tvang. I Europa findes der, ifølge World Wealth Report 2011, 10,2 millioner millionærer og multimillionærer, som råder over en pengeformue på over 10,2 billioner dollar. Hvis blot en del af denne formue blev brugt til at nedbringe staternes gæld, ville regeringerne ikke behøve at spare på velfærdsstaten. For slet ikke at tale om de voksende rustnings-, militær- og krigsudgifter. dan forholder det sig med styrkeforholdet mellem klasserne, nationalt og internationalt? Er de toneangivende kapitalkredse interesserede i det tidligere kompromis? Lad os sammenligne med det, vi tidligere erindrede os om velfærdsstatens blomstringstid. Her behøver vi ikke detaljeret at opregne beviser; i hele Europa oplever vi grundlæggende forandringer, der også i vores rige lande trækker tæppet væk under bestræbelserne på at bevare eller genoprette velfærdsstaten. Realsocialismen som alternativ er forsvundet. På internationalt plan bestemmer nogle få indbyrdes sammenflettede finansspekulanter og deres agenturer i stigende grad den politik, som borgerlige og socialdemokratiske partier og regeringer fører. I vidt omfang fratages parlamenterne magt. Dermed svinder de enkelte landes muligheder for gennem valg at sikre en velfærdspolitik, hvis den ikke samtidig gavner de herskende. Af John Poulsen n Et af de få positive tiltag, som VK-regeringen gjorde på kulturområdet, var i 2006 at indføre gratis adgang til Statens Museum for Kunst (SMK) og Nationalmuseet. I 2005 gik den konservative kulturminister Brian Mikkelsen til valg på, at det skulle være gratis at besøge statsstøttede museer, et forslag som Socialdemokraterne støttede fuldt ud, og som deres kulturpolitiske ordfører Mogens Jensen senere udtalte var et forslag, som i den grad var groet i socialdemokratiets have. Efter valget fandt Brian Mikkelsen ud af, at der alligevel ikke var penge til det hele, så det endte med, at der kun blev gratis adgang til Nationalmuseet og Statens Museum for Kunst. Tiltaget betød, at besøgstallet på begge museer steg meget, for SMK s tilfælde 50%, og at det lykkedes at få fat i befolkningsgrupper som ikke tidligere besøgte museerne. Men nu skal det være slut med gratis adgang på det ene af museerne. I finanslovsforslaget for 2013 foreslås det, at der indføres brugerbetaling for at se vor kulturarv på SMK ved at fjerne en støtte på 10,4 mio. Socialdemokratiets kulturpolitiske ordfører Mogens Jensen udtaler, at brugerbetaling på SMK ikke er groet i min have, men det er den finansiering, der kan findes for at sikre bevillinger til en række nødlidende kulturinstitutioner. Desværre er vores økonomi jo generelt trængt og det betyder beklagelige prioriteringer på kulturområdet. Det er jo helt andre toner fra hans side, end da han i folketinget i 2009 foreslog en udvidelse af gratisordningen. Han var også dengang opmærksom på, at der var et hul i statskassen på 96 mia. kr. og mente derfor, at det gradvis kunne indføres også til museer i provinsen. Der er også et hul i statskassen i dag, men nu skal det medføre brugerbetaling på SMK i stedet for en udvidelse af ordningen. Det er ikke overraskende, at Venstres kulturpolitiske ordfører bakker op om forslaget og mener, at man sagtens kan få folk til at betale 100 kr. for at komme ind. Det kan godt være, at han kan klare en sådan betaling med den skattelettelse han får fra 2013, men det kan de grupper, der må betale for skattelettelserne ikke, og det er netop dem, som museerne fik lokket ind med gratis adgang. Heldigvis har Enhedslisten meldt klart ud, at den ikke kan støtte forslaget, og vi må så håbe på, ligesom Mogens Jensen, at de vil forhindre forslaget, for lykkes det, kan man frygte, at der næste år også vil blive brugerbetaling på Nationalmuseet. Facit: Penge nok Det handler altså om fordelingen af eksisterende rigdom fra neden og opad, fra private til offentlige kasser. Kravet om en velfærdsstat i vores lande i dag hviler på et reelt finansielt grundlag. Også dette argument bør tages i brug, når vi fortsat vil forlange, at velfærdsstatens resultater skal komme befolkningsflertallet til gode. De herskendes påstande om, at pengene ikke er der, og at staten må spare, er en løgn i kapitalens, bankernes og deres politiske repræsentanters interesse. Selv på kapitalistiske vilkår ville der altså findes et alternativ til ødelæggelsen af socialstaten. Nye forudsætninger Men, kan omfordelingen af rigdom tvinges frem? Hvor- Nye dimensioner Mellem verdens mægtigste foregår der en kamp om nyopdelingen af naturrigdomme, eksportmarkeder og billig arbejdskraft. I den kamp deltager også kapitalgrupperinger og regeringer i de mindre lande. Denne konkurrence kamp i nye dimensioner vil føre til en fortsat begrænsning af velfærdsstaten i vores rige lande. Offentlig statslig og kommunal ejendom, hvor magt til flertallet kunne vokse frem, bliver systematisk privatiseret eller tilpasset og underkastet markedsmekanismer. Der skæres ned på velfærdsstatens muligheder for regulering, og nedskæringerne sikres økonomisk og juridisk. 2. del bringes i november nummeret af Kommunist Statens Museum for Kunst fordoblede besøgstallet, da det blev gratis

10 Side 10 Nr fra videnskabens verden Af Martin Jensen Nyopdaget planetsystem Nye data fra Kepler-satelitten har afsløret, hvad man tidligere troede var umuligt. Et planetsystem som kredser om to stjerner. Kepler-satellitten har afsløret to dobbeltstjerner med hver deres planetsytem. Dannelsesteorierne har i lang tid været baseret på den opfattelse, at planeter altid kredser om én stjerne. Man er hidtil gået ud fra, at planetsystemer med flere stjerner giver ustabile planetbaner. Desuden mente man, at to eller flere stjerners bevægelse om hinanden ville skabe så meget kaos i den omkringliggende gas som i gængse dannelsesteorier skal falde sammen til en skive for at danne en planet. Planeterne i det nyopdagede planetsystem er henholdsvis 3 gange og 4,6 gange større end Jorden. Slavehandel må undskyldes Op mod 100 året for Danmarks salg af de Vestindiske øer, vokser kravet om, at Danmark undskylder for slavehandlen. Under den transatlantiske slavehandel var Danmark involveret i transporten af omkring slaver fra Afrika til de tidligere Dansk Vestindiske øer. Her arbejdede de under umenneskelige vilkår i sukkerplantagerne. Danmark var det første land, der indførte slavehandelforbud (1792), men først i 1848 blev slaverne frie. Efter salget af de Vestindiske øer i 1917, fortsatte kolonihistorien. Nogle af de største problemer fattigdom og kriminalitet hænger efter mange lokales opfattelse sammen med kolonialismen. I 1998 afviste daværende udenrigsminister, Niels Helveg Petersen (R), de første krav om en undskyldning for Danmarks slavehandel med ordene: Jeg kan ikke se det rigtige i, at mennesker, som ikke havde noget at gøre med slaveriet, skal sige undskyld til mennesker, som ikke blev udsat for slaveri. Hjernen forvirres Alle kender til at have glemt, hvad man gik ind i den anden stue efter. Det er ikke begyndende senilitet, men et udslag af, at hjernen forsøger at automatisere så meget som muligt, og ind i mellem tager den altså fejl. Hjernen inddeler information og oplevelser i episoder, for hvis vi skulle huske alt, ville hukommelsen være uendelig. Der kommer hele tiden en enorm mængde information samtidigt. Hjernen filtrerer informationerne blandt andet ud fra, hvad den er vant til at holde øje med. Der sker det samme med hjernen, når vi bliver udsat for illusionsnumre. De bygger på at narre hjernens automatik, ved at får den til at tro, at den ser noget, som den i virkeligheden ikke ser. Staten kræver ikke sociale klausuler Af Martin Jensen n I regeringsgrundlaget står der at: Regeringen vil skærpe uddannelsesgarantien og sikre praktikpladser, så alle kan afslutte deres erhvervsuddannelse. Nu viser det sig, at i 300 ud af 316 udbud fra staten bliver der ikke stillet sociale krav. Vejdirektoratet har i år haft udbud for mindst 1,3 milliarder kroner. Hverken ved udbud af vedligeholdelsen af broen til Møn, Svendborgsundbroen, 380 meter stålbro over Vil sund, syv broer ved Skanderborg, udbygning af Køge Bugt Motorvejen og motorvejsetapen ved Funder, Slagelse Omfartsvej samt en hel stribe andre projekter er der ikke stillet sociale klausuler. Faktisk har landets største offentlige bygherrer slet ingen erfaringer med sociale klausuler. Frygt for EUlovgivningen Heller ikke Bygningsstyrelsen stiller krav om at ansætte ledige, lærlinge eller udsatte grupper, når byggeri sendes i udbud. Man undskylder det med at man kan blive mødt med indsigelser for at overtræde EU-lovgivningen. Erhvervsskolernes Elevorganisation er fortørnet over, at sociale krav til udbud bliver brugt så lidt. Det er forfærdelig træls, at ministrene snakker om sociale klausuler, der skal være med til at sikre, at alle får en praktikplads, og man så ikke indpasser det. Det virker som om, nogle har fucket up eller også er regeringen rimelig hyklerisk, siger Christian Treholt, formand for Erhvervsskolernes Elevorganisation. De borgerlige imod Christian Juhl, Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører siger: Det er ærgerligt at måtte sige det, men regeringen har flere ting i sit grundlag, som ikke er på plads endnu. Det er utroværdigt, når der er så langt mellem snak og virkelighed. Der bør være sociale klausuler i samtlige udbud fra staten af en vis størrelse. Der skal tages hensyn til ledige og lærlinge. Socialdemokraterne siger, de arbejder på en model, men det kan tage noget tid. Derimod mener Venstre ikke det er en god ide med sociale klausuler. De mener det vil være konkurrenceforvridende for den lille håndværksmester, hvis der i kontrakten står at han skal tage en elev, men ikke har mulighed for det. S-ordfører imod Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører, Klaus Lahn Jensen, er ikke sikker på, om man skal lovgive om sociale klausuler. Han mener ikke at problemet med manglen på lærepladser er så stort om 10 år. For derefter at skulle lave loven om. Lovforslaget blev i sin tid stillet for at få en debat og vise, at den borgerlige regering gik imod det. 300 udbud uden Udbud uden Udbud med sociale klausuler klausuler klausuler Vejdirektoratet 46 Naturstyrelsen 22 Bygningsstyrelsen 19 1 Sundhedsstyrelsen 15 Udenrigsministeriet 13 1 Socialstyrelsen 11 Statens og Komm. Indkøbsservice A/S 9 1 Ministeriet for Børn og Undervisning 7 Energistyrelsen 6 2 Skatteministeriet 4 Arbejdsmarkedsstyrelsen 4 Miljøministeriet, Kort & Matrikelstyrelsen, Landkortområdet 4 Andre institutioner/virksomheder helt eller delvist under staten Alle ministerier, styrelser og direktorater Mælk mod chili Vi kender alle den brændende fornemmelse, når den mexicanske ret indeholder mere chili end carne. Nogle tror at brand bare skal slukkes med vand, men det hjælper ikke i dette tilfælde. Derimod kan fedtstof lindre smerten, såsom mælk. Det, der gør de små peberfrugter så stærke, er stoffet capsaicin, som vores tunge, mundhule og næse er særligt følsomme overfor. Capsaicin er et meget fedtopløseligt stof, hvilket betyder, at det meget gerne binder sig til fedt-molekyler. Selvom chili har en fast plads på krydderihylden, kan man faktisk ikke tale om, at chili har en smag. Det er nemlig ikke smagsløgene der bliver aktiveret, men derimod smertesystemet. Chili smager ikke stærkt. Det gør ondt. På den måde har chili mere til fælles med at slå sig selv over fingrene med en hammer end at spise en mundfuld mad. For capsaicin er en gift. Men de mængder, der er i fødevarer, er slet ikke farlige. Så du kan roligt bruge chili i din mad, bare du husker at drikke mælk til. Jeg vil gerne tegne abonnement på n 1/1 år (275 kr.) n 1/2 år (165 kr.) n Unge under uddannelse: 50 kr. for et halvt år n Jeg vil gerne være medlem af Kommunistisk Parti i Danmark Navn: Adresse: Postnr./by: Sendes til: Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82 st., 2400 Kbh. NV kommunist@kommunisterne.dk Hjemmeside:

11 Nr Side 11 Hvorfor opstandene skyller hen over Mellemøsten, Afrika og Asien USA har sendt marineinfanterister til Libyen og Yemen. Amerikanske droner behersker luftrummet over Libyen n Libyen var et fuldt selvstændigt land, indtil NATObombefly sidste år knuste dets regering. Det kan ingen længere påstå, at det er. Det bliver Pentagon og CIA, der beslutter, hvad der skal ske med dem, hvis demonstration ved det amerikanske konsulat i Benghazi endte med døden for De Forenede Staters ambassadør og tre andre amerikanere. Den libyske revolution, anført af oberst Qaddafi, smed i 1970 Pentagons vigtige flyvebase Wheelus på porten. Men nu er Pentagon tilbage. Nogle ting ændrer sig åbenbart aldrig. USA s marinekorps foretog sit første krigstogt i 1806, og slagmarken var netop Tripoli. From the halls of Montezuma, to the shores of Tripoli, we fight our country s battles in the air, on land, and sea Fra Montezumas haller til kysten ved Tripoli udkæmper vi vort lands kampe i luften, til lands og til søs. Sådan lyder de første linjer af det amerikanske marinekorps officielle hymne, som højtidsfuldt værner om den amerikanske ekspansionismes historie. Marinekorpset er fortsat tro mod denne hymne i dag, hvor marineinfanteriet igen stævner ud mod kysten ved Tripoli og desuden mod Yemen, og i løbet af kun to dage landsætter specialuddannede elitetropper i to nye lande. Faktisk udkæmper marineinfanteristerne ikke vort lands kampe, som det forherligende lyder i hymnen. Det er kun patriotisk propaganda. Den bliver gentaget i det uendelige, men det bliver den ikke sand af. Tropperne bliver sendt til Mellemøsten for at afstive imperiets stilling nu, hvor opstande skyller hen over regionen. General i marineinfanteriet Smedley Butler, to gange modtager af Kongressens tapperhedsmedalje, blev kendt for at udtrykke det på denne måde, da han trak sig tilbage og blev krigsmodstander: Jeg har gjort aktiv tjeneste i forsvaret i 33 år og fire måneder, og i den periode har jeg det meste af tiden fungeret som en bedre muskelmand for Big Business, Wall Street og bankerne. Jeg var kort sagt gangster i kapitalismens tjeneste. Jeg var med til gøre Mexico og især oliebyen Tampico sikker for amerikanske olieinteresser i Jeg var med til at gøre Haiti og Cuba til pæne og ordentlige steder, hvor gutterne fra National City Bank kunne hente en indkomst. Jeg var med til at voldtage mindst en håndfuld centralamerikanske republikker til gavn for Wall Street. Jeg var med til at rense Nicaragua i , så den internationale investeringsbank Brown Brothers kunne komme til. Jeg oplyste vejen for USA s sukkerinteresser i Den Dominikanske Republik i Jeg var med til at bane vej for de amerikanske frugtselskaber i Honduras i I 1927 i Kina var jeg med til at sikre, at Standard Oil kunne arbejde uantastet. Set i tilbageblik kunne jeg nok have lært Al Capone et par ting. Han opnåede kun at drive sin forretning i tre valgdistrikter. Jeg opererede på tre kontinenter. Hvilken rolle? Hvilken rolle spiller de amerikanske styrker reelt i Mellemøsten? Amerikanske soldater og fly bliver igen i dag sendt til Mellemøsten. I det sidste halve århundrede har dette mønster jævnligt gentaget sig. Da det irakiske folk I 1958 gennemførte en ægte revolutinær omstyrtelse af det britisk-støttede monarki i Baghdad, skyndte præsident Eisenhower sig at sende soldater til Libanon, og briterne sendte soldater til Kuwait. Disse troppestyrker skulle sikre kolonimagterne Her er det USA s ambassade i Cairo, det går ud over mod eventuelle folkelige oprør i denne olierige region. For briterne stod der selvfølgelig det samme på spil i Kuwait, som der gjorde i Hong Kong. Begge steder drejede det sig om kunstigt skabte og kolonimagtstyrede havneområder, der var blevet afsnøret fra hovedlandet til gavn for kolonimagten på Iraks og Kinas bekostning. Er det underligt? Er det så underligt, at vreden i dag ulmer mod De Forenede Stater og de tidligere kolonimagter? Vrede protester vendt mod USA s og andre vestlige ambassader og virksomheder skyllede hen over Mellemøsten, Afrika og det sydlige Asien den 14. september. De omfattende demonstrationer fulgte efter de foregående dages angreb på USA s ambassader i Ægypten, Yemen og Libyen, hvorunder USA s ambassadør og tre andre diplomater omkom. Protesterne den 14. september fandt sted i adskillige lande, bl.a. Ægypten, Nigeria, Mali, Palæstina, Libanon, Syrien, Irak, Malaysia, Bangladesh og Pakistan, og i Libyen, Yemen, Tunis og Sudan trængte demontranterne ind på ambassaderne. Demonstrationerne blev udløst af, at der på internettet blev offentliggjort en forsætligt krænkende og fornærmende film om Muhammed, som muslimer anser for den islamiske tros profet og grundlægger; filmen var fremstillet i Californien. Men uanset hvor fornærmende og provokerende filmen er, kan den omfattende militante reaktion på den kun forstås, hvis man tænker på den rolle, imperialismen historisk har spillet; for den har efterladt et dybt reservoir af vrede mod De Forenede Stater, Storbritannien, Frankrig og andre kolonimagter. Af De Forenede Staters handlinger kan nævnes invasionen af Irak, støtte til brutale militærdiktaturer og kongedømmer, våben- og pengestøtte til Israels uophørlige krig mod det palæstinensiske folk, omstyrtelsen af den demokratiske regering i Iran i 1953, etablering af klientpolitistater, berygtet ulovlig tortur, folkedrab i Irak over en periode på 20 år og militære besættelser; og lige nu summer luften af robotdræbere, der regel-mæssigt sprænger civile i luften og derefter bomber begravelsesoptogene. Denne baggrund af koloniherrevold giver et vist begreb om, hvorfor små gnister kan fremkalde en protestbølge i en hel region mod dem, der har begået disse handlinger. Når den amerikanske regering kan blive chokeret og overrasket over ambassadeprotesterne, viser det kun dens stormagtsarrogance. Den tror, den kan te sig som en nedrivningskugle i regionen og bombe og besætte lande, uden at det udløser en reaktion fra ofrene. ANSWER-koalitionen har i mere end ti år organiseret aktioner og demonstrationer mod USA-imperiets militære operationer i Mellemøsten. Det amerikanske folk ønsker, at denne endeløse krig mod Mellemøstens folk bliver bragt til ophør. Vi har organiseret antikrigsdemonstrationer den 6. og 7. oktober for at markere 11-årsdagen for invasionen i og besættelsen af Afghanistan. Følg med på ANSWER-koalitionens hjemmeside: www. answercoalition.org jm

12 Side 12 Nr Et møde hinsides horisonten Poul Anker Bech og Niels Lergaard på Arbejdermuseet Af John Poulsen n I 2008 kontaktede Vendsyssel Kunstmuseum den lokale maler Poul Anker Bech, fordi man i 2012 ville arrangere en udstilling i anledning af hans 70 års fødselsdag. Han ønskede imidlertid ikke en separatudstilling, men gerne en udstilling som ikke kun blev vist i Vendsyssel. Deraf kom ideen om at inddrage en anden kunstner i udstillingen, en som Bech havde fremhævet mange gange, og som han havde haft som lærer på det Jyske Kunstakademi i 1967, nemlig Niels Lergaard ( ). Selvom Poul Anker Bech døde allerede i efteråret 2009, fastholdt man ideen, og fra foråret og henover sommeren blev Hinsides horisonten vist i Vendsyssel, og til vinter kommer turen til Bornholm. I mellemtiden gør udstillingen ophold i København, hvor den kan ses på Arbejdermuseet frem til 25. november. Det giver anledning til at spørge, hvorfor den netop vises på Arbejdermuseet, og hertil svarer vicedirektør Hanne Abildgaard, at de vigtigste grunde ud over, at det er to gode og væsentlige kunstnere er dels, at det drejer sig om kunstnere, der kæmpede med at fortolke det moderne menneskes eksistentielle udfordringer, et tema, der også kendetegnede Erik Hagens udstilling Velfærdshverdag..., og som vi gerne vil inkludere i vores profil. Dels at vi med Hinsides horisonten fortsætter det gode samarbejde med Vendsyssel og Bornholms Kunstmuseer om vandreudstilling og fælles katalog, som vi indledte med Erik Hagens-udstillingen. På udstillingen præsenteres mødet mellem to malere, to landsdele og to udtryk på tværs af tid, centreret omkring en fælles motivisk optagethed af og dyrkelse af temaerne: Mennesket, landskabet, horisonten og havet, som der står i forordet til kataloget. For begge maleres vedkommende spiller havet og himlen en stor rolle, da de fortrinsvis har arbejdet i Vendsyssel og på Bornholm. Mens Lergaard har valgt en høj horisont for at gøre havet mere fremtrædende, så har Bech ofte gjort det modsatte, hvorved himlen og skyerne spiller en større og mere dramatisk rolle. Udstillingen giver således et spændende indtryk af de to maleres ligheder og forskelligheder. De var i hver sin generation væsentlige kunstnere, som har sat deres spor, også i kunstnersammenslutningen Corner, som de begge var medlem af. Arbejdermuseet Hinsides horisonten indtil 25. november. Poul Anker Bech: Den sidste sommer (2007) Niels Lergaard: Aften ved havet ( ) Dem udenfor Af Lili Rodeck n Som afslutning på et langt liv i socialarbejde har Preben Brandt skrevet en selvbiografi. Det er af uforklarlige grunde blevet vigtigt for offentligt kendte personer. Den første del består dels af en selvanalyse og dels af en beskrivelse af opvækst og uddannelse. Den del er lidt kedelig og svær at komme igennem. Forfatteren virker hudløst ærlig, men man kan spørge sig selv, om denne ærlighed er noget læseren kan bruge. Bedre bliver bogen, da forfatteren endelig når til det sociale arbejde, han er berømt for. Beskrivelserne af beboerne på Sundholm er væsentlige og rørende. Især beskrivelsen af Mette er bemærkelsesværdig. Beskrivelsen af Sundholm er i det hele taget rigtig god. Jeg følte mig sat tilbage til barndommen, når jeg gik gennem porten og hilste på portvagten for at se min mor på vaskeriet. Min mor havde mange historier om de indlagte, som falder helt i tråd med Preben Brandts beskrivelse. Bogens berettigelse er ikke selvbiografien, men den diskussion som den rejser om holdning til socialt arbejde. Hvor den offentlige holdning er at være objektiv, mener Preben Brandt, at det er lige så vigtigt, måske vigtigere, at behandle mennesker som befinder sig i social nød med medmenneskelighed og værdighed. Brandt sætter spørgsmål ved samfundets mål for stofmisbrugere om stoffrihed. Bogen beskriver malende barndommens betydning for det voksne menneskes liv. Det er tydeligt, at for Preben Brandt var det mere held end forstand, som gjorde ham til socialarbejder frem for udstødt. Man burde måske opfordre Preben Brandt til at skrive en bog om de mennesker udenfor, så de får et sted at komme til orde og således, at disse mennesker ikke ender med at blive glemt. At mennesker er udenfor vores samfund er jo noget, som vi bør skamme os over. Og med den viden Preben Brandt har videregivet om opvækstens betydning, kan man undre sig over den ringe forebyggelse. Preben Brandt: udenfor Kristeligt Dagblads Forlag, 268 sider, 249 kroner.

13 Nr Side 13 Vredens Druer i nyoversættelse Af Margit Andersen n Farver har det med at symbolisere egenskaber, og den røde forbindes gerne med noget dramatisk, der kan være både festligt og farligt. Forlaget Sohns logo for dets klassikerserie har rød bund. Fint nok for det er rosværdigt, at gode, gamle og måske glemte romaner får en renæssance. Sidste år kom John Steinbecks skæmteroman Dagdriverbanden, og den er nu blevet fulgt op af Vredens Druer, som oven i købet er blevet nyoversat. Dette er fremhævet med rød skrift i anmelderbrevet, men desværre må farven her betragtes som et advarselssignal. Den tidligere oversættelse fra 1939 af Aase Hansen og Ellen Kirk var udmærket, men vores sprog har jo ændret sig en del siden da, og der forekommer en del gammeldags ord og vendinger i den. Men de to damer var gode til dansk, hvad der desværre ikke kan siges om den nye oversætter, som åbenbart heller ikke har fået redaktionel bistand fra forlaget. Konklusionen på dette er, at vi råder til at man læser den gamle udgave, hvis man er følsom over for sproglige bommerter og undertiden ligefrem uforståelige sætninger. Noget andet er så, om romanen, også fra 1939, der er et indigneret skrift mod udbytning af nogle mennesker, der som ofre for tørke og økonomisk krise blev drevet fra deres hjem og jord i 30 erne, stadig er bæredygtig litteratur? Svaret er et næsten helhjertet ja. Den er Steinbecks hovedværk og en af det 20. århundredes store romaner. Med samme virtuositet maler forfatteren med den brede pensel landskaber og årstider, som han med den fine tegner de helt små detaljer, som f.eks. et majsblads farveskift under tørken og dets knitren i blæsten. Over to sider beskrives en skildpaddes møjsommelige slid for at forcere en lille forhøjning i vejkanten så levende, at man bliver grebet af spænding. Klarer den opgaven, som den af uransagelige grunde har påtaget sig? De tobenede personer beskrives med samme omhu, man ser dem for sig, ligesom man kan lugte flæsket og høre det sprutte på panden, når der en gang i mellem er råd til sådan en luksus. Det er fortællekunst i en klasse for sig, og forfatteren hører da også til blandt nobelpristagerne (1962). Det lille næsten skyldes, at romanen er et kampskrift, hvad der i sig selv ikke er noget galt med, tværtimod, så længe forfatterens holdninger kommer til udtryk igennem handlingen, men Steinbeck er så vred på disse menneskers vegne, at han undertiden går over stregen og skærer budskabet ud i pap for at være sikker på, at vi nu også har forstået, hvad det drejer sig om. Det kan godt tynge lidt. Budskabet er at tørken har gjort de små jordejere i de midtvestlige stater så forgældede, at banken tager deres jord for at dyrke den på mere rentabel vis, nemlig ved stordrift. I affældige biler belæsset med det mest nødvendige habengut begiver de hjemløse sig ad hovedvej 66 hen over det amerikanske skildpaddeskjold af stater mod Californien, hvor der skulle være masser af arbejde og et skønt klima. Endelig ankommet dertil viser sandheden sig at være en ganske anden. De må slås om den smule arbejde, der er, plantageejerne trykker lønnen til det helt uanstændige, de er ildeset af indbyggerne fordi de virker som løntrykkere og af myndighederne, der er bange for at de skal lave ballade og blive en udgift for staten. Vi følger familien Joad, der skildres med varme og humor. Til at begynde med var de tre generationer på rejsen, men ved ankomsten er de kun to, for de gamle overlevede ikke. Det stærke og samlende centrum er moderen, der kæmper for at holde sammen på familien, men lidt efter lidt splittes den af forskellige årsager, og da vi skilles fra den er det eneste lys i mørket, at den har bevaret sin evne til at udvise medmenneskelighed og solidaritet. Da romanen udkom skabte den et voldsomt røre og den tilsigtede debat om okiernes forhold, og den ellers meget sorte for at blive i farvesymbolikken instruktør John Ford lavede en yderst loyal film over den, som også kan anbefales varmt. John Steinbeck: Vredens Druer Oversat af Thomas Krogsbøl Forlaget Sohn. 614 sider. 300 kroner Kampen om Algeriet n Den 5. juli 1962 blev Algeriet erklæret selvstændigt efter en utroligt blodig løsrivelseskrig fra kolonimagten Frankrig. Siden 1830 havde Frankrig holdt Algeriet besat og ville ikke opgive den koloni, som franske bosættere havde sat sig hårdt på militært, kulturelt og økonomisk. De sad på den bedste jord og havde systematisk ødelagt livsgrundlaget for den algeriske befolkning, der for størstedelens vedkommende levede i ekstrem fattigdom. I 1954 startede det væbnede oprør mod en kolonimagt, der efter 2. verdenskrig var præget militærstyre og kupagtige tilstande, der i 1958 var ved at gøre det af med den fjerde republik. Samtidig slikkede man sårene efter nederlagene i Asien og tabet af Vietnam. Men Algeriet slap man ikke godvilligt. Gennem de 8 år, den blodige kolonikrig varede, døde omkring 1 million mennesker, mere end 8000 landsbyer blev bombet sønder og sammen og fængslinger og tortur florerede i et hidtil uset omfang. Og det er dette, Kampen om Algeriet. Den skandinaviske støtte tager op. Ikke så meget selve begivenhederne som de forhold, solidaritetsbevægelserne, der opstod i Norge, Sverige og Danmark, måtte arbejde under i lande, hvor både medier og store dele af det politiske landskab automatisk og ukritisk støttede alt, hvad NATO-landet Frankrig sagde og gjorde og nægtede at forholde sig til de meget vedholdende beretninger om overgreb og tortur, der efterhånden kom frem. En række af de personer, der dengang gik ind i solidaritetsarbejdet, fortæller om organiseringen af arbejdet, bladudgivelser, langt hen ad vejen forgæves forsøg på påvirkning af mediers og politikeres holdninger, interne skærmydsler og meget få sejre. Det er personer som Jørgen E. Petersen, Bente Hansen og Poul Møller, der beretter fra den danske Algierkomité, og deres erindringer fra kampen om at komme igennem med de forfærdende facts og ikke mindst at blive troet minder så meget om den situation, vi senere har oplevet omkring Vietnam, og som vi stadig ser omkring Palæstina, hvor medier og politikere benægter og fortier eller undskylder etniske udrensninger, folkemord og eklatante overtrædelser af internationale regler og domme. Det er en meget spændende udgivelse her i 50-året for Algeriets selvstændighed. Den er underholdende og oplysende læsning, der burde være obligatorisk for alle, der begiver sig ind i solidaritetsarbejdets jungle. Den peger tydeligt på de problemer, upopulære sandheder har også i Norden, hvor vi ellers har det med at bryste os af vor tale- og trykkefrihed. Og så fortæller den en ikke så ofte fortalt historie om Algeriets blodige vej til selvstændighed og Frankrigs rolle som kolonimagt. Læs den. Den er et par timer værd! Borking, Lars. Kampen om Algeriet. Den skandinaviske støtte Udg. Dansk-Algerisk Venskabsforening, sider, ill. Kr. 150,00

14 Side 14 Nr Indsamlingsfester kulturliv Nordvest Nordvest afdeling afholder Indsamlingsfrokost søndag den 7. oktober kl i Partilokalerne, Frederikssundsvej 82, Kbh. NV Menu: Gammeldags frokostbord, kaffe og kage 100,- kr. Tilmelding til Elsebeth eller Birthe senest den 1. oktober Nordvest afdeling afholder Indsamlingsfest lørdag den 3. november kl i Partilokalerne, Frederikssundsvej 82, 2400 Kbh. NV Festtaler:? Der vil være brætspil og lotteri, samt hyggeligt samvær. Menu: Stegt flæsk med persillesovs, kaffe og kage Pris 100- kr. Kom som du er, tag dit gode humør med, så vi sammen får en festlig aften. Bladfond 2012 Tilmelding til Elsebeth eller Birthe senest den 29. oktober 2012 Indre By Stor indsamlingsfest til fordel for bladet Kommunist Selskablokalerne i Murergården, lørdag d. 27. oktober kl retters menu lotteri auktion drikkevarer. Musik: Kim Kronborg Festtaler: Arne Cheller Pris 100,00 kr. Tilmelding til Preben Fogelstrøm senest mandag d. 22. oktober, telefon / Amagerland Pensionisternes kulturforening af 1965 Tidligere Hobbyklubben Mødested Trekronergade 26, Valby. Kl Mødestart, fri diskussion Ikke aftalt endnu. Fl. Street om Amerikas krige eller Enhedslisten om skatteforhandlingerne EU finansaftalen v/ Per Sørensen Spisning skipperlabskovs v/ Benny Hardy Hansen om gule fagforeninger og modstanden mod faglig organisering Islands-rejse v/ Einar Olgenkjær Palæstina v/ Irene Clausen Foredrag om tilbagerulning af udemokratiske love under den borgerlige regering v/ Anton Nielsen Foredrag om atomfysik v/ Sven Broe Afslutning Bemærk! På grund af BJMFs fagforeningens flytning afholdes møderne og i Malernes hus, Lygten 10, Nordvest og og i Tømrer/snedkernes hus i Mølle Allé 26 i Valby Afdelinger 7/8-22/8 23/8-24/9 Amagerland 350,00 Esbjerg 100,00 Indre By 530,00 Nordsjælland 500,00 Nordvest 1.205,00 Storstrøm 150,00 Vest 75,00 Vestegnen 900,00 Bladfond i alt 1.705, ,00 Festival 400, , ,00 Så skal vi til det igen. Vi skal sikre vores avis beståen. Den kan og vil vi ikke undvære! Den længe leve derfor finder den årlige begivenhed i år sted den 6. oktober kl hos Sonja og René Wrønding Vestavej 16, 2770 Kastrup Der er lækker mad og drikkevarer til konkurrenceforvridende priser. Vi starter med sild. Så skal vi have rådyr med Waldorffsalat, sødt og surt og til sidst gammeldags æblekage. Prisen for den faste føde, kaffe og kage er kr. 150 pr. person. Herud over får du også underholdning og mulighed for at vinde fine præmier. Det eneste du skal gøre er at møde op, når du har tilmeldt dig til Sonja og René tlf eller til Jytte og Ib tlf inden den 3. oktober Vi glæder os til en god dag sammen med gode kammerater, venner og familie. På gensyn! KPiD Amagerland Vestegnen Indsamlingsfest på Vestegnen. Vi holder indsamlingsfest lørdag den 13. oktober kl. 14 Lokalerne i Præstevænget 20, Ballerup det er kun 5. min. gang fra Ballerup Station. Fest menu Vestegns-gryde med bagt mos af rodfrugter. Æblekage og kaffe Pris kr. Pakkespil, lotteri, Lynet, festtale, musik og fællessang. Der kan købes øl, vin, vand, vodka og rom til usædvanlige indsamlingspriser. Tilmelding senest den 8. oktober til Mette ( ) eller Jette ( ). spalten 60 år, så langt så godt. En stor tak til familie og kammerater, der var med til at gøre min fødselsdag til en hyggelig og god dag. Kammeratlig hilsen René Wrønding Film værd at se Den skaldede frisør Footnote Kapringen Lej en familie A/S Marie Krøyer Gelsted-Kirk-Scherfig-fondens pris 2012 Ved et festligt arrangement søndag den 23. september blev dette års pris uddelt til malerne Jørgen Albrechtsen og Jørgen Tang Holbæk, og sangerne Nanna Lüders og Poul Dissing. Mult Et sikkert tegn på, at det er efterår, er at kunstnersammenslutningen Mult åbner deres årlige udstilling i Helligåndshuset på Strøget. I alt 15 kunstnere udstiller, heriblandt de to gæster Poul Esting og Gunnar Saitz. Mult har valgt at lægge deres udstilling, så den falder sammen med kulturnatten fredag den 12. oktober, hvor den vil være åben helt til kl For at gøre aftenen festlig optræder DJ en Katrin Ring kl. 18 og Fairy Masque med tidlig musik kl Der vil også være koncert med Helge Larsen og Tom Frederiksen fredag d. 5. oktober kl , og søndag den 7. kl er det Klaus Jerndorff og Per Bokelund der optræder. Til selve ferniseringen onsdag den 3. oktober kl er Kommunists læsere hjerteligt velkomne. Udstillingen slutter søndag den 14. oktober. Overvågning af revolutionære I sommerens løb bragte dagbladet Information en række interessante artikler om, hvordan statspolitiet overvågede den revolutionære venstrefløj her til lands efter oktoberrevolutionen i 1917 og ligefrem havde meddelere i de revolutionære kredse. Materialet til artiklerne stammede fra PETs arkiv på Rigsarkivet, men det tog næsten to år for Information at få lov til at se dem, selvom materialet stammede fra I første omgang afviste man det under henvisning til statens sikkerhed. PET mente, at det ville medføre afgørende skadevirkninger. Information måtte klage til Justitsministeriet og ombudsmanden flere gange, før PET ændrede opfattelse og udleverede de to kasser fra Rigsarkivet. Det må nu være på tide, at man får lavet en lov, så PET ikke længere pr. automatik kan bruge undskyldningen om statens sikkerhed, til ikke at give andre indsigt i deres arkiv. Venstre vil lukke Arbejdermuseet I foråret gjorde Venstres kulturpolitiske ordfører Michael Aastrup Jensen sig bemærket, da han kritiserede Arbejdermuseets udstilling Et råb fra muren 100 års politiske plakater for at være en ensidig reklame for venstrefløjen, fordi der ikke var nogen plakater fra partiet Venstre. Han havde åbenbart ikke fattet, at han ikke er medlem af et arbejderparti, men af et borgerligt. Nu er han på banen igen og vil straffe Arbejdermuseet ved at foreslå at hele tilskuddet til museet fjernes. Hvis det sker, vil det medføre, at museet, der har besøgende om året, må lukke, hvilket ikke ville genere Michael Aastrup Jensen. Dog afviser han, at forslaget er en hævn for plakatudstillingen, men hvad skulle det ellers være, når han ikke har kritiseret Arbejdermuseets øvrige virksomhed. Der er ikke kommet opbakning til forslaget fra andre partier, så vi behøver nok ikke at frygte, at det går så galt.

15 Nr Side 15 Indsamling 2012 n Bladet Kommunist udgives af Kommunistisk Parti i Danmark og udkom første gang august Fra starten har det været bladets læsere og venner som med store og små bidrag, har sikret udgivelsen af Kommunist. Det er ikke let at udgive en revolutionær presse i Danmark, men det er nødvendigt, hvis der skal føres en organiseret kamp. Kapitalismen er problemet Socialismen er løsningen Årets indsamling til Kommunist starter søndag den 30. september og løber frem til søndag den 4. november, hvor den slutter med stort arrangement i BJMF Trekronergade 26, 2500 Valby Partiet har besluttet at der skal indsamles ,- kr. til sikring af bladet Kommunist s udgivelse. Jo bedre indsamlingsresultat, des bedre mulighed har vi for at præge kampen for en fremtid, hvor det er folket og ikke pengemagten, der bestemmer vores samfunds politik. Alle partiets afdelinger er i gang med at planlægge hvordan de kan være med til at indsamle pengene, så vi endnu engang sikre at vores blad kommer på gaden. Du kan her i bladet se hvor der er arrangementer du har mulighed for at deltage i. Desuden er der afregning hver søndag mellem kl på Partikontoret Frederikssundsvej 82, tlf Du kan også indbetale på giro til: Kommunistisk Parti i Danmark, Frederikssundsvej 82, 2400 NV. Giro (DB reg. 1501) eller bankkonto i Arbejdernes Landsbank mærket indsamling. Kære fredsvenner: Århus mod krig og terror holder igen i år fredsfestival i Århus Verden er i krig Danmark er i krig Frederikssundsvej 82A, 2400 København NV. Tlf Mail: kpid@kommunisterne.dk Åbningstid: man. ons. tors. fre Tirs Lørdag Marx/Engels: Udvalgte skrifter 1 2 Manifestet Nye Cd er i Bogcaféen: Peter Abrahamsen Vejen til Luossa En smule fred Så langt så godt 9 CD BOX Janne Lærkedahl Solidarity forever Horeungen 250 kr 50 kr 160 kr 55 kr 299 kr 120 kr 120 kr I anledning af Herluf Bidstrup s 100 års dag har bogcafeen følgende hæfter/bøger til salg: Bid. 74 Melbyhus kr Humor og satire Tiden 40 kr Den lille Mands Dagbog 50 kr 5 år i EF-paradis Melbyhus kr Set i Sovjetunionen APN s forlag kr Kinarejsen Tiden kr Bid og Vid Tiden kr. stk Dagens Bidstrup Tiden kr. stk n Med fredsfestivalen vil vi samle fredsvenner og bidrage til et bedre fælles overblik over situationen i verden i dag, krigsfaren og årsagerne bag. Verden idag Vi er i dag i Danmark gjort til part i en verdensomspændende krigspolitik. Efter terrorangrebet på World Trade Center 11. september 2001 har USA ført en aggressiv og uhæmmet imperialistisk krigspolitik. Under dække af krig mod terror gik krigen om verdensmagten, olie, råstoffer og markeder ind i en ny og farlig fase. Vores politikere hægtede os fra første færd på den aggressive udenrigspolitik og Danmark har været en del af både krigen mod Afghanistan, mod Irak og mod Libyen. Alt sammen pakket ind i pæne omskrivninger som støtte til civilbefolkningen, humanitær krig osv. Aktuelt er vi nu deltager i endnu en konflikt, spillet om magten i Syrien. Gennem medlemskabet af NATO, som trofast allieret til USA og gennem regeringens støtte til Syriens Venner er Danmark en part i en ny krig, denne gang indtil videre ført pr. stedfortræder og som borgerkrig. Men stadig som et led i kampen om jordens ressourcer. En krig anstiftet af USA og dets allierede, bl.a. Tyrkiet og Saudi Arabien. Danmark har som medlem af Syriens Venner sin egen rolle i krigen og vores regering bør trække sig fra denne krigsophidsende alliance. Hvis vi tolker stormagternes planer tyder alt på, at næste mål for krigsmagerne, udover Syrien, er Iran. Bliver styret i Syrien væltet og afløst af et USA-venligt står Iran med en allieret mindre og vejen er banet for endnu en krig. Israel og USA truer direkte med atomangreb på Iran og der vil være en reel risiko for at situationen kan udvikle sig til en egentlig verdenskrig, da også Kina og Rusland har store strategiske interesser i området. Der står meget på spil og klodens beboere har ingen brug for krig og magtkampe mellem supermagter. Tværtimod har vi brug for fred og sikkerhed til at opbygge vores tilværelse. Kan krigen stoppes? Propagandakrigen er en meget væsentlig del af krigsstrategien. Der postes milliarder i at holde løgnene ved lige. Vi skal gå i krig af humanitære årsager, vi skal vælte en diktator når USA har brug for større kontrol osv osv. Kan vi verden over bryde mediernes monopol, få sandheden frem og samle os til protester mod krigen, kan vi nå langt. Vi inviterer jer til enten at deltage i forberedelsen af Fredsfestival Århus 2012 eller komme med jeres bidrag til den på selve dagen, samt selvfølgeligt til at møde talstærkt op på selve arrangementet. Lad os samle os og stille fredskrav, diskutere situationen og hvad der kan gøres! Vi forestiller os en dag med oplæg og debat om den aktuelle situation, særligt hvad angår hvordan vi som fredselskende mennesker kan bidrage til at stoppe krigsforberedelserne i vores eget land. Udover debatten håber vi på et rigtig godt kulturprogram, boder fra organisationer der arbejder med fred og solidaritet, udstillinger mm. Konkrete krav vi kan stille til vores regering er bl.a.: Danmark ud af Syriens Venner Ingen krig mod Syrien eller Iran Stop ødelæggelsen af Syrien Tropperne hjem fra Afghanistan nu Århus mod Krig og Terror

16 Organ for Kommunistisk Parti i Danmark Kunsten sat i politisk sammenhæng Af Margit Andersen n Den 23. september var båsene i den hyggelige hestestald i Krudttønden på Østerbro stuvende fuld af et veloplagt publikum, der var kommet for at overvære årets overrækkelse af Gelsted-Kirk-Scherfig-fondens pris. Ingen kvoteordning I dette regi har man ikke indført kvoteordning, så modtagerne bestod af en kvinde og tre mænd, heraf to sangere og to billedkunstnere. Til gengæld blev ballet åbnet af den kvindelige modtager, nemlig sangerinden Nanna Lüders, der meget passende til lejligheden var iført en højrød kjole. Musikeren Kresten Osgood skulle have motiveret valget, men var desværre blevet forhindret i at deltage, så på hans vegne læste konferencien Poul Henrik Jensen dennes meget personlige, næsten forelskede, tale op. Derefter gav Nanna Lüders i sin takketale regeringen et skud for boven med udgangspunkt i sin arbejderfamilie baggrund, hvor der var noget, der hed solidaritet og kampånd. Dette blev fulgt op med hendes egen sang om Dannebrog, hvorefter hun sluttede med á cappella at synge Harald Bergstedts Solen er så rød mor, så ikke et øje var tørt. Jørgen Albrechtsen Derefter motiverede Anker Schjerning valget af billedkunstneren Jørgen Albrechtsen med hans uselviske politiske og kunstneriske indsats såvel i Asnæs som, indenfor de senere år, også i Cuba. Jørgen Albrechtsen understregede i sin takketale fællesskabets betydning for at opnå resultater. Jørgen Tang Holbek Efter en kort pause blev det Jørgen Tang Holbeks tur til at lægge ører til Jeff Ibbos ironiske, men kærlige, motivering af dette valg. Vi fik en kort men fyndig gennemgang af Tang Holbeks liv og levned samt eksempler på dennes undertiden noget udiplomatiske udtryksform. Men at denne har blødere sider i sig, viste sig i den smukke takketale, hvor han priste lyrikken som den mest sublime af alle kunstarter og gav udtryk for, hvor meget Otto Geldsteds digte havde betydet for ham. Povl Dissing Slutteligt blev det igen musikkens tur i skikkelse af Povl Dissing. Arne Würgler motiverede meget personligt ved at fortælle om den åbenbaring, det, efter mange år med engelsk som det eneste saliggørende sprog i populærmusikken, havde været for ham at høre Dissing synge på dansk og med så megen nærvær, Nr. 10. Oktober 2012 Pris kr. 10,- uskyld og følsomhed. Med Dissing fik det danske sprog og vores musikalske traditioner fra før igen betydning. Glemt blev dog heller ikke, at samme Dissing i et godt stykke tid delte landet op i to skarpt adskilte dele: dem der hadede ham, og dem der elskede ham. Povl Dissing og to af hans sønner afsluttede med en buket af smukke sange og til allersidst Svantes morgensang med det positive omkvæd, at livet ikke er det værste vi har. Og mens septembersolen sendte sine sene eftermiddagsstråler ind gennem de små staldvinduer afsluttede Poul Henrik Jensen den fine eftermiddag med at pointere, at kunstnerne kan formidle langt mere end politikerne, hvad mange partier har glemt. Kommunist, Frederikssundsvej 82, 2400 København NV Køb og læs Kommunist Abonnement: 1 år 275,- kr. 1/2 år 165,- kr. Billeder fra oven: Nanna Lüders Jørgen Albrechtsen Jørgen Tang Holbek Poul Dissing (komfoto)