Syddansk Uddannelsesaftale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Syddansk Uddannelsesaftale"

Transkript

1 Syddansk Uddannelsesaftale Oktober 2012

2 Udsatte i rapporteringspligtige virksomheders CSR-rapportering Kim Madsen og Peter R. B. Frederiksen Copyright 2012 CABI Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Mindre uddrag, herunder figurer, tabeller og citater er tilladt med tydelig kildeangivelse. Skrifter, der omtaler, anmelder, citerer eller henviser til nærværende, bedes sendt til CABI. Forsidefoto, layout og omslag: CABI 1. udgave, december CABI - Center for Aktiv BeskæftigelsesIndsats Åboulevarden 70, Aarhus C Telefon: Fax: cabi@cabiweb.dk CABI CABI er et selvejende videns- og formidlingscenter under Beskæftigelsesministeriet. Centrets formål er at indsamle, systematisere og formidle viden om det rummelige arbejdsmarked, herunder om beskæftigelsesindsatsen for udsatte grupper og virksomhedernes sociale engagement. CABI retter sin virksomhed primært mod indsatsen i jobcentrene og jobcentrenes samarbejde med virksomhederne. CABI tilbyder bl.a. erfaringsformidling, analyse, evaluering, metodeudvikling, netværk, hjemmeside, publikationer, konferencer, eksempelsamlinger, film og fortællinger.

3 Indhold 1 Indledning Baggrund Formål 2 2 Om undersøgelsen Undersøgelsens elementer 3 3 Sammenfatning Resumé Muligheder 5 4 Gennemgang af årsregnskaber (CBS) Om undersøgelsen Resultater 8 5 Kvalitative interview (CABI) Om undersøgelsen Opsummering Revisorer/rådgivere Virksomheder Perspektiver 13 6 Kvantitativ markedsanalyse (Epinion) Om undersøgelsen Undersøgelsens gennemførelse Resultater 15 BILAG 1: Det anvendte spørgeskema i undersøgelsen 24 BILAG 2: Den kvantitative undersøgelses gennemførelse 27 Undersøgelsens repræsentativitet 27 Begrebsafklaring 28 Medarbejdere med nedsat arbejdsevne 28 Udsatte ledige 28 Side 1

4 1 Indledning 1.1 Baggrund De største danske virksomheder er ifølge Årsregnskabsloven 99a lovmæssigt forpligtet til i deres årsrapport at rapportere om deres arbejde med samfundsansvar/csr. Målet med lovgivningen er at få flere virksomheder til at tage et samfundsansvar. CABI s interesse for dette område vedrører arbejdet med udsatte grupper på og uden for arbejdsmarkedet som en del af virksomhedernes arbejde med samfundsansvar/csr. Lovgivningen forpligter ikke virksomhederne på at tage et øget samfundsansvar, men alene at forholde sig til området og hvis de arbejder med samfundsansvar at rapportere om politikker, handlinger og resultater. En ændring i lovgivningen har dog betydet, at virksomhederne fra 2012 er forpligtet til at rapportere om klima og menneskerettigheder. Derudover stiller lovgivningen ikke specifikke krav til, hvad der skal rapporteres om. Derfor er det heller ikke lovpligtigt, at virksomhederne skal rapportere om deres fastholdelse og rekruttering af udsatte grupper på arbejdsmarkedet. I kommentarer til lovgivningen står der imidlertid følgende: Sociale hensyn kan blandt andet bestå i at arbejde for overholdelse af menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder hos udenlandske leverandører. Sociale hensyn kan også rette sig mod arbejdsmiljø, medarbejdertrivsel og medarbejderudvikling, eller bestå i, at virksomheder gør en særlig indsats for at fastholde eller integrere handicappede, seniorer, personer med dårligt helbred eller personer med anden etnisk baggrund på arbejdsmarkedet. (egen understregning) 1.2 Formål Målet med dette projekt har været at undersøge, hvor stor en andel af virksomhederne der rapporterer om fastholdelse og rekruttering af udsatte grupper på arbejdsmarkedet, og om lovkravet har fået de rapporteringspligtige virksomheder til at øge eller systematisere arbejdet med socialt ansvar for udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Idet CABI overordnet set arbejder for at få flere virksomheder til at tage et større ansvar over for udsatte grupper, er planen derfor at bringe den kortlagte viden i brug i forsøget på at få flere store og mellemstore virksomheder til at fokusere på udsatte grupper på arbejdsmarkedet i deres CSR-arbejde og rapportering. Side 2

5 2 Om undersøgelsen 2.1 Undersøgelsens elementer Undersøgelsen består af fire delelementer: Gennemgang af rapporteringspligtige virksomheders årsregnskaber for 2011 med henblik på at registrere, om de skriver om fastholdelse og rekruttering af udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Denne opgave har Copenhagen Business School (CBS) gennemført for Erhvervsstyrelsen. CABI har defineret, hvad CBS skulle kigge efter i årsregnskaberne. Se afsnit 4. Kvalitative telefoninterview med virksomheder, der rådgiver virksomheder omkring samfundsansvarsrapportering med henlik på at få deres vurdering af effekten af lovgivningen på virksomhedernes samfundsansvar samt deres vurdering af, hvordan internationale rapporteringsstandarder støtter op om rapportering om udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Denne opgave har CABI selv stået for. Interviewene er gennemført i september Se afsnit 5. Kvalitative interview med rapporteringspligtige virksomheder med henblik på at opnå indsigt i, hvordan de arbejder med og rapporterer om udsatte grupper på arbejdsmarkedet og hvilken effekt de oplever at lovgivningen har haft på deres arbejde med samfundsansvar. Denne indsigt bruges som input til udarbejdelse af spørgeskema til den efterfølgende del samt til at forstå resultaterne heraf. Disse interview er gennemført i september Se afsnit 5. En telefonisk repræsentativ undersøgelse blandt tilfældigt udvalgte rapporteringspligtige virksomheder med henblik på at kortlægge effekten af lovkravet på virksomhedernes samfundsansvar, når det drejer sig om fastholdelse og rekruttering af udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Epinion har stået for at gennemføre interview med virksomhederne. CABI har udarbejdet spørgeskemaet, der er anvendt. Den telefoniske undersøgelse er gennemført i september-november Se afsnit 6. Side 3

6 3 Sammenfatning 3.1 Resumé Siden 2009 har de største virksomheder i Danmark været forpligtet til at redegøre for deres arbejde med samfundsansvar. Fra 2012 skal virksomhederne også redegøre for deres politikker for at respektere menneskerettigheder og reducere klimapåvirkningen. Dette fremgår af Årsregnskabslovens 99a. Antallet af virksomheder, der er omfattet af lovkravet, varierer, da forpligtelsen er baseret på en række krav, som kan variere over tid eksempelvis nettoomsætning og antal fuldtidsansatte. Officielt tales der om, at antallet af rapporteringspligtige virksomheder ligger imellem og Copenhagen Business School (CBS) har gennemgået 150 rapporteringspligtige virksomheders årsregnskaber for Virksomhederne er udvalgt tilfældigt. CBS undersøgelse viser, at 70 af de 150 virksomheder (47 %) har politikker for samfundsansvar, der vedrører sociale forhold på primært danske arbejdspladser. Fastholdelse og rekruttering af udsatte grupper på arbejdsmarkedet vil typisk men ikke nødvendigvis falde ind under dette emne. På vegne af CABI har Epinion gennemført en telefonisk undersøgelse blandt 188 tilfældigt udvalgte rapporteringspligtige virksomheder, hvor fokus har været på udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Epinion-undersøgelsen viser, at 50 % af de rapporteringspligtige virksomheder har politikker for fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne (altså på niveau med CBS s undersøgelse), mens 28 % har politikker for at hjælpe udsatte ledige med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Ifølge Epinion-undersøgelsen rapporterer 48 % af virksomhederne i deres seneste årsrapport om tiltag vedrørende fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne. 30 % rapporterer om tiltag i forhold til at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet. CBS undersøgelse viser, at omkring fem procent af de rapporteringspligtige virksomheder konkret skriver om udsatte grupper på arbejdsmarkedet i deres årsrapportering. I Epinion-undersøgelsen svarer fire procent af de interviewede virksomheder, at lovpligtigheden i sig selv har fået dem til at tage et større samfundsansvar, når det gælder fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne og to procent, når det gælder at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet. F.eks. ved at lave politikker på området og/eller omsætte sådanne i konkrete handlinger og/eller opstille mål og/eller afsætte ressourcer på området. Side 4

7 3.2 Muligheder Skærpelse af lovgivningen Lovkravet, som det er i dag, får altså kun et et fåtal af de rapporteringspligtige virksomheder til at ændre deres adfærd, når det gælder udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Som lovkravet er i dag, er der ikke krav om, at virksomhederne skal rapportere omkring udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Såfremt det ønskes, at danske virksomheder skal tage et større samfundsansvar, når det gælder udsatte grupper på arbejdsmarkedet, er én mulighed at skærpe lovkravet ligesom der i 2012 er sket en skærpelse omkring, at virksomhederne skal forholde sig til og evt. rapportere om klima og menneskerettigheder. Emnet om udsatte grupper på arbejdsmarkedet adskiller sig fra eksempelvis klima og menneskerettigheder, fordi klima og menneskerettigheder er en del af en international CSR-dagorden, hvorimod udsatte grupper på arbejdsmarkedet i høj grad ses som en primært dansk agenda af virksomhederne. Hos især større virksomheder, som jo er dem, der skal rapportere, er udsatte grupper på arbejdsmarkedet derfor i dag ikke et essentielt element i deres CSR-arbejde. Det lever i højere grad i HR-regi. For at lykkes med at få virksomhederne til at tage et større samfundsansvar over for udsatte grupper ved at skærpe lovgivningen som anført ovenfor vurderes det at være en forudsætning, at der gøres et stykke arbejde ud af at få dette emne på den internationale CSR-dagsorden. En anden ting, der også er vigtig at holde sig for øje er, at der i dag er en del virksomheder, som allerede har politikker på dette område (som omtalt i forrige afsnit) og dermed faktisk tager et medansvar og det må antages, at dette er sket frivilligt. De skriver blot ikke om det i deres årsrapportering. Det vil måske være mere givtigt at fokusere på orientering af virksomhederne om, at deres eksisterende arbejde med udsatte grupper tæller med som en del af virksomhedens samfundsansvar, og at de ved at skrive herom kan opfylde lovkravet. Det er i denne sammenhæng værd at bemærke, at Epinion-undersøgelsen viser, at 43 % af de rapporteringspligtige virksomheder faktisk ser fastholdelse af medarbejdere som en del af den lovpligtige rapportering og deraf implicit som en del af CSR-området. Og 33 % ser det at hjælpe udsatte ledige med at komme ind på arbejdsmarkedet som en del af den lovpligtige rapportering. Så der er allerede en vis bevågenhed omkring det. Med hensyn til fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne skiller virksomheder med under 100 ansatte sig ud fra de større virksomheder ved, at der er en mindre opmærksomhed på, at dette emne er en del af den lovpligtige rapportering. Med hensyn til hjælp til udsatte med at komme ind på arbejdsmarkedet er der en tendens til, at jo mindre virksomheden er (målt på antal ansatte), desto sjældnere er der opmærksomhed på, at dette emne er en del af den lovpligtige rapportering. Side 5

8 Påvirkning af internationale rapporteringsstandarder En anden mulighed er at arbejde for, at der i de internationale rapporteringsstandarder bliver øget fokus på udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Nogle virksomheder peger dog på, at der endelig ikke skal indføres flere krav til rapportering, mens andre gerne vil have mere klare retningslinjer for, hvordan der egentlig kan rapporteres på dette felt. Vejledning til virksomhederne En tredje mulighed er at arbejde med orientering af virksomhederne om, at udsatte grupper på arbejdsmarkedet tæller med som en del af virksomhedens samfundsansvar. Dette skal særligt målrettes de virksomheder, som i dag allerede arbejder med udsatte grupper på arbejdsmarkedet for at få dem til også at fortælle om deres arbejde. Her er der også mulighed for at lave en vejledning til virksomhederne omkring, hvordan de kan rapportere om disse emner. Særligt potentiale blandt virksomheder med under 500 ansatte Epinion-undersøgelsen viser, at rapporteringspligtige virksomheder med under 500 ansatte halter efter de større virksomheder (med mindst 500 ansatte), når det gælder at have politikker for at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet. Blandt virksomheder med mindst 500 ansatte har 45 % politikker, mens det gør sig gældende for % af de rapporteringspligtige virksomheder med under 500 ansatte. Der er således muligvis et særligt potentiale i at bearbejde virksomheder med under 500 ansatte. Muligvis fordi disse virksomheders forudsætninger og holdninger ikke kendes. Det skal blandt andet nævnes, at en virksomhed udmærket kan tage et samfundsansvar over for udsatte grupper på arbejdsmarkedet, uden at have en decideret politik herfor. Side 6

9 4 Gennemgang af årsregnskaber (CBS) 4.1 Om undersøgelsen Copenhagen Business School (CBS) har på vegne af Erhvervsstyrelsen siden 2009 gennemgået et udvalg af rapporteringspligtige virksomheders årsregnskaber for, om de overholder reglerne for rapportering om deres samfundsansvar jvf. 99a i Årsregnskabsloven. I forbindelse med CBS gennemgang af 2011-årsregnskaberne har CABI fået CBS til også at kigge efter, om der skrives om fastholdelse og rekruttering af udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Dette arbejde er foretaget af Peter Neergaard, som er tilknyttet Centre for Corporate Social Responsibility ved CBS. CABI har defineret, at CBS skal lede efter følgende: Rapporterer virksomheden om at den: Arbejder med forebyggelse af sygefravær blandt medarbejdere Arbejder med forebyggelse af nedslidning (fysisk og/eller psykisk) blandt medarbejdere Arbejder med forebyggelse af arbejdsulykker blandt medarbejdere Vi ønsker at finde ud af, om virksomheden skriver om, at den påtager sig et socialt ansvar i forhold til at forebygge forhold, der kan føre til, at medarbejderne bliver en del af gruppen af udsatte, som koster samfundet og den enkelte. Det er ikke nok til at krydse af, at de skriver, at de har fokus på. Der skal være tale om konkrete eksempler på, hvad de gør! Arbejder med fastholdelse af medarbejdere, hvis arbejdsevne reduceres kort- eller langvarigt, og som kræver særlig hensyntagen Her ønsker vi at finde ud af, om virksomheden gør noget for at bevare tilknytningen af medarbejdere, som pludselig ikke kan varetage deres job fuldt ud i en kortere eller længere periode og som derfor skaber et afbræk i virksomhedens daglige drift. Hér er vi nok nødt til at tolke lidt på, hvad der skrives i rapporteringerne, da det næppe er sandsynligt, at vi kan finde præcis ovenstående formulering. Åbner døren for udsatte ledige, dvs. personer med psykiske, fysiske eller sociale problemer ud over ledighed Vi skal bruge dette spørgsmål til at finde ud af, om virksomheden påtager sig et samfundsmæssigt ansvar ved at hjælpe ledige, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet af den grund, at de ikke evner at varetage et job på ordinære vilkår enten permanent eller på nuværende tidspunkt. Hér er vi nok nødt til at tolke lidt på, hvad der skrives i rapporteringerne, da det næppe er sandsynligt, at vi kan finde præcis ovenstående formulering. Side 7

10 4.2 Resultater Nedenstående er de væsentligste dele af den leverede rapport fra CBS. Metode Denne rapport er udarbejdet i forlængelse af en undersøgelse af danske virksomheders efterlevelse af regnskabslovens 99a om rapportering af samfundsansvar for regnskabsåret Denne undersøgelsen er foretaget af Copenhagen Business School for Erhvervsstyrelsen. Der er tale om en gentagelse af en tilsvarende undersøgelse gennemført i 2010 og 2011 for regnskabsårene 2009 og 2010 rapportering. Der er tale om en forløbsundersøgelse, hvilket betyder, at de er de samme 142 virksomheder, der er undersøgt i såvel 2010, 2011 og De blev tilfældigt udvalgte blandt de ca virksomheder, der er omfattet af 99a i undersøgelsens første år. For denne undersøgelse blev det besluttet at udvide antallet af virksomheder med 21 nye tilfældigt udvalgte. 13 virksomheder er enten ophørt eller ikke længere omfattet af 99a, hvorfor undersøgelsen bygger på analyse af 150 regnskaber ( ). Undersøgelsen er gennemført i perioden juni-august Den oprindelige stikprøve på 142 virksomheder udgør 10 % af hhv. store virksomheder i regnskabsklasse C og børsnoterede virksomheder. Udvælgelsesmetoden har fulgt et lodtrækningsprincip, der har sikret tilfældig udvælgelse af virksomhederne. Således er hver femte virksomhed på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bruttolister (inkl. datterselskaber) for regnskabsklasse C og børsnoterede virksomheder blevet udvalgt uden hensyntagen til virksomhedernes karakteristika, indtil opnåelse af en stikprøve på 10 %. Stikprøven består således af 125 regnskabsklasse C virksomheder og 17 børsnoterede virksomheder. De nye 21 virksomheder er ligeledes tilfældigt udvalgt. For en nøjere beskrivelse henvises til rapporten for regnskabsåret 2009 og 2010, der kan findes på Den kvantitative gennemgang af årsrapporterne har haft til formål at give en indsigt i de berørte virksomheders efterlevelse af lovkravet, omfanget og dybden af virksomhedernes rapportering af samfundsansvar samt udviklingen i praksis fra regnskabsår 2010 til Hver årsrapport er blevet gennemgået ud fra et kodningsskema med 29 dimensioner. Svarmulighederne i kodningsskemaet er begrænset til ja/nej/ved ikke, men i nogle dimensioner er der også givet mulighed for at angive en uddybende forklaring. For nærværende undersøgelser er der tilføjet 5 yderligere dimensioner i kodningen. Disse fremgår af opgavebeskrivelsen. Da udvælgelsen af virksomheder er tilfældig, må undersøgelsen af udsatte grupper antages at være repræsentativ for store danske virksomheder i regnskabsklasse store C og børsnoterede virksomheder. Det skal bemærkes at undersøgelsen alene har fokus på, om der informeres om udsatte grupper og ikke om kvaliteten af denne information. Side 8

11 Undersøgelsens resultater Blandt de 150 virksomheder, der indgår i stikprøven, er der 139 (93 %) virksomheder, der rapporterer om deres arbejde med samfundsansvar, og 11 virksomheder, der ikke rapporterer herom. Dog specificerer loven, at datterselskaber kan undlade at rapportere om samfundsansvar, hvis moderselskabet rapporterer om samfundsansvar for hele koncernen. Blandt de 11 virksomheder er ti datterskaber. Heraf rapporterer de syv og for to virksomheder har det ikke været muligt at finde moderselskabets hjemmeside. Det betyder, at minimum to (én %) og maksimum fire (tre %) virksomheder ikke lever op til lovkravet. 146 virksomheder, dvs. 97 %, lever op til kravet om rapportering af samfundsansvar i årsrapporten. Efterlevelse af krav om rapportering af samfundsansvar i årsrapporten 3% 4% Datterselskaber hvor moderselskabet rapporterer for hele koncernen (efterlevelse af lovkravet) N: % Årsrapporter hvor der oplyses om virksomhedens arbejde med samfundsansvar (efterlevelse af lovkravet) Årsrapporter hvor ikke der oplyses om virksomhedens arbejde med samfundsansvar (overtrædelse af lovkravet) Ud af de 139 virksomheder, der rapporterer om deres arbejde med samfundsansvar, er der seks % (otte virksomheder), der oplyser, at de ikke arbejder med samfundsansvar. 34 datterselskaber lever op til lovgivningskrav ved alene at henvise til moderselskabet beretning. Det betyder, at deres årsrapporter ikke indeholder nogen oplysninger om deres arbejde med samfundsansvar og oplysninger om udsatte grupper. Den følgende analyse bygger derfor på årsrapporter fra 97 virksomheder ( ). Langt de fleste virksomheder vælger at placere deres redegørelse for samfundsansvar i ledelsesberetningen. Helt konkret drejer det sig om 87 %. 15 % henviser til deres rapportering på hjemmesiden og en tilsvarende procent har en supplerende beretning til årsrapporten. 14 % fremsender en FN Global Compact fremskridtsrapport. Endelig placerer otte % af virksomhederne redegørelsen for samfundsansvar som et bilag til ledelsesberetningen. 28 virksomheder vælger flere placeringer af deres redegørelse. I kodningen af virksomheders oplysninger om arbejdet med udsatte grupper er alle disse kilder undersøgt. Side 9

12 Rapportering om udsatte grupper. N 97 Arbejder med forebyggelse af sygefravær % Arbejder med forebyggelse af nedslidning % Arbejder med forebyggelse af arbejdsulykker % Fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne 6 6 % Åbner døren for udsatte ledige 6 6 % Som det fremgår af Tabel 1, rapporterer ca. hver tredje virksomhed om deres arbejde med forebyggelse af sygefravær og arbejdsulykker. Der er tillige tale om de største danske virksomheder, hvor man vil forvente det største omfang af rapportering. Man kan dog ikke slutte, at de øvrige virksomheder ikke arbejder med disse temaer, men kun at de ikke informerer herom. Blot 6 % af virksomhederne informerer om deres arbejde med fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne og bestræbelser på at hjælpe ledige til at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Undersøgelsen af virksomheders rapportering af samfundsansvar viser nogle resultater, der kan være interessante i denne sammenhæng. 70 (72 %) virksomheder har politikker for samfundsansvar, der vedrører sociale forhold på primært danske arbejdspladser. 46 virksomheder har aktiviteter/handlinger i forlængelse af disse politikker. Vedrører disse politikker forebyggelse af sygefravær og nedslidning m.v., er virksomheder medtaget i Tabel (29 %) af virksomhederne rapporterer om negative hændelser. Der er næsten udelukkende tale om information om arbejdsulykker. Tallet er i god overensstemmelse med andelen af virksomheder, der arbejder med forebyggelse af arbejdsulykker. Side 10

13 5 Kvalitative interview (CABI) 5.1 Om undersøgelsen Der er gennemført telefoniske interview med fire personer, der rådgiver virksomheder omkring CSR-rapportering. De interviewede rådgivervirksomheder er: PwC, KPMG, JustAdvice og Dansk Industri. Der er gennemført telefoniske interview med seks virksomheder angående deres arbejde med udsatte grupper og rapportering herom i årsrapporteringen. Formålet med de kvalitative interviews har været, dels at belyse virksomhedernes holdning til at arbejde med og rapportere om udsatte grupper, herunder hvilken værdi det har for virksomheden og dels at belyse, hvorvidt de internationale rapporteringsstandarder opleves som understøttende for arbejdet med udsatte grupper. 5.2 Opsummering Revisorer/rådgivere Det er de interviewede revisorers oplevelse, at 99a i Årsregnskabsloven kun sjældent har fået virksomhederne generelt til at ændre adfærd og tage et større samfundsansvar. Den har derimod været med til at præcisere, hvad der tæller som samfundsansvar/csr. Og dermed fået virksomhederne til at rapportere om noget af det, de allerede gjorde i forvejen, på en mere systematiseret måde. Nogle af revisorerne mener dog også, at lovgivningen har fået nogle virksomheder til at forholde sig til emner, som de ikke før havde forholdt sig til. Der er enighed blandt de interviewede revisorer om, at de internationale rapporteringsstandarder ikke direkte adresserer arbejdet med udsatte grupper på arbejdsmarkedet. Emnet kan imidlertid sagtens rummes under de definerede indikatorer, så de modarbejder heller ikke en rapportering på dette område. Revisorerne fortæller, at begrebet CSR har et internationalt fokus, mens rummelighed og udsatte grupper primært er et dansk anliggende. Denne skelnen gør, at internationale virksomheder kun sjældent rapporterer om rummelighed/udsatte på arbejdsmarkedet, fordi det er andre emner som klima og menneskerettigheder, der tæller på den internationale arena. Revisorerne fokuserer på, at der er en manglende kobling mellem CSR-begrebet og rummelighed på arbejdsmarkedet. De to begreber går ikke hånd-i-hånd på den internationale CSRscene. I forlængelse heraf stiller et par af revisorerne også spørgsmålstegn ved, om Danmark egentlig står med en særlig position internationalt på dette felt. En mulighed, der peges på af revisorerne, er at gøre virksomhederne opmærksomme på, at det arbejde, de gør vedrørende det rummelige arbejdsmarked, faktisk er en del af CSR. Side 11

14 5.2.2 Virksomheder Lokal versus global For de store multinationale virksomheder er afrapportering om udsatte grupper nærmest ikkeeksisterende. Det er et lokalt dansk fænomen, der får lille eller ingen plads i en global rapport. Alle virksomheder afrapporterer om medarbejdere. I multinationale virksomheder afrapporteres der på koncernniveau typisk på arbejdsulykker, arbejdsstyrkens sammensætning, organisationsfrihed, resultater af trivselsundersøgelser, uddannelse af medarbejdere, herunder talent management. Disse indikatorer findes i Global Reporting Initiative (GRI) 1 og er en del af afrapporteringen på medarbejdere. Inklusion af udsatte grupper er 100 % fraværende i rapportering blandt de interviewede i den kvalitative undersøgelsesdel. Dette emne har status som en case på den danske lokation i den store globale sammenhæng. For dansk forankrede virksomheder er arbejdet med udsatte grupper et betydningsfuldt indsatsområde, der afrapporteres om i særskilte rapporter. En interviewet dansk finanskoncern har en mere strategisk tilgang til emnet og relaterer fastholdelse og forebyggelse til virksomhedens mangfoldighedsindsats, der er forankret i forretningen. De afrapporterer ikke om inklusion af udsatte ledige. Arbejder virksomheden med en strategisk tilgang til CSR, betragtes især inklusion ikke som et afgørende område. Det hører mere hjemme i kategorien over moralsk tilgang til CSR og er lidt et add-on for de interviewede virksomheder. Anvendelse af internationale standarder og principper Det er forskelligt, om virksomheder rapporterer i et mindre CSR-afsnit i Årsredegørelsen, om de udarbejder en særskilt CSR-rapport, eller om de udarbejder en større, integreret rapport. De adspurgte virksomheder kender GRI og Global Compact 2. Nogle udarbejder en decideret GRI-rapport, andre er blot inspireret. Flere har underskrevet Global Compact, og er derfor forpligtet til at udarbejde en årlig CoP-rapport 3, som der henvises til i Årsredegørelsen. Det er erfaringen blant de interviewede, at internationale standarder som GRI og internationale principper som Global Compact ikke understøtter rapportering om udsatte grupper/det rummelige arbejdsmarked. Flere indikatorer kan anvendes, men det kræver kreativitet. Tekster, vej- 1 Global Reporting Initiative (GRI) er en ramme for rapportering om virksomheders samfundsansvar. 2 Global Compact (GC) er et initiativ, der er startet af FN og som har til hensigt at inddrage private virksomheder i løsningen af nogle af de store sociale og miljømæssige udfordringer, som følger med globaliseringen. Virksomheder kan tilmelde sig GC og forpligter sig så til at følge nogle retningslinjer herunder at udarbejde en COP-rapport (se næste note). 3 Som medlem af Global Compact skal virksomheden én gang årligt offentliggøre og indsende en statusrapport også kaldet Communication on Progress rapporten (CoP) til Global Compact sekretariatet i New York. Hensigten med den årlige rapportering er, at virksomheden kommunikerer med dens interessenter om indsatserne inden for samfundsmæssig ansvarlighed. Side 12

15 ledninger og inspirationsmateriale har ikke udsatte grupper i en rummelig arbejdsmarkedsdimension som perspektiv. Følgende Global Compact-principper anvendes til rapportering om det rummelige arbejdsmarked/socialt udsatte: menneskerettigheder arbejdstagerrettigheder GRI kan betragtes som en konkretisering af Global Compact. Følgende GRI-indikatorer anvendes til afrapportering om det rummelige arbejdsmarked/socialt udsatte: diversity anti-discrimination local social engagement public policy. For at få en lokal og global dagsorden til at hænge sammen i en rapporteringssammenhæng, forsøger flere at inkludere arbejdet med udsatte grupper i en international menneskerettighedsramme. Men det opleves som om, at det ikke helt passer sammen. Effekten af 99a Interviewundersøgelsen peger tydeligt på, at hos de store virksomheder, der har arbejdet systematisk med CSR i en årrække, har 99a ikke haft nogen effekt. Disse virksomheder har rapporteret i en årrække, og de var langt foran lovgivningen, allerede inden den blev skrevet. For virksomheder, der er i begyndelsen af deres mere systematiske arbejde med CSR, har 99a bidraget til en øget professionalisering af CSR-arbejdet. Rapportering skubber på i forhold til at få ledelsen til at forholde sig strategisk til CSR, at få virksomheden til at definere centrale resultatmål, definere mål og KPI er og følge op. Hvorvidt 99a har betydet noget for arbejdet og rapportering af det rummelige arbejdsmarked/ udsatte grupper, kunne en mere vag tendens pege på, at for lokalt forankrede virksomheder, der er i starten af deres rapporteringsrejse, har 99a bidraget til øget systematisering og professionalisering af arbejdet Perspektiver Der fremkommer flere interessante synspunkter i forhold til videre perspektiver. Flere påpeger nødvendigheden af at uddanne virksomheder til at forstå, hvordan arbejdet med udsatte grupper/det rummelige arbejdsmarked kan anses som en del af en større CSR-indsats. Altså en helhedsorienteret tilgang til CSR. Ligeså kan det være en god ide at arbejde med en større forståelse for en mere forretningsdrevet, strategisk tilgang til arbejdet med udsatte grupper/det rummelige arbejdsmarked. Altså at en forretningsmæssig og moralsk tilgang kan gå hånd i hånd. Nogle af de interviewede påpeger muligheden af at udarbejde en vejledning til de virksomheder, der ønsker at rapportere om det rummelige arbejdsmarked/udsatte grupper. Og med fokus på, hvordan det eventuelt kunne hænge sammen med GRI og Global Compact. Side 13

16 Flere virksomheder og nogle revisorer udtrykker, at en vejledning kunne være en hjælp til at strukturere rapportering og systematisere arbejdet med udsatte grupper/det rummelige arbejdsmarked. Andre mener, at man skal være meget påpasselig med ikke at skubbe til et rapporteringstyrani ved at opfinde flere indikatorer, som virksomhederne skal forholde sig til. G4 4 er i høring lige nu. Flere af de interviewede peger på muligheden for at afgive høringssvar og arbejde på at få indikatorerne beskrevet på en måde, så det rummelige arbejdsmarked/ udsatte grupper beskrives som et CSR-issue under de nævnte principper og indikatorer. 4 G4 er fjerde generation af GRIs retningslinjer for virksomheders rapportering om samfundsansvar. Side 14

17 6 Kvantitativ markedsanalyse (Epinion) 6.1 Om undersøgelsen Undersøgelsens gennemførelse Interview til undersøgelsen er gennemført telefonisk af Epinion i perioden 29. oktober til 12. november Det anvendte spørgeskema er udarbejdet af CABI og kan ses i bilag 1. Der er gennemført interview med 188 virksomheder, som er forpligtet til at rapportere om deres samnfundsansvar (se yderligere i bilag 2). Den interviewede i virksomheden er ansvarlig for rapportering om virksomhedens samfundsansvar i årsrapporten. 6.2 Resultater Lav oplevet effekt af lovkravet blandt virksomhederne Lovgivningen har kun fået et fåtal af virksomheder til at tage et større samfundsansvar, når det gælder fastholdelse af medarbejdere, der får nedsat arbejdsevne (4 %), og når det gælder om at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet (2 %). Figur 1. Samlet overblik over resultater Har politik på området Har omsat politik i handlinger Har opstillet konkrete mål på området 8% 5% 28% 26% 50% 48% Rapporterer i seneste årsrapport om tiltag på området Planer om at rapportere i næste årsrapport 30% 32% 48% 54% Ser det som den del af lovpligtig rapportering 33% 43% Tager større samfundsansvar pga. lovpligtighed 4% 2% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% Fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne Hælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet Side 15

18 Halvdelen af virksomhederne har en politik men kun 8 % konkrete mål ift. fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne Med hensyn til fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne har halvdelen af de interviewede virksomheder en politik, en strategi eller nogle retningslinjer på området. De fleste af disse (96 %) tilkendegiver, at virksomheden har omsat politikken i konkrete handlinger. Når det kommer til, om de har opstillet konkrete mål på området, er det dog tilfældet for væsentligt færre, nemlig 16 % af de virksomheder, der har en politik på området (svarende til 8 % af alle de interviewede virksomheder). Cirka en fjerdedel af virksomhederne har en politik men kun 5 % konkrete mål ift. at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet Med hensyn til at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet har 28 % af de interviewede virksomheder en politik, en strategi eller nogle retningslinjer på området. Igen er det de fleste af disse (92 %), som tilkendegiver, at virksomheden også har omsat politikken i konkrete handlinger. Cirka hver femte (19 %) af de virksomheder, der har en politik på området, har opstillet konkrete mål svarende til 5 % af alle de interviewede virksomheder). En tredjedel rapporterer om deres arbejde ift. udsatte grupper, eller? 48 % af de interviewede virksomheder oplyser, at de i den seneste årsrapport rapporterer om tiltag vedrørende fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne. 54 % af virksomhederne forventer at gøre det i deres næste årsrapport. Når det gælder tiltag for at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet, er der 30 % af de interviewede virksomheder, som rapporterer herom i den seneste årsrapport. 32 % forventer at gøre det i virksomhedens næste årsrapport. CBS undersøgelse som altså er en konkret gennemgang af et tilfældigt udvalg af rapporteringspligtige virksomheders årsregnskaber viser, at det er omkring 5 % af de rapporteringspligtige virksomheder, der konkret skriver om disse to emner (6 ud af 150 undersøgte). Denne markante forskel kan tolkes på den måde, at udsatte grupper er i virksomhedernes bevidsthed (de mener selv, at de skriver om det) men at der rent faktisk ikke konkret bliver skrevet om disse i årsrapporteringen. En anden mulig tolkning er, at virksomhederne når de bliver spurgt telefonisk tilkendegiver det, de mener, at de bør svare. Denne tolkning kan understøttes af, at 43 % anser fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne som en del af den lovpligtige rapportering om samfundsansvar og 33 % anser hjælp til udsatte ledige med at få fodfæste på arbejdsmarkedet som en del af den lovpligtige rapportering. Når de bliver ringet op på vegne af CABI, der præsenterer sig som hørende under Beskæftigelsesministeriet, er der en risiko for, at det kan føre til en opfattelse af en kontrol af, om virksomhederne lever op til lovkravet selvom respondenterne er blevet forsikret om, at der ikke er tale om kontrol, og at de er anonyme i undersøgelsen. Dette kan muligvis forklare, at Epinion-undersøgelsen viser markant højere procentniveauer for, hvor mange der rapporterer om udsatte grupper. Side 16

19 En politik vedr. udsatte grupper er ikke en forudsætning for at rapportere om det 33 % af de interviewede virksomheder, der ikke har en politik, strategi eller retningslinjer for fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne, rapporterer om deres tiltag på området i den seneste årsrapport. En politik eller retningslinjer på området er altså ikke en forudsætning for rent faktisk at arbejde med området og rapportere om indsatsen. Figur 2. Rapporterer virksomheden i sin seneste årsrapport om tiltag vedr. fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne? efter om virksomheden har en politik, strategi eller retningslinjer for fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne. n Har en politik, fastholdelse 64% 27% 10% 94 Har ikke en politik 33% 61% 7% 89 Total 48% 44% 9% 188 0% 20% 40% 60% 80% 100% Rapporterer Rapporterer ikke Note: Fem af de interviewede virksomheder svarer ved ikke på spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden har en politik, strategi eller retningslinjer for fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne. Disse fem er medregnet i Total. Omtrent det samme billede gør sig gældende, når det drejer sig om at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet. Her er det 18 % af de interviewede virksomheder uden en politik, strategi eller retningslinjer for at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet, der rent faktisk rapporterer om deres tiltag på området i den seneste årsrapport. Figur 3. Rapporterer virksomheden i sin seneste årsrapport om tiltag i forhold til at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet? efter om virksomheden har en politik, strategi eller retningslinjer for at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet. n Har en politik, udsatte ledige 63% 21% 15% 52 Har ikke en politik 18% 74% 8% 133 Total 30% 59% 11% 188 0% 20% 40% 60% 80% 100% Rapporterer Rapporterer ikke Note: Tre af de interviewede virksomheder svarer ved ikke på spørgsmålet om, hvorvidt virksomheden har en politik, strategi eller retningslinjer for at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet. Disse tre er medregnet i Total. Side 17

20 Næsten halvdelen af virksomhederne ser fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne som en del af den lovpligtige rapportering 43 % af de interviewede virksomheder ser emnet fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne som en del af den lovpligtige rapportering om virksomhedens samfundsansvar. Der er således lidt flere, der rent faktisk rapporterer herom, sammenlignet med, hvor mange der ser det som en del af den lovpligtige rapportering. 11 % svarer ved ikke. Og 46 % ser det ikke som en del af den lovpligtige rapportering. Figur 4. Ser virksomheden emnet fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne som en del af den lovpligtige rapportering om virksomhedens samfundsansvar? n Under 100 ansatte 24% 66% 10% ansatte 52% 23% 26% ansatte 49% 41% 10% eller flere ansatte 55% 42% 3% 38 Total 43% 46% 11% 188 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Nej Blandt virksomheder med under 100 ansatte er det kun halvt så mange (24 %) som blandt virksomheder med 100 eller flere ansatte (ca. 50 %), der ser fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne som en del af den lovpligtige rapportering. Det er interessant, at der er denne forskel og åbenbart en større bevågenhed blandt større virksomheder over for, at dette emne er en del af den lovpligtige rapportering. Der er altså en potentiel mulighed for at skabe større bevågenhed blandt virksomheder med under 100 ansatte omkring dette emne, selvom det jo rent faktisk ikke er lovpligtigt, at der skal rapporteres om dette, idet lovgivningen ikke udspecificerer, hvilke emner der skal rapporteres på. En overvejelse er at gøre det lovpligtigt, ligesom det er sket omkring menneskerettigheder og klima. Side 18

21 En tredjedel af virksomhederne ser hjælp til udsatte ledige med at komme ind på arbejdsmarkedet som en del af den lovpligtige rapportering 33 % af de interviewede virksomheder ser emnet hjælp til udsatte ledige med at komme ind på arbejdsmarkedet som en del af den lovpligtige rapportering om virksomhedens samfundsansvar. 11 % svarer ved ikke. Og 56 % ser det altså ikke som en del af den lovpligtige rapportering. Der er således lidt færre, der rapporterer om tiltag på dette felt, end der ser det som en del af den lovpligtige rapportering. Der er en klar tendens til, at jo større virksomheden er, desto hyppigere anses hjælp til udsatte ledige med at komme ind på arbejdsmarkedet for at være en del af den lovpligtige rapportering. Således svarer 21 % af virksomheder med under 100 ansatte ja mens dette er tilfældet for 47 % af virksomheder med 500 eller flere ansatte. Figur 5. Ser virksomheden området hjælp til udsatte ledige med at komme ind på arbejdsmarkedet som en del af den lovpligtige rapportering om virksomhedens samfundsansvar? n Under 100 ansatte 21% 74% 5% ansatte 29% 45% 26% ansatte 38% 54% 8% eller flere ansatte 47% 42% 11% 38 Total 33% 56% 11% 188 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Nej Årsager til, at der ikke rapporteres om udsatte grupper Blandt de virksomheder, der ikke rapporterer om deres arbejde med udsatte grupper, dvs. fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne og indslusning af udsatte ledige, angiver cirka 60 %, at de ikke har overvejet at rapportere om det. 20 % gør det ikke, fordi de ikke ser det som en del af rapporteringen om samfundsansvar. 11 % angiver, at når de ikke gør det, skyldes det, at virksomhedens rapportering er international og dette emne har primært en national (dvs. dansk) interesse. Nogle oplyser om, at det er en del af virksomhedens kultur at arbejde med disse områder, men at omfanget ikke er voldsomt stort, hvorfor der ikke vurderes at være basis for at skrive om det i årsrapporteringen. Side 19

22 Virksomheder rapporterer om udsatte grupper, selvom det ikke anses for lovpligtigt 29 % af de virksomheder, der ikke anser fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne som en del af den lovpligtige rapportering, rapporterer om deres indsats på området i den seneste årsrapport. Disse virksomheder rapporterer altså frivilligt om dette emne. Figur 6. Rapporterer virksomheden i sin seneste årsrapport om tiltag vedr. fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne? efter om virksomheden anser området for en del af den lovpligtige rapportering om virksomhedens samfundsansvar. n Ser det som del af det lovpligtige, fastholdelse 73% 25% 2% 81 Ser det ikke som lovpligtigt 29% 62% 9% 86 Total 48% 44% 9% 188 0% 20% 40% 60% 80% 100% Rapporterer Rapporterer ikke Der ses det samme billede om end blandt færre virksomheder når det gælder hjælp til udsatte med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Figur 7. Rapporterer virksomheden i sin seneste årsrapport om tiltag i forhold til at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet? efter om virksomheden anser området for en del af den lovpligtige rapportering om virksomhedens samfundsansvar. n Ser det som del af det lovpligtige, udsatte ledige 65% 31% 5% 62 Ser det ikke som lovpligtigt 13% 77% 9% 106 Total 30% 59% 11% 188 0% 20% 40% 60% 80% 100% Rapporterer Rapporterer ikke Det er værd at bemærke, at der er % af de interviewede virksomheder, som anser det for en del af lovpligtigheden at rapportere om disse emner uden at gøre det. Side 20

23 Større fokus på udsatte ledige blandt virksomheder med mindst 500 ansatte I forhold til udsatte ledige skiller virksomheder med 500 eller flere ansatte sig ud fra gruppen af virksomheder med under 500 ansatte. Blandt de store virksomheder har en væsentlig større andel (45 %) fastlagt en politik eller nogle retningslinjer i forhold til at hjælpe udsatte ledige med at komme ind på arbejdsmarkedet. Der er ligeledes en væsentlig større andel (53 %), der rapporterer om tiltag over for denne målgruppe, blandt virksomheder med 500 eller flere ansatte. Figur 8. Har virksomheden en politik i forhold til at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet? n Under 100 ansatte 21% 78% 2% ansatte 23% 77% ansatte 26% 74% eller flere ansatte 45% 50% 5% 38 Total 28% 71% 2% 188 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Nej Figur 9. Rapporterer virksomheden i sin seneste årsrapport om tiltag i forhold til at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet? n Under 100 ansatte 21% 71% 9% ansatte 29% 55% 16% ansatte 26% 67% 7% eller flere ansatte 53% 29% 18% 38 Total 30% 59% 11% 188 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Nej Side 21

24 Samme tendens ved fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne Også når det gælder fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne synes der blandt virksomheder med 500 eller flere ansatte at være et større fokus end blandt virksomheder med under 500 ansatte. En større andel har en politik på området og rapporterer om deres tiltag på området. Figur 10. Har virksomheden en politik vedr. fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne? n Under 100 ansatte 43% 55% 2% ansatte 52% 48% ansatte 48% 48% 5% eller flere ansatte 63% 34% 3% 38 Total 50% 47% 3% 188 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Nej Figur 11. Rapporterer virksomheden i sin seneste årsrapport om tiltag vedr. fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne? n Under 100 ansatte 41% 52% 7% ansatte 52% 42% 7% ansatte 44% 48% 8% eller flere ansatte 61% 26% 13% 38 Total 48% 44% 9% 188 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Nej Side 22

25 Jo mere international virksomheden er, desto sjældnere rapporteres om fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne Med hensyn til at rapportere om tiltag vedrørende fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne observeres det, at virksomheder med en mindre eksportandel (under 50 % af omsætningen) hyppigere rapporterer. I de kvalitative interview med virksomheder var der flere som pegede på, at når de ikke rapporterede om udsatte grupper i deres årsrapport, så skyldes det, at fokus for deres årsrapportering er international mens udsatte grupper primært er et dansk anliggende, hvorfor det ikke har relevans i sammenhæng af deres årsrapportering. Figur 12. Rapporterer virksomheden i sin seneste årsrapport om tiltag vedr. fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne? efter omfang af virksomhedens omsætning, der ligger uden for Danmark. n <50 % af oms. uden for DK 54% 36% 10% % uden for DK 36% 58% 6% 66 Total 48% 44% 9% 188 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Nej Note: To af de interviewede virksomheder svarer ved ikke på spørgsmålet om, hvor stor en andel af virksomhedens omsætning, der ligger uden for Danmark. De er medregnet i Total. Der ses ikke det samme tydelige billede, når det drejer sig om at hjælpe udsatte ledige med at komme ind på arbejdsmarkedet. Figur 13. Rapporterer virksomheden i sin seneste årsrapport om tiltag ift. at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet? efter omfang af virksomhedens omsætning, der ligger uden for Danmark. n <50 % af oms. uden for DK 33% 55% 13% % uden for DK 26% 67% 8% 66 Total 30% 59% 11% 188 0% 20% 40% 60% 80% 100% Ja Nej Note: To af de interviewede virksomheder svarer ved ikke på spørgsmålet om, hvor stor en andel af virksomhedens omsætning, der ligger uden for Danmark. De er medregnet i Total. Side 23

26 BILAG 1: Det anvendte spørgeskema i undersøgelsen Screening: 1. Er virksomheden underlagt lovkravet om at redegøre for virksomhedens samfundsansvar jf. Årsregnskabslovens 99a? [single] Ja Nej Afslut 2. Virksomheder, der er omfattet af lovkravet, har siden 2009 skullet redegøre for deres samfundsansvar. Har lovkravet i sig selv, fået virksomheden til at tage et større ansvar i forhold til at fastholde medarbejdere med nedsat arbejdsevne for eksempel ved at udarbejde en politik eller opstille mål på området? Medarbejdere kan have nedsat evne på grund af eksempelvis stress, depression eller sygdom eller på grund af kriser i familien. [single] Ja Nej Spring til sp. 4 Spring til sp. 4 Betingelse: Sp. 2 = Ja 3. Hvad har lovkravet i sig selv helt konkret fået virksomheden til at gøre i forhold til at fastholde medarbejdere med nedsat arbejdsevne? (delvis hjulpet) [multipel] Har udarbejdet en politik eller strategi på området Har omsat en politik eller strategi på området til handling Har opstillet mål på området Har opstillet mere ambitiøse mål på området Har afsat økonomiske midler og ressourcer på området Har afsat flere økonomiske midler og ressourcer på området Åbent svar 4. Har lovkravet i sig selv fået virksomheden til at tage et større ansvar i forhold til at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet dvs. personer med psykiske, fysiske eller sociale problemer ud over ledighed for eksempel ved at udarbejde en politik eller opstille mål på området eller ved at oprette virksomhedspraktikker eller løntilskudsjob til udsatte ledige? [single] Ja Nej Spring til sp. 6 Spring til sp. 6 Betingelse: Sp. 4 = Ja 5. Hvad har lovkravet i sig selv helt konkret fået virksomheden til at gøre i forhold til at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet? (delvis hjulpet) [multipel] Har udarbejdet en politik eller strategi på området Har omsat en politik eller strategi på området til handling Har opstillet mål på området Har opstillet mere ambitiøse mål på området Har afsat økonomiske midler og ressourcer på området Har afsat flere økonomiske midler og ressourcer på området Åbent svar 6. Ser virksomheden emnet fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne som en del af den lovpligtige rapportering om virksomhedens samfundsansvar? [single] Ja Nej Side 24

27 7. Ser virksomheden området hjælp til udsatte ledige med at komme ind på arbejdsmarkedet som en del af den lovpligtige rapportering om virksomhedens samfundsansvar? [single] Ja Nej 8. Har virksomheden en politik, en strategi eller nogle retningslinjer vedrørende fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne? [single] Ja Nej Betingelse: Sp. 8 = Ja 9. Har virksomheden omsat denne politik/strategi eller disse retningslinjer i konkrete handlinger vedrørende fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne? [single] Ja Nej Betingelse: Sp. 8 = Ja 10. Har virksomheden opstillet konkrete mål vedrørende fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne? [single] Ja Nej 11. Rapporterer virksomheden i sin seneste årsrapport om tiltag vedrørende fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne? Eller på virksomhedens hjemmeside eller i en supplerende beretning til årsrapporten? Eller via henvisning til en selvstændig bæredygtighedsrapport eller fremskridtsrapport i relation til Global Compact eller GRI? [single] Ja Nej Betingelse: Sp. 11 = Nej 12. Hvorfor ikke? (delvis hjulpet) [multipel] Virksomhedens rapportering er international og dette emne har primært dansk interesse Ser det ikke som en del af rapportering om samfundsansvar De er ikke af interesse for omverden / læserne af årsrapporten Vi har ikke overvejet at rapportere om dette Anden årsag (uddyb) 13. Har virksomheden planer om i sin næste årsrapport at rapportere om tiltag vedrørende fastholdelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne? [single] Ja Nej 14. Har virksomheden en politik, en strategi eller nogle retningslinjer i forhold til at hjælpe udsatte ledige ind på arbejdsmarkedet dvs. personer med psykiske, fysiske eller sociale problemer ud over ledighed? [single] Ja Nej Side 25

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a

Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a Kvantitativt studie af virksomheders efterlevelse af årsregnskabslovens 99a -og deres generelle regnskabspraksis Udarbejdet af: Center for Corporate Social Responsibility, Copenhagen Business School Peter

Læs mere

Undersøgelse om rapportering af samfundsansvar juni 2010

Undersøgelse om rapportering af samfundsansvar juni 2010 Undersøgelse om rapportering af samfundsansvar juni Resumé 9 var det første år, hvor en række virksomheder ifølge årsregnskabslovens 99 a skulle rapportere om samfundsansvar. Virksomhederne omfattet af

Læs mere

Status og erfaringer med CSR-rapportering

Status og erfaringer med CSR-rapportering Status og erfaringer med CSR-rapportering - hvad er effekten af lovkravet? Mette Andersen Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Agenda Kort om Center for Samfundsansvar (CenSa) Regeringens

Læs mere

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar HVEM: Store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D med færre end 500 medarbejdere HVORNÅR:

Læs mere

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redegørelse for samfundsansvar

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redegørelse for samfundsansvar revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. HVEM: Virksomheder i regnskabsklasse D med 500 eller flere medarbejdere HVORNÅR: Gældende for regnskabsår startende 1. nuar, 2016 eller senere November,

Læs mere

REVISOR- TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 a

REVISOR- TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 a REVISOR- TJEKLISTE Årsregnskabslovens 99 a I henhold til 99 a i årsregnskabsloven skal store virksomheder (regnskabsklasse store C og D) i ledelsesberetningen redegøre for samfundsansvar.1 Erhvervs- og

Læs mere

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redeørelse for samfundsansvar HVEM: Store virksomheder i regnskabsklasse C og virksomheder i regnskabsklasse D med færre end 500 medarbejdere HVORNÅR:

Læs mere

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redegørelse for samfundsansvar

revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redegørelse for samfundsansvar revisors tjekliste HVAD: Årsregnskabslovens 99 a vedr. HVEM: Virksomheder i regnskabsklasse D med 500 eller flere medarbejdere HVORNÅR: Gældende for regnskabsår startende 1. nuar, 2016 eller senere November,

Læs mere

revisors tjekliste hvad: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redegørelse for samfundsansvar hvem: Virksomheder i regnskabsklasse store C og D

revisors tjekliste hvad: Årsregnskabslovens 99 a vedr. redegørelse for samfundsansvar hvem: Virksomheder i regnskabsklasse store C og D revisors tjekliste hvad: Årsregnskabslovens 99 a vedr. hvem: Virksomheder i regnskabsklasse store C og D hvornår: Gældende for regnskabsår startende 1. nuar, 2018 eller senere Juni, 2018 årsregnskabslovens

Læs mere

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar?

CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? CSR Hvordan arbejder virksomhedernes ledere med samfundsansvar? Lederne August 2009 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 2 Indledning... 3 Arbejdet med CSR... 3 Effekter af CSR-arbejdet... 5 Krisens betydning

Læs mere

KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR

KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR OKTOBER 2014 ERHVERVSSTYRELSEN KORTLÆGNING AF DANSKE VIRKSOMHEDERS REDEGØRELSE FOR SAMFUNDSANSVAR RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 2. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Regeringen lægger afgørende vægt på, at dansk erhvervsliv udviser samfundsansvar

Læs mere

REVISOR- TJEKLISTE. Denne tjekliste har til formål at give et overblik over lovgivning, virksomhedens og revisors pligter.

REVISOR- TJEKLISTE. Denne tjekliste har til formål at give et overblik over lovgivning, virksomhedens og revisors pligter. REVISOR- TJEKLISTE Årsregnskabslovens 99 a I henhold til 99 a i årsregnskabsloven skal store virksomheder (regnskabsklasse store C og D) i ledelsesberetningen redegøre for samfundsansvar. Erhvervsstyrelsen

Læs mere

REVISOR- TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 b

REVISOR- TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 b REVISOR- TJEKLISTE Årsregnskabslovens 99 b I henhold til årsregnskabslovens 99 b, skal store virksomheder (regnskabsklasse C og D) i ledelsesberetningen redegøre for: - status for det opstillede måltal

Læs mere

REDEGØRELSE FOR DET UNDERREPRÆSENTEREDE KØN I DANSKE VIRKSOMHEDER

REDEGØRELSE FOR DET UNDERREPRÆSENTEREDE KØN I DANSKE VIRKSOMHEDER SEPTEMBER 2014 ERHVERVSSTYRELSEN REDEGØRELSE FOR DET UNDERREPRÆSENTEREDE KØN I DANSKE VIRKSOMHEDER RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af 3. år med rapporteringskrav i årsregnskabsloven Ministerens forord Virksomheders klimapåvirkning, forhold til menneskerettigheder eller miljøbelastning

Læs mere

REVISORS TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 a

REVISORS TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 a REVISORS TJEKLISTE Årsregnskabslovens 99 a I henhold til årsregnskabslovens 99 a skal store virksomheder (regnskabsklasse store C og D) i ledelsesberetningen redegøre for samfundsansvar, herunder specifikt

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation

OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR. - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation OPNÅ VÆRDI MED SAMFUNDSANSVAR - Corporate Social Responsibility (CSR) og kommunikation CSR ER AFGØRENDE FOR FORRETNINGEN Forretningsdrevet CSR handler om at tage ansvar og bidrage positivt til samfundsudviklingen

Læs mere

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar

DS/16/157 Den 23. november Politik for samfundsansvar DS/16/157 Den 23. november 2016 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere...

Læs mere

Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv.

Offentliggørelse af redegørelse for virksomhedsledelse og redegørelse for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside mv. I det følgende gengives med tilladelse fra Revision & Regnskabsvæsen indholdet af en artikel, som er offentliggjort i Revision & Regnskabsvæsen nr. 9, 2009, s. 31 ff. Af chefkonsulent Grethe Krogh Jensen,

Læs mere

Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen

Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen Konventum, den 8. april 2016 Henning von Hauen hvh@carve.dk Vi skaber muligheder & realiserer potentialet sammen Hvad er dine erfaringer med socialt ansvar og CSR? Hvorfor arbejde med CSR? Drøfter I socialt

Læs mere

Corporate Social Responsibility

Corporate Social Responsibility Corporate Social Responsibility Uddrag af artikel trykt i Corporate Social Responsibility. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012

Fokus på egne medarbejdere er god CSR. Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Fokus på egne medarbejdere er god CSR Vinsa Side-event den 13. november, 2012 Program Fokus på egne medarbejdere er god CSR hvor brænder det på lige nu? Danske virksomheder er frontløbere, når det gælder

Læs mere

de 50 største virksomheders rapportering om samfundsansvar

de 50 største virksomheders rapportering om samfundsansvar analyse de 50 største virksomheders rapportering om samfundsansvar Rapportering om samfundsansvar skal give værdi for både virksomhed og brugere. Med denne analyse sætter FSR - danske revisorer brugsværdien

Læs mere

Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden

Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden Færre traditionelle fleksjob efter fleksjobreformens ikrafttræden Af Kim Madsen Copyright 2014 analyze! Om analyze! analyze! er et privat konsulentfirma ejet af Kim Madsen, som har beskæftiget sig med

Læs mere

Redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens. Krav gældende for regnskabs klasse D med under 500 ansatte og C stor

Redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens. Krav gældende for regnskabs klasse D med under 500 ansatte og C stor Redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99a Krav gældende for regnskabs klasse D med under 500 ansatte og C stor Forklaringsnoter 1. ÅRL 99a Store regnskabsklasse C virksomheder samt børsnoterede

Læs mere

Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore

Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore Undersøgelse af mangfoldighed hos små og mellemstore virksomheder Den demografiske udvikling i Danmark forventes at betyde, at der frem mod 2040 vil være ca. 350.000 færre i den erhvervsaktive alder end

Læs mere

Sådan overholder din virksomhed nye lovkrav til rapportering om samfundsansvar. ÅRL 99a. Bedre bundlinjer med CSR

Sådan overholder din virksomhed nye lovkrav til rapportering om samfundsansvar. ÅRL 99a. Bedre bundlinjer med CSR Sådan overholder din virksomhed nye lovkrav til rapportering om samfundsansvar ÅRL 99a Indholdsfortegnelse Indledning 3 Indledning 4 En lovparagraf du skal kende: Årsregnskabslovens 99a 5 Hvornår skal

Læs mere

Den kønsmæssige sammensætning

Den kønsmæssige sammensætning Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen Opfølgning på reglerne om måltal og politikker Regnskabsåret 2017 December 2018 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2 2. Metode 3 3. Efterlevelse af lovkravet 4

Læs mere

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi

Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Hvordan kan virksomhederne i dag være både socialt og økonomisk ansvarlige, når de skal effektivisere? VirksomhedsnetværkCabi Agenda Kort introduktion til Teknologisk Institut og undertegnet Hvordan socialt

Læs mere

DS/17/129 Den 13. december Politik for samfundsansvar

DS/17/129 Den 13. december Politik for samfundsansvar DS/17/129 Den 13. december 2017 Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Ansvar for CSR... 4 4 Målsætning... 4 5 Fokusområder... 5 5.1 Miljø- og klimahensyn...

Læs mere

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272

Hjemmearbejde. Udarbejdet december 2011 BD272 Hjemmearbejde Udarbejdet december 2011 BD272 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode... 3 Udbredelse og type af hjemmearbejde... 3 Brug af hjemmearbejdspladser og arbejdsopgaver...

Læs mere

REVISOR- TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 b

REVISOR- TJEKLISTE. Årsregnskabslovens 99 b REVISOR- TJEKLISTE Årsregnskabslovens 99 b I henhold til årsregnskabslovens 99 b, skal store virksomheder (regnskabsklasse C og D) i ledelsesberetningen redegøre for: - status for det opstillede måltal

Læs mere

børsnoterede virksomhedens rapportering om samfundsansvar.

børsnoterede virksomhedens rapportering om samfundsansvar. analyse børsnoterede virksomheders rapportering om samfundsansvar Verden kalder på ansvarlig ledelse. Det var tydeligt ved årets World Economic Forum 1, hvor behovet for langsigtet bæredygtig udvikling

Læs mere

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik

Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 20. august 2014 SUF 2014: Borgerundersøgelse om ny ældrepolitik 1 Indhold 1. Indledning og baggrund... 3 1.2. Baggrund... 3 Kort om undersøgelsens metode... 4 2. Hovedkonklusioner...

Læs mere

VEJLEDNING OM. Fondsbestyrelsens redegørelse for god fondsledelse

VEJLEDNING OM. Fondsbestyrelsens redegørelse for god fondsledelse VEJLEDNING OM Fondsbestyrelsens redegørelse for god fondsledelse Udarbejdet af Erhvervsstyrelsen Version: 1.0 Dato: December 2017 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Redegørelse... 3 2.1. Generelt...

Læs mere

Kortlægning af kommunernes brug af sociale klausuler i udbud

Kortlægning af kommunernes brug af sociale klausuler i udbud Kortlægning af kommunernes brug af sociale klausuler i udbud Opsamling på markedsanalyse med landets kommuner September 2011 Peter R. Frederiksen Asbjørn M. Brandt Halvdelen af landets kommuner anvender

Læs mere

In- og ekstern rapportering Rapporteringssystem GRI COP. Fast Track - Værktøj

In- og ekstern rapportering Rapporteringssystem GRI COP. Fast Track - Værktøj In- og ekstern rapportering Rapporteringssystem GRI COP Fast Track - Værktøj Indhold In- og ekstern rapportering / rapporteringssystem / GRI / COP... 2 Indledning... 2 Din rolle som advokat... 3 Rapportering

Læs mere

Referat 4. MØDE D. 7. DECEMBER 2017

Referat 4. MØDE D. 7. DECEMBER 2017 Referat 4. MØDE D. 7. DECEMBER 2017 Tidsrum: 10-13.00 Sted: Erhvervsstyrelsen, 4. sal Langelinie Allé 17 2100 København Ø Referat 1 Velkomst og gensidig orientering siden sidst Mødet d. 7. december var

Læs mere

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010

Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Kan det betale sig at tage et samfundsansvar? Carsten Ingerslev, Kontorchef Center for Samfundsansvar Erhvervs- og Selskabsstyrelsen Oktober 2010 Om os Erhvervs- og Selskabsstyrelsen er en del af Økonomi-

Læs mere

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler

Skolevægring. Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Skolevægring Resultater fra en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere på danske folkeskoler og specialskoler Udarbejdet af Analyse & Tal for Institut for Menneskerettigheder juli 017 Indledning Udsendelse

Læs mere

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af rapporteringskrav i årsregnskabsloven

Samfundsansvar og Rapportering i Danmark. Effekten af rapporteringskrav i årsregnskabsloven Samfundsansvar og Rapportering i Danmark Effekten af rapporteringskrav i årsregnskabsloven Forord Globaliseringen betyder, at de økonomiske, kulturelle og politiske forbindelser på tværs af landegrænser

Læs mere

Kom godt i gang med CSR rapportering om sociale forhold og medarbejderforhold

Kom godt i gang med CSR rapportering om sociale forhold og medarbejderforhold Guide til dig, der arbejder med CSR rapportering Kom godt i gang med CSR rapportering om sociale forhold og medarbejderforhold Inspiration og guide til større virksomheder, der skal rapportere om sociale

Læs mere

Kommunikation af samfundsansvar: Kvalitativt studie af virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99 a for regnskabsåret 2010

Kommunikation af samfundsansvar: Kvalitativt studie af virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99 a for regnskabsåret 2010 Kommunikation af samfundsansvar: Kvalitativt studie af virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99 a for regnskabsåret 2010 Peter Neergaard Janni Thusgaard Pedersen August 2011 Udarbejdet af: Center

Læs mere

ANALYSE. Honorarer til børsnoterede selskabers revisorer.

ANALYSE. Honorarer til børsnoterede selskabers revisorer. Honorarer til børsnoterede s revisorer ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt og politisk.

Læs mere

BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE

BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE FSR survey oktober 2012 BESTYRELSERNES SAMMENSÆTNING OG ARBEJDE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

Nærværende redegørelse for TryghedsGruppens selskabsledelse er en del af TryghedsGruppens årsrapport for regnskabsåret 2012.

Nærværende redegørelse for TryghedsGruppens selskabsledelse er en del af TryghedsGruppens årsrapport for regnskabsåret 2012. TryghedsGruppens selskabsledelse 2012 Nærværende redegørelse for TryghedsGruppens selskabsledelse er en del af TryghedsGruppens årsrapport for regnskabsåret 2012. TryghedsGruppen er et smba (selskab med

Læs mere

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a

CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a CSR-rapport 2014/15 Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a PwC s forretning er betinget af vores evne til at tiltrække, udvikle og fastholde de dygtigste i branchen. 2 PwC

Læs mere

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3

1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 4. DOKUMENTATION... 3 Bilag 6: Samfundsansvar Indhold 1. INDLEDNING... 1 2. INTERNATIONALT ANERKENDTE PRINCIPPER... 1 3. MATERIELLE KRAV TIL LEVERANDØREN... 2 3.1 Menneskerettigheder... 2 3.2 Arbejdstagerrettigheder... 2 3.3

Læs mere

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne

enige i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø. For begge enige i, at arbejdsmiljøet er godt. Hovedparten af sikkerhedsrepræsentanterne 3. ARBEJDSMILJØET OG ARBEJDSMILJØARBEJDET I dette afsnit beskrives arbejdsmiljøet og arbejdsmiljøarbejdet på de fem FTF-områder. Desuden beskrives resultaterne af arbejdsmiljøarbejdet, og det undersøges

Læs mere

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume

Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten. Små selskaber vil have lempet revisionspligten. Resume Undersøgelse af SMV ers syn på revisionspligten Små selskaber vil have lempet revisionspligten Resume Denne undersøgelse viser, at selvstændige i halvdelen af de små og mellemstore virksomheder mener,

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering BRUGERUNDERSØGELSE 2016 Udredning og rehabilitering Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016:Udredning- og rehabilitering 1 Brugerundersøgelse 2016 U&R Brugerundersøgelsen er udarbejdet

Læs mere

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar

Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar 3. juni 2013 Anbefalinger til statusanalyse af arbejdet med samfundsansvar i det offentlige 1. Hvorfor er der behov for en statusanalyse? I regeringens handlingsplan for virksomheders samfundsansvar 2012-15

Læs mere

Redegørelse for den kønsmæssige sammensætning. jf. årsregnskabslovens 99b

Redegørelse for den kønsmæssige sammensætning. jf. årsregnskabslovens 99b Redegørelse for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen, jf. årsregnskabslovens 99b Forklaringsnoter 1. ÅRL 99b Virksomheder i regnskabsklasse C (stor) og D skal opstille måltal for den kønsmæssige sammensætning

Læs mere

Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Opfølgning på reglerne om måltal og politikker

Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Opfølgning på reglerne om måltal og politikker Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen Opfølgning på reglerne om måltal og politikker Marts 2017 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Sammenfatning og konklusion... 2 2. Metode og baggrund...

Læs mere

C S R. Corporate Social Responsibility. I BabySam tror vi på at en god start på eget liv er grundstenen for selv at skabe det gode Børneliv.

C S R. Corporate Social Responsibility. I BabySam tror vi på at en god start på eget liv er grundstenen for selv at skabe det gode Børneliv. C S R Corporate Social Responsibility a Lovpligtig redegørelse for samfundsansvar, jf. årsregnskabslovens 99 a Denne redegørelse udgør en del af ledelsesberetningen i årsrapporten for BabySam A/S for 2016/17.

Læs mere

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold

April 2016. Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder. Indhold April 2016 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder Indhold Opsummering...2 Metode...2 Højtuddannede i små og mellemstore virksomheder...3 Ansættelse af studerende... 10 Tilskudsordninger... 11

Læs mere

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar

Rapport om. Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Rapport om Dansk erhvervslivs indsats inden for samfundsansvar Februar 2010 1 Indholdsfortegnelse Formål med rapporten s. 3 1. Sammenligning af danske og internationale Global Compact-medlemmer s. 4 2.

Læs mere

FN s Verdensmål: Virksomhederne er godt i gang, men mangler konkrete tiltag

FN s Verdensmål: Virksomhederne er godt i gang, men mangler konkrete tiltag FN s Verdensmål: Virksomhederne er godt i gang, men mangler konkrete tiltag Knap 40 pct. af virksomhederne arbejder med FN s Verdensmål. Det viser en undersøgelse foretaget blandt IDAs Toplederpanel. De

Læs mere

Redegørelse for den kønsmæssige sammensætning. jf. årsregnskabslovens 99b

Redegørelse for den kønsmæssige sammensætning. jf. årsregnskabslovens 99b Redegørelse for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen, jf. årsregnskabslovens 99b Forklaringsnoter 1. ÅRL 99b Virksomheder i regnskabsklasse C (stor) og D skal opstille måltal for den kønsmæssige sammensætning

Læs mere

krav til virksomhedens redegørelse for samfundsansvar jf. 99 a i årsregnskabsloven

krav til virksomhedens redegørelse for samfundsansvar jf. 99 a i årsregnskabsloven krav til virksomhedens redegørelse for samfundsansvar jf. 99 a i årsregnskabsloven Krav til virksomhedens redegørelse for samfundsansvar 2 INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse for samfundsansvar 3 Danmarks

Læs mere

BILAG 13. Samfundsansvar

BILAG 13. Samfundsansvar BILAG 13 Samfundsansvar Vejledning til tilbudsgiver: Dette bilag kan ikke ændres af tilbudsgiver. Bilaget udgør et mindstekrav i forbindelse de opgaver der udføres under Rammekontrakten. Bilaget skal ikke

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

SURVEY. Interessen for udvidet gennemgang hos revisors kunder.

SURVEY. Interessen for udvidet gennemgang hos revisors kunder. Interessen for udvidet gennemgang hos revisors kunder SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø

Psykisk arbejdsmiljø Psykisk arbejdsmiljø Set i lyset af den økonomiske krise Business Danmark november/december 2009 BD272 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Analyseproblem... 2 Metode og datamateriale... 3 Hovedkonklusioner...

Læs mere

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder

Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder Fokus på socialøkonomiske virksomheder Bilag 1: Hovedresultater af spørgeskemaundersøgelse om kommunernes samarbejde med socialøkonomiske virksomheder BAGGRUND Styrelsen for Fastholdelse og Rekruttering

Læs mere

Hovedresultater: Mobning

Hovedresultater: Mobning Hovedresultater: Mobning Knap hver 10. akademiker er blevet mobbet indenfor de sidste 6 måneder. Regionerne er i højere grad en arbejdsplads som er præget af mobning. Det er oftest kolleger (65 pct.) som

Læs mere

Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Opfølgning på reglerne om måltal og politikker

Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen. Opfølgning på reglerne om måltal og politikker Den kønsmæssige sammensætning af ledelsen Opfølgning på reglerne om måltal og politikker December 2015 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning og konklusion... 2 2. Metode og baggrund... 4 2.1 Datagrundlag...

Læs mere

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE

ARBEJDSKRAFT 2015 ANALYSE 2015 ARBEJDSKRAFT ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 MANGEL PÅ REGULÆR ARBEJDSKRAFT... 4 MANGEL PÅ LÆRLINGE, PRAKTIKANTER ELLER ELEVER... 7 KONJUNKTURSITUATION... 9 METODE...

Læs mere

Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer

Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer Jobcentrenes erfaring med anvendelse af mentorer SURVEYUNDERSØGELSE JUNI 2018 0 Dataindsamling Formål og metode LG Insight har i samarbejde med Danmarks Radio (DR) gennemført en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3

Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Side 1/16 Indhold Introduktion... 3 Opsummering af hovedpointer... 3 Kort om metoden... 3 Analysens resultater... 4 1. CSR i virksomheden... 4 Erfaring med CSR... 4 Forankring i organisationen... 4 Betydning

Læs mere

Dansk Psykolog Forening. Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017

Dansk Psykolog Forening. Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017 Dansk Psykolog Forening Samarbejde med forsikringsselskaber og netværksfirmaer 2017 AFRAPPORTERING AF UDVALGTE DELE AF SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT SELVSTÆNDIGE PSYKOLOGER I ÅRENE 2015, 2016 OG 2017

Læs mere

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg

Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg Indholdsfortegnelse: Resultater af dokumentationsundersøgelsen for Kontakt mellem mennesker, Svendborg INDLEDNING... 2 SVARPROCENT... 2 MÅLGRUPPE... 2 Tabel 1: Målgruppefordeling... 3 Figur 1: Målgruppefordeling...

Læs mere

Kendskabsmåling af Væksthusene

Kendskabsmåling af Væksthusene Kendskabsmåling af Væksthusene Epinion for Erhvervsstyrelsen Runde 9, juni 2011 Juni 2012 Hovedkonklusioner & Anbefalinger Kendskab og brug 3 6 Brugeroplevelsen 9 Ikke-brugernes opfattelse 17 Væksthusets

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2016 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2016: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2016 Center for Kræft

Læs mere

Kommunikation af samfundsansvar: Kvantitativt studie af virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99 a for regnskabsåret 2010

Kommunikation af samfundsansvar: Kvantitativt studie af virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99 a for regnskabsåret 2010 Kommunikation af samfundsansvar: Kvantitativt studie af virksomheders erfaringer med årsregnskabslovens 99 a for regnskabsåret 2010 Peter Neergaard Janni Thusgaard Pedersen August 2011 Udarbejdet af: Center

Læs mere

Politik for samfundsansvar

Politik for samfundsansvar Politik for samfundsansvar Indholdsfortegnelse 1 Formål... 3 2 Regelgrundlag... 3 3 Målsætning... 4 4 Fokusområder... 4 4.1 Miljø- og klimahensyn... 4 4.2 Medarbejdere... 4 4.3 Korruption og usædvanlige

Læs mere

SURVEY. Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne.

SURVEY. Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne. Forbehold og supplerende oplysninger i 2012-årsregnskaberne SURVEY www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser

Læs mere

Klimaforandringer er ikke en trussel, men en vækstmulighed for virksomhederne

Klimaforandringer er ikke en trussel, men en vækstmulighed for virksomhederne Klimaforandringer er ikke en trussel, men en vækstmulighed for virksomhederne Danske virksomheder kan gennem varer og serviceydelser både bidrage til en bedre bundlinje og til at imødegå klimaforandringerne.

Læs mere

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar

Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Styrelsen for Undervisning og Kvalitet December 2016 Kontraktbilag 5 Samfundsansvar Udbud af kontrakt om levering af undervisningsmateriale samt undervisnings- og oplysningsaktiviteter om Holocaust og

Læs mere

Redegørelse for den kønsmæssige sammensætning. jf. årsregnskabslovens 99b

Redegørelse for den kønsmæssige sammensætning. jf. årsregnskabslovens 99b Redegørelse for den kønsmæssige sammensætning af ledelsen, jf. årsregnskabslovens 99b Forklaringsnoter 1. SEL 139a Virksomheder i regnskabsklasse C (stor) og D skal opstille måltal for den kønsmæssige

Læs mere

Mennesker med udviklingshæmning og reformen af førtidspension og fleksjob

Mennesker med udviklingshæmning og reformen af førtidspension og fleksjob Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering Den 20 02 2018 D.nr.356921 Sagsbeh. th_lev Vedr.: Høringsvar - Præcisering af regler om ressourceforløb og dokumentationskrav for tilkendelse af førtidspension

Læs mere

Investorundersøgelse. FSR danske revisorer. 6. september Rapport EPINION COPENHAGEN EPINION SAIGON EPINION AARHUS

Investorundersøgelse. FSR danske revisorer. 6. september Rapport EPINION COPENHAGEN EPINION SAIGON EPINION AARHUS Investorundersøgelse FSR danske revisorer Rapport 6. september 2012 EPINION COPENHAGEN RYESGADE 3F 2200 COPENHAGEN DENMARK T: +45 87 30 95 00 E: INFO@EPINION.DK W: WWW.EPINION.DK EPINION AARHUS NORDHAVNSGADE

Læs mere

CSR Politik for Intervare A/S

CSR Politik for Intervare A/S CSR Politik for Intervare A/S 1 Indhold Indledning... 3 FN Global Compact... 3 Menneskerettigheder... 3 Arbejdstagerrettigheder... 4 Miljø... 4 Antikorruption... 4 Forhold til samarbejdspartnere... 4 Afslutning...

Læs mere

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL

TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL TEMPERATURMÅLING AF AARHUSMÅL AARHUS KOMMUNE OPLÆG TIL ANALYSEDESIGN MAJ 2015 OVERSIGT Indledning Dataindsamlingen Forholdet mellem de to Aarhusmål Medborgerskab En god by for alle 3 5 8 10 12 1 INDLEDNING

Læs mere

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune

TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN. Notat til: Syddjurs Kommune TILFREDSHEDSMÅLING PÅ SØHUSPARKEN Notat til: Syddjurs Kommune Marts 2017 INDHOLD 1. Indledning 2 2. Metode og aktiviteter 3 2.1 Dataindsamling 3 2.2 Konstruktion af spørgeskema og interviewguide 3 3. Resultater

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014

TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 TRIVSELSUNDERSØGELSE PÅ SKOLERNE BØRN OG UNGE 2014 FORORD Baggrunden for undersøgelsen: Ifølge arbejdsmiljølovgivningen skal APV en på en arbejdsplads opdateres, når der sker store forandringer, som påvirker

Læs mere

Bestyrelseskonference 2016

Bestyrelseskonference 2016 Bestyrelseskonference 2016 INDFLYDELSE. HANDLING. ANSVAR Det sociale ansvar i bestyrelseslokalet På årets konference vil vi helt overordnet sætte fokus på, hvordan man beskæftiger sig med socialt ansvar

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse

Brugertilfredshedsundersøgelse Brugertilfredshedsundersøgelse På området for voksne med sindslidelse og udsatte voksne - efteråret 2011 Bostøtte, bofællesskaber og boformer UDGIVER Center for Socialfaglig Udvikling Værkmestergade 15

Læs mere

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked.

Holmris CSR politik. Holmris A/S er et familieejet firma, som gennem tre generationer har leveret møbler til det danske bolig- og projektmarked. CSR politik Corporate Social Responsibility (CSR) står for virksomhedens sociale ansvar og er udtryk for de frivillige politikker, virksomheden har sat op for etisk og social ansvarlighed i forhold til

Læs mere

FN s verdensmål for bæredygtig udvikling

FN s verdensmål for bæredygtig udvikling Analyse fra LEDERNE FN s verdensmål for bæredygtig udvikling Muligheder, forventninger, fordele og barrierer ud fra et ledelsesperspektiv Indledning Undersøgelsen belyser blandt andet: Virksomheders og

Læs mere

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE?

HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? HVOR UDBREDTE ER LANGE SKOLEDAGE? RAPPORT MINISTERIET FOR BØRN, UNDERVISNING OG LIGESTILLING OKTOBER 2016 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLD 1. Indledning og resumé 2. Indskolingen 3. Mellemtrinnet 4. Udskolingen

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB

Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger SAMFUNDSANSVAR I OFFENTLIGE INDKØB Anbefalinger om samfundsansvar i offentlige indkøb Introduktion Hvad kan det offentlige gøre for at fremme gode rammer for, at samfundsansvar indgår som

Læs mere

ANALYSE. Honorarer til børsnoterede selskabers revisorer.

ANALYSE. Honorarer til børsnoterede selskabers revisorer. Honorarer til børsnoterede selskabers revisorer ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13

Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Bilag 3 til spritstrategien 2011-13 Forundersøgelsens resultater Arbejdsgruppen har indledningsvis holdt et strategiseminar, hvor Sociologerne Jakob Demant (Center for Rusmiddelforskning) og Lars Fynbo

Læs mere

Politikerne lever ikke op til deres ansvar for FN s Verdensmål

Politikerne lever ikke op til deres ansvar for FN s Verdensmål Politikerne lever ikke op til deres ansvar for FN s Verdensmål Politikerne har det primære ansvar for at realisere FN s Verdensmål, men de løfter ikke dette ansvar. Det mener et udsnit af IDAs virksomhedsledere,

Læs mere